Mødedokument
15.5.2017
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
om flygtningelejren i Dadaab
( 2017/2687(RSP) )
Marie-Christine Vergiat, Marina Albiol Guzmán, Patrick Le Hyaric, Younous Omarjee, Tania González Peñas, Miguel Urbán Crespo, Lola Sánchez Caldentey, Xabier Benito Ziluaga, Estefanía Torres Martínez, Paloma López Bermejo, Merja Kyllönen, Sabine Lösing, Barbara Spinelli, Maria Lidia Senra Rodríguez, Javier Couso Permuy, Dimitrios Papadimoulis, Stelios Kouloglou, Neoklis Sylikiotis, Takis Hadjigeorgiou
for GUE/NGL-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om flygtningelejren i Dadaab
( 2017/2687(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,
– der henviser til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,
– der henviser til De Forenede Nationers pagt,
– der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder fra juni 1981,
– der henviser til FN's konvention fra 1951 om flygtninges retsstilling, som Kenya er part i,
– der henviser til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,
– der henviser til Nairobierklæringen fra Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling i Østafrika (IGAD) om varige løsninger for somaliske flygtninge og genintegrering af hjemvendte i Somalia af 25. marts 2017,
– der henviser til FN's New York-erklæring om flygtninge og migranter af 19. september 2016,
– der henviser til det fælles kommuniké af 25. juni 2016 fra den ministerielle trepartskommission for frivillig repatriering af somaliske flygtninge, der bor i Kenya,
– der henviser til resultatet af EU's topmøde om migration i Valletta af 15. november 2015,
– der henviser til erklæringen fra ministerkonferencen om Khartoumprocessen af 28. november 2014,
– der henviser til trepartsaftalen om frivillig repatriering undertegnet i november 2013 af Somalias og Kenyas regeringer og De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR),
– der henviser til EU's Nødtrustfond for Afrika,
– der henviser til FN's Global Compact-initiativ om ansvarsdeling i forbindelse med flygtninge,
– der henviser til EU's humanitære bistand til flygtningeberedskab i Kenya,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Kenya, navnlig beslutningen af 30. april 2015,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at Afrikas Horn på trods af omfattende naturlige ressourcer er en af de fattigste regioner i verden; der henviser til, at fødevaresikkerheden er ekstremt skrøbelig, og at millioner af mennesker, der lever i denne region, er fejlernærede og risikerer at blive ramt af hungersnød;
B. der henviser til, at landene i regionen for øjeblikket oplever den værste tørke i 60 år, hvilket har forværret fødevarekrisen i Etiopien, Kenya, Somalia og Yemen og kan føre til en omfattende hungersnød; der henviser til, at Kenya hyppigt plages af tørke, især i de tørre og halvtørre områder i den nordlige del af landet, hvor der bor 5,5 mio. mennesker, især små kvægavlere, der befinder sig i en særlig sårbar situation og er udsat for kronisk fattigdom; der henviser til, at klimaforandringerne har en ødelæggende virkning for pastoralisme, som er den nomadiske levevis for et stort antal mennesker i regionen;
C. der henviser til, at Kenya er den største økonomi i Østafrika, men at landet til trods for sine betydelige ressourcer er placeret blandt de svageste i indekset for menneskelig udvikling; der henviser til, at størsteparten af den kenyanske befolkning lever under fattigdomsgrænsen; der henviser til, at den kenyanske økonomi lider af endemiske problemer, da et mindretal udøver monopol over ressourcerne; der henviser til, at små landbrug udgør 94,8 % af alle landbrug, men kun har adgang til 11,7 % af landbrugsarealet i Kenya; der henviser til, at Afrika i den seneste tid har været udsat for land grabbing, der har bragt millioner hektar frugtbar landbrugsjord i hænderne på store selskaber og således berøvet tusinder af landbrugssamfund deres livsgrundlag; der henviser til, at Kenyas vigtigste landbrugseksportvarer til EU er te, kaffe, roser og nelliker, bønner, ærter, avokadoer, nilaborre og tun; der henviser til, at virksomheder fra Canada, Japan og Belgien udnytter et område på 500 000 hektar i Kenya til produktion af biobrændstoffer med betydelige konsekvenser for miljøet og de lokale samfund;
