Mødedokument

 

B8-1281/2015

24.11.2015

FORSLAG TIL BESLUTNING

på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-1107/2015

jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5

om en ny dyrevelfærdsstrategi for 2016-2020

( 2015/2957(RSP) )

Stefan Eck, Anja Hazekamp, Neoklis Sylikiotis, Takis Hadjigeorgiou, Helmut Scholz, Sabine Lösing, Kostas Chrysogonos, Stelios Kouloglou, Kostadinka Kuneva, Lola Sánchez Caldentey

for GUE/NGL-Gruppen

Keith Taylor, Bart Staes

for Verts/ALE-Gruppen

Janusz Wojciechowski

 

 

B8-1281/2015

Europa-Parlamentets beslutning om en ny dyrevelfærdsstrategi for 2016-2020

( 2015/2957(RSP) )

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det fastsættes, at Unionen og medlemsstaterne tager fuldt hensyn til velfærden hos dyr, da de er følende væsener, når Unionens politikker inden for landbrug, fiskeri, transport, det indre marked, forskning og teknologisk udvikling samt rummet fastlægges og gennemføres, samtidig med at de respekterer medlemsstaternes love og administrative bestemmelser samt deres skikke, navnlig med hensyn til religiøse ritualer, kulturelle traditioner og regionale skikke,

−  der henviser til artikel 43 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om den fælles landbrugs- og fiskeripolitiks funktion,

−  der henviser til artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om det indre markeds oprettelse og funktionsmåde,

−  der henviser til artikel 168, stk. 4, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om foranstaltninger på veterinær- og plantesundhedsområdet, der direkte har til formål at beskytte folkesundheden,

−  der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om evaluering og analyse af handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010[1],

−  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. februar 2012 om Den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2012-2015 ( COM(2012)0006 ),

−  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2012 om Den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2012-2015[2],

−  der henviser til sin beslutning af 15. april 2014 om forslag til Rådets forordning om dyresundhed[3],

−  der henviser til sin beslutning af 15. april 2014 om forslag til Rådets forordning om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på anvendelsen af fødevare- og foderstoflovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed, planteformeringsmateriale og plantebeskyttelsesmidler og om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 1829/2003, (EF) nr. 1831/2003, (EF) nr. 1/2005, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 834/2007, (EF) nr. 1099/2009, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012 og (EU) nr. […]/2013 samt direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF, 2008/120/EF og 2009/128/EF (forordningen om offentlig kontrol)[4],

−  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2009 om mulighederne for dyrevelfærdsmærkning og etablering af et europæisk netværk af referencecentre til dyrebeskyttelse og dyrevelfærd ( COM(2009)0584 ),

−  der henviser til forordning (EF) 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet[5],

−  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. juli 2009 om integrering af bæredygtig udvikling i EU's politikker: 2009-gennemgang af Den Europæiske Unions strategi for bæredygtig udvikling ( COM(2009)0400 ),

−  der henviser til den europæiske erklæring om alternativer til kirurgisk kastration af svin,

−  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om antibiotikaresistens[6],

−  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om EU's landbrug og den internationale handel[7],

−  der henviser til sin erklæring af 15. marts 2012 om fastlæggelse af en maksimal transporttid på otte timer for slagtedyr i Den Europæiske Union[8],

−  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom af 23. april 2015 i sag C-424/13, Zuchtvieh-Export GmbH mod Stadt Kempten,

−  der henviser til sin erklæring af 13. oktober 2011 om styring af hundebestanden i Den Europæiske Union[9],

−  der henviser til Danmarks, Tysklands og Nederlandenes fælles erklæring om dyrevelfærd, som blev undertegnet i Vught i december 2014,

−  der henviser til Sveriges, Danmarks, Tysklands og Nederlandenes fælles erklæring om svinevelfærd, som blev undertegnet den 29. april 2014 i København,

−  der henviser til konklusionerne fra "Companion Animal multisectorial interprofessionaL and Interdisciplinary Strategic Think tank On zoonoses" (CALLISTO-projektet) fra december 2014[10],

−  der henviser til Rådets (landbrug og fiskeri) konklusioner af 29. november 2010 om hundes og kattes velfærd,

−  der henviser til forordning (EU) nr. 576/2013 om ikkekommerciel flytning af selskabsdyr[11],

−  der henviser til forordning (EU) nr. 1143/2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter[12],

−  der henviser til direktiv 2010/63/EU om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål[13],

−  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2011 om en handlingsplan for den voksende trussel fra antimikrobiel resistens ( COM(2011)0748 ),

