Mødedokument
12.3.2018
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
om situationen i Syrien
( 2018/2626(RSP) )
Victor Boştinaru, Elena Valenciano
for S&D-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Syrien
( 2018/2626(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Syrien, navnlig beslutningen af 18. maj 2017 om EU-strategien for Syrien[1],
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2401 (2018) af 24. februar 2018 om indstilling af fjendtlighederne i Syrien samt til tidligere relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd om konflikten i Den Syriske Arabiske Republik, navnlig resolutionerne 2118 (2013), 2139 (2014), 2165 (2014), 2191 (2014), 2199 (2015), 2254 (2015), 2258 (2015), 2268 (2016), 2328 (2016), 2332 (2016) og 2336 (2016),
– der henviser til erklæringen af 20. februar 2018 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, og kommissæren med ansvar for humanitær bistand og krisestyring, Christos Stylianides, om den humanitære situation i det østlige Ghouta og Idlib, Syrien,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2393 (2017) af 19. december 2017 om tilladelse til levering af bistand, der overskrider grænser og linjer i Syrien,
– der henviser til erklæringen af 25. november 2017 fra NF/HR om den syriske oppositions konference i Riyadh,
– der henviser til erklæringerne af 9. juli 2017 fra NF/HR om våbenhvilen i Syrien,
– der henviser til formændenes erklæring af 5. april 2017 om konferencen om støtte til Syriens og regionens fremtid,
– der henviser til den fælles meddelelse af 14. marts 2017 til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Elementer i en EU-strategi for Syrien" (JOIN(2017)0011) og til Rådets konklusioner om Syrien af 3. april 2017, der tilsammen udgør den nye EU-strategi for Syrien,
– der henviser til Rådets afgørelser om EU's restriktive foranstaltninger mod dem, der er ansvarlige for voldelig undertrykkelse i Syrien, herunder den seneste fra 26. februar 2018[2],
– der henviser til rapporter fra den uafhængige internationale undersøgelseskommission om Den Syriske Arabiske Republik, der er nedsat af FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC), og til UNHRC's resolutioner om Den Syriske Arabiske Republik,
– der henviser til De Forenede Nationers pagt og til alle FN-konventioner, som Syrien er part i,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og -instrumenter på menneskerettighedsområdet, herunder FN's konvention om barnets rettigheder,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at syv års civil konflikt i Syrien fortsætter trods adskillige internationale bestræbelser på at opnå en våbenhvile og skabe et grundlag for en forhandlingsløsning; der henviser til, at den humanitære situation i landet derfor fortsat er katastrofal; der henviser til, at ca. 5,6 mio. mennesker i 1 244 lokalsamfund er i akut nød, herunder 2,9 mio. i vanskeligt tilgængelige og belejrede områder;
B. der henviser til, at FN har rapporteret, at næsten 100 000 civile er blevet tvunget til at flygte fra mange lokalsamfund i de sydlige og sydøstlige dele af provinsen Idlib som følge af hårde angreb fra regeringsstyrker med støtte fra russiske styrker og iranskstøttede militser; der henviser til, at denne de-eskaleringszone er på randen af sammenbrud, og at et angreb fra regimet kan være umiddelbart forestående med risiko for en ny humanitær katastrofe;
C. der henviser til, at byer og områder, som f.eks. det østlige Ghouta, Yarmouk, Foua og Kefraya længe har lidt under blokader med alvorlige konsekvenser for civilbefolkningen og ingen mulighed for at yde humanitær bistand på en holdbar måde; der henviser til, at det østlige Ghouta i de seneste uger, selv om det anses for at være en de-eskaleringszone og dens anslåede befolkning på 400 000 personer, har været udsat for voldsomme og vilkårlige luftangreb fra det syriske regime og dets allierede med skader på skoler og sundhedsfaciliteter og endog påstået brug af kemiske våben; der henviser til, at situationen i det østlige Ghouta er så kritisk, at FN's generalsekretær António Guterres har beskrevet den som "et helvede på jorden";
D. der henviser til, at civiles fratagelse af basale fødevarer og medicin er en uacceptabel form for krigsførelse, som er forbudt i henhold til den humanitære folkeret; der henviser til, at hindring af evakuering og levering af humanitær bistand og medicinsk behandling udgør en åbenlys krænkelse af den humanitære folkeret og en række resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd;
E. der henviser til, at det er blevet anslået, at der alene i de første to måneder af 2018 er blevet såret eller dræbt 1 000 børn i Syrien; der henviser til, at civile bliver brugt som menneskelige skjolde i områder, der kontrolleres af IS, og at børn er blevet rekrutteret og brugt i terrorangreb;
F. der henviser til, at rapporten fra FN's Befolkningsfond i 2017 med titlen "Voices from Syrien 2018 – Assessment Findings of the Humanitarian Needs Overview" viste, at et betydeligt antal syriske kvinder og piger regelmæssigt tvinges til at underkaste sig seksuel udnyttelse, tvangsægteskaber og andre utilstedelige former for misbrug til gengæld for bistand; der henviser til, at disse former for misbrug mindst siden 2015 har været kendt i FN-kredse; der henviser til, at en sådan praksis er særlig udbredt i områder, hvor bistandsorganisationers adgang er blokeret af det syriske regime, og hvor de er tvunget til at basere sig på tredjeparter og lokale aktører for at levere bistand;
G. der henviser til, at Tyrkiets Operation Olivengren i den kurdisk kontrollerede provins Afrin har føjet en ny dimension til konflikten i Syrien, idet den har givet anledning til yderligere humanitære spørgsmål og bekymringer vedrørende de negative virkninger for den følsomme interne balance i Syrien og/eller bestræbelserne hen imod en forhandlingsløsning; understreger, at der allerede er indberettet om et stort antal civile ofre, og at flere hundrede civile liv er i fare; der henviser til, at EU klart har givet udtryk for denne bekymring og opfordrede Ankara til at standse sin offensiv og fremhævede behovet for at fokusere på at besejre de terrororganisationer, der er opført på FN's liste;
H. der henviser til, at EU fortsat er forpligtet til at bidrage til, at forhandlingerne under ledelse af FN's særlige udsending til Syrien, den såkaldte Genèveproces, bliver en succes; der henviser til, at EU fortsætter med at støtte denne proces, bl.a. gennem afholdelse af den anden Bruxelleskonference om støtte til Syriens og regionens fremtid, der finder sted den 24. og 25. april 2018;
I. der henviser til, at pagterne mellem Jordan og Libanon er en potentiel revolutionerende model til løsning af flygtninges fordrivelse som en udviklingsmulighed og fremme af reformer for at øge det beskyttende område for flygtninge i deres værtslande; der henviser til, at gennemførelsen af dem halter bagefter;
J. der henviser til, at krigen i Syrien har lammet de fysiske og sociale infrastrukturer, herunder boliger, skoler, hospitaler og vandsystemer; der henviser til, at eksplosionsfarer – som f.eks. miner og ueksploderede bomber – er spredt over store dele af landet, og der henviser til, at kønsbaseret vold fortsat er en fremherskende del af tilværelsen for kvinder og piger; der henviser til, at forholdene for øjeblikket ikke tillader en tilbagevenden i sikkerhed og værdighed for syriske flygtninge;
K. der henviser til, at situationen i Syrien og manglen på en omfattende, ægte og inkluderende politisk overgang fortsat er en hindring for en fuld gennemførelse af EU-strategien for Syrien, og navnlig den betydelige støtte, som Unionen kan yde til genopbygning af landet;
1. beklager dybt de ubeskrivelige rædsler, der fortsat finder sted i Syrien efter syv års borgerkrig; opfordrer indtrængende til fuld gennemførelse af Genèvekommunikéet og FN's Sikkerhedsråds resolution 2254 af 18. december 2015, som skabte grundlaget for en fremtidig fredelig løsning på konflikten; forsvarer på det kraftigste Genèveprocessen som det internationalt vedtagne og inkluderende forum til at drøfte de vigtigste politiske aspekter af den syriske krise og opnå bæredygtig fred på grundlag af en ny forfatning og afholdelse af demokratiske valg under FN's tilsyn;
2. fordømmer på det kraftigste den omfattende og vilkårlige offensiv mod det østlige Ghouta og den formodede brug af klorgas i dette angreb; opfordrer til, at alle fjendtligheder øjeblikkelig indstilles, og opfordrer indtrængende til nøje overholdelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 2401 (2018), som blev enstemmigt vedtaget, og kræver, at alle parter, og navnlig det syriske regime og dets allierede straks indstiller alle fjendtligheder i mindst 30 på hinanden følgende dage med henblik på at sikre en holdbar humanitær pause og gøre det muligt at yde livsvigtig humanitær bistand og gennemføre medicinsk evakuering af syge og sårede;
3. opfordrer Rusland, Iran og Tyrkiet som garanter for nedtrapningsaftaler (Astana) til at bruge deres indflydelse over for det syriske regime til at afhjælpe situationen i det østlige Ghouta og sikre overholdelsen af våbenhvilen i alle de-eskaleringszoner, herunder Idlib, således som der allerede blev anmodet om af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, i en skrivelse til udenrigsministrene i de tre lande efter mødet i Rådet (udenrigsanliggender) den 26. februar 2018; noterer sig afgørelsen fra Rusland, Iran og Tyrkiet om at afholde et nyt topmøde i april for at drøfte Syrien og mulige tiltag i regionen; understreger, at disse tiltag på ingen måde må være i modstrid med eller undergrave FN's støttede drøftelser eller Genèveprocessen;
4. er fortsat alvorligt bekymret over situationen i Afrin, herunder den eventuelle konfrontation mellem de tyrkiske styrker og Assads styrker eller de russiske styrker og de stigende spændinger med USA; gentager den holdning, som NF/HR har fremsat om, at åbningen af nye fronter i Syrien ikke er til fordel for Tyrkiets sikkerhed, og advarer mod en yderligere forværring af den humanitære krise i landet;
5. opfordrer indtrængende til øjeblikkelig afslutning af Operation Olivengren, som viser sig at være en uforholdsmæssig foranstaltning, der oprindelig var begrundet i sikkerhedshensyn og annonceret som begrænset i omfang og rækkevidde; kræver overholdelse af den humanitære folkeret, herunder beskyttelse af civile; understreger, at militære operationer bør fokusere på kampen mod de terrororganisationer, der er opført på FN's seneste liste, og minder om, at der i den seneste resolution fra FN's Sikkerhedsråd 2401 (2018) kræves en våbenhvile i hele Syrien, herunder Afrin; understreger endvidere, at denne resolution ikke medtog Det Kurdiske Folks Beskyttelsesenheder (YPG) blandt de terrororganisationer, der udgør et legitimt mål, og at YPG's styrker i Afrin allerede har erklæret sig rede til at acceptere våbenhvilen;
6. opfordrer endnu en gang indtrængende til en sikker, rettidig og uhindret humanitær adgang på hele Syriens territorium og glæder sig over FN's Sikkerhedsråds resolution 2393 (2017), der forlængede tilladelsen til humanitær adgang, der overskrider grænser og konfliktlinjer til Syrien for en periode på yderligere 12 måneder (indtil den 10. januar 2019);
7. understreger, at resolutionen opfordrede de syriske myndigheder og alle parter til at overholde deres forpligtelser i henhold til den humanitære folkeret og advarede om, at nægtelse af adgangen for bistanden kunne udgøre en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden; beklager, at Rusland og Kina undlod at stemme i stedet for at stemme for resolutionen, og at det syriske regime og den russiske regering har givet udtryk for forbehold med hensyn til en fremtidig forlængelse; opfordrer FN og dens gennemførelsespartnere til fortsat at tage skridt til at øge omfanget af humanitære leverancer til vanskeligt tilgængelige og belejrede områder, herunder ved så effektivt som muligt at anvende grænseovergange i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 2165;
8. beklager dybt Ruslands gentagne vetoer i Sikkerhedsrådet og den kendsgerning, at der ikke blev indgået nogen aftale om forlængelse af mandatet for den fælles OPCW-FN-undersøgelsesmekanisme, inden den udløb den 17. november 2017; mener, at denne holdning hos et permanent medlem af Sikkerhedsrådet med et særligt ansvar for opretholdelse af international fred og sikkerhed for at være skamfuld; understreger, at blokeringen af internationale undersøgelser i verdens øjne mere er et udtryk for skyld end noget andet.
