Mødedokument
10.5.2016
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
om Kinas status som markedsøkonomi
( 2016/2667(RSP) )
Emma McClarkin, Roberts Zīle
for ECR-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om Kinas status som markedsøkonomi
( 2016/2667(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til EU's antidumpinglovgivning (Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab[1]),
– der henviser til protokollen om Kinas tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), særlig afsnit 15,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at Den Europæiske Union og Kina er to af de største handelsaktører i verden, at Kina er EU's næststørste handelspartner, og at EU er Kinas største handelspartner, idet samhandelen beløber sig til mere end 1 mia. EUR om dagen;
B. der henviser til, at enhver beslutning om, hvordan der tages hensyn til, at afsnit 15, litra a), nr. ii), i protokollen om Kinas tiltrædelse af WTO ophører med at gælde, og om håndteringen af ulovlig dumpingimport og subsidieret indførsel fra Kina efter december 2016 – som et centralt princip – skal sikre, at EU-retten fortsat overholder WTO-reglerne;
C. der henviser til, at de eksakte retsvirkninger af, at afsnit 15, litra a), nr. ii), i tiltrædelsesprotokollen ophører med at gælde som den metode, der anvendes til at fastlægge den normale værdi i forbindelse med antidumpingforanstaltninger vedrørende Kina, skal undersøges og analyseres, herunder retsvirkningen af de resterende dele af afsnit 15;
1. gentager betydningen af EU's strategiske partnerskab med Kina, hvori handel og investering spiller en vigtig rolle;
2. noterer sig, at afsnit 15, litra a), nr. ii), i tiltrædelsesprotokollen ophører med at gælde den 11. december 2016; tilskynder Kommissionen til, hvor det er relevant, at overveje, hvilke ændringer der muligvis skal afspejles i EU-retten for at tage hensyn til, at dette afsnit ophører med at gælde;
3. insisterer på, at ethvert forslag, som Kommissionen overvejer at fremlægge for at tage hensyn til, at visse dele af tiltrædelsesprotokollen ophører med at gælde, bør være solidt baseret på følgende fire centrale principper:
• behovet for at sikre, at EU-retten er i fuld overensstemmelse med EU's forpligtelser, der følger af dets WTO-forpligtelser og -tilsagn og de retlige konsekvenser af ændringer til visse dele af afsnit 15 i tiltrædelsesprotokollen
• behovet for ikke alene at tage hensyn til de specifikke retsvirkninger af, at afsnit 15, litra a), nr. ii), ophører med at gælde, men også sikre, at de afsnit i tiltrædelsesprotokollen, som fortsat gælder efter den 11. december 2016, får fuld juridisk betydning
• behovet for at sikre, at EU, som et spørgsmål af stor og afgørende betydning, bevarer en fuldstændig og fortsat mulighed for at træffe rettidige, nødvendige og effektive foranstaltninger til håndtering af konkurrencebegrænsende markedspraksisser, som udøves af EU's handelspartnere, og som skader EU's industri, og for at sikre, at EU's virksomheder fortsat har lige vilkår på globalt plan
• behovet for, at ethvert lovforslag baseres på en omhyggelig og velfunderet vurdering af ikke alene de retlige aspekter af enhver ændring, men også af de mellemlang- og langsigtede økonomiske, sociale, industrielle, miljømæssige og strategiske virkninger, der kan opstå som en konsekvens heraf;
4. anmoder om, at en sådan afspejling ikke berører processen vedrørende den mere generelle reform af EU's handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, og at Kommissionen ikke fremsætter forslag i Parlamentets ferieperiode;
5. anmoder om, at Kommissionen overvejer at udarbejde en klar og effektiv strategi til tildeling af markedsøkonomisk status til tredjelande, ikke blot for at sikre, at europæiske virksomheder har lige vilkår, men også for at fortsætte kampen mod alle former for konkurrencebegrænsende adfærd og markedsforvridning;
6. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.