Mødedokument

 

27.4.2015                                                                                                                B8‑0365/2015

FORSLAG TIL BESLUTNING

på baggrund af Kommissionens redegørelse

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

om toårsdagen for sammenstyrtningen af Rana Plaza-bygningen i Bangladesh og fremskridtene med den bangladeshiske bæredygtighedsaftale "Bangladesh Sustainability Compact"

( 2015/2589(RSP) )

Jean Lambert, Ska Keller, Yannick Jadot, Ulrike Lunacek, Monika Vana, Karima Delli, Judith Sargentini, Davor Škrlec

for Verts/ALE-Gruppen

 

B8‑0365/2015

Europa-Parlamentets beslutning om toårsdagen for sammenstyrtningen af Rana Plaza-bygningen i Bangladesh og fremskridtene med den bangladeshiske bæredygtighedsaftale "Bangladesh Sustainability Compact"

( 2015/2589(RSP) )

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til sine tidligere beslutninger om Bangladesh, navnlig af 23. maj 2013 om arbejdsvilkår og standarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen efter de nylige fabriksbrande og sammenstyrtning af bygninger i Bangladesh[1], af 17. januar 2013 om de seneste ofre for brande i tekstilfabrikker, navnlig i Bangladesh[2], af 6. september 2007[3] og af 10. juli 2008[4],

–       der henviser til sine beslutninger af 25. november 2010 om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler[5] og om virksomheders sociale ansvar i internationale handelsaftaler[6],

–       der henviser til samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Folkerepublikken Bangladesh om partnerskab og udvikling[7],

–       der henviser til den fælles erklæring fra den tidligere EU-kommissær for handel, Karel De Gucht, og den tidligere EU-kommissær for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Inklusion, László Andor, i forbindelse med evalueringen af det første år af "Bangladesh Sustainability Compact",

–       der henviser til ILO’s konvention om fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2006, C-187) og konventionen om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø (1981, C-155), som ikke er blevet ratificeret af Bangladesh, samt henstillingerne heri (R-197); der endvidere henviser til konventionen om arbejdstilsyn (1947, C-081), som Bangladesh har undertegnet, og henstillingerne heri (R-164),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse "En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar" ( COM(2011)0681 ) og til resultaterne af den offentlige høring om Kommissionens arbejde vedrørende retningen for dens politik for virksomhedernes sociale ansvar (VSA) efter 2014,

–       der henviser til sine betænkninger om "virksomhedernes sociale ansvar, gennemsigtig og ansvarlig adfærd i erhvervslivet samt bæredygtig vækst" og om "virksomhedernes sociale ansvar: fremme af samfundets interesser og vejen til bæredygtig og inklusiv genrejsning",

–       der henviser til FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, som opstiller en ramme for både regeringer og virksomheder med henblik på beskyttelse og overholdelse af menneskerettighederne, som Menneskerettighedsrådet tilsluttede sig i juni 2011,

–       der henviser til Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af et EU-system for due diligence-forpligtelser i forsyningskæden, der har til formål at omsætte OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder til lovgivning,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at EU har gode, mangeårige forbindelser med Bangladesh, bl.a. gennem samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling, den generelle præferenceordning og "Alt andet end våben"-ordningen;

B.     der henviser til, at Rana Plaza-bygningen, en bygning i Savar uden for Dhaka, der husede adskillige beklædningsfabrikker, styrtede sammen den 24. april 2013, hvilket resulterede i, at over 1 100 mennesker mistede livet og omkring 2 500 blev kvæstet;

C.     der henviser til, at Bangladesh inden ulykken var blevet verdens næststørste eksportør af beklædningsgenstande efter Kina med en af de laveste lønninger i beklædningsindustrien, og at tekstilsektoren tegnede sig for næsten 85 % af landets eksport; der henviser til, at 60 % af dets tøjproduktion gik til EU, som er Bangladeshs største eksportmarked; der henviser til, at en fjerdedel af landets befolkning er indirekte afhængig af indtægterne fra denne industri;

D.     der henviser til, at udviklingslande som Kina, Bangladesh, Indien og Vietnam efter multifiberaftalens udløb og på grund af den høje arbejdskraftintensitet i konfektionsbranchen er blevet globale producenter; der henviser til, at reorganiseringen af branchen omkring modellen med en integreret værdikæde har betydet, at ordrer kun kan sikres ved at øge produktiviteten og sænke produktionsomkostningerne yderligere, hvilket gør arbejdsstyrken i Bangladesh og andre udviklingslande særligt sårbar;

