Mødedokument

 

A7-0134/2011

14.4.2011

BETÆNKNING

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

( SEK(2010)0963 – C7‑0211/2010 – 2010/2142(DEC) )

 

Budgetkontroludvalget

Ordfører: Jorgo Chatzimarkakis

PR_DEC_Com

INDHOLD

1.        FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE........................................4

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen  4

2.        FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE........................................6

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2009  6

3.        FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE........................................8

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation for regnskabsåret 2009  8

4.        FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE......................................11

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere for regnskabsåret 2009  11

5.        FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE......................................14

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet for regnskabsåret 2009  14

6.        FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE......................................16

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2009  16

7.        FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE......................................18

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2009      18

8.        FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE......................................20

om afslutning af regnskaberne for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen  20

9.        FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING....................................22

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne  22

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget...........................................................................64

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget......................................................................67

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender..70

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 73

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 83

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget..............................................86

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget...................................................90

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget.........................................93

UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender  96

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling......99

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET........................................102

1.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen

( SEK(2010)0963 ),– C7‑0211/2010 – 2010/2142(DEC) )

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009[1],

–   der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2009 – Bind I ( SEK(2010)0963 – C7‑0211/2010)[2],

–   der henviser til Kommissionens årlige beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2008 ( KOM(2010)0650 ) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning ( SEK(2010)1437 og SEK(2010)1438 )),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2010 med titlen "Sammenfatning af Kommissionens resultater på forvaltningsområdet i 2009" ( KOM(2010)0281 ),

–   der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2009 ( KOM(2010)0447 ), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning ( SEK(2010)0994 ),

–   der henviser til Kommissionens rapport om medlemsstaternes svar på Revisionsrettens årsberetning 2009 ( KOM(2010)0104 ),

–   der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2009 med institutionernes svar[3] og Revisionsrettens særberetninger,

–   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde[4],

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. maj 2010 med titlen "Mere eller mindre kontrol? Den rette balance mellem de administrative kontrolomkostninger og fejlrisikoen" ( KOM(2010)0261 ) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne meddelelse ( SEK(2010)0640 og SEK(2010)0641 ),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Europaskolerne for regnskabsåret 2009 med skolernes svar,

–   der henviser til Rådets henstilling af 11. februar 2015 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009 (05891/2011 – C7-0053/2011),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 274, 275 og 276, artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt Euratomtraktatens artikel 179 a og 180 b,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[5] ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 af 13. december 2006[6] og Rådets forordning (EF) nr. 1525/2007 af 17. december 2007[7], særlig artikel 55, 145, 146 og 147,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 76 og bilag VI,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg ( A7-0134/2011 ),

A. der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union skal gennemføre budgettet og forvalte programmer, og at dette skal ske på eget ansvar i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning,

1.  meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Domstolen samt Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2009

( SEK(2010)0963 – C7‑0211/2010 – 2010/2142(DEC) )

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009[8],

–   der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2009 – Bind I ( SEK(2010)0963 – C7-0211/2010)[9],

–   der henviser til det endelige regnskab for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2009,

–   der henviser til Kommissionens årlige beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2008 ( KOM(2010)0650 ) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning ( SEK(2010)1437 og SEK(2010)1438 ),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2010 med titlen "Sammenfatning af Kommissionens resultater på forvaltningsområdet i 2009" ( KOM(2010)0281 ),

–   der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2009 ( KOM(2010)0447 ), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning ( SEK(2010)0994 ),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2009 med organets svar[10],

–   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde[11],

–   der henviser til Rådets henstilling af 15. februar 2011 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009 (05891/2011 – C7-0053/2011),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 274, 275 og 276, artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt Euratomtraktatens artikel 179 a og 180 b,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[12] ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 af 13. december 2006[13] og Rådets forordning (EF) nr. 1525/2007 af 17. december 2007[14], særlig artikel 55, 145, 146 og 147,

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer[15], særlig artikel 14, stk. 3,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004[16] om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003, særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–   der henviser til Kommissionens afgørelse 2005/56/EF af 14. januar 2005 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur til forvaltning af Fællesskabets indsats inden for områderne undervisning, audiovisuelle medier og kultur i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003[17],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 76 og bilag VI,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg ( A7-0134/2011 ),

A. der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union skal gennemføre budgettet og forvalte programmer, og at dette skal ske på eget ansvar i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning,

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2009;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur, Rådet, Kommissionen, Domstolen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation for regnskabsåret 2009

( SEK(2010)0963 – C7‑0211/2010 – 2010/2142(DEC) )

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009[18],

–   der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2009 – Bind I ( SEK(2010)0963 – C7‑0211/2010)[19],

–   der henviser til det endelige regnskab for Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation for regnskabsåret 2009,

–   der henviser til Kommissionens årlige beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2008 ( KOM(2010)0650 ) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning ( SEK(2010)1437 og SEK(2010)1438 ),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2010 med titlen "Sammenfatning af Kommissionens resultater på forvaltningsområdet i 2009" ( KOM(2010)0281 ),

–   der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2009 ( KOM(2010)0447 ), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning ( SEK(2010)0994 ),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation for regnskabsåret 2009 med organets svar[20],

–   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde[21],

–   der henviser til Rådets henstilling af 15. februar 2011 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009 (05891/2011 – C7-0053/2011),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 274, 275 og 276, artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt Euratomtraktatens artikel 179 a og 180 b,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[22] ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 af 13. december 2006[23] og Rådets forordning (EF) nr. 1525/2007 af 17. december 2007[24], særlig artikel 55, 145, 146 og 147,

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer[25], særlig artikel 14, stk. 3,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004[26] af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003, særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–   der henviser til Kommissionens afgørelse 2004/20/EF af 23. december 2003 om oprettelse af et forvaltningsorgan benævnt "Forvaltningsorganet for Intelligent Energi" til forvaltning af Fællesskabets energipolitiske indsats i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003[27],

–   der henviser til Kommissionens afgørelse 2007/372/EF af 31. maj 2007 om ændring af afgørelse 2004/20/EF af 23. december 2003 med henblik på omdannelse af Forvaltningsorganet for Intelligent Energi til Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation[28],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 76 og bilag VI,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg ( A7-0134/2011 ),

A. der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union skal gennemføre budgettet og forvalte programmer, og at dette skal ske på eget ansvar i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning,

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2009;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation, Rådet, Kommissionen, Domstolen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

4.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere for regnskabsåret 2009

( SEK(2010)0963 – C7‑0211/2010 – 2010/2142(DEC) )

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009[29],

–   der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2009 – Bind I ( SEK(2010)0963 – C7‑0211/2010)[30],

–   der henviser til det endelige regnskab for Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere for regnskabsåret 2009,

–   der henviser til Kommissionens årlige beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2008 ( KOM(2010)0650 ) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning ( SEK(2010)1437 og SEK(2010)1438 ),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2010 med titlen "Sammenfatning af Kommissionens resultater på forvaltningsområdet i 2009" ( KOM(2010)0281 ),

–   der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2009 ( KOM(2010)0447 , og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning ( SEK(2010)0994 ),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere for regnskabsåret 2009 med organets svar[31],

–   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde[32],

–   der henviser til Rådets henstilling af 15. februar 2011 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009 (05891/2011 – C7-0053/2011),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 274, 275 og 276, artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt Euratomtraktatens artikel 179 a og 180 b,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[33] ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 af 13. december 2006[34] og Rådets forordning (EF) nr. 1525/2007 af 17. december 2007[35], særlig artikel 55, 145, 146 og 147,

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer[36], særlig artikel 14, stk. 3,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004[37] af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003, særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–   der henviser til Kommissionens afgørelse 2004/858/EF af 15. december 2004 om oprettelse af et forvaltningsorgan benævnt Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet til forvaltning af Fællesskabets indsats inden for folkesundhed i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003[38],

–   der henviser til Kommissionens afgørelse 2008/544/EF af 20. juni 2008 om ændring af afgørelse 2004/858/EF med henblik på omdannelse af Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet til Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere[39],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 76 og bilag VI,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg ( A7-0134/2011 ),

A. der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union skal gennemføre budgettet og forvalte programmer, og at dette skal ske på eget ansvar i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning,

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2009;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere, Rådet, Kommissionen, Domstolen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

5.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet for regnskabsåret 2009

( SEK(2010)0963 – C7‑0211/2010 – 2010/2142(DEC) )

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009[40],

–   der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2009 – Bind I ( SEK(2010)0963 – C7‑0211/2010)[41],

–   der henviser til det endelige regnskab for Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet for regnskabsåret 2009,

–   der henviser til Kommissionens årlige beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2008 ( KOM(2010)0650 ) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning ( SEK(2010)1437 og SEK(2010)1438 ),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2010 med titlen "Sammenfatning om Kommissionens resultater på forvaltningsområdet i 2009" ( KOM(2010)0281 ),

–   der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2009 ( KOM(2010)0447 ), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning ( SEK(2010)0994 ),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet for regnskabsåret 2009 med organets svar[42],

–   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde[43],

–   der henviser til Rådets henstilling af (0000/2010 – C7-0000/2010),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 274, 275 og 276, artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt Euratomtraktatens artikel 179 a og 180 b,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[44] ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 af 13. december 2006[45] og Rådets forordning (EF) nr. 1525/2007 af 17. december 2007[46], særlig artikel 55, 145, 146 og 147,

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer[47], særlig artikel 14, stk. 3,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004[48] af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003, særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–   der henviser til Kommissionens afgørelse 2007/60/EF af 26. oktober 2006 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Det Transeuropæiske Transportnet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003[49],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 76 og bilag VI,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg ( A7-0134/2011 ),

A. der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union skal gennemføre budgettet og forvalte programmer, og at dette skal ske på eget ansvar i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning,

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2009;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd, Rådet, Kommissionen, Domstolen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

6.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2009

( SEK(2010)0963 – C7‑0211/2010 – 2010/2142(DEC) )

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009[50],

–   der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2009 – Bind I ( SEK(2010)0963 – C7‑0211/2010)[51],

–   der henviser til det endelige regnskab for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2009,

–   der henviser til Kommissionens årlige beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2008 ( KOM(2010)0650 ) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning ( SEK(2010)1437 og SEK(2010)1438 ),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2010 med titlen "Sammenfatning af Kommissionens resultater på forvaltningsområdet i 2009" ( KOM(2010)0281 ),

–   der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2009 ( KOM(2010)0447 ), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning ( SEK(2010)0994 ),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2009 med organets svar[52],

–   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde[53],

–   der henviser til Rådets henstilling af (0000/2010 – C7-0000/2010),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 274, 275 og 276, artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt Euratomtraktatens artikel 179 a og 180 b,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[54] ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 af 13. december 2006[55] og Rådets forordning (EF) nr. 1525/2007 af 17. december 2007[56], særlig artikel 55, 145, 146 og 147,

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer[57], særlig artikel 14, stk. 3,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004[58] af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003, særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–   der henviser til Kommissionens afgørelse 2008/37/EF af 14. december 2007 om oprettelse af et forvaltningsorgan for Det Europæiske Forskningsråd til forvaltning af Fællesskabets særprogram "Idéer" inden for frontlinjeforskning i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003[59],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 76 og bilag VI,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg ( A7-0134/2011 ),

A. der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union skal gennemføre budgettet og forvalte programmer, og at dette skal ske på eget ansvar i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning,

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Forskning decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2009;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Forskning, Rådet, Kommissionen, Domstolen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

7.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2009

( SEK(2010)0963 – C7‑0211/2010 – 2010/2142(DEC) )

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009[60],

–   der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2009 – Bind I ( SEK(2010)0963 – C7‑0211/2010)[61],

–   der henviser til det endelige regnskab for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2009,

–   der henviser til Kommissionens årlige beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2008 ( KOM(2010)0650 ) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning ( SEK(2010)1437 og SEK(2010)1438 ),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2010 med titlen "Sammenfatning om Kommissionens resultater på forvaltningsområdet i 2009" ( KOM(2010)0281 ),

–   der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2009 ( KOM(2010)0447 ), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning ( SEK(2010)0994 ),

–   der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2009 med organets svar[62],

–   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde[63],

–   der henviser til Rådets henstilling af 15. februar 2011 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009 (05891/2011 – C7-0053/2011),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 274, 275 og 276, artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt Euratomtraktatens artikel 179 a og 180 b,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[64] ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 af 13. december 2006[65] og Rådets forordning (EF) nr. 1525/2007 af 17. december 2007[66], særlig artikel 55, 145, 146 og 147,

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer[67], særlig artikel 14, stk. 3,

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004[68] af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003, særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–   der henviser til Kommissionens afgørelse 2008/46/EF af 14. december 2007 om oprettelse af et forvaltningsorgan for forskning til forvaltning af visse områder af Fællesskabets særprogrammer "Mennesker", "Kapacitet" og "Samarbejde" inden for forskning i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003[69],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 76 og bilag VI,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg ( A7-0134/2011 ),

A. der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union skal gennemføre budgettet og forvalte programmer, og at dette skal ske på eget ansvar i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning,

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2009;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet, Rådet, Kommissionen, Domstolen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

8.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om afslutning af regnskaberne for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen

( SEK(2010)0963 – C7‑0211/2010 – 2010/2142(DEC) )

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009[70],

–   der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2009 – Bind I ( SEK(2010)0963 – C7‑0211/2010)[71],

–   der henviser til Kommissionens årlige beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2008 ( KOM(2010)0650 ) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning ( SEK(2010)1437 og SEK(2010)1438 ),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2010 med titlen "Sammenfatning om Kommissionens resultater på forvaltningsområdet i 2009" ( KOM(2010)0281 ),

–   der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2009 ( KOM(2010)0447 ), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning ( SEK(2010)0994 ),

–   der henviser til Kommissionens rapport om medlemsstaternes svar på Revisionsrettens årsberetning 2009 ( KOM(2010)0104 ),

    der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2009 og dens særberetninger med de kontrollerede institutioners svar[72] samt til Revisionsrettens særberetninger,

–   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde[73],

–   der henviser til Rådets henstilling af 15. februar 2011 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009 (05891/2011 – C7-0053/2011),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 274, 275 og 276, artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt Euratomtraktatens artikel 179 a og 180 b,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[74] ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 af 13. december 2006[75] og Rådets forordning (EF) nr. 1525/2007 af 17. december 2007[76], særlig artikel 55, 145, 146 og 147,

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer[77], særlig artikel 14, stk. 2 og 3,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 76 og bilag VI,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg ( A7-0134/2011 ),

A. der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal fremsende de regnskaber, der vedrører gennemførelsen af budgettet, og udarbejde en opgørelse over Unionens aktiver og passiver.

