Mødedokument
1.6.2016
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
om situationen i Venezuela
( 2016/2699(RSP) )
Francisco Assis, Ramón Jáuregui Atondo, Carlos Zorrinho, Marlene Mizzi, Doru-Claudian Frunzulică, Claudia Țapardel, Nicola Caputo, Nicola Danti, Pier Antonio Panzeri, Nikos Androulakis, Karoline Graswander-Hainz, Knut Fleckenstein, Enrique Guerrero Salom, Sergio Gutiérrez Prieto, Ana Gomes, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Jonás Fernández, Juan Fernando López Aguilar, Victor Boştinaru
for S&D-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Venezuela
( 2016/2699(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Venezuela, navnlig beslutning af 27. februar 2014 om situationen i Venezuela[1] og beslutning af 18. december 2014 om forfølgelse af den demokratiske opposition i Venezuela[2] og af 12. marts 2015 om situationen i Venezuela[3],
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,
– der henviser til det interamerikanske demokratiske charter, vedtaget den 11. september 2001,
– der henviser til erklæring af 20. oktober 2014 fra FN's menneskerettighedshøjkommissær om anholdelsen af demonstranter og politikere i Venezuela;
– der henviser til skrivelse af 16. maj 2016 fra Human Rights Watch til generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater, Luis Almagro, om Venezuela[4],
– der henviser til de officielle meddelelser fra generalsekretæren for Unionen af Sydamerikanske Nationer (UNASUR) af 23. maj[5] og 28. maj[6] 2016 om sonderende møder om at lancere en national dialog mellem Venezuelas regering og repræsentanter for oppositionskoalitionen MUD,
– der henviser til G7-landenes lederes erklæring af 26.-27. maj 2016 fra Ise-Shima[7],
– der henviser til den amerikanske udenrigsminister John Kerrys meddelelse af 27. maj 2016 om sin telefonsamtale med den tidligere spanske premierminister, José Luis Rodríguez Zapatero[8],
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at Venezuela har 20 % af verdens oliereserver, som kun udgør 3 % af verdensproduktionen; der henviser til, at olie udgør 96 % af landets eksport; der henviser til, at Venezuela ikke sparede op under det økonomiske boom med henblik på at afbøde et skift i handelsbetingelserne eller at afbøde virkningerne af nødvendige makroøkonomiske tilpasninger;
B. der henviser til, at Venezuelas økonomi ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) forventes at falde med 8 % i 2016 efter en nedgang på 5,7 % i 2015; der henviser til, at en inflation på 180,9 % – på trods af en stigning på 30 % i mindstelønnen – hindrer enhver mulighed for at venezuelanerne kan få råd til de basale fornødenheder; der henviser til, at IMF forventer en gennemsnitlig inflationsrate på 700 % ved udgangen af 2016 og 2 200 % i 2017;
C. der henviser til, at fattigdomsraten i Venezuela ifølge ENCOVI (Encuesta de Condiciones de Vida) på trods af manglende officielle data er fordoblet fra 30 % i 2013 til 60 % i 2016; der henviser til, at 75 % af de lægemidler, som Verdenssundhedsorganisationen betragter som essentielle, ikke er til rådighed i Venezuela;
D. der henviser til, at den manglende forudseenhed inden for grundlæggende infrastruktur og ineffektiv styring har ført til en alvorlig økonomisk og social krise, hvilket bekræftes af en længerevarende mangel på ressourcer, råmaterialer, råvarer, basale levnedsmidler og essentielle lægemidler samt en nulproduktion, og at landet er på randen af en større social omvæltning, der kan føre til en humanitær krise med uforudsigelige konsekvenser;
E. der henviser til, at Venezuelas oppositionskoalition MUD vandt 112 sæder i nationalforsamlingen, som er et etkammersystem med 167 medlemmer, dvs. at de fik totredjedeles flertal, sammenlignet med 55 pladser til PSUV; der henviser til, at højesteret efterfølgende blokerede for, at fire nyvalgte nationalforsamlingsrepræsentanter fra MUD kunne tiltræde, hvilket fratog oppositionen dens totredjedelsflertal;
F. der henviser til, at prominente politiske oppositionsledere er blevet fængslet sammen med omkring hundrede andre personer af ideologiske og politiske årsager; der henviser til, at nationalforsamlingen den 29. marts 2016 vedtog loven om amnesti og national forsoning, og at højesteret den 11. april 2016 igen erklærede, at loven var forfatningsstridig;
G. der henviser til, at højesteret, siden nationalforsamlingen tiltrådte i januar 2016, har erklæret de fire love, der er vedtaget af forsamlingen, for ulovlige og uanvendelige: i februar stadfæstede højesteret præsident Maduros økonomiske dekret, som var blevet forkastet af nationalforsamlingen i januar; i marts afsagde Domstolen kendelse om, at lovgiveren ikke havde ret til at undersøge udnævnelsen af 13 lægdommere i slutningen af 2015; i april erklærede Domstolen amnestiloven for forfatningsstridig og tilbageviste en forfatningsændring, der ville have afkortet præsidentens embedsperiode fra seks til fire år;
H. der henviser til, at der inden for rammerne af UNASUR for nylig er blevet afholdt sonderende møder i Den Dominikanske Republik under ledelse af den tidligere spanske premierminister José Luis Rodríguez Zapatero, den tidligere præsident for Den Dominikanske Republik Leonel Fernandez og den tidligere panamanske præsident Martin Torrijos med henblik på at indlede en national dialog med repræsentanter for Den Bolivariske Republik Venezuelas regering og oppositionspartierne repræsenteret ved MUD;
I. der henviser til, at kampe om kontrol med ulovlig minedrift er almindelige i de mineralrige områder nær grænsen mellem Guyana og Brasilien; der henviser til, at der den 4. marts 2016 fandt en massakre sted i Tumeremo i staten Bolívar, hvor 28 minearbejdere forsvandt og siden blev myrdet; der henviser til, at myndighederne stadig ikke er fremkommet med noget tilfredsstillende svar, og at journalisten Lucía Suárez, der for nylig havde undersøgt sagen, blev skudt og dræbt den 28. april 2016 i sit hjem i Tumeremo;
J. der henviser til, at retsstatsprincippet og princippet om magtadskillelse ikke respekteres behørigt i Venezuela; der henviser til, at de foreliggende oplysninger peger på, at regeringen har uforholdsmæssigt stor indflydelse på og kontrol over den dømmende magt og det nationale valgråd, hvilket har en negativ indvirkning på den lovgivende forsamlings og oppositionens beføjelser, som er hjørnestenene i ethvert demokratisk system;
K. der henviser til, at dekret nr. 2294 af 6. april 2016 udstedt af den venezuelanske regering fastsætter, at arbejdstagere i den offentlige sektor kun skal arbejde to dage om ugen, så længe El Niño fortsat påvirker Simon Bolívar-vandkraftværket; der henviser til, at undervisningen på universiteter og andre læreanstalter også er blevet suspenderet midlertidigt eller fuldstændigt af hensyn til den nationale sikkerhed eller på grund af energibesparelser; der henviser til, at disse lukninger i alvorlig grad berører borgernes rettigheder;
L. der henviser til, at Venezuelas meget høje kriminalitetsrater og fuldstændige straffrihed har gjort landet til et af de farligste lande i verden, idet Caracas har den højeste procent af voldelige forbrydelser i verden med over 119,87 drab pr. 100 000 personer;
M. der henviser til, at den demokratiske opposition har indledt en forfatningsmæssigt anerkendt proces med at anmode om afholdelse af en folkeafstemningen om ophævelse af præsidentens mandat; der henviser til, at MUD har indsamlet og afleveret 1,8 mio. underskrifter til det nationale valgråd, mange flere end de 198 000, der oprindeligt var nødvendige for, at processen skulle være juridisk og forfatningsmæssigt acceptabel;
1. udtrykker dyb bekymring over den alvorligt forværrede situation med hensyn til demokrati og menneskerettigheder i Venezuela;
2. glæder sig over de mæglingsbestræbelser, der er indledt af UNASUR i forhold til at lancere en national dialog mellem den udøvende magt og flertalsoppositionen MUD; minder om, at der ikke vil være nogen holdbar, fredelig og stabil løsning for Venezuela uden national dialog, og opfordrer alle parter til at indgå i en konstruktiv, løsningsorienteret proces; understreger, at en demokratisk forhandlingsløsning er den eneste vej frem;
3. opfordrer indtrængende næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) og de regionale organisationer til at sikre, at mekanismer for dialog og national forsoning spiller en mæglerrolle i Venezuela med henblik på at støtte en fredelig, demokratisk og forfatningsmæssig løsning på den krise, landet oplever i øjeblikket;
