Mødedokument
12.1.2015 B8‑0037/2015
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af Kommissionens redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 37, stk. 3, og rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen
om Kommissionens arbejdsprogram for 2015
( 2014/2829(RSP) )
Vicky Ford
for ECR-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens arbejdsprogram for 2015
( 2014/2829(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til den kommende meddelelse om Kommissionens arbejdsprogram for 2015 og de tre bilag dertil:
• "Nye initiativer"
• "Liste over forslag under behandling, der trækkes tilbage eller ændres"
• Refit-aktioner,
– der henviser til de "politiske retningslinjer" fra Europa-Kommissionens formand,
– der henviser til Europa 2020-strategien,
– der henviser til den eksisterende rammeaftale om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen, og særlig bilag 4,
– der henviser til forretningsordenens artikel 37, stk. 3,
A. der henviser til, at Europa deltager i et globalt kapløb, hvori kun konkurrencedygtige økonomier vil kunne skabe jobs og hæve levestandarden for deres borgere;
B. der henviser til, at Den Europæiske Union befinder sig i en dyb krise med hensyn til konkurrencedygtighed i en global økonomi med stadig større udfordringer;
C. der henviser til, at de fleste andre regioner i verden har en hurtigere vækst med stadigt højere produktions- og innovationsniveauer;
D. der henviser til, at den offentlige gældskrise i alvorlig grad har skadet den europæiske økonomi og påført millioner af mennesker væsentlige afsavn;
E. der henviser til, at resultatet af valget til Europa-Parlamentet i mange lande afslørede en udbredt utilfredshed med mange aspekter af EU og understregede behovet for reformer;
DEL 1: GENERELLE BEMÆRKNINGER OM KOMMISSIONENS ARBEJDSPROGRAM FOR 2015
1. glæder sig over, at der i Kommissionens arbejdsprogram for 2015 opfordres til bedre lovgivning, subsidiaritet og gennemsigtighed, og støtter princippet om en midlertidig politisk afbrydelse og tilbagetrækningen af mange initiativer; er enig i, at der bør være fokus på initiativer, der skaber vækst og jobs og gør det muligt for virksomhederne at blomstre; mener, at den første prioritet må være at sikre, at de eksisterende politikker har en positiv indvirkning på konkurrenceevnen, gennemføres korrekt og er egnede til formålet; opfordrer Kommissionen til at sætte et ambitiøst, men realistisk mål for nedbringelse af bureaukrati;
2. mener, at alle nye lovforslag bør undergå en konkurrenceevnetest, hvori det kræves, at der kan ses en påviselig positiv nettoeffekt på konkurrenceevnen, inden de forelægges af Kommissionen;
3. fremhæver, at det, selv om det er nødvendigt med målrettede offentlige investeringer, f.eks. til forbedring af uddannelsesstandarder og udvikling af noget infrastruktur, ikke er muligt at opnå langsigtet vækst ved at forhøje de offentlige udgifter på en måde, der nødvendiggør en forhøjelse af skattebyrden på allerede hårdt pressede enkeltpersoner og virksomheder, eller ved at låne endnu flere penge, som vil skulle tilbagebetales af fremtidige generationer; fremhæver betydningen af at skabe de rette betingelser for at stimulere privatsektorinvesteringer, som er afgørende for Europas økonomiske genopretning på lang sigt;
4. støtter en vækststrategi, der tager sigte på at etablere den rette politiske ramme til at sikre, at virksomheder og iværksættere kan trives, skabe beskæftigelse, generere velstand og hæve levestandarden; bemærker, at Europa 2020-strategien har udstukket vejen frem, men beklager, at der har manglet politisk vilje til at give strategien et tilstrækkeligt stort momentum til at sikre dens fuldstændige gennemførelse;
5. understreger, at de europæiske offentlige udgifter ikke kan friholdes fra den betydelige indsats, der gøres i medlemsstaterne for at bringe deres offentlige udgifter under kontrol, og insisterer på, at der skal søges efter nedskæringer i Unionens budget for at lette skattetrykket for skatteyderne; mener, at EU-budgettet klart bør være rettet mod at hjælpe medlemsstaterne med at tackle strukturelle forandringer, navnlig tabet af konkurrenceevne og den deraf følgende stigende arbejdsløshed; insisterer på, at det er nødvendigt at mindske udgifterne til EU's administration (f.eks. ved at sætte en stopper for Parlamentets pligt til at holde møder i Strasbourg) og opnå reelle nedskæringer af EU-budgettet;
6. fastholder princippet om europæisk merværdi, som bør udgøre hjørnestenen i alle udgifter, der også skal styres af princippet om virkningsfuldhed, effektivitet og valuta for pengene og samtidig overholde nærhedsprincippet som defineret i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og forankret i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union;
7. beklager, at nærhed ikke er nævnt mere præcist i Kommissionens arbejdsprogram; er overbevist om, at overholdelsen af dette princip snarere end nogen forestilling om en "stadigt snævrere union" vil styre Den Europæiske Union i en retning, der ville være mere populær blandt befolkningerne i vores europæiske lande; foreslår, at Kommissionen på et tidligt tidspunkt finder frem til, hvordan den bedre kan anerkende og overholde nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, og i særdeleshed hvordan den bedre kan afspejle en sådan politik i sin interaktion med de nationale parlamenter; insisterer på, at bekymringer angående økonomisk styring ikke bør være et dække for en centralisering af social- og beskæftigelsespolitikken;
8. beklager dybt den tilsyneladende lave prioritet, den nye Kommission giver det at opnå en effektiv forvaltning af de ressourcer, der stilles til rådighed for Den Europæiske Union, og i særdeleshed den totale mangel på ambition om at sikre en positiv revisionserklæring fra Den Europæiske Revisionsret; fordømmer, at den nye Kommission ikke har udnævnt en fuldtidskommissær for budgetkontrol, hvilket Europa-Parlamentet gentagne gange har krævet; mener, at den omstændighed, at der ikke er udnævnt en sådan fuldtidskommissær, demonstrerer, at Kommissionen enten har ringe forståelse for, hvor kolossal en udfordring, den står over for, eller ikke er særligt interesseret i at tackle den; gentager sin opfordring til Kommissionen om at gøre alt, hvad den kan, for at få indført standardiserede forvaltningserklæringer fra medlemsstaterne, som skal underskrives på det rette politiske niveau og omfatte EU-midler, der er underlagt delt forvaltning; fremhæver desuden betydningen af systematiske, regelmæssige og uafhængige evalueringer for at sikre, at alle udgifter fører til de ønskede resultater på omkostningseffektiv vis;
DEL 2: SPECIFIKKE FORSLAG TIL ARBEJDSPROGRAMMET
"Nyt skub i beskæftigelse, vækst og investeringer"
9. mener, at Kommissionen for at skabe et mere gæstfrit klima for jobskabelse bør hjælpe medlemsstaterne med at få indført de strukturelle reformer, der er behov for for at tackle flg. faktorer: uoverensstemmelser mellem kompetencer og behov, iværksætteri, demografi, markedsadgang, adgang til finansiering, manglende smidighed på arbejdsmarkedet, administrative omkostninger og bedre regulering:
10. gentager, at det er vigtigt at uddybe det indre marked, og opfordrer til, at Kommissionens "bedre lovgivning" fokuserer på at tilvejebringe et sundt europæisk erhvervsklima, nedbringe bureaukrati, fjerne lovgivningsmæssige byrder og barrierer for investeringer og tilskynde til et minimum af ny lovgivning;
11. glæder sig over, at der lægges vægt på investeringer fra den private sektor, og opfordrer til, at man fjerner flere barrierer for investeringer overalt i Unionen, især for investeringer i små og mellemstore virksomheder;
12. bifalder Kommissionens politiske prioritering om at lette reguleringsbyrden og opfordrer i forbindelse med programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit) Kommissionen til hurtigt at gennemføre de tilsagn, der gives i dens meddelelse;
13. fremhæver betydningen af, at alle regulerings- og lovgivningsmæssige forslag baseres på dokumentation fra virksomheder og andre eksperter og interessenter, og opfordrer Kommissionens formand til at leve op til sit løfte om fortsat at benytte sig af en videnskabelig chefrådgiver;
14. anerkender Kommissionens foranstaltninger for at sætte ind over for resultaterne af gennemgangen af de ti mest byrdefulde love for SMV'er, som har til formål at hjælpe virksomhederne med at skabe flere beskæftigelsesmuligheder; mener, at Kommissionen bør prioritere snarest muligt at forbedre de pågældende love på en måde, der tager højde for SMV'ernes problemer; mener, at der er behov for at sikre, at EU og medlemsstaterne tager hensyn til virksomhedernes specifikke behov og overvejer støtteforanstaltninger til virksomhederne, navnlig SMV'er og mikrovirksomheder, i den politiske proces;
15. understreger, at der er en ny tendens til, at virksomheder flytter produktion og tjenesteydelser tilbage til Europa, og at dette indebærer muligheder for jobskabelse; opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan EU kan hjælpe virksomhederne med at drage fordel af de muligheder, der ligger i denne "reshoring";
16. noterer sig Kommissionens hensigt om at modernisere reglerne om ophavsret; anmoder dog om, at der tages højde for subsidiaritet i en sådan reform, og at der er fuld opmærksomhed på kulturelle virkninger og lige adgang samt på princippet om, at såfremt bedste praksis allerede har udmøntet sig i et tilfredsstillende forhold mellem rettighedsindehaverne og de kommercielle brugere af sådanne rettigheder, bør sådanne ordninger respekteres og have lov til at fortsætte uforstyrret;
17. opfordrer indtrængende til, at udformningen af den nye europæiske fond for strategiske investeringer skræddersys til at supplere strukturfondene, og at eventuelle innovative finansielle instrumenter, der skal fremmes i forbindelse med denne fond med sigte på at forøge strukturfondenes virkning, bør udformes på en bæredygtig måde, der tager regionernes interesser i betragtning; opfordrer til, at fonden struktureres på en måde, der forhindrer nationalisering af tab og privatisering af fortjenester;
18. glæder sig over Kommissionens stærke engagement i bedre lovgivning og i Refit-dagsordenen; støtter brugen af kvalitetskontroller og kræver, at Kommissionen lægger større vægt på dem; glæder sig over den tilgang, der fremgår af arbejdsprogrammet, med at "gøre rent bord", og mener, at en ny begyndelse er præcis, hvad der er brug for inden for mange politikområder; advarer om, at når forslag trækkes tilbage for at blive erstattet af nye forslag, bør disse nye initiativer ikke medføre større byrder for de berørte personer og virksomheder;
19. støtter en løbende udvikling og modernisering af EU's lovgivning om intellektuel ejendomsret, og navnlig bestræbelserne på at forbedre ophavsrettens funktion; påtager sig at undersøge Kommissionens forslag på dette område nøje i tråd med sit mål om at fremme væksten og færdiggørelsen af det digitale indre marked; minder Kommissionen om, at der skal findes en passende balance mellem interesserne hos alle aktører, der er involveret i aktiviteter vedrørende ophavsret, og om, at intellektuel ejendomsret ikke vil kaste værdi af sig for alle berørte parter uden tilstrækkelig håndhævelse;
20. bifalder, at der lægges vægt på investeringer, og opfordrer til yderligere fjernelse af barrierer for investeringer i hele Unionen; glæder sig over ophævelsen af investorgarantiordningen; støtter tiltag med sigte på at gøre det muligt for finansielle detailtjenester at give forbrugerne flere fordele;
21. mener, at eksternaliteterne i forbindelse med udviklingen i den ovennævnte finansielle sektor bør overvåges nøje; giver udtryk for bekymring over udviklingen af forskellige standarder blandt jævnbyrdige konkurrenter som følge af standardiseringen af finansielle regelsæt; bemærker de betydelige fremskridt i EU's bankregulering siden 2008, og navnlig i 2013; er af den holdning, at en omfattende analyse af de konkurrencemæssige aspekter af dette store antal nye finansielle bestemmelser i EU er på sin plads;
"Et forbundet digitalt indre marked"