1.  godkender afslutningen af regnskaberne for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Domstolen samt Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

9.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

( SEK(2010)0963 – C7‑0211/2010 – 2010/2142(DEC) )

Europa-Parlamentet,

–    der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009[78],

–    der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2009 – Bind I ( SEK(2010)0963 – C7‑0211/2010)[79],

–    der henviser til Kommissionens årlige beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2008 ( KOM(2010)0650 ) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning ( SEK(2010)1437 og SEK(2010)1438 ),

–    der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2010 med titlen "Sammenfatning om Kommissionens resultater på forvaltningsområdet i 2009" ( KOM(2010)0281 ),

–    der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2009 ( KOM(2010)0447 ), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning ( SEK(2010)0994 ),

–    der henviser til Kommissionens rapport om medlemsstaternes svar på Revisionsrettens årsberetning 2009 ( KOM(2010)0104 ),

    der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2009 og dens særberetninger med de kontrollerede institutioners svar[80] samt til Revisionsrettens særberetninger,

–    der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde[81],

–    der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. maj 2010 med titlen "Mere eller mindre kontrol? Den rette balance mellem de administrative kontrolomkostninger og fejlrisikoen" ( KOM(2010)0261 ) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne meddelelse ( SEK(2010)0640 og SEK(2010)0641 ),

–    der henviser til Rådets henstilling af 15. februar 2011 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009 (05891/2011 – C7-0053/2011),

–    der henviser til EF-traktatens artikel 274, 275 og 276, artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt Euratomtraktatens artikel 179 a og 180 b,

–    der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[82] (finansforordningen) ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 af 13. december 2006[83] og Rådets forordning (EF) nr. 1525/2007 af 17. december 2007[84], særlig artikel 55, 145, 146 og 147,

–    der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer[85], særlig artikel 14, stk. 2 og 3,

–    der henviser til forretningsordenens artikel 76 og bilag VI,

–    der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg ( A7-0134/2011 ),

A.  der henviser til, at Barroso I-Kommissionen havde det strategiske mål at modtage en positiv revisionserklæring fra Revisionsretten senest i 2009, og at dette mål ikke blev nået,

B.  der henviser til, at Lissabontraktaten har styrket Kommissionens rolle ved at fastsætte, at Kommissionen skal gennemføre budgettet og forvalte programmer (artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union), og at dette skal ske på Kommissionens eget ansvar (artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde) – uanset hvilken gennemførelsesmetode der anvendes – og at medlemsstaterne skal samarbejde med Kommissionen for at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning,

C.  der henviser til, at Lissabontraktaten desuden fastsætter, at Kommissionen skal fremsende en evalueringsrapport om Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået (artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde),

D.  der henviser til, at de europæiske borgere forventer, at skatteydernes penge anvendes korrekt, effektivt og fornuftigt, og der henviser til, at spørgsmålet om størrelsen af EU's budget skal diskuteres på baggrund af de mål, der skal nås, og på grundlag af de beføjelser og ansvarsområder, som er fastlagt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

E.  der henviser til, at Revisionsretten i henhold til artikel 287, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde afgiver en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, idet det tilføjes, at erklæringen kan suppleres med specifikke vurderinger for hvert enkelt af Unionens større aktivitetsområder;

F.  der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne deler ansvaret for, at Revisionsretten hidtil ikke har kunnet udstede en revisionserklæring uden forbehold,

G.  der henviser til, at obligatoriske nationale forvaltningserklæringer, som udstedes og undertegnes på ministerielt niveau og revideres af en uafhængig revisor, udgør et nødvendigt og uundværligt modtræk til den nuværende mangel på ejerskab og den udbredte opfattelse af, at den økonomiske forvaltning på EU-plan er mangelfuld,

H.  der henviser til, at det nuværende revisionssystem på flere niveauer endnu ikke kan garantere, at EU's forbrug overholder de krav, der stilles til lovlighed, formel rigtighed og forsvarlig økonomisk forvaltning i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og finansforordningen,

I.  der henviser til, at EU-medlemmerne er uafhængige stater, ikke regioner, og der henviser til, at medlemsstaterne har et ansvar over for omverdenen og EU, også hvor der er tale om forbundsstater,

J.  der henviser til, at oplysningspligten er medvirkende til god forvaltning, idet der skabes forbedret gennemførelse og analyse, og der skabes mulighed for at foretage ændringer af forvaltning og strategi samt for at anvende knappe ressourcer mere hensigtsmæssigt, og der henviser til, at en nøjagtig og ansvarlig anvendelse af EU-midlerne er en af de vigtigste måder at styrke de europæiske borgeres tillid på, hvilket Rådet har konstateret[86],

K.  der henviser til, at det er nødvendigt at bevæge sig væk fra den nuværende berettigelseskultur og i stedet træffe afgørende foranstaltninger for at indføre en ansvarlig kultur på både nationalt plan og EU-plan samt håndtere problemer med både overholdelse og udførelse for at styrke EU's legitimitet,

L.  der henviser til, at der skal udleveres dokumentation for revision til Kommissionen og Revisionsretten i form af en revisionserklæring fra internationale organisationer, som bistår Unionen,

M.  der henviser til, at en forbedring af den økonomiske forvaltning i Unionen, kvaliteten af forbruget samt systemet, hvor Kommissionen holdes ansvarlig for dens forvaltning af midler, prioriteres højt og er et vigtigt mål for Parlamentet at nå i forbindelse med revisionen af finansforordningen, den nye flerårige finansielle ramme og budgetreformen,

N.  der henviser til, at der skal udarbejdes konkrete forslag til en effektiv indførelse af regelmæssige trepartsmøder mellem formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som omhandlet i artikel 324 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for at sikre et godt samarbejde mellem de nævnte institutioner,

O.  der henviser til, at områderne forenkling og bedre regulering skal styrkes ved hjælp af mere effektiv forvaltning i Kommissionen og medlemsstaterne,

P.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 11. november 2010 om forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for forskning[87] gav udtryk for sine synspunkter vedrørende en række vanskeligheder i forbindelse med kontrol og godkendelse af forskning,

Q.  der henviser til, at Revisionsrettens rolle er at kontrollere oplysninger, og der henviser til, at Revisionsrettens mulighed for effektivt at udøve sine beføjelser i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på ingen måde bør begrænses,

R.  der henviser til, at Revisionsrettens mandat til at foretage revision af anvendelsen af EU-midler omfatter revision af offentlig-private partnerskabsorganer,

S.  der henviser til, at Revisionsretten kunne garantere den nødvendige samordning for indførelse af mekanismer som stabilitetsmekanismen, og at bestemmelserne vedrørende denne mekanisme skulle sikre, at der findes hensigtsmæssige revisionsordninger og ordninger vedrørende oplysningspligt og fuld gennemsigtighed,

T.  der henviser til, at medlemsstaterne bør vurdere effektiviteten af Unionens nuværende eksterne revisionsordninger,

U.  der henviser til, at en forenkling af den sektorspecifikke lovgivning – eksempelvis ved hjælp af standardisering og indførelse af et sæt regler for offentlige indkøb – og tilpasning til finansforordningen er en nødvendighed for at opnå en væsentlig forbedring af effektiviteten og for at reducere det omstændelige bureaukrati,

V.  der henviser til, at det også er Kommissionens rolle at yde rådgivning til medlemsstaterne og løbende udbrede god praksis blandt de nationale organer,

W.  der henviser til, at diverse foranstaltninger, der vedtoges i 2008, f.eks. fødevarefaciliteten på 1 000 000 000 EUR, fremskyndelsen af udbetalingen af strukturfondsmidler gennem den europæiske økonomiske genopretningsplan og forlængelsen af støtteberettigelsesperioden for en række programmer indtil 2009, har været en udfordring for budgetkontrollen i 2009 og videre frem,

A. GENERELLE KONKLUSIONER

Regnskaber

1. konstaterer, at Unionens årsregnskab i alt væsentligt giver et retvisende billede af Unionens finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultater af transaktioner og pengestrømme;

2. beklager, at Rådet afgav sin udtalelse så sent;

3. finder det uregelmæssigt, at årsregnskaberne forelægges med en negativ egenkapital på 44 700 000 000 EUR, og overvejer, om de beløb, der skal opkræves af medlemsstaterne, ikke burde opføres som aktiver, da personalepensionerne, der er anslået til 37 000 000 000 EUR, klart udgør en forpligtelse; noterer sig forklaringerne fra Kommissionens regnskabsfører om, at de internationale regnskabsstandarder, der finder anvendelse på den offentlige sektor, er blevet overholdt; foreslår, at det overvejes at oprette en EU-pensionsfond med henblik på at eksternalisere disse finansielle forpligtelser over for personalet;

4. opfordrer indtrængende Kommissionen til at eliminere risikoen for fremtidige fejl i regnskaberne ved hurtigst muligt at afhjælpe de svagheder, som Revisionsretten har påpeget;

5. anmoder Revisionsretten om fremover at afgive en samlet revisionserklæring til Europa-Parlamentet om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ligesom det allerede er tilfældet for regnskabernes rigtighed;

Lovlighed og formel rigtighed

6. bemærker under henvisning til, at det i artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er fastsat, at Kommissionen gennemfører budgettet på eget ansvar, at den aktuelle betydning af begrebet delt forvaltning medfører, at de fleste forvaltningsfunktioner udføres af nationale organer, som ikke kan holdes direkte ansvarlige på EU-plan, og over hvilke Kommissionen har begrænsede håndhævelsesbeføjelser; mener derfor, at disse organer bør stå direkte til ansvar på EU-plan over for Kommissionen;

7. opfordrer derfor i overensstemmelse med artikel 287, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde til at øge samarbejdet mellem de nationale revisionsorganer og Den Europæiske Revisionsret, for så vidt angår kontrollen i medfør af den delte forvaltning; foreslår, at man undersøger muligheden for, at de nationale kontrolinstitutioner i deres egenskab af uafhængige revisionsinstanser og under overholdelse af de internationale revisionsstandarder udsteder nationale revisionsattester for forvaltningen af EU-midler, der forelægges for medlemsstaternes regeringer med henblik på anvendelse under dechargeproceduren efter en passende interinstitutionel procedure, der skal indføres;

8. minder om, at medlemsstaterne har det primære ansvar for den daglige forvaltning af og kontrol med Unionens udgifter under delt forvaltning, og at nationale organer opretter og behandler dokumenter vedrørende EU-støtte og godkender godtgørelseskrav, som er stilet til Kommissionen;

9. noterer sig Revisionsrettens udtalelse om, at lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet for gruppen landbrug og naturressourcer, gruppen samhørighed, gruppen forskning, energi og transport, gruppen bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse og gruppen uddannelse og medborgerskab, er væsentlig fejlbehæftede, og at overvågnings- og kontrolsystemerne kun er "delvist effektive" med hensyn til at forebygge eller påvise og korrigere godtgørelse af udgifter, som er anmeldt med for høje beløb, eller som ikke er støtteberettigede (revisionserklæring, afsnit X);

10. bemærker, at den mest sandsynlige fejlprocent i betalingerne som anslået af Revisionsretten for gruppen landbrug og naturressourcer (56 318 000 000 EUR), gruppen forskning, energi og transport (7 966 000 000 EUR), gruppen bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse (6 596 000 000 EUR) og gruppen uddannelse og medborgerskab (2 153 000 000 EUR) ligger på mellem 2 % og 5 %;

11. bemærker, at den mest sandsynlige fejlprocent i betalingerne som anslået af Revisionsretten for gruppen samhørighed (23 081 000 000 EUR til godtgørelse af godkendte udgifter) ligger over 5 %, selv om Parlamentet ikke kender den nøjagtige fejlprocent;

12. bemærker desuden, at Revisionsrettens revisionsresultater viser en meget lille stigning i den anslåede mest sandsynlige fejlprocent i betalingerne i gruppen landbrug og naturressourcer samt en væsentlig nedgang i den anslåede mest sandsynlige fejlprocent i betalingerne i gruppen samhørighed;

13. bemærker, at nedgangen i den mest sandsynlige fejlprocent kan skyldes sammensætningen af Revisionsrettens stikprøve, der indeholdt mindre medlemsstater med et centraliseret politisk system, som f.eks. Danmark, Estland, Luxembourg og Ungarn; advarer mod forhastede konklusioner, så længe medlemsstaternes overvågnings- og kontrolsystemer kun er "delvist effektive"; beklager, at dette grundlæggende problem fortsat eksisterer;

14. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til årligt at forbedre den mest sandsynlige fejlprocent ved gennemførelsen af EU-budgettet; mener, at målet bør være at bringe fejlfrekvensen ned under væsentlighedstærsklen og dermed opnå en positiv revisionserklæring fra Revisionsretten;

15. minder om sine gentagne opfordringer til Kommissionen om at stille forslag om indførelse af obligatoriske nationale forvaltningserklæringer, som udstedes og undertegnes på ministerielt niveau, offentliggøres og revideres af en uafhængig revisor, idet sådanne erklæringer udgør et nødvendigt og uundværligt første skridt hen imod mere effektive nationale systemer og forbedret national ansvarlighed i forbindelse med anvendelsen af EU-midler; gentager[88], at sådanne nationale erklæringer for medlemsstater med føderale systemer eller meget decentrale politiske systemer helt eller delvis kan erstattes af en samling af regionale erklæringer, på betingelse af at hver enkelt erklæring revideres og undertegnes af en valgt politisk repræsentant; insisterer på, at Kommissionen forelægger et sådant forslag senest i september 2011, selv om visse medlemsstater eventuelt endnu ikke bifalder et sådant initiativ;

16. bemærker, at nationale forvaltningserklæringer bør indeholde fuldstændige oplysninger om anvendelsen af EU-midler, og at nationale forvaltningserklæringer efter undertegnelse ​​på ministerielt niveau bør offentliggøres;

17. beklager, at medlemsstaterne endnu ikke fuldt ud anerkender deres øgede ansvar med hensyn til programmer med delt forvaltning i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

Inddrivelses- og korrektionsmekanismer

18. minder om, at Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Unionens budget har det endelige ansvar for at sikre, at fejlagtigt udbetalte beløb inddrives, og at svaghederne i medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer korrigeres hurtigst muligt;

19. minder om, at Parlamentet siden dechargeproceduren for 2005 har opfordret Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de tilgængelige oplysninger er komplette og korrekte, med det formål at kunne fremlægge pålidelig dokumentation, så Revisionsretten kan vurdere effektiviteten af de flerårige korrektionsmekanismer;

20. konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen i punkt 6 i årsregnskabet for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2009 har reageret på Parlamentets ønsker ved at medtage flere oplysninger om inddrivelser og finansielle korrektioner, end det tidligere har været tilfældet;

21. bemærker desuden den vigtige forskel mellem inddrivelser (modtageren tilbagebetaler beløb, som denne fejlagtigt har modtaget) og finansielle korrektioner (håndtering af de svagheder i systemet, der har økonomiske konsekvenser for de nationale skatteydere); understreger, at mekanismen for finansielle korrektioner ikke bør anvendes som udvej for at undgå at anvende en inddrivelsesprocedure, og at der hver gang, det er muligt, bør gennemføres en inddrivelsesprocedure for at sikre, at modtagere af uretmæssigt udbetalte beløb ikke beholder disse beløb; henviser til sin anmodning om, at alle data vedrørende inddrivelser bør være en integrerende del af og medtages i databasen over endelige modtagere;

22. beklager, at det i gruppen samhørighed kun er 20 % af de korrektioner, som blev bekræftet i 2009, der er blevet gennemført, og at der ved udgangen af 2009 var korrektioner til en samlet værdi af 2 332 000 000 EUR, der endnu ikke var gennemført (årsberetningen, punkt 1.44);

23. glæder sig over Revisionsrettens konstatering af, at Kommissionen fremlægger udførlige oplysninger om sine inddrivelser og finansielle korrektioner; beklager på den anden side, at Kommissionen ikke altid modtager komplette og pålidelige oplysninger fra medlemsstaterne;

24. opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres systemer vedrørende kontrol, påvisning og indberetning af korrektioner til Kommissionen, og opfordrer Kommissionen til at forbedre retningslinjerne for finansiel rapportering for at sikre, at alle relevante oplysninger om proceduren for de flerårige korrektionsmekanismer fremlægges fyldestgørende i regnskabet; anmoder desuden Kommissionen om at holde Parlamentet informeret om sin indsats for at kontrollere de nationale revisionsmyndigheders arbejde;

25. noterer sig, at langt størstedelen af korrektionerne (målt i værdi) er finansielle korrektioner, der pålægges medlemsstater eller tredjelande, snarere end inddrivelser hos individuelle modtagere af uretmæssigt udbetalte EU-midler (årsberetningen, punkt 1.50);

26. mener, at fremtidige regler for Unionens budget og programmer bør sikre, at ikkeanvendte EU-midler ikke tilbagebetales til en medlemsstat, hvis denne ikke har tilbagebetalt fejlagtigt modtagne beløb til Unionen, og opfordrer Kommissionen til at tage højde for alle de finansielle korrektioner, som medlemsstaterne endnu ikke har betalt, inden ikkeanvendte årlige budgetbevillinger tilbagebetales til medlemsstaterne;

27. er bekymret over, at medlemsstaterne med det nuværende system, som ikke omfatter bøder, og som gør det muligt at erstatte størstedelen af de udgifter, som Kommissionen eller Revisionsretten ikke har fundet støtteberettigede, lader til at have en begrænset interesse i at udvikle effektive kontrolsystemer, som kunne medføre en reduktion af deres andel af Unionens udgifter; gentager derfor sin holdning fra dechargeafgørelsen for 2008 om, at kun uregelmæssigheder, som medlemsstaterne selv har påvist, kan erstattes med andre udgifter; glæder sig desuden over, at Kommissionen har gjort brug af den nye mulighed for øjeblikkeligt at tilbageholde udbetalinger, og kræver en fortsat målbevidst og konsekvent anvendelse af sådanne tilbageholdelser af udbetalinger, idet Parlamentet holdes informeret om de afgørelser, der træffes, og baggrunden herfor; opfordrer Kommissionen til at udvikle et system, der straffer utilstrækkelige præstationer og belønner dem, der leverer gode præstationer, ved at mindske deres administrative byrde;

28. opfordrer Kommissionen til at fremsende en analyse til Parlamentet af de udbetalende organers evne til at levere pålidelige data, som desuden er baseret på forhåndserklæringer, kontroller på stedet og sammenligninger mellem disse erklæringer og kontroller og Revisionsrettens oplysninger, og til at kontrollere rigtigheden af de oplysninger, som disse organer har leveret i de sidste fire år;

29. er klar over, at tilbageholdelse af udbetalinger i visse tilfælde kan kollidere med hensynet til en hurtig gennemførelse, men er af den opfattelse, at pålidelighed bør foretrækkes for hurtighed i tilfælde, hvor der allerede er påvist en høj risiko;

30. er således ikke enig i Kommissionens udtalelse om, at de finansielle korrektioner er et redskab, "der stærkt tilskynder medlemsstaterne til at forbedre deres forvaltnings- og kontrolsystemer og dermed også til at forebygge, påvise og inddrive uretmæssigt udbetalte beløb hos de endelige støttemodtagere " (årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2009, punkt 6, s. 100);

31. bemærker, at finansielle korrektioner kunne være en indikator for, om en politik er blevet implementeret i overensstemmelse med fastsatte regler, og at det regelmæssige og stigende antal af finansielle korrektioner indikerer, at Kommissionen udfører sin opgave som tilsynsførende på en mere stringent måde, men også at finansielle korrektioner kun har haft en begrænset virkning som forebyggende og strukturmæssigt tiltag; bemærker yderligere, at medlemsstaternes indsats for at skabe effektive systemer påvirkes af effektiviteten af Kommissionens tilsyn;

32. hilser Kommissionens vejledning om rapportering om inddrivelser velkommen; anmoder Kommissionen om nøje at analysere medlemsstaternes rapporter om inddrivelser og om nødvendigt gennemføre yderligere uddannelsesaktioner;

Medlemsstaternes ansvarsområder og gennemsigtighed

33. bemærker med bekymring det lave tempo, som forbedringerne af den økonomiske forvaltning af EU-midler sker i; noterer sig samtidig de gentagne udtalelser fra såvel Revisionsretten som Kommissionen om, at forvaltnings- og kontrolsystemernes kvalitet er meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat og fra program til program; opfordrer Kommissionen til systematisk at gøre rede for disse forskelle i kontrolsystemerne og til at gøre overskuelige evalueringer af medlemsstaternes indsats for at afsløre uregelmæssigheder tilgængelige for at sikre, at medlemsstater, der afslører større uregelmæssigheder ved hjælp af mere bekostelige kontrolsystemer, ikke bringes i miskredit på noget punkt;

34. tilslutter sig Rådets henstilling om, at offentligheden bør have let adgang til oplysninger om inddrivelser, finansielle korrektioner og tilbageholdelser;

35. opfordrer Kommissionen til i den sammenfattende rapport at offentliggøre en evaluering af styrkerne og svaghederne ved de enkelte medlemsstaters forvaltnings- og kontrolsystemer på baggrund af det revisionsarbejde, Kommissionen allerede udfører, samt øvrige relevante tilgængelige oplysninger; opfordrer endvidere Kommissionen til at medtage en statusrapport om forbedringerne i dechargeoplysningerne; opfordrer Kommissionen til at oprette en resultattavle for kvaliteten af kontrollerne for hver medlemsstat og for hvert politikområde efter følgende model:

 

 

Politikområde A

Politikområde B

Politikområde C

Osv.

Medlemsstat A

 

 

 

 

 

Medlemsstat B

 

 

 

 

 

Medlemsstat C

 

 

 

 

 

Osv.

 

 

 

 

 

 

36. understreger, at lave bedragerisatser og fejlprocenter kunne være tegn på svagheder i kontrolsystemerne og vice versa; opfordrer indtrængende Kommissionen til på grundlag af konkrete data for hver medlemsstat og hvert politikområde at aflægge beretning til Parlamentet om effektiviteten af ​​forvaltnings- og kontrolmekanismer og sammen med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) at gennemføre strengere kontrol med anvendelsen af EU-midler;

37. anmoder Revisionsretten om i henhold til andet afsnit af artikel 287, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at afgive udtalelse om kvaliteten af de nationale revisionsmyndigheder, for så vidt angår delt forvaltning, med særlig henvisning til teknisk ekspertise og uafhængighed;

38. bemærker, at den nuværende revisionserklæring er udtryk for lovligheden og den formelle rigtighed af den økonomiske forvaltning i Unionen generelt, og at den ikke omfatter oplysninger om fejlprocenter i de enkelte medlemsstater;

39. mener, at det er yderst vigtigt at vurdere, om visse fejl opstår i alle medlemsstater med stort set samme frekvens; bemærker, at løsningen i givet fald ville være et tiltag på EU-plan; bemærker dog, at der bør findes andre løsninger, hvis disse fejl hovedsageligt sker i bestemte medlemsstater eller regioner;

40. mener, at den ønskede resultattavle for kvaliteten af kontrollerne for hver medlemsstat og hvert politikområde ville udgøre et vigtigt element i en sådan vurdering, og opfordrer Kommissionen til med udgangspunkt i den sammenfattende rapport om 2011 og i god tid inden 2010-dechargeproceduren at følge op på denne anmodning;

41. opfordrer desuden Kommissionen til i den sammenfattende rapport at offentliggøre klare og utvetydige oplysninger om værdien af at udstede inddrivelsesordrer mod enkelte medlemsstater samt en systematisk gennemgang af resultaterne af inddrivelses- og korrektionsmekanismerne;

42. bemærker, at mange medlemsstater foretager vanskelige finanspolitiske tilpasninger af deres finanslove, og at valuta for pengene, effektivitet og gennemsigtighed har fået større betydning i forhold til de nationale offentlige udgifter;

43. mener, at sådanne finanspolitiske tilpasninger og besparelser er vigtige redskaber til at genskabe offentlighedens tillid til såvel nationale institutioner som EU-institutionerne;

44. er af den opfattelse, at man ved at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og en afbalanceret og passende størrelse på budgettet kan bidrage til at skabe værdi for pengene, for så vidt angår både nationale finanslove og EU's budget; mener således, at princippet om værdi for pengene og gennemsigtighed bør ligge til grund for alle tiltag til forbedring af den økonomiske forvaltning af EU-midler;

45. anmoder derfor om, at Kommissionen gør medlemsstaternes årlige oversigter offentligt tilgængelige som en del af næste års dechargeprocedure og udvider informationsniveauet i oversigterne til at omfatte et relevant billede af medlemsstaternes resultater inden for økonomisk forvaltning; understreger, at en offentliggørelse af medlemsstaternes årlige oversigter bør betragtes som et skridt på vejen mod nationale forvaltningserklæringer, og ikke som et mål i sig selv;

46. mener, at en revision af finansforordningen bør baseres på en vurdering af den eksisterende forordning, og konstaterer, at en revision ikke er et mål i sig selv;

Acceptabel fejlrisiko

47. mener ikke, at kontrolsystemer kan sigte mod nulrisiko på alle udgiftsområder, ikke kun fordi det ville være meget dyrt, men også fordi det er usandsynligt, at der nogensinde vil kunne opnås nulrisiko på alle udgiftsområder; accepterer, at der altid vil være en vis fejlrisiko, når et hvilket som helst udgiftsprogram gennemføres; understreger, at det at tolerere risici ikke er det samme som at tolerere fejl, og bekræfter, at Kommissionen skal følge princippet om nul-tolerance i forbindelse med alle tilfælde af dårlig forvaltning og svig;

48. bemærker, at denne diskussion udelukkende foregår på EU-plan, og minder om, at fejlprocenterne for de nationale myndigheders gennemførelse af nationale programmer ikke kendes;

49. opfordrer Kommissionen til at udpege svaghederne ved de nuværende forvaltnings- og kontrolsystemer samt til at vurdere omkostningerne og fordelene ved forskellige mulige ændringer; understreger, at der findes en række muligheder, hvis det er vanskeligt at nå en tilstrækkeligt høj grad af overensstemmelse med reglerne for en ordning, f.eks.: forenkling af reglerne, omstrukturering af programmet, strammere kontrol eller afslutning af programmet;

50. understreger, at enhver sammenligning mellem de anslåede fordele og omkostninger ved kontroller skal baseres på en rimelig tro på, at kontrollerne anvendes på en effektiv måde; understreger desuden, at dette ikke fuldt ud er tilfældet på nuværende tidspunkt, hvilket Revisionsretten har tydeliggjort i mange år med sine udtalelser om, at forvaltnings- og kontrolsystemerne fortsat kun er delvist effektive;

51. beklager, at Kommissionen anvender udtrykket acceptabel fejlrisiko udelukkende for at styre fejlrisikoen og som grundlag for at beslutte, hvilket omfang af uretmæssig anvendelse af midler, der efterfølgende bør betragtes som acceptabelt; er af den opfattelse, at en fremadskuende tilgang til en mulig indførelse af en acceptabel fejlrisiko som samlet koncept ville omfatte et krav i finansforordningen om, at Kommissionen skulle anføre en vurderet risiko for uregelmæssigheder i forbindelse med sine udgiftsforslag, og derfor bliver den "acceptable fejlrisiko" et redskab til at skabe en effektiv kontrol og at begrænse fejlene i forvaltningen af EU-midler;

52. kræver en undersøgelse af sondringen mellem væsentlighedstærsklen, som er forbundet med afholdelse af en revision og derfor genstand for Revisionsrettens vurdering, og den acceptable fejlprocent, som er et begreb forbundet med interne revisioner, som Kommissionen er ansvarlig for;

Kommissionens interne revisionstjeneste

53. bemærker, at den interne revision i Kommissionen udføres af den horisontale interne revisionstjeneste (IAS) og den vertikale interne revisionsfunktion (IAC) i hvert generaldirektorat; mener, at denne model kun kan være effektiv, hvis det arbejde, som den interne revisionsfunktion udfører, er pålideligt; bemærker dog, at det kunne opfattes som overvågning, hvis den interne revisionstjeneste skulle revidere den interne revisionsfunktions revisionsresultater, hvilket ville skade forholdet mellem den interne revisionstjeneste og den interne revisionsfunktion;

54. opfordrer således Kommissionen til at foretage en ekstern kvalitetskontrol af alle interne revisionsfunktioner i Kommissionen og til at meddele resultaterne deraf til Parlamentet;

55. opfordrer Kommissionen til at ophæve den hierarkiske opdeling mellem de personer, som bogfører, og dem, der er i stand til at overføre midler, i overensstemmelse med de sædvanlige regler om sikkerhed og kompetencefordeling i forbindelse med intern kontrol med forvaltningen af likvide midler;

56. noterer sig Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om interne revisioner foretaget i 2009 ( KOM(2010)0447 ), og at Kommissionens interne revisor er af den opfattelse, at det er nødvendigt med et overblik på institutionsniveau, hvis almindelige procedurer som risikoanalyse og videreførelse af forretningsaktiviteter effektivt skal beskytte institutionen som helhed, og for at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning;

57. opfordrer Kommissionen til at holde de pågældende organer ansvarlige for at skabe dette overblik og for at fremlægge passende henstillinger, dog uden at ansvaret for gennemførelsen af hver proces mindskes; anbefaler, at Kommissionens forvaltningsramme tilpasses, så der gives et større institutionelt overblik; ville sætte pris på at blive informeret i god tid om udviklingen på dette område;

58. opfordrer den interne revisionstjeneste til at allokere dele af sine ressourcer til en undersøgelse af, hvorvidt de vigtigste generaldirektoraters forbrug er virkningsfuldt, økonomisk og effektivt og derved færdiggøre den igangværende finansielle revision og overensstemmelsesrevision;

59. opfordrer desuden den interne revisionstjeneste til at revidere de metoder, som skal anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af den evalueringsrapport, der er omhandlet i artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og til at vurdere det udførte arbejde;

En enkelt revision

60. opfordrer indtrængende til, at der indføres en enkelt revisionsmodel, i henhold til hvilken revisionerne skal foretages, registreres og indberettes efter fælles standard – som foreslået af Revisionsretten i dennes udtalelse 2/2004 og gentagne gange støttet af Parlamentet – hvor hvert kontroltrin bygger på det foregående, med henblik på at reducere byrden for den reviderede enhed og forbedre kvaliteten af revisionsaktiviteterne uden at underminere de involverede revisionsorganers uafhængighed; mener, at der gennem intern kontrol kan skabes rimelig sikkerhed for transaktioners lovlighed og formelle rigtighed samt overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, og understreger, at kontrollen bør koordineres for at undgå unødvendigt dobbeltarbejde; henleder opmærksomheden på, at Revisionsretten er EU's eksterne revisor og derfor ikke er en del af en intern kontrol;

61. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport om muligheden af at indføre en enkelt revisionsmodel, som skal gælde for EU's budget, og som skal gøre en ende på den nuværende sidestilling af interne kontrolsystemer på nationalt plan og EU-plan; opfordrer Kommissionen til at vedtage en risikobaseret tilgang til revisionsprøvetagningen snarere end en strategi baseret på statistiske stikprøver;

62. minder om, at Parlamentet i punkt 65 i sin beslutning af 27. april 2006[89] opfordrede "de nationale revisionsorganer til at påtage sig ansvaret for at kontrollere den lokale anvendelse af EU-midler, således at alle overvejelser om at oprette nationale afdelinger af Revisionsretten bliver overflødige"; mener, at hvis de nationale revisionsorganer ikke er villige til at lade offentlige organer i deres medlemsstater overtage kontrollen med udgifterne fra EU-budgettet, bør det overvejes at omorganisere Revisionsretten, således at nogle af dens medlemmer får ansvaret for afgrænsede politikområder, mens andre får ansvaret for grupper af medlemsstater; bemærker, at da antallet af medlemmer af Revisionsretten næsten er fordoblet i de seneste år – i modsætning til antallet af politikområder – bør Revisionsretten være i stand til at håndtere dette;

Gennemsigtighed

63. noterer sig Domstolens dom i de forenede sager Volker und Markus Schecke GbR C-92/09 og Hartmut Eifert C-93/09 og efterfølgende behov for at "foretage en rimelig afvejning mellem på den ene side Unionens interesse i at sikre åbenhed omkring sin virksomhed og den bedst mulige anvendelse af de offentlige midler og på den anden side indgrebet i de omhandlede modtageres ret til privatliv i almindelighed og indgrebet i deres ret til beskyttelse af deres personoplysninger i særdeleshed" (Volker und Markus Schecke GbR C-92/09, præmis 77 i dommen); understreger imidlertid, at Domstolen har mindet om gyldigheden af åbenhedsprincippet (Volker und Markus Schecke, præmis 68) som anført i artikel 1 og 10 i traktaten om Den Europæiske Union og i artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og desuden har understreget, at ved "offentliggørelsen på internettet af personoplysninger vedrørende de omhandlede modtagere [...] øges den offentlige kontrol af de omhandlede midlers anvendelse, hvilket medvirker til den bedst mulige anvendelse af de offentlige midler" (Volker und Markus Schecke, præmis 75);

64. opfordrer Kommissionen til at efterkomme Domstolens anmodning og hurtigt foreslå kriterier for, i hvilke tilfælde den offentlige interesse i åbenhed bør tilsidesætte beskyttelsen af personoplysninger for støttemodtagere af EU-midler; minder om, at Domstolen har foreslået kriterier, "såsom i hvilken periode de har modtaget disse midler, hyppigheden af en sådan modtagelse eller midlernes art og omfang" (Volker und Markus Schecke GbR C-92/09, præmis 89);

65. anmoder Kommissionen om at definere de kriterier, som Domstolen nævner, i finansforordningen, den sektorspecifikke lovgivning eller anden lovgivning på en måde, der tillader en høj grad af gennemsigtighed og sikrer, at oplysninger om modtagere, der falder ind under disse kriterier, kan offentliggøres igen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at overvåge medlemsstaternes forpligtelse til korrekt og rettidigt at offentliggøre oplysningerne og anmoder Kommissionen om at fremlægge resultaterne af sin overvågning i sin næste sammenfattende rapport;

66. minder om sin anmodning fra dechargeafgørelsen for regnskabsåret 2008 om at standardisere strukturen for og præsentationen af modtagerdata på nationale, regionale og internationale sider, herunder oplysninger om modtagerne og deres projekter;

67. gentager sin overbevisning om, at gennemsigtighed er et af de vigtigste instrumenter til at opnå lovlige og formelt rigtige udgifter, og mener, at målet bør være at skabe et enkelt og omfattende onlinesystem (en central database), som der er nem adgang til for enhver, og som derfor vil gøre det muligt for offentligheden at se fuldstændige oplysninger om EU's udgifter opdelt efter både budgetpost og modtager; kræver, at Kommissionen indsamler oplysninger om modtagerne af midler i denne centrale database og gør de indsamlede oplysninger let tilgængelige og brugervenlige; anmoder desuden om, at oplysningerne offentliggøres i sammenlignelige, maskinlæsbare, søgbare og åbne dataformater på et af de officielle sprog i EU;

68. foreslår med henblik på at øge gennemsigtigheden, at den centrale database om modtagerne af midler skal gøre det muligt at anskueliggøre pengestrømmene i tal, men også forbindelserne mellem de forskellige aktører i forskellige faser af et projekt, samtidig med at der hele tiden tages hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred;

69. opfordrer Kommissionen til, når den opretter den centrale database, at søge inspiration i det amerikanske Recovery Accountability and Transparency Board og dets hjemmeside (www.recovery.gov);

Evalueringer

70. understreger, at for at borgerne kan have tillid til EU-budgettet, skal tre mål forfølges:

–   at regnskabet i alt væsentligt giver et retvisende billede af Unionens finansielle stilling

–   at alle udgifter er "lovlige og formelt rigtige" og modtager en positiv revisionserklæring fra Revisionsretten

–   at alle udgifter leverer de resultater, som det var hensigten,

og bemærker, at selv hvis de to første mål er sikret, kan betydelige ressourcer faktisk stadig være spildte, medmindre der også sættes tilstrækkelig fokus på det tredje;

71. opfordrer Kommissionen til at gennemgå sine systemer for at vurdere effektiviteten af udgiftsprogrammerne for at vurdere, om de tilføjer værdi, der giver mest muligt for pengene, og opnår de mål, som de blev oprettet for; insisterer på, at sådanne evalueringer både gennemføres og derefter vurderes uafhængigt; opfordrer derfor til uafhængige evalueringer, der skal forelægges Parlamentet og dets relevante udvalg med henblik på kontrol;

Permanent krisemekanisme

72. noterer sig Det Europæiske Råds konklusioner af 28.-29. oktober 2010 (EUCO 25/1/10), og at "stats- og regeringscheferne [er] blevet enige om, at medlemsstaterne skal etablere en permanent krisemekanisme for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet";

73. opfordrer Rådet og medlemsstaterne til grundigt at behandle følgende punkter i forbindelse med udarbejdelsen af en permanent krisemekanisme:

–  passende ordninger for offentlig ekstern revision og regnskabsaflæggelse samt fuld gennemsigtighed vedrørende den permanente krisemekanisme

- pålideligheden af oplysninger og statistikker skal sikres

- ansvars- og rapporteringsordninger skal være klare, og alle parter, hvis passiver vil blive involveret, skal desuden involveres i oprettelsen af mekanismen

–   præcisering af Parlamentets politiske kontrol med enhver udstedelse af euroobligationer i almindelighed og den permanente krisemekanisme i særdeleshed;

Informanter

74. opfordrer Kommissionen til at revidere briefing og uddannelse af personalet i forbindelse med afsnit II om tjenestemandens rettigheder og pligter i tjenestemandsvedtægten for at sikre, at alle medarbejdere er fuldt fortrolige med vilkår og især pligter i henhold til artikel 22a; anmoder om, at Kommissionen giver nærmere oplysninger til Parlamentets kompetente udvalg om det udførte arbejde på dette område;

Europaskolerne

75. noterer sig med tilfredshed, at Revisionsretten ikke konstaterede fejl, som kan rejse tvivl om de reviderede regnskabers rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed;

76. opfordrer kontoret for Europaskolernes generalsekretær til hurtigst muligt at sikre en grundig opfølgning på Revisionsrettens anbefalinger fra 2008 og 2009;

77. peger på en stigning i de samlede omkostninger, hvor lærere udpeget af medlemsstaterne var fraværende i lange perioder og måtte erstattes af deltidsansatte lærere; forventer, at skolerne kan fremlægge tal for disse ekstraomkostninger;

Reform af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union

78. bemærker, at EU's omdømme påvirkes kraftigt af offentlighedens opfattelse af dens ansatte; bemærker, at den seneste reform af tjenestemandsvedtægten ikke tilpassede bestemmelserne til et ændret arbejdsmiljø eller førte til en aflønningspolitik, der sørger for lige løn for lige arbejde; bemærker, at den indeholder forældede frynsegoder og ydelser; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til en omfattende modernisering af vedtægten, herunder afskaffelse af forældede frynsegoder og fordele;

79. minder om tjenestemandsvedtægtens artikel 56, som ikke giver ret til hverken arbejdstidsudligning eller vederlag for tjenestemænd i ansættelsesgruppe AD eller ansættelsesgruppe AST 5 til 11; hilser fleksible løsninger velkommen i forbindelse med en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv; opfordrer imidlertid Kommissionen til at overholde bestemmelserne i vedtægten i forbindelse med gennemførelsen af "flekstidsordningen";

80. opfordrer Kommissionen til at fjerne forældede bestemmelser, såsom en afstandsbestemt rejsegodtgørelse og yderligere rejsedage, som ikke afspejler moderne rejseinfrastruktur, hverken i varighed eller pris, samt at tilpasse EU-administrationen til ændringer i medlemsstaternes offentlige administration;

81. anser den demografiske udfordring for at være en nøglefaktor for den fremtidige personale- og budgetmæssige udvikling; opfordrer Kommissionen til at vurdere modererende faktorer, såsom en stigning af den ugentlige arbejdstid og pensionsalderen; indser behovet for at revidere lønordningerne for yngre medarbejdere på begyndergraden AD 5 for specialiserede stillinger med henblik på at sikre EU's konkurrenceevne som arbejdsgiver;

82. er bekymret over, at nyansatte EU-tjenestemænd førhen muligvis har arbejdet for efterretningstjenester; opfordrer Kommissionen til at sikre, ved hjælp af en erklæring under ed af nyansat personale i alle institutioner og organer, at de ikke har været og ikke er knyttet til sådanne tjenester;

B. SPECIFIKKE KONKLUSIONER

83. glæder sig over de konkrete foranstaltninger og de tilsvarende frister, som Kommissionen fremlagde som følge af de konstruktive drøftelser i dechargeproceduren;

Landbrug og naturressourcer – 56 300 000 000 EUR

84. noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen i de senere år har formået at nedbringe fejlprocenten til omkring 2 %; konstaterer imidlertid, at fejlprocenten steg en anelse i 2009;

85. opfordrer Kommissionen til at tage skridt til at sikre, at reduktionen i fejlprocenten bliver en tendens, der opretholdes fra år til år, for at sikre, at uregelmæssighederne ophører;

86. minder om, at næsten alle udgifter inden for landbrug og udvikling af landdistrikter afholdes ved delt forvaltning;

87. bemærker, at Revisionsretten på baggrund af sine revisionsresultater anslår, at den mest sandsynlige fejlprocent for landbrug og naturressourcer, som tegner sig for næsten halvdelen af budgettet, ligger mellem 2 % og 5 %;

88. bemærker desuden, at 66 (27 %) ud af 241 undersøgte transaktioner i 2009 var behæftet med fejl, og at 42 (64 %) af disse transaktioner var behæftet med kvantificerbare fejl, navnlig fejl vedrørende berettigelse og rigtighed, på grund af overanmeldelse af støtteberettigede arealer;

89. mener, at effektiviteten af udgiftsområderne som helhed betragtet, og ikke blot enkeltprojekter, skal evalueres ud fra den generelle fejltendens;

90. noterer sig forbedringerne i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) i Grækenland som følge af Parlamentets konstante opmærksomhed;

91. minder dog om, at Revisionsretten i de senere år har vurderet, at unøjagtige oplysninger i databaserne, mangelfulde krydskontroller eller ukorrekt eller mangelfuld opfølgning på uregelmæssigheder har haft en negativ indvirkning på effektiviteten af IFKS;

92. noterer sig, at Revisionsretten i forbindelse med sin 2009-revision af otte udbetalende organer vurderede, at systemerne kun effektivt sikrede den formelle rigtighed af betalingerne hos et enkelt organ, mens de var delvist effektive hos fire organer og ineffektive hos de resterende tre organer;

93. noterer sig, at Revisionsretten konkluderer, at overvågnings- og kontrolsystemerne vedrørende landbrug og naturressourcer i bedste fald delvist effektivt sikrede den formelle rigtighed af betalingerne;

