Mødedokument
29.6.2016
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af Kommissionens redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
om synergier til innovation: De europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020 og andre europæiske innovationsfonde og EU-programmer
( 2016/2695(RSP) )
Christian Ehler, Lambert van Nistelrooij
for PPE-Gruppen
Constanza Krehl, Soledad Cabezón, Derek Vaughan
for S&D-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om synergier til innovation: De europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020 og andre europæiske innovationsfonde og EU-programmer
( 2016/2695(RSP) )
Europa-Parlamentet,
-der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 4 og 162 samt artikel 174 til 178,
-der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 ("forordningen om de generelle bestemmelser")[1],
-der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006[2],
-der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006[3],
-der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde[4],
-der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion[5],
-der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006[6],
-der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005[7],
-der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF[8],
-der henviser til sin beslutning om "Samhørighedspolitikken og forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3)" ( A8-0159/2016 ),
-der henviser til meddelelse af 1. juni 2016 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: ”Europa investerer igen – Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag” ( COM(2016)359 final),
-der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. februar 2016 med titlen "En investeringsplan for Europa: nye retningslinjer for kombinationen af de europæiske strukturfonde og investeringsfonde med den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer",
-der henviser til sin beslutning af 5. februar om bedre adgang til finansiering for SMV'er[9],
-der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om "Intelligent specialisering: topkvalitet gennem netværksdannelse for en velgennemtænkt samhørighedspolitik"[10],
-der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om "Investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen"[11],
-der henviser til sin beslutning af 26. november 2015 om "Hen imod forenkling og resultatorienteret tilgang i samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020"[12],
-der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2014 med titlen "Forskning og innovation som kilde til fornyet vækst" ( COM(2014)339 ),
-der henviser til Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed med titlen "Investering i job og vækst" af 23. juli 2014,
-der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen "En investeringsplan for Europa" ( COM(2014)903 ),
-der henviser til Kommissionens guide fra 2014 med titlen "Enabling synergies between European Structural and Investment Funds, Horizon 2020 and other research, innovation and competitiveness-related Union programmes" (SWD(2014)205),
-der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 med titlen "Regionalpolitikkens bidrag til intelligent vækst i Europa 2020" ( COM(2010)553 ),
-der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 30. juli 2013 med titlen "Bygge bro over innovationskløften" (2013/C 218/03),
-der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 20. november 2014 med titlen "Støtteforanstaltninger til økosystemer for opstart af højteknologiske virksomheder",
-der henviser til forretningsordenens artikel 52,
A. der henviser til, at samhørighedspolitikken i den finansielle programmeringsperiode for 2014-2020 stadig udgør EU's vigtigste instrument til at bringe EU tættere på borgerne, idet den omfatter alle regioner, vedrørende investeringer i realøkonomien, og er på samme tid et udtryk for europæisk solidaritet ved at udvide vækst og velstand og mindske de økonomiske, sociale og geografiske forskelle, som blev forværret af den økonomiske og finansielle krise;
B. der henviser til, at samhørighedspolitikken bør bringes fuldt på linje med Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og at den er bygget op omkring leddelingen af de tre strukturfonde, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden (SF), sammen med en bredere koordinering inden for en fælles strategisk ramme med midlerne til udvikling af landdistrikterne, nemlig Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og til søfarts- og fiskerisektoren, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF);
C. der henviser til, at der blev fastlagt fælles bestemmelser for alle disse fem fonde – de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI) under forordningen om fælles bestemmelser, mens specifikke regler for hver ESI-fond og målet for det europæiske territoriale samarbejde var underlagt særskilte forordninger;