9. understreger, at der ikke bør være nogen tolerance eller straffrihed for de forfærdelige forbrydelser, der er begået i Syrien; gentager sit krav om en uafhængig, upartisk, grundig og troværdig undersøgelse og retsforfølgning af de ansvarlige og støtter det arbejde, der udføres af den internationale, upartiske og uafhængige mekanisme (IIIM) om internationale forbrydelser, der er begået i Den Syriske Arabiske Republik siden marts 2012; glæder sig over EU's beslutning om at yde 1,5 mio. EUR i økonomisk bistand til mekanismen gennem instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred; understreger imidlertid, at der vil være brug for bistand ud over programmets varighed på 18 måneder; understreger betydningen af, at medlemsstaterne opfylder deres løfter, og forventer, at spørgsmålet om finansiering af IIIM behandles og løses på den anden Bruxelleskonference om støtte til Syriens og regionens fremtid; opfordrer desuden til støtte for civilsamfundsorganisationer og NGO'er, som indsamler og bidrager til at bevare dokumentation af menneskerettighedskrænkelser og krænkelser af den humanitære folkeret;
10. gentager sin støtte til princippet om universel jurisdiktion i bekæmpelsen af straffrihed og hilser de skridt, som en række af EU's medlemsstater har truffet i den forbindelse, velkommen; gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at undersøge, i tæt samarbejde med ligesindede lande, muligheden for oprettelse af en syrisk krigsforbryderdomstol, i afventning af en vellykket overdragelse til Den Internationale Straffedomstol;
11. glæder sig over tilføjelsen af to syriske ministre den 26. februar 2018 til listen over dem, der er omfattet af EU's restriktive foranstaltninger over for det syriske regime, og som blev udnævnt i januar 2018 og bærer ansvaret for de undertrykkende foranstaltninger over for det syriske folk; understreger betydningen af, at alle medlemsstater fuldt ud overholder Rådets afgørelse 2011/273/FUSP og håndhæver sanktionerne;
12. er forfærdet over beretningerne om kvinder og piger, som afpresses og seksuelt misbruges af distributører af bistand, tredjeparter og lokale embedsmænd, der kanaliserer bistanden på vegne af humanitære organisationer og agenturer; erklærer på det kraftigste, at der ikke bør være nogen tolerance over for sådanne handlinger; opfordrer indtrængende til en tilbundsgående undersøgelse og understreger, at alle de ansvarlige skal straffes;
13. anerkender den imponerende solidaritet, som Jordan, Libanon og Tyrkiet har udvist over for flygtninge, og støtter EU's økonomiske bistand, der tager sigte på at imødegå det presserende behov hos flygtninge og deres værtssamfund; understreger betydningen af at sikre, at medlemsstaterne skal optrappe deres økonomiske bistand til værtslande, og glæder sig over, at den anden Bruxelleskonference om støtte til Syriens og regionens fremtid vil sigte mod at kanalisere mere støtte fra det internationale samfund til værtslande, der tager imod flygtninge;
14. er bekymret over den rapporterede tilbagevenden af 66 000 flygtninge til Syrien i 2017 og understreger behovet for fuldt ud at respektere nonrefoulementprincippet; understreger, at Syrien ikke er sikker for flygtninges tilbagevenden, og at EU ikke bør støtte sådanne tilbagesendelser; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at overholde deres egne forpligtelser, herunder dem, der er fastsat i New York-erklæringen, og sikre ansvarsdeling ved at gøre det muligt for flygtninge, der flygter fra de syriske krigszoner, at finde beskyttelse uden for den nærmeste naboregion, herunder via genbosætning og humanitære adgangsordninger;
15. opfordrer til maksimal støtte til de mest sårbare i Syrien og dets nabolande, navnlig kvinder, børn, personer med handicap, ældre, minoriteter og LGBTI-personer; understreger, at EU bør sikre, at syriske børn og unge sikres en god almen og faglig uddannelse, så de let kan blive genintegreret i samfundet;
16. fordømmer kraftigt anvendelsen af børn i kamphandlinger eller terrorangreb; understreger, at der ikke findes nogen begrundelse for angreb på skoler, legepladser, hospitaler og andre sundhedsfaciliteter og tætbefolkede områder;
17. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, regeringerne og parlamenterne i EU's medlemsstater, De Forenede Nationer, medlemmerne af den internationale støttegruppe for Syrien og alle parter, der er involveret i konflikten i Syrien, samt at sikre, at denne tekst oversættes til arabisk.