Mødedokument
B 8-0323/2016
2.3.2016
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
om situationen i Eritrea
( 2016/2568(RSP) )
Marie-Christine Vergiat, Patrick Le Hyaric, Barbara Spinelli, Stelios Kouloglou, Kostadinka Kuneva, Kostas Chrysogonos
for GUE/NGL-Gruppen
B 8-0323/2016
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Eritrea
( 2016/2568(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,
– der henviser til FN-erklæringen om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion eller tro fra 1981,
– der henviser til Genève-konventionen fra 1951 og New York-pagten fra 1967,
– der henviser til rapporten af maj 2014 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Eritrea,
– der henviser til den ændrede Cotonouaftale og demokrati- og menneskerettighedsklausulen deri,
– der henviser til migrationsruteinitiativet mellem EU og Afrikas Horn, som blev lanceret den 28. november 2014,
– der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union,
– der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til den europæiske konsensuskonference om udvikling i december 2005,
– der henviser til slutdokumentet om partnerskaber for effektivt udviklingssamarbejde fra det fjerde højniveauforum om bistandseffektivitet fra december 2011,
– der henviser til erklæringen fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om politiske fanger i Eritrea af september 2014,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at Eritrea blev uafhængigt fra Etiopien i 1993 efter en krig, der varede 30 år, og at 1998-2000 grænsekrigen med Etiopien skønsmæssigt kostede livet for mellem 54 000 og 137 000 personer;
B. der henviser til, at Eritrea er et af de mindst udviklede lande i verden, at mere end halvdelen (61,0 %) af de omkring 6 mio. indbyggere i Eritrea er 25 år eller derunder, at Eritrea rangerer som nr. 186 ud af 188 lande på UNDP's indeks for menneskelig udvikling, og at 69,0 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen;
C. der henviser til, at Eritrea er stærkt truet af klimaændringerne, der kan få dramatiske konsekvenser for situationen vedrørende ernæring, adgang til vand, sanitære forhold, sundhed og boliger;
D. der henviser til, at Eritrea ikke har afholdt demokratiske valg siden 1993, at den eritreiske forfatning, der blev ratificeret i 1996, aldrig er blevet gennemført, at landet fra 2001 gradvist er blevet et diktatur, at en ny bølge af arrestationer fandt sted i januar 2013 efter et såkaldt "mytteri begået af den landsforviste opposition, der blev præsenteret som et mislykket kup", og at dette blev brugt til at retfærdiggøre en lukning af landet;
E. der henviser til, at enhver form for opposition både i og uden for landet af de eritreiske myndigheder betragtes som en provokation, og at enkeltpersoner er blevet forfulgt og chikaneret og i nogle tilfælde truet med døden og myrdet;
F. der henviser til, at loven, der begrænser militærtjeneste i Eritrea til højst 36 måneder, ikke anvendes, og at betingelserne for militærtjeneste nærmer sig slaveri og udgør en af de vigtigste grunde til, at unge forlader landet;
G. der henviser til, at det anslås, at 305 000 eritreere, eller fem procent af befolkningen, er flygtet fra landet på grund af den dramatiske situation på menneskerettighedsområdet og en stagnerende økonomi, og at FN's Højkommissær for Flygtninge har udtalt, at ud af de 200 000 personer, det lykkedes at komme over Middelhavet i 2014, var omkring atten procent, eller næsten en ud af fem, eritreere;
H. der henviser til, at det eritreiske regime kræver mindst 2 % af indtægterne fra den eritreiske diaspora i form af en genopretnings- og genopbygningsskat, og at den eritreiske diaspora regelmæssigt udsættes for trusler, herunder repressalier mod deres familie, der stadig bor i Eritrea;
I. der henviser til, at de eritreiske myndigheder nægtede indrejse til FN's særlige rapportør om menneskerettigheder, der var udpeget i oktober 2012 for at undersøge årsagerne til den stigende udvandring, og at også FN's særlige rapportør har været udsat for trusler;
J. der henviser til, at FN's undersøgelseskommission om Eritrea i 2015 konkluderede, at den eritreiske regering udøver "systematiske, udbredte og grove menneskerettighedskrænkelser i en situation med en total mangel på retsstatsforhold", at de almindelige og udbredte mønstre af overgreb i Eritrea omfatter tvangsarbejde under militærtjenesten, vilkårlige anholdelser, tilbageholdelser, udenretslige henrettelser og tvungne forsvindinger samt tortur, nedværdigende behandling under tilbageholdelsen, begrænsninger af ytrings- og bevægelsesfrihed, chikanering af FN's arbejdstagere, civilsamfundsorganisationer, journalister og LGTBI-personer, og undertrykkelse af religionsfrihed, som ifølge FN' s særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Eritrea kan komme i betragtning som forbrydelser mod menneskeheden;
K. der henviser til, at menneskerettighederne er universelle, umistelige, udelelige og indbyrdes forbundne, og at udvikling er en rettighed, og at pressefriheden og ytringsfriheden ifølge flere ngo'er og FN' s særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Eritrea betragtes som værende blandt de værste i verden;
L. der henviser til, at mindst 21 eritreiske forfattere og journalister, herunder den svensk-eritreiske forfatter Dawit Isaak, blev arresteret i september 2001 på grundlag af ukendte anklager, at de stadig tilbageholdes og holdes i isolation uden anklageskrift og uden rettergang, og at der er alvorlige beskyldninger i omløb om, at de siden kan være døde under forfærdelige forhold i eritreiske fængsler;
M. der henviser til, at der ikke er noget, der bare ligner civilsamfundsorganisationer, og at dette har medført, at den internationale hjælp til Eritrea er afbrudt;
N. der henviser til, at Afrikas Horn er og altid har været et vigtigt geostrategisk område, at hele regionen i dag er destabiliseret, at Golfstaterne bidrager til at forværre denne situation, især i forbindelse med krigen i Yemen, at disse lande opretholder privilegerede forbindelser med Eritrea, herunder Saudi-Arabien, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater, som bruger eritreiske logistiske faciliteter såsom havnen i Assab til deres militære interventioner i Yemen;
O. der henviser til, at Eritrea af EU og især af nogle af de medlemsstater, der koloniserede dele af regionen, betragtes som et land af strategisk betydning for deres geopolitiske og økonomiske interesser;
P. der henviser til, at international bistand, herunder udviklingshjælp, primært bør fokusere på befolkningens behov, demokrati, retsstat, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for principperne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten;
Q. der henviser til, at EU har finansieret projekter i Eritrea siden landets uafhængighed i 1993, og at Eritrea suspenderede sit samarbejde med EU i 2001, hvor landet udviste næsten alle udenlandske hjælpeorganisationer, der arbejdede i landet;
R. der henviser til, at ministrene fra de 28 EU-lande samt en række afrikanske stater, herunder Eritrea samt de europæiske og afrikanske Union den 28. november 2015 lancerede migrationsruteinitiativet mellem EU og Afrikas Horn, den såkaldte Khartoumproces, som sigter på at eksternalisere EU's grænsekontrol og begrænse antallet af migranter, der rejser til Europa under påskud af bekæmpelse af menneskehandel og smugling af migranter, og at Khartoumprocessen også giver international legitimitet og finansiel støtte til det eritreiske regime, samt at de eritreiske myndigheder i februar bekendtgjorde, at denne aftale ikke ville medføre nogen reform af Eritreas politik, hvad angår militærtjeneste;
S. der henviser til, at Khartoumprocessen har fået opbakning af det italienske EU-formandskab, der ser den som et redskab til at bekæmpe menneskehandel, smugling af migranter og de grundlæggende årsager til migration, og at Eritrea kan blive støtteberettiget til foranstaltninger inden for rammerne af EU's nødtrustfond for Afrika og kan modtage anden finansiering gennem det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder;
1. mener, at en holdbar løsning på Eritreas problemer kun kan løses ved at fremme en fri, demokratisk og stabil stat, hvor folks værdighed og rettigheder kan styrkes, og hvor der sikres lige rettigheder for alle borgere, og hvor korruption bekæmpes;
2. fordømmer på det kraftigste den voksende systematiske krænkelser af menneskerettighederne i Eritrea og fordømmer de katastrofale konsekvenser for den eritreiske befolkning og for regionen som helhed;
3. fordømmer på det kraftigste den systematiske chikane mod journalister og repræsentanter for civilsamfundet i Eritrea; fordømmer endvidere de systematiske trusler, der fremsættes mod den eritreiske diaspora, herunder genopbygnings- og genopretningsskatten;
4. er bekymret over den stærke forbindelse mellem erhvervslivet, den politiske sfære og korruption i Eritrea; anmoder om en international uafhængig undersøgelse om EU-virksomheders deltagelse i krænkelser af menneskerettighederne, især former for slaveri, og deres samarbejde med og støtte til det eritreiske regime;
5. er dybt bekymret over den økonomiske og sociale situation for hele Eritreas befolkning, især flygtningene og de fordrevne, hvis antal i betragtning af menneskerettighedssituationen og spændingerne i de tilgrænsende lande fortsat vil stige;
6. fordømmer på det kraftigste Khartoumprocessen, som legitimerer regeringer, som selv er kilden til migration, og fordømmer EU's finansielle støtte til politikker, hvis formål er at eksternalisere grænsekontrollen under påskud af at bekæmpe menneskehandel og at iværksætte 'oplysningskampagner', som i realiteten legitimer autoritære regimer og diktaturer uden at ændre nogle af de interne politikker i lande såsom Eritrea;
7. fordømmer enhver form for politisk konditionalitet, herunder samarbejde om migrationsforvaltning i forbindelse med offentlig udviklingsbistand (ODA), og opfordrer EU og medlemsstaterne til effektivt at følge princippet om udviklingsvenlig politikkohærens i alle deres handlinger over for Eritrea med henblik på at sikre, at de tilpasses og ikke underminerer det overordnede mål for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling, og beklager den stigende tendens i EU's udviklingspolitik til at følge geopolitiske, sikkerhedsmæssige og privatkommercielle interesser;
8. opfordrer til at beskytte ODA's udviklingsfokus og virkemåde, herunder ved hjælp af et gennemsigtigt og ansvarligt rapporteringssystem, og minder om ODA's enestående rolle for at opnå effektive udviklingsresultater og opfordrer til, at EU's bistand bringes i overensstemmelse med internationalt aftalte principper for udviklingseffektivitet, baseres på menneskerettigheder, fremmer ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status og fokuserer på at tackle de grundlæggende problemer med ulighed, fattigdom og kronisk fejlernæring med henblik på at nå det nylig vedtagne mål for bæredygtig udvikling;
9. minder om, at EU's investeringspolitik især når det drejer sig om offentlige midler, skal bidrage til virkeliggørelsen af de bæredygtige udviklingsmål;
10. opfordrer indtrængende Den Europæiske Union til at træffe øjeblikkelige og effektive foranstaltninger til at hjælpe det eritreiske folk og styrke dets modstandsdygtighed over for El Niño for at garantere fødevaresikkerhed, adgang til vand og sanitære forhold;
11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, AVS-EU-Rådet, Det Østafrikanske Fællesskab og dets medlemsstaters regeringer, Den Afrikanske Unions institutioner og FN's generalsekretær.