Mødedokument
2.3.2016
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
forretningsordenens artikel 123, stk. 2
om situationen i Eritrea
( 2016/2568(RSP) )
Davor Ivo Stier, Lars Adaktusson, Lara Comi, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Michael Gahler, György Hölvényi, Roberta Metsola, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda, Fernando Ruas, Antonio Tajani, Bogdan Brunon Wenta, Joachim Zeller
for PPE-gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Eritrea
( 2016/2568(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sin behandling den 27. maj 2015 om EU's udviklingsstøtte til Eritrea på baggrund af dokumenterede krænkelser af menneskerettighederne,
– der henviser til udtalelsen den 28. oktober 2015 fra FN's særlige rapportør, Sheila B. Keetharuth, om menneskerettighedssituationen i Eritrea, under den 70. samling i FN's Generalforsamling,
– der henviser til rapporten af 4. juni 2015 fra FN's Undersøgelseskommission om Menneskerettigheder i Eritrea,
– der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolution 1907 (2009), der indførte en våbenembargo mod Eritrea og rejseforbud for dets ledere, og hvori det blev besluttet at indefryse nogle af landets politiske og militære tjenestemænds aktiver, efter at Eritreas regering var blevet beskyldt for at støtte Al-Shabaab i Somalia og angiveligt nægtede at trække tropper tilbage fra sin omtvistede grænse til Djibouti,
– der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolution 2023 (2011), der skærpede sanktionerne mod Eritrea,
– der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolution 2244 (2015), der forlængede de våbenembargoer, der er pålagt Somalia og Eritrea,
– der henviser til Rådets afgørelse 2010/127/FUSP af 1. marts 2010 om restriktive foranstaltninger over for Eritrea[1], ændret ved Rådets afgørelse 2010/414/FUSP af 26. juli 2010[2] og yderligere ændret ved Rådets afgørelse 2012/632/FUSP af 15. oktober 2012[3],
– der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 667/2010 af 26. juli 2010 om visse restriktive foranstaltninger over for Eritrea[4],
– der henviser til erklæringen af 18. september 2014 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om politiske fanger i Eritrea,
– der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner om migration af 18. februar 2016,
– der henviser til konklusioner af 12. november 2015 fra topmødet i Valetta,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at Den Europæiske Union er baseret på et stærkt engagement i at fremme og beskytte menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet i hele verden, og der henviser til, at disse principper er forankret i EU's grundlæggende traktater;
B. der henviser til, at der i artikel 21 i Traktaten om Den Europæiske Union bestemmes, at Unionens optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten;
C. der henviser til, at der ifølge FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Eritrea er tre centrale problemområder, nemlig udøvelsen af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, herunder retten til en passende bolig, smugling og menneskehandel samt det stigende antal uledsagede mindreårige, som udgør en del af de mere end 5.000 mennesker, der flygter fra landet hver måned;
D. der henviser til, at den vigtigste årsag til flugt fortsat er værnepligten, der i realiteten svarer til tvangsarbejde; der henviser til, at værnepligten omfatter uforholdsmæssig straffe for ubetydelige fejl og frygten for at blive fastholdt i værnepligten i årtier; der henviser til, at regeringen som påskud bruger forsvaret af landets integritet og sikringen af den nationale selvforsyning;
E. der henviser til, at trusler mod retten til en passende bolig i form af tvangsudsættelser er vokset i Eritrea siden begyndelsen af 2015; der henviser til, at ca. 800 huse er blevet revet ned i Asmara og i flere andre landsbyer i nærheden af Asmara, såvel som i andre byer, såsom Adi Keyh; der henviser til, at omkring 3.000 mennesker er blevet gjort hjemløse som følge af tvangsudsættelser og nedrivninger;
