Mødedokument
4.2.2015 B8‑0127/2015
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af Kommissionens redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
om foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme
( 2015/2530(RSP) )
Birgit Sippel, Jörg Leichtfried, Claude Moraes, Enrique Guerrero Salom, Juan Fernando López Aguilar, Miriam Dalli, Ana Gomes, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Viorica Dăncilă
for S&D-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme
( 2015/2530(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 2, 3, 6, 7 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til artikel 4, 16, 20, 67, 68, 70, 71, 72, 75, 82, 83, 84, 85, 86, 87 og 88 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 6, 7, 8, artikel 10, stk. 1, artikel 11, 12, 21, 47-50, 52 og 53,
– der henviser til sin beslutning af 14. december 2011 om EU's terrorbekæmpelsespolitik: vigtigste resultater og fremtidige udfordringer[1],
– der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2013 om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger[2],
– der henviser til udtalelse 01/2014 fra Artikel 29-Gruppen vedrørende Beskyttelse af Personoplysninger om anvendelse af nødvendigheds- og proportionalitetsprincippet og databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet,
– der henviser til sin beslutning af 27. februar 2014 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2012)[3],
– der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender[4],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA[5],
– der henviser til sin beslutning af 17. december 2014 om Den Europæiske Unions interne sikkerhedsstrategi[6],
– der henviser til Kommissionens meddelelse "EU's resultattavle for retsområdet – Et værktøj til fremme af effektive retssystemer og vækst" ( COM(2013)0160 ),
– der henviser til EU's rapport om bekæmpelse af korruption af 3. februar 2014,
– der henviser til konklusionerne fra Rådet for Udenrigsanliggender af 19. januar 2015 om bekæmpelse af terrorisme og navnlig Rådets beslutning om at styrke udvekslingen af oplysninger med partnerlande og fremme et styrket samarbejde med de arabiske lande og landene omkring Middelhavet, herunder med et aftalememorandum med Den Arabiske Liga;
– der henviser til EU’s strategiske ramme og handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati, der blev vedtaget den 25. juni 2012,
– der henviser til Domstolens dom af 8. april 2014 i de forenede sager C‑293/12 og C-594/12, Digital Rights Ireland Ltd and Seitlinger and others, og til udtalelsen fra sin juridiske tjeneste om fortolkningen af denne dom[7],
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2178 (2014) af 24.september 2014,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at terrorisme, radikalisering og voldelig ekstremisme er blandt de største trusler mod vort samfund og vores frihedsrettigheder; der henviser til, at EU og dens medlemsstater har et fælles ansvar for at beskytte EU-borgerne;
B. der henviser til, at respekten for de grundlæggende rettigheder udgør et element af afgørende betydning i vellykkede terrorbekæmpelsespolitikker;
C. der henviser til, at adskillige alvorlige terroristangreb på europæisk jord siden 9/11, senest i januar 2015, har haft en betydelig virkning på EU-borgernes og de i EU bosiddendes følelse af sikkerhed;
D. der henviser til, at terroristerne angriber globalt, og at det deraf følgende tab af menneskeliv også vækker stor bekymring i EU;
E. der henviser til, at terrortruslerne i dag også omfatter statsstøttet og statsfinansieret terrorisme, økonomisk terrorisme, informationsterrorisme og -krigsførelse og cyberangreb;
F. der henviser til, at den stigende racisme, herunder antisemitisme og islamofobi, yderligere øger følelsen af usikkerhed blandt EU-borgere;
G. der henviser til, at EU siden 9/11 har indført 239 terrorbekæmpelsesforanstaltninger: 26 handlingsplaner og strategidokumenter, 25 forordninger, 15 direktiver, 11 rammeafgørelser, 25 beslutninger, 1 fælles aktion, 3 fælles holdninger, 4 resolutioner, 111 Rådskonklusioner og 8 internationale aftaler[8];
H. der henviser til, at der er et presserende behov for en ensartet retlig definition af begrebet "terrorisme" med henblik på at øge den retlige sikkerhed;
