Mødedokument

 

27.4.2015                                                                                                                B8‑0393/2015

FORSLAG TIL BESLUTNING

på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0115/2015 og B8-0116/2015

jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5

om ødelæggelse af kulturelle mindesmærker begået af ISIS/Da'esh

( 2015/2649(RSP) )

Michèle Alliot-Marie, Andrea Bocskor, Lara Comi, Raffaele Fitto, Elisabetta Gardini, Marc Joulaud, Giovanni La Via, Barbara Matera, Alessandra Mussolini, Claude Rolin, Tokia Saïfi, Michaela Šojdrová, Davor Ivo Stier, Dubravka Šuica, Pavel Svoboda, Giovanni Toti, Sabine Verheyen, Elissavet Vozemberg, Theodoros Zagorakis, Tomáš Zdechovský, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Joachim Zeller, Milan Zver, Roberta Metsola

for PPE-Gruppen

 

B8‑0393/2015

Europa-Parlamentets beslutning om ødelæggelse af kulturelle mindesmærker begået af ISIS/Da’esh

( 2015/2649(RSP) )

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til artikel 167 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvorefter "Unionen [...] ved sin indsats [skal] fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne”, herunder på området for ”bevarelse og beskyttelse af den kulturarv, der er af europæisk betydning”, og at ”Unionen og medlemsstaterne [skal fremme] samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med kulturelle forhold”,

–       der henviser til Rådets forordning (EF) Nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af kulturgoder[1],

–       der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1210/2003 af 7. juli 2003 om visse specifikke restriktioner i de økonomiske og finansielle forbindelser med Irak og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2465/96[2],

–       der henviser til Rådets forordning (EU) Nr. 1332/2013 af 13. december 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien[3], der blev vedtaget på grundlag af Rådet afgørelse 2013/760/FUSP om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien[4],

–       der henviser til Rådets fælles aktion 2010/555/FUSP om oprettelse af et EU-satellitcenter[5], der blev ændret ved Rådets fælles aktion 2009/834/FUSP[6],

–       der henviser til Rådets resolution fra oktober 2012 om oprettelse af et uformelt netværk for retshåndhævelses- og ekspertisenetværk inden for kulturgoder (EU CULTNET),

–       der henviser til konventionen om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt, der blev vedtaget i Haag den 14. maj 1954,

–       der henviser til UNESCO's konvention af 14. november 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande,

–       der henviser til UNESCO's konvention af 16. november 1972 om beskyttelse af verdenskultur- og naturarven,

–       der henviser til UNESCO’s konvention om beskyttelse af den immaterielle kulturarv af 17. oktober 2003,

–       der henviser til UNESCO's konvention af 20. oktober 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed,

–       der henviser til UNIDROIT-konventionen af 24. juni 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande,

–       der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2199 af 12. februar 2015 om trusler mod den internationale fred og sikkerhed som følge af terrorhandlinger begået af Al-Qaeda[7],

–       der henviser til Venedig-charteret af 1964 om bevaring og restaurering af monumenter og bevaringsværdige steder, der fastlægger en international ramme for bevaring og restaurering af historiske bygninger,

–       der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, der blev vedtaget den 17. juli 1998, særlig artikel 8, stk. 2, litra b), nr. ix), hvorefter forsætlige angreb på bygninger, der anvendes til religiøse, uddannelsesmæssige, kunstneriske, videnskabelige og velgørende formål, historiske monumenter, hospitaler og steder, hvor syge og sårede samles, forudsat at de ikke er militære mål, skal betragtes som krigsforbrydelser,

–       der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2013 og Den Europæiske Unions politik på området, hvor det i punkt 211 erklæres, at "forsætlige ødelæggelser af kulturel og kunstnerisk arv, som i øjeblikket finder sted i Irak og Syrien, bør anses for at være krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden"[8],

–       der henviser til forespørgslerne til Rådet og Kommissionen om ødelæggelse af kulturelle mindesmærker begået af ISIS/Da'esh ( O-000031/2015 – B8-0115/2015 og O-000032/2015 – B8-0116/2015 ),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at et stort antal arkæologiske, religiøse og kulturelle mindesmærker i Syrien, Irak og Tunesien for nylig har været genstand for målrettede ødelæggelser begået af grupper af ekstremister, der navnlig er knyttet til Islamisk Stat i Irak og Syrien (ISIS/Da'esh), og at disse systematiske angreb mod kulturarven af UNESCO's generaldirektør, Irina Bokova, er beskrevet som "kulturel udrensning";

B.     der understreger, at udtrykket "kulturel udrensning" ifølge UNESCO refererer til en strategi, der bevidst sigter på at ødelægge kulturel mangfoldighed ved målrettet at gå efter enkeltpersoner på grundlag af disses kulturelle, etniske eller religiøse baggrund, kombineret med overlagte angreb på deres religiøse samlingssteder, mindesmærker og uddannelsessteder, og at den strategi for kulturel udrensning, der kan observeres i Irak og Syrien, manifester sig i angreb på kulturarv, rettet mod såvel fysiske, håndgribelige og byggede kulturudtryk såsom monumenter og bygninger og minoriteter som uhåndgribelige kulturudtryk såsom skikke, traditioner og overbevisninger[9];

C.     der henviser til, at nogle former for ødelæggelse af kulturarv under visse omstændigheder er blevet anset for at være forbrydelser mod menneskeheden[10]; der henviser til, at navnlig når ødelæggelserne er rettet mod medlemmer af en religiøs eller etnisk gruppe, kan de sidestilles med forbrydelsen forfølgelse, jf. artikel 7, stk. 1, litra h), i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol;

D.     der påpeger, at sådanne ødelæggelser af kulturelle og historiske mindesmærker og genstande ikke er et nyt fænomen og ikke er begrænset til Irak og Syrien, og at kulturarv ifølge UNESCO er et vigtigt element i samfunds, gruppers og enkeltpersoners kulturelle identitet og i den sociale samhørighed, således at den forsætlige ødelæggelse heraf kan have skadelige konsekvenser for den menneskelige værdighed og menneskerettighederne[11]; der understreger, at udbyttet fra plyndringen af kulturelle og religiøse mindesmærker og den ulovlige handel med kulturelle og religiøse genstande i Irak og Syrien, som navnlig ISIS/Da’esh giver sig af med, ifølge bl.a. UNESCO anvendes som bidrag til finansieringen af ISIS/Da’esh’s terroraktiviteter, med det resultat, at kunstneriske og kulturelle goder bliver til ”krigsvåben”;

E.     der henviser til, at UNESCO sammen med andre strategiske partnere takket være finansiering fra EU den 1. marts 2014 kunne lancere det treårige projekt "Emergency Safeguarding of the Syrian Heritage", der især har til formål at træffe hasteforanstaltninger til beskyttelse af den syriske kulturarv;

F.     der henviser til, at EU har ratificeret konventionen af 20. oktober 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, som er det første internationale instrument, der anerkender den dobbelte økonomiske og kulturelle karakter af kulturelle goder, som derfor ikke må behandles som om, de kun har kommerciel værdi;

G.     der fremhæver, at UNESCO-konventionen om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, der blev undertegnet den 14. november 1970, og UNIDROIT-konventionen om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande, der blev undertegnet den 24. juni 1995, er afgørende instrumenter til at styrke beskyttelsen af verdenskulturarven,

H.     der henviser til, at ulovlig handel med kulturelle goder nu er den tredjevigtigste form for ulovlig handel efter narkotika og våben, at denne ulovlige handel er domineret af organiserede kriminelle netværk, og at de eksisterende nationale og internationale mekanismer ikke har det fornødne udstyr eller den fornødne finansiering til at kunne håndtere problemet[12];

I.      der påpeger, at bekæmpelsen af den ulovlige handel med kulturelle goder ikke specifikt henhører under EU’s kompetence, eftersom den ikke er omhandlet som sådan i traktaterne, men at bekæmpelsen af ulovlig handel ikke desto mindre falder ind under flere forskellige af EU's kompetenceområder såsom det indre marked, området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, kulturområdet samt den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik;

J.      der påpeger det presserende behov for en bedre koordinering af bekæmpelsen af ulovlig handel med kulturgenstande og for et tættere samarbejde med henblik på at fremme bevidstgørelse og informationsudveksling og styrke de retlige rammer; der i samme forbindelse påpeger, at Rådet i sine konklusioner fra december 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, der involverer kulturgoder, bl.a. henstillede til medlemsstaterne at styrke samarbejdet mellem retshåndhævende myndigheder, kulturelle myndigheder og private organisationer;

K.     der henviser til, at en Rådet i en resolution fra oktober 2012 etablerede en uformelt netværk af retshåndhævende myndigheder og eksperter inden for kulturgoder (EU CULTNET), hvis hovedformål er at forbedre informationsudvekslingen vedrørende forebyggelse af ulovlig handel med kulturgoder og udveksle oplysninger om kriminelle netværk, der mistænkes for at være involveret i en sådan ulovlig handel;

L.     der henviser til, at UNESCO's generaldirektør, Irina Bokova, den 28. marts i Bagdad lancerede kampagnen #Unite4Heritage, der sigter på at mobilisere global støtte til beskyttelse af kulturarven ved at udnytte de sociale netværks styrke;

1.      fordømmer på det kraftigste ødelæggelsen af kulturelle, arkæologiske og religiøse mindesmærker begået af ISIS i Syrien og Irak;

2.      opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til at træffe passende foranstaltninger på politisk niveau i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2199 af 12. februar 2015 med henblik på at sætte en stopper for den ulovlige handel med kulturel ejendom fra Syriens og Iraks territorier, så længe der hersker krigstilstand i disse områder, og dermed hindre den i at blive anvendt som finansieringskilde til terrorvirksomhed;

