Mødedokument
30.6.2017
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af Kommissionens redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 37, stk. 3, og rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen
om Kommissionens arbejdsprogram for 2018
( 2017/2699(RSP) )
Anthea McIntyre
for ECR-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens arbejdsprogram for 2018
( 2017/2699(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Det Europæiske Råds erklæring om konkurrenceevne af 19. februar 2016,
– der henviser til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen,
– der henviser til endelig rapport af 24. juli 2014 fra Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter vedrørende Administrative Byrder med titlen "Cutting Red Tape in Europe - Legacy and Outlook",
– der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 med titlen "Fremskridt i retning af bedre regulering af det indre marked"[1],
– der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om årsrapporterne 2012-2013 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet[2],
– der henviser til forretningsordenens artikel 37, stk. 3,
A. der henviser til, at den bedste økonomiske og sociale støtte, som medlemsstaterne kan give deres borgere for at sikre bedre livskvalitet, er en økonomi i vækst med lav inflation, høje beskæftigelsestal og lønstigninger, der skaber de nødvendige ressourcer til at finansiere investeringer i fremtiden, infrastrukturforbedringer og offentlige tjenester;
B. der henviser til, at medlemsstaterne står over for store økonomiske udfordringer på en vanskelig global markedsplads, som kun kan imødegås ved at skabe en dynamisk og konkurrencedygtig økonomi med stigende produktivitet og innovation;
C. der henviser til, at sikkerhed er en alvorlig bekymring i en tid med nationale og internationale trusler;
D. der henviser til, at den offentlige opinion er stadig mere bekymret over en Union, som synes at påtage sig ansvar og beføjelser, der mere passende udøves af medlemsstaterne, deres regionale og lokale myndigheder eller borgerne selv;
E. der henviser til, at EU-borgerne klart efterspørger en mindre dybtgående Union, som befordrer samarbejde mellem sine medlemsstater på områder, hvor det kan tilføre merværdi, men som frem for alt respekterer de grundlæggende principper om subsidiaritet, proportionalitet og kompetencedeling;
DEL 1: EUROPA BEFINDER SIG I EN KRITISK SITUATION
Generelle principper for udformningen af arbejdsprogrammet for 2018
1. understreger, at medlemsstaterne er det demokratiske fundament for EU, og at Kommissionen i sit forslag for 2018 bør lægge tilstrækkelig vægt på at inddrage de nationale og regionale regeringer i sit arbejde;
2. opfordrer Kommissionen til at holde de nye forslag på et minimum i 2018 og fokusere på områder, hvor europæisk samarbejde kan tilføre merværdi i overensstemmelse med principperne om nærhed, proportionalitet og kompetencetildeling;
3. opfordrer til en omformning af EU's politikker og programmer for at sikre medlemsstaterne større lokal kontrol og mere fleksibilitet med hensyn til, hvordan de ønsker at opfylde de aftalte europæiske mål;
4. insisterer på, at Kommissionen øger niveauet for høringer om eventuelle fremtidige forslag med medlemsstaterne, regionale og lokale myndigheder og borgerne direkte; understreger betydningen af, at der gives tilstrækkelig tid til feedback, og af brugen af flere "hvidbøger" og "grønbøger" til at opstille forskellige muligheder;
5. understreger betydningen af at skabe værdi for pengene og af at forfølge en politik om nul tolerance i tilfælde af dårlig forvaltning og svig;
6. understreger, at Unionen bør skue udad og udvikle tætte økonomiske, handelsmæssige og strategiske forbindelser med venner og allierede, navnlig blandt dem, der er nære naboer;
Prioriteter for 2018
7. opfordrer Kommissionen til at prioritere foranstaltninger i 2018, som giver Unionen mulighed for at støtte sine medlemsstater med at reformere deres økonomier for at opnå langsigtet bæredygtig vækst, jobskabelse og velstand;
8. mener, at et afgørende instrument på EU-plan til at forbedre de økonomiske udsigter er fremskridt med dagsordenen for bedre lovgivning; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle en ambitiøs dagsordenen, navnlig:
– SMV- og konkurrenceevnetests som led i konsekvensanalyserne,
– fastsættelse af mål for reduktion af byrderne,
– den årlige undersøgelse af byrderne,
– arbejdet i Udvalget for Forskriftskontrol,
og opfordrer Kommissionen til at sørge for, at mikrovirksomheder så vidt muligt undtages fra alle lovgivningsforslag, for at sikre ansporing af nystartede virksomheder og iværksættere;
9. opfordrer til, at der fortsat fokuseres på vækstfremmende finanspolitisk konsolidering; mener, at styrkelse af investeringer ikke bør ses som et alternativ til de nødvendige strukturelle reformer;
10. understreger, at det er vigtigt at håndhæve konkurrencepolitikken for at skabe lige konkurrencevilkår og fremme innovation, produktivitet, jobskabelse og investeringer i hele det indre marked og på tværs af alle forretningsmodeller, herunder SMV'er;
11. understreger, at det er vigtigt at tackle migrationskrisen på en måde, som viser langt mere forståelse for de udbredte bekymringer i medlemsstaterne over den ukontrollerede migration, og at udvikle gennemførlige politiske forslag, der respekterer medlemsstaternes suveræne beføjelser på dette område;
12. opfordrer Kommissionen til at prioritere forhandlingerne om nye handelsaftaler med tredjelande for at sikre de europæiske forbrugere lavere priser og de europæiske producenter større markeder, hvilket vil skabe nye arbejdspladser og større velstand;
13. understreger betydningen af at gennemføre cirkeløkonomiske politikker med fokus på bekæmpelse af fødevarespild; opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at samarbejde og udveksle bedste praksis;
14. gentager, at det er nødvendigt at respektere de rettigheder, der tilkommer personer med handicap, i overensstemmelse med konventionen om rettigheder for personer med handicap; understreger betydningen af fuld adgang til produkter, tjenester og miljøer, hvilket er afgørende for at muliggøre deres fulde deltagelse i samfundet;
