Mødedokument
12.1.2015 B8‑0045/2015
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
om ytringsfrihed i Tyrkiet: nylige anholdelser af journalister, medieledere og systematisk pres på medier
( 2014/3011(RSP) )
Charles Tannock, Mark Demesmaeker, Angel Dzhambazki
for ECR-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om ytringsfrihed i Tyrkiet: nylige anholdelser af journalister, medieledere og systematisk pres på medier
( 2014/3011(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet,
– der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet (almindelige anliggender) den 16. december 2014,
– der henviser til fælles erklæring af 14. december 2014 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og kommissæren for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger,
– der henviser til erklæring af 15. december 2014 fra Europarådets menneskerettighedskommissær,
– der henviser til Kommissionens statusrapport 2014 for Tyrkiet af 8. oktober 2014,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at det tyrkiske politi den 14. december 2014 arresterede journalister og medieledere, herunder Ekrem Dumanlı, ansvarshavende redaktør på avisen Zaman, og Hidayet Karaca, generaldirektør for tv- og radiokoncernen Samanyolu; der henviser til en arrestordre udstedt af en dommer i Istanbul, hvori det anføres, at de var genstande for en strafferetlig efterforskning for at have dannet en organisation, som "med pres, intimidering og trusler havde forsøgt at tage statsmagten", og at de havde gjort dette "gennem løgne, berøvelse af menneskers frihed og forfalskning af dokumenter";
B. der henviser til, at et antal personer, som blev arresteret i december 2014, siden er blevet løsladt; der henviser til, at en domstol i Istanbul den 19. december 2014 bekendtgjorde løsladelsen af Ekrem Dumanlı, men under overvågning og omfattet af et rejseforbud, indtil den strafferetlige efterforskning er afsluttet; der henviser til, at Hidayet Karaca imidlertid fortsat er varetægtsfængslet, indtil efterforskningen er afsluttet;
C. der henviser til, at disse anholdelser er en del af de tyrkiske myndigheders generelle angreb mod den USA-baserede præst Fethullah Gulens netværk, som anklages for at styre en parallelstat inden for Tyrkiet, og hans påståede tilhængere;
D. der henviser til, at Tyrkiet i de seneste år er rykket ned på indeksene over presse- og mediefrihed i takt med, at flere og flere journalister, bloggere, medieejere o.a. trues, intimideres og sågar fængsles for at kritisere den tyrkiske præsident Erdogan og Davotuğlu-regeringen;
E. der henviser til, at EU og dets medlemsstater stærkt har kritiseret de anholdelser, som fandt sted den 14. december 2014, og påpeget, at de er "uforenelige med europæiske værdier" og "uforenelige med mediefriheden"; der henviser til, at præsident Erdogan har sagt, at EU "skal passe sig selv og holde sine meninger for sig selv";
F. der henviser til, at Kommissionen i statusrapport for Tyrkiet 2014 bemærker, at der er blevet taget positive skridt med vedtagelsen af handlingsplanen for overtrædelser af den europæiske menneskerettighedskonvention og nedsættelsen af varigheden af varetægtsfængsling, hvorefter mange journalister blev løsladt; der henviser til, at Kommissionen imidlertid også bemærker, at der er blevet vedtaget lovgivning, som yderligere begrænser ytringsfriheden, bl.a. på internettet, og at den reelle udøvelse af denne frihed, og pressefriheden, er blevet begrænset i praksis;
G. der henviser til, at Tyrkiet har været kandidat til EU-medlemsskab siden 1999, og at tiltrædelsesforhandlingerne blev indledt i 2005; der henviser til, at landet er en stor vækstøkonomi, medlem af NATO og G20 og anses for at være en central partner for EU;
1. fordømmer de seneste politirazziaer og anholdelsen af en række journalister og medierepræsentanter i Tyrkiet; understreger, at disse handlinger rejser tvivl om respekten for mediefriheden, som er et grundlæggende demokratisk princip;
2. understreger, at en række bestemmelser i tyrkisk lovgivning og domstolenes fortolkning af dem fortsat hæmmer ytringsfriheden, herunder mediefriheden; minder om, at ytringsfriheden og mediernes pluralisme er af afgørende betydning for et demokratisk samfund, da det gør det muligt for borgerne at tage aktivt del i de kollektive beslutningsprocesser på et informeret grundlag og således styrker demokratiet; udtrykker alvorlig bekymring over antallet af varetægtsfængslede journalister, og opfordrer Tyrkiets retslige myndigheder til at se på og behandle disse sager hurtigst muligt; påpeger, at udviklingen i tiltrædelsesforhandlingerne afhænger af overholdelsen af retsstatsprincipperne og de grundlæggende rettigheder;
3. bemærker, at det i statusrapporten for Tyrkiet 2014 fremhæves, at retssager mod journalister og skribenter sammen med talrige afskedigelser af journalister fortsat skaber udbredt selvcensur blandt medieejere og journalister, bl.a. i spørgsmål af offentlig interesse såsom korruptionsanklager;
4. opfordrer Tyrkiet til at arbejde med reformer, som bør indføre passende kontrolmetoder til sikring af frihed, herunder tanke-, ytrings-, og mediefrihed, demokrati, lighed, retsstatsprincipper og overholdelse af menneskerettighederne;
5. bemærker, at instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA II) for perioden 2014-2020 i tråd med Rådets konklusioner af 16. december 2014 indebærer, at der indføres øget sammenhæng mellem EU's finansielle støtte og de overordnede fremskridt i gennemførelsen af førtiltrædelsesstrategien;
6. noterer sig vedtagelsen af handlingsplanen for overtrædelser af den europæiske menneskerettighedskonvention, som indebærer revision af visse bestemmelser i den tyrkiske straffelov, der begrænser ytringsfriheden og pressefriheden på områder, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt, at Tyrkiet var i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention;
7. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Tyrkiets regering og parlament.