Mødedokument
12.1.2015 B8‑0032/2015
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
forretningsordenens artikel 123, stk. 2
om situationen i Libyen
( 2014/3018(RSP) )
Mariya Gabriel, Cristian Dan Preda, Arnaud Danjean, Jacek Saryusz-Wolski, Elmar Brok, Andrej Plenković, David McAllister, Tunne Kelam, Daniel Caspary, Davor Ivo Stier, Michael Gahler, Claude Rolin, Traian Ungureanu, Dubravka Šuica, Philippe Juvin, Barbara Matera, Giovanni La Via, Pascal Arimont, Monica Macovei, Ivana Maletić, Lara Comi
for PPE-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Libyen
( 2014/3018(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Libyen,
– der henviser til erklæringerne om Libyen fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af henholdsvis 6. november, 16. december og 30. december 2014 og til Udenrigsrådets konklusioner om Libyen af henholdsvis 20. oktober, 17.-18. november og 5. december 2014,
– der henviser til den fælles erklæring om Libyen fra U.S.A., Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Malta, Spanien og Det Forenede Kongerige af 7. november 2014,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1970, 1973 (2011) og 2174 af 27. august 2014,
– der henviser til rapporten af 23. december 2014 fra FN's støttemission i Libyen (UNSMIL) "Update on violations of international human rights and humanitarian law during the ongoing violence in Libya" (Ajourføring om krænkelserne af de internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret under den fortsatte vold i Libyen),
– der henviser til det libyske parlamentsvalg i juni 2014,
– der henviser til Genève-konventionerne fra 1949 og tillægsprotokollerne hertil fra 1977 og til parternes forpligtelse til under væbnede konflikter at overholde og sikre overholdelse af den humanitære folkeret i enhver henseende,
– der henviser til FN-konventionen om sikkerhed for FN-personel samt personel knyttet til FN og den valgfri protokol hertil,
– der henviser til Rådets afgørelse 2013/233/FUSP af 22. maj 2013 om Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya),
– der henviser til pakken vedrørende den europæiske naboskabspolitik for Libyen fra september 2014,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at der er tiltagende fare for, at den indre konflikt i Libyen udvikler sig til en reel borgerkrig og dermed fører til endnu større lidelser for civilbefolkningen, endnu højere dødstal, massefordrivelser og en omsiggribende humanitær krise;
B. der henviser til, at Libyens luftvåben den 4. januar 2015 bombede et græsk-drevet olietankskib i det militære område af havnen i Derna, hvilket resulterede i, at et græsk og et rumænsk besætningsmedlem blev dræbt, og yderligere to blev såret; der henviser til, at havnen kontrolleres af islamistiske militante, og at den er blevet angrebet flere gange i løbet af det seneste år;
C. der henviser til, at det af en officiel erklæring fra regeringen af 3. januar 2015 fremgik, at en milits fra Islamisk Stat havde dræbt 14 soldater fra Libyens hær, og at regeringen opfordrede det internationale samfund til at ophæve våbenembargoen mod landet med henblik på at kunne bekæmpe denne milits, som den betegnede som terrorister;
D. der henviser til, at ISIS træner krigere i Libyen og er ved at etablere en aflægger i den østlige del af landet; der henviser til, at terrorister den 30. december 2014 detonerede en bilbombe i Tobruk og havde et møde i Repræsentanternes Hus som mål;
E. der henviser til, at militsleder general Heftar den 28. december 2014 gennemførte et luftangreb på Misrata, en højborg for den islamistiske militsgruppe Libysk Daggry, i hvad der anses for at have været et hævnangreb for den islamistiske milits' angreb den 25. december 2014 på Libyens største olieterminal i Sidra og på soldater fra den libyske hær i Sirte, hvorved 22 soldater blev dræbt;
F. der henviser til, at 20 egyptiske koptiske kristne blev bortført af Ansar al-Sharia-militante i Sirte, som er under en islamistisk milits' kontrol, under det seneste af et stigende antal angreb på kristne og andre religiøse mindretal i Libyen; der henviser til, at antallet af tilbageholdelser og bortførelser af, brug af tortur mod og henrettelser af mistænkte krigere fra alle sider ligeledes er fortsat med at stige;