22. støtter kraftigt prioriteringen af det digitale indre marked pga. de muligheder, digitale aktiviteter kan skabe for jobs, vækst, innovation og konkurrenceevne; bemærker, at det er nødvendigt at tage hånd om følgende emner: tillid, privatlivets fred og databeskyttelse, internetkriminalitet og ‑sikkerhed, adgang, digitalt indhold og ophavsret, interoperabilitet og standarder, e-betalinger, elektronisk kontraktindgåelse, udbud og fakturering, e-forvaltning, digital infrastruktur, e-indkøb, information om den offentlige sektor og åbne data, roaming og onlinemellemled;
23. støtter kraftigt nye lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige initiativer vedrørende det digitale indre marked, som prioriterer vækst, og foreslår, at disse initiativer bør indgå i en "akt om det digitale indre marked"; understreger, at ikke-lovgivningsmæssige og lovgivningsmæssige initiativer med det største potentiale til at skabe vækst, jobs og konkurrenceevne, herunder e-handel, bør prioriteres i en akt om det digitale indre marked, således at man anvender samme tilgang som i akterne om det indre marked;
24. glæder sig over Kommissionens tilsagn om at fjerne forhindringerne for e-handel, eftersom forbrugerne ville kunne spare mere end 11,7 mia. EUR om året, hvis de havde mulighed for at vælge blandt en bred vifte af varer og tjenesteydelser, når de handler online; fremhæver i denne forbindelse, at spørgsmål vedrørende tjenester, der kun findes online, adgang til digitalt indhold, forebyggelse af svig, registrering af hjemmesider, salgsfremme og mærkning alle er blevet identificeret som hindringer for det digitale indre marked;
25. fremhæver sin nyligt vedtagne beslutning om akten for det digitale indre marked, som blev vedtaget med stort flertal og skitserede de centrale vækstområder, der skal sættes ind på på det digitale indre marked, herunder e-handel, big data og cloud computing; minder om, at denne beslutning desuden henledte opmærksomheden på den afgørende betydning af tilgængelighed og onlinesikkerhed;
26. imødeser Kommissionens strategi, som vil indkredse de største udfordringer med hensyn til at få færdiggjort et sikkert, pålideligt og dynamisk digitalt indre marked; ville navnlig hilse forenklinger for forbrugerne, når de foretager digitale indkøb online, velkommen, men bemærker, at det er vigtigt, at forbrugerne ydes samme grad af beskyttelse som på deres eget, traditionelle marked;
27. støtter Kommissionens bestræbelser på at færdiggøre EU's forordning om databeskyttelse; anmoder i denne forbindelse om, at alle reformer af databeskyttelsesloven er proportionale og anvendelige og beskytter både forbruger‑ og privatlivsrettigheder, samtidig med at de giver virksomhederne, økonomien og innovationen mulighed for at blomstre;
28. opfordrer til, at tendenserne inden for serviceydelse overvåges i den forventede telekommunikationsreform, med særlig henvisning til tilbud om indholds‑ og tjenestepakker, med henblik på at sikre, at store operatører ikke misbruger deres dominerende stilling til skade for forbrugerne;
29. understreger, at de ikke-kontroversielle dele af pakken om et netforbundet europæisk område, hvad angår forbrugeraftaler og dataforbrug, bør prioriteres i forhandlingerne om pakken, så der kan opnås fremskridt;
30. fremhæver væsentlige betænkeligheder med hensyn til afgiftsforanstaltninger i den digitale økonomi, navnlig meromsætningsafgift (moms) og minikvikskranker (MOSS) særlig for mikroenheder, og opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at genoverveje, om der er behov for en tærskel for sådanne virksomheder;
"En modstandsdygtig energiunion med en fremsynet politik for klimaforandringer"
31. påpeger vigtigheden af en overkommelig, bæredygtig og sikker energiforsyning; anser konkurrencepolitikken for at være af afgørende betydning med hensyn til at tilskynde til opdeling af og varetage den nuværende fragmentering af markedet; bemærker, at regulering af statsstøtte på dette område skal ske i samme ånd som på ethvert andet område;
32. understreger i betragtning af de aktuelle begivenheder i Ukraine, at energisikkerheden skal forbedres gennem en række tiltag inden for hele spektret af muligheder, såsom diversificering af leverandører, forbedring af energieffektiviteten for at mindske forbruget, øget anvendelse af egne energikilder samt betydelige investeringer i infrastruktur; opfordrer til en præcisering af tanken om "kollektive indkøb" af gas og andre energiprodukter; understreger, at øget samarbejde vedrørende energiforhandlinger skal gå hånd i hånd med forstærket konkurrence inden for det indre marked, idet dette er nøglen til forsyningssikkerhed på lang sigt og samtidig bidrager til vores diversificeringsmål;
33. imødeser i dette øjemed forslag, der mere detaljeret redegør for "energiunionen", og støtter bestræbelserne på at forbedre funktionen af det indre energimarked og foranstaltninger, der vil forbedre grænseoverskridende infrastruktur, som f.eks. samkøringslinjer; tilskynder Kommissionen til at sikre, at udviklingen af egne energikilder udgør en central del af energiunionen; minder dog Kommissionen om, at det er medlemsstaternes ansvar at fastlægge deres eget energimiks, og at enhver fremtidig politik for dekarbonisering og emissionsreduktioner skal tage hensyn til behovet for at sikre energisikkerhed og ‑diversificering (ikke bæredygtighed isoleret set, som det tidligere har været tilfældet);
34. bemærker i forbindelse med en strategisk ramme for energiunionen den nylige aftale fra Det Europæiske Råds møde i oktober om klima‑ og energipolitikken frem til 2030 og glæder sig navnlig over, at der ikke er fastsat bindende mål for vedvarende energi per medlemsstat, idet de nuværende mål har vist sig at være ufleksible og dyre og har kvalt investeringer i andre kulstoffattige energiteknologier, såsom kulstofindvinding og ‑oplagring; fastholder imidlertid, at det inden for denne ramme er absolut nødvendigt, at der bibeholdes bestemmelser med henblik på at beskytte erhvervssektorer, som risikerer kulstoflækage;
