Mødedokument
12.1.2016
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
til støtte for fredsprocessen i Colombia
( 2015/3033(RSP) )
Ramón Jáuregui Atondo, José Blanco López, Nicola Danti, Monika Flašíková Beňová, Karoline Graswander-Hainz, Enrique Guerrero Salom, Richard Howitt, Jude Kirton-Darling, Javi López, Marlene Mizzi, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Elena Valenciano, Carlos Zorrinho
for S&D-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning til støtte for fredsprocessen i Colombia
( 2015/3033(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine talrige beslutninger om menneskerettighedssituationen i Colombia, herunder beslutningerne af 18. april 1996, 12. juni 1997, 12. marts og 14. maj 1998, 11. marts 1999 og 7. september 2000,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Colombia, herunder beslutningerne af 14. marts og 24. oktober 1996, 18. september 1997 og 14. januar 1999,
– der henviser til sin beslutning af 1. februar 2001 om Colombia-planen og støtte til fredsprocessen i Colombia samt til sine beslutninger af 4. oktober 2001 og 14. marts 2002 om Colombia,
– der henviser til de særlige forbindelser, der er mellem EU og Colombia og navnlig flerpartshandelsaftalen mellem Colombia og Peru på den ene side og EU og dets medlemsstater på den anden side, som blev undertegnet i Bruxelles den 26. juli 2012,
– der henviser til det fælles kommuniké nr. 60 om den aftale om oprettelse af en særlig domsmyndighed for fred, som blev undertegnet i Havanna den 23. september 2015,
– der henviser til det fælles udkast til aftalen om ofrene for konflikten, som blev vedtaget i Havanna den 15. december 2015,
– der henviser til punkt 44 i meddelelsen fra Europa-Parlamentets Delegation til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (Eurolat) i anledning af det andet topmøde mellem EU og CELAC i Bruxelles om afslutningen på den interne konflikt mellem Colombias regering og Colombias Væbnede Revolutionære Styrke (FARC),
– der henviser til Bruxelleserklæringen, som blev vedtaget ved afslutningen på det andet topmøde mellem EU og CELAC den 11. juni 2015,
– der henviser til redegørelsen fra EU's højtstående repræsentant, Federica Mogherini, om aftalen af 24. september 2015 om retsopgør i Colombia samt til dennes redegørelse af 1. oktober 2016 om udnævnelse af Eamon Gilmore til EU's særlige udsending for fredsprocessen i Colombia,
A. der henviser til, at EU og Colombia siden 2013 har haft et tæt økonomisk og handelsmæssigt samarbejde – som blev etableret med handelsaftalen mellem Colombia og Peru på den ene side og EU og dets medlemsstater på den anden side – hvis endelige mål ikke alene er at styrke de økonomiske forbindelser mellem parterne, men også at skabe alliancer, der rækker ud over simpel samhandel, og således styrke freden, demokratiet og velfærden for borgere;
B. der henviser til, at det inden for rammerne af denne aftale er værd at bemærke afskaffelsen af visumkravet i EU for colombianske statsborgere, som blev vedtaget på det andet topmøde mellem EU og CELAC i juni 2015;
C. der henviser til, at disse tætte forbindelser omfatter internationalt samarbejde om vigtige fælles mærkesager, som f.eks. i kampen for fred og kampen mod terrorisme, og at det i denne forbindelse bør bemærkes, at colombianske militærstyrker – siden undertegnelsen af rammeaftalen mellem EU og Colombia fra 2014 om deltagelse i EU's krisestyringsoperationer – har samarbejdet med europæiske militærstyrker i internationale fredsoperationer inden for rammerne af FN's principper;
D. der henviser til, at der blev indledt rundbordsforhandlinger mellem Colombias regering og FARC i Havanna, Cuba, den 26. august 2012 efter undertegnelsen af dokumentet "Acuerdo General para la terminación del conflicto y la construcción de una paz estable y duradera" (Generel aftale om en afslutning på konflikten og om opbygning af stabil og varig fred), hvorved det colombianske folks ønske om at leve i fred kunne blive opfyldt, og at det i aftalen især anerkendes, at oprettelse af fred er et anliggende for hele befolkningen, at staten har pligt til at fremme menneskerettighederne på hele sit område, og at økonomisk og social udvikling baseret på lighed er garant for fred, og samtidig er en forudsætning for bæredygtig og inklusiv vækst i landet;
E. der henviser til, at forhandlerne under de forskellige faser i Havanna indgik aftaler om henholdsvis forbedring af forholdene på landet og en gennemgribende landbrugsreform i Colombia, om politisk deltagelse og en demokratisk åbning med henblik på at skabe fred og om en løsning på problemet med ulovlig narkotika;
