om forslag til Rådets forordning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau

(KOM(2007)0580 – C6‑0391/2007 – 2007/0209(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til forslag til Rådets forordning (KOM(2007)0580),

–       der henviser til EF-traktatens artikel 37 og artikel 300, stk. 2,

–       der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6‑0391/2007),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

–       der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Budgetudvalget (A6‑0053/2008),

1.      godkender forslag til Rådets forordning som ændret og godkender indgåelsen af aftalen;

2.      pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Guinea-Bissaus regeringer og parlamenter.

INTRODUKTION

Fællesskabet og Republikken Guinea-Bissau har forhandlet om en fiskeripartnerskabsaftale, der blev paraferet den 23. maj 2007, og som giver EF-fiskere fiskerimuligheder i Guinea-Bissaus fiskerizone. Partnerskabsaftalen, ledsaget af en protokol med bilag, indgås for fire år og kan forlænges.

Ved ikrafttrædelsen ophæver og erstatter denne aftale aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau om fiskeri ud for Guinea-Bissau, der trådte i kraft den 29. august 1980, og som er en af Fællesskabets ældste fiskeriaftaler.

Den tidligere protokol til fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau udløb den 15. juni 2007 efter at være blevet forlænget ét år

Rådets afgørelse af 11. juli 2006 og Rådets forordning (EF) nr. 1491 af 10. oktober 2006.

Nedenstående tabel giver en oversigt over de tidligere protokoller, lige fra den første rammeaftales ikrafttræden i 1980.

FISKERIPROTOKOLLER EF/GUINEA-BISSAU 1980/2007

EVALUERING

I december 2005 afsluttedes med bistand fra et konsortium af uafhængige konsulenter en grundig evaluering af protokollen for 2001-2006 med henblik på indledning af forhandlinger om en ny protokol.

Ifølge den forudgående evaluering opfylder fiskeriaftalen med Guinea-Bissau både den europæiske fiskerflådes behov og bidrager til at støtte Fællesskabets trawler- og tunfiskeindustri i Atlanterhavet, idet fartøjer og de sektorer i Fællesskabet, som er afhængige af fiskeriet, får stabile retlige rammer og synliggøres på mellemlangt sigt.

I evalueringen konkluderes det, at fiskeriaftalen bidrager til at styrke den institutionelle kapacitet inden for fiskerisektoren, idet eksportkontrol, forskning, ledsageforanstaltninger, overvågnings- og kontrolaktiviteter forbedres, og aftalen har ligeledes en betydelig indflydelse på landets finansielle og politiske stabilitet.

Det fremgik endvidere af rapporten, at de største problemer med gennemførelsen af aftalen især vedrører mangler ved infrastrukturen i Guinea-Bissaus fiskerisektor og vanskeligheder med kontrol af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.

I forhold til protokollen for perioden 2001/2006 anbefaler evalueringsrapporten, at rejefiskeriet reduceres, og at fiskeriet efter fisk/blæksprutter holdes på samme niveau. For tunfiskeriet anbefales det også at bibeholde adgangen for det samme antal fartøjer (notfartøjer og stangfiskerfartøjer) og eventuelt at indstille fiskeriet med langlinefartøjer.

På grundlag af den videnskabelige udtalelse, der blev udarbejdet af CIPA (Centro de Investigação Pesqueira Aplicada - Center for Anvendt Fiskeriforskning) i Guinea-Bissau i slutningen af 2006, og analysen af udnyttelsen af fiskerimulighederne siden 2004 samt medlemsstaternes ønsker, har det været muligt at bibeholde mulighederne for rejefiskeri og fisk/blæksprutter på samme niveau som i den tidligere protokol, medens tunfiskerfartøjernes fiskerimuligheder er blevet reduceret.

DE VIGTIGSTE PUNKTER I AFTALEN, PROTOKOLLEN OG BILAGENE

Hovedformålet med den nye partnerskabsaftale er at styrke samarbejdet mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau med henblik på at skabe en partnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Guinea-Bissaus fiskerizone i begge parters interesse.

