Europa-Parlamentet,

–       der henviser til FN’s konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab,

–       der henviser til sin beslutning af 18. juni 1987 om en politisk løsning på det armenske spørgsmål

EFT C 190, 20.7.1987, s. 119.

–       der henviser til sin beslutning af 2. april 2009 om europæisk samvittighed og totalitarisme

EFT C 137, 27.05.10, s. 25.

–       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at en af de vigtigste bevæggrunde for den europæiske samlingsbevægelse er viljen til at undgå en gentagelse af krige og forbrydelser mod menneskeheden i Europa;

B.     der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 18. juni 1987 erkendte, at de tragiske begivenheder, der fandt sted i 1915-1917 mod armenierne i Det Osmanniske Rige, repræsenterer et folkedrab som defineret i konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab;

C.     der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 2. april 2009 understregede betydningen af ​​at holde minderne om fortiden i live, da der ikke kan skabes forsoning uden sandhed og erindring;

D.     der henviser til, at dette folkedrab havde dybe, langvarige indvirkninger på flygtninge, navnlig i Den Europæiske Union;

E.     der henviser til, at det armenske folkemord antager endnu større betydning i forbindelse med markeringer af hundredåret for Første Verdenskrig;

1.      tilslutter sig markeringen af ​​hundredåret for det armenske folkedrab i en ånd af europæisk broderskab, solidaritet og retfærdighed;

2.      opfordrer civilsamfundet, de folkevalgte, foreninger og medierne til også at deltage i denne markering;

3.      opfordrer Kommissionen og Rådet til sammen med Parlamentet at deltage i markeringen af denne hundredårsdag;

4.      takker alle, der har bidraget til anerkendelse af og mindet om det armenske folkedrab i en ånd af åbenhed og solidaritet, og opfordrer dem til at fortsætte i denne retning;

5.      foreslår, at der oprettes en europæisk mindedag for folkedrabet for at erindre om retten til fred og værdighed for alle folk og alle nationer i hele verden;

6.      pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-medlemsstaternes regeringer, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder.