Mødedokument
20.4.2016
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0361/2016
jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5
om angreb på sygehuse og skoler som krænkelser af den humanitære folkeret
( 2016/2662(RSP) )
Elena Valenciano, Linda McAvan, Enrique Guerrero Salom, Pier Antonio Panzeri, Norbert Neuser, Marlene Mizzi
for S&D-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om angreb på sygehuse og skoler som krænkelser af den humanitære folkeret
( 2016/2662(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-instrumenter på menneskerettighedsområdet,
– der henviser til Genèvekonventionerne og andre retlige instrumenter vedrørende humanitær folkeret,
– der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol,
– der henviser til Rådets konklusioner af 10.-11. december 2015 om forberedelsesprocessen til det humanitære verdenstopmøde,
– der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 8. december 2009 om fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret,
– der henviser til Den Europæiske Unions ajourførte retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret[1],
– der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 2. februar 2016 med titlen "One humanity, shared responsibility" til det humanitære verdenstopmøde,
– der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolution 1998 (2011), vedtaget den 12. juli 2011, og resolution 2143 (2014), vedtaget den 7. marts 2014, om beskyttelse af børn, der er berørt af væbnede konflikter,
– der henviser til FN's Generalforsamlings resolution (A/RES/64/290) af 9. juli 2010 om undervisningsret i nødsituationer,
– der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolution 1502 (2003), vedtaget den 26. august 2003, om vold mod humanitære hjælpearbejdere og resolution 2175 (2014), vedtaget den 29. august 2014, om beskyttelse af civile i væbnede konflikter,
– der henviser til erklæringen fra maj 2015 om trygge skoler (Safe Schools Declaration) og de tilknyttede retningslinjer for beskyttelse af skoler og universiteter mod militær anvendelse under væbnede konflikter,
– der henviser til resolutionen af 10. december 2015 fra den 32. internationale konference for Røde Kors og Røde Halvmåne om styrkelse af overholdelsen af den humanitære folkeret,
– der henviser til Den Internationale Røde Kors Komités rapport om "Health Care in Danger"-projektet og komitéens rapport om vold mod sundhedsfaciliteter og -personale,
– der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om den humanitære situation i Yemen[2],
– der henviser til sin beslutning af 26. november 2015 om undervisning for børn i nødsituationer og under langvarige kriser[3],
– der henviser til sin beslutning af 12. februar 2015 om den humanitære krise i Irak og Syrien, særlig i forbindelse med IS[4],
– der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 om forberedelse til det humanitære verdenstopmøde: udfordringer og muligheder for humanitær bistand[5],
– der henviser til forespørgsel til Rådet om angreb på sygehuse og skoler som krænkelser af den humanitære folkeret ( O-000063/2016 – B8-0361/2016 ),
– der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,
A. der påpeger, at angreb på humanitære hjælpearbejdere nu hører til dagens orden og har nået et alarmerende niveau;
B. der henviser til, at det internationale samfund har været vidne til en gruopvækkende bølge af angreb på hospitaler og skoler i væbnede konflikter rundt om i verden samt en hidtil uset stigning i nægtelse af adgang til og ydelse af humanitær bistand, henrettelse af civilpersoner og humanitært personale, frihedsberøvelse under forfærdelige forhold og brug af civile som gidsler eller slaver;
C. der påpeger, at FN's Sikkerhedsråd har en vigtig rolle at spille med hensyn til at sikre respekten for de folkeretlige bestemmelser, der er relevante for beskyttelsen af alle humanitære hjælpearbejdere;
D. der påpeger, at stater har det primære ansvar for at hjælpe og beskytte dem, der opholder sig på deres område, og bør arbejde for et stærkere og bedre samarbejde mellem stater om forebyggende foranstaltninger, der kan forhindre krænkelser i at opstå;
E. der henviser til, at der er en kunstig sondring mellem internationalt og lokalt personale med hensyn til øget beskyttelse af humanitære hjælpearbejdere; der henviser til, at lokale humanitære hjælpearbejdere sjældent er dækket af de samme sikkerhedsordninger som deres internationale kolleger;
F. der henviser til, at Romstatutten definerer angreb mod humanitære hjælpearbejdere som krigsforbrydelser;
G. der henviser til, at 124 stater i marts 2016 var parter i statutten for Den Internationale Straffedomstol (Romstatutten), medens 31 lande stadig kun har undertegnet, men ikke ratificeret statutten, og 41 FN-medlemsstater hverken har undertegnet eller tiltrådt statutten;
H. der henviser til, at tre signatarstater – Israel, Sudan og USA – har meddelt FN's generalsekretær, at de ikke længere ønsker at være part i statutten og som sådan ikke anser sig for at være retligt bundet af deres tidligere repræsentanters underskrift af statutten;
I. der påpeger, at gerningsmændene til angreb mod humanitære hjælpearbejdere bør drages til ansvar;
J. der henviser til, at det første humanitære verdenstopmøde vil blive afholdt i Istanbul den 23.-24. maj 2016; der henviser til, at FN's generalsekretær i sin rapport "One humanity, shared responsibility" til det humanitære verdenstopmøde gør opmærksom på det, han kalder "den skrupelløse og brutale udhuling af respekten for internationale menneskerettigheder og humanitær ret" i væbnede konflikter, som truer med at sætte os tilbage til en tid, hvor der ikke var nogen grænser for krig; der henviser til, at det i rapporten bemærkes, at det bidrager til denne udhuling, når der hverken bliver stillet krav om eller gjort forsøg på at fremme respekt for vores fælles normer eller på at støtte eksisterende retshåndhævelse, overvågning og kontrolmekanismer;
K. der henviser til, at den humanitære folkeret har til formål at afbøde virkningerne af væbnede konflikter ved at beskytte dem, der ikke – eller ikke længere – deltager direkte i fjendtligheder, og ved at fastsætte regler for krigsførelsens midler og metoder;
L. der henviser til, at hospitaler og sundhedspersonale nyder specifik beskyttelse i den humanitære folkeret, og at overlagte angreb på civile og civil infrastruktur betragtes som en alvorlig krænkelse af den humanitære folkeret;
M. der henviser til, at Romstatutten understreger, at overlagte angreb på bygninger, der er indrettet til religiøse, uddannelsesmæssige, kunstneriske, videnskabelige eller velgørende formål, eller historiske monumenter, er en krigsforbrydelse;
N. der henviser til, at ukrænkeligheden af FN's lokaler og ejendom, herunder skoler og sundhedscentre, er fastlagt i konventionen af 1946 om privilegier og immuniteter for De Forenede Nationer;
O. der henviser til, at Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) endvidere har erklæret, at pligten til at efterforske formodede krigsforbrydelser er en regel i den internationale humanitære sædvaneret, som finder anvendelse på både internationale og lokale væbnede konflikter;
P. der henviser til, at 52 stater, herunder adskillige, men ikke alle EU-medlemsstater, pr. 14. marts 2016 havde tilsluttet sig erklæringen om trygge skoler (Safe Schools Declaration), der blev vedtaget på Oslo-konferencen om trygge skoler afholdt i maj 2015;
Q. der henviser til, at Udenrigsrådet ved vedtagelsen af EU's retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret understregede betydningen af effektivt at tackle problemet med fortidens alvorlige krænkelser ved at støtte passende ansvarlighedsmekanismer og fremhævede den vigtige rolle, som Den Internationale Straffedomstol (ICC) kan spille i sager, hvor den eller de pågældende stater ikke kan eller ikke vil udøve deres retlige kompetence; der henviser til, at EU's retningslinjer forpligter de "relevante rådsgrupper" til at overvåge situationer, hvor den humanitære folkeret kan finde anvendelse, og til i sådanne tilfælde at anbefale foranstaltninger til fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret (punkt 15, litra a));
R. der henviser til, at ICRC mellem 2012 og 2015 organiserede en større høringsproces om, hvordan man styrker den retlige beskyttelse af ofre for væbnede konflikter, og hvordan man kan øge effektiviteten af mekanismerne til overvågning af overholdelsen af den humanitære folkeret; der henviser til, at ICRC med sit "Health Care in Danger"-initiativ har forsøgt at adressere problemet med vold mod patienter og sundhedspersonale, -faciliteter og -køretøjer og at sikre sikker adgang til og levering af sundhedsydelser i væbnede konflikter og andre nødsituationer;