15. minder om behovet for at fremme balancen mellem arbejdsliv og privatliv for uofficielle omsorgspersoner, der tager sig af afhængige slægtninge (ældre, børn, handicappede) uden at være ansat officielt;
16. understreger behovet for en positiv og mindelig afslutning på forhandlingerne om Brexit, som anerkender Det Forenede Kongeriges store bidrag til Unionen igennem mere end 40 år, med henblik på at sikre et stærk økonomisk og politisk partnerskab mellem Unionen og Det Forenede Kongerige i fremtiden, der respekterer alle parters rimelige krav og interesser;
DEL 2: KONKRETE FORSLAG TIL ARBEJDSPROGRAMMET MED HENBLIK PÅ GENNEMFØRELSE AF DE 10 PRIORITETER
1. "Nyt skub i beskæftigelse, vækst og investeringer"
Bedre lovgivning
17. minder Kommissionen om, at alle lovgivningsmæssige forslag bør underkastes en grundig konsekvensanalyse og cost-benefit-analyse; anmoder Kommissionen om at sikre, at alle konsekvensanalyser målrettes med henblik på at påvise de mulige virkninger for virksomheder og markedet, og at forslag kun fremsættes, hvis den tilsigtede virkning er tilpas;
18. understreger betydningen af, at Kommissionen inddrager SMV'er og konkurrenceevnetest i alle konsekvensanalyser, da dette vil bidrage til at sikre, at virksomhederne, især SMV'er, ikke overbebyrdes af lovgivningen; opfordrer Kommissionen til at udbrede brugen af SMV-testen til alle generaldirektorater og samarbejde på en mere systematisk måde med Udvalget for Forskriftskontrol med henblik på at sikre en mere struktureret anvendelse af testen på samme måde, som den blev foretaget i forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv 2011/7/EU;
19. opfordrer kraftigt Kommissionen til at indføre en "betænkningstid" efter afslutningen af trilogforhandlinger med henblik på at udarbejde en konsekvensanalyse og kontrollere, om nærhedsprincippet overholdes; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en evaluering af Udvalget for Forskriftskontrols uafhængighed i forbindelse med varetagelsen af dets opgaver med tilsyn med og neutral vejledning om konsekvensanalyser og til eventuelt at træffe opfølgende foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at anerkende, at dagsordenen for bedre regulering har en vigtig lokal/regional dimension, hvilket der ikke nødvendigvis tages hensyn til ved anvendelsen af nærhedsprincippet, og udvide sine lovgivningsmæssige konsekvensanalyser (til forskel fra "territoriale konsekvensanalyser") for at undersøge de finansielle og forvaltningsmæssige virkninger af eksisterende og nye standarder for lokale/regionale myndigheder;
20. understreger betydningen af den årlige undersøgelse af byrderne, der er et led i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, idet den er et vigtigt redskab til på en klar og gennemsigtig måde at identificere og overvåge resultaterne af Unionens bestræbelser på at undgå og begrænse overregulering og administrative byrder, som navnlig er en gene for SMV'erne; mener, at de årlige undersøgelser af byrderne bør anvendes til at identificere byrder, der følger dels af Kommissionens lovforslag og retsakter, dels af overregulering i forbindelse med omsætning og fortolkning af lovgivningen i medlemsstaterne;
21. opfordrer Kommissionen til at følge op på henstillingerne i betænkningerne for 2012, 2013 og 2014 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; bemærker navnlig, at betænkningerne opfordrer til en sagligt begrundet analyse af alle forslag, som Kommissionen forelægger, med henblik på deres overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet; opfordrer til, at der tages højde for proportionalitetsprincippet (ud over nærhedsprincippet) i begrundede udtalelser fra nationale parlamenter, hvilket vil kræve en ændring af traktaterne, til at evaluere det antal nationale parlamenter, der skal til for at udløse et gult kort, og til at forlænge fristen for nationale parlamenters afgivelse af udtalelser om nærhedsprincippet;
22. understreger, at betænkningerne opfordrer Kommissionen til at tage højde for proportionalitetsprincippet med henblik på at frasortere forslag, der vil medføre uforholdsmæssigt store byrder for konkurrenceevnen og SMV'er; minder om, at der er stillet forslag om et grønt kort for de nationale parlamenter, og om, at Parlamentet har anmodet Kommissionen om at kontrollere overholdelsen af nærhedsprincippet og gennemføre en fuldstændig konsekvensundersøgelse ved afslutningen af lovgivningsmæssige forhandlinger for at sikre, at principperne om nærhed og proportionalitet respekteres, efter at forslagene er blevet ændret;
23. opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i den nye interinstitutionelle aftale snarest muligt at fremsætte forslag til opstilling af mål for byrdereduktion i nøglesektorer; opfordrer Kommissionen til at sigte mod en reduktion på 25 % inden 2020 af de økonomiske omkostninger som følge af reguleringsmæssige byrder for virksomhederne inden for hvert enkelt politikområde og opstille et mere langsigtet mål om at halvere byrden som følge af Unionens eksisterende forordninger inden 2030; opfordrer kraftigt Kommissionen til omgående at følge et princip om for hver ny standard, der indføres, at ophæve to allerede eksisterende og til at overveje fordelene ved at indføre lovgivningsmæssig regeludligning, således at nye regler, der øger de forvaltnings- og reguleringsmæssige byrder, kun kan indføres, hvis de er kombineret med en dobbelt så stor reduktion af de eksisterende byrder;
24. opfordrer Kommissionen (og Parlamentet) til at anerkende, at de demokratisk valgte lokale og regionale myndigheder og deres repræsentative forsamlinger er en del af den europæiske lovgivningsproces; anmoder specifikt om, at de fritages for kravene i åbenhedsregistret, som det allerede er tilfældet for enkelte regioner;
25. opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på at sikre gennemsigtighed og magtens deling gennem en strengere overholdelse af bestemmelserne i artikel 290 TEUF og til således at afstå fra at anvende delegerede retsakter til at vedtage egentlige lovgivningsmæssige foranstaltninger, som bør vedtages under den almindelige lovgivningsprocedure;