35. bemærker, at Kommissionen vil revidere beslutningsprocessen for godkendelse af genetisk modificerede organismer (GMO'er); peger på, at det i 2015 er for tidligt at foreslå nye ændringer af EU's GMO-lovramme, da man først er nødt til at vurdere virkningerne af det ændrede direktiv om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (2001/18/EF);
36. bemærker førstenæstformand Timmermans' tilsagn om at fastholde forslaget om direktivet om nationale emissionslofter og forelægge ændrede forslag, der bedre afspejler synergierne med energi- og klimapakken frem til 2030 og mindsker de administrative byrder i betragtning af vigtigheden af at gøre noget ved luftkvaliteten for at imødegå betydelige bekymringer for folkesundheden og den bydende nødvendighed af at opfylde 2020-målene, som der er international enighed om; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle yderligere ændringer nøje følger dagsordenen for bedre lovgivning og fremmer bedre gennemførelse; anmoder om, at beslutningen om at ændre det oprindelige forslag ikke fører til unødige forsinkelser;
37. mener, at investering i en cirkulær økonomi sagtens kan være i overensstemmelse med Kommissionens job‑, vækst‑ og konkurrenceevnedagsorden og har potentiale til at skabe en win-win-situation for alle involverede aktører; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at nå disse mål og om nødvendigt genoverveje tilbagetrækningen;
38. anmoder Kommissionen om at kaste lys over tidsplanen og processen for tilbagetrækning og vedtagelse af et nyt, modificeret lovgivningsmæssigt forslag om den cirkulære økonomi;
39. anmoder Kommissionen om at trække sine forslag om et direktiv om rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden og et direktiv om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet tilbage i betragtning af de urimelige finansielle og administrative byrder, som de vil lægge på de europæiske virksomheder og dermed true vækst og jobs;
"Et dybere og mere retfærdigt indre marked med et styrket industrigrundlag"
40. glæder sig over Kommissionens plan om at levere en strategi for det indre marked for varer og tjenesteydelser med henblik på at fremme gensidig godkendelse og yderligere styrke centrale industrielle sektorer og servicesektorer, hvor der er størst økonomisk potentiale, herunder erhvervstjenester, byggeri, detailhandel, regulerede erhverv og forbedret levering af tjenesteydelser og varer;
41. støtter kraftigt Kommissionens beslutning om at fjerne og ændre den fælles EU-købelov; bemærker, at det nuværende forslag har trukket på nogle forbrugerorganisationers bekymringer, og mener, at et eventuelt ændret forslag bør være baseret på kontraktmodeller, som vil være nemmere at forstå for forbrugere og virksomheder; bemærker endvidere og i forbindelse med dette forslag, at det er afgørende, at forbrugerne ydes den samme grad af beskyttelse online, som de ydes offline på deres traditionelle marked;
42. understreger betydningen af, at de eksisterende bestemmelser om det indre marked gennemføres, at problemerne med gennemførelsen evalueres, og de eksisterende barrierer og muligheder analyseres, samtidig med at det sikres, at alle nye foranstaltninger er konsekvensvurderet, fremtidssikret og egnede til den digitale tidsalder;
43. opfordrer Rådet og Kommissionen til at styrke gennemførelsen og håndhævelsen af den aftalte lovgivning om det indre marked yderligere, navnlig hvad angår sektoren for varer og tjenesteydelser, og i højere grad gøre brug af principperne om gensidig vurdering og godkendelse;
44. kræver, at der i højere grad gøres brug af en proportionalitetstest i tilknytning til processen for gensidig vurdering for at finde frem til uforholdsmæssige bestemmelser, der hæmmer leveringen af tjenesteydelser, og til, at den indkredsede lovgivning ophæves, hvis et betydeligt antal medlemsstaterne finder det nødvendigt;
45. opfordrer til afskaffelse af den økonomiske behovsprøve, som kan anvendes til at begrænse adgangen til markeder;
46. indskærper den rolle, som offentlige indkøb spiller for forøgelsen af innovation og vital adgang til markeder;
47. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvide kvikskrankernes rolle, således at de kan hjælpe leverandører af serviceydelser med de spørgsmål, de måtte have vedrørende etablering i en anden medlemsstat (således at denne hjælp ikke kun er for dem, der er omfattet af servicedirektivet), men også kan yde information om det pågældende skattesystem;
48. støtter initiativer, der bidrager til at forynge de europæiske landes industrigrundlag, som har behov for støtte til forskning og innovation, adgang til finansiering og desuden et bedre lovgivningsklima, som giver virksomhederne mere fleksibilitet; imødeser de særlige foranstaltninger, der vil blive foreslået, med henblik på at afhjælpe de lovgivningsmæssige og administrative byrder for SMV'er;
49. lægger vægt på den fortsatte gennemførelse af Horisont 2020, og navnlig indsatsen for at sætte større fokus på at omsætte forskning i verdensklasse til produkter og tjenesteydelser, der kan bidrage til at genoplive de europæiske økonomiers konkurrenceevne;
50. bemærker, at Kommissionen agter at trække ground handling-forslaget tilbage, og understreger, at de monopoler, der stadig findes i visse store EU-lufthavne, bør imødegås ved hjælp af et nyt forslag om ground handling, som tager passende hensyn til de medlemsstater, i hvilke sådanne tjenesteydelser allerede er liberaliseret; opfordrer til, at der opnås en vis grad af liberalisering og konkurrence ved at antallet af serviceudbydere øges i store EU-lufthavne, idet dette vil forbedre effektiviteten og kvaliteten af lufthavnsoperationerne og mindske priserne for lufthavnsbrugerne og passagererne; understreger imidlertid, at det nye forslag ikke bør beskæftige sig med sociale spørgsmål, navnlig personaleoverførsler, eller fastlæggelse og håndhævelse af mindstekvalitetsstandarder for ground handling-tjenesteydelser;