E.     der henviser til, at Bangladesh, Cambodja og Sri Lanka, hvor økonomien er stærkt afhængig af konfektionsbranchen, har oplevet faldende lønninger på trods af en kraftig stigning i produktionsfaciliteter og beskæftigelse;

F.     der henviser til, at flere end 600 tekstilarbejdere ifølge oplysninger fra International Labour Rights Forum er døde i fabriksbrande i Bangladesh siden 2005, men at ingen af disse fabrikkers ejere eller ledere ifølge rapporter fra menneskerettighedsorganisationer nogensinde er blevet stillet for en domstol;

G.     der henviser til, at ejeren af fabrikken i Rana Plaza, Sohel Rana, blev arresteret få dage efter ulykken og i øjeblikket sammen med 40 andre personer står over for drabsanklager på grund af de mange fabrikker, der havde til huse i bygningskomplekset;

H.     der henviser til, at den sammenstyrtede bygning i Rana Plaza-komplekset var opført ulovligt og ikke opfylder sikkerhedsstandarderne; der henviser til, at 32 fabrikker blev lukket permanent i Bangladesh efter ulykken som følge af betydelige sikkerhedsproblemer, og at 26 fabrikker blev delvist lukket; der henviser til, at et betydeligt antal fabrikker stadig ikke har øget deres standarder til et tilstrækkeligt niveau;

I.      der henviser til, at Rana Plaza-ordningen (erstatningsfonden), der skal yde erstatning til ofrene for ulykken og deres familier, blev undertegnet den 24. april 2013 af Bangladeshs regering, lokale tekstilproducenter og internationale tøjmærker, lokale og internationale fagforeninger og internationale NGO'er; der henviser til, at det beløb, der blev beregnet til at dække udgifterne til alle erstatningskrav, er 30 mio. USD; der henviser til, at det samlede beløb, der er rejst gennem frivillige virksomhedsdonationer pr. 24. april 2015, er omkring 27 mio. USD, hvilket efterlader et udestående på 3 mio. USD; der henviser til, at det ikke vil være muligt at betale udgifterne til lægebehandling for de ofre, der har behov for langvarig lægebehandling, hvis fonden forbliver underfinansieret;

J.      der henviser til, at Rana Plaza-ulykken foranledigede EU til sammen med Bangladeshs regering og ILO at skabe "Compact for Continuous Improvements in Labour Rights and Factory Safety in the Ready-Made Garment and Knitwear Industry in Bangladesh" ("En aftale vedrørende bæredygtighed, som skal give løbende forbedringer inden for arbejdstagerrettigheder og fabrikssikkerhed i industrien for konfektionstøj og strikvarer i Bangladesh") (bæredygtighedsaftalen) i juli 2013, hvori Bangladesh forpligtede sig til at træffe foranstaltninger for at forbedre arbejdstagerrettighederne og arbejdsvilkårene i landets konfektionsindustri;

K.     der henviser til, at den første evaluering af aftalen fandt sted i oktober 2014 og konkluderede, at Bangladeshs regering på trods af visse fremskridt var nødt til at tage yderligere vigtige skridt, navnlig med hensyn til forbedring og gennemførelse af arbejdsmarkedsloven, forbedring af arbejdstagerrettigheder i eksportproduktionszoner (EPZ'er) og rekruttering af flere inspektører; der henviser til, at den anden evaluering af aftalen vil blive foretaget i efteråret 2015;

L.     der henviser til, at arbejdsmarkedsloven blev ændret i juli 2013; der henviser til, at loven fortsat ikke er i overensstemmelse med internationale standarder, og at det stadig i dag er meget vanskeligt for arbejdstagere i Bangladesh at udøve deres rettigheder uden repressalier; der henviser til, at der i dag kun er en håndfuld fagforeninger, der har held med at forhandle om kollektive overenskomster;

M.    der henviser til, at Bangladeshs regering efter halvandet år stadig ikke er kommet med gennemførelsesbestemmelser og bekendtgørelser til arbejdsmarkedsloven; der henviser til, at gennemførelsen af loven er en nødvendig forudsætning for landets egnethed til ILO's "Better Work"-program, og for at aftalen om brand- og bygningssikkerhed i Bangladesh (aftalen) kan fungere;

N.     der henviser til, at 10 % af arbejdsstyrken i konfektionsbranchen i Bangladesh arbejder i EPZ'er; der henviser til, at regeringen vedtog en ny EPZ-arbejdslov i juli 2014, men at den bl.a. nægter folk retten til at danne fagforeninger i EPZ'er og tillægger EPZ-arbejdsretter og -appelretter beføjelser og funktioner, som er væsentligt begrænsede i forhold til de almindelige arbejdsretter og appelretter; der henviser til, at arbejdstagervelfærdsorganisationer ikke har de samme rettigheder og privilegier som fagforeninger;

O.     der henviser til, at der er registreret omkring 300 nye fagforeninger i beklædningssektoren siden begyndelsen af 2013; der henviser til, at der i 2014 blev afvist 66 ansøgninger, hvilket svarer til, at 26 % af alle de indgivne ansøgninger blev afvist; der henviser til, at regeringen har afvist hovedparten af registreringsansøgningerne i 2015 af grunde, som ikke er fastsat i loven, og på en måde, der synes målrettet mod uafhængige fagforeninger, som til dato har haft størst succes med at organisere fagforeninger;

P.     der henviser til, at der siden aftalens lancering er blevet indberettet mindst 45 tilfælde af alvorlig fagforeningsmodstand fra en bred vifte af aktører, hvoraf nogle har været voldelige;

Q.     der henviser til, at Bangladesh inden ulykken kun havde 92 inspektører til at kontrollere omkring 5 000 konfektionsfabrikker og andre industrier i landet; der henviser til, at Bangladeshs regering havde forpligtet sig til at rekruttere yderligere 200 inspektører inden udgangen af 2013; der henviser til, at regeringen ikke har nået sit mål, og at tallet i øjeblikket står på 173 ekstra ansatte; der henviser til, at arbejdstilsynet fortsat er sjældent og ineffektivt, navnlig for så vidt angår håndhævelsen af arbejdstagerrettigheder;

R.     der henviser til, at 175 mode‑ og detailsalgsvirksomheder på nuværende tidspunkt har underskrevet aftalen om brand- og bygningssikkerhed, der er en juridisk bindende aftale mellem virksomheder og fagforeninger, som dækker næsten halvdelen af alle de bangladeshiske eksportfabrikker og to mio. arbejdstagere; der henviser til, at 26 andre nordamerikanske virksomheder, såsom Walmart og Gap, har tilsluttet sig alliancen for bangladeshiske arbejdstageres sikkerhed – en ensidig aftale, der sigter mod at forbedre sikkerheden på fabrikkerne, men som ikke indbefatter nogen rolle for fagforeninger eller noget krav om, at modevirksomhederne støtter udbedringen;

S.     der henviser til, at Bangladesh har gjort store fremskridt med hensyn til at mindske kønsuligheden i samfundet og har opfyldt FN's tredje 2015-mål om ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at 3,2 mio. ud af de 4 mio. arbejdstagere, der er beskæftiget i konfektionsbranchen, er kvinder; der henviser til, at deres beskæftigelse i mange tilfælde har gjort en positiv forskel for så vidt angår deres anseelse i lokalsamfundene og familierne;

T.     der henviser til, at tekstiler og beklædning udgør verdens næststørste handlede forarbejdede produkt, og til, at tekstilindustrien betragtes som en af de mest forurenende industrisektorer; der henviser til, at spinding, vævning og produktion af fibre til industrielle formål skader luftkvaliteten, og at der ved farvning og tryk forbruges store mængder vand og kemikalier og frigives adskillige flygtige stoffer i atmosfæren, som er særdeles skadelige for arbejdstagerne, forbrugerne og miljøet;

U.     der henviser til, at det ifølge konsortiet for arbejdstagernes rettigheder ville forøge fabrikationsprisen med mindre end 10 cent for hver af de 7 mia. beklædningsgenstande, som Bangladesh hvert år sælger til vestlige virksomheder, hvis landets 5 000 beklædningsfabrikker blev hævet til vestlige sikkerhedsstandarder i løbet af fem år; der henviser til, at der ikke er noget tegn på, at priserne på beklædnings- og tekstilartikler er steget i løbet af de seneste to år;