F. der henviser til, at hundreder af eritreiske flygtninge den 26. juni 2015 demonstrerede foran Den Afrikanske Unions hovedkvarter og krævede, at den regionale organisation pressede på for demokratiske reformer i deres hjemland; der henviser til, at demonstranter anklagede Eritreas mangeårige præsident Isaias Afewerki for at være en diktator og opfordrede indtrængende Den Afrikanske Union til at skride til handling;
G. der henviser til, at ifølge FN's Undersøgelseskommission om Menneskerettigheder i Eritrea er der blevet begået systematiske, udbredte og grove menneskerettighedskrænkelser af Eritreas regering, og der er ingen, der drages til ansvar; der henviser til, at udøvelsen af rettigheder og friheder er yderst begrænset i en overordnet kontekst af et totalt fravær af retsstatsforhold; der endvidere henviser til, at de krænkelser, der begås inden for områderne udenretslige henrettelser, tortur (herunder seksuel tortur), værnepligt og tvangsarbejde, kan udgøre forbrydelser mod menneskeheden;
H. der henviser til, at ifølge rapporten fra Den Mellemstatslige Organisation for Udviklings (IGAD) sikkerhedssektorprogram (ISSP) om "Human Smuggling and Trafficking on the Horn of Africa-Central Mediterranean Route" (rapport om menneskesmugling og menneskehandel på ruten mellem Afrikas Horn og det centrale Middelhavsområde) og den i Nairobi baserede SAHAN-stiftelse er eritreiske diplomater og fremtrædende statsborgere i rødehavsstaten kraftigt involveret i menneskehandel og smugling på Afrikas Horn;
I. der henviser til, at Journalister uden Grænser klassificerede Eritrea som det værste land i verden for pressefrihed i 2015, under Nordkorea;
J. der henviser til, at Human Rights Watch understreger, at der ikke er religionsfrihed i Eritrea; der henviser til, at regeringen i alvorlig grad chikanerer borgere, som udøver andre religioner end de fire, som regeringen anerkender; der henviser til, at regeringen endda blander sig i, hvordan folk udøver de anerkendte religioner;
K. der henviser til, at EU oprindeligt pålagde Eritrea sanktioner i marts 2010 for at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 1907 (2009), og henviser til, at disse omfattede en våbenembargo, rejserestriktioner og indefrysning af aktiver for personer, der udgør en trussel mod fred og national forsoning;
L. der henviser til, at den eritreiske minister for national udvikling og EU's delegationschef den 28. januar 2016 undertegnede det nationale vejledende program under den 11. Europæiske Udviklingsfond (EUF) i Asmara til en værdi af 200 mio. EUR over de næste fem år; der henviser til, at tiltag bør fokusere på vedvarende energikilder, god forvaltningspraksis og forvaltning af offentlige finanser i energisektoren i særdeleshed;
M. der henviser til, at Europa-Parlamentets Udviklingsudvalg den 13. november 2015 anmodede Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at tage hensyn til de konklusioner, der var sendt til EUF-Udvalget, om udkastet til det nationale vejledende program for Eritrea, og som henviste til omfanget og grovheden af de menneskerettighedsovertrædelser, der begås af det eritreiske regime, regimets manglende pålidelighed som en udviklingsmæssig samarbejdspartner, den udbredte korruption og den næsten fuldstændige mangel på gennemsigtighed i forvaltningen af offentlige finanser i landet samt risikoen for misbrug af EUF-midler til migrationsforvaltning; der henviser til, at Udviklingsudvalget opfordrede EUF-Udvalget ikke at vedtage det nationale vejledende program i afventning af yderligere drøftelser;
N. der henviser til, at EUF-Udvalget den 19. november 2015 enstemmigt vedtog det nationale vejledende program for Eritrea uden større ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige forslag;
O. der henviser til, at regeringerne i Europa kæmper med at klare en stigende strøm af flygtninge, asylansøgere og migranter over Middelhavet og langs andre ulovlige ruter; der henviser til, at FN anslår, at 9 % af Eritreas befolkning på 4.5 mio. er flygtet fra landet; der henviser til, eritreere i 2015 var den fjerdestørste gruppe asylansøgere i Europa efter syrere, irakere og afghanere;
1. opfordrer de eritreiske myndigheder til at løslade alle politiske fanger, reformere og afkorte værnepligten, indstille alle tvangsudsættelser og nedrivninger og udvide udbuddet af sociale boliger; understreger behovet for at overholde og gennemføre retten til uddannelse uden tvang, idet en manglende overholdelse heraf er årsagen til, at så mange unge eritreere flygter;
2. understreger, at tiltag til bekæmpelse af problemer inden for retligt underskud, demokratisk regeringsførelse og genindførelse af retsstatsforhold skal prioriteres ved at sætte en stopper for det autoritære styre, der er baseret på frygt for værnepligt på ubestemt tid, vilkårlige fængslinger og isolationsfængslinger, tortur og andre krænkelser af menneskerettighederne;
3. udtrykker dyb bekymring over den manglende ytringsfrihed og den fortsatte eksistens af politiske fanger, som tilbageholdes i strid med retsstatsprincipperne; kræver øjeblikkelig løsladelse af den svensk-eritreiske journalist Dawit Isaak, der har været fængslet under barske vilkår og uden rettergang siden september 2001; understreger på det kraftigste sagens hastende karakter;
4. minder om, at religionsfrihed er en grundlæggende ret, og fordømmer stærkt alle former for vold eller diskrimination på grundlag af religion;
5. understreger, at varig fred, udvikling og velstand ikke kan eksistere uden respekt for menneskerettighederne; opfordrer medlemsstaterne, EU og andre internationale donorer til at sikre rettidig omhu med hensyn til menneskerettighederne i forbindelse med udviklingssamarbejde;
6. minder om, at respekt for menneskerettighederne er en central værdi for EU's udenrigspolitik og EU's samlede strategi for Afrikas Horn og bør derfor regelmæssigt tages op i dialogen med Eritrea; mener i denne forbindelse, at den ubetingede karakter af den udviklingsbistand, som der for nylig er opnået enighed om mellem EU og Eritrea, risikerer at udfordre de centrale principper i EU's tilgang til denne urolige region i Afrika;
7. mener, at EUF-Udvalget burde have taget hensyn til Udviklingsudvalget henstilling om ikke at vedtage det nationale vejledende program og om at indlede yderligere drøftelser; mener, at beslutningen om at vedtage det nationale vejledende program for Eritrea på trods af Parlamentets indsigelser viser, at der er et demokratisk underskud, og at det i alvorlig grad undergraver Parlamentets rolle med at sikre en effektiv gennemførelse af EU's udviklingsmål; opfordrer i denne forbindelse til, at Parlamentet får kontrolbeføjelser over EUF-Udvalget gennem en bindende interinstitutionel aftale i henhold til artikel 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; understreger, at Udviklingsudvalgets konklusioner om udkast til programmeringsdokumenter automatisk bør fremsendes af Kommissionen til medlemsstaternes faste repræsentationer;
8. understreger, at demokratisk regeringsførelse og den socioøkonomiske udvikling i Eritrea er af afgørende betydning for udryddelse af fattigdom ved at øge produktiviteten, fremme investeringer og skabe beskæftigelse og forretningsmuligheder; opfordrer indtrængende EU til at sikre, at betingelserne for den nyligt aftalte bistand er opfyldt, og sikre at det nationale vejledende program hjælper Eritrea med at foretage et betydeligt skift i sin energipolitik for at give alle adgang til energi, især i landdistrikter, som i øjeblikket stadig er uden elektricitet; mener desuden, at den forvaltningsmæssige side af det nationale vejledende program kraftigt bør fokusere på at gennemføre henstillingerne fra den FN-ledede universelle regelmæssige gennemgang af menneskerettighederne;
9. opfordrer til overholdelse af internationale menneskerettighedsnormer og -standarder vedrørende flygtninge; mener, at eritreiske flygtninge, der flygter fra menneskerettighedskrænkelser, fortsat skal have international beskyttelse;
10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Eritreas præsident og regering, Den Afrikanske Unions, FN's generalsekretær, FN's Generalforsamling, medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Det Panafrikanske Parlament.