De to parter har aftalt at indlede en politisk dialog om emner af fælles interesse inden for fiskeriet. De forpligter sig også til at sørge for, at ressourcerne udnyttes på en bæredygtig måde, og at der foretages kontrol og overvågning i Republikken Guinea-Bissaus fiskerizoner, ligesom de forpligter sig til at arbejde for at styrke Republikken Guinea-Bissaus institutionelle kapacitet, så der kan føres en ægte fiskeripolitik.

I denne forbindelse aftaler de to parter, hvilke foranstaltninger der skal have forrang til støtte, ligesom de opstiller mål og fastlægger den årlige og flerårige programmering samt kriterierne for vurdering af de opnåede resultater med henblik på bæredygtig og ansvarlig forvaltning af sektoren. Bilag IV i protokollen indeholder basiselementerne vedrørende de strategier, mål og præstationsindikatorer, der skal tages i betragtning i forbindelse med protokollen.

Den finansielle modydelse er fastsat til 7 millioner euro pr. år (dvs. 28 millioner euro i alt for fire år). Af denne finansielle modydelse afsættes 35 %, dvs. 2,45 mio. EUR (9,8 millioner EUR i alt for de fire år), til støtte og gennemførelse af foranstaltninger, der træffes som led i den fiskeripolitik, som Guinea-Bissaus regering udformer. Med henblik på at sikre en bæredygtig og ansvarlig forvaltning af sektoren er parterne enige om at koncentrere sig om følgende indsatsområder: fiskerikontrol og -overvågning, videnskabelig forskning og fiskeriforvaltning.

Et særligt bidrag på 500 000 EUR om året (2 millioner EUR i de fire år tilsammen) afsættes først og fremmest til forbedring af de hygiejnemæssige forhold i forbindelse med fiskeriprodukterne, men kan også anvendes til at støtte kontrol- og overvågningsforanstaltninger. I protokollen indgår der desuden en finansiel ordning med et loft på 1 mio. EUR pr. år til forbedret udnyttelse af redernes fiskerimuligheder.

Den afgift, rederen skal betale pr. ton tun, der fanges i Guinea-Bissaus fiskerizone, fastsættes til 35 EUR (25 EUR pr. ton i den tidligere protokol) for notfartøjer og langlinefartøjer med flydeline og til 25 EUR pr. ton for stangfiskerfartøjer (det samme som i den tidligere protokol). De årlige forskud er fastsat til 3 150 EUR pr. notfartøj og pr. langlinefartøj med flydeline (for 90 tons årligt) og til 500 EUR pr. stangfiskerfartøj (for 20 tons årligt). Den årlige afgift for trawlere til fiskeri efter fisk/blæksprutter og for rejetrawlere beløber sig til henholdsvis 229 EUR og 307 EUR/BRT. I forhold til den tidligere protokol er det en forøgelse af afgifterne på ca. 10 % for rejetrawlernes licenser og ca. 33 % for trawlere til fiskeri efter fisk/blæksprutter samt på 40 % for de årlige forskud for licenser til henholdsvis stangfiskerfartøjer til tunfiskeri og til notfartøjer og langlinefartøjer med flydeline. Det skønnes, at det årlige beløb, som rederne skal betale for deres licenser, vil være på ca. 1 700 millioner EUR.

Hvad angår fiskerimuligheder, vil der blive givet fisketilladelse til 19 notfartøjer til tunfiskeri, 14 stangfartøjer og 4 langlinefartøjer med flydeline (det samlede antal licenser til tunfiskeri falder fra 70 til 37 i forhold til den tidligere protokol) samt til rejetrawlere og trawlere til fiskeri efter fisk/blæksprutter, hvor den samlede tonnage for hver af disse kategorier er fastsat til 4 400 BRT om året. Som led i aftalen kan der dog på anmodning af Fællesskabet gennemføres forsøgsfiskeri. Hvis sådant forsøgsfiskeri falder positivt ud, kan de to parter beslutte at tildele nye fiskerimuligheder til EF-fartøjerne.