51. er bekymret over den manglende klarhed og gennemsigtighed i lovrammen og beslutningstagningen vedrørende tildeling af investeringer i Investeringsplanen for Europa for så vidt angår transportinfrastrukturprojekter; understreger, at klarhed er vigtig, eftersom fonden vil fremme private investeringer i mere sikre transportinfrastrukturprojekter, især i industricentre, men bemærker samtidig, at de overordnede mål og finansieringsprioriteringer for CEF og TEN-T-politikken er at yde EU-finansiering til knapt så profitable store, grænseoverskridende projekter af fælles interesse (omkring ni hovednetkorridorer), at udvikle et omfattende multimodalt EU-transportnet samt at tackle manglen på hensigtsmæssig infrastruktur og adgang og den ringe interoperabilitet, der er mellem forskellige dele af og regioner i EU;
52. fremhæver, at Den Russiske Føderation stadig nægter at respektere aftalen om udfasning af betalinger for overflyvning af Sibirien, og at Rusland i forbindelse med de nylige EU-sanktioner mod landet har truet med at forbyde europæiske luftfartsselskaber at benytte sibirisk luftrum; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe effektive retlige foranstaltninger (herunder gengældelsesforanstaltninger for at nægte eller begrænse luftfartsselskaber fra Den Russiske Føderation i at benytte Unionens luftrum) for at tvinge Rusland til at holde op med at opkræve ulovlige gebyrer, som udsætter Unionens luftfartsselskaber for diskriminatoriske forhold på lang sigt og hæmmer fri og fair konkurrence mellem luftfartsselskaberne på ruterne mellem EU og Asien;
53. tilslutter sig tilbagetrækningen af det forældede forslag om luftfartssikkerhedsafgifter; er – selv om det er enigt i, at det er nødvendigt, at luftfartssikkerhedsafgifter skal være rimelige og forholdsmæssige – skeptisk med hensyn til dette forslags fremtid i betragtning af de mange vanskeligheder, der omgiver det, herunder direktivets anvendelsesområde, spørgsmålet om hvorvidt afgifterne er omkostningsrelaterede samt statslig finansiering; mener, at fælles principper for opkrævning af sikkerhedsafgifter i EU-lufthavne bør være i overensstemmelse med direktivet om lufthavnsafgifter;
"En dybere og mere retfærdig Økonomisk og Monetær Union"
54. understreger, at subsidiaritet på skatteområdet er afgørende for Europas demokratiske og økonomiske sundhed; afviser ethvert forsøg på at bruge bekymringer angående økonomisk styring som et påskud for at gennemtrumfe skattepolitik på EU-plan;
55. bifalder idéen om en kapitalmarkedsunion eller et indre kapitalmarked, men vil nøje følge Kommissionens høring og den handlingsplan, der er på bedding, for at sikre, at den bygger på en ambitiøs vision og ikke blot udgør en teknisk fjernelse af hindringer;
56. glæder sig over forslaget om genopretning og afvikling af kritiske markedsinfrastrukturer for at sikre tilstrækkelig beskyttelse af investorernes aktiver i disse enheder;
57. bemærker, at globale forpligtelser til at bringe bilateralt handlede produkter ind under den multilaterale markedsinfrastruktur øger den stress, som disse institutioner udsættes for;
58. er derfor enigt i, at systemisk relevante finansieringsinstitutter er nødt til at udvise anstændig forvaltning og stærk risikostyring til gavn for systemet som helhed;
59. opfordrer til, at der fortsat fokuseres på vækstvenlig finanspolitisk konsolidering; mener ikke, at den omstændighed, at der sættes skub i investeringerne, bør anses for at være et alternativ til nødvendige strukturreformer;
60. stiller spørgsmålstegn ved visse detaljer i investeringspakken og spørger navnlig om: Hvordan investeringsfonden vil udvælge og prioritere projekter? Hvordan den vil geare private investeringer? Hvordan fonden vil forhindre en situation, hvor fortjenester privatiseres, og tab nationaliseres?
61. glæder sig over Kommissionens anerkendelse af medlemsstaternes kompetence over deres skattesystemer;
62. gentager sin stærke modstand mod en afgift på finansielle transaktioner, medmindre den gennemføres på globalt plan, og minder Kommissionen om, at Parlamentet ikke støttede det tidligere forslag om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG);
63. bemærker, at udveksling af relevante oplysninger mellem skattemyndighederne kan være nyttig, men understreger, at EU-medlemsstaterne ikke har råd til at blive stillet ringere i konkurrencen, mens de stræber efter investeringer og økonomisk genopretning;
64. kræver en grundig analyse af den økonomiske situation i euroområdet;
65. opfordrer til, at der foretages sammenligninger mellem euroområdets genopretning og genopretningen i tredjelande og ‑regioner;
66. opfordrer til, at der lægges større vægt på forskellige former for ikke-bankfinansiering, såsom venturekapital og crowdfunding;
"En rimelig og velafbalanceret frihandelsaftale med USA"
67. glæder sig over Kommissionens tilsagn om at revidere EU's handels‑ og investeringspolitik og den foreslåede vægt på dens bidrag til jobs og vækst i hele EU; anmoder om, at revisionen bliver bredt funderet, strategisk og fremadrettet og dækker alle aspekter af handels‑ og investeringspolitik, herunder bilaterale, plurilaterale og multilaterale forhandlinger og ensidige foranstaltninger, med særligt fokus på at håndtere handelsforbindelser, ikke kun med store vækstnationer og vigtige strategiske partnere i hele verden, men også med de lande, som er medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), og som EU ikke for nuværende har vidtgående og brede frihandelsaftaler med;
68. opfordrer indtrængende Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at fremme en ambitiøs handelsdagsorden med handelspartnere overalt i verden, herunder at arbejde på at få afsluttet forhandlingerne om et vidtgående, bredt og velafbalanceret transatlantisk handels- og investeringspartnerskab (TTIP), men bemærker samtidig, at handelspolitikken ikke bør begrænses til dette område, men bør omfatte alle de multilaterale, plurilaterale og bilaterale handels‑ og investeringsaftaler, der i øjeblikket forhandles om;
69. erkender det enorme potentiale i et vellykket transatlantisk handels- og investeringspartnerskab (TTIP), da det vil gøre eksport billigere og nemmere for virksomheder i alle størrelser på begge sider af Atlanten, hvilket potentielt kan føje mere end 100 mia. EUR til de europæiske økonomier gennem øget markedsafgang og fjernelse eller nedsættelse af toldsatser;
70. anerkender Kommissionens meddelelse af 25. november om gennemsigtighed i TTIP-forhandlingerne og mener, at dette er et positivt skridt i retning af at forbedre både gennemsigtigheden, høringen af interessenterne og adgangen til dokumenter og samtidig sikre, at man fastholder den grad af fortrolighed, som er nødvendig, for at forhandlerne kan nå frem til en endelig aftale; giver udtryk for sin vilje til at arbejde sammen med Kommissionen om at sikre, at bestemmelserne i denne meddelelse gennemføres så tidligt som muligt i 2015;
71. anerkender de store fordele for alle parter ved en fornuftig bilateral handels‑ og investeringsaftale med Indien og opfordrer til, at der skydes ny energi ind i forhandlingerne; opfordrer ligeledes til en snarlig genoptagelse af drøftelserne om en omfattende aftale, der bl.a. skal dække servicesektoren (forsikring, bankvirksomhed, postvæsen, juridiske tjenester, reklame, distribution, detailhandel etc.) og den industrielle sektor (biler, vin og spiritus, infrastruktur) og sikre stærkere beskyttelsesmekanismer for intellektuel ejendomsret;
72. anmoder Kommissionen om, som en del af dens arbejde i 2015, at forelægge udkast til direktiver rettet til medlemsstaterne om modernisering af den eksisterende aftale med Mexico; anmoder om, at disse direktiver indeholder ambitiøse bestemmelser om gensidig åbning af markeder, håndtering af toldsatser, ikke-toldmæssige hindringer og tekniske hindringer for handel i en bred vifte af sektorer, herunder men ikke begrænset til: finansielle tjenester, erhvervstjenester, forsikring, offentlige indkøb, kemikalier, forarbejdede fødevarer, handel med energi, intellektuel ejendomsret og bilindustrien;
73. beklager, at Kommissionen ikke har givet noget tilsagn om at trække sit forslag tilbage om en forordning, der fastsætter regler for adgangen til EU's indre marked for offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser fra tredjelande, trods den kraftige modstand fra et stort antal medlemsstater mod, hvad mange betragter som en protektionistisk foranstaltning, der kan medføre betydelige handelsmæssige problemer med visse handelspartnere, herunder mulige lukninger af markeder som gengældelse, ikke bare inden for offentlige indkøb, men i andre centrale sektorer; mener, at de problemstillinger, Kommissionen har påpeget, ville kunne tackles bedre i bilaterale forhandlinger om vidtgående og brede frihandelsaftaler eller ved at tilskynde flere lande til at tiltræde aftalen om offentlige udbud (GPA);
74. giver udtryk for bekymring over Kommissionens anmodning om en udtalelse fra Domstolen om EU's aftale med Singapore og den lange forsinkelse, dette vil indebære med hensyn til aftalens ikrafttræden;
"Et område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder baseret på gensidig tillid"
75. støtter Kommissionens bestræbelser på at trække lovforslag tilbage, som ikke kan opnå støtte i Rådet, og mener i denne forbindelse, at det er korrekt at trække direktivet om barselsorlov tilbage og samtidig anerkende medlemsstaternes ret til at vedtage bestemmelser, der går videre end minimumskravene i EU-retten;
76. støtter fuldt ud bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet og korruption; beklager imidlertid, at Kommissionen ikke har trukket forslaget om den europæiske anklagemyndighed tilbage til trods for den betydelige modstand i Rådet og alvorlige betænkeligheder vedrørende proportionalitet, retsgrundlag, subsidiaritet og grundlæggende rettigheder;
77. støtter fuldt ud Kommissionens tilsagn om at bistå med at imødegå truslerne mod medlemsstaternes indre sikkerhed i forbindelse med udenlandske krigere og terrorisme; opfordrer i denne henseende indtrængende Kommissionen til at medtage den formålstjenlige vedtagelse af EU's direktiv om passageroplysninger som en prioritet i dens arbejdsprogram;
78. glæder sig over, at internetkriminalitet bliver en prioritet på den europæiske sikkerhedsdagsorden; kræver en stærkere indsats fra Kommissionens side med hensyn til beskyttelse af børn online;
79. beklager, at Kommissionen har krævet, at navngivne virksomheder i Den Europæiske Union sikrer, at de opfylder en kvote på 40 % af det underrepræsenterede køn i deres bestyrelser; bemærker, at Kommissionen selv består af 32 % kvinder og 68 % mænd; fastholder, at udnævnelser til virksomhedsbestyrelser bør ske udelukkende på grundlag af merit, og anmoder derfor Kommissionen om at trække forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger ( COM(2012)0614 ) tilbage;
80. opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde sammen med medlemsstater og tredjelande om at træffe en række målbare foranstaltninger for at udrydde praksisser, der er skadelige for kvinder og piger, herunder børneægteskaber og tvangsægteskaber, kønslemlæstelse af kvinder og piger, æresdrab, tvangssterilisationer, voldtægter i forbindelse med konflikter, stening og alle andre former for brutalitet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om at forbedre den støtte, der er til rådighed for ofrene for sådanne overgreb;
81. støtter kraftigt indsatsen for at afskaffe alle former for diskrimination og politikker, der anerkender familiens betydning som samfundets fundament; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at støtte kvinder i deres deltagelse på arbejdsmarkedet;
"Hen imod en ny politik for migration"
82. tilslutter sig, at der er behov for en håndfast men fair tilgang til EU's migrationspolitik; støtter fuldt ud Kommissionens opfordring om, at det er nødvendigt at bekæmpe misbrug i EU's migrationssystem;
83. minder Kommissionen om den store bekymring, der eksisterer i nogle medlemsstater over, at andre medlemsstaters indbyggere misbruger sociale ydelser; understreger, at det er op til medlemsstaterne selv at træffe beslutning om udbetaling af sociale ydelser og velfærdsydelser;
84. er enig i, at det er nødvendigt at koble migration sammen med EU's udenrigspolitik, og opfordrer Kommissionen til at prioritere samarbejdet med tredjelande, herunder regionerne Afrika syd for Sahara, Nordafrika og Mellemøsten, via hjemsendelser, genbosættelsesprogrammer og aftaler om forvaltning af migrationsstrømme med oprindelseslande og transitlande; opfordrer ligeledes Kommissionen til at yde mere støtte gennem humanitær, politisk og uddannelsesmæssig bistand;
85. opfordrer Kommissionen til at gøre noget ved de eksisterende mangler hvad angår kvaliteten af forholdene under tilbageholdelse og asylprocedurerne i EU, eftersom begge disse faktorer har betydelig indvirkning på håndtering af migrationspresset på effektiv vis;
86. støtter fuldt ud Kommissionens krav om, at der træffes håndfaste foranstaltninger over for menneskehandlere og ‑smuglere, og leveringen af bistand til tredjelande i form af uddannelse for at fremhæve risiciene i forbindelse med menneskehandel; opfordrer indtrængende Kommissionen til at prioritere og gennemføre konkrete foranstaltninger med henblik på at imødegå den skammelige praksis med moderne slaveri;
87. opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan Frontex' og Det Europæiske Asylstøttekontors roller kan forbedres fremover for at håndtere det migrationspres og de udfordringer, EU står over for, både med hensyn til at fastholde sikkerheden ved de ydre grænser og forhindre tab af menneskeliv på havet;
88. opfordrer Kommissionen til at foretage en fuldstændig analyse af, hvor effektivt EU's ressourcer og økonomiske midler anvendes på migrations‑ og asylområdet, navnlig anvendelsen af midlerne til indre anliggender og især i forbindelse med asyl, integration, grænsekontrol og hjemsendelser;
"En stærkere global aktør"
89. respekterer medlemsstaternes ret til at træffe ensidige beslutninger om udenrigs‑, sikkerheds‑ og forsvarspolitik og tilskynder, hvor det er relevant, til, at der udvikles fælles reaktioner via Det Europæiske Råd på eksisterende og nye fælles trusler og udfordringer;
90. bekræfter på ny sit tilsagn om at samarbejde – og ikke konkurrere – med organisationer som FN, NATO og G20 med henblik på at sikre, at EU og dets medlemsstater effektivt kan imødegå eksisterende og nye sikkerhedsmæssige udfordringer, navnlig i Unionens østlige og sydlige naboskabsområder;
91. opfordrer indtrængende Kommissionen til at benytte lejligheden i anledning af udviklingsåret 2015 til at iværksætte et program for regelmæssig evaluering af Cotonouaftalen, navnlig i forbindelse med menneskerettigheds‑ og demokratibestemmelserne;
92. mener, at der i de kommende mål for bæredygtig udvikling er nødt til at være en betydelig reduktion i antallet af overordnede og specifikke mål, for at udviklingsdagsordenen for tiden efter 2015 kan blive mere sammenhængende og effektiv, og at det er nødvendigt at lægge større vægt på økonomisk vækst og velstandsskabelse i udviklingslandene selv, på handel og på at støtte SMV'er ved at skabe et gunstigt klima for ejerne af små virksomheder og lette adgangen til finansielle tjenesteydelser; tilskynder til nye bestræbelser på at bekæmpe korruption, hvidvaskning af penge og ulovlige kapitalstrømme som en altoverskyggende prioritet inden for finansiering af udvikling;
93. kræver en enkelt, overbevisende og kommunikerbar række mål for udryddelse af ekstrem fattigdom gennem bæredygtig udvikling senest i 2030, som bør fokusere på: økonomisk vækst og velstandsskabelse, herunder bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion som et centralt element i bæredygtig udvikling, fred, god regeringsførelse, gennemsigtighed og ansvarlige institutioner, frihed fra vold samt retsstatsprincippet;
94. opfordrer til, at udviklingsindsatsen refokuseres i retning af handel og investeringer for udvikling, og fremhæver betydningen af de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er), der er forhandlet på plads, idet de er afgørende udviklingsinstrumenter baseret på gensidighed og handelsliberalisering mellem regionale medlemmer; mener, at ØPA-drøftelserne næste år er en lejlighed til at opfordre til effektiv overvågning af disse aftaler og sikre, at vores forbindelser med AVS-landene er i overensstemmelse med vores udviklingsmål;
95. opfordrer til langsigtede foranstaltninger for at forhindre fremtidige sygdomsudbrud; understreger, at der er behov for betydelige investeringer i lokale sundhedssystemer, idet ordentligt bemandede, velforsynede klinikker ville hjælpe de tilknyttede lande med at klare ikke blot midlertidige kriser, men også mere almindeligt forekommende sygdomme som malaria og diarréfremkaldende sygdomme;
"En Union med demokratiske forandringer"
Institutionelle spørgsmål
96. minder Kommissionen om, at formand Juncker har lovet at acceptere en "fair aftale" med Det Forenede Kongerige og andre medlemsstater, der ønsker at få tilbagegivet visse suverænitetsområder; opfordrer Kommissionen til at påbegynde forhandlingerne ved at fremlægge spørgsmålet på den førstkommende regeringskonference og fastholde det som et løbende emne, indtil forhandlingerne kan afsluttes;
97. er bekymret over den manglende gennemsigtighed ved Den Europæiske Unions Domstol (Domstolen); opfordrer derfor Domstolen til at lade sine dommere give udtryk for afvigende holdninger i lighed med eksisterende praksis ved andre internationale domstole, og navnlig ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg;
98. bemærker den udtalelse, Domstolen har afgivet vedrørende aftalen om EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK); stiller spørgsmålstegn ved værdien af at gå videre med denne tiltrædelse i betragtning af den ekstra kompleksitet og usikkerhed, der vil opstå ved at have to konkurrerende jurisdiktioner inden for konventionsrettigheder og charterrettigheder; mener fortsat, at tiltrædelse ikke bør være en prioritet for EU, og at der i stedet bør stræbes efter en reform af EMRK blandt dens kontraherende parter med henblik på at forbedre dens beslutningsproces som en prioritet på menneskerettighedsområdet;