26. understreger den fortsatte betydning af Refit-dagsordenen og efterfølgende lovforslag, der følger efter en kumulativ konsekvensanalyse; opfordrer Kommissionen til at medtage Seveso III-direktivet under det rullende Refit-program og til primært at fokusere på konsekvenserne for erhvervslivet, især SMV'er, og deres evne til at foretage langsigtede investeringer samt dets indvirkning på den mulige udflytning af EU-baseret kemisk produktion;
27. bemærker Kommissionens forslag om den europæiske søjle for sociale rettigheder, der sigter på at styrke Unionens sociale dimension; opfordrer Kommissionen til i denne sammenhæng, samtidig med at den forfølger sine prioriteter, at sikre, at alle initiativer under den europæiske søjle for sociale rettigheder fuldt ud respekterer nærheds- og proportionalitetsprincipperne;
28. opfordrer Kommissionen til at foretage en systematisk gennemgang af regelværket på det sociale område, som består af mere end 50 direktiver, der er blevet udviklet siden 1958, og til at indkredse muligheder for yderligere forenkling og byrdereduktion, herunder gennem tilbagetrækning eller ophævelse af lovgivning, hvor det er relevant;
29. erkender, at kvinder fortsat er underrepræsenteret på arbejdsmarkedet; mener i denne forbindelse, at fleksible ansættelseskontrakter, herunder midlertidige kontrakter og deltidskontrakter, kan spille en vigtig rolle med hensyn til at øge deltagelsen af grupper, som ellers vil være udelukket fra arbejdsmarkedet; mener, at det er upassende for Kommissionen at fremsætte lovforslag, herunder et rammedirektiv om anstændigt arbejde, som vil søge at begrænse anvendelsen af sådanne kontrakter i medlemsstaterne;
30. minder om artikel 155 i TEUF; opfordrer arbejdsmarkedets parter til i forbindelse med nuværende og fremtidige rammeaftaler at benytte redskaberne til bedre regulering, øge brugen af konsekvensanalyser og henvise aftaler om forslag til lovgivningsmæssige foranstaltninger til Kommissionens Udvalg for Forskriftskontrol;
Budgetmidler
31. bemærker, at Kommissionen skal offentliggøre sine forslag til en ny flerårig finansiel ramme (FFR) inden den 1. januar 2018, jf. artikel 25 i forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013; mener, at den næste flerårige finansielle ramme bør bane vej for et moderne EU-budget, som i tilstrækkeligt omfang tager fat på de aktuelle udfordringer som f.eks. migrations- og flygtningekrisen, terrortruslen og Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union; mener, at Kommissionen derfor bør foretage en gennemgribende udgiftsrevision inden forhandlingerne om den næste FFR med henblik på systematisk at vurdere hvert enkelt politikområde i EU's budget med hensyn til effektivitet, merværdi og bidrag til EU's overordnede prioriteringer; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at bringe den næste FFR på linje med både Kommissionens og Parlamentets cyklusser med henblik på at forbedre det politiske ejerskab til og dermed også ansvarligheden i EU's flerårige budget; mener, at de FFR-lofter, der blev vedtaget i 2013, bør fastholdes;
32. bemærker, at Kommissionen vil overveje forslag fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, herunder nye kandidater til egne indtægter; opfordrer indtrængende Kommissionen til ikke at forlange skatteinddrivelsesbeføjelser for Unionen; anbefaler, at man ikke opgiver de fastlagte retningslinjer for den nuværende ordning med egne indtægter, f.eks. balancen mellem budgettet og de nuværende traditionelle egne indtægter (f.eks. told og sukkerafgifter), eller for egne indtægter på grundlag af bruttonationalindkomst (BNI), og mener, at egne indtægter bør præsenteres i en klar og ensartet måde i de nationale budgetter for at sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed for Unionens indtægter;
33. mener, at Kommissionen bør udvikle en bedre ordning for budgetkontrol, der er proportionel med de fordele, der opnås gennem EU-finansiering; mener, at en integreret del af denne ordning bør være rapportering om den, som bør være tilstrækkeligt gennemsigtig og detaljeret, herunder rapportering om oplysninger om modtagere af EU-midler og om, hvorvidt betalingerne har været rettidige; mener, at resultater og omkostningseffektivitet, der er opnået via EU-finansiering, altid bør undersøges for at sikre sig bæredygtige langsigtede virkninger af Unionens udgifter; minder om Parlamentets ønske om en særlig kommissær for budgetkontrol, der skal erstatte en af de eksisterende kommissærer og arbejde sammen med medlemsstaterne om at løse tilfælde af svig og dårlig forvaltning; opfordrer til, at der udarbejdes forslag til en reform af Revisionsretten, således at den kan fungere både som revision- og evalueringsmyndighed og gennemføre eller bestille uafhængige evalueringer af Unionens programmer;
Transport
34. understreger behovet for at fortsætte udviklingen af de transeuropæiske transportnet (TEN-T) og deres hovednetkorridorerne som en prioritet med henblik på at forbinde transportnettene i alle Unionens regioner og løse problemer såsom manglen på passende infrastruktur, tilgængelighed og lav interoperabilitet mellem Unionens østlige og vestlige dele; understreger behovet for synergi mellem de finansielle midler i Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), Connecting Europe-faciliteten (CEF) og struktur- og investeringsfondene for at sikre den bedste udnyttelse af alle tilgængelige EU-midler; understreger imidlertid, at selv om fokus for CEF 2.0 bør være innovative finansieringsværktøjer og kombination af forskellige former for ressourcer, bør en passende andel af tildelingerne fra den forbeholdes transportinfrastrukturprojekter, der ikke vil kunne tiltrække private investeringer på grund af forskellige markedsvilkår i de forskellige dele af Unionen;
Forskning
35. opfordrer Kommissionen til i sin midtvejsevaluering og under henvisning til den detaljeringsgrad, der kræves i et projektforslag under Horisont 2020, at indføre strengere udvælgelseskriterier til første ansøgningsrunde, da mange ansøgere investerer tid og anstrengelser på at udarbejde et fuldstændigt forslag til anden runde, selv om de kun har ringe udsigter til succes; er bekymret over, at dette problem er særligt alvorligt for SMV'er;
36. understreger behovet for anvendt forskning, navnlig forskning, der fører til bedre viden, færdigheder og praksis, så det sikres, at nye teknologier udnyttes på den bedst mulige måde; opfordrer Kommissionen til at sikre en bedre balance mellem behovene for grundforskning, anvendt forskning og translationel forskning og udvikling for at opnå en effektiv og hurtig omsætning af nye opdagelser til konkrete teknologier og produkter;
Færdigheder og uddannelsesprogrammer
37. understreger, at den strategiske ramme for europæisk samarbejde på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet (ET2020) og Kommissionens nye dagsorden for færdigheder bør supplere de nationale foranstaltninger og støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at udvikle formelle og uformelle uddannelsessystemer, navnlig med henblik på at forbedre læse-, skrive- og regnefærdighederne;
38. opfordrer Kommissionen til at sikre, at eksperter og relevante interessenter, herunder forældreorganisationer, deltager aktivt i politikudformningen;
39. opfordrer Kommissionen til at vurdere effektiviteten og merværdien af Unionens kultur- og uddannelsesprogrammer og lægge særlig vægt på programmet Europa for Borgerne og til at fremme forenkling af procedurerne og forsvarlig økonomisk forvaltning på alle niveauer;
Regionaludvikling og samhørighedspolitik
40. opfordrer Kommissionen til tydeligt at angive, hvordan den forestiller sig, at samhørighedspolitikken efter 2020 vil blive finansieret og struktureret, herunder eventuelle reformer af den eksisterende ordning; mener, at dialog mellem alle institutioner bør prioriteres for at skabe en gennemsigtig beslutningsproces; understreger, at det er nødvendigt at angive de nuværende lofter for forpligtelses- og betalingsbevillinger under udgiftsområde 1b som en andel af EU's BNP i EU's samlede budget;
41. anmoder Kommissionen om at gennemføre yderligere undersøgelser for at sikre, at samhørighedspolitikken har den tilsigtede virkning på støttemodtager- eller projektniveau; mener, at dette er særligt vigtigt, eftersom kun anslået 25 % af Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU) og CEF for programmeringsperioden 2014-2020 vil være tildelt inden udgangen af 2018;
42. anerkender, at omnibusforordningen foretog en række betydelige ændringer med fokus på forenkling, strømlining og fleksibilitet; mener, at der kan gøres mere for at sikre, at faglig bistand målrettes, overvåges og evalueres behørigt; mener desuden, at Kommissionen bør styrke de lokale aktører ved at tage fat på komplekse godkendelsesprocedurer, forsinkede betalinger til støttemodtagere og problemer med kombinering af finansieringskilder og ved at fremme græsrodstilgange såsom lokaludvikling styret af lokalsamfundet;
2. "Et forbundet digitalt indre marked"
43. opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag om indførelse af det generelle princip om fri udveksling af data og fjerne datalokaliseringsrestriktioner i hele Unionen;
3. "En modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik"
44. opfordrer Kommissionen til at overvåge de socioøkonomiske konsekvenser af den nye udformning af elmarkedet især i Central- og Østeuropa (CØE), som sandsynligvis vil skulle afholde højere omkostninger til energiomstilling end andre EU-medlemsstater;
45. er bekymret over gennemførelsen af direktivet om energieffektivitet og opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med medlemsstaterne efter konsekvente retningslinjer for at sikre en effektiv gennemførelse; støtter princippet om "energieffektivitet først", hvor det er relevant, og mener, at målene skal være proportionelle og realistiske;
4. "Et mere udbygget og mere retfærdigt indre marked med et styrket industrigrundlag"
46. opfordrer Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag på grundlag af dens vurdering af direktivet om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (direktiv 2009/103/EF), navnlig om løsning af problemer, der opstår for køretøjsbrugere som følge af EU-Domstolens dom i sagen i Vnuk v Triglav, og til at overveje andre forbedringer for borgere, der ønsker at tegne forsikring, f.eks. anerkendelse af perioder uden krav om forsikring i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor der søges om forsikring, således at borgerne kan drage nytte af tilbuddene til forbrugerne i disse medlemsstater;
47. opfordrer indtrængende Kommissionen til ved udarbejdelsen af revisionen af direktivet om udstationering af arbejdstagere (direktiv 96/71/EF) at være opmærksom både på det indre markeds funktion og princippet om fri udveksling af tjenesteydelser; opfordrer indtrængende Kommissionen til, når den udarbejder civilretlige bestemmelser om robotteknologi, at tage hensyn til den sektorspecifikke tilgang, som Parlamentet har foreslået for at tilskynde til innovation, og respektere de forskellige faser i udviklingen af robotteknologi i de forskellige sektorer og mellem medlemsstaterne;
48. opfordrer derfor på baggrund af resultaterne fra Undersøgelsesudvalget om Emissionsmålinger i Bilindustrien til en hurtig vedtagelse af tredje og fjerde pakke om emissioner ved faktisk kørsel (RDE) med det formål at få fastlagt en præcis definition af de betingelser, under hvilke de nuværende grænseværdier for CO2 og Nox skal opfyldes;
49. bemærker, at der er betydelige overensstemmelsesproblemer i forbindelse med centrale bestemmelser i forordningen om biocidholdige produkter om godkendelse af leverandører og registrering af aktivstoffer, der anvendes til behandlede genstande, på grund af et ringe kendskab blandt de berørte virksomheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bygge videre på det arbejde, der allerede er udført som led i den seneste kvalitetskontrol af den mest relevante lovgivning om kemikalier (REACH undtaget), samt relevante aspekter af lovgivningen om downstream-industrier og til at medtage forordningen i sin Refit-dagsorden 2018, særligt hvad angår de finansielle og forvaltningsmæssige byrder for SMV'er og mikrovirksomheder, når de opstiller godkendelsesdossierer til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA);
