Mødedokument
12.3.2018
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
om situationen i Syrien
( 2018/2626(RSP) )
Charles Tannock, Karol Karski, Monica Macovei, Ruža Tomašić, Raffaele Fitto, Zdzisław Krasnodębski, Pirkko Ruohonen-Lerner, Ryszard Czarnecki, Urszula Krupa, Jan Zahradil, Anna Elżbieta Fotyga, Branislav Škripek, Valdemar Tomaševski
for ECR-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Syrien
( 2018/2626(RSP) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Syrien,
– der henviser til EU's strategi for Syrien, der blev vedtaget af Rådet den 3. april 2017,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner om Syrien, navnlig resolution 2254 (2015) og 2401 (2018),
– der henviser til Rådets afgørelser om EU's restriktive foranstaltninger mod dem, der er ansvarlige for voldelig undertrykkelse i Syrien, herunder afgørelserne af hhv. 14. november 2016[1], 20. marts 2017[2] og 26. februar 2018[3],
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,
– der henviser til Genèvekonventionen fra 1949 og tillægsprotokollerne dertil,
– der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,
– der henviser til FN-konventionen om barnets rettigheder fra 1989 og den valgfri protokol dertil vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter fra 2000,
– der henviser til FN-erklæringen om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion eller tro fra 1981,
– der henviser til FN-konventionen om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og sådanne våbens tilintetgørelse,
– der henviser til FN-konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion,
– der henviser til FN-konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab af 9. december 1948,
– der henviser til Genèvekommunikéet fra juni 2012,
– der henviser til konklusionerne fra konferencen om støtte til Syrien og regionen, der blev afholdt i London i februar 2016,
– der henviser til konklusionerne fra konferencen om støtte til Syriens og regionens fremtid, der blev afholdt i Bruxelles den 4. og 5. april 2017, og til tidligere konferencer om situationen i Syrien, der blev afholdt i Kuwait, Berlin og Helsingfors,
– der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol,
– der henviser til aftalememorandummet om etablering af nedtrapningszoner i Den Syriske Arabiske Republik, som blev undertegnet af Iran, Rusland og Tyrkiet den 6. maj 2017,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at krigen i Syrien nu er et godt stykke inde i sit syvende år, og at konflikten har ført til, at mere end 400 000 mennesker er døde, og at flere tusinder er blevet såret, samt til at 13,5 millioner mennesker har akut behov for humanitær bistand, og 5 millioner lever som flygtninge i nabolandene;
B. der henviser til, at regionale og globale magter gradvis er blevet inddraget i krigen, som har afdækket store splittelser og truer den overordnede regionale og internationale sikkerhed;
C. der henviser til, at det trods mange bestræbelser, herunder gennem FN, gentagne gange er mislykkedes for det internationale samfund at finde en holdbar og fredelig løsning, der kan afslutte krigen, for alvor at gøre noget ved den alvorlige humanitære situation og retsforfølge enkeltpersoner, som er skyldige i angreb på civile;
D. der henviser til, at Rusland er en af den syriske præsident Bashar al-Assads vigtigste internationale støtter, og at regimets overlevelse er af afgørende betydning for at opretholde de russiske interesser i landet; der henviser til, at Rusland har nedlagt veto mod talrige resolutioner, der var kritiske over for præsident Assad, i FN's Sikkerhedsråd og fortsat yder militær støtte til det syriske regime trods international fordømmelse heraf;
E. der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd den 24. februar 2018 enstemmigt vedtog resolution nr. 2401, hvori der stilles krav til alle parter i konflikten om at indstille fjendtlighederne i mindst 30 fortløbende dage for muliggøre levering af humanitær bistand og sygetransport af de alvorligt syge og sårede i det østlige Ghouta-område tæt ved Damaskus; der henviser til, at der trods pausen fortsat har været granatbeskydning og luftangreb;