94. noterer sig desuden, at Revisionsretten konkluderer, at der er behov for væsentlige forbedringer af IFKS hos tre ud af otte reviderede udbetalende organer;

95. noterer sig yderligere, at Revisionsretten vurderede, at den årlige aktivitetsrapport og erklæringen fra Generaldirektoratet for Landbrug kun til dels indeholdt en rimelig vurdering af den økonomiske forvaltning i forhold til den formelle rigtighed af betalingerne;

96. beklager, at medlemsstaternes praksis med selv at definere anvendte landbrugsarealer resulterer i betydelig fejlallokering af arealbetalinger; forventer, at denne praksis vil blive vurderet og illustreret med eksempler i Kommissionens evalueringsrapport;

97. opfordrer Kommissionen til:

- at forbedre pålideligheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der er registeret i markidentifikationssystemet

–    at træffe proaktive foranstaltninger for at sikre, at alle IFKS-databaser har et pålideligt og fuldstændigt revisionsspor for alle foretagne ændringer, idet der lægges særlig vægt på de lande, der plejer at klare sig dårligt på dette punkt

- at præcisere og yderligere fuldbyrde reglerne, så der ikke udbetales direkte EU-støtte til ansøgere, der hverken har anvendt arealet til landbrugsformål eller holdt det i god landbrugs- og miljømæssig stand

–    at gennemgå og forbedre retningslinjerne for så vidt angår det arbejde, der skal udføres af godkendelsesorganer, særligt arbejde i forbindelse med validering af medlemsstaternes statistiske oplysninger om kontrol og inspektion, at oplyse over for Parlamentet, hvor mange udbetalende organer der findes, og forelægge en vurdering af, om de eksisterende udbetalende organer er sunde

–    yderligere at begrænse bureaukratiet, forenkle procedurerne og forebygge negative virkninger for landbrugerne som følge af de mangfoldige bestemmelser, der findes, og som til dels strider mod hinanden

- løbende at holde Parlamentet underrettet om status over fremskridtene;

98. er af den opfattelse, at trepartsmøderne mellem Revisionsretten, Kommissionen og de nationale myndigheder, der har vist sig vigtige for den gensidige forståelse og vurdering af problemer i forbindelse med de årlige revisionserklæringer inden for samhørighedspolitikken, bør udvides til politikområdet landbrug og naturressourcer for at lette en harmoniseret fortolkning og anvendelse af bestemmelserne om forvaltning af og kontrol med udgifterne og en koordineret tilgang Kommissionen og Revisionsretten imellem;

99. er enig med Revisionsretten i, at den efterprøvende regnskabsafslutning lægger for stor vægt på faste korrektioner og justeringer, der ikke vedrører den endelige støttemodtager;

Samhørighed – 35 500 000 000 EUR

100. minder om, at forvaltningen af udgifter inden for gruppen samhørighed deles med medlemsstaterne, at udgifterne sker gennem en lang række flerårige driftsprogrammer, at Kommissionen godkender driftsprogrammerne på baggrund af forslag fra medlemsstaterne, og at medlemsstaterne vælger de enkelte projekter, som skal inkluderes i driftsprogrammerne;

101. minder om, at medlemsstaterne samfinansierer projekterne under samhørighedsudgifterne; påpeger, at effektive forvaltnings- og kontrolsystemer er af interesse for de medlemsstater, der deltager med national samfinansiering; opfordrer Kommissionen til at gøre en målrettet indsats for at forbedre og overvinde midlertidige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne;

102. bemærker, at Revisionsretten anslår, at den mest sandsynlige fejlprocent for politikområdet samhørighed ligger over 5 %; bemærker, at hyppigheden af fejl er nedadgående for tredje år i træk;

103. bemærker også, at 36 % af betalingerne til projekter var behæftet med fejl, og at dette fortsat er det område, der har den højeste fejlprocent;

104. mener, at ikke kun de enkelte projekter, men også selve udgiftsområderne skal evalueres ud fra den generelle fejltendens;

105. bemærker kompleksiteten i de lovgivningsmæssige bestemmelser om samhørighed, idet der kræves overensstemmelse med både nationale krav, herunder regionale og lokale beføjelser, og en række EU-politikker og -regler, eksempelvis i forhold til offentlige indkøb og statsstøtte, det høje antal af myndigheder med ansvar for gennemførelsen af samhørighedspolitikken i medlemsstaterne og det endnu højere antal begunstigede og modtagere af EU-støtte;

106. mener, at denne kompleksitet er et vigtigt aspekt at tage hensyn til, når man overvejer forbedringer og forenklinger;

107. bemærker, at hovedparten af den anslåede fejlprocent kan tilskrives fejl vedrørende støtteberettigelse og alvorlige overtrædelser af reglerne for offentlige indkøb; bemærker desuden, at manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb alene tegner sig for 43 % af alle de kvantificerbare fejl og ca. tre fjerdedele af den skønnede fejlprocent;

108. bemærker, at brud på indkøbsprocedurerne peger på den manglende færdiggørelse af det indre marked; opfordrer Kommissionen og Revisionsretten til at oprette en platform for høringsprocessen om de metoder, der anvendes for at imødegå de alvorlige overtrædelser, der er afsløret inden for offentlige indkøb;

109. bemærker desuden, at forskellige interesser utvivlsomt vil få betydning for den effektive implementering af medlemsstaternes kontrolforpligtelser, for så vidt angår Unionens udgifter i den pågældende medlemsstat og nationale bidrag til Unionens budget fra den pågældende medlemsstat;

110. opfordrer Kommissionen til at analysere årsagerne til disse overtrædelser af reglerne for offentlige indkøb og samarbejde målrettet med medlemsstaterne for at overvinde de indkredsede vanskeligheder;

111. glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige indkøb – Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige indkøb ( KOM(2011)0015 ); opfordrer Rådet og Kommissionen til at afslutte vedtagelsen af reformen af Unionens grundlæggende regler for offentlige indkøb (direktiv 2004/17/EF[90] og 2004/18/EF[91]) senest i 2012;

112. er bekymret over, at Revisionsretten også opdagede et betydeligt antal mangler i procedurerne for udbud og kontraktindgåelse;

113. bemærker, at der for mindst 30 % af de fejl, som Revisionsretten fandt, var tilstrækkelige oplysninger til rådighed for de af medlemsstaternes myndigheder, der har ansvaret for at gennemføre driftsprogrammerne, og at disse burde have opdaget og korrigeret fejlen, inden udgiften blev godkendt over for Kommissionen;

114. mener, at denne konklusion rejser alvorlig tvivl om effektiviteten af et system, hvor medlemsstaterne har det primære ansvar for nøjagtigheden af de anmeldte udgifter;

115. minder om, at forvaltningskontrol er en vigtig kontrol til forebyggelse af uregelmæssigheder, og beklager, at for så vidt angår 11 ud af de 16 reviderede driftsprogrammer var de godkendelser, der var foretaget af forvaltningsmyndigheder i medlemsstaterne, kun delvist i overensstemmelse med lovkravene;

116. bemærker, at overvågnings- og kontrolsystemerne for programmeringsperioden 2007-2013 generelt kun delvis overholdt de centrale revisionsregler i reguleringsordningen;

117. påpeger, at de endelige tal kun kan fastsættes for de regnskabsår, der kan anses for at være afsluttet, og at det seneste regnskabsår, der kan anses for at være afsluttet, er 2004;

118. minder om, at Kommissionens rolle omfatter rådgivning til medlemsstaterne og udvikling af god praksis blandt de nationale organer; opfordrer alle Kommissionens generaldirektorater til yderligere at forbedre deres resultater på dette område;

119. understreger, at medlemsstaternes myndigheder i høj grad er interessenter i forhold til de politikker, de gennemfører under delt forvaltning; fremhæver i den forbindelse, at delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne afhænger af en atmosfære af gensidig respekt og anerkendelse indbyrdes mellem de involverede myndigheder; understreger, at denne atmosfære i vid udstrækning kan styrkes yderligere i den daglige forvaltning og den heraf følgende kontakt mellem Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder;

120. anmoder Kommissionen om at identificere og udbrede bedste praksis blandt medlemsstaterne for at muliggøre en øget absorption af midlerne og en forbedret modtagerpengestrøm ved at ændre og forenkle gennemførelsesforordningerne for strukturfondene på nationalt plan;

121. er bekymret over, at der ifølge OLAF er stadig flere tegn på, at svigen i strukturfondene i mange tilfælde er organiseret og planlagt og ikke skyldes, at lejligheden blot bød sig; opfordrer alle berørte parter i medlemsstaterne og Unionens institutioner til at arbejde tæt sammen for at løse dette problem (OLAF's årsberetning for 2010, s. 41);

122. beklager den forsinkede forelæggelse af medlemsstaternes årlige oversigter om strukturfondene, hvilket indebærer, at det ikke er muligt at opnå tilstrækkelig sikkerhed for den formelle rigtighed af gennemførelsen af de regionale programmer; anser dette for en tilstrækkelig begrundelse for at tilbageholde udbetalinger fra strukturfondene til medlemsstaterne;

123. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med revisionen af finansforordningen at undersøge, om nationale forvaltningserklæringer er effektive som tilskyndende og/eller afskrækkende foranstaltninger, og hvilke fordele og forbedringer disse kan indebære for en sund forvaltning af midlerne; mener, at der også bør tages hensyn til, at der i perioden 2007-2013 er indført væsentlige ændringer i forvaltnings- og kontrolsystemerne, og at det er nødvendigt at vurdere resultaterne heraf med henblik på at indføre yderligere forbedringer; er af den opfattelse, at indførelsen af dette instrument virkelig bør gøre det muligt for Kommissionen at opfylde sin forpligtelse til at føre tilsyn med medlemsstaterne og til at sikre, at de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer effektivt;

124. opfordrer Kommissionen til at intensivere kontakten med medlemsstaternes myndigheder med henblik på en gensidig udveksling af oplysninger for hurtigst muligt at håndtere uafklarede spørgsmål;

125. er meget bekymret over den fortsat lave standard af nogle medlemsstaters forvaltnings- og kontrolsystemer samt det lave tempo, som forbedringen af disse systemer sker i;

126. opfordrer Kommissionen til i finansforordningen at inkludere et krav om obligatoriske nationale forvaltningserklæringer, som udstedes og undertegnes på ministerielt niveau og revideres af en uafhængig revisor, som et første afgørende skridt hen imod større national ansvarlighed i forbindelse med EU-udgifter; er af den opfattelse, at Kommissionen uden indførelsen af dette instrument ikke vil være i stand til at opfylde sin forpligtelse til at føre tilsyn med medlemsstaterne og til at sikre, at de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer effektivt;

127. henleder opmærksomheden på sin forretningsorden, navnlig bilag VI, artikel 6, stk. 3, i medfør af hvilket Parlamentets formand på grundlag af en betænkning fra det udvalg, der er kompetent med hensyn til budgetkontrol, på Parlamentets vegne "i henhold til artikel 265 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde [kan] indbringe et søgsmål for Den Europæiske Unions Domstol mod en given institution for at have undladt at gennemføre forpligtelser, der fremgår af bemærkningerne til afgørelsen om decharge eller af de øvrige beslutninger om gennemførelsen af udgifter"; minder desuden om behovet for at sikre en effektiv indførelse af regelmæssige trepartsmøder i forbindelse med budgetproceduren som omhandlet i artikel 324 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

128. beklager, at godkendelsesmyndighederne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden[92] ikke har sammenhængende og klare revisionsstandarder; opfordrer Kommissionen til at nedsætte en arbejdsgruppe i samarbejde med medlemsstaterne for at udarbejde ensartede revisionsstandarder med henblik på en yderligere forbedring af godkendelses- og revisionsorganernes revisionsarbejde;

129. opfordrer Kommissionen til at oplyse, hvor mange udbetalende organer der findes, og forelægge Parlamentet en vurdering af, om de eksisterende udbetalende organer er sunde;

Forskning, energi og transport – 8 000 000 000 EUR

130. minder om, at hovedparten af udgifterne til denne gruppe gennemføres af Kommissionen ved direkte central forvaltning og i stigende grad ved indirekte central forvaltning gennem institutioner og fællesforetagender;

131. bemærker, at den mest sandsynlige fejlprocent som anslået af Revisionsretten for dette politikområde ligger mellem 2 % og 5 %;

132. noterer sig, at Revisionsretten har vurderet, at forvaltnings- og kontrolsystemerne kun delvist effektivt sikrede den formelle rigtighed af transaktionerne;

133. bemærker, at den største kilde til fejl i denne gruppe fortsat er godtgørelse af overanmeldte personaleomkostninger og indirekte omkostninger til forskningsprojekter; noterer sig desuden stigningen i antallet af forbehold vedrørende direkte forvaltning (fra 4 til 9), hovedsagelig som følge af komplekse støttekriterier;

134. konstaterer også, at fejl på dette område er særlig foruroligende på baggrund af forskningens og udviklingens særlige betydning for EU's økonomi;

135. minder om, at de omkostningsanmeldelser, RP6-modtagerne indsender med henblik på godtgørelse, skal ledsages af en revisionsattest udstedt af en uafhængig revisor, som attesterer, at der er rimelig sikkerhed for, at de anmeldte omkostninger opfylder kriterierne for støtteberettigelse; henleder opmærksomheden på, at Kommissionen selv har erkendt, at de acceptkriterier, der er fastsat for at kunne opnå godkendelse, er for strenge;

136. er foruroliget over, at Revisionsretten både i 2009 og 2008 fandt fejl i 43 % af de reviderede omkostningsanmeldelser, hvor revisor havde afgivet en attest uden forbehold, før de blev fremsendt med henblik på godtgørelse;

137. bemærker, at Kommissionen i 2009 inddrev et betydeligt større beløb vedrørende ikkestøtteberettigede omkostninger, men at der skete en tilsvarende stigning i udestående beløb, der skal inddrives, og at dette beløb næsten tredobledes til 31 500 000 EUR;

138. mener, at det er meget vigtigt, at offentligheden nærer tillid til forsknings-, energi- og transportområdet, da dette område forventes at øge sin andel af Unionens budget i de kommende år;

139. opfordrer Kommissionen til at sikre, at de uafhængige revisorer, som ukorrekt har attesteret omkostningsanmeldelser, gøres opmærksom på de støtteberettigelseskriterier, der gælder for anmeldte omkostninger, og i givet fald holdes ansvarlige herfor, til at se på, hvordan ordningen med godkendelse af modtagernes omkostningsberegningsmetoder fungerer, nedbringe puklen af uberettiget udbetalte beløb, der skal inddrives, og, hvor det er nødvendigt, pålægge sanktioner, samt yderligere at forenkle reglerne for forskningsstøtte og i væsentlig grad forbedre små og mellemstore virksomheders adgang til forskningsmidler og sikre fuld pålidelighed og korrekt anvendelse af EU-midler;

140. anmoder Kommissionen om at skabe retssikkerhed ved at afholde sig fra at anvende en snævrere definition af reglerne for deltagelse med tilbagevirkende kraft og fra at anmode støttemodtagerne om at foretage en fornyet beregning af finansieringsoversigter, som Kommissionens tjenestegrene allerede har godkendt, hvilket vil mindske behovet for efterfølgende revision og for korrektioner med tilbagevirkende kraft; anmoder Kommissionen om hurtigt og med omtanke og respekt for principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning at afklare tidligere situationer, som er opstået i forbindelse med igangværende undersøgelser; anbefaler, at tvister om sådanne tidligere situationer bilægges efter aftale mellem alle parter, f.eks. på baggrund af en fornyet uvildig revision og/eller ved en uafhængig ad hoc-mæglers mellemkomst;

141. glæder sig over, at Kommissionen er begyndt at anvende sine sanktionsmuligheder på forskningsområdet (34 sager, 514 330 EUR inddrevet); støtter dog den interne revisionstjenestes konklusion om, at der er behov for en stærk mekanisme til afsløring af svig;

142. opfordrer desuden Kommissionen til at sikre, at den interne revisionstjeneste udøver de samme beføjelser over organer, der er nedsat af Unionen, har status som juridiske personer og modtager bidrag over budgettet (EU-fællesforetagender), som de beføjelser, den udøver over Kommissionens tjenestegrene i henhold til finansforordningens artikel 185, stk. 3;

143.  mener, at RP8 bør baseres på en radikal holdningsændring, herunder indførelsen af et bonussystem, som til dels skal erstatte det nuværende forskudsbetalingssystem, og bedre adgang til venturekapital for at forbedre effektiviteten;

Bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse – 6 600 000 000 EUR

144. minder om, at hovedparten af udgifterne på dette område forvaltes ved central forvaltning, som varetages direkte af Kommissionens tjenestegrene enten centralt i Kommissionens hovedsæde eller i EU-delegationerne ("Den Europæiske Unions delegationer" efter ikrafttrædelsen af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde); konstaterer desuden, at fælles forvaltning anvendes i stadig større udstrækning, f.eks. inden for fødevarefaciliteten;

145. mener, at effektiviteten af selve udgiftsområderne og ikke blot enkeltprojekter skal evalueres ud fra den generelle fejltendens;

146. bemærker, at den mest sandsynlige fejlprocent som anslået af Revisionsretten for det reviderede område ligger mellem 2 % og 5 %;

147. noterer sig, at Revisionsretten har vurderet, at overvågnings- og kontrolsystemerne samlet set kun er delvist effektive;

148. noterer sig yderligere, at Revisionsretten har vurderet, at den årlige aktivitetsrapport og erklæringen fra Generaldirektoratet for EuropeAid kun til dels indeholdt en rimelig vurdering af den økonomiske forvaltning i forhold til den formelle rigtighed;

149. konstaterer, at vurderingen af forvaltnings- og kontrolsystemer i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande er en fortløbende proces, der gennemføres inden for de rammer, der er fastlagt i køreplanen for den decentraliserede forvaltningsproces for et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA), som fører til, at Kommissionen tildeler forvaltningsbeføjelser for en nærmere bestemt komponent, et nærmere bestemt program eller en nærmere bestemt foranstaltning inden for IPA;

150. opfordrer Kommissionen til at samarbejde tæt med kandidatlande og potentielle kandidatlande med henblik på effektivt at forbedre forvaltnings- og kontrolsystemer, fremme bedste praksis for bekæmpelse af svig og sikre, at disse landes praksis er i overensstemmelse med alle Unionens bestemmelser og normer;

151. beklager, at der i nogle potentielle kandidatlande fortsat forekommer udnævnelser, som er i strid med tjenestemandsloven; beklager, at retsvæsnet i mange tilfælde fungerer dårligt; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle potentielle kandidatlande har adgang til den nødvendige knowhow og institutionelle viden, således at de effektivt kan bekæmpe korruption og fortsætte de nødvendige reformer;

152. er bekymret over den høje andel af afslag i lande med decentraliseret gennemførelse, dvs. hvor EU-delegationer på forhånd kontrollerer udbudsdossiererne; understreger, at de nationale myndigheder i disse lande synes at have vanskeligt ved at gennemføre de afgørende forbedringer, der er nødvendige for, at man kan give afkald på Kommissionens forudgående kontrol; opfordrer Kommissionen og kandidatlandene til at forbedre dialogen og sikre et effektivt samarbejde;

153. noterer sig Revisionsrettens særberetning nr. 12/2009 om effektiviteten af Kommissionens projekter på området retlige og indre anliggender i den vestlige Balkanregion;

154. glæder sig over Revisionsrettens positive vurdering af de overvågnings- og tilsynssystemer, der anvendes inden for humanitær bistand; opfordrer dog Kommissionen til i højere grad at fokusere på og drage fuld nytte af opfølgningen af de svagheder, der er afsløret ved dens revisioner af gennemførelsespartnere, og overvåge, i hvilken udstrækning de såkaldte Humanitarian Procurement Centres bruges;

155. opfordrer efterfølgeren til GD RELEX til at fuldføre sin efterfølgende kontrol og straks håndtere anbefalingerne fra den interne revisor;

156. opfordrer GD ELARG til at udvikle og indarbejde mekanismer, som skal muliggøre analyse af og opfølgning på resultaterne af de gennemførte kontrolbesøg, og til at øremærke tilstrækkelige ressourcer til analysen af de udestående endelige udgiftsanmeldelser, som er indsendt af de medlemsstater, der for nylig er tiltrådt EU, men som vedrører førtiltrædelsesperioden;

157. opfordrer GD ECHO til at forbedre vurderingen af dokumentationen vedrørende forslag om tiltag inden for humanitær bistand (eksempelvis indførelse af standardiserede evalueringsrapporter) og i sin årlige aktivitetsrapport for 2010 at aflægge beretning om sin erfaring med gennemførelsen af fødevarefaciliteten;

158. påpeger, at der også kan være negative virkninger forbundet med at yde bistand til tredjelande, eksempelvis når korrupte regimer i modtagerlandene forvalter midlerne dårligt, og at indsatsen for at forebygge sådanne virkninger skal have højeste prioritet;

159. glæder sig over, at Kommissionen mellem 2007 og 2010 anvendte 396 000 000 EUR til at støtte kandidatlande i deres indsats for at forbedre retssystemer og korruptionsbekæmpelsen, og over de fremskridt, der er gjort i denne henseende; advarer dog mod for stor optimisme og anmoder Kommissionen om at dokumentere, at disse midler blev anvendt effektivt, og vurdere, hvorvidt forbedrede kontrolstrukturer rent faktisk fører til øgede sanktioner over for korrupte aktører, bl.a. i højtprofilerede sager, hvorvidt lovgivningen i fuld udstrækning gennemføres, og om reformerne fastholdes;

160. noterer sig med bekymring de svagheder, som Revisionsretten har konstateret i systemet for decentral gennemførelse (DIS) i Kroatien og Tyrkiet; anmoder Kommissionen om at aflægge beretning om alle de foranstaltninger, der er truffet for at tackle dette problem, og fremlægge overslag over, hvor store beløb der eventuelt er fejlagtigt udbetalt;

161. opfordrer Kommissionen og navnlig GD ELARG til at styrke indsatsen for at behandle de endelige udgiftsanmeldelser vedrørende Phareprogrammet, Cardsprogrammet og overgangsfaciliteten og fortsætte arbejdet med at afslutte disse programmer på en hensigtsmæssig måde og i rette tid;

162. beklager, at en væsentlig del af førtiltrædelsesbistanden behandles i kapitel 3 (landbrug – 254 000 000 EUR) og kapitel 4 (samhørighed – 65 000 000 EUR) i Revisionsrettens årsberetning; er overrasket over, at Revisionsrettens årsberetning i modsætning til tidligere år ikke indeholder oplysninger om revisionsbesøg pr. land vedrørende tredjelande;

163. beklager, at GD REGIO ikke aflagde noget revisionsbesøg i Kroatien i 2009, til trods for at der var store problemer med udbudsproceduren dér;

164. opfordrer desuden Kommissionen til at informere internationale organisationer om, at EU-bistand i fremtiden vil være betinget af, at der kan fremvises dokumentation for revision i form af en revisionserklæring;

165. opfordrer Revisionsretten til at forklare, hvorfor transaktionerne i dens stikprøve for kapitlet om bistand til tredjelande gav en forholdsvis lav fejlprocent (13 %), en stor andel ikke-kvantificerbare fejl på EU-delegationernes niveau og ingen tegn på fejl af typen "nøjagtighed" eller "forekomst" på et område, hvor der på grund af områdets særlige karakteristika er en stor risiko for misbrug af midler; anmoder Kommissionen og navnlig EU-delegationerne om at sikre et tydeligt revisionsspor og forelægge alle andre oplysninger, der er nødvendige for at lette Revisionsrettens analyse;

Uddannelse og medborgerskab – 2 200 000 000 EUR

166. minder om, at hovedparten af udgifterne på dette område forvaltes ved indirekte central forvaltning eller ved delt forvaltning;

167. noterer sig med tilfredshed Kommissionens positive rolle på dette område, idet den yder rådgivning til medlemsstaterne, og opfordrer Kommissionen til fortsat at udbrede god praksis blandt de nationale organer,

168. noterer sig, at Revisionsretten vurderede, at fejlprocenten for afslutningerne lå mellem 2 % og 5 %, og at overvågnings- og kontrolsystemerne vedrørende dette politikområde kun delvist effektivt sikrede den formelle rigtighed af de afslutninger, der blev foretaget i 2009;

169. er bekymret over, at 29 af de 120 reviderede afslutninger (24 %) var behæftet med kvantificerbare fejl;

170. er bekymret over, at overvågnings- og kontrolsystemerne på kommissionsniveau i 2009 overså et betydeligt antal fejl i de afslutninger, der var foretaget i årets løb, og at disse således ikke blev korrigeret;

171. opfordrer Kommissionen til fortsat at styrke kontrollen med afslutninger for at sikre, at fejl bliver opdaget og korrigeret, samt for at forebygge gentagelser af tidligere identificerede fejl;

Økonomiske og finansielle anliggender – 700 000 000 EUR

172. minder om, at de vigtigste programmer i denne gruppe er en del af det sjette og syvende rammeprogram for forskning og teknologiudvikling (222 000 000 EUR), de relaterede midler fra EU-organer (116 000 000 EUR), garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland (92 000 000 EUR) og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, som efterfulgte det flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterånd (175 000 000 EUR);

173. minder desuden om, at hovedparten af aktionerne under RP6, RP7 og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation er finansieret via en tilskudsaftale med Kommissionen, og at tilskud udbetales på følgende måde: som et forskud, som udbetales ved undertegnelsen af tilskudsaftalen, efterfulgt af mellemliggende betalinger og en endelig betaling, der godtgør de støtteberettigede udgifter, som modtagerne anmelder;

174. minder om, at Parlamentet i dets beslutninger om decharge for både regnskabsåret 2007 og regnskabsåret 2008 anmodede Kommissionen om at give støttemodtagere tilladelse til at anvende gennemsnitlige personaleudgifter pr. omkostningssted og ikke kræve angivelse af de individuelle omkostninger for personer, der deltager aktivt i et specifikt forskningsprogram; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens afgørelse K(2011)0174 af 24. januar 2011 om tre foranstaltninger, der forenkler gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF og Rådets afgørelse nr. 970/2006/Euratom;

175. bemærker, at den primære risiko i forhold til den formelle rigtighed er, at de støtteberettigede omkostninger overanmeldes i omkostningsanmeldelserne, og at dette ikke opdages af Kommissionens overvågnings- og kontrolsystemer, samt at Revisionsretten vurderer, at risikoen i forhold til den formelle rigtighed af de udbetalinger, der foretages på baggrund af omkostningsanmeldelser, er "høj";

176. bemærker de illustrative eksempler, som Revisionsretten nævner i forhold til følgende:

–  det sjette rammeprogram, hvor alvorlige mangler i omkostningsanmeldelserne hverken blev opdaget af det firma, der udstedte revisionsattesten, eller i forbindelse med de to efterfølgende kontroller, som et andet eksternt revisionsfirma foretog på Kommissionens vegne

–  det syvende rammeprogram, hvor en støttemodtager anvendte en metode til beregning af personaleomkostningerne, som ikke var i overensstemmelse med RP6- og RP7-reglerne, og hvor omkostningerne for et enkelt revideret projekt derfor var overanmeldt med mere end 17 %, og hvor denne metode også blev anvendt i de 13 andre projekter

–  Den Europæiske Rumorganisation – fælles forvaltning – hvor Revisionsretten bemærkede, at omkostninger, som ikke skulle finansieres af Fællesskabet, eller som der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, udgjorde næsten 10 % af omkostningerne i den reviderede stikprøve, og at der var alvorlige svagheder i indkøbsreglerne og -procedurerne;

177. noterer sig med bekymring og anser det for betænkeligt, at Revisionsretten fortsat opdager fejl i udbetalinger, hvor en autoriseret revisor har afgivet en erklæring uden forbehold, og at Revisionsretten mener, at revisionsattester kun er delvist effektive i forbindelse med opdagelse af fejl i de anmeldte omkostninger;

178. bemærker, at Revisionsretten konkluderer, at udbetalinger i denne gruppe var fri for væsentlige fejl, men også at Revisionsretten anbefaler, at opmærksomheden rettes mod typen og omfanget af de fejl, der blev konstateret i udgifterne under rammeprogrammerne for forskning; bemærker, at mens to ud af tre overvågnings- og kontrolsystemer i denne gruppe blev vurderet som effektive, blev det vurderet, at et enkelt system kun delvis effektivt sikrede den formelle rigtighed af udbetalingerne;

179. opfordrer Kommissionen til:

–   at gennemgå de nuværende ordninger for forudgående attestering med henblik på at fastslå, hvor effektive de er

