om ændret forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser

(KOM(2005)0334 – C6‑0322/2005 – 2003/0329(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0334)

Endnu ikke offentliggjort i EUT.

–   der henviser til EF-traktatens artikel 93, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6–0322/2005),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6–0153/2006),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Ændringsforslag 3

BETRAGTNING 8 a (ny)

Begrundelse

Ifølge Kommissionens forslag forudsætter ændringen af reglerne om leveringsstedet for tjenesteydelser, at reverse charge-ydelser bliver omfattet af de indberetningsforpligtelser, som for øjeblikket gælder for vareleverancer inden for Fællesskabet. Dette indebærer, at anvendelsesområdet for den information, der udveksles mellem medlemsstaterne gennem VIES, skal udvides til også at omfatte tjenesteydelser. Denne informationsudveksling gælder for øjeblikket udelukkende for vareleverancer inden for Fællesskabet. Derfor skal Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift, som er retsgrundlag for udvekslingen af informationer, ændres med henblik på at udvide anvendelsesområdet for informationsudvekslingen til også at omfatte tjenesteydelser. Ændringerne af Rådets forordning 1798/2003 hænger nøje sammen med ikrafttrædelsen af de nye regler, der fastsættes i forslaget til direktiv. Uden disse nødvendige ændringer af forordningen ville medlemsstaterne ikke være i stand til at kontrollere leveringer af ydelser inden for Fællesskabet. Den manglende information ville øge risikoen for svig. Da VIES for øjeblikket udelukkende tillader overførsel af data om leveringer af varer inden for Fællesskabet, skal det ændres til også at tillade udveksling af data om tjenesteydelser. Den faktiske tilpasning af VIES er en forudsætning for, at de nye regler om leveringsstedet for tjenesteydelser kommer til at fungere efter hensigten.

Ændringsforslag 4

ARTIKEL 1, NR. 1

Artikel 6, stk. 6 (direktiv 77/388/EØF)

Begrundelse

Den aktuelle artikel i Kommissionens forslag er forvrængende i dens nuværende udformning, da et firma, som af et stort multinationalt selskab har fået ansvaret for underordnede tjenesteydelser, på denne måde tvinges til at blive medlem af en større momsgruppe, som dækker det multinationale selskab og andre mindre firmaer. Hvis ikke firmaet bliver medlem af momsgruppen, skal det opkræve moms. Dette er en trussel mod konkurrenceevnen hos firmaerne uden for momsgruppen.

Ændringsforslag 5

ARTIKEL 1, NR. 2

Artikel 9, stk. 3 (direktiv 77/388/EØF)

Begrundelse

I praksis er virksomhederne mere for B2B end B2C. Det er irrelevant at kræve, at leverandørerne skal vide, hvorfor kunden vil bruge de leverede varer eller tjenesteydelser.

I. Lovgivningsmæssig baggrund

I juli 2000 redegjorde Kommissionen for sin nye strategi vedrørende momspolitikken

KOM(2000)0348 af 7. 7.2000 ("Strategi til forbedring af momssystemet i det indre marked").

På det tidspunkt, hvor princippet blev introduceret, var de potentielle misforståelser som følge af den ændrede anvendelse minimale, da resultatet var, at afgiften tilfaldt forbrugslandet. Ikke desto mindre var der sandsynlighed for, at undtagelserne ville erstatte reglen i takt med gennemførelsen af det indre marked, den kraftige globalisering og den store udbredelse af fjernhandel. På baggrund af denne udvikling og som følge af den offentlige høring i 2002 har Kommissionen fremlagt et forslag

KOM(2003)0822 af 23.12.2003.

For at undgå besværet med at skulle fortolke de nuværende regler og erstatte den hidtidige lovgivning, blev det i Kommissionens udkast foreslået at gå tilbage til det oprindelige princip og definere leveringsstedet i forbindelse med levering af tjenesteydelser mellem afgiftspligtige personer (B2B) som det sted, hvor kunden er etableret, hvormed beskatning gennem selvangivelse bliver reglen.

II. Formålet med det oprindelige forslag

I Kommissionens oprindelige forslag var hovedprincippet, at eventuelle ændringer af reglerne vedrørende det sted, hvor beskatning af tjenesteydelser finder sted, så vidt muligt skulle resultere i beskatning på det sted, hvor selve forbruget finder sted. Det forventede resultat skulle være en generel forenkling af de praktiske aspekter vedrørende sektoren for tjenesteydelser på tværs af grænserne.