G. der henviser til, at der blev afholdt parlamentsvalg den 25. juni 2014; der henviser til, at det lovligt valgte Repræsentanternes Hus er blevet flyttet fra Tripoli til Tobruk; der henviser til, at de islamistiske militser ikke anerkender Repræsentanternes Hus eller den nye regering og har dannet deres egen regering og parlament;
H. der henviser til, at Libyens højesteret i Tripoli den 6. november 2014 fastslog, at parlamentsvalget den 25. juni 2014 var forfatningsstridigt, og at det internationalt anerkendte Repræsentanternes Hus i Tobruk og al Thinni-regeringen derfor er ulovlige og bør opløses;
I. der henviser til, at Repræsentanternes Hus har afvist afgørelsen med henvisning til, at denne overskrider domstolens mandat, at den blev truffet under pres fra islamistiske militser i Tripoli, og at Repræsentanternes Hus og regeringen vil fortsætte med at fungere;
J. der henviser til, at højesterettens afgørelse har resulteret i endnu en udfordring for Libyens enhed i en situation, hvor nogle islamistiske grupper opfordrer til, at den østlige provins Cyreneica skal være uafhængig;
K. der henviser til, at der under Sahel G5-topmødet den 19. december 2014 med deltagelse af lederne af gruppens fem medlemsstater (Mauretanien, Mali, Niger, Tchad og Burkina Faso) blev indgivet en officiel anmodning til Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd om oprettelse af en international styrke til militær intervention i Libyen;
L. der henviser til, at de nylige kampe har gjort det meget lettere for terrorgrupper som ISIS at spredes og slå sig ned i landet; der henviser til, at dette, såfremt der ikke gribes ind, kan repræsentere den største trussel mod sikkerheden i regionen og i EU;
M. der henviser til, at den libyske gren af ISIL den 8. januar 2015 erklærede, at den havde henrettet to tunesiske journalister;
N. der påpeger, at menneskerettighedssituationen til stadighed forværres i hele landet, herunder i form af vilkårlige tilbageholdelser, bortførelser, drab, tortur og vold mod journalister, embedsmænd, politikere og menneskerettighedsforkæmpere;
O. der henviser til, at der er forlydender om udenlandsk deltagelse i voldshandlingerne i Libyen, herunder i form af militære operationer, levering af våben og ammunition samt gennemførelse af aktioner, der forværrer splittelsen mellem lokale grupper og påvirker de svage forvaltningsstrukturer og derved undergraver Libyens overgang til demokrati; der henviser til, at Golfstaterne og visse andre regionale aktører nu bakker op om rivaliserende parter i Libyens eskalerende interne uroligheder;
P. der henviser til, at FN's Sikkerhedsråds resolution 2174 (2014) bemyndiger indrejseforbud og indefrysning af aktiver for enkeltpersoner og enheder, som af udvalget vurderes at deltage i eller yde støtte til andre handlinger, der udgør en trussel mod freden, stabiliteten eller sikkerheden i Libyen, eller som hindrer eller underminerer en vellykket fuldførelse af landets politiske overgang;
1. fordømmer på det kraftigste den tiltagende vold i Libyen, navnlig den seneste række milits- og terrorangreb, herunder den dødbringende bombning af et olietankskib i havnen i Derna den 4. januar 2015, luftangrebet på Misrata den 28. december 2014 og bortførelserne af koptiske kristne, hvilket alt sammen yderligere undergraver udsigterne til en fredelig politisk løsning og en tilbagevenden til en demokratisk overgangsproces;
2. giver udtryk for sin dybe bekymring over, at konflikten er ved at føre til yderligere politisk polarisering og stigende humanitær krise i Libyen; opfordrer indtrængende alle parter til at bringe volden til ophør, afstå fra handlinger, der kan skabe yderligere splittelse og polarisering, offentligt erklære, at de ikke vil tolerere sådanne handlinger, og søge løsninger gennem politisk dialog;
3. fastholder sin kraftige og fulde støtte til FN's støttemission i Libyen og til FN's generalsekretærs særlige repræsentant, Bernardino León, i deres bestræbelser på at føre konfliktens parter sammen i en inklusiv national dialog (Ghadames-processen), som tager sigte på en fuldstændig våbenhvile og en køreplan for overgangen til demokrati, som skal tillade politisk deltagelse af alle relevante aktører, på at fremme retsstatsprincippet og beskyttelse af menneskerettighederne og på at drage dem, der undergraver udsigterne til en dialog, og dem, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, til ansvar; beklager, at den FN-mæglede nationale dialog hele tiden er blevet udsat;
4. fastholder sin støtte til det valgte Repræsentanternes Hus i Tobruk som det eneste legitime parlament som følge af valget i juni 2014; fastholder sin opfordring til Repræsentanternes Hus og den officielle regering om at udføre deres opgaver på grundlag af retsstatsprincippet og menneskerettighederne og om konstruktivt at indgå i en inklusiv national politisk dialog i hele samfundets interesse;
5. er dybt bekymret over den stadig større tilstedeværelse af ekstremistiske organisationer og bevægelser i Libyen; mener, at denne region risikerer at ende i et destruktivt kaos på linje med, hvad der sker i Syrien og Irak; mener, at disse grupper repræsenterer en stor trussel mod stabiliteten og sikkerheden i hele regionen og ligeledes mod sikkerheden i Europa;
6. opfordrer EU og det internationale samfund til fortsat at støtte bestræbelser på at bekæmpe terrorismen samt at undgå, at denne spredes yderligere, og undgå, at der oprettes nye terrorbaser i Libyen;
7. understreger, at den libyske konflikt har en destabiliserende virkning på andre lande i Sahel-regionen; opfordrer nabolandene og andre regionale aktører til at støtte UNSMIL's bestræbelser på dialog og til at afstå fra enhver handling, der er i modstrid hermed;
8. opfordrer til, at EU og det internationale samfund fortsætter med at yde humanitær, finansiel og politisk bistand i forbindelse med håndteringen af den humanitære situation i Libyen, den vanskelige situation for internt fordrevne og flygtninge samt for civile, som er frataget adgang til basale tjenester;
9. fastholder sin opfordring til den højtstående repræsentant om at revurdere mandatet for Den Europæiske Unions grænsebistandsmission i Libyen, som i øjeblikket er i venteposition og stationeret i Tunesien, for at tage hensyn til den dramatisk ændrede situation i landet;
10. minder om FN's Sikkerhedsråds resolution 2174, der blev vedtaget den 27. august 2014 og udvidede de eksisterende internationale sanktioner mod Libyen til at omfatte straffeansvar for personer, der deltager i eller støtter handlinger, der truer Libyens fred, stabilitet eller sikkerhed eller hindrer eller underminerer en vellykket fuldførelse af landets politiske omstilling; opfordrer EU til i overensstemmelse med den højtstående repræsentants erklæring af 30. december 2014 at være parat til at gennemføre restriktive foranstaltninger over for individer og enheder, der tilskynder til vold; opfordrer det internationale samfund til også at forberede sådanne foranstaltninger;
11. minder om, at de krigsførende parter i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1970 skal holdes ansvarlige og stilles for retten af de nationale domstole eller Den Internationale Straffedomstol, der har jurisdiktion over krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab og voldtægter som krigsforbrydelse begået i Libyen siden den 15. februar 2011;
12. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at koordinere medlemsstaternes indsats i Libyen og fokusere på deres støtte til opbygning af stat og institutioner og, sammen med medlemsstaterne, FN, NATO og regionale partnere at deltage i skabelsen af effektive og nationalt ledede og kontrollerede sikkerhedsstyrker (hær- og politistyrker), der kan sikre fred og orden i landet, samt støtte indgåelsen af en våbenhvile og udformningen af en mekanisme til overvågning heraf; understreger, at EU også bør prioritere støtte til reformen af det libyske retssystem samt andre områder, som er afgørende for en demokratisk regeringsførelse;
13. understreger, at de libyske myndigheder skal forvalte udnyttelsen og salget af olie, og anmoder det internationale samfund om at afstå fra enhver transaktion med andre aktører;
14. er fortsat bekymret over spredningen af våben, ammunition og sprængstoffer samt smugling af våben i Libyen, som udgør en risiko for regionens stabilitet;
15. roser Tunesien for i øjeblikket at være værtsland for anslået 1,5 millioner libyske flygtninge; opfordrer EU til finansielt og logistisk at bistå Tunesien i forbindelse med denne opgave;
16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Libyens regering og Repræsentanternes Hus, FN's generalsekretær, Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union.