–   i lyset af tidligere erfaringer at overveje, om anvendelsen af attester fra en ekstern revisor udpeget af støttemodtageren udgør en effektiv kontrol, og undersøge alternative kontrolmetoder

–   at gøre de attesterende revisorer mere bevidste om udgifternes støtteberettigelse med henblik på at øge pålideligheden af de revisionsattester, de udsteder, og i givet fald drage sådanne revisorer til ansvar

–   yderligere at forbedre kvaliteten af sin foregående kontrol af indkøbsprocedurerne og mellemliggende/endelige betalinger og sikre, at funktioner i forbindelse med efterfølgende kontrol er omfattet af arbejdsprogrammer;

C. PRIORITEREDE INITIATIVER

180. opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentets kompetente udvalg en plan med de foranstaltninger, den agter at træffe vedrørende nationale forvaltningserklæringer, fuldførelse af Kommissionens ledelsesstruktur, automatisk afbrydelse og tilbageholdelse af udbetalinger samt ophævelse af tiltaget og forbedring af korrektionsmekanismerne;

Reform af den nuværende dechargeprocedure

181. opfordrer Kommissionen til at igangsætte interinstitutionelle drøftelser på højeste plan med deltagelse i første omgang af repræsentanter for Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Parlamentet og i anden omgang af repræsentanter fra medlemsstaterne, de nationale parlamenter og de øverste revisionsorganer med henblik på at indlede en omfattende debat om den nuværende ordning for dechargeproceduren;

182. opfordrer Kommissionen til at stille forslag om at forkorte fristerne i forbindelse med dechargeproceduren, således at afstemningen på plenarmødet kan finde sted i løbet af det år, der følger efter det regnskabsår, der skal kontrolleres; opfordrer Revisionsretten og alle institutioner til at forkorte og styrke dechargeproceduren og gøre den mere gennemsigtig og forståelig for skatteyderne i EU;

Nationale forvaltningserklæringer

183. understreger, at nationale forvaltningserklæringer skal forstås som et instrument til at styrke den nationale ansvarlighed i forbindelse med anvendelsen af EU-midler, idet både de nationale parlamenter og de nationale revisionsorganer får mulighed for at deltage i sikring af lovligheden, den formelle rigtighed og forvaltningen af Unionens udgifter; mener, at nationale forvaltningserklæringer er et instrument, som vil give de nationale organer og EU's institutioner mulighed for at samarbejde, samtidig med at de fuldt ud respekterer hinandens roller og ansvarsområder;

184. minder om, at Parlamentet siden 2005 har anmodet Kommissionen om at stille forslag om indførelse af obligatoriske nationale forvaltningserklæringer;

185. understreger, at ikke kun EU's forvalter, men også den nationale forvalter, bør holdes ansvarlig for udgifterne, idet omkring 80 % af budgettet gennemføres af de nationale myndigheder;

186. har gentagne gange anmodet om, at de enkelte nationale finansministre skulle udstede og undertegne nationale forvaltningserklæringer vedrørende anvendelsen af midlerne, og har desuden foreslået, at det nationale revisionsorgan eller en anden uafhængig revisor skulle revidere finansministerens nationale forvaltningserklæring, idet revision af en erklæring udstedt af et nationalt ministerium almindeligvis ville henhøre under et uafhængigt nationalt revisionsorgans kompetence;

187. glæder sig over, at nogle medlemsstater (nemlig Danmark, Nederlandene, Det Forenede Kongerige og Sverige) fremlægger nationale forvaltningserklæringer, men bemærker, at de er forskellige i henseende til kvalitet og klarhed;

188. mener, at den omstændighed, at disse medlemsstater fremlægger nationale forvaltningserklæringer, viser de øvrige medlemsstater, at dette faktisk er muligt;

189. bemærker, at Kommissionens forslag om de finansielle regler vedrørende Unionens årlige budget ( KOM(2010)0815 , artikel 56) indeholder forslag om indførelse af forvaltningserklæringer på forvaltningsniveau; understreger, at Parlamentet betragter dette forslag som et skridt på vejen mod nationale forvaltningserklæringer, som er det endelige mål;

190. opfordrer Kommissionen til at fremsætte et formelt forslag om indførelse af obligatoriske nationale forvaltningserklæringer, der er behørigt underskrevet af den nationale finansminister i overensstemmelse med nedenstående trin:

–    en analyse af eksisterende nationale forvaltningserklæringers kvalitet, fuldstændighed, objektivitet, relevans og anvendelighed, herunder en vurdering af merværdien af og eventuelle mangler ved de angivne oplysninger

–    udarbejdelse af retningslinjer for, hvordan vigtige fælles aspekter af sådanne erklæringer defineres, så deres anvendelighed for både Kommissionen og Revisionsretten sikres

–    udarbejdelse af en køreplan med angivelse af tidspunkter for, hvornår medlemsstaterne skal have fuldført de vigtigste trin i processen med at indføre nationale forvaltningserklæringer, hvornår fuldførte, pålidelige og anvendelige nationale forvaltningserklæringer vil være en betingelse for at kunne modtage EU-midler, samt hvornår obligatoriske nationale forvaltningserklæringer indføres i finansforordningen,

og foreslår, at indholdet i de nationale forvaltningserklæringer skal være i overensstemmelse med internationale revisionsstandarder og kunne inddrages i Revisionsrettens revision;

Fuldførelse af Kommissionens ledelsesstruktur

191. understreger, at både generaldirektørens årlige aktivitetsrapport og sammenfatningen fra kommissærkollegiet er vigtige i forhold til Kommissionens redegørelse til dechargemyndigheden;

192. opfordrer Kommissionen til i lighed med opfordringen til udarbejdelse af nationale forvaltningserklæringer på politisk niveau at fuldføre sin ledelsesstruktur ved at lade den ansvarlige kommissær undertegne generaldirektørens årlige aktivitetsrapport og få sammenfatningen – som også skal omfatte en resultattavle for kvaliteten af kontrollerne for hver medlemsstat og for hvert politikområde – underskrevet af formanden for Kommissionen;

193. bemærker, at det kan det være nødvendigt, at Kommissionen for at fuldende sin ledelsesstruktur styrker procedurerne for at lade kollegiet vedtage sammenfatningen og for at tillade individuelle kommissærers indblanding og deltagelse i udarbejdelsen af generaldirektørens årlige aktivitetsrapport, som omfatter følgende tiltag for regnskabsåret 2010:

–   overdragelse til Parlamentets kompetente udvalg og offentliggørelse af referatet fra det møde, hvor kollegiet vedtager sammenfatningen

–   overdragelse til Parlamentets kompetente udvalg af erklæringen fra generaldirektøren om dennes møde med den ansvarlige kommissær, hvori der klart og fyldestgørende redegøres for indholdet af deres drøftelser om den årlige aktivitetsrapport samt eventuelle forbehold;

194. understreger, at disse foranstaltninger på ingen måde må udvande de enkelte generaldirektørers eller andre ved delegation bemyndigede anvisningsberettigedes direkte ansvar;

Systematisk aktivering af afbrydelse og tilbageholdelse af udbetalinger samt ophævelse af tiltaget

195. bemærker, at de samlede finansielle korrektioner, der blev godkendt i 2009 for strukturforanstaltninger, beløber sig til 7 719 000 000 EUR (årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2009, s. 112); noterer sig dog, at kun 5 387 000 000 EUR (7 719 000 000 - 2 332 000 000) (s. 103) blev gennemført og indført i regnskabet; mener, at afstanden mellem de beløb, der skal korrigeres, og de beløb, der faktisk bliver korrigeret, gør det nødvendigt at indføre en automatisk tilbageholdelse af udbetalinger uden en afgørelse fra Kommissionen, så snart dokumentationen indikerer en væsentlig mangel ved den måde, som forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer på;

196. opfordrer Kommissionen til at indføre en systematisk aktivering af afbrydelser og tilbageholdelser af udbetalinger, så snart dokumentationen indikerer en væsentlig mangel ved den måde, som forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer på;

197. mener, at den proces, der går forud for oprettelsen af automatisk afbrydelse og automatisk tilbageholdelse af udbetalinger, skal omfatte følgende:

–    overdragelse til Parlamentets kompetente udvalg af oplysninger, der tydeligt viser alle afbrydelser og tilbageholdelser af udbetalinger indtil videre samt årsagerne til disse beslutninger

–    en beskrivelse af klare og utvetydige kriterier, som gælder for alle generaldirektorater, der ikke åbner mulighed for fortolkning af fremtidige afbrydelser/tilbageholdelser af udbetalinger, og som ophæver afbrydelser/tilbageholdelser af udbetalinger, hvorved der skal oprettes en systematisk mekanisme uden forudgående beslutning på politisk niveau

–   inkludering i finansforordningen af princippet om automatisk afbrydelse og tilbageholdelse af udbetalinger, der er udløst af dokumentation for væsentlige mangler ved den måde, som medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer på, og udarbejdelse af omfattende retningslinjer for medlemsstaterne med henblik på at hjælpe de nationale myndigheder til at undgå misforståelser og uregelmæssigheder

–    overdragelse til Kommissionen af en kopi af inddrivelsesbreve og eventuelle breve, hvori der gives meddelelse om finansielle korrektioner, til den berørte medlemsstats nationale parlament og højeste nationale revisionsorgan samt Parlamentets kompetente udvalg;

Forbedring af korrektionsmekanismer

198. insisterer på, at Kommissionen skal forbedre de korrektionsmekanismer, der skal sikre, at de økonomiske konsekvenser af uretmæssige udbetalinger bæres af modtagerne og ikke af skatteyderne;

199. mener, at den proces, der går forud for opnåelsen af dette mål, også skal omfatte en fremlæggelse af følgende punkter for Parlamentets kompetente udvalg:

–    en klar, omfattende og fuldstændig korrekt oversigt over alle finansielle korrektioner, der er gennemført siden 2000, samt oplysninger om, hvorvidt uretmæssige udbetalinger er blevet inddrevet eller erstattet af andre projekter, i hvilket tilfælde der også skal foretages en kvalitativ vurdering af disse erstatningsprojekter

–    de foranstaltninger, der skal træffes som følge af Revisionsrettens konklusion om, at "Kommissionen ikke altid modtager pålidelige oplysninger fra medlemsstaterne" (årsberetning 2009, punkt 1.49), med en oversigt over de berørte medlemsstater og beløbene for uregelmæssighederne samt oplysninger om resultaterne af "standardproceduren" (Kommissionens svar i årsberetningen 2009, punkt 1.34), som indføres for perioden 2007-2013

–    en handlingsplan for en bedre integrering og forening af Revisionsrettens resultater om de årlige fejlprocenter på modtagerniveau og Kommissionens arbejde med opfølgning af disse resultater samt de finansielle korrektioner og inddrivelser, der foretages under de forskellige programmers livscyklus helt frem til afslutningen af dem, herunder identifikation af betalinger, som eventuelt vil blive genstand for yderligere kontrol og regnskabsafslutningsprocedurer samt bedre opfølgning af medlemsstaternes inddrivelsesindsats;

Resultatsagkyndig

200. opfordrer Kommissionen til at udnævne en "resultatsagkyndig" med ansvar for udarbejdelse af den evalueringsrapport, som kræves i henhold til artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som skal påtegnes af kommissærkollegiet for at skabe et klart "ejerskab" i forhold til rapporten;

201. mener, at evalueringsrapporten skal udarbejdes, således at forholdet mellem nøgleresultatindikatorerne, deres juridiske/politiske grundlag, udgiftsbeløbet og de opnåede resultater fremgår tydeligt og gennemskueligt, at den anvendte metode i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten bør revideres af den interne revisionstjeneste, som også bør vurdere det foretagne arbejde, og at de nøgleresultatindikatorer, som anvendes i alle Kommissionens tjenestegrene, skal være offentligt tilgængelige;

202. er af den opfattelse, at evalueringsrapporten bør forelægges på et plenarmøde i forbindelse med en debat, i hvilken forbindelse Revisionsretten også skal inviteres til at fremlægge sin udtalelse om evalueringsrapporten;

Indførelse af ny udgiftslogik

203. opfordrer Kommissionen til at indføre en ny udgiftslogik, som skal forbedre udgiftskvaliteten og sikre, at midler fra skatteyderne i EU anvendes både korrekt og fornuftigt samt i overensstemmelse med følgende principper:

–    udarbejdelse af Unionens budget på baggrund af en undersøgelse af de foreslåede politikker, leveringsomkostningerne for de berørte organer og modtagerne samt de mål, der kan nås med de midler, der er til rådighed

–    sikring af, at ordninger og programmer er realistiske og er så enkle som muligt

–    sikring af fuld og aftalt pålidelighed i forhold til udgifterne,

og opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Revisionsretten at undersøge, hvordan der kan indføres en samlet revisionserklæring for hvert af de finansielle overslag, og til, mens der afventes et retsgrundlag, der kan gøre en sådan erklæring obligatorisk, at afgive den frivilligt;

D. BEMÆRKNINGER FRA DE RÅDGIVENDE UDVALG

Udviklingsudvalget

204. er bekymret over, at Revisionsretten mente, at overvågnings- og tilsynssystemerne for bistand til tredjelande og udvikling kun var delvist effektive med hensyn til at sikre, at betalingerne var formelt rigtige, og at betalingerne var behæftet med væsentlige fejl; er bekymret over, at fejl i nogle endelige betalinger, som Revisionsretten fandt frem til, ikke blev konstateret af Kommissionen, og at Kommissionen ikke overvåger, i hvor høj grad partnerne bruger "Humanitarian Procurement Centres"; glæder sig over, at antallet af fejlbehæftede transaktioner (13 %) var mindre end halvdelen af antallet af fejl i de foregående år; understreger dog, at der bør gøres en indsats for yderligere at reducere denne procentdel;

205. bemærker, at GD ECHO "ikke altid følger op på svagheder konstateret under de regelmæssige revisioner af [partnernes] systemer"[93]; opfordrer derfor indtrængende GD ECHO til at styrke sin overvågnings- og opfølgningskapacitet;

206. opfordrer Kommissionen til på mere omfattende vis at integrere miljøaspekter i udviklingsprojekter, herunder i budgetstøtteprogrammer og evaluere integration af miljøet i udviklingssamarbejde; beklager, at disse mangler kan skyldes personalemangel og ser frem til fremskridt i forbindelse med etableringen af EU’s Udenrigstjeneste;

207. opfordrer endnu en gang til større inddragelse af partnerlandenes parlamenter og høring af lokale civilsamfund dér, når landestrategipapirer under instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI) udarbejdes og revideres;

