Mødedokument
2.3.2016
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
om situationen i Eritrea
( 2016/2568(RSP) )
Victor Boştinaru, Linda McAvan, Norbert Neuser, Elena Valenciano, Ana Gomes, Maria Arena, Marita Ulvskog, Marlene Mizzi, Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Pier Antonio Panzeri, Richard Howitt
for S&D-gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Eritrea
( 2016/2568(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger, herunder sin beslutning af 15. september 2011 om Eritrea: Dawit Isaaks situation[1],
– der henviser til det nationale vejledende program for Eritrea under den 11. Europæiske Udviklingsfond af 3. februar 2016,
– der henviser til konklusionerne fra Undersøgelsesarbejdsgruppe A under Europa-Parlamentets Udviklingsudvalg af 11. november 2015,
– der henviser til erklæringen fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om politiske fanger i Eritrea af 18. september 2014,
– der henviser til EU-Udenrigstjenestens rapport om partnerskabet mellem Eritrea og Den Europæiske Union fra 2015,
– der henviser til den udtalelse, som FN's undersøgelseskommission vedrørende menneskerettighedssituationen i Eritrea afgav til medierne den 8. juni 2015,
– der henviser til FN's kvindelanderapport om Eritreas regering fra juni 2014,
– der henviser til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf;
– Der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention nr. 29 om tvangsarbejde, nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde og nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig,
– der henviser til den reviderede Cotonouaftale,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,
– der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at civile i Eritrea tilbageholdes eller arresteres vilkårligt af en række uberettigede årsager - herunder for at have kritiseret eller opponeret imod regeringen, praktiseret journalisme, praktiseret en uofficiel religion, undgået eller deserteret fra obligatorisk militærtjeneste, samarbejdet med udenlandske enheder, forsøgt at forlade landet eller have en slægtning, der er flygtet - eller uden nogen udtrykkelig begrundelse i ikke nærmere angivne tidsperioder; der henviser til, at de tilbageholdte nægtes lægebehandling; der henviser til, at børn tilbageholdes under de samme umenneskelige forhold som voksne; der henviser til, at kvindelige tilbageholdte ofte bevogtes af mandlige vagter, hvorved risikoen for seksuel og kønsbestemt vold øges;
B. der henviser til, at Eritrea har været underlagt undtagelsestilstand sigen krigen med Etiopien i 1998-2000; der henviser til, at der ikke er nogen chance for afvigelse eller ændring, eftersom den politiske opposition er forbudt i Eritrea; der henviser til, at det at forhøre sig om forsvundne personer eller diskutere regeringens politik vil stemple én som forræder og medføre hård straf; der henviser til, at der ikke har været afholdt parlamentsvalg siden 1993; der henviser til, at regionalvalgene for 2009 stadig ikke er blevet afholdt; der henviser til, at love blev udstedt ved regeringsdekret, selv inden Nationalforsamlingen blev opløst i 2002;
C. der henviser til, at et enormt antal eritreere flygter på grund af frygt og undertrykkelse, idet de udgør den tredjestørste gruppe af flygtninge med kurs mod Europa, og der flygter 5 000 hver måned; der henviser til, at flygtninge ofte udsættes for mishandling, kidnapning og udnyttelse af kriminelle grupper i Eritrea og dets nabolande; der henviser til, at antallet af eritreere, der har søgt asyl i Europa mellem 2012 og midten af 2015, næsten er dobbelt så stort som antallet af syrere i samme situation; der henviser til, at der i oktober 2014 var over 100 000 eritreiske flygtninge i hhv. Sudan og Etiopien; der henviser til, at over 400 000 eritreere eller 9 % af den samlede befolkning er flygtet ifølge FN's højkommissær for flygtninge;
D. der henviser til, at 11 fremtrædende politikere og 10 uafhængige journalister, der berettede om politikeres kritik af regeringen, herunder en svensk-eritreisk statsborger, Dawit Isaak, i september 2001 blev tilbageholdt uden anklage, retssag eller juridisk rådgiver, og på trods af gentagne opfordringer fra det internationale samfund stadig tilbageholdes eller er døde i fængsel; der henviser til, at der ikke er pressefrihed, eftersom uafhængige medier er forbudt i Eritrea, idet Reporters Without Borders World Press Freedom Index i otte år i træk har placeret Eritrea nederst på listen over de 170-180 lande, der er blevet evalueret; der henviser til, at mindst 16 journalister for øjeblikket tilbageholdes, og at dusinvis af journalister har måttet flygte til udlandet for at komme i sikkerhed; der henviser til, at FN's undersøgelseskommission vedrørende menneskerettighedssituationen i Eritrea forgæves har opfordret til løsladelse af de tilbageholdte, herunder journalisterne;
E. der henviser til, at den udøvende magt kontrollerer retsvæsenet, og de militære ledere, sikkerhedsfolk og efterforskere optræder som de facto dommere; der henviser til, at retssager og retsafgørelser sjældent offentliggøres, og at de fleste retsafgørelser udelukkende træffes på grundlag af undersøgelsesrapporter og udtalelser, der er indhentet ved tortur; der henviser til, at nogle anklagede ikke underrettes om deres retssager eller længden af deres domme; der henviser til, at regeringen ofte blander sig i retssystemet; der henviser til, at de anklagede ikke har adgang til en forsvarsadvokat;
F. der henviser til, at militærtjeneste er obligatorisk for alle eritreere mellem 18 og 50 uden mulighed for militærnægtelse af samvittighedsgrunde; der henviser til, at vedtægten om 18 måneders militærtjeneste ofte ikke overholdes, idet de fleste eritreere aftjener værnepligt på ubestemt tid; der henviser til, at mange rekrutter bruges til tvangsarbejde og får civile pligter; der henviser til, at rekrutterne ikke får udbetalt mere end 30 USD om måneden, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at forsørge deres familier; der henviser til, at rekrutter ikke kan søge et formelt job eller indskrive sig på et universitet;
G. der henviser til, at der i Eritrea ikke er noget rigtigt offentligt rum, hvor civilsamfundsorganisationer har mulighed for at fungere frit; der henviser til, at forsøg på fredelig demonstration har ført til arrestationer, tilbageholdelser og endda udenretslige henrettelser; der henviser til, at uafhængige fagforeninger er forbudt; der henviser til, at der hverken er mulighed for at blive inddraget i offentlige anliggender eller beskytte arbejdsvilkårene, med mindre man melder sig ind i regeringspartiet; der henviser til, at menneskerettighedsgrupper ikke får tilladelse til at besøge landet, og at Eritreas regerings selvforsyningspolitik begrænser potentialet for international humanitær bistand;
H. der henviser til, at eritreere ikke får tilladelse til at forlade landet uden regeringstilladelse baseret på vilkårlig udstedelse af et udrejsevisum; der henviser til, at bevægelse i retning af grænseområderne er indskrænket, idet den eritreiske regering følger en "shoot to kill"-politik; der henviser til, at eritreere, der bor i udlandet, tvinges til at betale en 2 % genopretnings- og genopbygningsskat, der i daglig tale kaldes "diasporaskat", på deres indtjening;
I. der henviser til, at europæiske stater for det meste afviser eritreeres asylansøgninger;
J. der henviser til, at FN's særlige rapportør, Sheila Keetharuth, er blevet nægtet adgang til landet, til trods for at hun har udtrykt vidtrækkende bekymringer og henstillinger i rapporter til FN; der henviser til, at udenlandske korrespondenter blev udvist i 2008;
K. der henviser til, at Eritreas regering har eksklusiv ejendomsret over jord og naturressourcer; der henviser til, at regeringen bruger dette som et belønnings- og straffesystem; der henviser til, at militær og partifunktionærer har beslaglagt jord, ejendomme og virksomheder for deres egen vindings skyld; der henviser til, at kvinder oftere nægtes adgang til jord, eftersom det er mindre sandsynligt, at de fuldfører deres militærtjeneste;
L. der henviser til, at homoseksuelle aktiviteter er ulovlige i Eritrea, og at regeringen nægter at gennemføre antidiskriminationslovgivning for at beskytte lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede personer;
M. der henviser til, at Den Europæiske Union har besluttet at genoptage sin udviklingsbistand til Eritrea, især gennem et nationalt vejledende program for Eritrea på 200 millioner EUR, som blev forelagt den 26. oktober 2015;
N. der henviser til, at Europa-Parlamentet på grund af omfanget og den alvorlige karakter af det eritreiske regimes menneskerettighedskrænkelser, de mange tegn på at det ikke interesserer sig stort for borgernes velfærd, dette regimes manglende pålidelighed som en partner i udviklingssamarbejdet, den omsiggribende korruption og den i realiteten totale mangel på gennemsigtighed i forvaltningen af de offentlige finanser i landet og risikoen for misbrug af midlerne til migrationsforvaltning fra Den Europæiske Udviklingsfond den 11. november 2015 har opfordret fondens komité til ikke at vedtage den nationale vejledende plan, men derimod afvente yderligere drøftelser;
