Mødedokument
20.4.2016
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0361/2016
jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5
om angreb på sygehuse og skoler som krænkelser af den humanitære folkeret
( 2016/2662(RSP) )
Cristian Dan Preda, Andrzej Grzyb, Davor Ivo Stier, Anna Záborská
for PPE-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om angreb på sygehuse og skoler som krænkelser af den humanitære folkeret
( 2016/2662(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-instrumenter på menneskerettighedsområdet,
– der henviser til Genèvekonventionerne og andre retlige instrumenter vedrørende humanitær folkeret,
– der henviser til Rådets (udenrigsanliggender) konklusioner af 8. december 2009 om fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret,
– der henviser til Den Europæiske Unions ajourførte retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret[1],
– der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 2. februar 2016 med titlen "One humanity, shared responsibility" til det humanitære verdenstopmøde,
– der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolution 1998 (2011), vedtaget den 12. juli 2011, og resolution 2143 (2014), vedtaget den 7. marts 2014, om beskyttelse af børn, der er berørt af væbnede konflikter,
– der henviser til FN's Generalforsamlings resolution (A/RES/64/290) af 9. juli 2010 om undervisningsret i nødsituationer,
– der henviser til erklæringen om trygge skoler fra maj 2015, som blev åbnet for støttetilkendegivelser på Oslo-konferencen om trygge skoler arrangeret af det norske udenrigsministerium i maj 2015, og de tilknyttede retningslinjer for beskyttelse af skoler og universiteter mod militær anvendelse under væbnede konflikter,
– der henviser til det vejledende notat om angreb på skoler og hospitaler med opfordring til bistand til alle parter, der er involveret i overvågning, indberetning og støtteaktiviteter, der blev fremlagt den 21. maj 2014 af FN's generalsekretærs særlige repræsentant for børn i væbnede konflikter,
– der henviser til resolutionen af 10. december 2015 fra den 32. internationale konference for Røde Kors og Røde Halvmåne om styrkelse af overholdelsen af den humanitære folkeret,
– der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om den humanitære situation i Yemen[2],
– der henviser til sin beslutning af 12. februar 2015 om den humanitære krise i Irak og Syrien, særlig i forbindelse med IS[3],
– der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2015 om forberedelse til det humanitære verdenstopmøde: udfordringer og muligheder for humanitær bistand[4],
– der henviser til forespørgsel til Rådet om angreb på sygehuse og skoler som krænkelser af den humanitære folkeret ( O-000063/2016 – B8-0361/2016 ),
– der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at det internationale samfund har været vidne til en stigende tendens gennem de sidste ti år til, at hospitaler og skoler i konfliktområder rundt om i verden udsættes for angreb, således bl.a. angrebene i Kenya den 2. april 2015, på tusindvis af skoler i det nordlige Nigeria mellem 2009 og 2015, i Kunduz (Afghanistan) den 3. oktober 2015, i Razah (Yemen) den 10. januar 2016 og i provinsen Idlib i det nordlige Syrien den 15. februar 2016; der henviser til, at angrebene i Kunduz blev betragtet som "det direkte resultat af utilsigtet menneskelig fejl, der blev forværret af fejl i procedurer og udstyr" og at der blev iværksat efterforskninger, som førte til sanktioner mod de ansvarlige;
B. der henviser til, at antallet af mennesker i nød er mere end fordoblet siden 2004 til over 100 mio. i 2015; der henviser til, at 250 millioner mennesker er berørt af humanitære kriser; der henviser til, at antallet af tvangsfordrevne mennesker har nået sit højdepunkt siden Anden Verdenskrig med næsten 60 millioner, hvoraf næsten 40 millioner er på flugt inden for deres hjemlands grænser; der henviser til, at over halvdelen af verdens flygtninge er børn;
C. der henviser til, at det i humanitære kriser i første omgang er familierne, der træder til med at genhuse, sørge for mad og den nødvendige pleje og solidaritet til alle de berørte slægtninge; der henviser til, at børns og mødres velbefindende er den ultimative prioritet for hver familie og er de største ofre værd;
D. der henviser til, at de voksende behov og udfordringer, fraværet af vedvarende tilsagn og de stigende udgifter til humanitær bistand i løbet af de seneste otte år har bidraget til, at det nuværende humanitære system har nået sin kapacitetsmæssige grænse, og til, at har tvunget en række organisationer til midlertidigt at suspendere fødevarebistand, midlertidig indkvartering og andre livreddende humanitære operationer;