V.     der henviser til, at konfektionsbranchen i udpræget grad er domineret af store detailvirksomheder, mærkevarefabrikanter og -forhandlere, der kontrollerer globale produktionsnet og direkte fastsætter udbudsspecifikationerne; der henviser til, at tøj- og tekstilfabrikanter på baggrund af den globaliserede industri ofte ikke har andet valg end at acceptere lavere priser, øge kvalitetsstandarderne, afkorte leveringstiden, reducere minimumsmængderne og påtage sig så stor en risiko som muligt;

W.    der henviser til, at det stærke konkurrencepres, det ulige magtforhold og konkurrencen mellem udviklingslandene om at tiltrække udenlandske investeringer, som kendetegner konfektionsbranchen, kan vanskeliggøre regeringernes opgave med at tage hånd om arbejdstagerrettigheder og sikkerhedsmæssige problemer;

X.     der henviser til, at europæiske borgere har fremsat utallige henstillinger og organiseret kampagner, der kræver større ansvarlighed fra beklædningsvirksomhedernes side for at sikre, at deres produkter fremstilles på en etisk korrekt måde;

1.      mindes ofrene i anledning af toåret for Rana Plaza-tragedien, der er en af de mest ødelæggende industriulykker nogensinde, og udtrykker sin medfølelse med de kvæstede eller lemlæstede samt med ofrenes familier;

2.      opfordrer indtrængende virksomheder, der får leverancer fra Rana Plaza, eller som har betydelige forbindelser med Bangladesh, og de bangladeshiske myndigheder til at sikre, at de resterende 3 mio. til erstatningsfonden på 30 mio. USD, hurtigst muligt bevilges til ofrenes familier; beklager, at kravet om udbetaling af den aftalte erstatning senest på toårsdagen for ulykken ikke er blevet overholdt;

3.      minder om, at Rana Plaza-ordningen, som tilvejebragte grundlaget for oprettelsen af erstatningsfonden, har til formål at udgøre grundlaget for det langsigtede mål om at tilvejebringe et permanent og holdbart erstatningssystem; tilskynder Bangladeshs regering til at stå ved sit tilsagn inden for rammerne af den nationale trepartshandlingsplan om at etablere en permanent national forsikringsordning for arbejdsulykker, som reelt kan ændre situationen hvad angår fremtidige problemer med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i Bangladesh;

4.      noterer sig, at der er blevet gennemført inspektioner på alle de fabrikker, som falder inden for aftalen og alliancen; opfordrer indtrængende Bangladeshs regering til at supplere disse tiltag ved hurtigt at foretage inspektion af de fabrikker, som falder under dens ansvarsområde, og til at vedtage passende afhjælpende foranstaltninger; glæder sig over engagementet hos de fabrikanter, der ønsker at forbedre standarderne; tilskynder til øget samarbejde mellem aftalen og alliancen og systematisk udveksling af rapporter fra fabriksinspektioner for at undgå dobbeltarbejde og forskellige målestokke; opfordrer alliancen til også at offentliggøre sine rapporter i Bangladesh og forsyne dem med billeder, så de kan blive tilgængelige for alle i landet;

5.      bemærker, at mindstelønnen i beklædningsindustrien stadig er lav til trods for stigningen i 2013, og opfordrer regeringen til i fuldt samråd med fagforeninger og arbejdsgivere at fastsætte en mindsteløn, man kan leve af; opfordrer desuden indtrængende regeringen til at sikre, at alle beklædningsfabrikker rent faktisk udbetaler den løn, folk har krav på;

6.      bemærker de skridt, Bangladesh har taget med hensyn til at ændre sin arbejdsmarkedslov; beklager, at der ikke er taget hånd om en række begrænsninger af arbejdstagernes foreningsfrihed, og at loven stadig ikke er i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig og nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger; opfordrer indtrængende regeringen og Bangladeshs parlament til hurtigst muligt at vedtage de nødvendige regler og bekendtgørelser for at sikre, at loven gennemføres effektivt;

7.      er bekymret over situationen i EPZ'erne, og understreger, at arbejdstagere der bør have samme rettigheder som arbejdstagere andre steder i landet; beklager stærkt, at den foreslåede EPZ-arbejdsmarkedslov fortsat forbyder arbejdstagerne at danne fagforeninger i EPZ'erne, og at den generelt set fastsætter et ringere niveau af arbejdstagerrettigheder, og påpeger, at arbejdstagervelfærdsorganisationer på ingen måde har rettigheder og privilegier, der kan sammenlignes med fagforeningers; opfordrer indtrængende Bangladeshs regering til straks at udvide arbejdsmarkedsloven til også at omfatte EPZ'erne;