−  der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter[14],

−  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle[15],

−  der henviser til Rådets direktiv 1999/22/EF af 29. marts 1999 om hold af vilde dyr i zoologiske haver[16],

−  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1739/2005 af 21. oktober 2005 om dyresundhedsmæssige betingelser for transport af cirkusdyr mellem medlemsstater[17],

−  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. februar 2014 om EU's strategi for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter ( COM(2014)0064 ),

−  der henviser til Kommissionens køreplan for en EU-handlingsplan for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter, der blev offentliggjort i juli 2015,

−  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed[18],

−  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter[19],

−  der henviser til sin beslutning af 12. december 2012 om beskyttelse af dyr under transport[20],

−  der henviser til Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF[21],

−  der henviser til afgørelsen fra Verdenshandelsorganisationens appelinstans vedrørende EU's forbud mod handel med sælprodukter, hvoraf det fremgår, at det er lovligt at begrænse handel af moralske grunde, der handler om beskyttelse af dyrevelfærd; der henviser til Kommissionens forslag om at bringe sælforbudsforanstaltningen i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens henstillinger, samtidig med at forbuddet opretholdes,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om en ny strategi for dyrevelfærd for 2016-2020 ( O-000141/2015 – B8-1107/2015 ),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at den eksisterende EU-lovgivning om dyresundhed og -velfærd ikke anser dyr for at være følende væsener i overensstemmelse med artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at Europas borgere i høj grad interesserer sig for dyrevelfærd og ønsker at kunne træffe mere informerede valg som forbrugere;

C.  der henviser til, at EU-lovgivningen på dyrevelfærdsområdet bidrager til lige konkurrencevilkår inden for Unionen og dermed til et velfungerende indre marked;

D.  der henviser til, at verserende og konkrete dyrevelfærdsproblemer – ikke bare i forbindelse med husdyrproduktion i landbrugssektoren, men også i andre sektorer som dem, der vedrører selskabsdyr, hestedyr, vilde dyr og andre dyr, der holdes eller handles i forbindelse med en økonomisk aktivitet – kun kan løses på EU-plan;

E.  der henviser til, at produktion og fortæring af animalsk baserede fødevarer tegner sig for en stor andel af ressourceforbruget og har en betydelig indvirkning på dyresundheden og -velfærden, folkesundheden, klimaet og miljøet;

F.  der henviser til, at der bør ske yderligere forbedringer i dyrevelfærden på grundlag af de fremherskende videnskabelige resultater og under behørig hensyntagen til effektivitet og konkurrenceevne inden for landbrugets husdyrbrug;

G.  der henviser til, at Verdensorganisationen for Dyrevelfærd (OIE) på sin generalforsamling i maj 2015 vedtog verdens første globale standard for malkekøers velfærd;

H.  der henviser til, at dyrevelfærd er tæt forbundet med dyresundhed og folkesundhed;

I.  der henviser til, at et højt niveau af dyrevelfærd er vigtigt for at sikre bæredygtighed, selv om det medfører investeringer og supplerende driftsomkostninger, der ikke er rimeligt fordelt hele vejen igennem fødevarekæden;

J.  der henviser til, at det stigende antal eksotiske dyr, der holdes som kæledyr, kan medføre en øget spredning af smitsomme sygdomme til husdyr og samtidig have negativ indvirkning på folkesundheden, dyresundheden og dyrevelfærden;

K.  der henviser til, at EU-reglerne og de nationale regler om dyrevelfærd er komplicerede og kan fortolkes forskelligt, hvilket giver anledning til retsusikkerhed og kan medføre en alvorlig konkurrencemæssig ulempe for producenterne i visse medlemsstater; der hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivningen henviser til, at manglende overholdelse, ikke-harmoniserede standarder og fravær af lovgivningsmæssige milepæle virker konkurrenceforvridende og resulterer i ulige konkurrencevilkår;

L.  der henviser til, at eftersom den foreslåede forordning om dyrevelfærd ikke indeholder en klar definition af husdyrhold, kan det føre til en række forskellige fortolkninger i medlemsstaterne;

1.  opfordrer indtrængende Kommissionen til straks at gennemføre de udestående punkter i Den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2012-2015;

2.  minder om, at artikel 13 i traktaten er almengyldig og horisontal og som sådan er lige så vigtig som bestemmelserne om miljøet eller forbrugerbeskyttelse og har forrang for alle politikker om det indre marked;

3.  bemærker, at der er vedtaget over 30 basisretsakter vedrørende dyrevelfærd i løbet af en periode på mere end 30 år, hvoraf mange yder forskellige grader af beskyttelse til dyr; understreger, at hovedparten af de eksisterende retsakter ikke i tilstrækkelig grad anerkender, at dyr er følende væsener, som det kræves i traktatens artikel 13;

4.  giver udtryk for bekymring over den reelle gennemførelse og håndhævelse af den nuværende EU-lovgivning vedrørende dyrevelfærd;

5.  bemærker, at kun 9 ud af de 20 foranstaltninger, der indgår i Den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2012-2015, hidtil er blevet gennemført af Kommissionen;

6.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en harmoniseret, opdateret, omfattende og klar retlig ramme for en fuldstændig gennemførelse af kravene i traktatens artikel 13;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle kategorier af dyr – landbrugsdyr, vilde dyr, forsøgsdyr, kæledyr og akvatiske dyr – er omfattet af enhver harmonisering af den retlige ramme for dyrevelfærd;

8.  søger en forsikring for, at en harmonisering af den retlige ramme ikke vil føre til et fald i dyrevelfærdsstandarderne eller en nedsættelse af ambitionerne om at forbedre dyrevelfærden, og opfordrer Kommissionen til at højne de eksisterende standarder på grundlag af opdaterede videnskabelige resultater;

9.  opfordrer Kommissionen til at vedtage et EU-dækkende forbud mod enhver traditionel eller kulturel brug af dyr, der indebærer mishandling eller lidelse;

10.  opfordrer Kommissionen til, såfremt der ikke sker en konsolidering af den eksisterende retlige ramme, at vedtage artsspecifik sekundær lovgivning for andre landbrugsdyr, som f.eks. hestedyr, kalkuner, kaniner, slagtekyllingsforældredyr, unghøner, ænder, gæs og akvatiske dyr;

11.  opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af malkekvægstandarderne fra Verdensorganisationen for Dyrevelfærd (OIE) i forhold til de eksisterende malkekvægstandarder i Unionen og om nødvendigt rette op på eventuelle forskelle ved hjælp af sekundær lovgivning;

12.  opfordrer Kommissionen til at udfase restriktive bursystemer for landbrugsdyr og erstatte dem med forbedrede velfærdssystemer, som opfylder dyrenes etologiske behov;

13.  opfordrer Kommissionen til at revidere de eksisterende regler om dyrebeskyttelse under transport af levende dyr i kommercielt øjemed i overensstemmelse med Parlamentets beslutning af 12. december 2012 om beskyttelse af dyr under transport og dets erklæring nr. 0049/2011; opfordrer Kommissionen til at give de kompetente myndigheder klare retningslinjer for gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 efter Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-424/13;

14.  opfordrer Kommissionen til at stille forslag om forbedrede lovgivningsmæssige krav vedrørende svin, navnlig for at sætte en stopper for kirurgisk kastration senest i 2020, øge minimumspladskravene, indføre incitamenter til anvendelse af delvist spaltegulv, udfase enkeltbåse til drægtige søer og fremme løsdrift i farestier;

15.  opfordrer Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at harmonisere identifikations- og registreringskravene for dyr, der holdes i fangenskab eller handles i forbindelse med økonomisk aktivitet, især hvad angår hunde, katte, hestedyr og vilde dyr, der holdes som kæledyr;

16.  opfordrer Kommissionen til at udvikle, udveksle og udbrede videnskabsbaseret bedste praksis for forebyggelse og human forvaltning af invasive ikkehjemmehørende arter i medlemsstaterne;

17.  opfordrer Kommissionen til at anerkende, at vilde dyrs biologiske behov aldrig kan opfyldes tilstrækkeligt i et cirkusmiljø, og følgelig at harmonisere den eksisterende lovgivning, der indskrænker brugen af vilde dyr i cirkusser, som allerede er gennemført i 19 medlemsstater, og derved indføre et EU-dækkende forbud mod vilde dyr i cirkusser;

18.  opfordrer Kommissionen til at tilsikre, at zoologiske samlinger er godkendt og inspiceres af medlemsstaternes kompetente myndigheder for at sikre fuldstændig overholdelse af EU-direktivet om zoologiske haver 1999/22/EC, og om nødvendigt give medlemsstaternes kompetente myndigheder adgang til uddannelse og vejledning for at hjælpe dem med at forbedre gennemførelsen og håndhævelsen af national lovgivning om zoologiske haver;

