Mødedokument
8.2.2017
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af Kommissionens redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
om indgåelse af den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side
( 2017/2525(RSP) )
Tiziana Beghin, William (The Earl of) Dartmouth, David Borrelli, Marco Valli, Ignazio Corrao, Fabio Massimo Castaldo, Laura Agea, Marco Zullo, Dario Tamburrano, Piernicola Pedicini, Rosa D’Amato, Isabella Adinolfi, Eleonora Evi, Daniela Aiuto, Laura Ferrara
for EFDD-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om indgåelse af den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side
( 2017/2525(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sin beslutning af 10. december 2013 med Europa-Parlamentets henstilling til Kommissionen, Rådet og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil om forhandlingerne om en strategisk partnerskabsaftale mellem EU og Canada[1],
– der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om handelsforbindelserne mellem EU og Canada[2],
– der henviser til rapporten "A Critical Assessment of the Proposed Comprehensive Economic and Trade Agreement Between the European Union and Canada - A joint position of the European Federation of Public Service Unions (EPSU) and the Canadian Union of Public Employees, the National Union of Public and General Employees and the Public Service Alliance of Canada" fra januar 2010,
– der henviser til EPSU's arbejdsdokument "CETA and TTIP — Potential impacts on health and social services" af Thomas Fritz fra april 2015,
– der henviser til erklæringen fra Den Europæiske Forening for Dommere (EAJ) om Kommissionens forslag om et nyt investeringsdomstolssystem fra februar 2015,
– der henviser til holdningsdokumentet fra Den Europæiske Folkesundhedsalliance (EPHA) "How CETA could Undermine Public Health" fra oktober 2016,
– der henviser til Rådets anmodning om godkendelse af indgåelsen af CETA mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at ratifikationsproceduren i Parlamentet bør suspenderes, indtil vigtige juridiske spørgsmål vedrørende CETA og dens kapitel om investeringer er afklaret;
B. der henviser til, at indgåelsen af CETA tilsyneladende er uforenelig med EU's mål for miljøbeskyttelse, forsigtighedsprincippet, social samhørighed, ordentligt arbejde, forsvar af borgerlige frihedsrettigheder, navnlig med hensyn til databeskyttelse, adgang til sundhedstjenester, kulturpolitikker og kulturel mangfoldighed, fødevaresikkerhed og beskyttelse af familielandbrug og mindre landbrugsbedrifter;
C. der henviser til, at der fortsat hersker usikkerhed om CETA's forenelighed med EU-traktaterne;
D. der henviser til, at standarderne inden for landbrugsfødevarer varierer stærkt mellem EU og Canada, og at en forringelse af standarderne strider mod gældende fællesskabsret;
E. der henviser til, at lettelse af regelbyrden altid bør vejes nøje op imod forbrugernes interesse i ret til information om de produkter, de køber, og borgernes ret til et retligt sikkert samfund;
F. der henviser til, at det både i artikel 1 og artikel 10, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union er fastsat, at "beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt";
G. der henviser til, at parlamentsmedlemmer samt civilsamfundet, pressen, forskere og borgerne ikke har haft fuld adgang til vigtige forhandlingsdokumenter på forskellige forvaltningsniveauer, hvilket har resulteret i mangler for så vidt angår den demokratiske deltagelse;
H. der henviser til, at 87 % af SMV'erne i EU er afhængige af indenlandsk efterspørgsel og ikke er direkte involveret i international handel og internationale markeder; der henviser til, at EU's SMV'er fortsat prioriterer en videreudvikling af det lokale, regionale og europæiske fælles marked før adgang til det canadiske marked;
I. der henviser til, at CETA's velfærdsskabelse mest er resultatet af omledning af handel, ikke af øget handel;
J. der henviser til, at CETA ikke indeholder et kapitel om SMV'er;
K. der henviser til, at et institutionaliseret samarbejde i henhold til Kommissionens nuværende forslag vil skade både Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters lovgivningsmæssige beføjelser og derfor have en negativ indvirkning på anvendelsen af EU's værdier som fastsat i artikel 2 i TEU;
L. der henviser til, at det er svært at vurdere CETA's reelle indvirkning på både EU's og den canadiske økonomi, fordi undersøgelser viser modstridende resultater; der henviser til, at CETA ikke vil løse de langvarige strukturelle økonomiske problemer og de underliggende årsager hertil i EU;
1. nægter at godkende indgåelsen af CETA;
2. bemærker, at CETA vil indvirke negativt på adgangen til lægemidler, navnlig for canadiere, som allerede konfronteres med den næsthøjeste priser for lægemidler i verden;
3. anmoder om en fuldstændig udelukkelse af Det Forenede Kongeriges offentlige sygesikring (NHS) fra alle CETA's bestemmelser;
4. bemærker, at CETA har potentiale til at underminere kvalitetsstandarderne for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og deres prisoverkommelighed;
5. afviser enhver yderligere åbning for uddannelsesydelser med blandet finansiering, bl.a. inden for førskoleundervisning og videregående uddannelse; afviser derfor negativlister i liberaliseringen af tjenesteydelser, der muliggør indføjelsen af bestemmelser om "bordet fanger"- og stilstandsklausuler i CETA;
6. mener, at CETA underminerer beskyttelsen af EU-borgernes personoplysninger gennem de forpligtelser, der er blevet indgået vedrørende grænseoverskridende datastrømme;
7. opfordrer Kommissionen til at sikre, at kapitlet om bæredygtig udvikling tager sigte på fuldstændig og effektiv ratifikation, gennemførelse og håndhævelse af Den Internationale Arbejdsorganisation ILO's otte grundlæggende konventioner og deres indhold, ILO's dagsorden for ordentligt arbejde og de væsentligste internationale miljøaftaler; mener, at bestemmelserne skal have til formål at øge beskyttelsesniveauet for arbejdstagere og de miljømæssige standarder yderligere;
8. minder om, at arbejds- og miljøstandarder ikke er begrænset til kapitlet om handel og bæredygtig udvikling, men ligeledes indgår i andre dele af aftalen;
9. opfordrer til en effektiv overvågningsproces, der omfatter arbejdsmarkedets parter og repræsentanter fra civilsamfundet i forbindelse med gennemførelsen af CETA's arbejdsretlige bestemmelser;
10. påpeger, at øget konkurrence på investeringsområdet mellem EU-baserede og canadiske banker og andre udbydere af finansielle tjenesteydelser gør de finansielle systemer i både Canada og EU mere sammenkoblede og sårbare over for udefra kommende chok og afsmittende virkninger;
11. anmoder Kommissionen om at genåbne forhandlingerne om CETA og udarbejde et særligt kapitel om SMV'er på grundlag af begge forhandlingsparters fælles tilsagn, der tager sigte på at skabe nye muligheder i Canada for europæiske SMV'er, under hensyntagen til at færre end 1 % af de europæiske SMV'er eksporterer til Canada;
12. minder om, at under den offentlige høring om systemer til investeringsbeskyttelse gav 97 % af respondenterne negative svar, hvilket bekræfter et af de største problemer med sådanne afgørelser, nemlig at kun den sagsøgende investor og den sagsøgte nationale regering i landet har lov til at deltage; afviser medtagelsen af et investeringsdomstolssystem, som kun tillader udenlandske investorer at indgive klager, idet der gives prioritet til private internationale virksomheder frem for indenlandsk almen interesse; beklager, at der gives forrang til multinationale selskabers kommercielle interesser understøttet af et voldgiftssystem, mens det menneskelige aspekt og patienters rettigheder tilsidesættes;
13. bekræfter, at Canada og EU har fuldt fungerende og tilgængelige retsmidler, som gør enhver form for voldgift unødvendig og yderst tvivlsom;
14. bemærker, at voldgiftsmænd skal betales på timebasis, hvilket skaber et incitament til at forhale retstvister med store omkostninger for skatteyderne;
15. anerkender endvidere, at 80 % af amerikanske virksomheder har en betydelig kapitalandel i et canadisk selskab, og bemærker, at denne aftale vil give dem mulighed for at anlægge sag mod regeringerne i de respektive medlemsstater på skatteydernes bekostning;
16. beklager anvendelsen af det vage udtryk "retfærdig og rimelig behandling" i CETA på grund af de mange investeringsvoldgiftssager på dette område;
17. afviser de trusler, som CETA medfører for offentlige politiske foranstaltninger i den offentlige sundhedssektor, og afviser udenlandske investorers ret til at anfægte disse foranstaltninger i henhold til udenlandske investeringsbestemmelser;
18. bemærker, at CETA vil gøre det muligt for tværnationale investeringsselskaber at sagsøge EU's medlemsstater for love, de vedtager, og som påvirker investorernes fortjeneste, herunder dem, der har til formål at beskytte folkesundheden, miljøet eller arbejdstagernes rettigheder; bemærker endvidere, at en uafhængig FN-ekspert har erklæret CETA uforenelig med retsstatsprincippet, demokratiet og menneskerettighederne og har fastslået, at handelsaftaler kun bør ratificeres, efter at der er gennemført menneskerettigheds-, sundheds- og miljøkonsekvensvurderinger, hvilket ikke har været tilfældet i forbindelse med CETA;
19. bemærker, at et investeringsdomstolssystem vil åbne mulighed for "aftaleshopping", som giver investorerne mulighed for at vælge den aftale, i henhold til hvilken de ønsker at indgive en sag om tvistbilæggelse mellem investor og stat;
20. bemærker den omstændighed, at Domstolen ikke er blevet anmodet om en juridisk udtalelse om, hvorvidt gyldigheden af et investeringsdomstolssystem i form af en multilateral investeringsdomstol er i overensstemmelse med EU-traktaterne;
21. minder om, at begge parters ret til at regulere underlægges bestemmelserne i CETA, hvilket mindsker de nationale myndigheders reguleringsmæssig råderum;
22. anmoder om garantier for, at CETA omfatter et ambitiøs, afbalanceret og moderne kapitel om intellektuel ejendomsret, herunder anerkendelse, skærpet beskyttelse og ændring af geografiske betegnelser, uden at EU hindres i at reformere sit ophavsretssystem;
23. bekræfter på ny, at CETA gennem en liberalisering af landbrugsmarkederne risikerer at svække fødevaresikkerhedsstandarderne; beklager derfor, at CETA ikke indeholder nogen specifik formulering om "dyrevelfærd";
24. opfordrer Kommissionen til:
● at engagere sig stærkt til fordel for en nøje opretholdelse af nuværende og fremtidige standarder for fødevaresikkerhed og menneskers og planters sundhed, afgrøde- og miljøbeskyttelse samt forbrugerbeskyttelse som defineret i EU-retten;
● at sikre, at den nuværende samarbejdsmekanisme under CETA om revision og harmonisering af GMO-reglerne ikke vil sænke de nuværende EU-standarder;
● at sikre, at EU's grundlæggende værdier såsom forsigtighedsprincippet og bæredygtigt landbrug ikke undergraves i fremtiden, samt borgernes ret til at blive informeret om, hvad de køber på EU's markeder, gennem passende EU-regler om sporbarhed og mærkning;
● at sikre respekt for og krav om indføjelse af EU's forbrugerbeskyttelses-, dyrevelfærds- og miljøbeskyttelsesstandarder samt sociale minimumsstandarder for landbrugsprodukter, der importeres til EU;
25. nægter at acceptere, at offentlige vandværker ikke udtrykkeligt er undtaget fra bestemmelserne i CETA, hvilket skaber en situation, hvor offentlige politikker på dette område med henblik på at beskytte adgangen til rent og sikkert drikkevand kan gøres til genstand for en klage i henhold til investeringskapitlet under overskriften "handelshindringer" og dermed underbygge en præcedens for alle politikker i den offentlige sektor;
26. bemærker endvidere, at CETA giver ikke en klar og detaljeret definition af offentlige tjenesteydelser;
27. bemærker, at CETA har udsendt 38 erklæringer og andre dokumenter som sådan med henblik på præcision og fortolkning; bemærker endvidere, at de fleste af disse erklæringer har en ensidig karakter, hvilket betyder, at de har ringe juridisk værdi og kan ikke betragtes som bindende for så vidt angår fortolkningen af teksten;
28. mener, at Kommissionen bør fokusere på aftaler og traktater, der forsvarer menneskerettighederne og bæredygtig udvikling, i stedet for den nuværende handelspolitik, som kun er til gavn for transnationale virksomheder;
29. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med indsatsen for at øge energisikkerheden at holde fast ved målene for udvikling af vedvarende energikilder og energieffektivitet; understreger, at det pågældende kapitel skal inkludere klare garantier, der siger, at EU's miljøstandarder og målene for klimaindsatsen ikke må svækkes, samt for at EU skal beholde sin frihed til at handle uafhængigt ved fastsættelsen af fremtidige standarder og mål;
30. anmoder derfor Kommissionen om at inkludere en bilateral beskyttelsesklausul til at forsyne de energiintensive sektorer i EU, der lækker kulstof, heriblandt de kemiske industrier samt råstof- og stålindustrierne, med tilstrækkelige foranstaltninger til at fastholde de nuværende toldsatser i en passende, nærmere fastsat overgangsperiode efter CETA's ikrafttræden med en obligatorisk revisionsklausul;
31. bemærker, at CETA vil tilskynde den finansielle sektor til at tage større risici – ved at kaste sig ud i spekulative investeringer – for at overleve på et mere konkurrencepræget internationalt marked;
32. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Canadas regering og parlament.