Mødedokument
13.5.2015 B8-0456/2015
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0117/2015
jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5
om Xylella-nødsituationen
( 2015/2652(RSP) )
José Bové
for Verts/ALE-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om Xylella-nødsituationen
( 2015/2652(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 29. april 2015 om foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Xylella fastidiosa,
– der henviser til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet[1],
– der henviser til direktiv 2009/128/EF om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider[2],
– der henviser til forespørgsel til Kommissionen om krisen som følge af Xylella fastidiosa (O- 000038 — B8-0117/2015 ),
– der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i en nylig videnskabelig udtalelse om risikovurderingen af Xylella fastidiosa fastslog, at flere faktorer gør det vanskeligt at udrydde sygdommen; der henviser til, at EFSA navnlig anførte, at der ikke er tegn på, at udryddelse vil kunne gennemføres med succes i områder, hvor sygdommen er etableret, og at der derfor bør gives prioritet til forebyggelse mod indslæbning, idet det tilføjes, at for så vidt angår inddæmningsstrategier, som ikke længere er mulige, når sygdommen først er udbredt, så varierer effektiviteten fra ringe til moderat;
B. der henviser til, at EFSA i samme udtalelse fremførte, at den intensive brug af insekticider til at begrænse sygdommen og bekæmpe smittebærende insekter kan have direkte og indirekte konsekvenser for miljøet ved at ændre hele fødekæder med kaskadevirkninger, der således indvirker på flere trofiske niveauer, og at omfattende behandlinger med insekticider også medfører risici for menneskers og dyrs sundhed;
C. der henviser til, at eftersom vi endnu ikke har fuldt kendskab til infektionens kompleksitet og spredningsmekanismen for den patologi, der er forbundet med Xylella fastidiosa, bør forsigtighedsprincippet anvendes i forbindelse med dette udbrud, og det mest ødelæggende og uoprettelige tiltag bør anvendes som en sidste udvej, efter en kaskade af gradvis mindre ødelæggende foranstaltninger;
D. der henviser til, at modstandsdygtighed over for invasion, etablering og spredning af skadedyr er afhængig af afbalancerede og biologisk mangfoldige landbrugsøkosystemer med en levende, sund jordbund og nyttige arter, der tjener til at beskytte afgrøder; der imidlertid henviser til, at et invasivt skadedyr, der er ukendt i et økologisk miljø, kan formere sig og spredes ukontrolleret;
E. der henviser til, at uhensigtsmæssig brug af pesticider kan forstyrre de naturlige forsvarsmekanismer på grund af deres indvirkning på ikke-målarter, herunder nyttige mikrober, og på denne måde gøre landbrugsøkosystemet modtageligt for senere angreb;
1. mener, at Unionens reaktion skal være solidt og vandtæt i første forsøg, og den må ikke ødelægge indtjeningsmulighederne i landdistrikterne eller naturkapitalen og den fremtidige produktivitet i både de berørte regioner og dem, der potentielt kan blive berørt;
2. mener, at det i betragtning af de ekstreme vanskeligheder ved og begrænsede muligheder for at bekæmpe spredningen af sygdommen, når først den først har etableret sig, er af afgørende betydning fuldstændig at forbyde flytning af værtsplanter og potentielle værtsplanter fra smitteramte regioner både uden for og i EU; mener derfor, at det for potentielt inficeret materiale, der kommer fra inficerede zoner, er nødvendig med fuldstændig karantæne, og at enhver undtagelse, der kunne indebære den mindste risiko, er uansvarlig; mener med særlig henvisning til artikel 4, stk. 6 og 7, i Kommissionens gennemførelsesafgørelse, der fastsætter betingelserne for undtagelser, at der da bakterierne stadig ville være til stede i miljøet, og da vores viden med hensyn til overførsel er ufuldstændig, bør anlægges en forsigtighedsbaseret tilgang, og at undtagelser i forbindelse med afgræsning af zonerne ikke bør være muligt; mener under særlig henvisning til artikel 17, at enhver indførsel af potentielle værtsplanter i EU fra tredjelande, hvor sygdommen vides at forekomme, er for risikabel, især i betragtning af risikoen for upålidelige eller dårligt fungerende kontrolsystemer på begge sider;
3. mener, at Kommissionen ud over at forbyde import af plantemateriale fra lande, der er ramt af Xylella fastidiosa (USA, Mexico, Costa Rica, osv.), bør opstille og regelmæssigt ajourføre en liste over tredjelande, anses for at udgøre en risiko;
4. opfordrer til øget overvågning og kontrol af plantemateriale, der kommer fra lande, der er ramt, eller grænser op til områder, der er ramt af sygdommen;
