Mødedokument
27.4.2015 B8‑0394/2015
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
om situationen i Nigeria
Jean Lambert, Maria Heubuch, Heidi Hautala, Judith Sargentini, Michèle Rivasi, Ernest Urtasun, Barbara Lochbihler, Tamás Meszerics, Jordi Sebastià, Davor Škrlec
for Verts/ALE-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Nigeria
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine beslutninger om situationen i Nigeria, navnlig af 15. marts 2012[1], 4. juli 2013[2] og 17. juli 2014[3],
– der henviser til redegørelserne fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, af 19. juni 2014 om situationen i Nigeria, og af 15. april 2014, som fordømmer bortførelsen af pigerne,
– der henviser til EU-Rådets konklusioner af 9. februar 2015 om bortførelser i Nigeria,
– der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 583/2014 af 28. maj 2014, som tilføjede Boko Haram til listen over personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer,
– der henviser til de foreløbige konklusioner fra EU og Europa-Parlamentets valgobservationsmissioner,
– der henviser til erklæringerne fra FN's højkommissær for menneskerettigheders om muligheden for, at medlemmer af Boko Haram kan blive anklaget for krigsforbrydelser,
– der henviser til erklæringerne fra FN’s generalsekretær Ban Ki-moon om Nigeria af 26. juni 2014 og 30. juni 2014,
– der henviser til Ecowas’politiske erklæring og den fælles holdning fra 2013 om bekæmpelse af terrorisme, som fastsætter en regional strategi for terrorbekæmpelse og en gennemførelsesplan for at hjælpe medlemsstaterne med at bekæmpe terrorisme,
– der henviser til FN’s Sikkerhedsråds formandserklæring af 19. januar 2015, med hvilken der blev stillet krav om en indstilling af Boko Harams fjendtligheder i Nigeria og frigivelse af gidsler, samtidig med, at FN’s Sikkerhedsråd den 14. februar 2015 fordømte Boko Harams angreb, herunder angrebene på civile i Tchad, Cameroun og Niger,
– der henviser til Den Afrikanske Unions 24. topmøde i januar 2015, som udtrykte tilfredshed med og støttede den indsats, som medlemsstaterne af Komiteen vedrørende Tchad Sø-Bassinet og Republikken Benin har gjort for at etablere et fælles hovedkvarter for militærstaben til gennemførelse af militære operationer mod terroristgruppen Boko Haram;
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,
– der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som blev ratificeret af Nigeria den 29. oktober 1993,
– der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), som blev vedtaget i 1979,
– der henviser til det afrikanske charter om menneskerettigheder og befolkningers rettigheder fra 1981, som blev ratificeret af Nigeria den 22. juni 1983,
– der henviser til FN-erklæringen fra 1981om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,
– der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, der blev ratificeret af Nigeria i april 1991,
– der henviser til den anden reviderede udgave af Cotonou-aftalen, som blev ratificeret af Nigeria den 27. september 2010,
– der henviser til Forbundsrepublikken Nigerias forfatning, der blev vedtaget den 29. maj 1999, og navnlig bestemmelserne i kapitel IV om beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, herunder retten til liv, en retfærdig rettergang, menneskets værdighed og beskyttelse af ytrings-, presse-, tanke-, samvittigheds og religionsfrihed,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at Nigeria er det mest folkerige og etnisk mangfoldige land i Afrika, og at det er præget af regionale og religiøse kløfter og en skillelinje mellem nord og syd med alvorlige økonomiske og sociale forskelle;
B. der henviser til, at Boko Haram har angrebet Nigerias politi og militær, politikere, skoler, religiøse bygninger, offentlige institutioner og civile med øget regelmæssighed siden 2009, mens terrorhandlinger mod civile fortsat er blevet intensiveret siden 2013;
