Mødedokument
29.3.2011
***I
BETÆNKNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/68/EF for så vidt angår bestemmelserne for motorer, der markedsføres under fleksibilitetsordningen
( KOM(2010)0362 – C7–0171/2010 – 2010/0195(COD) )
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Sirpa Pietikäinen
PR_COD_1amCom
Tegnforklaring |
* Høringsprocedure *** Godkendelsesprocedure ***I Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling) ***II Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling) ***III Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)
(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt) |
Ændringsforslag til et udkast til retsakt |
I Parlamentets ændringsforslag er ændringer i udkastet til retsakt markeret med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene, som vedrører elementer i udkastet til retsakt, der foreslås rettet ved affattelsen af den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene.
Informationsblokken til ethvert ændringsforslag, der angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt. Passager fra en bestemmelse i en eksisterende retsakt, som ikke er medtaget i udkastet til retsakt, men som Parlamentet ønsker at ændre, er markeret med fede typer. Hvis Parlamentet ønsker, at tekst i sådanne passager skal udgå, er dette markeret med [...].
|
INDHOLD
Side
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING 5
BEGRUNDELSE 22
UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget 26
PROCEDURE 36
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/68/EF for så vidt angår bestemmelserne for motorer, der markedsføres under fleksibilitetsordningen
( KOM(2010)0362 – C7–0171/2010 – 2010/0195(COD) )
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( KOM(2010)0362 ),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0171/2010),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 27. december 2010[1],
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget ( A7-0080/2011 ),
1. fastlægger nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Ændringsforslag 1
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. Direktiv 97/68/EF[9] vedrører udstødningsemissioner fra motorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner. De nuværende emissionsgrænseværdier, der gælder for typegodkendelse af størstedelen af motorerne med kompressionstænding under trin III A, skal erstattes med de strengere grænseværdier under trin III B. Disse grænseværdier anvendes fra den 1. januar 2010, for så vidt angår typegodkendelse af sådanne motorer, og fra den 1. januar 2011, for så vidt angår markedsføring. | 1. Direktiv 97/68/EF[9] vedrører udstødningsemissioner og emissionsgrænser for luftforurenende stoffer fra motorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner og samtidig beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet. De nuværende emissionsgrænseværdier, der gælder for typegodkendelse af størstedelen af motorerne med kompressionstænding under trin III A, skal erstattes med de strengere grænseværdier under trin III B. Disse grænseværdier anvendes fra den 1. januar 2010, for så vidt angår typegodkendelse af sådanne motorer, og fra den 1. januar 2011, for så vidt angår markedsføring. |
Begrundelse
Ændringen skal sikre overensstemmelse med artikel 1 i direktiv 97/68/EF, der har som målsætning at opnå en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om emissionsstandarder og typegodkendelsesprocedurer for motorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner, og som bidrager til det indre markeds funktion, under beskyttelse af menneskers sundhed og miljø.
Ændringsforslag 2
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 1 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (1a) Kommissionen forbereder i øjeblikket en revision af direktiv 97/68/EF i overensstemmelse med henstillingerne i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/24/EF. |
| Med henblik på at sikre at det reviderede direktiv er i overensstemmelse med EU's standarder for god luftkvalitet, og i lyset af indvundne erfaringer, videnskabelige resultater og tilgængelig teknologi bør Kommissionen i forbindelse med den kommende revision af direktiv 97/68/EF, og idet følgende tiltag gøres til genstand for konsekvensanalyser, |
| - foreslå etablering af et nyt trin for emissionsgrænseværdier, trin V, som bør tilpasses kravene i Euro VI-standarderne for lastvogne |
| - indføre nye krav om reduktion af partikler i form af en partikelgrænseværdi gældende for alle motorkategorier i den hensigt at sikre en effektiv reduktion af ultrafine partikler |
| - formulere en altomfattende tilgang til fremme af udledningsreducerende bestemmelser og eftermontering af efterbehandlingssystemer i den eksisterende flåde af mobile ikke-vejgående maskiner på grundlag af de drøftelser om harmoniserede krav om eftermontering af emissionskontroludstyr, der i øjeblikket finder sted i UNECE-regi. Medlemsstaterne kan, forud for etableringen af den altomfattende tilgang, fortsat træffe foranstaltninger i tråd med den aktuelle teknologiske formåen vedrørende anvendelse af disse motorer for at sikre beskyttelsen af arbejdstagere og inden for følsomme områder, hvor emissionsgrænseværdierne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa overskrides1, forudsat at disse foranstaltninger er i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, at de ikke er diskriminerende og at de er målrettede. |
| - indføre en metode, der sikrer periodiske tests af mobilt maskineri og køretøjer for at fastslå, hvorvidt emissionsresultaterne overholder de værdier, der er opgivet på registreringstidspunktet |
| - afsøge mulighederne for at harmonisere de specifikke emissionsstandarder for jernbaner med de nordamerikanske EPA-standarder for dermed at sikre, at der vil stå økonomisk overkommelige motorer med det fastsatte sæt af emissionsgrænseværdier til rådighed. |
| ____________________ 1 EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1. |
Ændringsforslag 3
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(2) Overgangen til trin III B indebærer en trinvis ændring af teknologien, som medfører betydelige gennemførelsesomkostninger til tilpasning af motorernes udformning og udvikling af avancerede tekniske løsninger. Overgangen sker på et tidspunkt, hvor industrien står over for store økonomiske vanskeligheder. | (2) Overgangen til trin III B indebærer en trinvis ændring af teknologien, som medfører betydelige gennemførelsesomkostninger til tilpasning af motorernes udformning og udvikling af avancerede tekniske løsninger. Disse omkostninger kan være vanskelige at afholde for små og mellemstore producenter, for hvem overholdelsesomkostningerne er forholdsmæssigt større. |
| Det må ikke bruges som begrundelse for at udvande miljøstandarder, at der er global finansiel og økonomisk krise. Det er vigtigt at investere i miljøvenlige teknologier for at fremme fremtidig vækst, arbejdspladser og sundhed. |
Ændringsforslag 4
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 5
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(5) I overgangsperioden fra trin III A til trin III B bør andelen af motorer med andre anvendelsesformål end fremdrift af motorvogne og lokomotiver, der markedsføres under fleksibilitetsordningen, øges fra 20 til 50 % af det årlige salg af udstyr med motorer i den pågældende kategori, som fabrikanterne af materiel har. Det maksimale antal motorer, der kan markedsføres under fleksibilitetsordningen, bør justeres i overensstemmelse hermed. | (5) På trin III B bør andelen af motorer med andre anvendelsesformål end fremdrift af motorvogne, lokomotiver og fartøjer på indre vandveje, der markedsføres under fleksibilitetsordningen, øges fra 20 til 30 % af den årlige mængde af markedsført udstyr med motorer i den pågældende kategori, som fabrikanterne af materiel har. |
| Der bør opstilles et alternativ, hvorved der kan markedsføres et fastsat antal motorer under fleksibilitetsordningen. Dette fastsatte antal motorer bør ikke overstige de værdier, der fremgår af punkt 1.2.2. i bilag XIII. |
Ændringsforslag 5
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 6
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(6) De regler, der gælder for fleksibilitetsordningen, bør tilpasses således, at de udvider ordningens anvendelsesområde til motorer bestemt til fremdrift af motorvogne og lokomotiver. | (6) De regler, der gælder for fleksibilitetsordningen, bør tilpasses således, at de udvider ordningens anvendelsesområde til motorer bestemt til fremdrift af lokomotiver i en nøje afgrænset periode. |
Ændringsforslag 6
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 6 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (6a) I mange medlemsstater er der et presserende behov for at forbedre luftkvaliteten, hvilket kræver, at en række af dem gør en mere beslutsom indsats for at opfylde direktiv 2008/50/EF. For at opfylde disse mål er det vigtigt at angribe emissionerne ved kilden, herunder at reducere emissioner fra ikke-vejgående mobile maskiner. |
Ændringsforslag 7
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 6 b (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (6b) Virksomheder, som arbejder med maskiner, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, bør nyde godt af EU's økonomiske støtteprogrammer eller støtteprogrammer, som stilles til rådighed af medlemsstaterne. Det bør overvejes at stille krav til modtagerne af støtte gennem disse programmer om at anvende den bedste til rådighed stående teknologi inden for deres ekspertiseområder. Der bør kun gives støtte til de virksomheder, der anvender teknologier med de bedste emissionsstandarder. |
Ændringsforslag 8
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 7
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(7) Foranstaltningerne i dette direktiv afspejler, at produktionssektoren har forbigående problemer. De bør derfor udelukkende gælde for overgangen fra trin III A til trin III B og udløbe senest den 31. december 2013. | (7) Foranstaltningerne i dette direktiv afspejler, at produktionssektoren har forbigående problemer, der ikke medfører permanent tilpasning, og foranstaltningerne bør derfor begrænses til varigheden af trin III B eller til tre år, hvis der ikke findes yderligere trin. |
Ændringsforslag 9
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. -1 (nyt)
Direktiv 97/68/EF
Artikel 2 – nyt led
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (-1) I artikel 2 indsættes følgende led: |
| – udstødningsefterbehandlingssystem til reduktion af partikler: anordninger og filtersystemer med en virkningsgrad på mindst 90 % ved udskillelse af partikler og et antalskriterium på 1012 kWh |
Begrundelse
Direktiv 97/68/EF indeholder ingen nøjagtig definition af systemer til efterbehandling af udstødning med henblik på partikelreduktion, der afspejler den højeste teknologiske formåen. Filtersystemer til dieselpartikel har ellers i mange år været obligatoriske – af hensyn til arbejdssikkerheden – i (entreprenør-)maskineri anvendt i minedrift. Der mangler en entydig EU-retlig definition, hvilket fører til fortolkningsvanskeligheder hos myndigheder og producenter.
Ændringsforslag 10
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 1
Direktiv 97/68/EF
Artikel 4 – stk. 6
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
6) Motorer med kompressionstænding til anden anvendelse end til fremdrift af fartøjer på indre vandveje kan markedsføres i henhold til en fleksibel ordning efter proceduren omhandlet i bilag XIII i tilslutning til stk. 1-5." | 6) Motorer med kompressionstænding til anden anvendelse end til fremdrift af motorvogne og fartøjer på indre vandveje kan markedsføres i henhold til en fleksibel ordning efter proceduren omhandlet i bilag XIII i tilslutning til stk. 1-5. |
Begrundelse
Der findes allerede motorvogne, som opfylder III B, og motorløsningerne findes. Motorvognene "låner" i de fleste tilfælde motorer fra tunge køretøjer, som der findes III B-løsninger for. Motorvogne bør derfor ikke være omfattet af de fleksible ordninger, som fastsat i direktiv 2004/26/EF.
Ændringsforslag 11
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 2 – litra -a (nyt)
Direktiv 97/68/EF
Artikel 10 – stk. 1 a – afsnit 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| -a) I stk. 1 udgår andet afsnit. |
| -ab) Der indsættes følgende stykker: |
| "1b. En udskiftningsmotor, der skal monteres i en motorvogn eller et lokomotiv, der oprindelig var udstyret med en motor, der ikke opfylder trin III A-grænseværdier eller kun opfylder trin III A-grænseværdier, skal som minimum overholde de grænseværdier, der er fastlagt i trin III A i de tilfælde, hvor |
| i) anvendelsen af trin III B-krav vil give anledning til betydelige tekniske vanskeligheder, hvad angår hjulafstand, akseltryk, udformning af vognkasse/ramme eller motorkontrolsystemer med flere driftsformål og som følge heraf skade projektets rentabilitet, eller |
| ii) der ikke findes trin III B-motorer, der passer ind i en sådan motorvogn eller et sådant lokomotiv |
| For sådanne motorer finder artikel 9, stk. 3g, stk. 3i, og stk. 4a, ikke anvendelse. |
| 1c. Stk. 1b er gældende i fem år fra den dato, hvor trin III B træder i kraft. |
| 1d. For motorer, som markedsføres i henhold til stk. 1a, og 1b, skal teksten "ERSTATNINGSMOTOR" tilføjes en mærkat på motoren eller indføjes i betjeningsvejledningen. |
| 1e. Kommissionen fremlægger hvert år en rapport for Rådet og Europa-Parlamentet om fremskridtene i forbindelse med udvikling af lokomotiver, som opfylder trin III B-grænseværdierne." |
Ændringsforslag 12
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 2 – litra -a c (nyt)
Direktiv 97/68/EF
Artikel 10 – stk. 1d og 1e (nye)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| -ac) Der indsættes følgende stykker: |
| "1d. En medlemsstat kan undtagelsesvis tillade produktion og montering af erstatningsmotorer, som ikke opfylder trin III A-kravene, i følgende tilfælde: |
| i) for en fornyelse eller opdatering af en eksisterende motorvogn, et eksisterende togsæt eller lokomotiv, hvis anvendelse af trin III A-kravene ville skabe væsentlige tekniske vanskeligheder med hensyn til hjulafstand, aksellast, udformning af vognkasse/ramme eller motorkontrolsystemer til drift af flere motorer og som følge heraf skade projektets økonomiske rentabilitet; under forudsætning af, at ansøgningen er ledsaget af en konsekvensvurdering, som giver en tilstrækkelig begrundelse for fritagelsen og dokumenterer, at de generelle emissionsniveauer vil blive forbedret i forhold til de oprindelige motorer |
| ii) i tilfælde, hvor det efter en ulykke med en motorvogn, et togsæt eller et lokomotiv eller et katastrofalt svigt af disses motor(er) ville medføre væsentlige tekniske vanskeligheder at anvende trin III A-krav, og som følge heraf ville være til skade for en omkostningseffektiv reparation af den skadede motorvogn, eller det skadede togsæt eller lokomotiv. For motorer, som er omfattet af dette stykke, finder artikel 9, stk. 3g, stk. 3i, og stk. 4a, ikke anvendelse. Når der er bevilget fritagelse, skal den medlemsstat, som har bevilget fritagelsen, inden seks måneder fremsende et dokument i såvel papirform som i et elektronisk format til Kommissionen og godkendelsesmyndigheden i de øvrige medlemsstater, som oplyser: |
| — fritagelsens unikke referencenummer som vist på den mærkat, der fastgøres til den pågældende motor |
| — fritagelsens art, herunder en beskrivelse af emissionsniveauerne i forhold til trin III A-grænseværdier og nærmere oplysninger om de alternative bestemmelser, der vil finde anvendelse |
| — en detaljeret begrundelse for at bevilge fritagelsen, herunder de vigtigste tekniske vanskeligheder og de heraf følgende økonomiske og miljømæssige konsekvenser, og en beskrivelse af de designbestræbelser, der er gjort for at nærme sig trin III A-kravene, og, om nødvendigt, andre foranstaltninger vedrørende udvikling af motorvogne og drift |
| — antallet af motorer, som er omfattet af fritagelsen — oplysninger om producenten og type og serienumre for de motorer, som er omfattet af fritagelsen |
| — oplysninger om de serier af jernbanevogne, hvori motorerne skal monteres sammen med deres operationelle områder |
| — andre oplysninger, som kan begrunde anmodningen om en fritagelse |
| 1e. For motorer, som markedsføres i henhold til stk. 1a, 1b og 1c, skal teksten "ERSTATNINGSMOTOR" tilføjes en mærkat på motoren eller indsættes i betjeningsvejledningen." |
Begrundelse
Fordi der i de fleste tidligere køretøjer ikke er tilstrækkelig plads til at rumme trin III B-kompatible motorer med samme kraft, vil muligheden for at erstatte præ-III A og III A-motorer, der er monteret i tidligere køretøjer med trin III A-kompatible motorer, gøre det muligt for industrien at gå videre til renere trin III A-emissionsstandarder. I meget få tilfælde vil dispensation for montering af III A også være nødvendigt på grund af køretøjernes hjulafstand, akseltryk og udformningsbegrænsninger. Industrien er enig i, at en sådan fritagelse kun kan finde sted under iagttagelse af streng kontrol og begrænsninger og med detaljerede begrundelser.