D. der henviser til, at Somalia siden den amerikanske intervention i 1992 – den såkaldte "Operation Restore Hope" – har været et krigsområde; der henviser til, at konflikten mellem Somalia, Etiopien og Kenya i vid udstrækning kan forklares på baggrund af kolonitidens grænsedragninger, idet den somaliske befolkning blev delt især mellem disse tre lande, hvilket har ført til forskellige konflikter, bl.a. den kenyanske hærs massakre på tusindvis af kenyanere af somalisk oprindelse i 1980'erne;
E. der henviser til, at det i den globale handlingsplan, som blev vedtaget på IGAD's topmøde i Nairobi den 26. marts 2017, blev fremhævet, at tørke og væbnede konflikter er de to vigtigste årsager til fordrivelse af mennesker i regionen;
F. der henviser til, at borgerkrigens mange parter, manglen på en regering i Somalia, somaliske fiskeres tab af livsgrundlag, piratvirksomhed ud for Somalias kyst, spændingerne mellem Sudan og Sydsudan, mellem Etiopien, Eritrea og Somalia og mellem Eritrea og Djibouti, Kenyas og andre nabolandes deltagelse i Den Afrikanske Unions styrker i Somalia, eksterne parters indblanding og intervention samt EU's og andre vestlige parters økonomiske og geostrategiske interesser alle medvirker til at gøre Afrikas Horn til en af de regioner i verden, der er hårdest ramt af konflikter; der henviser til, at adskillige parter har overtrådt FN's våbenembargo;
G. der henviser til, at Afrikas Horn med næsten 250 mio. indbyggere og en hastigt voksende befolkning rummer det største antal internt fordrevne mennesker og flygtninge i Afrika og et af de største i verden; der henviser til, at antallet af flygtninge og asylansøgere registreret af UNHCR i Kenya pr. 31. marts 2017 er 486 037;
H. der henviser til, at flygtningekomplekset i Dadaab blev oprettet i 1991 som en midlertidig løsning for omkring 90 000 mennesker, der flygtede fra forfølgelse, vold og ustabilitet i denne del af Østafrika, og især fra borgerkrigen i Somalia; der henviser til, at en genopblussen af konflikterne og lokal hungersnød i 2011 drev millioner af mennesker ud af Somalia, hvilket førte til en stor tilstrømning af flygtninge til Dadaab, hvor mere end 308 000 registrerede somaliere nu bor i en flygtningelejr; der henviser til, at FN anslår befolkningstallet i Dadaab til omkring 260 000, hvoraf 95 % kommer fra Somalia, og 60 % er under 18 år; der henviser til, at komplekset i øjeblikket består af fem forskellige zoner til forskellige befolkningsgrupper og dækker et område på 50 kvadratkilometer, og at lejrene Hagadera, Dagahaley og Ifo er de ældste og tættest befolkede;
I. der henviser til, at den somaliske flygtningesituation har varet ved i tre årtier, og en tredje generation af flygtninge nu fødes i eksil; der henviser til, at næsten 1 mio. somaliere er fordrevet i regionen, og at yderligere 1,1 mio. er fordrevet internt i Somalia; der henviser til, at Somalia er blandt de fem lande i verden, hvorfra der i de seneste 15 år er kommet flest flygtninge og i øjeblikket har 1,1 mio. registrerede flygtninge, hvoraf mere end 80 % befinder sig på Afrikas Horn og i Yemen;
