Europa-Parlamentet,

–  der henviser til tjenesterejsen fra den 25. til den 30. juni 2018 af en delegation fra Europa-Parlamentet til Colombia og Brasiliens grænser med Venezuela og de venezuelanske flygtninges og migranters situation,

–  der henviser til den seneste rapport om Venezuela af 22. juni 2018 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder,

–  der henviser til UNHCR's vejledning om udstrømningen af venezuelanere fra marts 2018,

–  der henviser til rapporten af juni 2018 fra Curaçaos Ombudsmand om flygtningepolitikken,

–  der henviser til den afgørelse, som blev truffet af Rådet for Den Europæiske Union den 25. juni 2018, om at tilføje 11 venezuelanske embedsmænd til sanktionslisten,

–  der henviser til New York-erklæringen om flygtninge og migranter, der blev enstemmigt vedtaget af FN's Generalforsamling den 19. september 2016,

–  der henviser til artikel 3 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Venezuela,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at den nuværende humanitære og økonomiske krise i Venezuela har ført til et hidtil uset antal migranter samt kapitalflugt;

B.  der henviser til, at antallet af venezuelanere, der lever med og uden papirer i nabolandene varierer betydeligt fra land til land og afhængigt af kilden, men stadig er usædvanligt højt uanset kilden eller landet;

C.  der henviser til, at nettomigration i Venezuela ifølge CIA World Fact Book blev anslået til -1,2 personer pr. 1 000 indbyggere i 2017;

D.  der henviser til, at tilførslen af venezuelanske migranter giver udfordringer med hensyn til modtagelsesforhold og adgang til opholdstilladelser og til arbejdsmarkedet for nabolandene, herunder europæiske regioner i den yderste periferi som f.eks. de nederlandske territorier Aruba, Bonaire, Curaçao, og sågar de franske regioner Guadeloupe, Martinique og Guyana; der henviser til, at Europa også i stigende grad er ved at blive en destination for venezuelanske statsborgere, der forlader landet;

E.  der henviser til, at den nuværende politik med deportering af venezuelanere, der ankommer til Curaçao med skib eller fly, ifølge Curaçaos Ombudsmand i hans seneste rapport fra juni 2018 er i strid med konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

F.  der henviser til, at en passende politik for asyl, migration og modtagelse indebærer foranstaltninger, der fremmer integration, adgang til opholdstilladelser og adgang til modtagelsesforhold såsom kort- og langsigtet indkvartering, fødevarer, sundhedsydelser og uddannelse samt adgang til arbejdsmarkedet, ikke blot i nærheden af grænseområder, men også i byområder i modtagerlandene;

G.  der henviser til, at Spanien er nr. 3 på listen over lande, der modtager venezuelanere; der henviser til, at Spanien i 2017 ifølge de seneste tilgængelige data kun tildelte flygtningestatus til 15 venezuelanere, svarende til 1 % af dem, der ansøgte; der henviser til, at Spanien modtog 10 350 anmodninger om international beskyttelse fra personer, der kommer fra Venezuela, men afviste 99 % af disse;

H.  der henviser til, at Madrid samtidig er ved at blive en af de vigtigste destinationer for velhavende venezuelanere, der investerer i fast ejendom og virksomheder;

I.  der henviser til, at de beslutninger, der træffes af Rådet for Den Europæiske Union om at pålægge sanktioner på venezuelanske embedsmænd, skal suppleres med hurtige og ukomplicerede visum- og asylprocedurer for personer, der forlader landet for at nå frem til sikkerheden på de europæiske territorier;

J.  der henviser til, at den nuværende holdning og politik er i modstrid med UNHCR's vejledning om udstrømningen af venezuelanere fra marts 2018, som opfordrer bestemmelses- og transitlandenes myndigheder til at tillade venezuelanere sikker og lovlig adgang til deres område og til fortsat at vedtage passende og pragmatiske beskyttelsesorienterede svar;

K.  der henviser til, at der er en udbredt frygt for, at konfrontationen fra begge sider forhindrer en stabiliserende løsning, der er demokratisk legitimeret af landet, imens EU ikke giver mulighed for sikker og lovlig adgang til og beskyttelse på dets område for personer, der flygter fra landet;

1.  er overbevist om, at Venezuelas fremtid ligger i hænderne på det venezuelanske folk, og at en løsning på de mange aktuelle kriser og opnåelsen af politisk stabilitet kun kan findes gennem fredelige forhandlinger;

2.  anmoder Den Europæiske Union om på det kraftigste at støtte Venezuelas nabolande i deres bestræbelser på at tilbyde passende modtagelsesforhold for migranter og flygtninge fra Venezuela, at imødekomme alle de anmodninger om bistand, de kan, og samtidig etablere kanaler for sikker og lovlig adgang til EU for dem, der søger beskyttelse;

3.  henleder opmærksomheden på afgørelsen fra Rådet for Den Europæiske Union om at pålægge venezuelanske embedsmænd sanktioner, men bemærker samtidig, at Spanien, som er den af EU's medlemsstater, som i øjeblikket modtager de fleste asylansøgninger fra venezuelanere, afviser 99 % af dem; opfordrer EU og medlemsstaterne til hurtigt at bringe deres udenrigspolitik i overensstemmelse med deres migrations- og flygtningepolitikker;

4.  anbefaler på det kraftigste, at Den Europæiske Union søger måder og midler til at sikre, at myndighederne på EU's øer i nærheden af Venezuela er i stand til at give alle venezuelanere, der migrerer til deres område, en værdig modtagelse;

5.  opfordrer alle aktører, både i og uden for Venezuela, til at gøre status over den nuværende situation i landet og til at udvise forsigtighed og tålmodighed ved at afstå fra enhver voldshandling eller opfordring til vold, endsige militær intervention, som yderligere ville destabilisere og i sidste ende afspore landet;

6.  opfordrer igen indtrængende til fremme og etablering af en sand og varig national dialog med alle fredelige midler, herunder ved at inddrage alle relevante parter med henblik på at nå frem til en mindelig løsning i forbindelse med de modstridende interesser i Venezuela og til bilæggelse af alle tvister mellem den offentlige myndigheds forskellige grene i en ånd af tillid;

7.  anbefaler kraftigt, at denne politiske dialog fører til en national aftale om økonomisk politik for at stabilisere situationen;

8.  opfordrer de politiske aktører uden for Venezuela til at undgå at benytte sig af situationen i landet til nationale politiske formål;

9.  er overbevist om, at den politiske og sociale stabilitet i Venezuela er en afgørende faktor for at sikre freden i hele regionen;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, regeringen og myndighederne i Venezuela samt til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling.