Mødedokument

 

A7-0123/2011

5.4.2011

BETÆNKNING

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2009

(C7‑0237/2010 – 2010/2177(DEC) )

Budgetkontroludvalget

Ordfører: Georgios Stavrakakis

PR_DEC_Agencies

INDHOLD

Side

1. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE................................................3

2. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE................................................4

3. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING..............................................5

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget................................................9

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET..........................................12

1. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2009

(C7‑0237/2010 – 2010/2177(DEC) )

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2009,

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2009 med agenturets svar[1],

–   der henviser til Rådets henstilling af 15. februar 2011 (05892/2011 – C7‑0052/2011),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276, og til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[2], særlig artikel 185,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008[3] om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, særlig artikel 60,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002[4], særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 77 og bilag VI,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget ( A7-0123/2011 ),

1.  meddeler direktøren for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2009;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2009

(C7‑0237/2010 – 2010/2177(DEC) )

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2009,

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2009 med agenturets svar[5],

–   der henviser til Rådets henstilling af 15. februar 2011 (05892/2011 – C7‑0052/2011),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276, og til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[6], særlig artikel 185,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008[7] om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, særlig artikel 60,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002[8], særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 77 og bilag VI,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget ( A7-0123/2011 ),

1.  godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2009;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2009,

(C7‑0237/2010 – 2010/2177(DEC) )

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2009,

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2009 med agenturets svar[9],

–   der henviser til Rådets henstilling af 15. februar 2011 (05892/2011 – C7‑0052/2011),

–   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276, og til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[10], særlig artikel 185,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008[11] om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, særlig artikel 60,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002[12], særlig artikel 94,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 77 og bilag VI,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget ( A7-0123/2011 ),

A.  der henviser til, at Revisionsretten har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet for regnskabsåret 2009 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige,

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentet den 5. maj 2010 meddelte decharge til Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs administrerende direktør for gennemførelsen af instituttets budget for regnskabsåret 2008[13] og i beslutningen med bemærkningerne til afgørelsen bl.a.:

- beklagede, at systemet med årlige faste gebyrer i 2008 skabte indtægter, der var betydeligt højere end de faktiske omkostninger for de ydede tjenester, og opfordrede agenturet til at fremlægge en detaljeret plan hurtigst muligt for at garantere, at dette ikke gentager sig i de kommende år;

- gjorde opmærksom på, at agenturet fremførte et stort antal bevillinger til aktionsudgifter til 2009 (over 53 000 000 EUR eller 79 % af aktionsbevillingerne);

- understregede, hvor vigtigt det var, at agenturet anvendte SMART-mål og RACER-indikatorer i programmeringen for at kunne evaluere gennemførelsen;

- udtrykte bekymring over den manglende koordinering mellem agenturets behov, personale- og finansforordningen, og navnlig over at personaleudvælgelsesprocedurerne gjorde det vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt kvalificeret personale;

 

C. der henviser til, at agenturets budget for 2009 var på 92 500 000 EUR, dvs. 6 % mere sammenlignet med 2008-budgettet; der henviser til, at reserven for gebyr- og afgiftsaktiviteterne for 2009 var på 29 500 000 EUR,

1. glæder sig over, at Revisionsretten fastslog, at Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs årsregnskab for 2009 var korrekt, og at de underliggende transaktioner i alt væsentligt var lovlige og formelt rigtige;

Betydelig forhøjelse af budgettet

2. bemærker, at agenturets budget steg med 28 % fra 2007 til 2009;

3. konstaterer, at agenturet har modtaget 31 540 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 29 180 000 EUR i betalingsbevillinger fra EU's 2009-budget;

4. konstaterer endvidere, at agenturets samlede budget fra 2008 til 2009 steg med næsten 20 % fra 102 000 000 EUR til 122 000 000 EUR, og at antallet af ansatte steg fra 440 til 509;

 

Resultater

5.  understreger på ny, hvor vigtigt det er, at agenturet anvender SMART-mål og RACER-indikatorer i programmeringen for at kunne evaluere gennemførelsen; noterer sig agenturets svar, hvori det forsikrer at have forbedret sit arbejdsprogram for 2010 ved at udarbejde målsætninger og nøglepræstationsindikatorer og forbedre planlægningen; opfordrer desuden agenturet til at overveje at indføre et Gantt-diagram som del af programmeringen af hver af dets operationelle aktiviteter, med henblik på at få en klar indikation af, hvor lang tid den enkelte medarbejder har brugt på et projekt, og for at fremme en resultatorienteret tilgang;

