Mødedokument

 

B8-1125/2016

19.10.2016

FORSLAG TIL BESLUTNING

på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

om nuklear sikkerhed og ikke-spredning

( 2016/2936(RSP) )

Klaus Buchner, Bodil Valero, Ulrike Lunacek, Molly Scott Cato, Sven Giegold, Barbara Lochbihler, Bart Staes

for Verts/ALE-Gruppen

 

B8-1125/2016

Europa-Parlamentets beslutning om nuklear sikkerhed og ikke-spredning

( 2016/2936(RSP) )

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 17. januar 2013 om henstillingerne fra gennemgangskonferencen for ikke-spredningstraktaten vedrørende skabelsen af et Mellemøsten uden masseødelæggelsesvåben[1],

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2010 om traktaten om ikke-spredning af kernevåben[2],

–  der henviser til EU's seminarer om ikke-spredning og nedrustning samt til de regelmæssige møder i EU's konsortium for ikke-spredning,

–  der henviser til EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003,

–  der henviser til, at det på gennemgangskonferencen for ikke-spredningstraktaten i 2015 ikke lykkedes at nå til enighed om et endeligt dokument,

–  der henviser til Rådets konklusioner om den niende gennemgangskonference mellem parterne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben (8079/15)

–  der henviser til de dokumenter, der blev vedtaget i foråret 2016 på topmødet om nuklear sikkerhed i Washington,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2310 (2016) om 20-årsdagen for traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger (CTBT),

–  der henviser til Tbilisi-erklæringen af 1977, der blev enstemmigt vedtaget af OSCE's parlamentariske forsamling,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 13. december 2011 om oprettelse af en kernevåbenfri zone i Mellemøstregionen (A/RES/66/61),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2012/422/FUSP af 23. juli 2012 til støtte for en proces, der fører til oprettelse i Mellemøsten af en zone, som er fri for kernevåben og alle andre masseødelæggelsesvåben[3],

–  der henviser til de seneste afgørelser (A/RES/70/33, A/71/371) fra OEWG/UNGA om oprettelse af en åben arbejdsgruppe vedrørende videreførelse af multilateral nuklear nedrustning i Genève i løbet af 2016 og dennes rapport til FN's Generalforsamling, der blev vedtaget den 19. august 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU's sikkerhedsmiljø er forværret betydeligt og er blevet mere flydende, farligere og mindre forudsigeligt; der henviser til, at der er konventionelle, ukonventionelle og hybride trusler, som skabes af både statslige og ikke-statslige aktører;

B.  der henviser til, at den internationale fred, sikkerhed og stabilitet trues alvorligt af forskellige udviklinger, bl.a. det forværrede forhold mellem kernevåbenstater som f.eks. Den Russiske Føderation og USA og Indien og Pakistan og den fortsatte udvikling af Nordkoreas nukleare kapaciteter;

C.  der henviser til, at spredningen af biologiske og kemiske former for masseødelæggelsesvåben (WMD) er ved at blive nedbragt til et minimum og standses gradvist ved hjælp af en effektiv international gennemførelse af det forbud og de forpligtelser, der indgår i konventionen fra 1972 om forbud mod biologiske våben og toksinvåben (BTWC) og konventionen om kemiske våben (CWC), men spredningen af nukleare masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler udgør en af de alvorligste trusler mod den internationale fred og sikkerheden; der henviser til, at den højeste sikkerhedsmæssige prioritet er at forhindre terrorister og yderligere stater i at få fat i eller benytte kernevåben, at reducere og eliminere alle kernevåbenlagre og bevæge sig i retning af en verden uden kernevåben;

D.  der henviser til, at der er blevet gjort formelle fremskridt med at sikre civilt fissilt materiale via topmøder om nuklear sikkerhed, der er blevet afholdt gennem en supplerende proces, som er pågået uden for ikke-spredningstraktaten, og som har bidraget til at styrke ikke-spredningstraktaten ved at gøre dens ikke-spredningskomponent mere troværdig, men de forværrede forbindelser mellem USA og Rusland udgør en trussel mod yderligere bestræbelser på at sikre og mindske fissile materialer;

E.  der henviser til, at der ikke er gjort fremskridt med hensyn til de konkrete foranstaltninger til nuklear nedrustning, der blev opnået enighed om på gennemgangskonferencen for ikke-spredningstraktaten i 2010;

F.  der henviser til, at det er nødvendigt yderligere at styrke de centrale målsætninger for ikke-spredning og nedrustning under ikke-spredningstraktatens tre søjler, nemlig ikke-spredning, nedrustning og samarbejde om fredelig anvendelse af atomenergi;

G.  der henviser til, at de kernevåbenstater, der har undertegnet ikke-spredningstraktaten, moderniserer og øger deres kernevåbenarsenaler og udsætter foranstaltninger til reduktion eller eliminering af deres kernevåbenarsenaler og til at bevæge sig væk fra en militærdoktrin med nuklear afskrækkelse;

H.  der henviser til, at gennemgangskonferencen for ikke-spredningstraktaten i 2010 indebar et fornyet fokus på de humanitære konsekvenser af kernevåben, hvilket blev videreført af regeringerne i Norge, Mexico og Østrig via flere på hinanden følgende konferencer om de humanitære konsekvenser af kernevåben, og deres respektive rapporter, og via det internationale humanitære tilsagn, som Østrig tog initiativ til og gav på gennemgangskonferencen for ikke-spredningstraktaten i 2015, og som er blevet godkendt af 127 FN-medlemsstater;

I.  der henviser til, at det fornyede fokus på farerne, risiciene og de humanitære konsekvenser af kernevåben minder os om, at ethvert våbensystem altid skal vurderes på baggrund af sine konsekvenser for mennesker og miljøet, og at den internationale humanitære folkeret foreskriver som en minimumsstandard, der også skal overholdes i tider med konflikter, at våben kun er tilladt, hvis anvendelsen af dem overholder principperne om, at våbenindsatsen skal stå i forhold til den militære gevinst, der forfølges, ligesom der skal skelnes mellem kombattanter og civile, og forsigtighedsprincippet skal overholdes; der henviser til, at anvendelsen af kernevåben endvidere ville udgøre en grov krænkelse af universelt anerkendte menneskerettigheder og en krænkelse af den menneskelige værdighed;

J.  der henviser til, at prøveaffyringer af kernevåben og/eller andre nukleare eksplosioner udgør en trussel mod den internationale fred, sikkerheden, miljøet og folkesundheden og underminerer den globale nukleare afrustnings- og ikke-spredningsordning; der henviser til, at traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger (CTBT) er den mest effektive måde til at forbyde prøveaffyringer af kernevåben og andre nukleare sprængninger;

K.  der henviser til, at det i 2016 er tyve år siden, at undertegnelsen af CTBT blev indledt den 24. september 1996;

L.  der henviser til, at Den Russiske Føderation og USA fortsat er i færd med at gennemføre den nye START-traktat, der udløber i 2021, medmindre den forlænges af begge parter; der henviser til, at den amerikanske præsident Barack Obama i sin tale i Berlin i 2013 fremsatte et væsentligt forslag om reduktion af nukleare sprænghoveder, som han gentog i 2016 i Washington; der henviser til, at disse skridt hen imod indledningen af forhandlinger om en opfølgende aftale til den nye START-traktat ikke er blevet besvaret af Den Russiske Føderation, og at der hidtil ikke er blevet forhandlet om nogen sådan opfølgningsaftale, der skulle have til formål at reducere antallet af ikke-strategiske og strategiske nukleare våben med henblik på endelig afskaffelse af dem;

M.  der henviser til, at der allerede er etableret en række kernevåbenfrie zoner i andre dele af verden, nemlig Latinamerika og Caribien, Det Sydlige Stillehav, Sydøstasien, Afrika og Centralasien;

N.  der henviser til, at på trods af alle bestræbelser på at indkalde til en konference om etablering af en zone fri for kernevåben og alle andre masseødelæggelsesvåben i Mellemøsten senest i december 2012, i overensstemmelse med de aftaler, der enstemmigt blev indgået af ikke-spredningstraktatens signatarstater under gennemgangskonferencen, er en sådan konference ikke blevet afholdt;

O.  der henviser til, at NATO's strategiske koncept fra 2010 og revision af sin indstilling til forsvar og afskrækkelse (Deterrence and Defense Posture Review) forpligter NATO til at skabe forudsætningerne for en verden uden kernevåben; der henviser til, at som følge af NATO's nukleare fællesordninger og bilaterale ordninger anslås det, at der stadig findes 150-200 amerikansk ejede atombomber til frit fald ved kortdistancebrug, der betragtes som taktiske kernevåben, i fem kernevåbenfrie NATO-lande (Belgien, Tyskland, Italien, Nederlandene og Tyrkiet), trods betænkeligheder i disse lande, bl.a. i nogle af disse landes parlamenter, om den fare, risiko og usikkerhed, som disse våben indebærer, når de opstilles i overensstemmelse med NATO's aktuelle politik, som indebærer, at NATO forbeholder sig retten til at anvende kernevåben først, til at nægte at bekræfte eller afkræfte deres numre eller tilstedeværelse på NATO-medlemsstaters område og til at ophæve ikke-spredningstraktatens forbud mod overførsel af kernevåben, hvis der træffes beslutning om at anvende dem i krigshandlinger;

P.  der henviser til, at sikkerheden og beskyttelsen af amerikanske kernevåben, der er opstillet i Tyrkiet, er blevet underlagt øget kontrol som følge af den væbnede konflikt i Syrien, der finder sted tæt på luftbasen Incirlik, og som følge af hændelserne i og omkring luftbasen Incirlik under og efter det mislykkede kupforsøg den 15. juli 2016;

Q.  der henviser til, at den 5. december 2015 markerede 20-året for undertegnelsen af Budapest-memorandummet; der henviser til, at Ukraine har overholdt alle sine bestemmelser og har indtaget en proaktiv holdning til spørgsmålene om nuklear nedrustning og ikke-spredning i modsætning til Den Russiske Føderation, som har overtrådt sine forpligtelser ved at besætte en del af Ukraines territorium (Krim) og ved at iværksætte et væbnet angreb i den østlige del af Ukraine; der henviser til, at dette har skabt en farlig præcedens, eftersom en stat, der havde garanteret Ukraines sikkerhed som reaktion på Ukraines beslutning om at tilslutte sig ikke-spredningstraktaten som en stat uden kernevåben, har krænket Ukraines suverænitet og territoriale integritet og har påført ikke alene instrumentet for negative sikkerhedsgarantier, som kernevåbenstaten har afgivet, men også ikke-spredningstraktaten, alvorlig skade, og tanken om at fremme global nuklear nedrustning og ikke-spredning på grundlag af folkeretten og multilaterale traktater;

R.  der henviser til, at det af presseberetninger fremgår, at Den Russiske Føderation opstiller eller agter at opstille kortrækkende Iskander-missiler, som kan bære kernevåben, i Kaliningrad, at der gennemføres øvelser og overflyvninger, hvori der indgår systemer med kernevåbenskapacitet, og at de russiske ledere fremsætter erklæringer om betydningen af atomvåben som afskrækningsmiddel; der henviser til, at Den Russiske Føderations beslutning om at suspendere aftalen om lagring og forvaltning af plutonium, som blev indgået med USA i 2000, har øget bekymringen over Ruslands øgede anvendelse af kernevåben;

S.  der henviser til, at EU spiller en vigtig rolle som part i den fælles omfattende handlingsplan, der er indgået med Iran, herunder dets rolle som fuldgyldigt medlem af den fælles kommission, der fører tilsyn med gennemførelsen af aftalen;

T.  der henviser til, at den 9. september 2016 gennemførte Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea) sin femte atomprøvesprængning, hvilket sker kun otte måneder efter den prøvesprængning, som blev gennemført den 6. januar 2016, og som Nordkorea erklærede for at være en "vellykket brintbombetest", hvilket er i klar modstrid med landets internationale forpligtelser i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolutioner og erklæringen om tværkoreansk atomafrustning, hvoraf det fremgår, at de to lande ikke vil udvikle eller besidde kernevåben; der henviser til, at spredning af masseødelæggelsesvåben, men især kernevåben og deres fremføringsmidler, udgør en trussel mod den internationale fred og sikkerhed; der henviser til, at Nordkorea i 2003 meddelte, at det trak sig ud af ikke-spredningstraktaten (NPT), og at det har gennemført atomprøvesprængninger siden 2006, og at det i 2009 officielt erklærede, at det havde udviklet kernevåben til afskrækkelse, hvilket betyder, at truslen mod Nordkoreas naboer i det nordøstlige Asien og mod den regionale og internationale fred og sikkerhed er blevet forøget;