C. der henviser til, at mere end 270 piger i april 2014 blev bortført fra en offentlig skole i Chibok (delstaten Borno); der henviser til, at de fleste af dem stadig er savnede; der henviser til, at flere hundrede mennesker siden da er blevet bortført af Boko Haram;
D. der henviser til, at Boko Harams angreb, der blev udført mellem den 3. og 8. januar 2015, var rettet mod Baga og 16 omkringliggende byer og landsbyer, og ødelagde næsten 3 700 bygværker og dræbte tusindvis af mennesker;
E. der henviser til, at Boko Haram sigter mod at etablere en fuldstændig islamisk stat i Nigeria, herunder oprettelse af strafferetlige sharia-domstole i hele landet, og at forbyde vestlig uddannelse, navnlig for kvinder;
F. der henviser til, at piger helt ned til 10 år er blevet benyttet til at bære eksplosivstoffer, der sprang på travle markeder og busstationer, og at dette skaber frygt for, at Boko Haram anvender nogle af de flere hundrede bortførte ofre i bombeangreb;
G. der henviser til, at dødstallet som følge af Boko Harams aktiviteter mellem juli 2009 og juli 2014, anslås til over 22 000, mens ca. 1,5 mio. mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem,
H. der henviser til, at mindst seks mio. indbyggere fra delstaterne Borno, Yobe og Adamawa ifølge FN’s Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (UNOCHA), har været direkte berørt af Boko Harams overgreb;
I. der henviser til, at Nigeria har engageret sig i en national immuniseringskampagne for at udrydde polio;
J. der henviser til, at Boko Harams vold har ført til ødelæggelse af sundhedsfaciliteter i de nordøstlige delstater i Nigeria, som har tvunget sundhedsarbejdere til enten at flygte eller lukke klinikker; der henviser til, at dette har tvunget beboerne til at søge lægehjælp i Cameroun, Tchad og Niger, og derved øget presset på de begrænsede sundhedsfaciliteter i værtssamfundene;
K. der henviser til, at landbrugerne på grund af den forværrede usikkerhed ikke længere er i stand til at dyrke deres jord eller høste deres produkter af frygt for at blive overfaldet af Boko Haram-medlemmer, hvilket forværrer fødevareusikkerheden yderligere;
L. der henviser til, at Boko Haram’s internationale forbindelser til al-Shabaab i Somalia og Al-Qaeda i det Islamiske Maghreb (AQUIM) yder økonomisk støtte, uddannelse og udstyr, men at Boko Haram er så diffus, at krigere, der er knyttet til gruppen, ikke nødvendigvis følger salafisme-doktrinen; der henviser til, at Boko Haram også genererer midler, dvs. ved ulovlig narkotikahandel, smugling, våbenhandel, kidnapninger og tiggeri; der henviser til, at nogle politikere angiveligt støtter organisationen direkte;
M. der henviser til, at den nigerianske regering ikke har været i stand til at dæmpe oprøret; der henviser til, at Nigerias soldater har foretaget massefængslinger og tilbageholdelser samt udenretslige henrettelser og et stort antal andre krænkelser af menneskerettighederne og folkeretten;
N. der henviser til, at Nigeria indsatte en fælles task force (JTF) af militær- og politienheder til bekæmpelse af Boko Haram og erklærede undtagelsestilstand i de tre nordøstlige delstater – Borno, Yobe, and Adamawa - i maj 2013, men at indsatsen skubbede de militante oprørere ud af byerne og angrebene i landdistrikterne fortsatte;
O. der henviser til, at Boko Harams næsten seks år lange oprør forplantede sig fra Nigeria til Cameroun i 2013 og for nylig til nabolandene Tchad og Niger;
P. der henviser til, at Tchad og Cameroun i maj 2014 blev enige om at udsende tusinder af soldater til deres grænser for at samarbejde med den nigerianske hær, idet den nigerianske regering har fundet det særdeles vanskelige at håndtere krisen;
Q. der henviser til, at Nigerias kapacitet til at bidrage til den regionale og internationale sikkerhed og stabilitet gradvist er ved at smuldre som følge af Boko Harams oprør;
R. der henviser til, at Boko Harams terroristangreb tydeligt har afsløret myndighedernes manglende evne til at løse sikkerhedsproblemer; der henviser til, at dårlig regeringsførelse, allestedsnærværende korruption og forværrede socioøkonomiske forhold i det nordlige Nigeria er dele af sikkerhedsproblemet;
S. der henviser til, at den økonomiske vækst i Nigeria er meget ulige; der henviser til, at fattigdommen og arbejdsløsheden i det nordlige Nigeria er betydeligt større end i det olierige sydlige Nigeria;
T. der henviser til, at Boko Haram appelerer til de unge og fattige, og der henviser til, at de på grund af deres socioøkonomiske forhold er særligt sårbare over for indoktrinering og radikalisering med religiøs fanatisme;
U. der henviser til, at årtier med dårlig økonomisk forvaltning, ustabilitet og korruption har hindret investeringer i Nigerias system for uddannelse og sociale tjenester;
V. der henviser til, at olie- og gassektoren forbliver de vigtigste indtægtskilder i Nigeria; der henviser til, at begge disse sektorer hovedsageligt er placeret i den sydlige del af landet; der henviser til, at økonomien i den nordlige del af landet, der domineres af landbrugsproduktionen, også mærker virkningerne af klimaændringer, afindustrialisering, bl.a. på grund af energimangel, og forværringen af infrastrukturen;
W. der henviser til, at der ifølge visse skøn stjæles olie for mellem tre og otte mia. USD årligt; der henviser til, at årtiers korruption og dårlig regeringsførelse har undergravet statens myndighed og legitimitet;
X. der henviser til, at en udviklingsfokuseret reaktion på krisen, en "Marshallplan for den nordlige del af Nigeria" først blev bekendtgjort i april 2014 af de nigerianske myndigheder;
Y. der henviser til, at den uafhængige nationale valgkommission (INEC) udsatte valget den 14. og 28. februar til den 28. marts og 11. april 2015 for at give regeringen mulighed for at iværksætte militære aktioner mod Boko Haram og en regional indsats sammen med Tchad og Cameroun blev iværksat i marts 2015, hvilket gjorde det muligt at reducere Boko Harams tilstedeværelse;
Z. der henviser til, at valgkampen fandt sted i et anspændt miljø med indberetninger af valgrelateret vold i alle dele af landet, især i den sydlige og sydvestlige del, med angreb fra Boko Haram for at afskrække vælgerne, overtrædelser af valgkampagnereglerne og påvirkning af vælgerne;
AA. der henviser til, at præsidentkandidaten fra oppositionspartiet All Progressive Congress (APC), general Muhammad Buhari, den 31. marts 2015 blev erklæret vinder af valget, og at den siddende præsident fredeligt anerkendte sit nederlag;
1. fordømmer på det kraftigste alle menneskerettighedskrænkelser begået af Boko Haram siden 2009, herunder de der involverer vold mod civilbefolkninger, navnlig kvinder og børn, kidnapninger, drab, gidseltagning, plyndring, voldtægt, seksuelt slaveri og andre seksuelle overgreb, rekruttering af børn som selvmordsbombere, ødelæggelserne af civil ejendom samt angreb på regionen ved Tchad Sø-Bassinet langs Nigerias grænser til Tchad og Cameroun og de nordlige provinser i Cameroun;
2. minder om, at mens Boko Haram blev mere og mere voldelig, gjorde regeringens barske behandling, herunder udbredt politibrutalitet og voldelige sammenstød mellem kristne og muslimer det muligt for gruppen at radikalisere; påpeger navnlig, at det nigerianske politi var ansvarlig for hundredvis af udenretslige drab og forsvindinger hvert år, der i vid udstrækning ikke blev undersøgt og straffet; opfordrer til en grundig efterforskning af beskyldninger om overtrædelser af menneskerettighederne, herunder udenretslige henrettelser, tortur, vilkårlige anholdelser og overgreb i form af afpresning;
3. glæder sig over, at INEC var fast besluttet på at gennemføre en rimelig troværdig, gennemsigtig og retfærdig valgproces til trods for de interne og eksterne begrænsninger og pres, den stod over for;
4. lykønsker oppositionslederen Muhammad Buhari med valget til præsident og præsident Jonathans med dennes prisværdige anerkendelse af sit nederlag, der skabte en fredelig stemning efter valget;
5. påpeger, at mens Boko Harams oprør oprindeligt opstod som et lokalt nigeriansk problem, er det med tiden blevet til en alvorlig trussel mod freden og sikkerheden i hele Vestafrika; opfordrer derfor den nigerianske regering til at udarbejde en bred strategi, der tager fat på de grundlæggende årsager til denne dynamik, der fokuserer på en blød tilgang, der sigter mod at undergrave tiltrækningskraften ved Boko Harams ideologi, hæmme mulighederne for rekruttering og radikalisering og afbryde gruppens finansiering;
6. finder navnlig, at solide og målrettede tiltag for at skabe arbejdspladser i Nigeria, navnlig i den nordlige del og blandt de tilgrænsende regioner i nabolandene som helhed, bør være staternes nøgleprioritet for at opløse Boko Harams rekrutteringsgrundlag;
7. anmoder den nyvalgte præsident om at holde sine kampagne løfter og anvende disponible ressourcer til at sætte en stopper for den vold, som Boko Haram udøver, og genoprette stabilitet og sikkerhed i hele landet; gentager i denne sammenhæng, at en militær indsats alene ikke vil være tilstrækkelig til at bekæmpe Boko Harams oprør, men skønner, at regional fred og sikkerhed kun kan opnås gennem en flerdimensional tilgang, der behandler legitime klager, tidligere og nuværende krænkelser af menneskerettighederne og grundlæggende årsager til konflikten;
8. minder om, at selv om Nigeria er Afrikas største økonomi, største olieproducent og folkerigeste land, er dets indikatorer for menneskelig udvikling blandt de laveste i verden, og et flertal af befolkningen lever i ekstrem fattigdom;
9. minder om, at Boko Harams oprindelse skyldes klager over dårlig regeringsførelse, udbredt korruption og voldsom ulighed i det nigerianske samfund; opfordrer i en kontekst hvor niveauet for fattigdom og arbejdsløshed i det nordlige Nigeria er betydeligt højere end i den olierige sydlige del, indtrængende den nyvalgte præsident til at gennemføre "Marshallplanen for den norlige del af Nigeria"; opfordrer i særdeleshed indtrængende de nigerianske myndigheder til at afskaffe korruption, dårlig forvaltning og manglende effektivitet i de offentlige institutioner, til at skabe bedre uddannelses- og sundhedsydelser i den nordlige del, og at sikre en retfærdig fordeling af fordelene ved olierigdom til at sikre en forsvarlig regional udvikling;
10. opfordrer de nigerianske myndigheder og udenlandske selskaber til at hjælpe med at styrke regeringsførelsen i udvindingssektoren ved at overholde gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien og offentliggøre, hvad virksomhederne betaler til den nigerianske regering;
11. understreger i en kontekst, hvor statslige tiltag og politibrutalitet og straffrihed forværrede spændinger og voldseskaleringer, at en forbedring af menneskerettighedssituationen med hensyn til de nigerianske sikkerhedsstyrker er afgørende for at bekæmpe Boko Haram, da det kan øge offentlighedens tillid til de nigerianske sikkerhedsstyrker, og derved tilskynde borgerne til at udveksle oplysninger om oprørere og deres hjælpere;
12. opfordrer mere generelt den nyvalgte præsident til at udrydde de grundlæggende årsager til radikalisering; mener, at dette bør omfatte foranstaltninger, der sætter en stopper for kulturen med rodfæstet straffrihed og menneskerettighedskrænkelser, dvs. ved at gennemføre vidtgående reformer af retssystemet, aktivt at engagere sig i at tackle det forvaltningsmæssige underskud og korruption på alle niveauer, at træffe foranstaltninger til at afskære Boko Haram fra deres illegale indkomstkilder gennem samarbejde med nabolande, navnlig med hensyn til smugling og menneskehandel, at intensivere foranstaltningerne til at vende de negative socioøkonomiske uligheder, at fremme og lette dialogen på tværs af alle nigerianske stater, etniske og religiøse grupper, med henblik på at indlede en omfattende reformproces for decentralisering;