F. der henviser til, at Colombias regering og FARC den 23. september 2015 meddelte, at de havde indgået en aftale om oprettelse af en særlig domsmyndighed for fred, som skal tilgodese ofrenes rettigheder og bidrage til at skabe en stabil og varig fred, hvortil parterne også har indgået aftale om iværksættelsen af et samlet system for sandhed, retfærdighed, erstatning og ikkegentagelse, som omfatter nedsættelsen af en sandhedskommission for fredelig sameksistens og ikkegentagelse samt aftaler om erstatning til ofrene;
G. der henviser til, at forhandlerne på grundlag af ovennævnte aftale om det såkaldte retsopgør har taget et definitivt skridt fremad i retning af fred, som også lader til at være irreversibel, eftersom begge parter har forpligtet sig til at fastsætte en frist på højst seks måneder for opnåelsen af fred, som udløber den 23. marts 2016;
H. der henviser til, at Colombias regering og FARC den 15. december 2015 meddelte, at de havde indgået en aftale om ofrene for konflikten med titlen "Sistema Integral de Verdad, Justicia, Reparación y No Repetición" (aftale om et samlet system for sandhed, retfærdighed, erstatning og ikkegentagelse), herunder om en særlig domsmyndighed for fred og et løfte om menneskerettighederne; der henviser til, at der med denne aftale nedsættes en sandhedskommission for fredelig sameksistens og ikkegentagelse og en særlig enhed for eftersøgning af personer, der er meldt savnet i forbindelse med og som følge af konflikten;
I. der henviser til, at denne aftale udgør et afgørende skridt frem mod opbygningen af en stabil og varig fred, som anerkender alle ofre for konflikten, ikke kun i deres egenskab af ofre, men også og især i deres egenskab af borgere med rettigheder, navnlig retten til at deltage i processen med at finde frem til sandheden og til at få erstatning for de skader, de har lidt i forbindelse med konflikten;
J. der henviser til, at oprettelsen af en særlig domsmyndighed for fred imødekommer behovet for at finde en særlig retsordning til i overensstemmelse med folkeretten at straffe de personer, der er ansvarlige for forbrydelser, sikre erstatning til ofrene og samtidig lette våbennedlæggelse;
K. der henviser til, at regeringen i Colombia, den lovgivende forsamling og det colombianske folk har suveræn beføjelse til at opstille parametre for denne særlige domsmyndighed for fred, og at denne domsmyndighed skal omfatte retslokaler og en fredsdomstol, hvis primære funktion vil være at sætte en stopper for straffriheden, at få sandheden frem og retsforfølge og straffe gerningsmændene bag de forbrydelser, der blev begået under konflikten, navnlig de mest alvorlige og repræsentative, og at sikre, at historien ikke gentager sig, og desuden bidrage til, at ofrene får erstatning;
L. der henviser til, at denne særlige domsmyndighed:
– erkender, at det er nødvendigt at straffe gerningsmændene bag forbrydelser, der blev begået under konflikten, selv om de har påtaget sig deres ansvar;
– overvejer at indføre et differentieret system for frihedsberøvelse på grundlag af tidlig eller sen erkendelse af ansvaret for de alvorlige forbrydelser eller manglende erkendelse af et sådant ansvar, således at straffene ved domfældelse varierer mellem henholdsvis fem og otte år og op til 20 år, og således at også stederne og betingelserne for håndhævelse af straffene i form af frihedsberøvelse beror på graden af erkendelse af ansvar;
– foreskriver, at den colombianske stat ved indstillingen af fjendtlighederne vil give videst mulig amnesti for politiske og lignende forbrydelser i overensstemmelse med den humanitære folkeret, og uden at amnesti kan gives til gerningsmændene bag forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab, alvorlige krigsforbrydelser eller andre alvorlige forbrydelser såsom gidseltagning, tortur, tvangsfordrivelser, tvangsforsvindinger, udenretslige henrettelser og seksuel vold;
M. der henviser til, at opnåelse af stabil og varig fred i Colombia – ved afslutningen på den mere end 50 år lange interne konflikt, der har medført millioner af ofre – har høj prioritet først og fremmest for Colombia, men også for Den Europæiske Union og det internationale samfund, hvilket fremgår af de talrige støtteerklæringer til fredsprocessen fra forskellige lande og regionale og internationale organer, herunder Den Europæiske Union;
1. glæder sig navnlig over aftalen om oprettelse af en særlig domsmyndighed for fred, som løser det største og mest problematiske spørgsmål i forhandlingerne på en tilfredsstillende måde, og glæder sig over den fælles beslutning om at give hinanden en frist på seks måneder fra undertegnelsen af den endelige fredsaftale og inden den 23. marts 2016;
2. glæder sig ligeledes over den aftale, der er indgået den 15. december 2015 om punkt 5 (om ofrene) i dagsordenen for den generelle aftale mellem den colombianske regering og Fuerzas Armadas Revolucinarias de Colombia (FARC), som omfatter nedsættelsen af en sandhedskommission for fredelig sameksistens og ikkegentagelse, en særlig enhed for eftersøgning af personer, der er blevet meldt savnet i forbindelse med og som resultat af konflikten og den særlige domsmyndighed for fred og de specifikke foranstaltninger for erstatning;
3. anerkender, at dette er en unik aftale i forhandlingernes og de væbnede konflikters historie, som sætter ofrene i centrum og prioriterer sandhed, retfærdighed, erstatning og ikkegentagelse, og som derfor er en aftale baseret på retfærdighed og uden straffrihed;
4. mener, at såvel undertegnelsen af den nylige aftale om ofrene som bekræftelsen af de øvrige allerede indgåede aftaler om henholdsvis en gennemgribende landbrugsreform, politisk deltagelse og en demokratisk åbning med henblik på at opbygge fred og om en løsning på problemet med ulovlige våben udgør afgørende skridt med hensyn til at nå frem til en endelig fredsaftale, som det colombianske samfund vil være garant for, og som vil give mulighed for at opnå stabil og varig fred, der kan sætte punktum for over et halvt århundredes intern væbnet konflikt, og som især tager hensyn til konfliktens ofres ret til fuldstændig, reel og retfærdig erstatning for de fysiske, psykiske og materielle skader, de har lidt;
5. opfordrer til, at den igangværende proces udvides til at omfatte Den Nationale Befrielseshær (ELN), eller at der om nødvendigt indledes en parallel forhandlingsproces, der kan gennemføres på lignende betingelser og med lignende tidsfrister;
6. håber, at forhandlingerne afsluttes hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for fristen på seks måneder, som blev fastsat den 23. september i Havanna, således at den 23. marts 2016 kan markere den endelige afslutning af konflikten og en sand milepæl i Colombias nyere historie;
7. anerkender den store politiske indsats, den realistiske tilgang og den vedholdenhed, hvormed både Colombias regering og FARC har søgt at bringe deres modstridende holdninger tættere på hinanden og gradvist skabe et rum for kompromiser, som har gjort det muligt for dem løbende at gøre fremskridt i forhandlingerne hen imod opnåelsen af stabil og varig fred, som colombianerne så inderligt ønsker, og en sikring af, at historien ikke gentager sig;
8. gentager, at vold ikke er en legitim metode til politisk kamp, og opfordrer de personer, der har været i den tro, til at gå ind for demokratiet med alle dets konsekvenser og krav, hvoraf den første er en permanent våbennedlæggelse, og til at forsvare deres ideer og forhåbninger ved hjælp af demokratiets regler og retsstaten; opfordrer i denne forbindelse til respekt for oppositionens ret til at udøve sine politiske aktiviteter, uden at den udsættes for systematisk forfølgelse, sådan som det traditionelt set har været tilfældet;
9. anerkender også den vigtige rolle, som Cuba og Norge samt Chile og Venezuela har spillet som henholdsvis garanter for og ledsagere i fredsprocessen, og retter en særlig tak til pave Frans for hans moralske lederskab og hans bestræbelser på at bidrage til at skabe fred i Colombia, hvilket der i sandhed længes efter;
10. bifalder beslutningen af 1. oktober 2015 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand for Kommissionen, Federica Mogherini, om at udnævne Eamon Gilmore, tidligere vicepremierminister og tidligere udenrigs- og handelsminister i Republikken Irland, til EU's særlige udsending for fredsprocessen i Colombia; forpligter sig til at gøre alle nødvendige bestræbelser for hurtigst muligt at give den nye særlige udsending de budgetmidler, der er nødvendige for en vellykket gennemførelse af dennes vigtige mission; opfordrer til, at den særlige udsending mødes med begge parter;
11. gentager, at det er rede til at yde al mulig bistand til støtte for gennemførelsen af den endelige fredsaftale, og gentager i den forbindelse sin opfordring til EU's medlemsstater om at oprette en trustfond, der skal ledsage postkonfliktfasen; mener, at denne fond bør forvaltes efter aftale med begge parter, og at det civile samfunds grupper og organisationer bør have direkte adgang til den;
12. hilser beslutningen om at give generel amnesti eller bevilge benådning for politiske forbrydelser og forbrydelser forbundet med konflikten velkommen og opfordrer indtrængende den colombianske regering til at vedtage en lov, som tydeligt fastlægger, hvad der menes med politiske forbrydelser, og som skaber klarhed over andre almindelige forbrydelser såsom narkotikahandel og dens eventuelle forbindelse til politiske forbrydelser; bemærker, at forbrydelser, som strider mod den forfatningsmæssige ordning, navnlig oprør og opstand, i henhold til gældende colombiansk lovgivning betragtes som politiske forbrydelser;
13. bemærker med tilfredshed, at fredsaftalen – ved at udelukke forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab og alvorlige krigsforbrydelser fra enhver amnesti eller benådning – er i overensstemmelse med den internationale strafferet, den humanitære folkeret og de internationale instrumenter og normer, der gælder på menneskerettighedsområdet;
14. understreger, at det er nødvendigt at iværksætte effektive systemer til at vurdere forbindelsen mellem narkotikakriminalitet og den væbnede konflikt, således at man undgår, at andre almindelige forbrydelser, som ikke har noget med den væbnede konflikt at gøre, bliver omfattet af den særlige domsmyndigheds kompetenceområde;
15. finder det absolut afgørende, at de domme, som afsiges mod gerningsmændene bag forbrydelserne, bidrager til målet om erstatning til ofrene og politisk forsoning, og støtter derfor tanken om, at gerningsmændene bag mindre alvorlige forbrydelser, der har accepteret deres ansvar, kan afsone deres straf uden for fængslerne, således at de kan bidrage til ofrenes erstatning og genoprette deres forbindelser til samfundet;
16. glæder sig over den aftale, som parterne har indgået, om at der – så snart den endelige fredsaftale er blevet undertegnet – nedsættes en sandhedskommission for fredelig sameksistens og ikkegentagelse som en uafhængig og upartisk udenretslig mekanisme for i fællesskab at udarbejde en sandfærdig redegørelse for, hvad der er sket, idet det kun ved hjælp af en sandfærdig beskrivelse af fortiden og ved påtagelse af alt ansvar er muligt at opbygge en fremtid i genforening og opfylde alle ofrenes rettigheder;
17. udtrykker sin stærke støtte til de igangværende drøftelser med henblik på hurtigst muligt at nå frem til en endelig aftale om våbenhvile og indstilling af fjendtlighederne inden den 23. marts 2016; opfordrer i denne forbindelse alle colombianske politiske kræfter til at anstrenge sig for opnå en fælles forståelse omkring denne aftale, således at den – hvis det lykkes – får størst mulig støtte fra befolkningen og derved kan udgøre et første skridt hen imod social forsoning, hvilket med al tydelighed er en nødvendig forudsætning for at komme videre efter så mange års vold, der har medført et uhyre stort antal ofre;
18. kræver på ny, at det colombianske politiske system og dets institutioner i hele landet sikrer menneskerettighederne fuldt ud og permanent; mener, at voldens subkultur bør udryddes fuldstændigt fra dette land, hvor 50 års konflikt til tider har afstedkommet udenretslige reaktioner samt vaner og adfærd i visse statslige institutioner, som ikke er i overensstemmelse med retsstaten og respekten for menneskerettighederne; kræver i denne forbindelse beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere i Colombia og kræver, at disse civilsamfundsorganisationer samarbejder så godt og så loyalt som muligt med henblik på at opnå forsoning og fredelig sameksistens i Colombia;
19. glæder sig over den nylige meddelelse fra Colombias væbnede styrker om, at den vil gennemgå den militære doktrin i Colombia for at tilpasse den og forberede de væbnede styrker, således at de kan reagere effektivt og fleksibelt på nye udfordringer i postkonfliktfasen og samtidig fungere som garant for fredsaftalerne; mener endvidere, at FARC's nylige udmelding om, at den væbnede gruppe vil indstille sin militære uddannelse for fremover at engagere sig i politisk og kulturel uddannelse som led i den proces, der skal bringe den væbnede konflikt til ophør, udgør et tilsvarende opmuntrende skridt i den rigtige retning;
20. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU's roterende formandskab, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling samt til regeringen og kongressen i Republikken Colombia.