8.      glæder sig over, at der siden begyndelsen af 2013 er registreret 300 nye beklædningsfagforeninger, men beklager dybt, at omkring 30 af de nyregistrerede fagforeninger angiveligt ikke længere er aktive på grund af alvorlige repressalier fra fagforeningsmodstandere, sommetider voldelige, og at omkring 30 andre fagforeninger er blevet opløst som følge af fabrikslukninger; bemærker, at de nyregistrerede fagforeninger repræsenterer 4 % af arbejdsstyrken i konfektionsbranchen; er bekymret over stigende trusler, chikane og fysisk vold mod arbejdstagerrepræsentanter og opfordrer derfor indtrængende Bangladeshs regering til effektivt at tackle urimelig arbejdspraksis ved at gennemføre de nødvendige foranstaltninger for at forebygge, efterforske og retsforfølge ulovligheder – herunder diskrimination og repressalier fra fagforeningsmodstandere – på hensigtsmæssig og gennemsigtig vis; er overbevist om, at passende undervisning i og bevidstgørelse om arbejdstagerrettigheder er en effektiv måde, hvorpå diskrimination fra fagforeningsmodstandere kan mindskes;

9.      forstår de vanskeligheder, der er med at gøre fremskridt med rekrutteringen af inspektører, som følge af, at det er nødvendigt at uddanne folk ordentligt, før de sendes ud; beklager imidlertid, at målet om at rekruttere bare 200 ekstra inspektører inden udgangen af 2013 endnu ikke var blevet opfyldt i april 2015, og understreger, at 200 inspektører er langt under det antal, der er nødvendigt for at føre tilsyn med en industri med fire mio. arbejdstagere; understreger, at arbejdstilsynsinspektører skal have beføjelse til at håndhæve sanktioner over for dem, der overtræder arbejdsmarkedsloven, og at bøder bør virke afskrækkende og fuldbyrdes effektivt;

10.    tror på, at der kan gøres betydelige fremskridt med hensyn til alle arbejdsmarkeds- og sikkerhedsmæssige problemstillinger inden den anden evaluering af bæredygtighedsaftalen, som skal finde sted i efteråret 2015;

11.    mener, at globale detailhandelsvirksomheder, mærkevarefabrikanter og -forhandlere har en stor del af ansvaret for at forhindre fremstillingslandene i at forbedre deres arbejdsmarkedsvilkår og lønninger; er overbevist om, at der kunne skabes en mere retfærdig markedsstruktur og mere retfærdige sociale vilkår, hvis disse virksomheder hele vejen igennem deres forsyningskæder implementerede internationalt anerkendte standarder for virksomheders sociale ansvar (VSA), navnlig OECD's nyligt ajourførte retningslinjer for multinationale virksomheder, de ti VSA-principper i FN’s "Global Compact"-initiativ, den vejledende ISO 26000-standard om social ansvarlighed, ILO's trepartsprinciperklæring om multinationale virksomheder og socialpolitik og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne;

12.    opfordrer OECD til at igangsætte en proces med deltagelse af mange interessenter vedrørende ansvarlige forsyningskæder for tekstiler og beklædning med sigte på at udarbejde praktiske due diligence-retningslinjer i overensstemmelse med OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og ILO's trepartsprinciperklæring om multinationale virksomheder og socialpolitik, således at virksomheder kan sikre, at deres varer udelukkende fremstilles på fabrikker, der fuldt ud overholder sikkerhedsstandarderne og arbejdstagernes rettigheder; mener, at sådanne due diligence-retningslinjer bør supplere og styrke den eksisterende internationale og nationale indsats og kan udgøre grundlaget for fremtidige lovgivnings- og mærkningsinitiativer vedrørende ansvarlige forsyningskæder inden for tekstiler og beklædning;

13.    opfordrer Kommissionen til at indføre lovgivning, der tvinger virksomheder, som ønsker at operere på EU-markedet i henhold til EU-retten, til at fremlægge oplysninger om hele forsyningskæden for deres produkter i overensstemmelse med FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, som bl.a. omfatter gennemsigtighed i forsyningskæden hele vejen til produktionsstedet;