5. mener, at begrebet fysisk beskyttelse af udbredelsesområder, der skal være fri for sygdommen, i Kommissionens tekst bør præciseres og bør omfatte etablering af væksthuse med dobbelt hermetiske lukninger, således at planter, der er fri for sygdommen, kan vokse i fuldstændig isolation fra det omgivende miljø, og for at forberede genbeplantning af områder, der er blevet inficerede og senere renset for sygdommen;
6. understreger, at det er nødvendigt at gennemføre informationskampagner i potentielt inficerede områder af EU, navnlig i Middelhavsområdet, hvor produktion af oliven og andre afgrøder, som er potentielle værter, er af afgørende betydning for at opretholde eksistensgrundlaget, for at bevidstgøre de involverede parter ikke blot i landbrugssektoren, men også gartnerisektoren, herunder detailhandlere af prydplanter, professionelle gartnere og deres kunder;
7. insisterer på en passende kompensation for tab af træer og levebrød/indtægter i forbindelse med rydning af oliventræer og andre potentielle værter, og herunder på, at krisereserven bør anvendes til finansiering af EU’s bidrag hertil;
8. advarer om, at denne plantesundhedsmæssige krise ikke må blive en katalysator for en omstrukturering af landbruget og fjerne små landbrugere i de berørte regioner; kræver endvidere, at den jord, hvor der konstateres inficerede planter, bør forblive landbrugsjord og ikke bør omklassificeres til andre anvendelser, f.eks. turisme eller byggeri;
9. insisterer på, at der bør ydes støtte til landbrugere til genoprettelse af bestanden af oliventræer og andre berørte træafgrøder, og at dette også bør omfatte rehabilitering af landbrugsøkosystemer, herunder jorden, etablering af en solid biologisk mangfoldighed og navnlig sikring af genetisk mangfoldighed af plantemateriale, der ideelt omfatter tolerance eller resistens over for sygdomme; mener, at et af formålene med eventuelle støtteforanstaltninger bør være at sikre afbalancerede og biologisk mangfoldige landbrugsøkosystemer og landskaber, der er mere modstandsdygtige over for fremtidige angreb;
10. opfordrer Kommissionen til under udryddelsesforanstaltninger (artikel 6 i gennemførelsesafgørelsen) at medtage princippet om en kaskade af begrænsningsforanstaltninger, således at de mest ødelæggende og uoprettelige foranstaltninger kun gennemføres som sidste udvej; mener, at for at opfylde strenge karantæneforanstaltninger til hindring af flytning af plantemateriale fra inficerede zoner bør følgende foranstaltninger gennemføres trinvis, inden der gås videre til det næste:
- ikke-invasive og ikke-destruktive foranstaltninger, herunder selektiv beskæring og afbrænding af syge grene og andre fysiske metoder
- anvendelse af egnede plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt til økologisk produktion, der er opført i bilag II til forordning (EF) nr. 889/2008
- anvendelse af integreret bekæmpelse af skadegørere
- kontrolleret præcisionsanvendelse af pesticider på inficerede træer, dvs. ingen profylaktisk eller generel anvendelse og ingen målretning mod hele taksonomiske insektgrupper, og kun anvendelse af stoffer, som bevisligt er effektive og passende, og som er godkendt til brug i EU, og hvor der i første omgang behandles med de mindst skadelige stoffer; minder i særlig grad om EFSA's konklusioner vedrørende risici og insektbekæmpelsesmidlers begrænsede effektivitet, og at hvis sådanne foranstaltninger anvendes, skal de bakkes op af rehabilitering af landbrugsøkosystemet, herunder jorden
- rydning anvendes kun som en sidste udvej;
11. opfordrer til, at der afsættes flere midler til finansiering af forskning, herunder under Horisont 2020-programmet, i de områder, vi mangler viden om med hensyn til denne sygdom, især til participatorisk forskning og avl af tolerante eller resistente varianter af de berørte permanente afgrøder; mener derfor, at denne forskning også bør omfatte en fastlæggelse af alle værtsplanter og potentielle værtsplanter, vektorinsekter og andre spredningsmetoder, og, vigtigst af alt, alternativer til de mest ødelæggende og uoprettelige bekæmpelses- og udryddelsesmetoder samt forebyggelsesstrategier og fastlæggelse af risikoen for angreb;
12. opfordrer beslutningstagerne til i forbindelse med fastlæggelsen af inddæmningsstrategier at tage hensyn til de risici, der er forbundet med handel med prydplanter, som er potentielle værter uden for Middelhavsområdet, og navnlig deres potentielle rolle som et sygdomsreservoir eller (gen)infektionsrute;
13. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.