Mødedokument
24.11.2015
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-1107/2015
jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5
om en ny dyrevelfærdsstrategi for 2016-2020
( 2015/2957(RSP) )
Paolo De Castro
for S&D-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om en ny dyrevelfærdsstrategi for 2016-2020
( 2015/2957(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til artikel 43 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om den fælles landbrugs- og fiskeripolitiks funktion,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. februar 2012 om Den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2012-2015 ( COM(2012)0006 /2),
– der henviser til sin beslutning af 4. juli 2012 om Den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2012-2015[1],
– der henviser til forespørgsel til Kommissionen om en ny strategi for dyrevelfærd for 2016-2020 ( O-000141/2015 – B8-1107/2015 ),
– der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at EU-lovgivningen på dyrevelfærdsområdet bidrager til lige konkurrencevilkår inden for Unionen og dermed til et velfungerende indre marked;
B. der henviser til, at Europas borgere i høj grad interesserer sig for dyrevelfærd og ønsker at blive i stand til at træffe et bedre informeret valg som forbrugere;
C. der henviser til, at nationale regler om dyrevelfærd ikke må være i modstrid med principperne for EU's indre marked;
D. der henviser til, at dyrevelfærd er tæt forbundet med dyresundhed og folkesundhed;
E. der henviser til, at EU-reglerne og de nationale regler om dyrevelfærd er komplicerede og kan fortolkes forskelligt, hvilket giver anledning til retsusikkerhed og kan medføre en alvorlig konkurrencemæssig ulempe for producenterne i visse medlemsstater;
F. der henviser til, at der bør ske yderligere forbedringer i dyrevelfærden på grundlag af de fremherskende videnskabelige resultater og under behørig hensyntagen til effektivitet og konkurrenceevne inden for landbrugets husdyrbrug;
G. der henviser til, at et højt niveau for dyrevelfærd er vigtigt for at sikre bæredygtighed, selv om det medfører investeringer og supplerende driftsomkostninger, som ikke er rimeligt fordelt gennem fødevareforsyningskæden;
1. opfordrer indtrængende Kommissionen til straks at gennemføre de udestående punkter i Den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2012-2015;
2. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en ny og ambitiøs strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd for årene 2016-2020, således at der bygges oven på arbejdet med den foregående strategi, og man sikrer en videreførelse af en ramme, der kan tilvejebringe høje standarder for dyrevelfærd i alle medlemsstaterne;
3. opfordrer indtrængende Kommissionen til, når der er klare videnskabelige beviser for dyrevelfærdsproblemer, at tilpasse politikinstrumenterne eller indføre nye for at løse disse problemer;
4. giver udtryk for bekymring over den reelle gennemførelse og håndhævelse af den nuværende EU-lovgivning vedrørende dyrevelfærd og understreger, at det bør være det centrale mål med alle regler om dyresundhed og -velfærd at forbedre håndhævelsen og overholdelsen af den eksisterende lovgivning;
5. opfordrer samtidig indtrængende Kommissionen til at være mere ambitiøs med hensyn til at inkludere og prioritere gensidighed inden for dyrevelfærdsstandarder som et ikke-handelsmæssigt hensyn i sin handelspolitik og i forhandlinger om internationale handelsaftaler samt at fremme dyrevelfærd i tredjelande ved at anmode om opfyldelse af tilsvarende dyrevelfærdsstandarder for importerede dyr og produkter, hvilket skal ledsages af streng kontrol;
6. betoner vigtigheden af en passende finansiering af den fælles landbrugspolitik, således at der kan tages hensyn til aspekterne vedrørende dyrevelfærd, og således at budgettet står mål med vores ambitionsniveau;
7. minder om, at der er uligevægt i fødevareforsyningskæden, hvilket stiller den primære producent ufordelagtigt, og at denne situation virker begrænsende på investeringer i dyrevelfærd på bedriftsplan;
8. påpeger, at producenterne er overbebyrdede med administrative forpligtelser, og at denne EU-strategi ikke må gøre den eksisterende byrde endnu tungere i betragtning af bestræbelserne på administrativ forenkling;
9. understreger, at artikel 13 i TEUF er almengyldig, horisontal og således er lige så vigtig som bestemmelserne om landbrug, miljø og forbrugerbeskyttelse;
10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.