14.    opfordrer Rådet og Kommissionen til at indføje en obligatorisk og retskraftig klausul om virksomhedernes sociale ansvar (VSA) i alle bilaterale handels- og investeringsaftaler, der undertegnes af EU, som binder europæiske investorer til de VSA-principper, der er fastlagt på internationalt plan, herunder ajourføringen fra 2010 af OECD's retningslinjer, og de standarder, der er fastlagt af FN – navnlig FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne – ILO og EU; foreslår, at denne klausul bruges til at harmonisere de nuværende standarder og begreber for at sikre sammenlignelighed og rimelighed, og at den skal indeholde foranstaltninger til overvågning af den faktiske gennemførelse af disse principper på EU-plan;

15.    anerkender, at beskæftigelsen i beklædningssektoren har hjulpet millioner af fattige kvinder fra landdistrikterne i Bangladesh og andre steder til at slippe for afsavn og afhængighed af mandlig støtte; bemærker, at den ikke-organiserede arbejdsstyrke stort set har bestået af ufaglærte arbejdstagere og kvinder i konfektionsbranchen i udviklingslande, der ofte ikke har haft noget andet valg end at acceptere lave lønninger, ringe arbejdsvilkår og fleksible ordninger for arbejdstidens tilrettelæggelse for at beholde deres job; anerkender, at fremskridt med hensyn til arbejdstageres rettigheder og beskyttelse er afgørende for styrkelsen af kvinders status, og understreger, at det er nødvendigt at øge repræsentationen af kvinder i fagforeninger, herunder de nyligt oprettede i Bangladesh, og glæder sig over bæredygtighedsaftalen i erkendelse af, at kønsrelateret indflydelse er vigtig for forbedring af arbejdsstandarderne;

16.    tror på, at blot en lille forhøjelse af den pris, som forbrugerne betaler for slutprodukterne, kunne forbedre arbejdstagernes velfærdsforhold betydeligt, og at tiden er moden til at forhandle en passende minimumsløn på plads for beklædningsindustrien i hele verden;

17.    anmoder om, at der i fremtidige EU-handelsaftaler med tredjelande bør gives en mere fremtrædende plads til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen som led i dagsordenen for ordentligt arbejde, og at EU yder teknisk bistand til gennemførelsen af disse bestemmelser, således at de ikke udgør en handelshindring;

18.    opfordrer til, at der indføres en ordning med tværnationalt retligt samarbejde mellem EU og tredjelande, der har undertegnet bilaterale handelsaftaler, for at sikre, at ofre for multinationale virksomheders og deres direkte datterselskabers overtrædelser af den sociale lovgivning eller miljølovgivningen eller deres manglende overholdelse af virksomheders sociale ansvar (VSA) eller fair handelspraksis har effektiv adgang til domstolsprøvelse i det land, hvor overtrædelsen fandt sted, og til, at det til støtte for indførelsen af internationale retslige procedurer i påkommende fald sikres, at virksomheders lovovertrædelser straffes;

19.    bemærker, at initiativet "Alt andet end våben" har spillet en vigtig rolle i Bangladeshs økonomiske udvikling og har bidraget til at forbedre de materielle vilkår for millioner af mennesker, især kvinder; er imidlertid overbevist om, at "Alt andet end våben"-initiativet og den generelle toldpræferenceordning uden fornuftige konditionaliteter vedrørende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder risikerer at forværre de dårlige standarder for arbejdstagerbeskyttelse og undergrave ordentligt arbejde;

20.    opfordrer Kommissionen til under dens overvågnings- og evalueringsmekanisme for GSP-ordningen at fastslå og tilsikre Bangladeshs overholdelse af internationalt anerkendte menneskerettigheds-, arbejds- og miljøkonventioner;

21.    tilskynder NF/HR Mogherini og kommissær Malmström til at vedblive med at inddrage ratifikationen af centrale ILO-standarder, sundheds- og sikkerhedsinspektion og foreningsfrihed i drøftelserne med Bangladesh og andre lande om fortsat præferencehandel;

22.    anerkender de fremskridt, Bangladesh har gjort, med hensyn til at inddrage interessenter og give tilsagn om at forbedre situationen i praksis; opfordrer flere europæiske virksomheder til at tilslutte sig aftalen og tilskynder til, at den eftergøres i andre højrisikolande;

23.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Bangladeshs regering og parlament samt ILO's generaldirektør.

[1] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0230
[2] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0027
[3] EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 240.
[4] EUT C 294 E af 3.12.2009, s. 77.
[5] EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 31.
[6] EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 101.
[7] EFT L 118 af 27.4.2001, s. 48.