 

6. opfordrer indtrængende agenturet til at indføre en aktivitetsbaseret struktur for aktionsbudgettet for at skabe en klar sammenhæng mellem arbejdsprogrammet og de finansielle overslag og forbedre resultatovervågningen og -rapporteringen; bemærker, at agenturet hvert år udarbejder en flerårig plan, som drøftes med alle interessenter og godkendes af bestyrelsen, hvori budgettet for hver aktivitet er præsenteret; anerkender Revisionsrettens holdning om, at strukturen i agenturets aktionsbudget (afsnit III) fortsat til dels var input-relateret, og at der blev foretaget budgetændringer, uden at arbejdsprogrammet blev opdateret, selv når ændringerne havde stor indflydelse på fordelingen af menneskelige og finansielle ressourcer;

 

7.  opfordrer på ny agenturet til i en oversigt, der vedføjes Revisionsrettens næste beretning, at foretage en sammenligning mellem de tiltag, der er blevet gennemført i det regnskabsår, der er under dechargebehandling, og de tiltag, der er gennemført i det forudgående regnskabsår, således at dechargemyndigheden mere effektivt kan vurdere agenturets resultater fra år til år;

 

Bevillingsfremførsler

 

8. gør opmærksom på, at agenturet på ny har fremført et betydeligt antal bevillinger til 2010 til aktionsudgifter (65 % fra afsnit III – Operationelle aktiviteter – hvis formålsbestemte indtægter ikke medregnes, er procentandelen for forpligtelser på 13 %); understreger, at dette ikke er i overensstemmelse med budgetprincippet om etårighed; accepterer, at en vis usikkerhed om størrelsen på gebyrer og afgifter er en naturlig følge af agenturets indledende forretningsmæssige udvikling som følge af, at projekterne strækker sig over flere år; understreger endvidere, at dette forhold er tegn på svagheder i agenturets ressourceplanlægningssystem, som skyldes forsinkelser i indgåelsen af servicekontrakten; anmoder derfor om en mere præcis og rettidig forvaltning af kontrakter og langt mere realistiske prognoser til Parlamentet og Kommissionen for det næste regnskabsår med tilstrækkelig tid til at analysere dem;

9. anmoder om, at hvert års budget vedføjes en rapport om uudnyttede bevillinger fremført fra tidligere år, og at der heri gøres rede for, hvorfor disse bevillinger ikke er udnyttet, samt hvordan og hvornår de vil blive det;

 

Agenturets gebyrer og afgifter

10.  noterer sig, at 2009 var det andet år med fuldstændig gennemførelse af certificeringsopgaverne i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 593/2007 af 31. maj 2007 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs gebyrer og afgifter[14];

 

11. opfordrer på ny agenturet til at forbedre sit system for overvågning af certificeringen af projekter for at sikre, at gebyrerne i hele projektets varighed ikke afviger væsentligt fra de faktiske omkostninger;

 

12. opfordrer specifikt agenturet til i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskaberne for 2010 at foretage et korrekt overslag over de påløbne udgifter til forvaltning af certificeringsopgaver, som er udliciteret til nationale luftfartsmyndigheder; bemærker, at Revisionsretten rapporterede, at overslaget over de påløbne udgifter pr. årets udgang blev udarbejdet på basis af en samlet færdiggørelsesgrad, som tidligere erfaringer ikke begrundede; anerkender ikke desto mindre agenturets hensigt om at indføre en "sats-aftale" for visse tjenesteydelser (mindre ændringer, mindre reparationer, standardiserede supplerende typecertifikater, organisationstilsyn) for at sikre, at de reelle projektomkostninger kan udregnes, når der udliciteres;

 

Menneskelige ressourcer

 

13. bemærker endvidere, at mangler i personaleudvælgelsesprocedurerne udgør en risiko for ansættelsesprocedurernes gennemsigtighed; anerkender, at Revisionsretten i forbindelse med disse procedurer konstaterede, at udvælgelseskomitéernes afgørelser ikke var tilstrækkeligt underbyggede og dokumenterede, eftersom betingelserne for at blive indkaldt til samtale eller komme på reservelisten ikke var fastsat på forhånd, og at der ikke forelå mødereferater;

 

14.  opfordrer indtrængende agenturet til at oplyse dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet for at rette op på denne situation og gøre udvælgelsesprocedurerne for dets eksperter/ansatte mere gennemsigtige; understreger, at disse mangler er ekstra alvorlige i betragtning af, at agenturet har til opgave at udstede certificeringsspecifikationer, udstede luftdygtigheds- og miljøcertifikater for luftfartsmateriel og foretage standardinspektioner hos de kompetente myndigheder i medlemsstaterne;

 

Intern revision

 

15.  anerkender, at agenturet har gennemført 20 ud af den interne revisionstjenestes 26 henstillinger siden 2006;

 

16.  anerkender, at agenturet har sendt dechargemyndigheden en rapport, som dets administrerende direktør har udarbejdet, med en sammenfatning af indholdet af den interne revisionstjenestes henstillinger, som foreskrevet i artikel 72, stk. 5, i rammefinansforordningen; opfordrer ikke desto mindre agenturets administrerende direktør til at forelægge specifikke oplysninger om indholdet af alle den interne revisionstjenestes uafsluttede henstillinger i 2009;

 

o

o o

 

17.  henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af ... maj 2011[15] om præstation, økonomisk forvaltning og kontrol med agenturer.

1.3.2011

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2009

(C7-0237/2010 – 2010/2177(DEC) )

Ordfører for udtalelse: Giommaria Uggias

 

 

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over, at Revisionsretten fastslog, at Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs årsregnskab for 2009 var korrekt, og at de underliggende transaktioner i alt væsentligt var lovlige og formelt rigtige;

2.  konstaterer, at agenturet har modtaget 31 540 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 29 180 000 EUR i betalingsbevillinger fra 2009-budgettet;

3.  konstaterer endvidere, at agenturets samlede budget fra 2008 til 2009 steg med næsten 20 % fra 102 000 000 EUR til 122 000 000 EUR, og at antallet af ansatte steg fra 440 til 509;

4.  medgiver, at de omfattende bevillinger (65 % af de operationelle aktiviteter), der blev fremført til 2010, er i strid med princippet om etårighed;

5.  glæder sig over, at agenturet har forpligtet sig til at indføre en fuldstændig outputrelateret budgetstruktur (aktivitetsbaseret budget), hvilket som anført i Revisionsrettens beretning vil kunne forbedre resultatovervågningen og -rapporteringen;

6.   anmoder om, at hvert års budget vedføjes en rapport om uudnyttede bevillinger fremført fra tidligere år, og at der heri gøres rede for, hvorfor disse bevillinger ikke er udnyttet, samt hvordan og hvornår de vil blive det;

7.  er foruroliget over, at Retten konstaterede, at personaleudvælgelsesprocedurerne ikke var tilstrækkeligt underbyggede og dokumenterede, men bemærker, at agenturet har forsikret, at der har været anvendt faste mindstekrav i forbindelse med alle ansættelsesprocedurer siden maj 2010;

8.  foreslår ikke desto mindre, at Parlamentet meddeler den administrerende direktør for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2009.

 

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

28.2.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

4

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Georges Bach, Antonio Cancian, Saïd El Khadraoui, Carlo Fidanza, Knut Fleckenstein, Jacqueline Foster, Mathieu Grosch, Jim Higgins, Dieter-Lebrecht Koch, Georgios Koumoutsakos, Eva Lichtenberger, Hella Ranner, Olga Sehnalová, Brian Simpson, Dirk Sterckx, Keith Taylor, Giommaria Uggias, Thomas Ulmer, Peter van Dalen, Artur Zasada, Roberts Zīle

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Philip Bradbourn, Frieda Brepoels, Spyros Danellis, Ádám Kósa, Janusz Władysław Zemke

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Karin Kadenbach

 

 

 18. 

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

21.3.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

17

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marta Andreasen, Jean-Pierre Audy, Inés Ayala Sender, Jorgo Chatzimarkakis, Tamás Deutsch, Martin Ehrenhauser, Jens Geier, Iliana Ivanova, Elisabeth Köstinger, Monica Luisa Macovei, Aldo Patriciello, Crescenzio Rivellini, Bart Staes, Georgios Stavrakakis, Søren Bo Søndergaard

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Thijs Berman, Zuzana Brzobohatá, Derk Jan Eppink, Véronique Mathieu

 

 

[1] EUT C 338 af 14.12.2010, s. 22.
[2] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
[3] EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.
[4] EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
[5] EUT C 338 af 14.12.2010, s. 22.
[6] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
[7] EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.
[8] EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
[9] EUT C 338 af 14.12.2010, s. 22.
[10] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
[11] EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.
[12] EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
[13] EUT L 252 af 25.9.2010, s. 136.
[14] EUT L 140 af 1.6.2007, s. 3.
[15] Vedtagne tekster, P6_TA-PROV(2011).