S. der henviser til, at de deltagende stater i den 32. internationale konference for Røde Kors og Røde Halvmåne i december 2015 i sidste ende ikke var i stand til at blive enige om ICRC's og den schweiziske regerings forslag til en ny mekanisme til styrkelse af overholdelsen af den humanitære folkeret; der henviser til, at den foreslåede nye mekanisme ville have medført afholdelse af et årligt møde mellem de stater, der har tiltrådt Genèvekonventionerne; der henviser til, at de deltagende stater blev enige om at iværksætte en ny mellemstatslig proces for at finde metoder til at forbedre gennemførelsen af den humanitære folkeret med henblik på at præsentere resultatet på den næste internationale konference i 2019;
1. finder den mindskede respekt for den humanitære folkeret dybt beklagelig og udtrykker chok og alvorlig bekymring over de dødbringende angreb på hospitaler og skoler, der finder sted med stadig mere foruroligende hyppighed under væbnede konflikter rundt om i verden, hvor patienter, elever, sundheds- og undervisningspersonale, humanitære hjælpearbejdere og familiemedlemmer er blevet mål og ofre, samtidig med at international fordømmelse sjældent fører til uafhængig efterforskning og reel ansvarsplacering; opfodrer EU's medlemsstater, EU-institutionerne og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant (NF/HR) til at se det fulde omfang af denne nødsituation i øjnene og hurtigst muligt udarbejde en konkret handlingsplan med faste tidsfrister, der under fuld udnyttelse af EU's og medlemsstaternes indflydelse kan sikre, at der implementeres præventive foranstaltninger, og at disse overtrædelser og overgreb bringes til ophør;
2. fordømmer angrebene på hospitaler og skoler, som er forbudt i henhold til folkeretten, og påpeger, at sådanne handlinger kan udgøre alvorlige brud på Genèvekonventionen af 1949 og krigsforbrydelser i henhold til Romstatutten; udtrykker sin overbevisning om, at bevarelsen af sundheds- og uddannelsessituationer som neutrale, beskyttede steder under væbnede konflikter forudsætter, at de brutale angreb, der har fundet sted, gøres til genstand for gennemskuelige, uafhængige og uvildige efterforskninger, og at der finder en reel ansvarsplacering sted for de begåede forbrydelser;
3. anmoder EU og dets medlemsstater om at sætte fjernelsen af den kunstige rangordning og sondring mellem internationalt og lokalt personale for så vidt angår øget beskyttelse for alle humanitære hjælpearbejdere, på dagsordenen i FN og FN's Sikkerhedsråd;
4. opfordrer EU og dets medlemsstater til at give deres fulde opbakning til FN's generalsekretærs opfordring til alle FN's medlemslande om at benytte det humanitære verdenstopmøde som anledning til at bekræfte deres tilsagn om at beskytte civile og sikre menneskerettighederne for alle ved at respektere, implementere og promovere de regler, som de allerede har vedtaget; fremhæver den betydning, som FN's generalsekretær tillægger styrkelsen af de internationale efterforsknings- og domsstrukturer, herunder ICC, som et supplement til de nationale rammer med henblik på at bringe straffriheden for overtrædelser af den humanitære folkeret til ophør;
5. opfordrer EU, dets medlemsstater og andre internationale donorer til på det humanitære verdenstopmøde at give tilsagn om fuld efterlevelse af alle de foreslåede centrale forpligtelser på mødets "dagsorden for menneskeheden", som fokuserer på at mindske de humanitære konsekvenser af fjendtligheder og muliggøre en humanitær indsats;
6. opfordrer EU og dets medlemsstater til at rette en indtrængende opfordring til FN's Sikkerhedsråd om at anvende alle til rådighed stående midler, f.eks. målrettede foranstaltninger, organisering af factfindingmissioner og undersøgelseskommissioner, eller retslige mekanismer såsom henvisninger til ICC, at afstå fra at bruge vetoretten i Sikkerhedsrådets afgørelser vedrørende humanitære aktioner, at øge respekten for de folkeretlige bestemmelser om beskyttelse af humanitære hjælpearbejdere og at sikre, at handlinger, der kan udgøre en krænkelse af disse bestemmelser, systematisk efterforskes, og at de personer, der mistænkes for at være gerningsmændene hertil, retsforfølges;
7. opfordrer EU og dets medlemsstater til at anmode FN's Sikkerhedsråd om at minde parterne om deres pligt til at overholde retsreglerne og fordømme dem, når de ikke gør det, idet der bør indføres målrettede foranstaltninger mod dem, som begår gentagne krænkelser, samtidig med at det sikres, at skillelinjerne mellem politiske, militære og humanitære mål ikke udviskes i fredsforhandlinger og fredsbevaringsmandater;