4. bemærker G7-ledernes erklæring om Venezuela; opfordrer Det Europæiske Råd til på mødet i juni at fremkomme med en politisk erklæring om situationen i landet og til at støtte de mæglingsbestræbelser, der for nylig er blevet iværksat for at muliggøre, at der aftales demokratiske og politiske løsninger for Venezuela;
5. udtrykker stor bekymring over de stadig stigende sociale spændinger, der er forårsaget af mangel på basale varer som mad og lægemidler; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at udarbejde en samarbejdsplan for landet med henblik på at håndtere befolkningens mest presserende og grundlæggende behov; opfordrer den venezuelanske regering til at acceptere dette samarbejde og lette dets gennemførelse;
6. udtrykker sin bekymring over det nuværende institutionelle dødvande og den udøvende magts kontrol over højesteret og det nationale valgråd, der udnyttes til at forhindre anvendelsen af love og initiativer vedtaget af nationalforsamlingen; opfordrer den venezuelanske regering til at respektere retsstatsprincippet og princippet om magtadskillelse; minder om, at magtadskillelse og ikkeindblanding mellem lige legitime magtinstanser er et afgørende princip i demokratiske stater, der styret efter retsstatsprincippet;
7. anmoder den venezuelanske regering om at ændre fængselsstraffe til husarrest for de politiske fanger, der for indeværende sidder i fængsel; minder om, at frigivelsen af de politiske fanger er et krav, oppositionen har opstillet for at indgå i forhandlinger, og opfordrer begge parter til at enes om en kompromisløsning, der tager sigte på at støtte de mæglingsbestræbelser, der findes i dag; minder om, at denne gestus vil vise den udøvende magts vilje til at fremme en national dialog;
8. opfordrer til, at myndighederne respekterer og garanterer den forfatningssikrede ret til fredelige demonstrationer; opfordrer ligeledes oppositionslederne til at udøve deres beføjelser med ansvarlighed og tilbageholdenhed; opfordrer de venezuelanske myndigheder til at garantere sikkerheden og den frie udøvelse af rettigheder for alle borgere, navnlig menneskerettighedsforkæmpere, journalister, politiske aktivister og medlemmer af uafhængige ikke-statslige organisationer;
9. anser det for en absolut prioritet at nedbringe det nuværende høje niveau af straffrihed, der øger og fremmer den stigende vold og usikkerhed i landet, og at sikre respekten for det eksisterende retlige system, som kræver retfærdighed for ofrene for kidnapninger, mord og andre forbrydelser, der begås hver dag, og deres familier;
10. opfordrer de venezuelanske myndigheder til at efterforske Tumeremo-massakren, hvor 28 minearbejdere på foragtelig vis blev myrdet, og til at retsforfølge gerningsmændene og ophavsmændene, herunder dem, der står bag det nylige mord på journalist Lucía Suárez, som fandt sted på samme sted og mistænkes for at være forbundet;
11. opfordrer indtrængende Venezuelas regering og offentlige myndigheder til at overholde forfatningen og til at fremme i stedet for at obstruere de anerkendte juridiske mekanismer og procedurer for at aktivere den valgproces, der er fastlagt i den venezuelanske forfatning;
12. opfordrer indtrængende den venezuelanske regering til at gøre sit yderste for at normalisere arbejdstider og skoleskemaer for at bringe landet tilbage til det normale og sikre, at de sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder samt den universelle ret til uddannelse respekteres;
13. minder om, at Parlamentet ved talrige lejligheder har vist sin solidaritet med det venezuelanske folk; påpeger, at de fleste politiske kræfter i landet indtrængende og gentagne gange har anmodet om vores tilstedeværelse og støtte; minder i denne forbindelse om, at et besøg af en parlamentarisk delegation allerede er blevet godkendt, men stadig ikke er gennemført; opfordrer derfor til, at dette besøg gennemføres, således af Parlamentet kan leve op til sit mandat til at gøre status over den politiske og sociale situation i Venezuela;
14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Bolivariske Republik Venezuelas regering og nationalforsamling, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater.