Mødedokument
7.12.2016
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-1807/2016
jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5
om internationale luftfartsaftaler
( 2016/2961(RSP) )
Marie-Christine Arnautu
for ENF-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om internationale luftfartsaftaler
( 2016/2961(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til forespørgslen til Kommissionen om internationale luftfartsaftaler ( O-000128/2016 – B8-1807/2016 ),
– der henviser til sin beslutning af 7. juni 2011 om internationale luftfartsaftaler efter Lissabontraktaten,
– der henviser til sin beslutning af 2. juli 2013 om EU's luftfartspolitik over for tredjelande,
– der henviser til sin beslutning af 11. november 2015 om luftfart,
– der henviser til luftfartsstrategien for Europa, som Kommissionen fremlagde den 7. december 2015,
– der henviser til Rådets afgørelse af 8. marts 2016, der bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger om luftfartssikkerhedsaftaler med Kina og Japan,
– der henviser til Rådets afgørelse af 7. juni 2016, der bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger om luftfartsaftaler på EU-niveau med ASEAN, Tyrkiet, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater,
– der henviser til Rådets afgørelse af 1. december 2016, der bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger om luftfartsaftaler på EU-niveau med Armenien,
– der henviser til de tre luftfartsaftaler kaldet "open sky", som er undertegnet mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på ene side og USA, Canada og Brasilien på den anden side,
– der henviser til artikel 218, stk. 10, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at staternes suverænitet over deres luftrum er fastsat i folkeretten i overensstemmelse med de regler, der blev fastlagt ved Chicagokonventionen fra 1944;
B. der henviser til, at den aftale om lufttransport, som blev undertegnet i april 2007 mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Amerikas Forenede Stater på den anden side, er uafbalanceret og utilfredsstillende hvad angår europæiske interesser, idet de amerikanske bestemmelser, opretholder forbuddet mod cabotage i amerikansk luftrum og begrænser europæiske investeringer i amerikanske luftfartsselskaber;
C. der henviser til, at protokollen af 24. juni 2010, der ændrer "open sky"-aftalen, som blev undertegnet i 2007 mellem EU og USA, ikke har medført nogen mærkbare fremskridt for så vidt angår de udestående spørgsmål inden for rammerne af ovennævnte aftale;
D. der henviser til, at Kommissionens forventninger tit og ofte har vist sig at være for optimistiske hvad angår de gavnlige virkninger af sådanne luftfartsaftaler;
E. der henviser til, at der er en reel risiko for, at visse forhandlinger munder ud i uafbalancerede aftaler, der er ufordelagtige for europæiske luftfartsselskaber;
F. der henviser til, at mange europæiske og amerikanske luftfartsselskaber har klaget til deres respektive offentlige myndigheder over konkurrenceforvridning som følge af statsstøtte, som visse tredjelandes selskaber nyder godt af;
G. der henviser til, at selskaber fra tredjelande i de senere år har erhvervet kapitalandele i europæiske selskaber, hvilket har givet anledning til debat og har fremkaldt stor ophidselse i den offentlige opinion;
H. der henviser til, at det, der står på spil i forbindelse med disse aftaler, bl.a. er den tryghed og sikkerhed og kvaliteten af de ydelser, passagererne tilbydes, såvel som de europæiske luftfartsselskabers og ‑industriers fremtid;
I. der henviser til, at resultatet af forhandlingerne ikke må føre til en forringelse, for slet ikke at tale om en afskaffelse, af standarderne, hvilket uundgåeligt ville få negative konsekvenser for trygheden og sikkerheden såvel som for arbejdsvilkårene for arbejdstagerne i sektoren;
J. der henviser til, at det hemmelighedskræmmeri, som Kommissionen omgiver disse forhandlinger med, som f.eks. det, der har gjort sig gældende i forbindelse med CETA, TTIP og TiSA, nedbryder borgernes tillid til de institutioner, der angiveligt repræsenterer dem og forsvarer deres interesser;
K. der henviser til, at de svar, Kommissionen gav i forbindelse med behandlingen på Parlamentets plenarmøde den 23. november 2016 af Transport- og Turismeudvalgets mundtlige forespørgsel om internationale luftfartsaftaler, ikke var på niveau med de bekymringer, som flere af Parlamentets medlemmer havde givet udtryk for;
1. er bekymret over, at Kommissionen kan være interesseret i i højere grad at åbne det europæiske luftrum for selskaber fra tredjelande, som er i kraftig fremgang, mens adskillige europæiske selskaber befinder sig i alvorlige økonomiske vanskeligheder;
2. anmoder Kommissionen om at fremlægge en udtømmende opgørelse over de "open sky"-aftaler, der er trådt i kraft, idet der tages højde for alle de bemærkninger, som interessenterne kommer med;
3. beklager den manglende gennemsigtighed fra Kommissionens side med hensyn til de igangværende forhandlinger;
4. kræver i denne forbindelse, at proceduren for aktindsigt i fortrolige dokumenter bliver tilstrækkeligt gennemsigtig, således at parlamentarikerne let kan få adgang til dem og granske dem under fornuftige arbejdsforhold;
5. kræver, at Kommissionen holder Parlamentet underrettet før og efter hver forhandlingscyklus;
6. anmoder Kommissionen om at redegøre mere detaljeret for indholdet af de konkurrenceklausuler, den agter at indføje for at sikre en loyal og lige konkurrence mellem europæiske og udenlandske luftfartsselskaber, navnlig ved at opnå en garanti fra tredjelandene om reel gennemsigtighed i regnskaberne;
7. opfordrer Kommissionen til at drage omsorg for, at reglerne om ejerskab af og kontrol med luftfartsselskaber er gensidige;
8. anmoder medlemsstaterne om at indtage en fast holdning under forhandlingerne, navnlig ved at holde størst muligt fokus på de negative virkninger på det sociale område, som de indgåede aftaler kunne have, og i givet fald at tillade en fastfrysning, en begrænsning eller endda en ophævelse på deres område af de trafikrettigheder, som de pågældende tredjelandes luftfartsselskaber har fået;
9. kræver, at aftalerne, når de er indgået, ikke finder midlertidig anvendelse uden medlemsstaternes godkendelse;
10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.