D. der henviser til, at den nylige reform af samhørighedspolitikken indførte et begrænset antal mål og prioriteter, der skulle skabe et tematisk fokus/tematisk koncentration, men samtidig give mulighed for en vis grad af fleksibilitet og tilpasning til bestemte karakteristika, og desuden sikre et forbedret partnerskabsprincip og solid flerniveaustyring, en veldefineret tilgang til territorial udvikling, øgede synergier mellem de fem fonde, men også med andre relevante programmer og initiativer (f.eks. Horisont 2020, EaSI, Cosme, Life, Connecting Europe-faciliteten, Erasmus+, NER300), yderligere forenkling af gennemførelsesbestemmelserne, et effektivt overvågnings- og evalueringssystem, gennemsigtige udførelsesrammer, en klar regulering af brugen af finansielle instrumenter, samt et forsvarligt forvaltnings- og kontrolsystem og en effektiv økonomisk forvaltning;
E. der henviser til, at Kommissionen den 14. december 2015 vedtog en meddelelse om ESI-fondenes bidrag til EU's vækststrategi, investeringsplanen og Kommissionens prioriteringer for det næste årti, der faktisk er den rapport, der er fastsat i artikel 16 i forordningen om fælles bestemmelser om ESI-fondene efter deres hidtidige gennemførelse, som også omfatter de endelige resultater af forhandlingerne med alle medlemsstaterne om partnerskabsaftaler, operationelle programmer og de vigtigste udfordringer for hvert land;
1. gentager, at forbindelserne mellem samhørighedspolitikken og de øvrige EU-politikker, finansieringsprogrammer og -initiativer (f.eks. Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten, det digitale indre marked, udvikling af landdistrikter, energiunionen, innovationsunionen og EU 2020-flagskibsinitiativer) er blevet styrket inden for den fælles strategiske ramme, der er indført ved forordningen om fælles bestemmelser, og at det derfor er væsentligt – via alle sine instrumenter og mål, heriblandt dagsordenen for byerne, den territoriale dagsorden, investering i SMV'er, strategier for intelligent vækst og intelligent specialisering, de potentielle offentlige og investeringer i udviklingen af innovative løsninger til bl.a. miljø, energi, sundhed, klima, digitalisering, transport – at bidrage til styrkelsen af det indre marked og nå Europa 2020-strategiens mål;
2. understreger, at ovennævnte synergier er indbygget fra starten, dvs. den strategiske planlægning, og derfor handler det for regionernes og medlemsstaternes første indsats om at foretage strategiske valg og planlægge med henblik på at identificere og generere muligheder, dvs. at fremme ekspertise inden for områder for intelligent specialisering; minder om, at dette med hensyn til Horisont 2020 består i bevidstgørelse, tilvejebringelse af information, (især om forskningsresultater fra RP7- og Horisont 2020-projekter), deltagelse i kommunikationskampagner, udarbejdelse af aftalememoranda om systematisk informationsudveksling med forvaltningsmyndigheder, åbning af eksisterende netværk for nytilkomne og sammenknytte nationale kontaktpunkter så meget som muligt til nationale og regionale beslutningstagere vedrørende ESI-fonde samt forvaltningsmyndigheder;
3. understreger, at udviklingen af strategier for intelligent specialisering gennem inddragelse af de nationale eller regionale forvaltningsmyndigheder og interessenter, såsom universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter i en iværksætteridentifikationsproces er obligatorisk for regioner og medlemsstater, der ønsker at investere EFRU-midler i forskning og innovation; erindrer om, at eftersom strategier for intelligent specialisering omfatter opstrømsaktiviteter (kapacitetsopbygning, forbedring af nationale/regionale forsknings- og innovationsordninger) og nedstrømsaktiviteter (udnyttelse af forskningsresultater, innovationsstøtte og markedsadgang) med Horisont 2020, som igen stimulerer samarbejde på EU-plan, der skal lukke innovationskløften i Europa og styrke EU's konkurrenceevne på globalt plan, idet der også investeres i forbindelser mellem førerfeltet og forfølgere i forbindelse med aktiviteter omkring spredning af ekspertise og udvidende deltagelse, mens metodologien til intelligent specialisering fortsat skal være en model for samhørighedspolitikken efter 2020;
4. mener, at resultatorienteringen bør styrkes yderligere i samhørighedspolitikken; understreger det presserende behov for at forbedre synergierne med andre EU-politikker vedrørende konkurrenceevne, navnlig på området for forskning og udvikling, IKT, vedvarende energikilder og SMV'er, med henblik på at øge udnyttelsesgraden for EU's forsknings- og udviklingsresultater, skabe nye job af høj kvalitet og bevare de nuværende samt fremme den grønne økonomi;
5. bemærker, at samhørighedspolitikken i programperioden 2014-2020 giver de finansielle instrumenter mulighed for at spille en vigtig supplerende rolle, og minder om, at finansielle instrumenter som et supplement til tilskud har en løftestangseffekt, som kan øge virkningen af finansiering af markedsopdatering af innovation såsom energieffektivitet, og kan bidrage til en bedre optagelsesgrad ved at levere den nødvendige medfinansiering, især i medlemsstater og regioner med lav national medfinansieringskapacitet; understreger dog, at tilskud fortsat er en absolut nødvendig forudsætning for visse projekter, såsom forsknings- og innovationsprojekter og projekter med fokus på samfundsmæssige udfordringer; minder om, at tilskud og finansielle instrumenter ikke finansierer samme type aktiviteter, og at disse forskellige former for støtte er rettet mod forskellige typer af støttemodtagere og projekter; understreger betydningen af at fortsætte med tilskudsfinansiering i forbindelse med kommende EU-programmer; understreger, at den rette balance mellem tilskud og finansielle instrumenter skal bevares i fremtiden; erindrer om nødvendigheden af at øge ansvarligheden, gennemsigtigheden og resultatorienteringen yderligere i forbindelse med finansielle instrumenter;
6. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til konstant at være opmærksomme på SMV'ernes behov i forbindelse med udformningen og gennemførelse af ESI-fondene og Horisont 2020 samt synergier mellem disse; anmoder Kommissionen om at udarbejde koordinerede indkaldelser af forslag for at lette adgangen til finansiering fra flere fonde; opfordrer også til en grundig evaluering af de relevante SMV-programmer, såsom Cosme og SMV-instrumentet i Horisont 2020 samt SMV-komponenten i EFSI, både hvad angår budgettildelingen og projektets succesrate samt hvad angår administrative byrder og gennemførelsens nemhed;
7. bemærker, at synergier med andre politikker og instrumenter skal styrkes yderligere med henblik på at maksimere effekten af investeringerne; minder i den henseende om pilotprojektet "Vejen til topkvalitet" (S2E) på EU-budgettet, der fortsat støtter regionerne i 13 medlemsstater i udviklingen og udnyttelsen af synergierne mellem ESI-fondene; opfordrer til fleksibilitet for medlemsstaterne til at bruge kvalitetsmærket " Vejen til topkvalitet”; fremhæver endvidere vigtigheden af også at indkredse relaterede specialiseringsområder i andre regioner og medlemsstater for at slå sig sammen med dem og være bedre forberedt på muligheder for projekter med deltagelse af flere lande og blive internationalt forbundet;
8. minder om, at som følge af budgetnedskæringer vedrørende Horisont 2020 er der risiko for, at projekter vurderet som værende fremragende ikke får støtte; understreger, at der skal åbnes op for alternativ finansiering, f.eks. vil tilskud fra ESI-fondene kunne medtage fremragende Horisont 2020-projekter ved hjælp af Vejen til topkvalitet;
9. bemærker, at gennemførelsen af væsentlige dele af Horisont 2020-budgettet vil blive uddelegeret til offentlige-offentlige partnerskaber og offentlig-private partnerskaber, hvilket vil give muligheder for at anvende de offentlige-offentlige-partnerskabers forvaltningsmekanismer til at optimere synergier med de regionale innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3) og programmer via udformningen af årlige arbejdsprogrammer;
10. understreger, at EFSI skal supplere og være et tillæg til ESI-fondene og andre EU-programmer såsom Horisont 2020, samt til Den Europæiske Investeringsbanks medvirken; bemærker, at EFSI retter sig mod andre typer af projekter, end de 2,2 mia. EUR ville have rettet sig mod via Horisont 2020; understreger, at der bør sikres fuld sammenhæng med og fulde synergier mellem alle EU-instrumenter for at nå de overordnede strategiske mål for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og undgå overlapning eller modsætninger mellem dem eller mellem politikgennemførelsens forskellige niveauer, samtidig med at egne nationale og regionale fonde og programmer suppleres; erindrer om, at revisionen af Europa 2020-strategien skal fastslå, hvilke midler der er nødvendige, og samtidig anvende alle disponible midler effektivt og opnå de forventede resultater med hensyn til de overordnede strategiske mål, under forudsætning af at kvantitet, kvalitet og effekt af forsknings- og innovationsinvesteringer bør øges gennem samordnet anvendelse af samhørighedspolitikkens instrumenter og Horisont 2020;
11. opfordrer Kommissionen til systematisk at overvåge synergier mellem fondene og udsende en meddelelse om disse synergier, i særdeleshed om synergierne mellem Horisont 2020 og initiativerne vedrørende intelligent specialisering (RIS3) for at udbrede eksempler på bedste praksis og øge deres indvirkning forud for revisionen af Europa 2020-strategien; minder om, at et sådant system ikke bør øge den administrative byrde;
12. fremhæver forberedelserne i udvalget om forskning, videnskab og innovation til en eventuel oprettelse af et europæisk innovationsråd for bedre koordinering af innovationsinitiativer i Den Europæiske Union; bemærker, at hovedformålet for et europæisk innovationsråd bør være at reducere barrierer for kommercialisering i Europa og lukke innovationskløften; understreger, at et europæisk innovationsråd bør involvere alle relevante interessenter og have gennemsigtige og hurtige høringer og beslutningsprocesser uden overlap; understreger desuden, at der ikke bør ske yderligere nedskæringer i bevillinger, der for indeværende er afsat inden for budgettet for Horisont 2020, da der allerede er skåret i det som del af EFSI;
13.understreger forbindelsen mellem Horisont 2020 og ESI-fondene med hensyn til sikkerhed (de skal ligge på samme IKT-infrastrukturniveau i hele EU); går ind for en harmonisering af IKT-sikkerhedsstrukturer; opfordrer endvidere til forbindelse mellem disse fonde hvad angår revisionsprocesser og opfordrer Kommissionen til at udarbejde en klar, tilpasset og koordineret tilgang til perioden efter 2020 med særligt fokus på administrations- og revisionsprocesser, proportionalitet og ansvarlighed;
14.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og de nationale og regionale regeringer.