Kommissionens oprindelige forslag fokuserede udelukkende på bestemmelserne om levering af tjenesteydelser til afgiftspligtige personer (Business-to-Business - B2B). Problematikken vedrørende levering af tjenesteydelser direkte til forbrugeren (Business-to-Consumer - B2C) skulle så behandles efterfølgende. Under høringerne viste det sig imidlertid, at det i betragtning af, at det stort set var de samme overvejelser, der gjorde sig gældende for de to sektorer, ville være ulogisk, i mangel af konkrete bestemmelser, ikke at foretage beskatningen i forbindelse med B2C dér, hvor leverandøren er etableret.

Vi lever i en tid med globalisering og stor interesse for fjernhandel, og der kunne derfor være risiko for konkurrenceforvridning. Kommissionen har af den grund besluttet at ændre sit oprindelige forslag til også at omfatte B2C-sektoren.

III. Formålet med det ændrede forslag

De foreslåede ændringer, der skal gælde for B2C-sektoren, skulle i vid udstrækning være i overensstemmelse med de foreslåede regler for B2B-tjenesteydelser. For at undgå overflødigt administrativt arbejde for leverandører af tjenesteydelser som følge af de forskellige momssystemer, de skal følge, skal den nødvendige ledsageordning sættes i kraft sideløbende med dette forslag. Som opfølgning på Kommissionens forslag ønsker ordføreren derfor at sætte kraftig fokus på spørgsmålet om, hvorvidt de foreslåede ændringer er forenelige med den "one-stop"-mekanisme, som Kommissionen foreslog i 2005, og som Parlamentet allerede har udtalt sig positiv om. Hovedformålet med ordningen er at forenkle momsforpligtelserne i forbindelse med grænseoverskridende handel ved at tillade leverandørerne at opfylde deres skatte- og afgiftsmæssige forpligtelser i forbindelse med alle former for grænseoverskridende aktiviteter i den medlemsstat, hvor de er etableret, idet deres skatteoplysninger automatisk sendes til den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne er leveret. En sådan forenkling vil bidrage til at undgå konkurrenceforvridning, idet beskatning på forbrugsstedet af tjenesteydelser, der leveres til ikke–afgiftspligtige personer, sikrer, at indflydelsen fra momssatserne på leveringsstedet altid vil være neutral.

IV. Ordførerens holdning

Ordføreren gør endnu en gang opmærksom på sin tidligere støtte til Kommissionens oprindelige forslag, som efter hans mening sikrer en hårdt tiltrængt opdatering af reglerne om leveringsstedet for tjenesteydelser og sikrer den fleksibilitet, der er så nødvendig, hvis den relevante lovgivning skal kunne tage højde for udviklingen i servicesektoren. Det sikrer samtidig momssatsernes neutralitet og forbygger en mulig forvridning af konkurrencen.

Ordføreren støtter ligeledes forslaget om at behandle tjenesteydelser, der leveres til ikke-afgiftspligtige personer, i overensstemmelse med bestemmelserne om transaktioner mellem afgiftspligtige personer, da det forbygger mulig konkurrenceforvridning som følge af momssatserne.

Ordføreren understreger endvidere, at moms per definition pålægges forbrug, og at anvendelsen af dette princip bør være så generel som muligt. Han er enig i, at der er en række tjenesteydelser, såsom transport af varer og passagerer inden for Fællesskabet og forplejning om bord på skibe, fly og toge, som princippet ikke kan anvendes på, og at der derfor er behov for specifikke bestemmelser. Ordføreren støtter de undtagelser, der er indført, men understreger, at der skal skabes en bedre balance mellem princippet om forbrugsstedet og de administrative procedurer. I de nævnte eksempler på transport inden for Fællesskabet og tjenesteydelser, der kan leveres over en længere distance, er de gældende bestemmelser stadig ret problematiske og besværlige at anvende.

Set i lyset af ovennævnte betænkeligheder, opfordrer ordføreren Rådet til at gennemføre de nye bestemmelser sammen med "one-stop"-ordningen, hvorved små og mellemstore virksomheder kan undgå unødvendigt administrativt arbejde i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner og mindske den administrative byrde i forbindelse med nogle af de ovennævnte tjenesteydelser.

Bortset herfra agter ordføreren ikke at stille ændringsforslag til Kommissionens ændrede forslag, og han opfordrer medlemmerne af Europa-Parlamentet til at vedtage forslaget, som det foreligger.