O. der henviser til, at dets holdning blev forbigået af Kommissionen og ikke viderekommunikeret til komitéen for Den Europæiske Udviklingsfond, der godkendte den nationale vejledende plan, som trådte i kraft den 3. februar 2016;
1. opfordrer Eritreas regering til at bringe tilbageholdelsen af oppositionen og uskyldige civile til ophør; opfordrer til fair retssager for de anklagede og afskaffelse af tortur og anden nedværdigende behandling såsom begrænsninger af mad, vand og lægebehandling; minder Eritreas regering om dens forpligtelse til med passende omhu at undersøge udenretslige drab;
2. fordømmer genoptagelsen af omfattende EU-bistandsydelser til Eritrea og navnlig undertegnelsen af den nationale vejledende plan for Eritrea på 200 millioner EUR; opfordrer Kommissionen til at revidere sine kontrolordninger med Europa-Parlamentet, nøje at overveje de bekymringspunkter og forslag, som Europa-Parlamentet har givet udtryk for, og til at sikre, at de meddeles komitéen for Den Europæiske Udviklingsfond;
3. beklager, at der ikke blev taget hensyn til de bekymringer, det gav udtryk for den 11. november 2015, og anmoder Kommissionen om at sikre, at den nationale vejledende plan gennemføres fuldt ud, og at holde det underrettet gennem hele processen;
4. opfordrer Eritreas regering til at gennemføre påtrængende reformer såsom at løse op for etpartistaten, genindføre nationalforsamlingen og afholde valg; opfordrer Eritreas regering til at efterkomme det internationale samfunds appeller og løslade de uretfærdigt fængslede;
5. opfordrer til, at der indføres tre særskilte og klart afgrænsede afdelinger af regeringen i Eritrea med kvalificerede dommere, som vælges ved retfærdige og gennemsigtige valg;
6. minder Eritreas regering om, at retten til at forlade sit land er forankret i den internationale menneskerettighedslovgivning; opfordrer regeringen til at tillade fri bevægelighed og til at holde op med at opkræve "diasporaskat" fra eritreere, der bor i udlandet;
7. opfordrer Eritreas regering til at overholde vedtægten om militærtjeneste, afholde sig fra at bruge sine borgere til tvangsarbejde, at holde op med at tillade udenlandske virksomheder at bruge sådanne rekrutter mod et gebyr, at åbne op for muligheden for militærnægtelse af samvittighedsgrunde og til at sikre beskyttelsen af rekrutter;
8. minder Eritrea om dets forpligtelser i henhold til ILO-konventionerne, navnlig med hensyn til civilsamfundsorganisationers og fagforeningers ret til at organisere sig, afholde fredelige demonstrationer, deltage i offentlige anliggender og kæmpe for forbedring af arbejdstagernes rettigheder; opfordrer Eritreas regering til at ophæve den politik, der forbyder ngo'er, der har mindre end 2 millioner USD på deres bankkonto;
9. kræver, at EU-medlemsstaterne holder fast ved "non-refoulement"-princippet, og minder dem om, at asylansøgere, der vender tilbage, med stor sandsynlighed vil blive vilkårligt tilbageholdt og udsat for tortur som følge af deres forsøg på at flygte;
10. fordømmer Eritreas regerings politik med vilkårligt at tilbagekalde statsborgerskab og kræver, at alle eritreiske statsborgere behandles retfærdigt og som lige for loven;
11. opfordrer Eritreas regering til at overholde sine FN-forpligtelser og de andre internationale forpligtelser, som den har undertegnet, herunder dens forpligtelse i henhold til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf; opfordrer i denne forbindelse til større gennemsigtighed og engagement med FN-inspektørerne og de internationale observatører, så de på meningsfuld vis og uden hindring kan kontrollere tilbageholdelsesfaciliteterne i tråd med konventionen;
12. fordømmer Eritreas regerings monopol på jord og ressourcer og kræver, at den holder op med at bruge ressourcer som en metode til at kontrollere befolkningens handlinger;
13. fordømmer Eritreas regerings nægtelse af at beskytte lesbiskes, bøssers, biseksuelles og transkønnede personers rettigheder;
14. beklager den forhøjede risiko for, at kvinder udsættes for seksuel vold eller vold i hjemmet, især hvad angår kvindelige rekrutter og tilbageholdte; fordømmer praksis med misbrug af kvinder i militærlejrene og politikken med at give personer, der har afsluttet deres militærtjeneste, adgang til jord, eftersom dette stiller kvinder uforholdsmæssigt dårligt;
15. fordømmer udenlandske virksomheders indirekte deltagelse og medvirken til brug af tvangsarbejde i Eritrea og kræver bedre ansvarliggørelse og evaluering af deres aktiviteter i Eritrea gennem forpligtelse til behørig omhu og rapporteringsinitiativer;
16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, generalsekretærerne for FN og Den Afrikanske Union samt Eritreas regering og parlament.