50. noterer sig de finansielle og lovgivningsmæssige udfordringer, som medlemsstaterne står over for hvad angår overholdelsen af nitratdirektivet (direktiv 91/676/EØF), der ofte betragtes som et dårligt eksempel på effektiv EU-lovgivning, hvor der fortsat verserer talrige traktatbrudssager; understreger, at det er nødvendigt at harmonisere rapporteringscyklus for dette direktiv med rapporteringscyklussen for vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF, VRD), således at de samme overvågningsdata kan anvendes ved revision af begge direktiver, og at begrænse og forenkle nitratplanlægningskravene, som har vist sig at være en unødvendig bureaukratisk byrde for landbrugssektoren; opfordrer indtrængende Kommissionen til at supplere det arbejde, der blev udført ved dens 2012-kvalitetskontrol af EU's ferskvandspolitik, og at inkludere en systematisk gennemgang af nitratdirektivet i sin Refit-dagsorden for 2018 for at strømline besværlige krav og begrænse omkostningerne ved at overholde reglerne;
51. noterer sig, at de nuværende operationelle rammer og datainstrumenter vedrørende regler for vitaminer og mineraler, der anvendes som ingredienser i kosttilskud i henhold til direktivet om kosttilskud (direktiv 2002/46/EF), ofte nævnes som et eksempel på svag og forældet EU-regulering, hvor der foreligger talrige harmoniseringsmangler på EU-plan, ikke kun i henseende til regulering og samarbejde mellem agenturer, men også i henseende til nationale divergenser angående det brede udvalg af næringsstoffer og ingredienser, der også kan være til stede i fødevarer; opfordrer Kommissionen til at revidere det arbejde, der allerede er udført, og til at indgå i et tæt samarbejde med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om at kontrollere det europæiske marked for helsekost under behørig inddragelse af videnskabelig forskning;
52. understreger, at det er nødvendigt at sikre fortsatte investeringer i den kreative cyklus og adgang til audiovisuelt indhold af høj kvalitet for forbrugerne, mens der satses på en forbedret beskyttelse af mindreårige og støtte til produktion og distribution af europæiske værker; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at følge op på sit tilsagn om at udføre konsekvensanalyser og gennemføre evidensbaserede foranstaltninger og til at fremme udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne og i industrien under behørig hensyntagen til princippet om kulturel suverænitet;
Fiskeri
53. glæder sig over de fremskridt, som EU's fiskerflåder har gjort for at nå målene og målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, særlig artikel 2 om miljømæssigt bæredygtigt fiskeri; opfordrer Kommissionen til at støtte og fortsat fremme (Eco-)mærker som en mekanisme, der anerkender fisk af god kvalitet, der er fanget på en bæredygtig måde, og som garanterer sporbarhed fra hav til bord; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den fælles fiskeripolitik og landingsforpligtelsen bliver gennemført på en forsvarlig måde inden for en realistisk tidsramme; opfordrer Kommissionen til fortsat at arbejde tæt sammen med fiskere og forskere for at identificere og forudse, hvor "choke species" kan forekomme, og for at udvikle forskningsbaserede løsninger, deriblandt nyskabende fiskeriteknikker som f.eks. elektrofiskeri;
54. understreger, at det er nødvendigt for Kommissionen at revidere forordning (EF) nr. 1967/2006 (forordningen om fiskeressourcerne i Middelhavet) og navnlig den del, der henviser til forbuddet mod anvendelse af visse former for traditionelle fiskeredskaber, og de bestemmelser, der vedrører fiskeredskabernes særlige karakteristika; er betænkelig over forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en flerårig plan for små pelagiske fiskearter i Adriaterhavet og for fiskeri af disse bestande, som indeholder den nye styringsramme;
55. opfordrer Kommissionen til at finde en pragmatisk løsning med hensyn til industrielt fiskeri for at regulere og begrænse den praksis, der går ud på at anvende værdifulde fiskeressourcer til fiskemel, navnlig når det drejer sig om sårbare økosystemer i Østersøen; opfordrer Kommissionen til at revidere den eksisterende lovgivning for særligt at støtte ikkeindustrielt fiskeri og for at arbejde på en definition heraf; understreger, at det er nødvendigt, at Kommissionen gennemgår den eksisterende lovgivning med henblik på at indføre en sæsonmæssig fiskeriforbudsperiode for torskefiskeri i Østersøen for at begrænse fiskeriet af ungtorsk;
Landbrug
56. glæder sig over, at Kommissionen har gennemført en offentlig høring over tolv uger, og at Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og den ansvarlige kommissær, Phil Hogan, har anerkendt, at den fælles landbrugspolitik har brug for ny vitalitet og tilstrækkelig finansiering; håber, at det input, der er kommet fra landbrugere, borgere og organisationer i forbindelse med denne høring, vil forme den fremtidige fælles landbrugspolitik; understreger, at den fælles landbrugspolitik bør sikre, at skatteborgerne får valuta for pengene i forhold til deres investeringer i landbruget, og at der må satses på en udligning af de direkte betalinger mellem medlemsstaterne og på at sikre, at EU kan opretholde og øge sit potentiale for produktion af fødevarer;
57. er skuffet over den manglende indsats for at sikre en mere effektiv udnyttelse af næringsstoffer som kvælstof, fosfor og kalium, hvilket kunne forbedre fødevare- og energiproduktionen; understreger, at jordforringelse fortsat er en væsentlig hæmsko for landbrugsproduktionen i EU;
58. er foruroliget over, hvordan Kommissionen har håndteret en række delegerede retsakter; minder Kommissionen om, at delegerede retsakter bør dreje sig om tekniske og administrative justeringer og ikke om at indføre politisk motiverede landbrugsforanstaltninger i den fælles landbrugspolitik uden om den almindelige lovgivningsprocedure;
59. understreger, at der må stilles flere frivillige redskaber til rådighed for EU's landbrugere under søjle II for at sætte dem i stand til at håndtere øget prisvolatilitet og langstrakte perioder med lave priser; opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med medlemsstaterne om at udvikle EU's sortiment af risikostyringsredskaber; understreger, at det væsentligste indkomststabiliserende redskab for landbrugere er direkte betalinger under søjle I; opfordrer Kommissionen til at udforske foranstaltninger, der kan sikre markedsgennemsigtighed igennem hele fødevareforsyningskæden;
60. opfordrer GD AGRI til at arbejde tæt sammen med GD EMPL og GD GROW for at sikre en reel fokusering på landbrugs- og fødevaresektoren; noterer sig, at EU's landbrugs- og fødevaresektor kun kan være konkurrencedygtig på verdensmarkedet, hvis der bliver gjort en fokuseret indsats for at fremme jobskabelse, vækst og investeringer på alle bedrifter uanset type og størrelse, således at produktionen kan blive maksimeret; understreger, at hvis Europa skal udvikle præcisionsdyrkningsmetoder og agroteknologier, bør Kommissionen arbejde med medlemsstaterne for at planlægge investeringer i tekniske uddannelser og højere landbrugsuddannelser;
5. "En mere udbygget og mere retfærdig økonomisk og monetær union"
61. fremhæver, at det er vigtigt, at kapitalmarkedsunionen bliver en realitet; understreger imidlertid, at der kun bør fremsættes yderligere lovgivningsmæssige forslag, hvis de tilsigtede virkninger ikke kan opnås ved ikke-lovgivningsmæssige midler;
62. fremhæver, at ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, herunder fremme af markedsstyrede løsninger og en effektiv håndhævelse af lovgivning vedrørende konkurrence og det indre marked, er den bedste vej fremad på mange områder;
63. opfordrer Kommissionen til at anerkende, at mangfoldighed blandt medlemsstaternes forretningsmodeller og finansmarkeder kan være en styrke, som det er værd at værne om for Europa som helhed;
64. understreger, at det er vigtigt at ændre reguleringen for at komme på linje med internationale aftaler, f.eks. de gældende Basel-forpligtelser;
65. glæder sig over Kommissionens og medlemsstaternes indsats for aktivt at fremme bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og brugen af skattely, idet de trækker på ekspertisen hos Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) med hensyn til at fremme god forvaltningspraksis på skatteområdet;
66. kræver, at "no-bail-out-klausulen" bliver overholdt konsekvent som en anbefalelsesværdig mulighed for at reformere rammerne for økonomisk styring;
67. fremhæver betydningen af at overvåge gennemførelsen af den eksisterende bankunionlovgivning og udbygge dialogen med sektorens eksperter for at evaluere virkningen og effektiviteten af den vedtagne lovgivning;
6. "Handel"
68. støtter Kommissionens fortsatte bestræbelser for at forhandle om særlige bestemmelser, der har til formål at forbedre små og mellemstore virksomheders muligheder for at engagere sig i handel og investeringer; noterer sig udbredelsen af integrerede globale forsyningskæder i de internationale handelsmønstre; opfordrer Kommissionen til at følge en digital handelsstrategi, som tager hensyn til de muligheder, der tilbydes små og mellemstore virksomheder ved at fremme deres adgang til globale markeder; anbefaler, at denne strategi stræber efter at forbedre tilslutningsmuligheder og kapacitetsopbygning med henblik på e-handel ved at fjerne uberettigede restriktioner på grænseoverskridende datastrømme og sikre, at der findes passende regler til fremme af åben, troværdig og sikker digital handel; opfordrer Kommissionen til at fremme den digitale handelsdagsorden i igangværende og kommende forhandlinger om frihandelsaftaler (FTA) og i Verdenshandelsorganisationen (WTO), som er den organisation, der fortsat skal fungere som et fleksibelt og dynamisk forum for forhandlinger;
69. opfordrer Kommissionen til at revidere de nugældende rammer for AVS-EU-handel som fastsat i Cotonouaftalen, der udløber i 2020; bemærker, at dette er en god lejlighed til at evaluere forholdet og arbejde på en ny model, som tager hensyn til evidensbaserede konklusioner om konsekvenser, effektivitet, europæisk merværdi og igangværende ændringer i den internationale kontekst; mener, at den nye plan bør sigte på at fremme økonomisk vækst i landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og deres integration i den globale økonomi; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle en entydig og stabil handelspolitik, der omfatter, men ikke er begrænset til, udvikling af den private sektor, lettelse af samhandelen og gensidig liberalisering; opfordrer Kommissionen til at gøre dette på linje med princippet om en konsekvent politik for udvikling;
70. anerkender og støtter tilgangen, som er skitseret i "Handel for alle"-strategien", og som går ud på at medtage bestemmelser om bekæmpelse af korruption i kommende handelsaftaler, eftersom det er velkendt, at korruption fremmer ulovlig handel; anmoder Kommissionen om at føre en handelspolitik, der tager højde for ulovlig handel i forbindelse med forhandlinger med handelspartnere; anbefaler, at dette sker på linje med de eksisterende rammer for international handel, som er forhandlet på multilateralt plan;
7. "Et område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder baseret på gensidig tillid"
71. mener, at fuldstændig interoperabilitet mellem EU-databaser inden for retlige og indre anliggender, hvor de relevante nationale myndigheder har tilstrækkelig adgang til bl.a. biometriske data, er en afgørende forudsætning for en mere effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle standarder for eksisterende og fremtidige databaser, som inkorporerer principperne om indbygget sikkerhed og, i relevante tilfælde, formålsbegrænsning som standard; mener endvidere, at EU-systemerne og medlemsstaterne skal være i stand til at udnytte oplysninger fra og udveksle oplysninger med internationale databaser, som f.eks. Interpols databaser; opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at sikre en vedvarende og kvalitetssikret uploading af relevante oplysninger til EU's databaser;
