Mødedokument

 

27.4.2015                                                                                                                B8‑0371/2015

FORSLAG TIL BESLUTNING

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

om situationen i Nigeria

( 2015/2520(RSP) )

Lola Sánchez Caldentey, Marisa Matias, Malin Björk, Rina Ronja Kari, Merja Kyllönen, Patrick Le Hyaric, Miloslav Ransdorf, Marie-Christine Vergiat, Younous Omarjee

for GUE/NGL-Gruppen

 

B8‑0371/2015

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Nigeria

( 2015/2520(RSP) )

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til sine tidligere beslutninger om Nigeria og navnlig sin seneste plenardebat om dette emne onsdag den 14. januar 2015,

–       der henviser til redegørelserne fra Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, herunder redegørelserne af 8. januar, 19. januar, 31. marts samt 14. og 15. april 2015,

–       der henviser til Rådets konklusioner af 9. februar 2015,

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge, herunder finansiering af terrorisme[1],

–       der henviser til den femte ministerdialog mellem Nigeria og EU, der fandt sted i Abuja den 27. november 2014,

–       der henviser til de foreløbige konklusioner fra EU og Europa-Parlamentets valgobservationsmission,

–       der henviser til de erklæringer, der er blevet fremsat af FN's generalsekretær, Ban Ki-moon,

–       der henviser til erklæringerne fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om muligheden for, at medlemmer af Boko Haram kan blive anklaget for krigsforbrydelser,

–       der henviser til FN-erklæringen fra 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,

–       der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder fra 1981, som blev ratificeret af Nigeria den 22. juni 1983,

–       der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som blev ratificeret af Nigeria den 29. oktober 1993,

–       der henviser til konventionen om barnets rettigheder, som blev ratificeret af Nigeria den 16. april 1991,

–       der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–       der henviser til artikel 208 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som fastsætter, at der skal tages hensyn til princippet om udviklingsvenlig politikkohærens i alle EU’s eksterne politikker,

–       der henviser til Genèvekonventionerne,

–       der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og den frivillige protokol hertil,

–       der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2122 og 1325 om kvinder, fred og sikkerhed,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at Nigeria er det mest folkerige, etnisk mangfoldige land i Afrika, der er præget af en skillelinje mellem nord og syd med alvorlige økonomiske og sociale forskelle;

B.     der henviser til, at Nigeria er den største økonomi i det afrikanske kontinent, men at Nigeria til trods for sine umådelige ressourcer er blandt de mest ulige lande i verden; der henviser til, at flertallet af de 148 millioner indbyggere i Nigeria lever under fattigdomsgrænsen, samtidig med at landet er det ottende største olieproducerende land;

C.     der henviser til, at retfærdige skatteordninger tilvejebringer afgørende indtægter til regeringer til at dække borgernes ret til basale offentlige tjenester, såsom sygesikring og uddannelse for alle, og at effektive fordelingspolitikker er afgørende med hensyn til at begrænse konsekvenserne ved voksende ulighed;

D.     der henviser til, at ulovlige pengestrømme dvs. alle uregistrerede private udgående pengestrømme, som involverer ulovligt tjente, overførte eller anvendte penge, typisk hidrører fra skatteunddragelse, fejlfakturering ved handler og ulovlige interne afregningspriser i strid med princippet om, at skatter bør betales der, hvor overskuddet skabes;

E.     der henviser til, at Boko Harams angreb, der blev udført mellem den 3. og 8. januar 2015, var rettet mod Baga og 16 omkringliggende byer og landsbyer og ødelagde næsten 3 700 bygværker og dræbte tusindvis af mennesker; der henviser til, at Boko Haram har erobret og besat et antal byer i det nordøstlige Nigeria og stadig tvangsrekrutterer civile, herunder mange børn, til deres styrker;

F.     der henviser til, at 276 piger i april 2014 blev bortført fra en offentlig skole i Chibok (delstaten Borno); der henviser til, at de fleste af dem stadig er savnet; der henviser til, at flere hundrede mennesker siden da også er blevet bortført af Boko Haram;

G.     der henviser til, at FN anslår, at volden i delstaterne Borno, Yobe og Adamawa har drevet 1,5 millioner mennesker på flugt, og at mere end 3 millioner er påvirket af oprøret;

H.     der henviser til, at mere end 300 000 nigerianere er flygtet til det nordvestlige Cameroun og det sydvestlige Niger for at undslippe volden;

I.      der henviser til, at antallet af angreb, herunder anvendelsen af børn som selvmordsbombere, er stigende og begås på tværs af store områder, men også i nabolandene Tchad og Cameroun;

J.      der henviser til, at den afsmittende virkning, som Boko Haram‑oprøret har i nabolandene, viser, hvor vigtig et større regionalt samarbejde er;

K.     der henviser til, at Nigeria spiller en central rolle i den regionale og afrikanske politik, og at landet er en drivkraft bag den regionale integration gennem Ecowas,

L.     der henviser til, at der ud fra et økonomisk synspunkt er endemiske problemer i Nigeria, på grund af at et mindretal har monopoliseret ressourcerne, og at de tidligere kolonimagter har et betydeligt ansvar for udplyndringen af Nigeria; der henviser til, at denne situation har ført til årtiers sociale og kulturelle splittelse mellem oprindelige befolkningsgrupper, der stræber efter at få kontrollen over den frugtbare landbrugsjord, samt i forhold til migranter og bosættere fra den nordlige del af landet; der henviser til, at olieindtægterne har været støt faldende, og at en økonomisk krise er overhængende;

M.    der henviser til, at uddannelse, læse- og skrivefærdighed, kvinders rettigheder, social retfærdighed og en retfærdig fordeling af statsindtægterne i samfundet, mindskelse af uligheden og bekæmpelse af korruption er afgørende for god regeringsførelse og bekæmpelse af fundamentalisme, vold og intolerance;

N.     der henviser til, at INEC udsatte valget fra den 14. og 28. februar til den 28. marts og den 11. april for at give regeringen mulighed for at iværksætte militære aktioner mod Boko Haram, og at der i marts 2015 blev lanceret en regional indsats sammen med Tchad og Cameroun;

O.     der henviser til, at valgkampen fandt sted i et spændt miljø med indberetninger af valgrelateret vold i alle dele af landet, især i den sydlige og sydvestlige del, angreb fra Boko Haram til afskrækkelse af vælgerne, overtrædelser af valgkampagnereglerne og ansporing af vælgerne; der henviser til, at lokale og internationale observatører konstaterede systemiske svagheder, navnlig ved indsamlingen af stemmeresultater, samt embedsmisbrug og anvendelse af vold; der henviser til, at der imidlertid ikke blev konstateret nogen systematisk manipulation;

P.     der henviser til, at præsidentkandidaten fra oppositionspartiet All Progressive Congress (APC), general Muhammad Buhari, den 31. marts 2015 blev erklæret for vinder af valget, og at den siddende præsident fredeligt anerkendte sit nederlag;

Q.     der henviser til, at der blev valgt færre kvinder end i 2011, hvilket allerede markerede en negativ tendens;

1.      fordømmer kraftigt den fortsatte og stigende vold i Nigeria, som har ført til tusindvis af dræbte og sårede og fordrevet hundredtusindvis af mennesker; beklager dybt massakren på uskyldige kvinder, mænd og børn, voldtægterne, brugen af tortur og rekruttering af børnesoldater og støtter det nigerianske folk i dets indsats for at bekæmpe alle former for terrorisme i dets land;

2.      anmoder den nyvalgte præsident om at sikre, at menneskerettighederne for alle landets borgere respekteres; anmoder regeringen om at beskytte landets befolkning og gøre noget ved de underliggende årsager til volden for at sikre lige rettigheder for alle borgerne ved at tage fat på problemerne med kontrollen over den frugtbare landbrugsjord, arbejdsløsheden og fattigdommen; anmoder regeringen om at bekæmpe korruption, fattigdom og ulighed og fremme sociale, politiske og økonomiske reformer med henblik på at skabe en fri, demokratisk, stabil og sikker stat; opfordrer regeringen til at træffe foranstaltninger til at afskære Boko Haram fra deres illegale indkomstkilder gennem samarbejde med nabolandene, navnlig i forbindelse med smugling og ulovlig handel;

3.      minder om, at de foranstaltninger, som regeringen træffer over for Boko Haram, ikke bør føre til yderligere optrapning af volden; fordømmer i denne forbindelse det nigerianske militær for at anvende uforholdsmæssig voldsom magt i sin forfølgelse af Boko Haram; opfordrer til, at der gennemføres en reform af de nigerianske statslige sikkerhedsstyrker, herunder politiet, således at det sikres, at de har ordentligt udstyr, at der findes effektiv demokratisk kontrol, og at der gennemføres efterforskninger af de personer, der er ansvarlige for alle former for krænkelser af menneskerettighederne, herunder udenretslige drab, tortur, voldtægt, børnemishandling, vilkårlige tilbageholdelser og overgreb i form af afpresning;

4.      kræver en uafhængig undersøgelse til at kaste lys over de forskellige handlinger, som begås af Boko Haram, og til at slå fast, om der er begået krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden;

5.      påpeger, at stigende forarmelse af borgerne, stadig færre økonomiske muligheder, stigende ulighed og begrænsede uddannelsesmuligheder har fået arbejdsløsheden til at stige, hvilket igen har tilvejebragt det socioøkonomiske grundlag for Boko Harams udvikling; bemærker desuden med bekymring, at staten i mange regioner ikke tilbyder borgerne livsvigtige offentlige tjenester, såsom vand, sanitet, sundhed eller uddannelse; opfordrer på baggrund heraf indtrængende de nigerianske myndigheder til at gøre noget ved det socioøkonomiske grundlag for Boko Harams udvikling og bekæmpe forringelsen af levestandarden med henblik på at opnå social retfærdighed; anmoder EU om at benytte alle sine instrumenter til at fremme disse foranstaltninger;

6.      mener, at en fredelig bilæggelse af tvister kun er mulig gennem respekt for menneskerettighederne, herunder folkets umistelige ret til at disponere over sig selv og over sine ressourcer;

7.      understreger, at det med henblik på at afskaffe straffrihed er vigtigt at have et uafhængigt, upartisk og tilgængeligt retssystem for alle borgerne og øge respekten for retsstatsprincippet og befolkningens grundlæggende rettigheder; opfordrer derfor til, at Nigerias retssystem gøres mere effektivt og uafhængigt med henblik på effektivt at anvende strafferetten til bekæmpelse af terrorisme;

8.      kræver, at der gennemføres en international undersøgelse under FN's auspicier med henblik på at fastslå tredjelandes ansvar i organiseringen og finansieringen af terrorgrupper i regionen samt multinationale virksomheders og regeringers ansvar i forbindelse med ophobningen af velstand og intensiveringen af de økonomiske, sociale og kulturelle spændinger;

9.      opfordrer indtrængende det internationale samfund til at gøre mere for at hjælpe den nigerianske regering, navnlig med at sikre frigivelsen af de 276 piger, som blev bortført af Boko Haram fra en offentlig skole i Chibok i delstaten Borno i april 2014, og med at tage fat på de grundlæggende årsager til terrorismen, idet kun en global indsats kan sikre en permanent indstilling af voldshandlingerne og fundamentalismen;

10.    opfordrer det internationale samfund til at hjælpe de nigerianske flygtninge i nabolandene;

11.    opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at leve op til deres forpligtelser til at yde en lang række politiske, udviklingsmæssige og humanitære støttetjenester til Nigeria og dets befolkning;

12.    opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at træffe konkrete foranstaltninger til effektivt at bekæmpe ulovlige pengestrømme, skatteunddragelse og skatteundgåelse og fremme demokratisk internationalt samarbejde i skattesager;

13.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at anerkende, at den humanitære folkeret kræver, at kvinder og piger, som er ofre for krigsvoldtægt, får al den medicinske behandling, der er nødvendig som følge af deres tilstand, herunder abort; opfordrer derfor Kommissionen til at ajourføre sin politik for humanitær bistand, således at den bekræfter, at Genèvekonventionerne finder anvendelse i situationer med væbnede konflikter, og følgelig kræver, at de humanitære aktører yder den nødvendige lægebehandling, som ofrenes tilstand kræver, samt enhver seksuel og reproduktiv sundhedsydelse, herunder abort; understreger, at nægtelse af abort til kvinder og piger, der er blevet gravide som følge af krigsvoldtægt, udgør en tilsidesættelse af forbuddet mod tortur og grusom behandling i henhold til Genèvekonventionernes fælles artikel 3;

14.    opfordrer til, at der indføres et retfærdigt og omfordelingsorienteret skattesystem, der kan tage fat på problemet med ulighed i landet, navnlig hvad angår indtægter fra naturressourcer;

15.    opfordrer den nigerianske regering til at fremme kvinders deltagelse i det offentlige og det politiske liv;

16.    opfordrer den nigerianske regering til at beskytte børn;

17.    fordømmer loven om (forbud mod) ægteskab mellem personer af samme køn, som kriminaliserer homoseksualitet; opfordrer til, at denne lov ophæves;

18.    kræver, at dødsstraffen afskaffes;

19.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Nigerias regering og parlament, repræsentanterne for Ecowas og Den Afrikanske Union.

[1] EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.