U.  der henviser til, at det af den europæiske sikkerhedsstrategi fra 2003 fremgik, at spredningen af masseødelæggelsesvåben potentielt er den største trussel mod vores sikkerhed, herunder muligheden for et kapløb med masseødelæggelsesvåben, og at EU er stærkt engageret i at opnå universel tilslutning til multilaterale traktater og i at styrke traktaterne og deres kontrolbestemmelser; der henviser til, at EU's globale strategi fra 2016 ikke indeholder nogen reference til masseødelæggelsesvåben, ikke-spredning og våbenkontrol;

V.  der henviser til, at EU har forpligtet sig til at gøre brug af alle disponible instrumenter for at forhindre, afskrække fra, standse og om muligt eliminere spredningsprogrammer, der vækker bekymring på globalt plan, således som det klart kommer til udtryk i EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003, og der henviser til, at det har sikret et dybere samarbejde mellem europæiske tænketanke om ikke-spredning som led i EU's konsortium for ikke-spredning;

W.  understreger nødvendigheden af, at EU intensiverer sine bestræbelser på at modarbejde spredningsstrømme og -finansiering, indfører sanktioner mod spredning og udvikler foranstaltninger til at forhindre uhåndgribelig overførsel af viden og ekspertise ved brug af alle disponible instrumenter, herunder multilaterale traktater, organer som Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale (NSG) og verifikationsmekanismer, nationalt og internationalt koordineret eksportkontrol, fælles programmer for trusselsreduktion samt politiske og økonomiske pressionsmidler;

X.  der henviser til, at EU, i optakten til gennemgangskonferencen for ikke-spredningstraktaten i 2015, desværre ikke var i stand til at nå til enighed om en fælles holdning om nuklear nedrustning, som for første gang anerkender, at der blev tilkendegivet "forskellige synspunkter" om konsekvenserne af kernevåben; der henviser til, at gennemgangskonferencen for ikke-spredningstraktaten i 2015 ikke var i stand til at vedtage et slutdokument som følge af uenighed om at fortsætte de regionale bestræbelser på at skabe en zone fri for masseødelæggelsesvåben i Mellemøsten;

Y.  der henviser til, at det er muligt at fremstille "simple" atombomber ved hjælp af udbrændte brændselselementer fra forskningsreaktorer, der kører med højt beriget uran (HEU);

1.  er dybt bekymret over forringelsen af den regionale og internationale sikkerhed, kernevåbnenes fornyede rolle i den forbindelse og den manglende gennemførelse af effektive foranstaltninger til nedrustning og ikke-spredning;

2.  opfordrer alle kernevåbenstater til at træffe konkrete foreløbige foranstaltninger til at nedbringe risikoen for kernevåbensprængninger bl.a. ved at reducere kernevåbnenes operationelle status og flytte kernevåben væk fra udstationering til oplagring, formindske kernevåbens rolle i de militære doktriner og hurtigt reducere alle typer af kernevåben;

3.  udtrykker dyb bekymring over de øgede nukleare trusler som følge af det forværrede forhold mellem Den Russiske Føderation og NATO, herunder potentielle krænkelser af traktaten om afskaffelse af mellemdistanceraketter (INF), erklæringer om en øget vilje til at anvende kernevåben, og erklæringer om vurdering af den potentielle udbredelse af kernevåben til yderligere områder i Europa; minder om, at både Den Internationale Komité for Røde Kors og Den Internationale Domstol har konkluderet, at de ikke kan forestille sig, at kernevåben kan anvendes uden at overtræde den humanitære folkeret;

4.  støtter topmødet om nuklear sikkerhed i 2016 i erkendelse af, at ulovlig handel med og anvendelse af nukleare materialer er en umiddelbar og alvorlig trussel mod den globale sikkerhed, og ser frem til at opnå total sporing og fysisk sikring af alt materiale, der kan anvendes til våben;

5.  glæder sig over afslutningen af FN's åbne arbejdsgruppes (OEWG's) arbejde med at fremme de multilaterale nedrustningsforhandlinger i overensstemmelse med resolution A/RES/70/33 fra FN's Generalforsamling;