F. der henviser til, at mindst 541 mennesker er blevet dræbt, siden angrebene i det østlige Ghouta intensiveredes i sidste måned; der henviser til, at omkring 393 000 civile siges at være fanget i området, som siden 2013 har været belejret af den syriske regering; der henviser til, at der angiveligt er nedsmidt tøndebomber og granater i området, og at flere hospitaler er sat ud af funktion;
G. der henviser til, at den syriske regering har benægtet, at den går efter civile, og påstår, at den forsøger at befri det østlige Ghouta fra "terrorister";
H. der henviser til, at den syriske regering siden november 2017 har skærpet sin belejring af det østlige Ghouta, hvilket har ført til svindende fødevareforsyninger og har resulteret i, at omkring 12 % af børnene under 5 år, som er fanget i området, lider af akut fejlernæring; der henviser til, at der ligeledes er en alvorlig mangel på lægemidler og medicinsk udstyr, som gør, at lægerne er tvunget til at behandle hårdt sårede patienter uden totalbedøvende midler, intravenøs antibiotika, blodposer eller rene bandager; der henviser til, at humanitære organisationer udtaler, at de er nødt til at sikre sig, at en eventuel erklæret våbenstilstand respekteres i praksis, før de kan sende nødhjælpsarbejdere, køretøjer og forsyninger ind;
I. der henviser til, at det syriske regime i 2016 nægtede omkring 275 000 civile i det østlige Aleppo humanitær bistand og således undlod at skride ind for at beskytte den grundlæggende menneskeret til at leve;
I. der henviser til, at bevæbnede oppositionsgrupper, herunder Islamisk Stat/Da'esh, ligeledes vilkårligt har udsat civile områder for granatbeskydning, anvendt civile som menneskeskjold og belejret hovedsageligt civile områder i længerevarende perioder, hvilket har begrænset adgangen til humanitær bistand og lægehjælp;
J. der henviser til, at Syrien er signatarstat til konventionen om kemiske våben og i 2013 indgik aftale om, at landets indberettede beholdning af kemiske våben skulle destrueres, efter et saringasangreb hvorunder hundredvis af mennesker blev dræbt i Damaskus' forstæder, som var under oprørernes kontrol; der henviser til, at det syriske regime gentagne gange siden 2013 er blevet beskyldt for at anvende ulovlige kemiske våben i borgerkrigen; der henviser til, at Nordkorea ifølge en ny FN-rapport har sendt udstyr til Syrien, som kan anvendes til at lave kemiske våben;
K. der henviser til, at anvendelse af tortur, massearrestationer og omfattende ødelæggelse af befolkede områder er tiltaget drastisk i løbet af de sidste syv år, og at et stort antal syrere er blevet fordrevet og mange tvunget til at flytte længere væk fra den stærkt tiltrængte humanitære bistand;
L. der henviser til, at der ikke kan opnås en militær løsning på konflikten i Syrien og heller ikke en meningsfuld eller vellykket fredsaftale, der indebærer, at præsident Bashar al-Assad forbliver ved magten;
M. der henviser til, at det i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, som er undertegnet og ratificeret af alle EU-medlemsstaterne, bekræftes, at de mest alvorlige forbrydelser, som vedrører det internationale samfund som helhed, navnlig folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, ikke må forblive ustraffede;
N. der henviser til, at den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning forbyder forfølgelse af enkeltpersoner og grupper på grund af religiøs eller etnisk identitet såvel som angreb på civile, der ikke deltager i fjendtligheder, og på personer, der yder humanitær bistand til de mennesker, der er fanget i konflikten; der henviser til, at disse handlinger kan udgøre krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden;
O. der henviser til, at syriske sikkerhedsstyrker har arresteret og fortsat tilbageholder titusindvis af mennesker, herunder fredelige aktivister, humanitære nødhjælpsarbejdere, advokater og journalister, og har udsat mange for tvangsforsvindinger, tortur eller andre former for mishandling og forvoldt dødsfald i tilbageholdelsesfaciliteter;
P. der henviser til, at Syrien i 2011 blev suspenderet af Den Arabiske Liga, fordi det ikke havde standset blodsudgydelserne i landet;
1. fordømmer uforbeholdent de vilkårlige angreb på civile og på infrastrukturen fra de syriske regeringsstyrkers og deres allieredes, herunder Ruslands, side, ikke mindst ved brug af midler som luft- og artilleribombning, tøndebomber, klyngeammunition og kemiske våben samt andre typer våben, som er blevet forbudt på internationalt plan;
2. beklager, at mere end 400 000 mennesker er blevet dræbt, og at flere tusinde herudover er blevet såret ved bombninger, granatbeskydning og andre militære midler i Syrien, som er blevet anvendt i løbet af de syv års konflikt, samt at millioner er blevet fordrevet, og civile er blevet nægtet adgang til mad, vand, hygiejne og sundhedspleje som følge af længerevarende belejringer af tæt befolkede områder;
3. mener, at den omstændighed, at man bevidst går efter civile, den organiserede anvendelse af tortur og seksuel vold, fratagelsen af humanitær bistand og anvendelsen af brandstiftende og andre former for ammunition mod civile mål og infrastruktur er krigsforbrydelser;
4. kræver, at bombningen af og de vilkårlige angreb på civile, nødhjælpsarbejdere og lægefaciliteter i Syrien øjeblikkeligt bringes til ophør for at muliggøre evakueringen af de mest akutte patienter fra det østlige Ghouta og andre belejrede områder, såsom Yarmouk, Foua og Kefraya; insisterer på, at alle parter ophører med at berøve civile nødvendig mad og medicin, eftersom sådanne handlinger er i strid med international ret;
5. minder alle konfliktens parter om, at hospitaler og sundhedspersonale udtrykkeligt er beskyttet i henhold til den humanitære folkeret, og at det er en krigsforbrydelse målrettet at gå efter civile og civil infrastruktur;
6. beklager de gentagne fejlslagne regionale og internationale forsøg på at få afsluttet krigen, og opfordrer indtrængende til et fornyet og intensiveret globalt samarbejde for at opnå en fredelig og holdbar løsning på konflikten;
7. beklager dybt, at Rusland har nedlagt veto mod flere af FN's Sikkerhedsråds resolutioner med sigte på at få afsluttet konflikten i Syrien, og at landet støtter Assad-regimet, som er hovedansvarligt for de vilkårlige angreb på civile og den civile infrastruktur;
8. opfordrer navnlig Rusland og Iran til at anvende deres indflydelse over for præsident Bashar al-Assad til at overtale ham og andre parter i konflikten til at indstille deres militære operationer og øjeblikkeligt deltage i en FN-ledt fredsproces;
9. afviser, at præsident Bashar al-Assad gives nogen rolle, uanset hvilken, i Syrien efter konflikten;
10. går ind for, at de personer, der anklages for vilkårlige angreb på civilbefolkningen, for forsætligt at tilbageholde humanitær bistand til mennesker, der sulter ihjel, for anvendelse af kemiske våben mod uskyldige og for at organisere anvendelse af tortur og seksuel vold, retsforfølges ved Den Internationale Straffedomstol, og giver tilsagn om fortsat at arbejde for ansvarliggørelse i Syrien;
11. støtter FN's Generalforsamlings resolution 71/248, som blev vedtaget i december 2016, hvori der opfordres til en ny mekanisme til at bistå med efterforskningen og retsforfølgningen af de ansvarlige i Syrien for de alvorligste forbrydelser i henhold til international ret; støtter herudover FN's Menneskerettighedsråds resolutioner, hvori der opfordres til oprettelsen af et højniveaupanel om vilkårlige tilbageholdelser og tvangsforsvindinger;
12. står fortsat ved, at Syrien skal bevares som en enhed med suverænitet, territorial integritet og uafhængighed;
13. støtter fuldt ud det arbejde, der udføres af FN's særlige udsending til Syrien, Staffan de Mistura, med at søge at opnå international enighed om en holdbar fredsaftale;
14. beklager, at Den Arabiske Liga ikke har anvendt sin indflydelse over for parterne i konflikten i Syrien til at opnå en varig og fredelig løsning på konflikten;
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's generalsekretær, Den Arabiske Ligas generalsekretær, Den Syriske Arabiske Republiks regering og parlament, regeringerne og parlamenterne i Syriens nabolande og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.