99. glæder sig over tilsagnene om bedre lovgivning og gennemsigtighed, navnlig hvad angår den fremtidige revision af interinstitutionelle aftaler; mener, at der er behov for sådanne institutionelle reformer for at genoprette tilliden og modernisere tankegangen i ofte bedagede institutioner og deres syn på tingene; giver ikke desto mindre udtryk for dyb skuffelse over, at reformer ikke har været en mere eksplicit drivkraft i dette arbejdsprogram;
Budgetspørgsmål
100. opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at sikre, at der indføres strammere discipliner og processer, som vil muliggøre en bedre og mere virkningsfuld anvendelse af midlerne; mener, at det eksisterende betalingsproblem skal tackles hurtigst muligt, og at der skal findes holdbare, langsigtede løsninger;
101. understreger, at EU-budgettet skal være et investeringsbudget med fokus på opnåelse af klare resultater; understreger endvidere, at EU-budgettet skal sætte klart fokus på udgiftsområder, der har tydelig og påviselig merværdi, idet alle instrumenter skal anvendes så effektivt som muligt; opfordrer i denne henseende til mere og bedre kontrol;
102. minder om, at EU's offentlige udgifter ikke kan friholdes for den betydelige indsats, som medlemsstaterne har gjort for at bringe deres offentlige udgifter under kontrol; insisterer på, at der foretages effektivitetsnedskæringer i EU-institutionernes personale, at ethvert krav om personale til at tage sig af nye prioriteter modsvares af kompenserende nedskæringer andetsteds, og at der således sker betydelige nedskæringer i EU-institutionernes budgetter;
103. fastholder, at Unionens budget ikke må pålægge skatteborgerne noget ekstra skattetryk og klart bør tage sigte på at hjælpe medlemsstaterne med at tackle de aktuelle strukturelle udfordringer, herunder at vinde vores konkurrenceevne tilbage;
104. mener, at beslutningsprocessen omkring den årlige budgetprocedure skal revideres; mener i denne forbindelse, at Rådet bør fastlægge budgettet, mens Parlamentet sammen med Kommissionen bør fastlægge udgiftsprioriteringerne og kontrollere alle udgifter fuldt ud hvad angår resultater;
Den fælles landbrugspolitik
105. glæder sig over Kommissionens tilsagn om at forenkle den fælles landbrugspolitik; gentager imidlertid, at denne forenkling bør gå videre end blot til en juridisk oprydning og bør fokusere på at forenkle de mange lovgivningsmæssige byrder, som landbrugere i hele EU står over for; bemærker i denne forbindelse, at den seneste reform af den fælles landbrugspolitik har forøget dens kompleksitet betydeligt;
106. bemærker Kommissionens tilsagn om at evaluere foranstaltningerne med henblik på at gøre direkte betalinger "grønnere", når disse har været gennemført i et år; opfordrer imidlertid kraftigt Kommissionen til at sikre, at denne evaluering bliver en fuldstændig midtvejsevaluering af alle aspekter af den fælles landbrugspolitik, ikke kun af de "grønne" foranstaltninger, med henblik på at gøre politikken mere fair og mindre byrdefuld for landbrugere og nationale forvaltninger og sikre, at europæiske landbrugere kan være konkurrencedygtige på det globale marked;
107. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udskyde indførelsen af "grønne" foranstaltninger under den fælles landbrugspolitiks første søjle med et år for at give tid til at tackle de alvorlige vanskeligheder, mange nationale forvaltninger oplever i deres forsøg på at gennemføre disse reformer;
108. understreger, at EU har meget høje fødevaresikkerheds‑ og sundhedsstandarder, som er afgørende for at sikre tilliden hos EU's forbrugere, og gentager, at disse standarder ikke må bringes i fare eller forhandles væk i handelsaftaler, som EU forsøger at indgå med tredjelande;
Den fælles fiskeripolitik
109. beklager, at der ikke er nogen henvisning til gennemførelsen, håndhævelsen og overvågningen af den ændrede fælles fiskeripolitik, da der fra 1. januar 2015 og frem vil ske en række væsentlige ændringer af den fælles fiskeripolitik: en styrkelse af dens regionale aspekt, gennemførelse af udsmidsforbuddet samtidig med, at der skabes retssikkerhed for fiskerne, opfyldelse af målet for maksimalt bæredygtigt udbytte samt indsamling af alle de data, der er nødvendige for en bedre forvaltning af de europæiske fiskeressourcer; erkender, at der stadig er behov for yderligere reformer;
110. opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om støtte til småfiskeri, bevarelse af traditionelle fangstmetoder og øget national og regional kontrol med fiskebestande og praksisser;
111. opfordrer Kommissionen til at forelægge en konsekvensvurdering af fritidsfiskeri og dets indvirkning på EU's fiskeressourcer, hvilket vil være i tråd med den fælles fiskeripolitiks eksisterende regler;
112. anerkender, at den forvaltningsplan, der omfatter flere arter i Østersøen, og ikrafttrædelsen af landingsforpligtelsen, som er forudset i reformerne af den fælles fiskeripolitik, vil erstatte en række forordninger, som i øjeblikket er blokeret i Rådet; anmoder Kommissionen om at overvåge gennemførelsen af forvaltningsplanen, der omfatter flere arter i Østersøen, og indførelsen af landingsforpligtelsen;
113. opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje at ophæve forbuddet mod periodisk intensivt fiskeri i den kommende revision af forordningen om tekniske foranstaltninger, og minder om, at denne teknik er bæredygtig og innovativ og ville bidrage til at mindske udsmiddet;
114. opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde specifikt med Island for at få formidlet en aftale, der kan beskytte makrellers sundhed på lang sigt;
Regionalpolitik
115. glæder sig over Kommissionens tilsagn om at opbygge et tættere partnerskab med medlemsstaterne, de nationale parlamenter og regionerne for at fremme gennemførelsen og effektiviteten af strukturfondene og med henblik på at indføre de nye regler for fondene for 2014-2020 så gnidningsløst som muligt; understreger betydningen af forenkling for at øge fondenes tilgængelighed og udryddelsen af uregelmæssigheder og svig;
o
o o
116. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.