Mødedokument
20.4.2016
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0361/2016
forretningsordenens artikel 128, stk. 5
om angreb på sygehuse og skoler som krænkelser af den humanitære folkeret
( 2016/2662(RSP) )
Heidi Hautala, Judith Sargentini, Molly Scott Cato, Michel Reimon, Barbara Lochbihler, Jean Lambert
for Verts/ALE-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om angreb på sygehuse og skoler som krænkelser af den humanitære folkeret
( 2016/2662(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-instrumenter på menneskerettighedsområdet,
– der henviser til Genèvekonventionerne og andre retlige instrumenter vedrørende humanitær folkeret,
– der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 8. december 2009 om fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret,
– der henviser til Den Europæiske Unions ajourførte retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret[1],
– der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 2. februar 2016 med titlen "One humanity, shared responsibility" til det humanitære verdenstopmøde,
– der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolution 1998 (2011), vedtaget den 12. juli 2011, og resolution 2143 (2014), vedtaget den 7. marts 2014, om beskyttelse af børn, der er berørt af væbnede konflikter,
– der henviser til FN's Generalforsamlings resolution (A/RES/64/290) af 9. juli 2010 om undervisningsret i nødsituationer,
– der henviser til erklæringen fra maj 2015 om trygge skoler (Safe Schools Declaration), som blev åbnet for støttetilkendegivelser på Oslo-konferencen om trygge skoler arrangeret af det norske udenrigsministerium i maj 2015, og de tilknyttede retningslinjer for beskyttelse af skoler og universiteter mod militær anvendelse under væbnede konflikter,
– der henviser til resolutionen af 10. december 2015 fra den 32. internationale konference for Røde Kors og Røde Halvmåne om styrkelse af overholdelsen af den humanitære folkeret,
– der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om den humanitære situation i Yemen[2],
– der henviser til sin beslutning af 12. februar 2015 om den humanitære krise i Irak og Syrien, særlig i forbindelse med IS[3],
– der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 om forberedelse til det humanitære verdenstopmøde: udfordringer og muligheder for humanitær bistand[4]
– der henviser til forespørgsel til Rådet om angreb på sygehuse og skoler som krænkelser af den humanitære folkeret ( O-000063/2016 – B8-0361/2016 ),
– der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at den humanitære folkerets udvikling og styrkelse over de sidste 150 år udgør en grundlæggende præstation for menneskeheden; der henviser til, at det første humanitære verdenstopmøde vil blive afholdt i Istanbul den 23.-24. maj 2016; der henviser til, at FN's generalsekretær i sin rapport "One humanity, shared responsibility" til det humanitære verdenstopmøde gør opmærksom på det, han kalder "den skrupelløse og brutale udhuling af respekten for internationale menneskerettigheder og humanitær ret" i væbnede konflikter, som truer med at skrue tiden tilbage til en æra med krig uden begrænsninger; der henviser til, at det i rapporten bemærkes, at det bidrager til denne udhuling, når der hverken bliver stillet krav om eller gjort forsøg på at fremme respekt for vores fælles normer eller på at støtte eksisterende retshåndhævelse, overvågning og kontrolmekanismer;
B. der henviser til, at den humanitære folkeret skal afbøde virkningerne af væbnede konflikter ved at beskytte dem, der ikke eller ikke længere deltager i konflikten, og ved at fastsætte regler for krigsførelsens midler og metoder;
C. der henviser til, at det internationale samfund har været vidne til en gruopvækkende bølge af angreb på hospitaler og skoler i væbnede konflikter rundt om i verden, senest bl.a. i Yemen, Afghanistan, Syrien og de besatte palæstinensiske områder; der henviser til, at der har været rapporteret, at syriske og russiske styrker målrettet går efter hospitaler som en krigsstrategi i den syriske konflikt;
D. der henviser til, at hospitaler og sundhedspersonale er særligt beskyttet i henhold til den humanitære folkeret, og at det udgør en alvorlig krænkelse af den humanitære folkeret at gå målrettet efter civile og civil infrastruktur samt andre tiltag, der berører sundhedsydelser, herunder nægtelse af adgang;
E. der henviser til, at 52 stater, herunder mange, men ikke alle EU-medlemsstater, pr. 14. marts 2016 havde tilsluttet sig erklæringen om trygge skoler, der blev vedtaget på Oslo-konferencen om trygge skoler afholdt i maj 2015;
F. der henviser til, at Udenrigsrådet ved vedtagelsen af EU's retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret understregede betydningen af effektivt at tackle problemet med fortidens alvorlige krænkelser ved at støtte passende mekanismer for ansvarsplacering og fremhævede den centrale rolle, som Den Internationale Straffedomstol kan spille i sager, hvor den eller de pågældende stater ikke kan eller ikke vil udøve deres retlige kompetence; der henviser til, at EU's retningslinjer forpligter de "relevante rådsgrupper" til at overvåge situationer, hvor den humanitære folkeret kan finde anvendelse, og i sådanne tilfælde anbefale foranstaltninger til fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret; der henviser til, at krænkelser af den humanitære folkeret også begås af væbnede styrker fra stater, som ikke er deltagerstater i Den Internationale Strafferetsdomstol;
G. der henviser til, at Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) mellem 2012 og 2015 organiserede en større høringsproces om, hvordan man styrker den retlige beskyttelse af ofre for væbnede konflikter, og hvordan man kan øge effektiviteten af mekanismerne til overvågningen af overholdelsen af den humanitære folkeret;
H. der henviser til, at de deltagende stater i den 32. internationale konference for Røde Kors og Røde Halvmåne i december 2015 i sidste ende ikke var i stand til at blive enige om ICRC's og den schweiziske regerings forslag til en ny mekanisme til styrkelse af overholdelsen af den humanitære folkeret; der henviser til, at den foreslåede nye mekanisme ville have medført afholdelse af et årligt møde mellem de stater, der har tiltrådt Genèvekonventionerne; der henviser til, at de deltagende stater blev enige om at iværksætte en ny mellemstatslig proces for at finde metoder til at forbedre gennemførelsen af den humanitære folkeret med henblik på at præsentere resultatet på den næste internationale konference i 2019;
1. bekræfter den humanitær folkerets grundlæggende bidrag til den moderne historie om medmenneskelighed og opfordrer alle FN's medlemsstater til at benytte det humanitære verdenstopmøde til at bekræfte betydningen af humanitær folkeret og den beskyttelse, som den giver;
2. fordømmer angrebene på hospitaler og skoler og andre civile mål, der fortsat finder sted i alarmerende grad i væbnede konflikter rundt om i verden; mindre alle parter om, at hospitaler og sundhedspersonale udtrykkeligt er beskyttet i henhold til den humanitære folkeret, og at det er en krigsforbrydelse målrettet at gå efter civile og civil infrastruktur;
3. opfordrer EU og dets medlemsstater til at se det fulde omfang af denne nødsituation i øjnene og hurtigst muligt udarbejde en konkret handlingsplan med faste tidsfrister med det formål at bruge deres indflydelse til at standse disse krænkelser og overgreb og støtte upartiske og uafhængige undersøgelser af alle påståede krænkelser af den humanitære folkeret;
4. hylder de internationale og lokale sundhedsfagfolk, undervisere og humanitære hjælpearbejdere, der opererer i konfliktramte områder, og som udviser beundringsværdigt mod og engagement;
5. insisterer på, at det er absolut nødvendigt at bevare sundheds- og uddannelsesfaciliteter som neutrale, beskyttede steder under væbnede konflikter; udtrykker bekymring over den uklare skelnen mellem humanitære og militære aktører og misbrug af humanitære indsatser til militære eller politiske formål, hvilket undergraver reelle humanitære indsatser og deres personale og bringer dem i fare; beklager i denne forbindelse, at militærets rolle i forbindelse med den humanitære bistand ikke blev behandlet i Kommissionens meddelelse om det humanitære verdenstopmøde;
6. fremhæver betydningen af styrkede internationale efterforsknings- og domsstrukturer, herunder Den Internationale Straffedomstol, som et supplement til de nationale rammer med henblik på at bringe de straffrie tilstande for overtrædelser af den humanitære folkeret til ophør; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til fortsat at fremme Romstatuttens universalitet og bevare Romstatuttens integritet, og til fortsat at støtte Den Internationale Strafferetsdomstol og civilsamfundsorganisationer, der er engageret i den globale bekæmpelse af straffrihed;
7. beklager, at en række af EU's og dets medlemsstaters nære partnere har gjort sig skyldige i alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret, herunder angreb på hospitaler og skoler, hvilket for nyligt blev illustreret af amerikanske luftangreb mod Læger uden Grænser-faciliteter i Afghanistan, den saudiarabisk-ledede militære koalition i Yemen og det israelske angreb på Gaza i sommeren 2014; opfordrer EU til at udnytte alle de bilaterale værktøjer, det har til sin rådighed, til effektivt at fremme sine partneres overholdelse af den humanitære folkeret, herunder gennem politiske dialog, og, hvis en sådan dialog ikke giver resultater, at overveje andre foranstaltninger i overensstemmelse med EU's retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret; opfordrer mere generelt EU til at støtte initiativer, der tager sigte mod at udbrede kendskabet til humanitær folkeret og god praksis for dens anvendelse;
8. opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at iværksætte et initiativ, der tager sigte mod at indføre en våbenembargo mod lande, der er anklaget for alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret, navnlig med hensyn til de målrettede angreb på civile infrastrukturer; understreger, at den fortsatte udstedelse af tilladelser til eksport af våben til sådanne lande udgør en overtrædelse af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008[5];
9. understreger, at ikkestatslige aktører, herunder private militær- og sikkerhedsselskaber, kan være ansvarlige for krænkelser af den humanitære folkeret; gentager i denne sammenhæng sin absolutte fordømmelse af de seneste angreb af terrorgrupper i Nigeria og Pakistan på skoler og børn; foreslår, at man undersøger muligheden for at anvende og udvide EU’s fælles holdning om våbeneksport til også at omfatte overførsel af våbeneksport-relaterede tjenesteydelser, såsom konsulentvirksomhed, og andre EU-baserede private militærselskabers aktiviteter i tredjelande; opfordrer endvidere til, at der indføres en fælles EU-tilgang til spørgsmålet om flydende våbenlagre;
10. anerkender betydningen af EU's retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret, men beklager, at gennemførelsen heraf i EU-institutionerne og medlemsstaterne og kendskabet blandt offentligt ansatte fortsat er yderst utilstrækkeligt;
11. opfordrer Udenrigsrådet og næstformanden/den højtstående repræsentant til at revidere den nuværende fordeling af ansvarsområder, ifølge hvilken implementeringen af retningslinjerne for humanitær folkeret henhører under Rådets arbejdsgruppe om folkeret; understreger i den forbindelse, at EU's retningslinjer forpligter de "relevante rådsgrupper" til at overvåge situationer, hvor den humanitære folkeret kan finde anvendelse, og i sådanne tilfælde anbefale foranstaltninger til fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret; opfordrer de relevante rådsgrupper, navnlig Rådets Menneskerettighedsgruppe (COHOM), til at bruge dette mandat til at adressere den nuværende akutte krise, som overholdelsen befinder sig i; opfordrer EU og medlemsstaterne til at skabe mere åbenhed om gennemførelsen af retningslinjerne i konkrete konfliktsituationer, navnlig i EU’s årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden;
12. minder om den holdning, der er anlagt i EU-retningslinjerne, nemlig at det i det nødvendige omfang bør overvejes at trække på Den Internationale Undersøgelseskommission (IHFFC), der er nedsat ved artikel 90 i tillægsprotokol nr. I til Genèvekonventionerne af 1949, da denne kan bidrage til at fremme respekten for den humanitære folkeret i kraft af sin factfindingkapacitet og sin mæglingsfunktion; konstaterer, at IHFFC's kapaciteter ikke er blevet udnyttet, og opfordrer indtrængende Rådet, medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til seriøst at overveje at aktivere denne kommission for første gang siden dens oprettelse, med henblik på at tage angrebene på hospitaler og skoler op som en akut krisesituation for så vidt angår respekten for den humanitære folkeret; opfordrer alle EU's medlemsstater (og derfor Frankrig og Letland) til at anerkende den kompetence, der er tillagt IHFFC;
13. bemærker med bekymring, at det internationale samfund på nuværende tidspunkt kun har begrænset institutionelt råderum til at håndtere fælles problemer vedrørende gennemførelsen af den humanitære folkeret; beklager i denne forbindelse, at deltagerlandene på den 32. internationale kongres for Røde Kors og Røde Halvmåne i december 2015 ikke nåede til enighed om en ny mekanisme, der ville have styrket forvaltningssystemet for den humanitære folkeret;
14. glæder sig over tilsagnet fra EU og dets medlemsstater til ICRC om kraftigt at støtte etableringen af en effektiv mekanisme til at styrke overholdelsen af den humanitære folkeret, men opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at aflægge beretning til Parlamentet om sine mål og strategi for så vidt angår gennemførelsen af dette tilsagn i den kommende mellemstatslige proces; insisterer i denne forbindelse på behovet for en international mekanisme, der kan sammenlignes med det omfattende menneskerettighedssystem under FN, til at overvåge og indsamle data og rapportere om krænkelser af den humanitære folkeret; giver i denne forbindelse udtryk for sin fulde støtte til regelmæssige offentlige møder mellem parterne til Genèvekonventionerne – som det er tilfældet for andre FN-konventioner – med henblik på at vurdere de kontraherende parters opfyldelse af deres forpligtelser;
15. bifalder EU's og medlemsstaternes praksis med at give tilsagn over for ICRC; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til regelmæssigt at rapportere om gennemførelsen af disse tilsagn, især ved at medtage et detaljeret afsnit herom i kapitlet om humanitær folkeret i Rådets årsberetning om menneskerettighederne;
16. opfordrer medlemsstaterne til at foregå med et godt eksempel og leve op til deres forpligtelser til at ratificere de vigtigste humanitære folkeretlige instrumenter og andre relevante retsakter, som har indvirkning på den humanitære folkeret; beklager især den omstændighed, at syv medlemsstater endnu ikke har ratificeret konventionen om klyngeammunition, kun 12 har ratificeret konventionen om tvungen forsvinding og én medlemsstat stadig ikke har ratificeret traktaten om våbenhandel; opfordrer medlemsstaterne til omgående at træffe foranstaltninger for at rette op på denne situation;
17. opfordrer indtrængende alle medlemsstater til uden yderligere forsinkelse at tilslutte sig erklæringen om trygge skoler samt de anbefalinger, der blev givet på den 32. internationale konference for Røde Kors og Røde Halvmåne;
18. opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte et globalt forbud mod anvendelse af hvid fosforammunition, navnlig gennem indgåelsen en ny protokol til konventionen om visse konventionelle våben, som forbyder anvendelsen af sådanne våben;
19. opfordrer indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant og medlemsstaterne til at støtte resolutionerne fra FN's Generalforsamlings resolutioner om våben med forarmet uran og udvikle en fælles EU-holdning, som bedre afspejler Parlamentets gentagne opfordringer til et globalt forsigtighedsmoratorium og udvikling af den globale konsensus om potentielle risici for folkesundheden, administrative byrder efter konflikter og de økonomiske omkostninger, der er forbundet med anvendelsen af sådanne våben;
20. opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har indført et forbud mod investering i virksomheder, der producerer, handler med eller på anden måde udøver erhvervsmæssig handel i forbindelse med landminer, til at gøre dette hurtigst muligt;
21. insisterer på betydningen af at sikre sammenhæng i EU's politik over for situationer med besættelse og annektering af territorier; minder om, at den humanitære folkeret bør være ledetråden for EU's politik over for alle sådanne situationer, herunder i tilfælde af langvarig besættelse som i Palæstina, Vestsahara og den nordlige del af Cypern og de mange fastlåste konflikter i landene i det østlige partnerskab;
22. gentager sin alvorlige bekymring over anvendelsen af bevæbnede droner uden for de internationale retlige rammer, og beklager, at dets opfordring til Rådet til at vedtage en fælles EU-holdning om anvendelsen af bevæbnede droner stadig ikke er blevet besvaret; insisterer på behovet for, at EU og dets medlemsstater fremmer øget gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med anvendelsen af bevæbnede droner; opfordrer endnu en gang indtrængende Rådet til at vedtage en politik om forbud mod brugen af automatiske våbensystemer;
23. understreger, at asymmetrisk krigsførelse og terrorbekæmpelse ikke kan begrunde en lempeligere anvendelse eller tilsidesættelse af international humanitær ret; beklager den negative virkning, som terrorbekæmpelsesforanstaltninger har på den humanitære indsats, herunder forøgelse af de administrative procedurer for indkøb og sikkerhedskontrollen af partnere, hvilket i væsentligt omfang hindrer levering af bistand til befolkningsgrupper i områder, hvor væbnede grupper, der er udpeget som terrorister, kan være aktive; understreger, at foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme ikke bør undergrave humanitær indsatser og nøje bør overholde menneskerettighederne og den humanitære folkeret;
24. udtrykker sin bekymring over den manglende gennemsigtighed og rapportering til offentligheden om de militære angreb udført af eller med deltagelse af EU's medlemsstater i forbindelse med internationale koalitioner, herunder mod Islamisk Stat i Syrien og Irak; opfordrer medlemsstaterne til at fremlægge nøjagtige oplysninger om deres militære deltagelse i sådanne koalitioner og de foranstaltninger, der er truffet for at sikre fuld overholdelse af den humanitære folkeret;
25. opfordrer indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant til at ændre og tilpasse de relevante dokumenter og retningslinjer vedrørende planlægning og gennemførelse af militære operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), herunder EU's koncept for magtanvendelse; opfordrer indtrængende militære øverstbefalende til at formulere tilstrækkeligt klare og præcise regler for magtanvendelse, således at soldater nemt kan overholde reglerne i den humanitære folkeret;
26. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder, regeringerne og parlamenterne i EU's medlemsstater, FN's generalsekretær, formanden for FN's Generalforsamling samt regeringerne i FN's medlemsstater.