J. der henviser til, at landets vicepræsident, William Ruto, efter terrorangrebet på universitetet i Garissa i april 2015 udstedte et ultimatum til FN, hvorved FN's Menneskerettighedsråd blev presset til at lukke flygtningelejren i Dadaab inden for tre måneder, ellers ville Kenya selv lukke lejren; der henviser til, at Menneskerettighedsrådet har advaret om, at lukningen af lejren vil have "ekstreme humanitære og praktiske konsekvenser"; der henviser til, at FN's konvention om flygtninges retsstilling forbyder at sende flygtninge tilbage til områder, hvor deres liv eller frihed er truet; der henviser til, at det også er blevet foreslået at opføre en mur mellem Somalia og Kenya;
K. der henviser til, at Kenya i maj 2016 nedlagde sit departement for flygtningespørgsmål, som var ansvarligt for folketællinger, hvilket betyder at titusindvis af mennesker ikke er blevet registreret; der henviser til, at den kenyanske regering den 6. maj 2016 varslede en afgørelse om at lukke lejren i Dadaab "hurtigst muligt" under henvisning til sikkerhedshensyn og nødvendigheden af at bringe den langvarige flygtningesituation i regionen til ophør;
L. der henviser til, at de kenyanske myndigheder med støtte fra FN's Højkommissariat for Flygtninge har fremskyndet gennemførelsen af programmet for "frivillig" repatriering fra 2013; der henviser til, at en række NGO'er og internationale aktører har kritiseret den omstændighed, at det repatrieringsprogram, som Kenya har iværksat for somaliske flygtninge i en stemning af frygt og misinformation, ikke opfylder de internationale standarder for flygtninges frivillige tilbagevenden; der henviser til, at de somaliske myndigheder i Jubaland i august 2016 oplevede en stor tilstrømning af hjemvendte til den regionale hovedstad Kismaavo; der henviser til, at 70 % af de pågældende ifølge UNHCR var børn;
M. der henviser til, at den kenyanske regering i november 2016 meddelte, at lukningen af lejren ville blive udsat med seks måneder til maj 2017 af "humanitære grunde" på anmodning af det internationale samfund; der henviser til, at den kenyanske højesteret den 9. februar 2017 som svar på et andragende fra to kenyanske menneskerettighedsorganisationer – Kenya National Commission on Human Rights og Kituo Cha Sheria – fastslog, at den kenyanske regerings ordre til at lukke flygtningelejren i Dadaab var diskriminerende og svarede til en kollektiv straf, som var vilkårlig og uforholdsmæssig;
N. der henviser til, at lukningen af lejren i Dadaab vil have konsekvenser for alle nabolandene, først og fremmest Etiopien, som for øjeblikket huser omkring 245 000 somaliske flygtninge;
O. der henviser til, at den stadig mere udbredte mangel på ressourcer og nedskæringen af hjælpen fra de internationale donorer har en direkte indvirkning på situationen for flygtninge i Dadaab, navnlig nedskæringerne i fødevarerationer og den manglende adgang til sundhedspleje og uddannelse;
P. der henviser til, at UNHCR i marts 2017 anslog at have behov for 215 200 000 USD for på passende vis at kunne "håndtere" de 486 037 internt fordrevne personer i Kenya; der henviser til, at kun 15 % af de nødvendige midler til dato er blevet indsamlet; der henviser til, at UNHCR forventer 27 598 nye flygtninge på grund af den geopolitiske situation i regionen;
Q. der henviser til, at uddannelse, læse- og skrivefærdighed, kvinders rettigheder, social retfærdighed og en retfærdig fordeling af statsindtægterne i samfundet, mindskelse af uligheden og bekæmpelse af korruption er afgørende for at bekæmpe fundamentalisme, vold og intolerance;