I. der henviser til, at der er et presserende behov for en ensartet juridisk definition af begrebet "profilering" baseret på de relevante grundlæggende rettigheder og databeskyttelsesstandarder med henblik på at nedbringe usikkerheden med hensyn til hvilke aktiviteter, der er forbudte, og hvilke der ikke er;
J. der henviser til, at det fremgår af tallene fra Den Europæiske Kommission for et Effektivt Retsvæsen (CEPEJ), at der er betydelige forskelle mellem medlemsstaternes niveau af investeringer i strafferetssystemer[9];
1. udtrykker sin dybe medfølelse med ofrene for de seneste angreb i Paris, i regionen Ile-de-France og rundt omkring på jorden og med ofrenes familier;
2. fremhæver, at et væsentligt element i bekæmpelsen af terrorisme nødvendigvis må være integrerede politikker til beskyttelse af og støtte til ofrene og deres familier; opfordrer alle medlemsstaterne til korrekt at gennemføre direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse;
3. fordømmer stærkt og kategorisk alle terroristhandlinger, fremme af terrorisme, glorificering af de, der er involveret i terrorisme, og opbakning til ekstremistiske voldelige ideologier, hvor i verden de end finder sted eller finder opbakning; fremhæver, at der ikke er frihed uden sikkerhed og ingen sikkerhed uden frihed;
4. fastslår på ny, at terrorisme i alle former og afskygninger udgør en af de alvorligste trusler mod den internationale fred og sikkerhed, og at alle terrorhandlinger, uanset hvornår de begås og af hvem, er ulovlige og uberettigede handlinger, uanset motivet til dem;
5. fastslår på ny, at det er besluttet på at bevare borgernes grundlæggende rettigheder til sikkerhed og frihed;
6. gentager, at det er fast besluttet på at bevare udtryksfrihed, grundlæggende rettigheder, demokrati, tolerance og retsstatsprincippet;
7. understreger navnligt, at det er nødvendigt for EU, dens medlemsstater og partnerlandene at basere deres strategi for bekæmpelse af international terrorisme på retsstatsprincippet og respekten af grundlæggende rettigheder, som knæsat i EU's lovgivning om grundlæggende rettigheder og i international menneskerettighedslovgivning; understreger endvidere, at EU's aktioner udadtil til bekæmpelse af international terrorisme bør sigte mod at forhindre, modarbejde og retsforfølge terrorisme;
8. påpeger, at gerningsmændene til angrebene i Paris allerede var kendt af sikkerhedsmyndighederne og havde været underlagt efterforsknings- og overvågningsforanstaltninger; udtrykker bekymring med hensyn til omfanget af oplysninger om disse personer, der kunne havde været udvekslet med sikkerhedsmyndigheder og om nødvendigt med kollegaer fra andre medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres udveksling af oplysninger, der er relevante for bekæmpelsen af terrorisme, både med hinanden og om fornødent med tredjelande, og bruge EU's databaser effektivt gennem større samarbejde med EU-agenturerne;
9. opfordrer medlemsstaterne til at sikre fuldt samarbejde med de særlige agenturer, navnlig Eurojust og Europol, for at sikre den bedst mulige støtte til den igangværende efterforskning af terroristangreb i Europa; er bekymret over, at medlemsstaterne angiveligt kun videregiver 50 % af deres oplysninger om terrorisme og organiseret kriminalitet til Europol og Eurojust;
10. opfordrer Kommissionen og Rådet til at foretage en omfattende evaluering af EU's foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme og relaterede foranstaltninger, især hvad angår gennemførelsen i medlemsstaternes lovgivning og praksis og niveauet for deres samarbejde med EU-agenturer på dette område, navnlig Europol og Eurojust, og en tilsvarende evaluering af de tilbageværende huller under anvendelse af proceduren i artikel 71 i TEUF, og til at offentliggøre denne evaluering sammen med den europæiske dagsorden om sikkerhed i maj 2015; opfordrer Kommissionen til også at evaluere de mulige resterende huller med hensyn til retsforfølgelse;
11. ser gerne et stærkere demokratisk og retsligt tilsyn med terrorismebekæmpelsespolitikkerne og efterretningsarbejdet; påpeger, at der bør være en klar adskillelse af retshåndhævelses- og efterretningsvirksomhed; understreger, at foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, der efterfølgende har vist sig ikke at være nødvendige, effektive eller proportionelle, må ændres, og at krænkelser af grundlæggende rettigheder må efterforskes og afhjælpes, og at det er nødvendigt at udvikle andre former for demokratisk tilsyn på basis af de beføjelser, som Lissabontraktaten giver Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter; betoner, at ophørsklausuler eller klausuler om periodisk fornyelse af tilladelser bør indarbejdes i sådanne foranstaltninger og aftaler;
12. mener, at det er nødvendigt at fremme en harmoniseret tilgang i hele EU med hensyn til nye strafbare handlinger i forbindelse med det bekymrende forhold, at EU-borgere tager til udlandet for at træne med og kæmpe for terroristorganisationer;
En omfattende strategi for bekæmpelse af radikalisering og terrorisme
13. påpeger, at den relevante lovgivning til bekæmpelse af terrorisme og dertil knyttede foranstaltninger allerede er indført i hver enkelt medlemsstat;
– oplysninger i passagerers pas (Advance Passenger Information System eller APIS) sammenholdes allerede nu med databaser over kendte kriminelle og utilladelige personer
– retshåndhævende myndigheder kan få adgang til telefon- og passageroplysninger om mistænkelige personer eller tilmed grupper af mistænkelige personer, hvis de er knyttet til en konkret trussel, og
– Schengeninformationssystemet muliggør diskret overvågning af enkeltpersoner og hurtig pågribelse og udlevering af dem i tilfælde, hvor de udgør en trussel mod sikkerheden eller planlægger at udføre en forbrydelse eller er under mistanke for at have begået en forbrydelse;
opfordrer de retshåndhævende myndigheder i EU til at anvende disse muligheder fuldt ud og at optrappe deres samarbejde bl.a. gennem oprettelse af fælles efterforskningshold og med støtte fra EU-agenturer som Europol, Eurojust og Det Europæiske Politiakademi;
14. mener, at bekæmpelsen af handel med skydevåben bør være en prioriteret opgave for EU i bekæmpelsen af alvorlig og organiseret international kriminalitet; mener navnlig at samarbejdet bør styrkes yderligere, hvad angår mekanismerne til udveksling af oplysninger og sporbarhed og destruktion af ulovlige våben; er endvidere af den opfattelse, at medlemsstaterne i fuldt omfang bør tilslutte sig den fælles holdning, der fastsætter fælles regler vedrørende kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr (2008/944/FUSP); opfordrer til en revision af direktivet om skydevåben (direktiv 91/477/EF) som ændret ved direktiv 2008/51/EF);
15. ser gerne en korrekt gennemførelse af direktiverne om hvidvaskning af penge, så det bliver muligt at foretage en tidlig identifikation af finansieringen af terrorisme og kriminelle netværk og organisationer;
16. påpeger, at der allerede nu kan gennemføres målrettede kontroller af enkeltpersoner, der udøver retten til fri bevægelighed, når de krydser eksterne grænser under visse tidsperioder, på visse ruter eller ved visse grænseovergange, afhængig af trusselsniveauet; insisterer på, at medlemsstaterne bør gøre fuld og bedre brug af de eksisterende Schengenregler, og afsætte de nødvendige ressourcer til i stedet for at forsøge at genindføre grænsekontroller ud over de allerede eksisterende muligheder;
17. opfordrer Kommissionen til formelt at revidere EU-forslaget til passagerlisteoplysninger op imod de kriterier, som Domstolen har fastsat i sin dom vedrørende datalagringsdirektivet; pålægger sin juridiske tjeneste at foretage en lignende revidering inden for seks uger efter vedtagelsen af denne beslutning; opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at revidere systemet for tilladelse til at lade civile private luftfartøjer flyve ind i Schengenområdet;
18. opfordrer Kommissionen til at se nærmere på de farer, der følger af indførelsen af "gyldne visa" i flere medlemsstater, og som gør det lettere for kriminelle organisationer at komme ind på et område og få fodfæste og som kan blive benyttet til terrorformål;
19. understreger, at foranstaltninger til begrænsning af grundlæggende rettigheder på internettet med henblik på bekæmpelse af terrorisme skal være nødvendige og proportionale og på linje med EU's og medlemsstaternes lovgivning, og at den navnlig bør basere sig på en korrekt definition af terrorisme, hvilket mangler i dag; understreger endvidere, at kriminelt indhold skal fjernes med rettens tilladelse og ikke gennem internetudbyderes private politikker;
20. forkaster forbuddet mod kryptering som en værktøj til bekæmpelse af terrorisme; minder om sin opfordring til at fremme kryptering af kommunikation generelt, herunder email og sms[10]; understreger, at et forbud mod kryptering vil skade beskyttelsen af personlige oplysninger, der fremsendes via kommunikationsmæssige, kommercielle og økonomiske netværk og statslige og andre vigtige infrastruktursystemer og lade dem stå åben for kriminel opsnapning og anden form for opsnapning;
21. ser gerne en hurtig vedtagelse af databeskyttelsespakken, herunder med vedtagelse af en generel tilgang i Rådet, der flugter med de mnimumsstandarder, der er fastlagt i direktiv 95/46/EU;
22. opfordrer medlemsstaterne til at optrappe det gensidige retlige samarbejde på basis af de til rådighed stående EU-instrumenter såsom det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), den europæiske arrestordre og den europæiske efterforskningskendelse og samtidig overholde proportionalitetsprincippet og respektere de grundlæggende rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at nå til enighed om alle foranstaltninger foreslået i overensstemmelse med køreplanen om proceduremæssige rettigheder og til som næste skridt at tage beslutninger om varetægtsarrest og fængselsforhold op til behandling;
23. fremhæver, at det er bredt anerkendt. at fængsler er arnesteder for radikalisering og ekstremistiske synspunkter, og opfordrer medlemsstaterne til at investere flere midler og menneskelige ressourcer til at sikre, at deres fængselssystemer - og strafferetssystemer generelt - sigter mod at rehabilitere gerningsmændene og hjælpe dem med at komme længere væk fra kriminalitet og voldelig ekstremisme og ikke tilnærme sig disse yderligere;
24. fremhæver det forhold, at de økonomiske og sociale politikker kan mildne eksklusion, segregation og virkningerne af hurtige socioøkonomiske ændringer, der giver anledning til frustrationer, der ofte udnyttes af voldelige ekstremismer; opfordrer derfor til politiske løsninger med sigte på at finde nye veje til at fremme økonomisk og social inklusion, integration og lighed;
25. opfordrer medlemsstaterne til at investere i uddannelsesordninger, der fremmer respekten for menneskelig værdighed, tolerance og lige muligheder og begrænser social forskelsbehandling fra en tidlig alder; fremhæver, at dette omfatter uddannelse af lærere vedrørende sociale spørgsmål og mangfoldighed;
26. advarer om, at en mangel på langfristede udsigter på grund af fattigdom, arbejdsløshed og social udstødelse kan få enkeltpersoner til at føle sig magtesløse og endda vælge at blive destruktive ved at tilslutte sig jihadistorganisationer eller højreekstremistiske bevægelser; opfordrer medlemsstaterne til at optrappe deres indsats for at begrænse fattigdom, skabe beskæftigelsesmuligheder og respektere og styrke enkeltpersoner og fællesskaber;
27. understreger, at forskelsbehandling kan forstærke radikaliserings- og voldsmønstrene; understreger, at standarder for lighed og ikke-forskelsbehandling skal suppleres med specifikke politiske strategier til at bekæmpe alle former for racisme, herunder antisemitisme, islamofobi og hadefulde udtalelser; opfordrer derfor Kommissionen til grundigt at undersøge det mulige behov for en revision af Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen for mere effektivt at bekæmpe udspredelsen af alvorlige former for hadefulde udtalelser, navnlig mod religiøse mindretal og andre mindretal i EU;
28. udtrykker sin dybeste bekymring over de uforholdsmæssige store virkninger på specifikke fællesskaber som følge af en vis praksis efter 9/11, navnlig hvad angår racemæssig profilering;
29. understreger, at opbyggelsen og styrkelsen af samarbejdet med relevante fællesskaber i de enkelte medlemsstater er livsvigtig både for at fastlægge specifikke risici og som en del af generelle deradikaliseringsstrategier; understreger, at der er behov for et stort engagement i sådanne programmer; udtrykker støtte til programmer, der giver etniske og religiøse mindretal bedre muligheder for selv at forbedre den sociale og økonomiske status af deres respektive fællesskaber på mellemlangt og langt sigt og på både lokalt og regionalt niveau; påpeger i denne forbindelse, at radikalisering i EU ikke begrænser sig til en specifik etnisk eller religiøs gruppe;
30. understreger behovet for mere specialiserede foranstaltninger til bekæmpelse af problemet med EU-borgere, der udrejser for at kæmpe for terroristorganisationer i udlandet; bekræfter, at mens retsforfølgelse er mulig i visse tilfælde, bør der anvendes andre foranstaltninger til at forebygge radikalisering, afbryde udrejse af europæiske og andre udenlandske krigere og til at tage sig af tilbagerejsende; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at udarbejde bedste praksis baseret på de medlemsstater, der har vedtaget vellykkede strategier, aktionsplaner og programmer på dette område;
Den eksterne dimension
31. understreger, at bekæmpelse af terrorisme er en global udfordring, og at EU sammen med andre store aktører og regionale partnere bør en drivkraft i kampen mod denne trussel i hele verden;
32. understreger, at der er behov for en sammenhængende, konsolideret og proaktiv fælles udenrigspolitik med et stærkt fokus på samarbejde med tredjelande, der har mulighederne for at blive til værdifulde partnere i kampen mod terrorisme;
33. understreger, at EU bør styrke sin politiske dialog med sin dialog med forskellige religiøse fællesskaber for at bryde de bånd mellem terrorisme og religion, der for tiden præger den offentlige debat; gentager, at bekæmpelsen af terrorisme bør tættere knyttet til spørgsmål om sårbarhed, udvikling og social inklusion;
34. bekræfter, at vi inden for rammen af den fælles udenrigs- og forsvarspolitik er nødt til at blive enige om og styrke en fælles tilgang til bekæmpelsen af terrorisme ved dens ideologiske rødder og gøre vor stilling klar om, hvordan finansieringen af terrorisme kan stoppes; opfordrer derfor til et tættere EU-samarbejde med hensyn til at skabe retfærdighed og sikkerhed og bekæmpe religiøs ekstremisme i alle EU's eksterne aktioner og navnlig gennem den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, FSFP, udviklingspolitik, humanitær bistand og handelspolitik, på en måde, der er forenelig med EU's standarder og menneskerettighedslovgivningen;
35. fremhæver behovet for at optrappe den eksterne kapacitetsopbygningsindsats med et fokus på forhindring og bekæmpelse af radikalisering, og at det bør sikres, at dette arbejde integreres i alle handlingsplaner og politiske dialoger, hvor EU og dets partnerlande er inddraget, gennem oprettelse af internationalt samarbejde og ved at anvende de eksisterende programmer og den eksisterende kapacitet og ved at arbejde sammen med aktørerne i civilsamfundet i lande, der er relevante i bekæmpelsen af terrorisme og ekstremistisk propaganda via internettet og andre kommunikationsformer;
36. opfordrer EU og dens medlemsstater til at forbedre udvekslingen af oplysninger på internationalt niveau om ulovlige skydevåben;
37. understreger vigtigheden af at indarbejde strategier til forebyggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme i de traditionelle udviklingssamarbejdsværktøjer og -instrumenter, herunder uddannelsesprogrammer, navnlig i de stater, der har de største problemer med voldelig ekstremisme;
38. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at evaluere muligheden for at vedtage sanktioner mod de stater og regeringer, der er ansvarlige for finansiering af terrorisme og/eller terroristorganisationer;
39. understreger behovet for korrekte og rettidige procedurer med hensyn til beslutninger om at sætte enkeltpersoner eller grupper på EU's terroristliste; insisterer på indførelse af en korrekt domstolsprøvelse af sådanne afgørelser over for berørte enkeltpersoner og organisationer, så proceduren bringes i overensstemmelse med Domstolens retspraksis;
40. fremhæver, at foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme også bør fokusere på muligheden for terrorangreb på EU-medlemsstaternes aktiver uden for EU;
41. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.