13. gentager sin opfordring til omgående løsladelse af dem, der er blevet bortført fra Chibok, herunder piger; understreger, at de ansvarlige for alle krænkelser og overtrædelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, skal drages til ansvar;
14. opfordrer indtrængende til, at kvinder og piger, der er ofre for voldtægt under væbnede konflikter, tilbydes alle grundlæggende sundhedsydelser og ydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed, herunder abort, i EU-finansierede humanitære faciliteter i overensstemmelse med den fælles artikel 3 i Genèvekonventionerne, der garanterer al den nødvendige lægehjælp, den syge og såredes tilstand kræver, og uden negativ forskelsbehandling;
15. gentager sin appel om afskaffelse af loven om (forbud mod) ægteskab mellem personer af samme køn samt af paragraf 214, 215 og 217 i den nigerianske straffelov, som bringer LGBT-personer - hvad enten de er nigerianske statsborgere eller udlændinge - i alvorlig fare for vold og arrestation;
16. understreger, at Nigeria ikke fuldt ud kan udnytte sit potentiale som en stabil regional leder, før det med held overvinder den udfordring, som Boko Haram udgør; bifalder den vilje til at bekæmpe terrortruslerne fra Boko Haram, der blev tilkendegivet på det regionale topmøde i Niamey den 20. og 21. januar 2015 af de 13 deltagerlande, og navnlig Tchads, Camerouns og Nigerias militære løfter; tilskynder til en styrkelse af denne regionale reaktion;
17. hilser Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråds initiativer velkommen og opfordrer Den Afrikanske Union til sammen med alle de berørte lande omgående at tage konkrete skridt til at koordinere bekæmpelsen af terrorgrupper i Sahelregionen; men minder om, at foranstaltninger, der træffes for at bekæmpe terrortruslen fra Boko Haram bør gennemføres i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning, folkeretten og flygtningeretten;
18. opfordrer Ecowas til at fortsætte operationaliseringen af sin nye strategi for terrorbekæmpelse, med særlig fokus på begrænsning af grænseoverskridende ulovlige strømme af våben, krigere og smuglergods; finder endvidere, at Ecowas’ strategi bør omfatte en blød tilgang til forbedring af de offentlige tjenester, styrkelse af regeringsførelsen og humanitær bistand til dem, der er ramt af terrorisme; opfordrer indtrængende EU til at fremme tværregionale initiativer;
19. er dybt bekymret over den voksende humanitære krise, som Boko Harams aktiviteter har skabt, og som har ført til massive fordrivelser af nigerianere i landet og i nabolandene Cameroun, Tchad og Niger; opfordrer landene i regionen til at give højeste prioritet til beskyttelse af flygtninge, hjemvendte og internt fordrevne personer;
20. opfordrer indtrængende næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant og EU til fortsat at engagere sig i deres diplomatiske indsats i Nigeria med humanitær bistand til de befolkningsgrupper, der er berørt af krisen, såvel som langsigtet udviklingssamarbejde, med henblik på at opnå fred, sikkerhed, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne; opfordrer dem især indtrængende til at fortsætte den politiske dialog med Nigeria i overensstemmelse med artikel 8 i den ændrede Cotonouaftale og til omgående at tage fat på spørgsmål vedrørende universelle menneskerettigheder, herunder tanke-, tros- og religionsfrihed og bekæmpelse af enhver form for diskrimination, som fastsat i de universelle, regionale og nationale menneskerettighedsinstrumenter;
21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Nigerias forbundsregering, Den Afrikanske Unions og Ecowas' institutioner, FN's generalsekretær, FN's Generalforsamling, medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Det Panafrikanske Parlament.