Mødedokument
17.6.2016
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
om massakrerne i det østlige Congo
( 2016/2770(RSP) )
Michèle Rivasi, Maria Heubuch
for Verts/ALE-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om massakrerne i det østlige Congo
( 2016/2770(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Demokratiske Republik Congo (DRC),
– der henviser til beslutningen fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU af 15. juni 2016 om situationen forud for valget og sikkerhedssituation i Den Demokratiske Republik Congo,
– der henviser til redegørelserne fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og hendes talsperson om situationen i Den Demokratiske Republik Congo,
– der henviser til Rådets konklusioner af 23. maj 2016 om Den Demokratiske Republik Congo,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner om Den Demokratiske Republik Congo, navnlig resolution 2198 (2015) om fornyelse af Den Demokratiske Republik Congos sanktionsordning og ekspertgruppens mandat og resolution 2277 (2016), der forlængede mandatet for FN's stabiliseringsmission i Den Demokratiske Republik Congo (MONUSCO) med et år,
– der henviser til rapporten fra FN's ekspertgruppe af 12. januar 2015 om Den Demokratiske Republik Congo,
– der henviser til rammeaftalen om fred, sikkerhed og samarbejde for Den Demokratiske Republik Congo og regionen, der blev undertegnet i Addis Abeba i februar 2013,
– der henviser til FN's generalsekretærs rapporter af 9. marts 2016 om FN's stabiliseringsmission i Den Demokratiske Republik Congo og om gennemførelsen af rammen for fred, sikkerhed og samarbejde for Den Demokratiske Republik Congo og regionen,
– der henviser til den reviderede Cotonou-partnerskabsaftale,
– der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder fra juni 1981,
– der henviser til Nairobierklæringerne fra december 2013,
– der henviser til Congo Research Groups undersøgelsesrapport med titlen "Who are the killers of Beni?",
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at mere end 600 civile siden 2014 er blevet brutalt nedslagtet med macheter, økser og knive i regionen omkring den østcongolesiske by Beni, herunder kvinder, børn og endda spædbørn;
B. der henviser til, at der blev udført et angreb på en landsby i umiddelbar nærhed af en MONUSCO-lejr, uden at det affødte nogen reaktion fra MONUSCO's side;
C. der henviser til, at disse massakrer er de værste voldsudgydelser, som landet har været udsat for i løbet af de seneste ti år;
D. der henviser til, at MONUSCO og den congolesiske hær (FARDC) holder den islamistiske oprørsorganisation fra Uganda Allied Democratic Forces (ADF) ansvarlig for massakrerne;
E. der henviser til, at der imidlertid ikke er foretaget nogen seriøs officiel undersøgelse, hverken fra de congolesiske myndigheders eller MONUSCO's side;
F. der henviser til, at FARDC er blevet beskyldt for passiv medvirken til massakrerne i visse begrænsede tilfælde, og at nogle af hærens medlemmer endda er beskyldt for aktiv medvirken;
G. der henviser til, at civile systematisk er blevet angrebet af adskillige væbnede grupper under den lange, vedvarende konflikt i det østlige Congo; der henviser til, at disse grupper har benyttet sig af seksuel vold som et krigsvåben og rekrutteret børnesoldater;
H. der henviser til, at det faktum, at det i vid udstrækning ikke er lykkedes at retsforfølge de ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser, har resulteret i, at straffrihedsstemningen understøttes, og der begås nye forbrydelser;
I. der henviser til, at der er mange forskellige årsager til kampene i det østlige Congo, herunder etniske konflikter, politiske klager og den regionale geopolitiske kontekst, og at denne eksplosive blanding forstærkes af denne fattige regions "ressourceforbandelse";
J. der henviser til, at uformel eller "ikke-industriel" minedrift tegner sig for op mod en femtedel af landets økonomiske udbytte og beskæftiger flere millioner mennesker i det østlige Congo; der henviser til, at det er en klar indtægtskilde for oprørere og korrupte regeringssoldater samt for handlende fra nabolandene, der er aktive direkte i denne region eller via lokale væbnede allierede;
K. der henviser til, at Den Demokratiske Republik Congos regering sammen med ti andre lande og fire regionale og internationale institutioner – som led i bestræbelserne på at tage fat på de underliggende årsager til volden i regionen – vedtog en ramme for at konsolidere freden i landet i februar 2013; der henviser til, at de forskellige tilgange, som den congolesiske regering og dens udenlandske partnere har benyttet sig af, herunder et stabiliseringsprogram, bestræbelser på demobilisering og en reform af sikkerhedssektoren, har givet begrænsede resultater;
L. der henviser til, at en alvorlig udfordring for freden har været landets tøvende indsats for at demobilisere de flere tusinde oprørssoldater i landet, enten ved at indrullere dem i den nationale hær eller ved at lette deres omstilling til et civilt liv;
1. fordømmer de væbnede gruppers fortsatte angreb og den ekstreme vold mod civilbefolkningen i de østlige provinser af Den Demokratiske Republik Congo, navnlig i Beni-regionen; opfordrer alle relevante myndigheder til straks at tage skridt til at retsforfølge gerningsmændene;
2. opfordrer Den Demokratiske Republik Congos regering til hurtigst muligt at iværksætte en undersøgelse af massakrerne på civile i Beni-regionen, under ledelse af en erfaren militæranklager;
3. minder om, at disse massakrer udgør krigsforbrydelser;
4. opfordrer anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) til at indsamle oplysninger og undersøge overgrebene med henblik på at afgøre, om en ICC-undersøgelse af de påståede forbrydelser i Beni-området er berettiget;
5. glæder sig over FN's erklæring om, at reduktionen af MONUSCO-styrken vil blive ledsaget af en ændring af denne styrke for at sikre, at MONUSCO vil have større operationel kapacitet til at beskytte civilbefolkningen ved hjælp af hurtige deployeringsmekanismer og luftrekognoscering i det østlige Congo;
6. opfordrer samtidig MONUSCO til at øge sin patruljering i de berørte områder, herunder ved hjælp af patruljer til fods og natpatruljer, og til at oprette mobile operationelle baser tættere på de afsides beliggende landsbyer, hvor mange af de seneste angreb har fundet sted;
7. mener, at lokalsamfundene i Beni-regionen – med henblik på at øge effektiviteten – bør deltage i planlægningen af disse patruljeringer, deployering af tropper i regionen, lokale udviklingsbestræbelser og afvæbnings-, demobiliserings- og reintegrationsprojekter;
8. fordømmer den vedvarende seksuelle vold i det østlige Congo; glæder sig over, at de congolesiske myndigheder i løbet af de seneste måneder har tilrettelagt adskillige retssager om seksuel vold i det østlige Congo og dømt mange officerer i hæren;
9. mener, at den nuværende militære strategi i Kivus bør ledsages af en meget større, supplerende diplomatisk og fredsopbyggende indsats; opfordrer alle de lande, der undertegnede Addis Abeba-rammeaftalen i februar 2013, til at opfylde deres forpligtelser;
10. bemærker, at de congolesiske myndigheder har været langsomme til at gennemføre landets afvæbnings-, demobiliserings- og reintegrationsplan; opfordrer dem til at intensivere deres indsats og det internationale samfund til at øge sin støtte til denne plan;
11. glæder sig over de congolesiske myndigheders bestræbelser på at gennemføre lovgivning, der forbyder handel med og forarbejdning af mineraler i områder, hvor der foregår illegal udvinding såsom områder, der kontrolleres af væbnede grupper; opfordrer de congolesiske myndigheder til at styrke gennemførelsen af denne lovgivning for at sætte en stopper for den illegale udnyttelse af landets mineralske ressourcer, og opfordrer indtrængende Den Demokratiske Republik Congo til at fortsætte sine bestræbelser på at efterleve gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien;
12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's optræden Udadtil, Den Afrikanske Union, De Forenede Nationers generalsekretær samt til regeringen og parlamentet i Den Demokratiske Republik Congo.