E. der henviser til det første humanitære verdenstopmøde at sat til at finde sted i Istanbul den 23.–24. maj 2016; der henviser til, at FN's generalsekretær i sin rapport "One humanity, shared responsibility" til det humanitære verdenstopmøde gør opmærksom på det, han kalder "den skrupelløse og brutale udhuling af respekten for internationale menneskerettigheder og humanitær ret" i væbnede konflikter, som truer med at skrue tiden tilbage til en æra med krig uden begrænsninger; der henviser til, at det i rapporten bemærkes, at det bidrager til denne erosion, når der hverken bliver krævet eller gjort bestræbelser på at fremme respekt for vores fælles normer eller på at støtte eksisterende retshåndhævelse, overvågning og kontrolmekanismer;
F. der henviser til, at alle parter i en konflikt, herunder statslige som ikke-statslige væbnede parter, skal give humanitære aktører den fornødne adgang til at tage sig af udsatte, konfliktramte civilbefolkninger;
G. der henviser til, at den humanitære folkeret har til hensigt at afbøde virkningerne af væbnede konflikter ved at beskytte dem, der ikke eller ikke længere deltager i konflikten, og ved at fastsætte regler for krigsførelsens midler og metoder;
H. der henviser til, at hospitaler og sundhedspersonale udtrykkeligt er beskyttet i henhold til den humanitære folkeret, og at det betragtes som en alvorlig krænkelse af den humanitære folkeret målrettet at gå efter civile og civil infrastruktur;
I. der henviser til, at nogle væbnede grupper er modstandere af sekulær undervisning og pigeuddannelse, eller af at piger behandles af mandligt lægepersonale og derfor vanskeliggør adgangen til disse muligheder; der henviser til, at det generelle klima af usikkerhed som følge af konflikter også forhindrer børn, lærere og lægepersonale i at gå i skole eller søge lægehjælp;
J. der henviser til, at 52 stater, herunder 13 EU-medlemsstater, pr. 14. marts 2016 har tilsluttet sig erklæringen om trygge skoler, der blev vedtaget på Oslo-konferencen om trygge skoler afholdt i maj 2015;
K. der henviser til, at Rådet (udenrigsanliggender) ved vedtagelsen af EU's retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret understregede betydningen af effektivt at tackle eftervirkningerne af alvorlige krænkelser ved at støtte passende mekanismer for ansvarsplacering og fremhævede den centrale rolle, som Den Internationale Straffedomstol kan spille i sager, hvor den eller de pågældende stater ikke kan eller ikke vil udøve deres kompetence; der henviser til, at EU's retningslinjer også forpligter de relevante arbejdsgrupper i Rådet til at overvåge situationer, hvor den humanitære folkeret kan finde anvendelse, og til i sådanne tilfælde at anbefale foranstaltninger til fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret (afsnit 15, litra a));
L. der henviser til, at de ajourførte EU-retningslinjer om fremme af efterlevelse af den humanitære folkeret henviser til en vifte af tiltag, som EU råder over i sine forbindelser med tredjelande i denne henseende, herunder politisk dialog, overordnede offentlige erklæringer, restriktive foranstaltninger, samarbejde med andre internationale organer, krisestyringsoperationer, individuelt ansvar, oplæring og kontrol af våbeneksport (afsnit 16);
M. der henviser til, at Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) mellem 2012 og 2015 organiserede en større høring om, hvordan man styrker den retlige beskyttelse af ofre for væbnede konflikter, og hvordan effektiviteten af mekanismerne til overvågningen af overholdelsen af den humanitære folkeret kan øges;
N. der henviser til, at de deltagende stater i den 32. internationale konference for Røde Kors og Røde Halvmåne i december 2015 blev enige om at iværksætte en ny mellemstatslig proces for at finde metoder til at forbedre gennemførelsen af den humanitære folkeret med henblik på at præsentere resultatet på den næste internationale konference i 2019;
O. der henviser til, at EU's humanitære bistand, der beløb sig til 909 mio. EUR i 2015, udgør mindre end 1 % af EU’s samlede budget; der henviser til, at en bedre sammenkobling af nødhjælp og langsigtet bistand vil være et middel til at mindske den nuværende forskel mellem de ekstraordinære behov for humanitær nødhjælp og de midler, der er til rådighed;
1. udtrykker bestyrtelse og alvorlig bekymring over de dødbringende angreb på hospitaler og skoler, der har fundet sted med stadig mere alarmerende hyppighed under væbnede konflikter rundt om i verden, hvor patienter, elever, sundheds- og undervisningspersonale, nødhjælpsarbejdere, børn og familiemedlemmer er blevet mål og ofre; er af den opfattelse, at internationale fordømmelser skal følges op af uafhængige efterforskninger og reel ansvarsplacering; opfordrer EU's og FN's medlemsstater, EU-institutionerne og den højtstående repræsentant til at anerkende det reelle omfang af denne krisesituation og til at anvende alle deres til rådighed stående midler;
2. fordømmer angrebene på hospitaler og skoler som værende forbudt under folkeretten, idet sådanne handlinger kan udgøre alvorlige brud på Genèvekonventionen af 1949 og krigsforbrydelser i henhold til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol; udtrykker sin overbevisning om, at bevarelsen af sundheds- og uddannelsessituationer som neutrale, beskyttede steder under væbnede konflikter skal sikres gennem gennemskuelige, uafhængige og uvildige efterforskninger af de brutale angreb, der har fundet sted, og af en konkret ansvarsplacering for de begåede forbrydelser;
3. understreger, at retten til sundhed er en menneskeret og opfordrer alle de involverede parter i en væbnet konflikt til at garantere rådigheden af, adgangen til og godtagelse og kvaliteten af lægetjenester under væbnede konflikter;
4. anerkender den rolle, som familier udfylder i at beskytte og tage sig af de mest udsatte personer, navnlig kvinder og børn, og anerkender betydningen af at etablere et partnerskab med familier i bestræbelserne på at maksimere relevansen og effektiviteten af den humanitære bistand;
5. opfordrer EU og dets medlemsstater til at give deres opbakning til FN's generalsekretærs opfordring til alle FN's medlemslande og at gribe den mulighed, som det humanitære verdenstopmøde udgør, til at forny deres tilsagn om at beskytte civile og alle personers menneskerettigheder ved at efterleve de regler, som de allerede er nået til enighed om; fremhæver den betydning, som af FN's generalsekretær tilskrives styrkelsen af de internationale efterforsknings- og domsstrukturer, herunder Den Internationale Straffedomstol, som et supplement til de nationale rammer med henblik på at bringe de straffrie tilstande for overtrædelser af den humanitære folkeret til ophør;
6. opfordrer det humanitære verdenstopmøde til at forpligte sig til en systematisk, resultatbaseret og deltagerorienteret tilgang ved at etablere specifikke indikatorer og en arbejdsmetodologi, som skal forstærkes og deles af donorerne og gennemførelsesorganerne og til at arbejde hen imod institutionalisering, bedre tilsyn og evaluering af FN's ramme for ansvarlighed over for de berørte befolkningsgrupper;
7. understreger, at håndtering af nye og kroniske katastrofer og sårbarheder forudsætter, at parallelle systemer undgås og at der sikres et bredere finansieringsgrundlag, langsigtede forudsigelige investeringer og overholdelse af den nye dagsorden for bæredygtig udvikling, især gennem fremme af en fælles tilgang blandt aktører inden for humanitær bistand og udvikling til risiko- og behovsanalyse, planlægning og finansiering; understreger, at en øget komplementaritet mellem humanitær bistand og udviklingsbistand er nødvendig for at sikre større effektivitet og mindske det humanitære finansieringsgab, og bør gå hånd i hånd med øget udviklingsbistand og humanitær bistand; minder i denne forbindelse om det mangeårige internationale tilsagn om at nå målet på 0,7 % af BNP;
8. anerkender betydningen og den enestående karakter af EU's retningslinjer om fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret, idet ingen andre stater eller organisationer har vedtaget et tilsvarende dokument; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre EU-retningslinjerne på virkningsfuld vis;
9. opfordrer Rådet (udenrigsanliggender) og den højtstående repræsentant til at sikre, at EU-politikker og -tiltag vedrørende humanitær folkeret udarbejdes på sammenhængende og effektiv vis, og at sikre, at implementeringen af retningslinjerne for humanitær folkeret fortrinsvist henhører under Rådets arbejdsgruppe om folkeret under forsæde af Rådets formandskab; understreger i denne forbindelse, at EU's retningslinjer forpligter de relevante arbejdsgrupper i Rådet til at overvåge situationer, hvor den humanitære folkeret kan finde anvendelse, og til i sådanne tilfælde at anbefale foranstaltninger til fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret (afsnit 15, litra a));
10. minder om den holdning, der er anlagt i EU-retningslinjerne, nemlig at det i relevant omfang overvejes at trække på Den Internationale Undersøgelseskommission (IHFFC), der er nedsat ved tillægsprotokol nr. I til Genèvekonventionerne af 1949, der kan bidrage til at fremme respekten for den humanitære folkeret i kraft af sin undersøgelseskapacitet og sin mæglingsfunktion; bemærker, at IHFFC's kapacitet ikke er blevet udnyttet, og opfordrer de involverede parter til at overveje at aktivere kommissionen;
11. opfordrer til et udvidet institutionelt råderum for det internationale samfund til håndtering af fælles bekymringer vedrørende implementering af den humanitære folkeret og styrket politisk dialog målrettet mod at forbedre konfliktforebyggelse og afslutning på væbnede konflikter rundt om i verden så hurtigt som muligt; opfordrer EU og medlemsstaterne til at arbejde hen imod opnåelse af bedre resultater i den kommende mellemstatslige proces med henblik på at udfinde måder til at forbedre implementeringen af den humanitære folkeret som aftalt på den 32. internationale konference for Røde Kors og Røde Halvmåne i december 2015;
12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder, regeringerne og parlamenterne i EU's medlemsstater, FN's generalsekretær, formanden for FN's Generalforsamling samt regeringerne i FN's medlemsstater.