Nedenstående tabel giver mulighed for at sammenligne fiskerimulighederne i den nye og den tidligere protokol samt fordelingen mellem medlemsstaterne og den gennemsnitlige udnyttelse af disse muligheder mellem 2004 og 2006.

FISKERIMULIGHEDER 2007-2011

For så vidt angår fiskeri efter rejer og blæksprutter, forpligter Guinea Bissau sig til at respektere betingelserne i den fiskeriplan, der indgår som bilag til protokollen (bilag III), ved at begrænse fiskeriindsatsen og navnlig ved i 2007 at bibeholde de eksisterende aftaler med tredjelande og med Det Europæiske Fællesskab, ved at undlade at overføre fiskerimuligheder, der er indrømmet tredjelande fra og med 1. januar 2007, og som ikke er blevet udnyttet, til 2008 og efterfølgende år; ved ikke at give fiskerimuligheder til befragtning for disse fiskerityper; og ved formelt at ophæve eller opsige alle aftaler med europæiske selskaber, sammenslutninger eller virksomheder. Desuden giver specifikationsblad 1 og 2 i bilag II om trawlere til fiskeri efter fisk og blæksprutter og rejetrawlere mulighed for at anvende biologiske fredningsperioder. For så vidt angår rejefiskeriet, forpligter Guinea-Bissau sig endvidere til at øge maskestørrelsen fra 40 til 50 mm i overensstemmelse med den eksisterende lovgivning i dette område.

Der oprettes en blandet komité bestående af repræsentanter for Fællesskabet og Guinea-Bissau, som skal overvåge, at denne aftale anvendes korrekt, og navnlig overvåge og evaluere partnerskabsaftalens bidrag til gennemførelse af Guinea-Bissaus fiskeripolitik.

I partnerskabsaftalen er det også fastsat, at det økonomiske, videnskabelige, tekniske og administrative samarbejde inden for fiskeriet og dertil knyttede sektorer skal fremmes.

I aftalens gyldighedsperiode bestræber Fællesskabet og Guinea-Bissau sig for at følge udviklingen i ressourcernes tilstand i Guinea-Bissaus fiskerizone. I den forbindelse holdes der et fælles videnskabeligt møde hvert år skiftevis i Fællesskabet og i Guinea-Bissau.

De fællesskabsfartøjer, der har tilladelse til at fiske i Guinea-Bissaus fiskerizone underkastes en streng kontrolordning, idet deres indsejling i og udsejling af fiskerizonen skal indberettes til det kompetente ministerium. Bilag I til protokollen indeholder bestemmelser om formaliteterne i forbindelse med anmodning om og udstedelse af licenser, fangstrapportering, observatører om bord, kontrolprocedurer, opbringning af fartøjer, omladning og satellitovervågning. Trawlerne underkastes regelmæssig teknisk inspektion.

ILO-erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet gælder fuldt ud for søfolk påmønstret EF-fiskerfartøjer.

Med hensyn til påmønstring af søfolk fastsættes det i bilag I, at den enkelte trawlerreder er forpligtet til at beskæftige et bestemt antal guineanske havfiskere (3-6 fiskere alt efter fartøjernes bruttotonnage).

Fællesskabsfartøjerne har tilladelse til at fiske i de farvande, der ligger uden for 12 sømil fra basislinjerne.

ORDFØRERENS KONKLUSIONER

Ordføreren mener, at aftalen, protokollen og bilagene er fordelagtige for begge parter og giver mulighed for at fremme et partneskabsforhold på grundlag af forudgående samråd, fælles interesser og principperne om ansvarligt fiskeri og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Guinea-Bissaus fiskerizone.

Fiskeriaftalen er ligeledes væsentlig for den økonomiske og politiske stabilitet i Guinea-Bissau, idet den bidrager til at sikre en betydelig del af landets budgetmidler.

Ordføreren anbefaler på Fiskeriudvalgets vegne, at Parlamentet godkender det foreliggende forslag til Rådets forordning med de fremsatte ændringsforslag, der har til formål at understrege betydningen af at forbedre informeringen af Europa-Parlamentet og styrke dets rolle.