8. anerkender betydningen og den enestående karakter af EU's retningslinjer om fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret, idet ingen andre stater eller organisationer har vedtaget et tilsvarende dokument; udtrykker dog betænkeligheder ved effektiviteten af EU-institutionernes og medlemsstaternes gennemførelse af EU-retningslinjerne;
9. opfordrer Udenrigsrådet og NF/HR til at anmode EU's missionschefer og de relevante EU-repræsentanter (cheferne for EU's henholdsvis civile og militære operationer og EU's særlige repræsentanter) om at opstille en liste over tilfælde af alvorlig krænkelse af den humanitære folkeret;
10. opfordrer – med henblik på at sikre, at EU-politikker og -tiltag vedrørende humanitær folkeret udformes på en sammenhængende og effektiv vis – Udenrigsrådet og NF/HR til at gennemgå den nuværende fordeling af ansvarsområder, ifølge hvilken gennemførelsen af retningslinjerne for humanitær folkeret primært henhører under Rådets arbejdsgruppe om folkeret under forsæde af Rådets formandskab; understreger i den forbindelse, at EU's retningslinjer forpligter de "relevante rådsgrupper" til at overvåge situationer, hvor den humanitære folkeret kan finde anvendelse, og i sådanne tilfælde anbefale foranstaltninger til fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret (punkt 15, litra a)); opfordrer de relevante rådsgrupper til at bruge dette mandat til at adressere den nuværende akutte krise, som overholdelsen befinder sig i;
11. opfordrer alle de FN-medlemsstater, der har undertegnet Romstatutten, til at undertegne og/eller ratificere statutten for at sikre, at den internationale strafferet virkelig bliver global og universel;
12. minder om den holdning, der er anlagt i EU-retningslinjerne, nemlig at det i nødvendigt omfang bør overvejes at trække på Den Internationale Undersøgelseskommission (IHFFC), der er nedsat ved artikel 90 i tillægsprotokol nr. I til Genèvekonventionerne af 1949, da denne kan bidrage til at fremme respekten for den humanitære folkeret i kraft af sin factfindingkapacitet og sin mæglingsfunktion konstaterer, at IHFFC's kapaciteter aldrig er blevet brugt, og opfordrer indtrængende Rådet, EU-medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at anmode om en undersøgelse ud fra en påstand om, at angrebene på hospitaler og skoler bør tages op som en akut krisesituation for så vidt angår respekten for den humanitære folkerets standarder;
13. opfordrer EU's medlemsstater og det internationale samfund til at styrke IHFFC's rolle og lette dens indsats i forbindelse med såvel internationale som lokale væbnede konflikter ved at udvide dens ad hoc-jurisdiktionskompetence; minder om, at IHFFC formelt tilbød Afghanistan og USA sin mellemkomst efter angrebet på Kunduz-hospitalet i oktober 2015;
14. konstaterer med bekymring, at det internationale samfund på nuværende tidspunkt kun har begrænset institutionelt råderum til at håndtere fælles problemer vedrørende gennemførelsen af den humanitære folkeret; beklager i denne forbindelse, at de deltagende stater i den 32. internationale konference for Røde Kors og Røde Halvmåne i december 2015 ikke formåede at nå til enighed om en ny mekanisme, der kunne have styrket governance-systemet for den humanitære folkeret via afholdelse af årlige møder, hvor staterne kunne udbygge deres dialog, og indførelse af periodiske indberetninger om den nationale overholdelse af den humanitære folkeret; opfordrer EU og dets medlemsstater til at arbejde sammen om at opnå et bedre resultat i den kommende mellemstatslige proces;
15. opfordrer FN's generalsekretær til at fremme kampagner til sikring af, at alle aktører, herunder ikke-statslige væbnede grupper, er bevidste om deres forpligtelser i henhold til folkeretten, opfylder deres forpligtelser til at lette den humanitære bistand til og beskyttelsen af mennesker inden for deres indflydelsessfære, f.eks. ved udstedelse af direktiver til deres krigere, og til at offentliggøre adfærdskodekser og udstede stående ordrer, som afspejler deres forpligtelser i henhold til den humanitære folkeret;
16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder, regeringerne og parlamenterne i EU's medlemsstater, FN's generalsekretær, formanden for FN's Generalforsamling samt regeringerne i FN's medlemsstater.