19.  opfordrer Kommissionen til at anerkende, at forholdene i fangenskab aldrig i tilstrækkelig grad kan imødekomme hvalarters fysiske, biologiske og adfærdsmæssige behov som krævet i EU-direktivet om zoologiske haver 1999/22/EC, og derfor at henstille til medlemsstaterne, at de forbyder, at hvalarter holdes i fangenskab;

20.  opfordrer Kommissionen til at give tilsagn om at finansiere testmetoder, der ikke involverer dyr, via nye og eksisterende finansieringsordninger, såsom Horisont 2020 og initiativet med innovative lægemidler;

21.  opfordrer Kommissionen til at benytte nye EU-referencecentre for dyrevelfærd til at understøtte gennemførelsen af de eksisterende regler ved at udbrede oplysninger, udveksle bedste praksis og tilbyde uddannelse for kompetente myndigheder, og til at implementere anvendelsen af validerede dyrevelfærdsindikatorer;

22.  opfordrer Kommissionen til at give borgerne indflydelse og beskytte dem ved at give forbrugervejledning i forbindelse med køb, salg, genhusning og husdyrhold af dyr, der holdes i fangenskab eller handles i forbindelse med en økonomisk aktivitet, især hvad angår hunde, katte, vilde dyr, der holdes som kæledyr, og hestedyr;

23.  roser Kommissionen for dens intention om at udarbejde en EU-handlingsplan for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter, og tilskynder Kommissionen til at medtage passende dyrevelfærdsbestemmelser i handlingsplanen, navnlig om beskyttelse af vilde dyr mod konsekvenserne af handel;

24.  opfordrer Kommissionen til at yde finansiering til videnskabelig forskning i mere humane slagtepraksisser for fjerkræ og svin samt til oplysningsprogrammer for borgerne om dyrevelfærd;

25.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at give forbrugerne øget indflydelse ved at udvide reglerne vedrørende mærkning af fersk og dybfrossent kød efter oprindelsesland til fersk og dybfrossent kød fra hestedyr og til alle forarbejdede kødprodukter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en konsekvensvurdering af en obligatorisk metode til mærkning af kød og mejeriprodukter;

26.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at den fælles landbrugspolitik fuldt ud anerkender dyr som følende væsener og på helhedsorienteret vis imødegår miljø- og folkesundhedsmæssige udfordringer, der hænger sammen med dårlig velfærdspraksis; opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af en ny bæredygtig fødevarepolitik, der anerkender forbedringen af dyrevelfærd i landbruget i forbindelse med udnyttelse af plantebaserede fødevarer og forbrug;

27.  opfordrer indtrængende Kommissionen til, når den forhandler bilaterale handelsaftaler med tredjelande, at kræve, at tredjelandene overholder de europæiske dyrevelfærdsregler, når de eksporterer både levende dyr og animalske produkter til Unionens marked;

28.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at anerkende dyrevelfærd som en drivkraft for økonomisk udvikling; opfordrer Kommissionen til at belønne gode resultater på dyrevelfærdsområdet ved hjælp af udviklingsbistand til tredjelande;

29.  opfordrer til, at der oprettes en horisontal platform for dyrevelfærd, som omfatter hele Kommissionen, for bedre at fremme samarbejde, sætte fokus på udfordringer på dyrevelfærdsområdet og fremme interaktion med interessenterne, herunder civilsamfundet;

30.  opfordrer Kommissionen til at medtage punkt 6-26 i denne beslutning i en ny EU-strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd for 2016-2020;

31.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at opstille lovgivningsmæssige milepæle i en sådan strategi;

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

 

[1] EUT C 81E af 15.3.2011, s. 25.
[2] EUT C 349E af 29.11.2013, s. 62.
[3] Vedtagne tekster P7_TA(2014)0381
[4] Vedtagne tekster P7_TA(2014)0380
[5] EUT L 303 af 18.11.2009, s. 1.
[6] EUT C 377 af 7.12.2012, s. 131.
[7] EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 48.
[8] EUT C 251E, 31.8.2013, s. 116.
[9] Vedtagne tekster P7_TA(2011)0444
[10] http://www.callistoproject.eu/joomla/attachments/article/112/CALLISTO%20Project%20Final%20report.pdf
[11] EUT L 178 af 28.6.2013, s. 1.
[12] EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35.
[13] EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33.
[14] EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
[15] EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7.
[16] EFT L 94 af 9.4.1999, s. 24.
[17] EUT L 279 af 22.10.2005, s. 47.
[18] EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1.
[19] EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1.
[20] Vedtagne tekster P7_TA(2012)0499
[21] EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54.