Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4) På baggrund af de særlige farer for liv og sundhed for såvel pengetransportører som offentligheden, der er forbundet med pengetransport, bør grænseoverskridende pengetransport alene udføres med en særlig tilladelse til grænseoverskridende pengetransport. Denne tilladelse bør gives i tillæg til den nationale pengetransporttilladelse, som er påkrævet i de fleste deltagende medlemsstater, og som ikke harmoniseres ved denne forordning. For at øge den gensidige tillid blandt medlemsstaterne bør det i de få medlemsstater, der endnu ikke godkender pengetransportvirksomheder efter en særlig procedure, som går videre end de generelle sikkerheds- og transportregler, endvidere pålægges de pengetransportvirksomheder, der er etableret i disse medlemsstater, at dokumentere mindst 12 måneders erfaring med at transportere kontanter i deres etableringsmedlemsstat uden at have overtrådt den nationale lovgivning, inden denne medlemsstat må give dem tilladelse til at udføre grænseoverskridende pengetransport.

(4) På baggrund af de særlige farer for liv og sundhed for såvel pengetransportører som offentligheden, der er forbundet med pengetransport, bør grænseoverskridende pengetransport alene udføres med en særlig tilladelse til grænseoverskridende pengetransport. Denne tilladelse bør gives i tillæg til den nationale pengetransporttilladelse, som er påkrævet i de fleste deltagende medlemsstater, og som ikke harmoniseres ved denne forordning. For at øge den gensidige tillid blandt medlemsstaterne bør det i de få medlemsstater, der endnu ikke godkender pengetransportvirksomheder efter en særlig procedure, som går videre end de generelle sikkerheds- og transportregler, endvidere pålægges de pengetransportvirksomheder, der er etableret i disse medlemsstater, at dokumentere mindst 24 måneders erfaring med at transportere kontanter i deres etableringsmedlemsstat uden at have overtrådt den nationale lovgivning, inden denne medlemsstat må give dem tilladelse til at udføre grænseoverskridende pengetransport.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4a) For at forbedre sikkerhedsforholdene i forbindelse med pengetransporter af hensyn til såvel pengetransportørerne som befolkningen bør indførelsen af det intelligente system til neutralisering af pengesedler (IBNS) fremmes, og efter en grundig konsekvensanalyse fra Kommissionens side bør systemet kunne udvikles på en måde, som indebærer en harmonisering heraf mellem de deltagende medlemsstater, uden at dette berører denne forordnings bestemmelser om nationale tilladelser til bestemte typer pengetransport.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaterne fører et register over alle de virksomheder, til hvilke de har udstedt en tilladelse til grænseoverskridende pengetransport, og skal underrette hinanden om dets indhold. De ajourfører registeret med enhver relevant ændring, herunder eventuelle beslutninger om at suspendere eller inddrage en tilladelse i medfør af artikel 22, og underretter omgående hinanden om ajourføringen.

2. Medlemsstaterne fører et register over alle de virksomheder, til hvilke de har udstedt en tilladelse til grænseoverskridende pengetransport, og underretter hinanden såvel som Kommissionen om dets indhold. De ajourfører registeret med enhver relevant ændring, herunder eventuelle beslutninger om at suspendere eller inddrage en tilladelse i medfør af artikel 22, og underretter omgående hinanden såvel som Kommissionen om ajourføringen.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Medlemsstaterne offentliggør og underretter hinanden om adresser og andre kontaktoplysninger for de nationale kontaktpunkter, der er nævnt i artikel 6, stk. 5, og om anden relevant national lovgivning.

5. Medlemsstaterne offentliggør og underretter hinanden såvel som Kommissionen om adresser og andre kontaktoplysninger for de nationale kontaktpunkter, der er nævnt i artikel 6, stk. 5, og om anden relevant national lovgivning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. En virksomhed, der er i besiddelse af en tilladelse til grænseoverskridende pengetransport, skal i tilstrækkelig tid i forvejen underrette den udstedende myndighed om den eller de medlemsstater, hvori den ønsker at udføre pengetransport. Oprindelsesmedlemsstaten skal derefter omgående underrette den eller de pågældende medlemsstater om den forestående grænseoverskridende aktivitet.

1. En virksomhed, der er i besiddelse af en tilladelse til grænseoverskridende pengetransport, underretter mindst tre måneder inden påbegyndelsen af denne grænseoverskridende aktivitet den udstedende myndighed om den eller de medlemsstater, hvori den ønsker at udføre pengetransport. Oprindelsesmedlemsstaten skal derefter omgående underrette den eller de pågældende medlemsstater om den forestående grænseoverskridende aktivitet.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 12a

Nationale tilladelser til bestemte typer pengetransport

1. I forbindelse med grænseoverskridende landevejstransport af eurosedler på en medlemsstats område giver den pågældende medlemsstat tilladelse til:

a) mindst en af de transportformer, der er omhandlet i artikel 13, 14, 15, 16 og 17 og

b) de i artikel 13, 14, 15, 16 og 17 omhandlede transportformer, som svarer til de transportformer, der er tilladt for indenlandske pengetransporter.

Artikel 16 finder anvendelse i alle medlemsstater med hensyn til transport fra punkt til punkt.

2. I forbindelse med grænseoverskridende landevejstransport af euromønter på en medlemsstats område giver den pågældende medlemsstat tilladelse til:

a) mindst en af de transportformer, der er omhandlet i artikel 18 eller 19 og

b) de i artikel 18 og 19 omhandlede transportformer, som svarer til de transportformer, der er tilladt for indenlandske pengetransporter.

3. For transporter, som omfatter både mønter og sedler, gælder samme regler som for grænseoverskridende transport af sedler.

4. Angående anvendelsen af artikel 13, 14, 15 og 17 kan en medlemsstat beslutte, at der alene må benyttes end-to-end IBNS på dens område til betjening af pengeautomater, der ikke befinder sig i banker, forudsat at samme regler også gælder for indenlandske pengetransporter.

5. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de transportformer, der er tilladt i henhold til denne artikel. Kommissionen sørger for at offentliggøre en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende. De tilladte transportformer må benyttes en måned efter offentliggørelsen af meddelelsen. Medlemsstaterne følger samme procedure i forbindelse med nye transportformer, der må benyttes i henhold til denne artikel.

6. Konstaterer en bestemmelsesmedlemsstat eller en medlemsstat, der krydses, at et IBNS udviser alvorlige mangler med hensyn til tekniske karakteristika, som normalt er påkrævet, dvs. at det er muligt at få adgang til kontanterne, uden at neutraliseringsmekanismen udløses, eller at IBNS er blevet ændret efter godkendelsen på en sådan måde, at det ikke længere opfylder kriterierne for godkendelse, underretter den Kommissionen og den medlemsstat, som har godkendt systemet, herom, og den kan anmode om, at der udføres nye prøvninger af dette IBNS. I afventning af resultaterne af disse nye prøvninger kan medlemsstaterne midlertidigt forbyde anvendelsen af dette IBNS på deres respektive område. De underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater, som denne forordning finder anvendelse på, om et sådant midlertidigt forbud.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 20

udgår

Nationale undtagelsesbestemmelser

a) En medlemsstat kan beslutte, hvorvidt artikel 13, 14, 15, 16 eller 17 finder anvendelse ved udførelsen af grænseoverskridende landevejstransport af pengesedler på dens område, forudsat at den ikke tillader tilsvarende transportformer for indenlandske pengetransporter, og forudsat, at mindst én af disse artikler finder anvendelse på dens område. En eventuel undtagelse fra artikel 16 må ikke gælde for transporter fra punkt til punkt.

b) En medlemsstat kan beslutte, at enten artikel 18 eller 19 ikke gælder for grænseoverskridende landevejstransport af mønter, der udføres på dens område, forudsat at den ikke tillader tilsvarende transportformer for indenlandske pengetransporter.

c) Angående anvendelsen af artikel 13, 14, 15 og 17 kan en medlemsstat beslutte, at der alene må benyttes end-to-end IBNS på dens område til betjening af pengeautomater, der ikke befinder sig i banker, forudsat at samme regler også gælder for indenlandske pengetransporter.

d) Den pågældende medlemsstat skal meddele sin beslutning om at anvende en eller flere af de i denne artikel nævnte undtagelsesbestemmelser til Kommissionen, som sørger for, at en tilsvarende meddelelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Undtagelsesbestemmelsen får virkning en måned efter offentliggørelsen af meddelelsen. Medlemsstaterne kan ophæve en undtagelsesbestemmelse efter samme procedure.

e) Konstaterer en bestemmelsesmedlemsstat eller en medlemsstat, der krydses, at et IBNS udviser alvorlige mangler med hensyn til tekniske karakteristika, som normalt er påkrævet, dvs. at det er muligt at få adgang til kontanterne, uden at neutraliseringsmekanismen udløses, eller at IBNS er blevet ændret efter godkendelsen på en sådan måde, at det ikke længere opfylder kriterierne for godkendelse, underretter den Kommissionen og den medlemsstat, som har godkendt systemet, herom, og den kan anmode om, at der gennemføres en ny prøvning af dette IBNS. I afventning af denne nye prøvning kan medlemsstaterne midlertidigt forbyde anvendelsen af dette IBNS på dens område. De underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater, for hvilke denne forordning finder anvendelse, herom.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne forordning senest to år efter, at den får virkning, og derefter én gang hvert femte år. Den gennemfører til dette formål en høring af interessenterne i sektoren, herunder arbejdsmarkedets parter. Rapporten skal bl.a. indeholde en undersøgelse af muligheden for at fastsætte fælles krav til uddannelse med henblik på pengetransportørers medbringelse af våben, der tages behørigt hensyn til de teknologiske fremskridt mht. IBNS, og det vurderes, om der er behov for at revidere forordningen i overensstemmelse hermed.

Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne forordning senest fire år efter, at den får virkning, og derefter én gang hvert femte år. Den gennemfører til dette formål en høring af interessenterne i sektoren, herunder arbejdsmarkedets parter. Rapporten skal bl.a. indeholde en undersøgelse af muligheden for at fastsætte fælles krav til uddannelse med henblik på pengetransportørers medbringelse af våben. Den skal tage behørigt hensyn til de teknologiske fremskridt mht. IBNS. Og den skal indeholde en vurdering af, hvilken merværdi en europæisk gruppetilladelse for pengetransporter måtte have, og af, om der er behov for at revidere forordningen i overensstemmelse hermed.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 28a

Høring af arbejdsmarkedets parter

Kommissionen hører arbejdsmarkedets parter inden vedtagelsen af delegerede retsakter.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden 3 måneder fra underretningen herom. Fristen forlænges med en måned på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.

1. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden 3 måneder fra underretningen herom. Fristen forlænges med tre måneder på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.