3.      opfordrer NF/HR til at anvende kulturelt diplomati og interkulturel dialog som redskab til at forsone de forskellige samfund og genopbygge de ødelagte mindesmærker;

4.      foreslår i denne forbindelse, at Kommissionen i overensstemmelse med punkt 17 i FN's Sikkerhedsråds resolution 2199 af 12. februar 2015 fokuserer på at forhindre og bekæmpe den ulovlige handel med kulturgoder, navnlig med hensyn til kulturarvsgenstande, der ulovligt er blevet ført ud af Irak siden den 6. august 1990 og af Syrien siden den 15. marts 2011; finder, at Kommissionen bør udvikle en koordineret tilgang til bekæmpelse af denne ulovlige handel i samarbejde med de ansvarlige for efterforskningen på nationalt plan og i tæt samarbejde med UNESCO og andre internationale organisationer såsom ICOM (Det Internationale Museumsråd), ICOM's internationale udvalg vedrørende Blue Shield (ICBS), Europol, Interpol, UNIDROIT (Det Internationale Institut for Udarbejdelse af Ensartede Regler inden for Privatretten), WCO (Verdenstoldorganisationen);

5.      opfordrer Kommissionen til at anmode NF/HR om at inddrage EU’s Satellitcenter i Torrejón, som støtter Unionens beslutningstagning inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ved at levere materiale baseret på analyser af satellitbilleder, med henblik på at overvåge og føre optegnelser over de kulturelle mindesmærker i Syrien og Irak og støtte de syriske arkæologers aktiviteter for at forhindre yderligere plyndringer og beskytte civile liv;

6.      opfordrer Kommissionen til at etablere en hurtig og sikker udveksling af information og deling af bedste praksis mellem medlemsstaterne for effektivt at bekæmpe ulovlig handel med kulturgenstande, der ulovligt føres ud af Irak og Syrien, og at overveje at etablere europæiske uddannelsesprogrammer for dommere, politifolk og toldembedsmænd, statsforvaltninger og mere generelt markedsaktører med henblik på at sætte dem, der er involveret i bekæmpelsen af ulovlig handel med kulturgenstande, i stand til at udvikle og forbedre deres ekspertise;

7.      opfordrer Kommissionen til at støtte UNESCO's #Unite4Heritage-kampagne ved at lancere en oplysningskampagne med fokus på Irak og Syrien med det formål at øge bevidstheden om betydningen af kulturarven, om den måde, hvorpå udbyttet fra plyndringer anvendes til at finansiere terroraktiviteter, og om det strafansvar, ulovlig import af kulturgenstande fra disse lande eller fra andre tredjelande kan indebære;

8.      opfordrer Kommissionen til at revidere Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 om udførsel af kulturgoder for at opnå en højere grad af effektivitet og til at overveje at oprette et instrument til at kontrollere importen af kulturgoder til EU;

9.      opfordrer Rådet til at overveje, i Eurojust- og Europolregi, at oprette en specialafdeling for ulovlig handel med kulturgenstande, som skal have ansvar for koordinationen på europæisk plan af de forskellige nationale myndigheders retsforfølgning og efterforskning, eftersom eksistensen af specialafdelinger er en forudsætning for en bedre udnyttelse af ressourcerne til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel og smugling;

10.    opfordrer EU til at tage de nødvendige skridt til i samarbejde med UNESCO og Den Internationale Straffedomstol at udvide den internationale kategori af forbrydelser mod menneskeheden til også at omfatte forsætlig beskadigelse eller ødelæggelse af menneskehedens kulturarv i stort omfang;

11.    opfordrer de medlemsstater, der ikke allerede har gjort det, til at ratificere UNESCO's konvention fra 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande og UNIDROIT-konventionen fra 1995;

12.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, UNESCO's generaldirektør, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Syriske Nationale Koalition samt Iraks regering og parlament.

[1] EUT L 39 af 10.02.09, s. 1.
[2] EUT L 169 af 8.7.2003, s. 6.
[3] EUT L 335 af 14.12.2013, s. 3.
[4] EUT L 335 af 14.12.2013, s. 50.
[5] EUT L 200 af 25.7.2001, s. 5.
[6] EUT L 297 af 13.11.2009, s. 18.
[7] http://www.refworld.org/docid/54ef1f704.html
[8] Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0071
[9] http://www.unesco.org/new/en/media-services/single-view/news/conference_report_heritage_and_cultural_diversity_at_risk_in_iraq_and_syria/
[10] Det Internationale Krigsforbrydertribunal for Jugoslavien, Kordić og Čerkez, 26. februar 2001, IT-95-14/2, præmis 207 og 208.
[11] UNESCO’s erklæring om forsætlig ødelæggelse af kulturarv af 17. oktober 2003.
[12] http://www.africa-eu-partnership.org/newsroom/all-news/morocco-africa-eu-workshop-fight-against-illegal-trafficking-cultural-goods