6.  glæder sig også over henstillingen til FN's Generalforsamling, som indgår i OEWG's afsluttende rapport (A/71/371), og som blev vedtaget med bred støtte den 19. august 2016, om at indkalde til en konference i 2017, der er åben for alle stater, om forhandling af et retligt bindende instrument om forbud mod kernevåben, der kan føre til fuldstændig afskaffelse af dem; erkender, at dette vil styrke målene for ikke-spredning og nedrustning og forpligtelserne i ikke-spredningstraktaten og bidrage til at skabe betingelserne for global sikkerhed og en verden uden kernevåben;

7.  opfordrer EU's medlemsstater til at støtte indkaldelsen af en sådan konference i 2017 og til at tage konstruktivt del i forhandlingerne på den og opfordrer HR/NF Federica Mogherini og EU-Udenrigstjenesten til at yde et konstruktivt bidrag til forhandlingerne på konferencen i 2017;

8.  minder om, at det er 20 år siden, at undertegnelsen af traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger (CTBT) blev indledt den 23. september 1996, og understreger, at et universelt, internationalt og effektivt kontrolleret forbud mod atomprøvesprængninger er den mest effektive måde til at forbyde kernevåbenprøvesprængninger og alle andre atomsprængninger;

9.  opfordrer indtrængende de resterende stater, der er nævnt i bilag II til traktaten, og hvis ratificering er nødvendig for dens ikrafttræden, til at undertegne og/eller ratificere traktaten med fornyet forståelse for, at det haster med at bringe dette vigtige internationale instrument til fuld retsvirkning hurtigst muligt; glæder sig i denne forbindelse over vedtagelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 2310 (2016);

10.  udtrykker sin påskønnelse af det betydelige fremskridt, som Den Forberedende Kommission for CTBT har opnået med hensyn til at fuldstændiggøre og anvende sit effektive internationale overvågningssystem, der, selv om traktaten ikke er trådt i kraft, bidrager til regional stabilitet som en betydelig tillidsskabende foranstaltning, styrker den nukleare ikke-sprednings- og nedrustningsordning og giver staterne yderligere videnskabelige og civile fordele; er overbevist om, at Den Forberedende Kommission for CTBTO fortsat kan regne med finansieringsbidrag fra stater til den videre drift af overvågningssystemet;

11.  opfordrer til en udvidelse af dialogen med USA's regering og alle kernevåbenstater med henblik på at følge en fælles dagsorden, der har til formål at opnå gradvis reduktion af lagre af nukleare sprængladninger; støtter især de skridt, som USA og Den Russiske Føderation har taget til at reducere deres udstationerede kernevåben som aftalt i den nye START-traktat;

12.  beklager dybt, at der siden ikrafttrædelsen af den nye START-traktat i 2011 ikke har været yderligere forhandlinger om en hårdt tiltrængt reduktion af opstillede og ikke-opstillede atomsprænghoveder, herunder, som tidligere aftalt mellem USA og Den Russiske Føderation, foranstaltninger til at mindske og eliminere kortrækkende og operationsmæssige kernevåben, der betragtes som taktiske eller ikke-taktiske kernevåben;

13.  henstiller, at der etableres kernevåbenfrie zoner som et positivt indledende skridt i retning af en kernevåbenfri verden; mener i denne forbindelse, at en kernevåbenfri zone i Mellemøsten er af afgørende betydning, hvis der skal opnås en varig og altomfattende fredsløsning i regionen; udtrykker i denne forbindelse stor skuffelse over fiaskoen med at afholde den i ikke-spredningsaftalen forudsete konference om etablering af en kernevåbenfri zone i Mellemøsten i 2012;

14.  erkender, at en tilbagetrækning af alle taktiske og udpegede taktiske nukleare sprængladninger til kortdistancebrug fra europæisk territorium vil kunne bidrage positivt til at skabe betingelserne for etablering af yderligere kernevåbenfrie zoner og derved bidrage til at opfylde betingelserne om ikke-spredning og nedrustning i ikke-spredningsaftalen og til i mellemtiden at skabe præcedens for yderligere nuklear nedrustning;

15.  støtter yderligere bestræbelser på at styrke Den Internationale Atomenergiorganisations (IAEA's) mandat, herunder generaliseringen af tillægsprotokollerne til IAEA's sikkerhedsaftaler og andre skridt, der har til formål at udvikle tillidsskabende foranstaltninger; forsøger at sikre, at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed for denne organisation, således at den kan opfylde sit vigtige mandat og gøre nukleare aktiviteter sikre; opfordrer til, at der gøres fremskridt med hensyn til den kommende forberedende komité for ikke-spredningstraktaten i 2017 og konferencen på højt plan om nuklear nedrustning i 2018;

16.  mener, at den fælles omfattende handlingsplan (JCPOA), også kendt som atomaftalen med Iran, var et bemærkelsesværdigt resultat for det multilaterale diplomati, og især for det europæiske diplomati, som ikke bare bør muliggøre en væsentlig forbedring af forbindelserne mellem EU og Iran, men også bør bidrage til at fremme stabilitet i hele regionen; mener, at alle parter nu er ansvarlige for at sikre, at aftalen gennemføres nøje og fuldstændigt; glæder sig over oprettelsen af den fælles kommission bestående af repræsentanter for Iran og E3/EU+3; støtter fuldt ud NF/HR i hendes rolle som koordinator for den fælles kommission, der er oprettet under JCPOA, og mener, at en nøje og fuldstændig gennemførelse af aftalen fortsat er af allerstørste betydning;

17.  fordømmer de seneste nukleare prøvesprængninger, som Nordkorea har foretaget, og landets afvisning af de forskellige resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, herunder den seneste fra den 2. marts 2016 (2070); opfordrer indtrængende Nordkorea til at afstå fra yderligere provokerende handlinger ved at opgive sine nukleare og ballistiske missilprogrammer på en fuldstændig, kontrollerbar og uigenkaldelig måde, indstille alle relaterede aktiviteter og straks efterkomme alle sine internationale forpligtelser, herunder FN's Sikkerhedsråds og IAEA's styrelsesråds resolutioner samt andre internationale normer for nedrustning og ikke-spredning og vende tilbage til forhandlingsbordet; opfordrer Nordkorea til omgående at undertegne og ratificere traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger;

18.  bekræfter sit ønske om en diplomatisk og politisk løsning på det nukleare problem i Nordkorea; bekræfter sin støtte til sekspartsforhandlingerne og opfordrer til, at de genoptages; opfordrer Nordkorea til på ny at indgå i en konstruktiv dialog med det internationale samfund, og navnlig med deltagerne i sekspartsforhandlingerne, med det formål at arbejde hen imod varig fred og sikkerhed på en kernevåbenfri Koreansk Halvø og som det bedste middel til at sikre en mere velstående og stabil fremtid for Nordkorea; opfordrer indtrængende Kina til at lægge større pres på Nordkorea;

19.  glæder sig over indarbejdelsen af klausuler om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben i EU's aftaler med tredjelande og aktionsplaner; gør opmærksom på, at sådanne foranstaltninger skal gennemføres af samtlige EU-partnerlande uden undtagelse;

20.  glæder sig over forelæggelsen af EU's globale strategi og opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til som en opfølgende foranstaltning at opdatere og udvide EU's strategi fra 2003 mod spredning af masseødelæggelsesvåben og de nye aktionslinjer fra 2009 under hensyntagen til de ovenfor beskrevne spørgsmål og problemer med henblik på at gøre EU til en ledende kraft med hensyn til at styrke og fremme aftaler om multilateral nuklear nedrustning og ikke-spredning;

21.  glæder sig over, at disse emner regelmæssigt drøftes i EU's konsortium for ikke-spredning og andre civilsamfundsorganisationer og tænketanke, og opfordrer EU's konsortium for ikke-spredning til at udvide sin dagsorden og inddrage nedrustningsovervejelse på lige vilkår;

22.  opfordrer IAEA og Europa-Kommissionen til at standse brugen af højt beriget uran (HEU) i forskningsreaktorer af sikkerhedshensyn;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's generalsekretær, FN's højtstående repræsentant for nedrustning, CTBTO's eksekutivsekretær og IAEA's generaldirektør.

[1] EUT C 440 af 30.12.2015, s. 97.
[2] EUT C 349 E af 22.12.2010, s. 77.
[3] EUT L 196 af 24.7.2012, s. 67.