Ændringsforslag 13
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 2 – litra a
Direktiv 97/68/EF
Artikel 10 – stk. 7
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(7) Medlemsstaterne tillader markedsføring af motorer som defineret under A, nr. i), A, nr. ii), A, nr. iv) og A, nr. v), afsnit 1 i bilag I, i henhold til fleksibilitetsordningen efter bestemmelserne i bilag XIII. | (7) Medlemsstaterne tillader markedsføring af motorer som defineret under A, nr. i), A, nr. ii) og A, nr. v), afsnit 1 i bilag I, i henhold til fleksibilitetsordningen efter bestemmelserne i bilag XIII. |
| Motorer kan markedsføres under fleksibilitetsordningen fra den dato, hvor et givet trin bliver obligatorisk, og indtil afslutningen på dette trin, dog ikke over tre år fra begyndelsen af det pågældende trin. |
Ændringsforslag 14
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv 97/68/EF
Artikel 10 – stk. 8
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
b) Som stk. 8 indsættes: | udgår |
"8) Fleksibilitetsordningen gælder i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 1.2 i bilag XIII kun for overgangen fra trin III A til trin III B og udløber den 31. december 2013." |
|
Ændringsforslag 15
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Bilag
Direktiv 97/68/EF
Bilag XIII – afsnit 1 – punkt 1.1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1.1. En fabrikant af oprindeligt materiel (OEM), som ønsker at anvende fleksibilitetsordningen, anmoder om tilladelse fra en godkendelsesmyndighed til, at han uden for overgangsperioden mellem trin III A og trin III B fra sine motorleverandører kan indkøbe det antal motorer, der er anført i punkt 1.1.1. og 1.1.2, og som ikke opfylder de nuværende emissionsgrænseværdier, men som er godkendt i den seneste periode for emissionsgrænseværdier. | 1.1. En fabrikant af oprindeligt materiel (OEM), som ønsker at anvende fleksibilitetsordningen, med undtagelse af motorer til fremdrift af lokomotiver og motorvogne, anmoder om tilladelse fra en godkendelsesmyndighed til, at vedkommendes motorproducenter kan markedsføre motorer, der kun er beregnet til brug for fabrikanten. Med undtagelse af trin III B skal antallet af motorer ikke overstige det, der er anført i punkt 1.1.1. og 1.1.2, og som ikke opfylder de nuværende emissionsgrænseværdier, men som er godkendt i den seneste periode for emissionsgrænseværdier. |
Ændringsforslag 16
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Bilag
Direktiv 97/68/EF
Bilag XIII – afsnit 1 – punkt 1.1.1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1.1.1. Det antal motorer, som markedsføres i henhold til fleksibilitetsordningen, må for hver motorkategori ikke være over 20 % af det materiel, som fabrikanten af det oprindelige materiel årligt sælger med motorer af denne motorkategori (beregnet som gennemsnittet af de seneste 5 års salg på EU-markedet). Hvis en fabrikant af oprindeligt materiel har markedsført udstyret i EU i mindre end 5 år, vil gennemsnittet blive beregnet på grundlag af den periode, hvor fabrikanten af oprindeligt materiel har markedsført udstyret i EU. | 1.1.1. Det antal motorer, som markedsføres i henhold til fleksibilitetsordningen, må for hver motorkategori ikke være over 20 % af den mængde af materiel, som fabrikanten af det oprindelige materiel årligt markedsfører med motorer af denne motorkategori (beregnet som gennemsnittet af de seneste 5 års salg på EU-markedet). Hvis en fabrikant af oprindeligt materiel har markedsført udstyret på EU's marked i mindre end 5 år, beregnes gennemsnittet på grundlag af den periode, hvor fabrikanten af oprindeligt materiel har markedsført udstyret på EU's marked. |
Ændringsforslag 17
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Bilag
Direktiv 97/68/EF
Bilag XIII – afsnit 1 – punkt 1.1.2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1.1.2. Som alternativ til den i punkt 1.1.1 givne mulighed og med undtagelse af motorer bestemt til fremdrift af motorvogne og lokomotiver kan fabrikanten af oprindeligt materiel anmode om tilladelse til, at dennes motorleverandører kan markedsføre et fast antal motorer i henhold til fleksibilitetsordningen. Antallet af motorer i hver motorkategori må ikke overskride følgende værdier: | 1.1.2. Som alternativ til den i punkt 1.1.1 givne mulighed og med undtagelse af motorer bestemt til fremdrift af motorvogne og lokomotiver kan fabrikanten af oprindeligt materiel anmode om tilladelse til, at dennes motorproducenter kan markedsføre et fast antal motorer udelukkende beregnet til brug for fabrikanten. Antallet af motorer i hver motorkategori må ikke overskride følgende værdier: |
Ændringsforslag 18
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Bilag
Direktiv 97/68/EF
Bilag XIII – punkt 1.2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1.2 En fabrikant af oprindeligt materiel (OEM), som ønsker at anvende fleksibilitetsordningen, anmoder om tilladelse fra en godkendelsesmyndighed til, at han i overgangsperioden mellem trin III A og trin III B og med undtagelse af motorer bestemt til fremdrift af motorvogne og lokomotiver fra sine motorleverandører kan indkøbe det antal motorer, der er anført i punkt 1.2.1. og 1.2.2, og som ikke opfylder de nuværende emissionsgrænseværdier, men som er godkendt i den seneste periode for emissionsgrænseværdier. | 1.2 En fabrikant af oprindeligt materiel (OEM), som ønsker at anvende fleksibilitetsordningen, anmoder om tilladelse fra en godkendelsesmyndighed til, at vedkommendes motorproducenter, som en fritagelse fra punkt 1.1 under trin III B, men ikke længere end tre år efter påbegyndelsen af dette trin, markedsfører motorer udelukkende til brug for fabrikanten. Antallet af motorer, som ikke opfylder de nuværende emissionsgrænseværdier, men som er godkendt i den seneste periode for emissionsgrænseværdier, må ikke overstige det, der er anført i punkt 1.2.1. og 1.2.2. |
Ændringsforslag 19
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Bilag
Direktiv 97/68/EF
Bilag XIII – punkt 1.2.1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1.2.1. Det antal motorer, som markedsføres i henhold til en sådan fleksibilitetsordning, må for hver motorkategori ikke være over 50 % af det materiel, som fabrikanten af det oprindelige materiel årligt sælger med motorer af denne motorkategori (beregnet som gennemsnittet af de seneste 5 års salg på EU-markedet). Hvis en fabrikant af oprindeligt materiel har markedsført udstyret i EU i mindre end 5 år, vil gennemsnittet blive beregnet på grundlag af den periode, hvor fabrikanten af oprindeligt materiel har markedsført udstyret i EU. | 1.2.1. Det antal motorer, som markedsføres i henhold til en fleksibilitetsordning, må for hver motorkategori ikke være over 30 % af den mængde af materiel, som fabrikanten af det oprindelige materiel årligt markedsfører med motorer af denne motorkategori (beregnet som gennemsnittet af de seneste 5 års salg på EU-markedet). Hvis en fabrikant af oprindeligt materiel har markedsført udstyret i EU i mindre end 5 år, beregnes gennemsnittet på grundlag af den periode, hvor fabrikanten af oprindeligt materiel har markedsført udstyret på EU's marked. |
Ændringsforslag 20
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Bilag
Direktiv 97/68/EF
Bilag XIII – punkt 1.2.2 – indledning
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
|
|
1.2.2. Som alternativ til den i punkt 1.2.1. givne mulighed kan fabrikanten af oprindeligt materiel anmode om tilladelse til, at dennes motorleverandører kan markedsføre en fast antal motorer i henhold til fleksibilitetsordningen. Antallet af motorer i hver motorkategori må ikke overskride følgende værdier: | 1.2.2. Som alternativ til den i punkt 1.2.1. givne mulighed kan fabrikanten af oprindeligt materiel anmode om tilladelse til, at dennes motorproducenter kan markedsføre en fast antal motorer udelukkende til brug for fabrikanten. Antallet af motorer i hver motorkategori må ikke overskride følgende værdier: |
Ændringsforslag 21
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Bilag
Direktiv 1997/68/EF
Bilag XIII – punkt 1.3
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Hvad angår motorer bestemt til fremdrift af motorvogne, skal den i pkt. 1.1.1. omhandlede fleksibilitetsordning anvendes fra begyndelsen af overgangsperioden mellem trin III A og trin III B. | udgår |
Begrundelse
Der findes allerede motorvogne, som opfylder III B, og motorløsningerne findes. Motorvognene "låner" i de fleste tilfælde motorer fra tunge køretøjer, som der findes III B-løsninger for. Derfor bør motorvogne udelades af fleksibilitetsordningen, som lovgivet om i direktiv 2004/26/EF.
Ændringsforslag 22
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Bilag
Direktiv 97/68/EF
Bilag XIII – punkt 1.4
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1.4 Hvad angår motorer bestemt til fremdrift af lokomotiver kan fabrikanten af oprindeligt materiel anmode om tilladelse til, at dennes motorleverandører i overgangsperioden mellem trin III A og trin III B kan markedsføre højst 12 motorer bestemt til fremdrift af lokomotiver under fleksibilitetsordningen. | 1.4 Hvad angår motorer bestemt til fremdrift af lokomotiver kan fabrikanten af oprindeligt materiel anmode om tilladelse til, at dennes motorleverandører i overgangsperioden mellem trin III A og trin III B kan markedsføre højst 20 motorer bestemt til fremdrift af lokomotiver under fleksibilitetsordningen. En fabrikant af oprindeligt materiel kan også søge om tilladelse til, at vedkommendes motorleverandører markedsfører et yderligere antal på maksimalt 10 motorer til montering i lokomotiver, der opfylder de krav til fritrumsprofilen, der er fastsat i GE/RT8073, udgave 2, som specificeret i de nationale tekniske bestemmelser, der er indsendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet1. |
| Denne fleksibilitet skal kun gælde, når der er tekniske grunde til ikke at overholde trin III B-grænseværdierne. |
| ____________________ 1 EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1. |
Ændringsforslag 23
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Bilag
Direktiv 97/68/EF
Bilag XIII – afsnit 1 – punkt 1.5 – indledning
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1.5. Fabrikanten af oprindeligt materiel vedlægger følgende oplysninger i sin ansøgning til godkendelsesmyndigheden: | (Vedrører ikke den danske tekst) |
Ændringsforslag 24
Forslag til direktiv
Bilag
Direktiv 97/68/EF
Bilag XIII – afsnit 1 – punkt 1.7
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1.7. Fabrikanten af oprindeligt materiel skal give enhver typegodkendelsesmyndighed i medlemsstaterne alle de oplysninger, som typegodkendelsesmyndigheden har brug for, for at kunne bekræfte, at en motor, der påberåbes at være markedsført i henhold til en fleksibilitetsordning, eller er mærket som markedsført under en sådan ordning, er berettiget til at være markedsført under en fleksibilitetsordning." | 1.7. Fabrikanten af oprindeligt materiel skal give enhver typegodkendelsesmyndighed i medlemsstaterne alle de oplysninger, som typegodkendelsesmyndigheden har brug for, for at kunne verificere og bekræfte, at en motor, der påberåbes at være markedsført i henhold til en fleksibilitetsordning, eller er mærket som markedsført under en sådan ordning, er berettiget til at være markedsført under en fleksibilitetsordning." |
BEGRUNDELSE
De maksimale udstødningsemissioner fra carbonoxid (CO), kulbrinter (HC), kvælstofoxid (NOx) og partikler (PT) fra dieselmotorer i mobile ikke-vejgående maskiner er fastsat i direktiv 97/68/EF. De nuværende emissionsgrænser for III A blev indført i forbindelse med revisionen af direktivet (2004/26/EF) i 2004, hvori der også blev fastsat frister og grænseværdier for det næste trin i III B. Anvendelsen af disse strengere grænser vil begynde gradvist fra januar 2011, afhængig af motoreffektkategori. De maskiner, der er omfattet af direktivet, indbefatter forskellige former for terrængående maskiner, der anvendes til f.eks. anlægsarbejder, skovdrift og landbrug. Direktivet gælder også for lokomotiver, motorvogne og fartøjer på indre vandveje.
Direktivet omfatter en bred vifte af maskinfabrikanter (anslået 1500 virksomheder), hvoraf mange ikke fremstiller de motorer, der anvendes i disse maskiner. Motorerne fremstilles kun af et fåtal store virksomheder.
Direktivet fra 2004 indførte også en såkaldt fleksibilitetsordning, der for producenterne muliggør en mere glidende overgang mellem de forskellige trin. Fleksibilitetsordningen giver producenterne mulighed for i perioden mellem to på hinanden følgende trin for udstødningsemissionsgrænseværdier at markedsføre et begrænset antal mobile ikke-vejgående maskiner med motorer, der endnu er i overensstemmelse med udstødningsemissionsgrænseværdierne på det forudgående trin. Grænsen er enten 20 % af producentens årlige salg – hvilket udregnes på grundlag af gennemsnittet af vedkommendes samlede salg gennem fem år – eller et fast antal maskiner. Valgmuligheden med faste antal er lavet til fordel for mindre producenter. Fleksibilitetsordningen dækker landbrugs-, skovdrifts- og anlægsmaskiner, hvorimod lokomotiver, motorvogne og fartøjer på indre vandveje ikke er omfattet af ordningen.
Direktivet om mobile ikke-vejgående maskiner udgør en vigtig del af EU's miljølovgivning, og den udgør især et betragteligt bidrag til at nå de fastsatte emissionsreduktioner. PT- og NOx-emissioner er den væsentligste form for luftforurening fra sektoren. Den anslåede udledning af PT fra mobile ikke-vejgående maskiner i EU27 er 7 % (sammenlignet med 13 % fra vejtransport); af den samlede NOx-udledning i EU27 stammer 16 % fra sektoren mobile ikke-vejgående maskiner (sammenlignet med 42 % fra vejsektoren).
Kommissionens forslag
Kommissionens nuværende forslag har til hensigt at udvide fleksibilitetsordningen.
For det første foreslår Kommissionen at forhøje procentdelen fra de nuværende 20 % til 50 %. Det faste antal ændres ligeledes tilsvarende.
For det andet foreslår Kommissionen at indbefatte motorer bestemt til fremdrift af motorvogne og lokomotiver i fleksibilitetsordningen. Eftersom lokomotiver udgør et relativt lille antal på markedet, foreslår Kommissionen at tillade fleksibilitet for 12 lokomotiver. For motorvogne foreslås det at tillade en fleksibilitet på 20 %.
Det foreslås, at disse foranstaltninger til øget fleksibilitet skal udløbe den 31. december 2013.
Som begrundelse for forslaget anfører Kommissionen hovedsagligt den økonomiske krise. Siden efteråret 2008 er det meste af den EU-baserede industri, der fremstiller mobile ikke-vejgående maskiner, blevet berørt af krisen, og især bygge- og landbrugssektoren har lidt drastiske fald i salget. Kommissionen anfører, at de overholdelsesomkostninger, der kræves for at nå det nye trin III B, er for høje til, at de kan betales af en industri, der er hårdt ramt af krisen.
Kommissionen nævner også manglen på tekniske løsninger for III B-reglementerede motorer som en grund til at øge fleksibiliteten, eftersom producenterne ikke kan påbegynde en ny udformning af motorrummet, før de har den dertilhørende motor. Kommissionen anser dette for den største grund til, at lokomotivproducenterne har vanskeligt ved at overholde kravene.
Kommissionen har fremsat dette forslag meget sent, idet det første trin i de nye emissionsgrænser er gældende fra januar 2011.
Eftersom Kommissionen også er i færd med at udarbejde en revision af hele direktiv 97/68/EF, foreslår ordføreren at denne revision fremlægges, og at der afstås fra at indføre skadelig lappelovgivning.
Ordførerens forslag
Ordføreren er af den opfattelse, at der er mange problemer med Kommissionens forslag. Det største spørgsmål er af principiel art, idet forslaget i alvorlig grad risikerer at danne præcedens for udvanding af miljølovgivningen med henvisning til overordnede økonomiske påstande.
En vedtagelse af forslaget vil også gøre vold på princippet om at tilskynde til overholdelse af krav og at belønne pionervirksomheder. Direktivet trådte i kraft i 2004, hvilket har givet industrien rigelig tid til at bevæge sig i den retning, direktivet udstikker. De virksomheder, der ikke overholdt denne tidsramme, bør ikke belønnes for deres passivitet, lige så lidt som de virksomheder, der læste på lektien, bør straffes for at have handlet i tide.
Selv om forslaget er relativt begrænset, kan der i alvorlig grad sættes spørgsmålstegn ved den retning, der udstikkes heri vedrørende anvendelsen af aftalt miljølovgivning. Lovgivningen bør give industrien sikkerhed for lige konkurrencevilkår og for, at alle aktører overholder reglerne – hvilket netop er det princip, forslaget bryder med.
Sundhed og miljø
De emissionsgrænser, der er fastsat i direktivet, er for PT ca. 90 % og for NOx ca. 30 % lavere på trin III B end på trin III A. Kommissionen anslår i sin konsekvensanalyse, at såfremt alle producenterne benytter deres fulde fleksibilitetsprocentdel i det første år, vil emissionerne for det første år stige med ca. 0,3 %, hvis fleksibiliteten stiger fra 20 % til 50 %.
Denne vurdering overser imidlertid de langsigtede indvirkninger af beslutningen. Levetiden for de pågældende maskiner er relativ lang: for anlægsmaskiner er den omkring 16 år eller 10 000 timer[2], og for lokomotiver endnu længere. Således vil de skadelige indvirkninger af øget fleksibilitet vare ved i måske årtier fremover.
Det er værd at bemærke, at et stort antal medlemsstater har svært ved at overholde de direktiver, der sætter standarder for luftkvalitet, nemlig luftkvalitetsdirektivet og direktivet om nationale emissionslofter. Eksempelvis fremgår det af IIASA's fremskrivninger for nationale emissionslofter, at mobile ikke-vejgående maskiners andel af de samlede NOx-emissioner kan stige med op til 20 % frem mod 2020. At håndtere emissioner ved kilden har stor betydning for at nå luftkvalitetsstandarderne, og der kan derfor ikke tages let på en opblødning af kravene til en af de vigtigste kilder.
Desuden medregner det samlede skøn ikke den lokale effekt af de pågældende emissioner. Mobile ikke-vejgående maskiner benyttes meget hyppigt i by- eller bymæssige områder og tæt på byggearbejdere. Undersøgelser viser et markant fald i sundhedsudgifter, når disse skadelige emissioner reduceres, og dette forhold skal tages i betragtning ved beregningen af omkostningerne ved de foranstaltninger, der her foreslås.
Ved beregningen af de eventuelle besparelser som følge af den øgede fleksibilitet har Kommissionen overset det komplicerede samspil mellem sundhed, miljø og strammere emissionsstandarder. Mens de økonomiske fordele måske tilfalder industrien, kommer samfundet som helhed til at betale de eksterne omkostninger.
Byggesektoren er i denne henseende et rammende eksempel: Hver dag udsættes mange hundrede tusinder af byggearbejdere for emissioner på byggepladser. Det ville være interessant at læse en undersøgelse om konsekvenserne for deres sundhed og for vores sundhedssystemer.
Økonomiske overslag
Den økonomiske krise er en kendsgerning, men der er allerede tegn på bedring. I takt med at afsætningen tiltager, skrumper begrundelserne for Kommissionens forslag ind. Hvad angår de større producenter, som der i øget omfang foreligger data om, ser salget ud til at være mindre ved sammenligning med de år, som kan kaldes en slags opsving for industrien, men de nuværende salgstal er ikke væsentligt lavere ved sammenligning med årene forud for opsvinget. Eftersom lovgivningen og grænseværdierne for det nye trin III B har været i kraft siden 2004, og er blevet efterfulgt af nogle særdeles gode år for industrien, kan påstanden om manglende ressourcer til udvikling alt i alt ikke stå til troende.
Det er værd at bemærke, at Kommissionen ikke kan fremlægge nogen skøn over, hvor stor en del af industrien, der har vanskeligt ved at overholde kravene.
Perspektivet kan i nogen grad udvides derved, at der også findes virksomheder, der taber på øget fleksibilitet, hvilket ligeledes bør tages i betragtning: I Europa findes der mange større og mindre virksomheder, der fremstiller efterbehandlingssystemer og partikelfiltre. For sådanne virksomheder er en strengere lovgivning for emissionsstandarder tværtimod gavnlig.
Endvidere går ordføreren i rette med Kommissionens ide om, at producenterne lider skade på deres konkurrenceevne, hvis de skal overholde strengere miljølovgivning. Grøn innovation og lavemissionsteknologier kan kun opstå med hjælp fra understøttende, lovgivningsmæssige rammer. For at nå EU2020-målene og gøre det muligt at bevæge sig i retning af et samfund med lav CO2-udledning, må der i alle henseender tages skridt fremad, ikke tilbage.
Idet situationen dog kan være særlig vanskelig for små og mellemstore producenter, for hvem overholdelsesomkostningerne er relativt høje, foreslår ordføreren at udvide den SMV-specifikke fleksibilitet, dvs. en forøgelse af det faste antal der fremgår af tabellen i punkt 1.2.2. i bilag XIII, som foreslået af Kommissionen.
Dette vil sætte SMV'erne i stand til at nedbringe de maksimale omkostninger ved forskning og udvikling og andre omarbejdelsesomkostninger og samtidig gøre det muligt at anvende disse udgifter gennem en udvidet periode.
For så vidt angår lokomotiver, anerkender ordføreren, at sektoren har svært ved at overholde kravene, eftersom kun et meget lille antal producenter tilbyder III B-reglementerede lokomotiver, og fordi der er betydelige vanskeligheder forbundet med at montere nye og mere omfangsrige III B-motorer i vognkasser til ældre lokomotiver. I betragtning af, at markedet imidlertid er relativt begrænset, at der allerede findes III B-reglementerede løsninger og at formålet med fleksibilitet kun er at give en begrænset mulighed for at anvende motorer fra et tidligere trin, foreslår ordføreren at forhøje antallet af lokomotiver til 20.
Desuden mener ordføreren, at eftersom fremskridt inden for udviklingen af III B-reglementerede løsninger, ser ud til at have været usædvanlig langsomme for lokomotiver, bør Kommissionen rette en særlig opmærksomhed mod denne sektor og holde Europa-Parlamentet underrettet om udviklingen.
Endelig foreslår ordføreren, i lyset af den snarlige revision af direktiv 97/68/EF, at Kommissionen anlægger en fremadskuende tilgang til eventuelle nye trin for lokomotiver og gør en samlet indsats for at rette kravene ind efter den tilsvarende amerikanske lovgivning.
26.1.2011
UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget
til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/68/EF for så vidt angår bestemmelserne for motorer, der markedsføres under fleksibilitetsordningen
( KOM(2010)0362 – C7-0139/2010 – 2010/0195(COD) )
Ordfører for udtalelse: Olga Sehnalová
KORT BEGRUNDELSE
Resumé af Kommissionens forslag
Direktiv 97/68/EF om mobile ikke-vejgående maskiner fastsætter bestemmelserne for de maksimale udstødningsemissioner af kulmonoxid (CO), kulbrinter (HC), kvælstofoxider (NOx) og partikler fra dieselmotorer i bygge- og anlægsmaskiner, landbrugs- og skovbrugsmaskiner, motorvogne og lokomotiver, fartøjer til sejlads på indre vandveje samt motorer, der kører med én konstant hastighed, og små benzinmotorer, der bruges i forskellige typer maskiner.
De gældende grænseværdier (trin III A) vil fra den 1. januar 2011 gradvist blive erstattet med de strengere trin III B-grænseværdier. Typegodkendelsesperioden for disse motorer begyndte den 1. januar 2010. En lang række forskellige virksomheder i maskinfremstillingsindustrien (ca. 1500 virksomheder i EU) påvirkes.
Fleksibilitetsordning
Direktiv 2004/26/EF indførte den såkaldte fleksibilitetsordning for at lette overgangen mellem de forskellige trin for emissionsgrænser. I medfør af fleksibilitetsordningen kan fabrikanterne af oprindeligt materiel i perioden mellem to på hinanden følgende trin for udstødningsemissionsgrænseværdier markedsføre et begrænset antal mobile ikke-vejgående maskiner med motorer, der kun er i overensstemmelse med det forudgående trin for udstødningsemissionsgrænseværdier. Fleksibilitetsordningen finder anvendelse på (diesel)motorer med kompressionstænding, der anvendes i bygge- og anlægsmateriel, landbrugs- og skovbrugsmaskiner, generatorsæt og pumper med motorer, der kører med én konstant hastighed, men ikke på lokomotiver, motorvogne og fartøjer til sejlads på indre vandveje. Den tillader fabrikanterne af oprindeligt materiel at markedsføre enten 1) et begrænset antal maskiner, der ikke overstiger 20 % af fabrikantens årlige salg af maskiner for hver motoreffektkategori, eller 2) et fast antal maskiner, der er fastsat i direktivet. Sidstnævnte mulighed er for små virksomheder, der fremstiller motorer i begrænsede mængder.
Økonomiske aspekter og konkurrenceevne
Producenternes overholdelsesomkostninger som følge af de nye grænseværdier for emissioner er betragtelige. Der er f.eks. tale om omkostninger til forskning og udvikling, tilpasning af udstyrets udformning, efterbehandling af anordninger, dokumentation og mærkning osv. Desuden har EU-producenterne af mobile ikke-vejgående maskiner været uventet hårdt ramt af den verdensomspændende finansielle og økonomiske krise. Navnlig bygge- og anlægsmateriel og landbrugsmaskiner er hårdt ramt. En betragtelig nedgang i salget (med 42 % i 2009) har forårsaget store fald i indtægterne og den kapital, som er til rådighed til finansiering af den nødvendige forskning i og udvikling af maskiner med motorer, der er i overensstemmelse med trin III B, i alle effektkategorier og til alle anvendelsesformål inden for de frister, direktiv 97/68/EF fastsætter. Disse forhold påvirker især små fabrikanter af oprindeligt materiel.
Med hensyn til motorvogne og lokomotiver konkluderede Kommissionen efter eksperthøringer, at nogle motorfabrikanter har gjort fremskridt med hensyn til at udvikle motorer til lokomotiver, der er i overensstemmelse med trin III B, mens fabrikanterne af oprindeligt materiel endnu ikke vil være helt klar til at markedsføre lokomotiver, der er i overensstemmelse med trin III B, den 1. januar 2012 som fastsat i direktiv 97/68/EF. Direktivets trin III B omfatter ikke fartøjer til sejlads på indre vandveje, hvorfor fleksibilitetsordningen ikke behøver finde anvendelse på dem.
På verdensplan har kun EU, USA, Canada og i mindre grad Japan lignende ambitioner med hensyn til emissionsbegrænsende lovgivning for sektoren for de mobile ikke-vejgående maskiner. Ligesom EU har USA og Canada også indført fleksibilitetsforanstaltninger, og det antages, at de giver større fleksibilitet for fabrikanterne i forhold til det nuværende system i EU.
I andre store geografiske områder såsom Kina, Indien, Rusland og Latinamerika findes der ikke tilsvarende krav. EU-producenter af mobile ikke-vejgående maskiner må således kæmpe med unfair konkurrence fra producenter fra tredjelande, da foranstaltningerne til kontrol af maskiner, der importeres til Den Europæiske Union, ikke er effektive.
Miljømæssige aspekter
De af sektorens luftforurenere, der bidrager mest til den samlede luftforurening, er partikler og nitrogenoxider. I henhold til Kommissionens konsekvensanalyse er de anslåede PM10-emissioner fra sektoren for mobile ikke-vejgående maskiner i EU-27 7 % sammenlignet med 13 % for vejtransport. Med hensyn til NOx-emissioner tegner sektoren for mobile ikke-vejgående maskiner sig for 16 % af alle NOx-emissioner i EU-27, mens vejsektoren bidrager til 42 % af alle NOx-emissioner.
De overordnede emissioner fra mobile ikke-vejgående maskiner med kompressionstænding (dieselmotorer) vil stige for det første år under de foreslåede 50 % fleksibilitet med omkring 0,3 % i forhold til den nuværende 20 %-ordning. Det skal bemærkes, at ændringsforslaget kun fastsætter en længere indfasningsperiode for de nye strenge emissionsgrænser. Niveauet for disse grænser forbliver uændret. Endelig skal det tages i betragtning, at emissionerne er faldet på grund af det markante fald i salget som følge af den økonomiske krise.
Kommissionen foreslår derfor:
1) Andelen af motorer til anvendelse i ikke-vejgående maskiner, der kan markedsføres under fleksibilitetsordningen i hver enkelt motorkategori, øges fra 20 til 50 % af det årlige salg af udstyr, som fabrikanterne af oprindeligt materiel har, og det maksimale antal motorer, der kan markedsføres under den fleksible ordning, kan som et valgfrit alternativ justeres i overgangsperioden mellem trin III A- og trin III B-emissionsgrænseværdier.
2) Fleksibilitetsordningen udvides til at omfatte motorer bestemt til fremdrift af motorvogne og lokomotiver.
3) Disse foranstaltninger udløber den 31. december 2013.
Ordførerens holdning
Ordføreren mener, at det er nødvendigt at værne om både industriens udvikling og konkurrenceevne på den ene side og miljøbeskyttelsen på den anden side. Ordføreren mener i denne forbindelse, at den foreslåede ændring af direktiv 97/68/EF er et afbalanceret forslag, der har til formål at afbøde virkningerne af den nuværende økonomiske krise maksimalt for fabrikanterne af motorer og maskiner for at bevare konkurrenceevnen og beskæftigelsen, samtidig med at de negative miljøpåvirkninger, der skyldes udskydelsen af erstatningen af et bestemt antal motorer, som endnu ikke er i overensstemmelse med de nye strengere emissionsgrænseværdier, begrænses mest muligt.
Samtidig vil ordføreren gerne henlede opmærksomheden på spørgsmålet om fair konkurrence på det globale marked og forbuddet mod import af ikke-miljøvenlige maskiner i EU. I denne forbindelse bør Kommissionen opfordres til at give oplysninger om, hvordan den agter at sikre, at tredjelandsproducenter overholder EU's regler om emissioner fra motorer i sektoren for mobile ikke-vejgående maskiner.
ÆNDRINGSFORSLAG
Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Ændringsforslag 1
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 7
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(7) Foranstaltningerne i dette direktiv afspejler, at produktionssektoren har forbigående problemer. De bør derfor udelukkende gælde for overgangen fra trin III A til trin III B og udløbe senest den 31. december 2013. | (7) Foranstaltningerne i dette direktiv afspejler, at produktionssektoren har forbigående problemer. De bør derfor udelukkende gælde for overgangen fra trin III A til trin III B og udløbe senest den 31. december 2013. Idet der tages hensyn til de særlige karakteristika ved det britiske netværk og den ekstra tid og de ekstra omkostninger ved udvikling af trin III B-løsninger, bør udløbsdatoen for Det Forenede Kongerige være den 31. december 2015. |
Begrundelse
Kravene i direktivet, i dets nuværende udformning, tager ikke højde for hverken de begrænsninger, som skyldes de særlige forhold for det britiske jernbanenet, hvad angår måling og vægt, eller de begrænsninger, som skyldes de små nichemarkeder for disse typer af motorer. Dermed er der risiko for at bremse væksten i godstransport og forhindre trafikoverflytning fra vej til jernbane, som er en af prioriteringerne i EU's transportpolitik.
Ændringsforslag 2
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 2 – litra -a a (nyt)
Direktiv 97/68/EF
Artikel 10 – stk. 1 a – afsnit 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| -aa) I stk. 1a udgår andet afsnit. |
Ændringsforslag 3
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 2 – litra -a a (nyt)
Direktiv 97/68/EF
Artikel 10 – stk. 1 b, 1 c og 1 d (nye)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| -aa) Følgende stykker indsættes: |
| "1b. En udskiftningsmotor, der skal monteres i en motorvogn, et togsæt eller et lokomotiv, der oprindelig var udstyret med en motor, der ikke opfylder trin III A-grænseværdier eller kun opfylder trin III A-grænseværdier, skal som minimum overholde de grænseværdier, der er fastlagt i trin III A. Artikel 9, stk. 3g og 3i, og stk. 4a, finder ikke anvendelse på disse motorer. |
| 1c. Som en undtagelse kan medlemsstaterne tillade produktion og montering af udskiftningsmotorer, der ikke overholder trin III A-kravene, i følgende tilfælde: |
| i) for fornyelse eller opgradering af en eksisterende motorvogn, et togsæt eller et lokomotiv, såfremt anvendelsen af trin III A-kravene vil medføre betydelige tekniske vanskeligheder med hensyn til hjulafstand, akseltryk, udformning af vognkasse/ramme eller motorkontrolsystemer med flere driftsformål og som følge heraf skade projektets økonomiske levedygtighed, |
| ii) hvor anvendelsen af trin III A-kravene efter en ulykke eller et katastrofalt motorsvigt i en motorvogn, et togsæt eller et lokomotiv ville forårsage store tekniske vanskeligheder og som følge heraf være til skade for en omkostningseffektiv reparation af den beskadigede motorvogn, togsættet eller lokomotivet. |
| Artikel 9, stk. 3g og 3i samt stk. 4a, finder ikke anvendelse på disse motorer. |
| Hvor der bevilges fritagelse, skal den medlemsstat, der bevilger fritagelsen, inden for seks måneder fremsende både Kommissionen og de godkendende myndigheder i de andre medlemsstater et dokument, både i papirform og elektronisk format, der indeholder: |
| – det individuelle referencenummer for fritagelsen som vist på det mærkat, der påsættes hver motor, som det henviser til, |
| – fritagelsens art, herunder en beskrivelse af emissionsniveauerne i forhold til trin III A-grænseværdier og nærmere oplysninger om de alternative bestemmelser, der vil finde anvendelse, |
| – en detaljeret begrundelse for fritagelsen, herunder de vigtigste tekniske vanskeligheder og heraf følgende økonomiske og miljømæssige konsekvenser, og en beskrivelse af de udformningsbestræbelser, der er gjort for at nærme sig trin III A-kravene, og, om nødvendigt, andre foranstaltninger til udvikling af motorvogne og driftsforanstaltninger, |
| – antallet af motorer, der er omfattet af denne fritagelse, |
| – nærmere oplysninger om producent og typer af samt serienumre på de motorer, som er omfattet af fritagelsen, |
| – oplysninger om de serier af jernbanevogne, hvori motorerne skal monteres sammen med deres operationelle områder, |
| – andre oplysninger, der bidrager til at begrunde anmodningen om fritagelse. |
| 1d. For motorer, der markedsføres under stk. 1a, 1b og 1c, skal teksten "ERSTATNINGSMOTOR" tilføjes en mærkat på motoren eller indsættes i betjeningsvejledningen." |
Begrundelse
Fordi der i de fleste tidligere køretøjer ikke er tilstrækkelig plads til at rumme trin III B-kompatible motorer med samme effekt, vil muligheden for at erstatte præ-III A og III A-motorer, der er monteret i tidligere køretøjer med trin III A-kompatible motorer, gøre det muligt for industrien at gå videre til renere trin III A-emissionsstandarder. I meget få tilfælde vil fritagelser fra montering af III A også være nødvendigt på grund af køretøjernes hjulafstand, akseltryk og udformningsbegrænsninger. Industrien er enig i, at en sådan fritagelse kun kan finde sted under iagttagelse af streng kontrol og begrænsninger og med detaljerede begrundelser.
Ændringsforslag 4
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv 97/68/EF
Artikel 10 – stk. 8
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
8. Fleksibilitetsordningen gælder i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 1.2 i bilag XIII kun for overgangen fra trin III A til trin III B og udløber den 31. december 2013. | 8. Fleksibilitetsordningen gælder i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 1.2 i bilag XIII kun for overgangen fra trin III A til trin III B og udløber den 31. december 2013. Undtagelsesvist udløber fleksibilitetsordningen den 31. december 2015 for lokomotiver, der kan operere på det britiske jernbanenet. |
Begrundelse
Kravene i direktivet, i dets nuværende udformning, tager ikke højde for hverken de begrænsninger, som skyldes de særlige forhold for det britiske jernbanenet, hvad angår måling og vægt, eller de begrænsninger, som skyldes de små nichemarkeder for disse typer af motorer. Dermed er der risiko for at bremse væksten i godstransport og forhindre trafikoverflytning fra vej til jernbane, som er en af prioriteringerne i EU's transportpolitik.
Ændringsforslag 5
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Bilag
Direktiv 97/68/EF
Bilag XIII – afsnit 1 – punkt 1.1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1.1. En fabrikant af oprindeligt materiel (OEM), som ønsker at anvende fleksibilitetsordningen, anmoder om tilladelse fra en godkendelsesmyndighed til, at han uden for overgangsperioden mellem trin III A og trin III B fra sine motorleverandører kan indkøbe det antal motorer, der er anført i punkt 1.1.1. og 1.1.2, og som ikke opfylder de nuværende emissionsgrænseværdier, men som er godkendt i den seneste periode for emissionsgrænseværdier. | 1.1. En fabrikant af oprindeligt materiel (OEM), som ønsker at anvende fleksibilitetsordningen, anmoder om og bevilges uden unødig forsinkelse tilladelse fra en godkendelsesmyndighed til, at han uden for overgangsperioden mellem trin III A og trin III B fra sine motorleverandører kan indkøbe det antal motorer, der er anført i punkt 1.1.1. og 1.1.2, og som ikke opfylder de nuværende emissionsgrænseværdier, men som er godkendt i den seneste periode for emissionsgrænseværdier. |
Ændringsforslag 6
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Bilag
Direktiv 97/68/EF
Bilag XIII – afsnit 1 – punkt 1.4
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1.4 Hvad angår motorer bestemt til fremdrift af lokomotiver kan fabrikanten af oprindeligt materiel anmode om tilladelse til, at dennes motorleverandører i overgangsperioden mellem trin III A og trin III B kan markedsføre højst 12 motorer bestemt til fremdrift af lokomotiver under fleksibilitetsordningen. | 1.4 Hvad angår motorer bestemt til fremdrift af lokomotiver kan fabrikanten af oprindeligt materiel anmode om tilladelse til, at dennes motorleverandører i overgangsperioden mellem trin III A og trin III B kan markedsføre højst 40 motorer bestemt til fremdrift af lokomotiver under fleksibilitetsordningen. |
Begrundelse
Locomotive manufacturers do not design and built diesel engines themselves but buy them from suppliers. Currently however suppliers do not offer IIIB compliant engines for the entire range of locomotive types. IIIB compliant engines only start to become available for the highest power segment. However, no engines are yet on the market for various other types of locomotives, and information is still insufficient for the locomotive manufacturers to be able to adapt their design to potentially new engines layouts. This situation will persist beyond 2012. Without available engines, manufacturers cannot offer locomotives, which would have negative consequences for rail market opening, the replacement of rolling stock and could lead to a modal shift from rail to road. Under the current proposal the unavailability of engines will lead to a serious disruption of the flow of orders and put at risk the economic viability of these medium size manufacturers that have already been severely hit by the economic crisis. The typical yearly production of one of these manufacturers would be in the range of 50 to 100 locomotives. These locomotives are sold to a highly fragmented market, answering to many different needs and requests. A number of 40 locomotives in total in the flexibility scheme, for the two years duration of the transition period (2012-2013) would hopefully allow the manufacturers to continue production of their diverse portfolio of locomotives and to satisfy market demand. The number of 40 was originally proposed by the French and the British representatives in the Commission’s supporting group of experts (GEME).
Ændringsforslag 7
Forslag til direktiv
Bilag
Direktiv 97/68/EF
Bilag XIII – afsnit 1 – punkt 1.7
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1.7. Fabrikanten af oprindeligt materiel skal give enhver typegodkendelsesmyndighed i medlemsstaterne alle de oplysninger, som typegodkendelsesmyndigheden har brug for, for at kunne bekræfte, at en motor, der påberåbes at være markedsført i henhold til en fleksibilitetsordning, eller er mærket som markedsført under en sådan ordning, er berettiget til at være markedsført under en fleksibilitetsordning. | 1.7. Fabrikanten af oprindeligt materiel skal give enhver typegodkendelsesmyndighed i medlemsstaterne alle de oplysninger, som typegodkendelsesmyndigheden har brug for, for at kunne verificere og bekræfte, at en motor, der påberåbes at være markedsført i henhold til en fleksibilitetsordning, eller er mærket som markedsført under en sådan ordning, er berettiget til at være markedsført under en fleksibilitetsordning. |
PROCEDURE
Titel | Ændring af direktiv 97/68/EF for så vidt angår bestemmelserne for motorer, der markedsføres under fleksibilitetsordningen | ||||||
Referencer | KOM(2010)0362 – C7-0171/2010 – 2010/0195(COD) | ||||||
Korresponderende udvalg | ENVI | ||||||
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet | TRAN 7.9.2010 |
|
|
| |||
Rådgivende ordfører Dato for valg | Olga Sehnalová 2.9.2010 |
|
| ||||
Behandling i udvalg | 9.11.2010 | 24.1.2011 |
|
| |||
Dato for vedtagelse | 25.1.2011 |
|
|
| |||
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 35 4 0 | |||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Inés Ayala Sender, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Antonio Cancian, Michael Cramer, Christine De Veyrac, Saïd El Khadraoui, Ismail Ertug, Carlo Fidanza, Jacqueline Foster, Mathieu Grosch, Jim Higgins, Juozas Imbrasas, Ville Itälä, Dieter-Lebrecht Koch, Georgios Koumoutsakos, Werner Kuhn, Eva Lichtenberger, Marian-Jean Marinescu, Gesine Meissner, Hella Ranner, Vilja Savisaar-Toomast, Olga Sehnalová, Brian Simpson, Keith Taylor, Silvia-Adriana Ţicău, Giommaria Uggias, Thomas Ulmer, Peter van Dalen, Dominique Vlasto, Artur Zasada, Roberts Zīle | ||||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Philip Bradbourn, Spyros Danellis, Anne E. Jensen, Petra Kammerevert, Guido Milana, Dominique Riquet, Janusz Władysław Zemke | ||||||
PROCEDURE
Titel | Ændring af direktiv 97/68/EF for så vidt angår bestemmelserne for motorer, der markedsføres under fleksibilitetsordningen | ||||||
Referencer | KOM(2010)0362 – C7-0171/2010 – 2010/0195(COD) | ||||||
Dato for høring af EP | 7.7.2010 | ||||||
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | ENVI 7.9.2010 | ||||||
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | ITRE 7.9.2010 | TRAN. 7.9.2010 |
|
| |||
Ingen udtalelse Dato for afgørelse | ITRE 29.9.2010 |
|
|
| |||
Ordfører Dato for valg | Sirpa Pietikäinen 9.9.2010 |
|
| ||||
Behandling i udvalg | 25.1.2011 | 17.2.2011 |
|
| |||
Dato for vedtagelse | 16.3.2011 |
|
|
| |||
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 51 5 2 | |||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Elena Oana Antonescu, Kriton Arsenis, Pilar Ayuso, Paolo Bartolozzi, Sandrine Bélier, Sergio Berlato, Martin Callanan, Nessa Childers, Chris Davies, Bairbre de Brún, Bas Eickhout, Edite Estrela, Elisabetta Gardini, Julie Girling, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Dan Jørgensen, Karin Kadenbach, Christa Klaß, Holger Krahmer, Jo Leinen, Corinne Lepage, Peter Liese, Linda McAvan, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Gilles Pargneaux, Antonyia Parvanova, Andres Perello Rodriguez, Sirpa Pietikäinen, Pavel Poc, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Anna Rosbach, Oreste Rossi, Dagmar Roth-Behrendt, Daciana Octavia Sârbu, Carl Schlyter, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Theodoros Skylakakis, Bogusław Sonik, Salvatore Tatarella, Åsa Westlund, Glenis Willmott, Sabine Wils, Marina Yannakoudakis | ||||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | João Ferreira, Jutta Haug, Miroslav Mikolášik, Bill Newton Dunn, Bart Staes, Eleni Theocharous, Thomas Ulmer, Marita Ulvskog, Anna Záborská | ||||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 | Francesco Enrico Speroni | ||||||
Dato for indgivelse | 23.3.2011 | ||||||