Mødedokument
7.9.2016
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
om den seneste udvikling i Polen og indvirkningen heraf på de i EU's charter om grundlæggende rettigheder forankrede grundlæggende rettigheder
( 2016/2774(RSP) )
Ryszard Antoni Legutko, Anna Elżbieta Fotyga, Tomasz Piotr Poręba
for ECR-Gruppen
om den seneste udvikling i Polen og indvirkningen heraf på de i EU's charter om grundlæggende rettigheder forankrede grundlæggende rettigheder
( 2016/2774(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 2, 3, 4, 5 og 6 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der fastlægger kategorier og områder for Unionens kompetence,
– der henviser til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og nærhedsprincippet,
– der henviser til protokol nr. 30 om anvendelsen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i Polen og i Det Forenede Kongerige,
– der henviser til erklæring 1 om Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union,
– der henviser til erklæring 61 fra Republikken Polen om Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union,
– der henviser til lov af 22. juli 2016 om den polske forfatningsdomstol,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at den polske regering blev dannet under en gennemsigtig, demokratisk procedure i overensstemmelse med den polske forfatning;
B. der henviser til, at Polens institutioner i henhold til den polske forfatning er underlagt loven;
C. der henviser til, at forfatningsdomstolens opbygning og retsbehandling i henhold til den polske forfatning fastsættes ved lov, der vedtages af det polske parlament;
D. der henviser til, at offentlig sædelighed og familieret, som det følger af artikel 2-6 i TEUF, ikke indgår blandt Unionens kompetenceområder og fortsat alene henhører under medlemsstaternes beslutningstagning;
E. der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder finder anvendelse på Unionens og medlemsstaternes foranstaltninger, når de gennemfører EU-lovgivning;
F. der henviser til, at anvendelsen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er begrænset i Polen som følge af protokol nr. 30; der desuden henviser til, at erklæring 61 fra Republikken Polen om Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder understreger, at: "Chartret berører ikke på nogen måde medlemsstaternes ret til at lovgive med hensyn til offentlig sædelighed, familieret samt beskyttelse af den menneskelige værdighed og respekten for menneskers fysiske og moralske integritet";
G. der henviser til, at erklæring 1 om Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastsætter, at: "Chartret udvider ikke anvendelsesområdet for EU-retten ud over Unionens beføjelser, etablerer ikke nye beføjelser eller opgaver for Unionen og ændrer ikke de beføjelser og opgaver, der er fastlagt i traktaterne";
H. der henviser til, at der i Polen ligesom i andre EU-lande såsom Malta, Tyskland, Frankrig og Irland findes borgerbevægelser, som ønsker et forbud indført mod abort, og hvis bestræbelser er fuldt lovlige i et demokratisk samfund; der henviser til, at en gruppe NGO'er som del af en borgerbevægelse har indsamlet næsten 500 000 underskrifter på en anmodning om ændring af abortlovgivningen; der henviser til, at den polske regering ikke har foreslået nogen ny lovgivning desangående;
I. der henviser til, at kommissær Timmermans har understreget, at den polske regering er i sin fulde ret til at gennemføre alle de programmer, den har lovet vælgerne, og anbefalet, at han fortsætter med sine besøg i Polen i deres hidtidige skikkelse;
J. der henviser til, at der stadig består spørgsmål med hensyn til retsgrundlaget for rammerne for retsstaten;
K. der henviser til, at den polske regering den 16. august 2016 offentliggjorde 21 domme afsagt af forfatningsdomstolen;
L. der henviser til, at formålet med den polske regerings planer om at øge bortskaffelsen af træ i Białowieża-skoven er at bekæmpe invasionen af barkbiller i skoven, som har ført til mange træers død og ændringer af miljøet, herunder stigende vandniveauer, og derfor udgør en trussel mod biodiversiteten i området;
1. understreger, at Polen i henhold til protokol nr. 30 ikke er bundet af principperne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, medmindre disse principper er anerkendt i Polens lovgivning eller praksis;
2. understreger, at artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union fastsætter, at "Unionen [handler] på de områder, der ikke hører ind under dens enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne";
3. understreger, at områder som frihed og retfærdighed samt miljøet henhører under delt kompetence i henhold til artikel 4 TEUF, at kultur er et område, hvor EU kun kan gennemføre tiltag for at understøtte eller koordinere medlemsstaternes tiltag, og at områderne offentlig sædelighed og familielov er udelukket fra EU-kompetence;
4. understreger derfor, at ny lovgivning i Polen såsom terrorbekæmpelsesloven, ændringer af strafferetsplejeloven, loven om anklagemyndighed og loven om den offentlige tv-radio-tjeneste ikke bør involvere EU-institutionerne, eftersom formålene med dem under henvisning til nærhedsprincippet bedst vil kunne nås af de polske myndigheder;
5. gentager, at der ikke er en ny abortlov på vej i det polske parlament, og afviser bestemt enhver indblanding fra EU-institutionernes side på områderne offentlig sædelighed og familielov, som alene kan varetages på medlemsstatsplan;
6. påpeger, at forfatningsdomstolen er underlagt den lov, der er vedtaget af det polske parlament; understreger, at forfatningsdomstolen med den dom, hvori den erklærer loven for forfatningsstridig, krænker princippet om magtens deling, da den gør det umuligt for parlamentet at udøve sin forfatningsmæssige ret til at træffe bestemmelse om forfatningsdomstolens opbygning og retsbehandling; understreger, at den sætter forfatningsdomstolen over alle andre forfatningsmæssige institutioner og endda over forfatningen;
7. minder om, at forfatningskrisen begyndte under det forudgående parlament, som vedtog en lov, der gav det mulighed for at vælge dommere til forfatningsdomstolen for perioden efter parlamentsvalget, hvilket efterfølgende blev erklæret for forfatningsstridigt af forfatningsdomstolen; minder desuden om, at nogle dommere ved forfatningsdomstolen, herunder dens præsident, aktivt deltog i forhandlingerne i det udvalg, der havde til opgave af udarbejde den pågældende lov, og ikke modsatte sig de pågældende bestemmelser på daværende tidspunkt;
8. understreger, at regeringen har vist sin gode vilje og svaret på opfordringer fra Europa-Kommissionen og Venedigkommissionen ved at udarbejde en ny lov om forfatningsdomstolen og offentliggøre 21 domme, som forfatningsdomstolen har afsagt; bemærker, at denne offentliggørelse fjerner enhver retsusikkerhed;
9. bemærker, at der i øjeblikket pågår samråd mellem Kommissionen og Polen; understreger, at formanden for det polske andetkammer, Sejm, har nedsat en ekspertgruppe, der var åben for repræsentanter fra alle parlamentariske partier og havde til opgave at komme med henstillinger til det parlamentariske arbejde og i videst mulige omfang at efterleve Venedigkommissionens henstillinger på hele området; understreger, at denne gruppe har afsluttet sit arbejde, og at dens resultater er blevet offentliggjort og sendt til Kommissionen;
10. understreger, at statens indgreb i Białowieża-skoven var nødvendig for at redde skoven og overholde EU-lovgivning (habitatdirektivet), da et manglende indgreb ville have ført til et omfattende tab af biodiversitet;
11. opfordrer indtrængende EU-institutionernes og medlemsstaternes ledere til at betragte resultatet af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige den 23. juni 2016 som et vigtigt signal om udbredt utilfredshed; opfordrer dem til at overveje, hvordan Unionen kan reformeres for at bringe beslutningstagningen tættere på borgerne og sikre bedre efterlevelse af nærhedsprincippet;
12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet og Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret.