Mødedokument

 

B8-0865/2016 /REV

29.6.2016

FORSLAG TIL BESLUTNING

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

om den seneste udvikling i Polen og dens indvirkning på grundlæggende rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

( 2016/2774(RSP) )

Mario Borghezio, Harald Vilimsky, Stanisław Żółtek

for ENF-Gruppen

 

B8-0865/2016 /REV

Europa-Parlamentets beslutning om den seneste udvikling i Polen og dens indvirkning på grundlæggende rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

( 2016/2774(RSP) )

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til artikel 3-6 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Rådets og Kommissionens redegørelser af 5. juli 2016 om den seneste udvikling i Polen og dens indvirkning på de grundlæggende rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU ikke har ret til at blande sig i sager, der hører under medlemsstaternes enekompetence;

B.  der henviser til, at Kommissionen og Parlamentet gentagne gange har reageret på upassende vis ved at kritisere europæiske borgeres suveræne beslutninger, der er truffet ved valg og folkeafstemninger;

C.  der henviser til, at den polske regering endnu ikke har forelagt noget lovforslag om ændring af retten til at få foretaget abort;

D.  der henviser til, at Polen ikke har undertegnet Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

1.  anser ethvert forsøg på at gribe ind i medlemsstaternes enekompetence, herunder polske interne anliggender, for ubegrundet;

2.  bekræfter højtideligt sin tilslutning til principperne om identitet og national suverænitet, som er uløseligt forbundet med princippet om frihed;

3.  minder om, at Kommissionen ikke er et politisk organ, men Unionens udøvende organ, og at den derfor strengt skal overholde artikel 5 i TEU og artikel 3-6 i TEUF;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.