72. mener, at arbejdet med nye eller opdaterede databaser bør være en prioritet, bl.a. hvad angår ind- og udrejsesystemet (EES), EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), SIS II-pakken, Eurodac, det europæiske indekssystem for politiregistre (EPRIS) og det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), og at der bør stilles passende finansiering til rådighed for at etablere disse databaser; opfordrer indtrængende Kommissionen til konstant at følge med i de teknologiske udviklingstendenser for at forbedre informationssystemerne ud fra den betragtning, at hurtighed og troværdighed har stor betydning for systemernes anvendelighed;
73. støtter den kommende revision af strategien for cybersikkerhed; opfordrer Kommissionen til at revidere den eksisterende lovgivning om cyberkriminalitet og fremsætte et forslag, der opstiller en klar ramme for forholdet mellem private virksomheder og retshåndhævende myndigheder ved bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og online radikalisering, og som samtidig tager højde for de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med behandling af personoplysninger samt risikoen for brud på datasikkerheden;
74. mener, at der bør gøres en større indsats for at bekæmpe online propaganda, navnlig propaganda, som fremmer ekstremistiske ideologier, men også propaganda, der har til formål at destabilisere, som f.eks. den propaganda, der bliver koordineret fra Rusland; efterlyser en mere passende finansiering af Europols enhed for anmeldelser om internetindhold;
75. opfordrer Kommissionen til at koordinere udvekslingen af bedste praksis for at bekæmpe radikalisering i fængslerne i EU;
8. "Hen imod en ny politik for migration"
76. opfordrer Kommissionen til at forstærke bestræbelserne på at indgå en aftale med alle relevante parter i Libyen med henblik på at dæmme op for den ulovlige tilstrømning af tredjelandsstatsborgere til EU's område;
77. opfordrer Kommissionen til både at fortsætte forhandlingerne med tredjelande om tilbagesendelses- og tilbagetagelsesaftaler som et centralt element i et retfærdigt asylsystem og at revidere tilbagesendelsesdirektivet (direktiv 2008/115/EF) for at vurdere, om det stadig udgør en passende retlig ramme for EU's tilbagesendelsespolitik; mener, at frivillig genbosættelse på medlemsstatsniveau kan anvendes som et instrument til at yde international beskyttelse;
78. støtter målsætningen om at fastlægge strenge asylprocedurer og -betingelser i medlemsstaterne; mener dog, at medlemsstaterne har og fortsat skal have det endelige ansvar for deres grænser, arbejdsmarkedspolitikker og adgang til social velfærd, lægehjælp, bolig og uddannelse;
79. mener, at der er behov for en større indsats for at sikre støtte til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, bl.a. ved en sammenlægning af ressourcer, eftersom agenturet påtager sig vigtige nye opgaver, herunder den kommende centrale enhed for EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS);
9. "En stærkere global aktør"
80. opfordrer til regelmæssig kontrol af den europæiske naboskabspolitik (ENP) for at sikre, at denne politik tager højde for de konstant skiftende situationer ved EU's østlige og sydlige grænser; kræver endvidere, at arbejdet i og budgetterne for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) bliver kontrolleret og afregnet korrekt; mener, at denne evaluering ikke kun bør fokusere på, om midlerne anvendes korrekt, men også om målsætningerne for naboskabspolitikken er blevet opfyldt;
81. tilskynder til et samarbejde mellem EU, dets medlemsstater og internationale organisationer, herunder FN, NATO og Commonwealth, for at sikre anerkendelse af fælles globale udenrigspolitiske, sikkerhedsmæssige og humanitære udfordringer samt den nationale kompetence på disse områder;
82. understreger, at fremme af menneskerettighederne fortsat er en vigtig dimension af EU's udenrigspolitiske mål og alle dens forbindelser med tredjelande, også inden for områder såsom religionsfrihed, ytringsfrihed, politisk frihed og rettigheder for kvinder, børn og personer med handicap samt rettigheder for mindretal, herunder LGBTI-personer;
83. opfordrer til fortsat udøvelse af diplomatisk pres, herunder anvendelsen af målrettede sanktioner mod enkeltpersoner, grupper og den russiske regering, for at finde en fredelig løsning på konflikten i Ukraine; insisterer på streng overholdelse af ikke-anerkendelsespolitikken i forhold til det russiskbesatte Krim;
84. opfordrer til yderligere internationalt samarbejde for at finde en forhandlingsløsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt på en måde, som tilvejebringer et sikkert og universelt anerkendt Israel sammen med en selvstændig og levedygtig palæstinensisk stat;
Sikkerhed
85. anerkender NATO som hjørnestenen i den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik og modsætter sig enhver foranstaltning, som vil undergrave EU's forbindelser med internationale forsvarspolitiske partnere; opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at nå målet for NATO-medlemmer om at anvende 2 % af BNP til forsvaret;
86. opfordrer Kommissionen til at undersøge målsætninger og omkostningseffektivitet i forhold til EU's civile missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) med henblik på mere effektivt at udvikle et område med reel og nyttig komplementaritet i forhold til andre organisationers rolle;
87. opfordrer – i sin egenskab af største bidragyder til den internationale indsats mod personelminer – til en revision af EU's indkredsning og finansiering af mineaktioner med henblik på at bringe sådanne aktioner til en vellykket afslutning inden for den kortest mulige tidshorisont;
88. foreslår identifikation af forskningsmidler og en praktisk indsats med hensyn til cybersikkerhed, navnlig beskyttelse af infrastruktur og styrkelse af modstandskraften i medlemsstaterne, med henblik på at fastslå, hvor den største merværdi ligger, under hensyntagen til det arbejde, der udføres af andre organisationer;
Udvikling
89. mener, at den offentlige sektor spiller en afgørende rolle for opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling (SDG'erne); mener, at den private sektor under frie og retfærdige handelsvilkår er drivkraften bag skabelsen af velstand og økonomisk vækst i alle markedsøkonomier, idet denne sektor tegner sig for 90 % af beskæftigelse og indkomst i udviklingslandene; bemærker, at den private sektor ifølge FN tegner sig for 84 % af BNP i udviklingslandene og har kapacitet til at skabe et bæredygtigt grundlag for en mindsket afhængighed af bistand og en mobilisering af indenlandske ressourcer;
90. opfordrer Kommissionen til at oprette en klar, struktureret, gennemsigtig og ansvarlig ramme for partnerskaber og alliancer med den private sektor i udviklingslandene; tilskynder endvidere til, at der på EU-plan oprettes sektorspecifikke, multilaterale platforme, der samler den private sektor, civilsamfundsorganisationer, NGO'er, tænketanke og partnerregeringer, donorer og andre interessenter for at informere om muligheder for at deltage i offentlig-private partnerskaber (OPP'er), udveksle bedste praksis og yde teknisk støtte med hensyn til de retlige rammer og de udfordringer, der forventes at opstå i forbindelse med fælles udviklingspolitiske tiltag;
91. hilser EIB's rolle i udviklingen af den private sektor på lokalt plan velkommen; understreger, at EIB's støtte til mikrofinansiering allerede har været særdeles vellykket, eftersom kun 184 mio. EUR i mikrokreditter opretholder 230 500 arbejdspladser i mikrovirksomheder rundt omkring i verden, og at disse mikrokreditter har et stærkt kønsaspekt og genererer dobbelt så mange job til kvinder som til mænd; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende resultaterne af mikrofinansieringspolitikkerne ved at forøge de til rådighed værende finansielle ressourcer; noterer sig, at EIB afsætter flere ressourcer til mikrofinansiering gennem EU's eksterne lånemandat i alle de udviklingslande, hvor EIB er aktiv;
92. minder om, at mål 3 for bæredygtig udvikling klart fastslår, at alle mennesker inden 2030 bør have adgang til god mental og fysisk sundhed hele livet igennem; understreger, at 100 millioner mennesker hvert år bliver ramt af fattigdom på grund af sundhedsudgifter, der er uforholdsmæssigt store i forhold til deres indkomst, og at mere end en tredjedel af verdens befolkning ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og mere end 50 % i Afrika ikke har adgang til lægemidler på grund af uligheder som f.eks. et lavere uddannelsesniveau og en lavere indkomst, begrænset adgang til information, dårlig infrastruktur og begrænset adgang til lægebehandling i landdistrikter med en tilsvarende manglende diagnose, hvilket fører til manglende behandling og en minimal adgang til lægemidler;
93. minder om, at målet bør være at nå frem til mennesker, som har behov for sundhedsydelser, uanset hvor og hvornår de har brug for disse ydelser, med behørig respekt for de pågældende tredjelandes suverænitet, selv om det må erkendes, at udbuddet af lægemidler er ramt af konflikter og kriser ligesom alle aspekter af sundhedssystemerne; mener, at det i sådanne tilfælde er nødvendigt at have beredskabsplaner for effektivt at forebygge og/eller reagere på eventuelle sygdomsudbrud;
10. "En Union med demokratiske forandringer"
94. opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til en interinstitutionel aftale med henblik på at muliggøre en reel inddragelse af de nationale parlamenters netværk i EU's lovgivningsproces i overensstemmelse med de uadskillelige principper om kompetencetildeling, nærhed og proportionalitet; opfordrer Kommissionen til med dette mål for øje:
– de facto at forlænge kontrolfristen, inden for hvilken de nationale parlamenter kan afgive en begrundet udtalelse fra otte til tolv uger
– at fremme og undersøge begrundede initiativudtalelser fra de nationale parlamenter med forslag om, at Kommissionen tager initiativ til en lovgivningsmæssig retsakt inden for sit kompetenceområde ("grønt kort")
– at betragte enhver begrundet udtalelse om manglende overensstemmelse mellem et udkast til en lovgivningsmæssig EU-retsakt og nærhedsprincippet som "politisk bindende", hvis denne udtalelse har nået den fastsatte tærskel på en tredjedel af de stemmer, der er tildelt de nationale parlamenter, og følgelig forpligte sig til omgående og fuldstændig at tage det anfægtede udkast til retsakt tilbage
– at støtte en parlamentarisering og modernisering af Luxembourg-kompromiset med hensyn til begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter om emner, som de anser for at være af "meget væsentlig national interesse", når sådanne udtalelser modsætter sig vedtagelse af eller deltagelse i et givet udkast til retsakt, og at opfordre Rådet til at afholde omfattende drøftelser med henblik på at nå til enighed
– at støtte de nationale parlamenters ret til at tilbagekalde og revidere gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter vedtaget af Kommissionen samt deres ret til et fuldstændigt samarbejde om anmodninger fra nationale parlamentariske undersøgelsesudvalg, når der foreligger et europæisk anliggende
– at revidere ethvert direktiv og enhver forordning efter anmodning fra de nationale parlamenter
– at indføre en automatisk ophørsklausul for visse retsakter efter fem eller ti år
– at indlede tilbageførsel af såkaldt delt kompetence, hvis nationale parlamenter, der repræsenterer en tredjedel af stemmerne, mener, at målsætningerne ikke ud fra de foreliggende erfaringer er blevet opfyldt i tilstrækkelig grad gennem den almindelige lovgivningsprocedure, og at det er bedst at tilbageføre kompetencer til medlemsstaterne og/eller regionale og lokale myndigheder;
95. forpligter sig derfor til at indlede en almindelig traktatrevisionsprocedure, jf. artikel 48 i TEU, med henblik på at foreslå de nødvendige ændringer af artikel 341 i TEUF og protokol nr. 6, således at Parlamentet kan træffe afgørelse om placeringen af hjemstedet og sin interne organisation;
96. opfordrer Kommissionen til at foreslå en ændring af statutten for Den Europæiske Unions Domstol, således at "enhver dommer, som har deltaget i behandlingen af en sag, kan vedhæfte dommen enten en særskilt udtalelse, samstemmende eller dissentierende, eller en simpel erklæring om dissens";
o
o o
97. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Det Europæiske Råd og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.