R. der henviser til, at EU i perioden mellem 2014 og 2020 vil yde et beløb på 435 mio. EUR til Kenya; der henviser til, at EU er den aktør, som yder det største finansielle bidrag til Den Afrikanske Unions mission i Somalia (AMISOM) via den særlige facilitet for Afrika; der henviser til, at EU gennemfører en række civile og militære operationer i regionen såsom Den Europæiske Unions mission vedrørende regional flådekapacitetsopbygning på Afrikas Horn (EUCAP NESTOR), som er blevet gennemført inden for rammerne af FSFP (siden 2012), Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (EU NAVFOR) (siden 2008) og Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af somaliske sikkerhedsstyrker (EUTM Somalia) (siden 2010); der henviser til, at USA har en militær flådebase i Manda Bay i Kenya; der henviser til NATO's og USA's destabiliserende aktioner i regionen;
1. er yderst bekymret over situationen for flygtninge på Afrikas Horn, især i Kenya og i lejren i Dadaab; glæder sig over dommen fra højesteret i Nairobi, hvoraf det fremgår, at "afgørelsen fra regeringen i Republikken Kenya om at lukke flygtningelejren i Dadaab (...) er ugyldig"; opfordrer landets myndigheder til at efterkomme denne afgørelse;
2. understreger, at flygtningene ikke er i stand til at vende tilbage til deres hjem, så længe ustabiliteten i hele regionen fortsætter; understreger ligeledes, at det er nødvendigt med en regional tilgang for at sikre fortsat beskyttelse af flygtningene i Dadaab-lejren og mere generelt af alle flygtninge i landet;
3. er alvorligt bekymret over strategien for "frivillig tilbagevenden", der er blevet gennemført siden 2013; opfordrer til, at der kastes lys over den mulige udbredelse af "intimidering, frygt og misinformation", bl.a. vedrørende UNHCR's rolle i forbindelse med gennemførelsen af disse politikker;
4. noterer sig vedtagelsen af den globale og regionale handlingsplan fra Nairobi, der lægger op til en gradvis lukning af lejre "for at gøre det muligt for flygtninge at få adgang til beskæftigelse og ydelser i deres værtslande og kunne bevæge sig frit rundt i disse"; understreger betydningen af, at disse lukninger gennemføres i fuld respekt for menneskerettighederne og ikke forringer levevilkårene for de mennesker, der berøres heraf, yderligere;
5. påpeger, at stigende fattigdom, forværring af de økonomiske udsigter, stigende ulighed og begrænsede uddannelsesmuligheder har fået arbejdsløsheden til at eksplodere, hvilket skaber nogle socioøkonomiske forhold, som kan virke befordrende på spredningen af terrorisme; bemærker med bekymring, at Somalia og Kenya i mange regioner ikke leverer basale offentlige ydelser til befolkningen såsom vandforsyning, spildevandsrensning, sundhedspleje eller uddannelse; opfordrer indtrængende de somaliske og kenyanske myndigheder til under disse omstændigheder at tackle den socioøkonomiske situation og bekæmpe forringelsen af levestandarden med henblik på at opnå social retfærdighed;
6. opfordrer EU til at yde den nødvendige humanitære nødhjælp til at håndtere dels flygtningesituationen og dels hungersnøden i regionen; opfordrer EU til at øge andelen af officiel udviklingsbistand, der afsættes til landbrug, såvel som udviklingsbistand til investeringer i små bæredygtige gårdbrug og hyrdeaktiviteter, for at sikre at små landbrugere har adgang til jord, således at det lokale marked styrkes, og der sikres fødevaresuverænitet på Afrikas Horn, og for at hjælpe med at genoprette vandmiljøet i farvandene ud for Afrikas Horn med henblik på at sikre midler til underhold for fiskerne og deres familier;
7. opfordrer indtrængende til, at udviklingsbistanden ikke bliver et værktøj til at lukke og kontrollere grænserne eller til at sikre tilbagetagelse af migranter; opfordrer til, at bistanden fra EU og medlemsstaterne til Afrikas Horn primært går til at afhjælpe problemer med omfattende ulighed, fattigdom, kronisk fejlernæring, adgang til sundhedspleje og adgang til offentlige tjenester, navnlig seksuel og reproduktiv sundhedspleje, og opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling; opfordrer på samme måde til, at fødevarehjælpen øges og primært rettes mod køb af fødevarer fra lokale landmænd; modsætter sig kraftigt anvendelsen af EUF til uddannelse af militære styrker eller ordensmagten;
8. modsætter sig ethvert forsøg på at eksternalisere EU's migrationspolitikker til tredjelande; fordømmer den kendsgerning, at Khartoumprocessen, hvor Kenya og Somalia er vigtige deltagere, på ingen måde bidrager til at tackle de grundlæggende årsager til migration; finder, at disse politikker strider imod retten til fri bevægelighed, retten til asyl og, bredere set, migranters rettigheder som fastsat i de internationale konventioner;
9. opfordrer til, at bistanden fra EU og medlemsstaterne gives i form af gavebistand og ikke som lån for således ikke at øge gældsbyrden; beklager, at mange af EU's medlemsstater ikke har nået målet om at afsætte 0,7 % af deres BNP til dette formål, og at visse medlemsstater har reduceret den procentdel, der er bestemt til udviklingsbistand; beklager faldet i medlemsstaternes deltagelse i programmerne for fødevarehjælp;
10. er yderst kritisk over for de forskellige vestlige interventioner i de seneste år, hvilket har bidraget til en radikalisering af visse indbyggere på Afrikas Horn; understreger, at politikker af denne art fremmer terrorisme i stedet for at bekæmpe den; er foruroliget over, at der lægges vægt på militære "løsninger" i de europæiske terrorbekæmpelsespolitikker, der udmønter sig i talrige militære hjælpeprogrammer til landene på Afrikas Horn; understreger, at der ikke findes nogen militær løsning på konflikterne i regionen;
11. opfordrer EU og det internationale samfund til at arbejde sammen med de afrikanske lande og med regionale og internationale aktører om at løse konflikterne udelukkende ved hjælp af fredelige midler og til især at tage hånd om de grundlæggende årsager til disse konflikter; opfordrer EU til at skabe en ny ramme for forbindelserne med Kenya og alle afrikanske lande, baseret på ikke-intervention i deres indre anliggender og respekt for deres suverænitet og med det formål at styrke udviklingen i naboregioner og fremme beskæftigelse og uddannelse, snarere end på indgåelse af "associeringsaftaler", der hovedsagelig tjener til at etablere frihandelsområder til gavn for de vestlige virksomheder;
12. gør på ny opmærksom på, at aktiviteter, som udøves af europæiske virksomheder, der opererer i tredjelande, bør være i fuld overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at virksomheder, som er omfattet af deres nationale lovgivning, ikke overtræder menneskerettighederne eller de sociale, sundhedsmæssige eller miljømæssige standarder, som gælder for dem, når de flytter til eller udfører forretningsaktiviteter i et tredjeland; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger mod europæiske virksomheder, som ikke overholder disse standarder, eller som ikke i tilstrækkelig grad betaler erstatning til ofrene for menneskerettighedskrænkelser, som disse virksomheder direkte eller indirekte er ansvarlige for;
13. opfordrer den kenyanske regering og regeringerne i de lande, som udvindingsselskaberne hører hjemme i, til at pålægge sådanne virksomheder vedtagelse af bedste praksis for så vidt angår gennemsigtighed, ansvarlighed og inddragelse af borgerne og til at sætte ind over for korruption i udvindingsindustrisektoren;
14. mener, at kampen mod multinationale virksomheders, navnlig europæiske virksomheders, land grabbing er af afgørende betydning for at sikre anstændige levevilkår for befolkningerne og arbejde hen imod fødevaresuverænitet i landene på Afrikas Horn; slår derfor til lyd for, at dette spørgsmål gøres til genstand for en specifik dialog mellem EU og landene på Afrikas Horn;
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Kommissionen og Rådet, Den Europæiske Unions medlemsstater, landene på Afrikas Horn, Det Panafrikanske Parlament samt til FN's Generalforsamlings medlemmer.