208. opfordrer indtrængende Kommissionen til at hjælpe partnerlande med at udvikle parlamentarisk kontrol og revisionskapacitet og øge gennemsigtigheden og offentlighedens adgang til oplysninger, navnlig når bistanden tildeles i form af budgetstøtte i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 25, stk. 1, litra b) i DCI-forordningen[94], og opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport om de opnåede fremskridt;

209. opfordrer endnu en gang Kommissionen til at dokumentere, at den har brugt mindst 20 % af udviklingsbistanden på grunduddannelse, højere uddannelse og primær sundhedspleje, herunder sikker adgang til vand og sanitet; foreslår endvidere, at der bør gennemføres indgående konsekvensanalyser af disse udgifter for at maksimere effektiviteten af de gennemførte programmer;

210. opfordrer Kommissionen til generelt at lægge større vægt på kvinders sundhed i udviklingslandene, herunder specifikt på at forbedre mødres sundhed, da dette er det område, hvor 2015-målene er længst fra at blive opfyldt;

211. fremhæver, at mekanismer for udviklingsbistand også bør have til formål at fremme skabelse af velstand og støtte små og mellemstore virksomheder, idet skabelse af velstand er et afgørende instrument til at bekæmpe fattigdom; minder om, at der hvert år går omtrent 800 000 000 000 EUR tabt for udviklingslande gennem ulovlige kapitalstrømme, og at det kunne bidrage afgørende til bekæmpelsen af fattigdom og opnåelsen af 2015-målene, hvis dette tab blev forhindret;

212. anerkender, at De Forenede Nationers organisationer ofte besidder specifik erfaring og ekspertise, der ikke let kan findes andetsteds; udtrykker dog bekymring over, at Kommissionen ikke på forhånd overbevisende angiver, om valget af en FN-organisation i realiteten er mere effektiv og virkningsfuld end andre måder at yde hjælp på[95]; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en mere gennemsigtig og objektiv proces i forbindelse med udvælgelsen af bistandskanaler;

213. opfordrer Kommissionen til at sikre bedre synlighed af aktiviteter i tredjelande, som finansieres af Unionen;

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

214. bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne for 2009 under den finansielle ramme 2000-2006 for Den Europæiske Socialfond (ESF) var 97,1 % (1 540 000 000 EUR); bemærker, at de mellemliggende betalinger og forudbetalingerne i forbindelse med den finansielle ramme for 2007-2013 beløber sig til 11 300 000 000 EUR; anerkender Kommissionens bestræbelser på at sikre en forbedring af den økonomiske forvaltning; beklager dybt, at medlemsstaterne på trods af den finansielle krise ikke udnytter ESF-midlerne;

215. bemærker, at fejlfrekvensen har fulgt en nedadgående kurve de sidste tre år fra 54 % i 2007 til 36 % i 2009, og anerkender Kommissionens bestræbelser på at nedbringe fejlfrekvensen; kræver yderligere bestræbelser på navnlig at reducere godtgørelsen af udgifter, der ikke er støtteberettigede;

216. anmoder Kommissionen om at bidrage til forbedring af den finansielle forvaltning ved at følge den handlingsplan, der fremskynder beslutningsprocedurerne omkring de finansielle korrektioner;

217. glæder sig over, at gennemførelsen af ESF-programmer i 2009 fokuserede på den europæiske beskæftigelsesstrategi, navnlig foranstaltninger til fremme af beskæftigelsesevnen på arbejdsmarkedet (30,6 %[96]) og aktiviteter til udvikling af almen uddannelse og erhvervsuddannelse (22,8 %2), social integration (20,8 %2) og ligestilling (6,5 %2);

218. glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at holde alle medlemsstater fuldt ansvarlige ved at sikre årlige kontrolrapporter fra revisionsorganerne og sammenfattende årsrapporter;

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

219. understreger betydningen af budgetpost 17 02 02 (aktiviteter til fordel for forbrugerne) og 17 01 04 03 (udgifter til den administrative forvaltning) for en effektiv gennemførelse af hvert enkelte årlige arbejdsprogram under forbrugerprogrammet 2007-2013 og opfordrer Kommissionen til at øge åbenheden omkring de disponible tilskud (navnlig hvad angår de fælles aktioner inden for rammerne af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (forordning (EF) nr. 2006/2004[97]), hvor der ikke blev modtaget nogen ansøgninger); glæder sig over den udbytterige anvendelse af de yderligere midler (2 000 000 EUR), som i 2009 var afsat til pilotprojektet vedrørende overvågningsforanstaltninger inden for forbrugerpolitik;

220. glæder sig over de efterfølgende udgaver af scoreboard for forbrugermarkederne (CMS), som er et vigtigt værktøj til forbedret overvågning og innovativ vurdering af markeder; mener, at det empiriske grundlag, som er blevet skabt, bør være grundlaget for nye politiske indsigter på EU-plan og på nationalt plan, og anmoder Kommissionen om at bruge resultaterne af CMS i sin politikudformning på alle relevante områder;

221. bemærker med stor interesse omdannelsen af Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet til Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (PHEA) og dets første driftsår med et udvidet mandat; lykønsker PHEA med, at det har nået de fastsatte mål for forvaltning af tilskud og kontrakter under forbrugerprogrammet (afgørelse nr. 1926/2006/EF[98]); mener ikke desto mindre, at det er problematisk, at 3 % af betalingerne blev gennemført efter betalingsfristen;

222. glæder sig over de fremskridt, der er gjort for at nå en gennemførelsesgrad på 92 % for betalingsbevillinger til gennemførelse og udvikling af det indre marked (budgetpost 12 02 01); bemærker, at gennemførelsesgraden for Solvit-programmet (budgetpost 12 02 02) forventes at være tæt på 92 %, når betalingerne i 2008, 2009 og 2010 betragtes samlet; gentager behovet for stadig at have en separat budgetpost for Solvit;

223. understreger betydningen af små og mellemstore virksomheder (SMV) og opfordrer indtrængende Kommissionen til at analysere effektiviteten af de nuværende finansieringsprogrammer for SMV og gøre det lettere for dem at deltage i EU-forskningsprogrammer ved at opføre innovative finansieringsinstrumenter i EU's budget;

224. bemærker Revisionsrettens bemærkninger om varer, der ulovligt er indført på EU's område (i punkt 2.22 i dens årsberetning), og Kommissionens svar med præciseringen, som fremgår af den moderniserede toldkodeks; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at rapportere tilbage på den opfølgning, der er sket på Domstolens relevante domme;

225. tilskynder medlemsstaterne til at anvende hensigtsmæssige metoder til risikoanalyse for at koncentrere toldmyndighedernes kontrolindsats om højrisiko-handelsfolk eller -forsendelser; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at supplere deres risikobaserede kontroller med et antal stikprøvekontroller; anmoder Kommissionen om i udarbejdelsen af gennemførelsesbestemmelserne for den moderniserede toldkodeks at være særlig opmærksom på fysisk kontrol af varer, som foretages af både afgiftsmæssige og sikkerhedsmæssige grunde; opfordrer til forbedring af den forudgående og efterfølgende revisionskontrol vedrørende forenklede procedurer og centraliseret toldbehandling;

Transport- og Turismeudvalget

226. konstaterer, at der i 2009-budgettet som endeligt vedtaget og senere ændret i regnskabsårets løb var afsat i alt 2 427 000 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 2 103 000 000 EUR i betalingsbevillinger specielt til politikken på de områder, der hører ind under Transport- og Turismeudvalget; konstaterer endvidere, at disse beløb var fordelt som følger:

–   934 582 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 830 594 000 EUR i betalingsbevillinger til de transeuropæiske transportnet (TEN-T)

–   17 600 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 14 500 000 EUR i betalingsbevillinger til transportsikkerhed

–   64 971 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 29 054 000 EUR i betalingsbevillinger til Marco Polo-programmet

–   146 902 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 109 257 000 EUR i betalingsbevillinger til transportagenturer og Den Europæiske GNSS-Tilsynsmyndighed

–   427 424 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 388 859 000 EUR i betalingsbevillinger til transport under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, herunder et prioriteret område omfattende bæredygtig mobilitet i byerne

–   2 750 000 EUR i forpligtelsesbevillinger til færdselssikkerhed

–   3 800 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 3 600 000 EUR i betalingsbevillinger til turisme;

227. beklager, at Revisionsretten ved behandlingen af budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2009 igen har valgt at koncentrere sig om forsknings- og energipolitikken frem for transportpolitikken;

228. bifalder den fortsat høje udnyttelsesgrad for både forpligtelses- og betalingsbevillinger til projekter i forbindelse med det transeuropæiske transportnet (TEN-T), som begge ligger på næsten 100 %; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der afsættes tilstrækkelige midler på de nationale budgetter til at matche Unionens forpligtelser; gør opmærksom på, at Parlamentet er gået ind for et højere EU-finansieringsniveau; glæder sig over midtvejsevalueringen af projekterne inden for rammerne af det flerårige TEN-T-program 2007-2013, som offentliggjordes den 27. oktober 2010, og som tilsigter en optimering af budgetmidlerne til TEN-T-programmet og lægger vægt på en pålidelig finansiel programmering for projekterne;

229. finder det foruroligende, at udnyttelsesgraden for de betalingsbevillinger, der er afsat til transportsikkerhed og optimering af transportsystemerne samt passagerrettigheder, igen har været lav (73 %); beklager, at det kun var muligt at nå en hundrede procents udnyttelsesgrad for de betalingsbevillinger, der er afsat til Marco Polo II-programmet, fordi mere end halvdelen af de oprindeligt afsatte midler blev omfordelt i løbet af 2009;

230. glæder sig over den væsentlige stigning i udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne til Galileo-programmet i forhold til 2008, og understreger programmets betydning for sektorerne logistik og bæredygtig transport;

231. tager til efterretning, at den stikprøvebaserede test af transaktioner viser, at fejlprocenten sandsynligvis ligger mellem 2 % og 5 %; opfordrer Kommissionen til at forstærke indsatsen for at bringe denne procentsats yderligere ned;

232. fastslår med tilfredshed, at Revisionsretten har konstateret, at årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Det Transeuropæiske Transportnet i alt væsentligt er lovligt og formelt rigtigt; glæder sig over, at det er lykkedes agenturet at besætte de stillinger, som endnu var ledige ved udgangen af 2008;

233. understreger, at der er et presserende behov for at sikre gennemsigtighed i regional- og transportpolitikken ved at sørge for, at skatteyderne og budgetmyndighederne bliver tilstrækkelig informeret, samt et behov for øget koordinering, navnlig i forbindelse med finansieringen af TEN-T, eftersom der for øjeblikket kun gennemføres en begrænset kontrol med henblik på at fastslå projekternes europæiske merværdi, hvorfor midlerne ikke anvendes optimalt til bl.a. at rette op på flaskehalse, grænseproblemer eller vanskeligheder, der opstår som følge af manglende forbindelsesled;

234. kræver, at proceduren for udvælgelse og godkendelse af transportprojekter skal udformes på en mere pålidelig måde inden for rammerne af samhørighedspolitikken;

235. glæder sig over Revisionsrettens særberetning nr. 8/2010 om investeringer i EU-jernbaneinfrastrukturer og frem for alt over konstateringen om, at de nuværende TEN-T-koordinatorer har spillet en værdifuld rolle ved bl.a. at have forbedret kontakten mellem de deltagende aktører; støtter henstillingen om, at Kommissionen bør overveje at indsætte yderligere koordinatorer i forbindelse med de øvrige prioriterede projekter;

236. noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at prioriterede projekter ikke blev udvalgt på grundlag af faktiske og forventede trafikstrømme, og at cost/benefit-analyser kan anvendes i større udstrækning; påpeger imidlertid samtidig, at prioriterede projekter også opfylder Unionens målsætninger for økonomisk, social og territorial samhørighed samt ønsket om at bekæmpe klimaændringer ved at yde støtte til mere miljøvenlige transportmidler;

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

237. glæder sig over, at der er blevet gjort betydelige fremskridt med hensyn til gennemførelsesgraden for forpligtelser i budgettet vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (97,7 % sammenlignet med 87,5 % i 2008) og med hensyn til gennemførelsesgraden for betalinger (89,6 % sammenlignet med 80,9 % i 2008);

238. beklager dybt, at antallet af annulleringer var så højt (8,5 %), hovedsagelig på grund af annulleringer af betalinger på budgettet for agenturerne og storstilede it-systemer (SIS II og VIS);

239. glæder sig over den høje gennemførelsesgrad for de fire fonde under "Solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme"; bemærker, at den høje gennemførelsesgrad også afspejler nytten af disse fonde, og opfordrer til, at denne omstændighed tages i betragtning i den fremtidige budgetplanlægning og i drøftelserne om den næste flerårige finansielle ramme i lyset af de midtvejsevalueringsrapporter, som Kommissionen har udarbejdet;

240. beklager, at gennemførelsesgraden for betalinger var lavere i forbindelse med programmerne "Grundlæggende rettigheder og retfærdighed" og "Sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder"; tager de begrundelser til efterretning, som Kommissionen har givet, nemlig at resultaterne af indkaldelser af forslag ikke var tilfredsstillende, og at den økonomiske krise gjorde det sværere for ansøgerne at skaffe medfinansiering;

241. beklager dybt, at Revisionsretten har konstateret, at visse agenturer hverken har fremlagt erklæringer om deres konsoliderede regnskaber eller indsendt modificerede erklæringer, og at disse påkrævede oplysninger har været manglende gennem flere år;

242. opfordrer Kommissionen til at offentliggøre midtvejsevalueringsrapporter om de forskellige fonde og programmer så hurtigt som muligt;

Kultur- og Uddannelsesudvalget

243. opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på konstant at reducere fejlprocenten ved afslutninger og nøje evaluere den tidligere generation af programmer; bemærker, at fejlprocenten i forvaltningen af den nye generation af programmer udviser en nedadgående tendens sammenlignet med den tidligere generation, hvilket afspejler nytten af de tekniske ændringer, der er indført i bestemmelserne for de nuværende programmer;

244. bemærker, at hovedparten af alle transaktioner inden for politikområdet "Uddannelse og Kultur" er gennemført via nationale kontorer; glæder sig i denne forbindelse over den indsats, som Kommissionen har gjort for at bistå nationale kontorer med at forbedre deres regnskabssystemer, og anmoder Kommissionen om at træffe de nødvendige foranstaltninger, i tilfælde af at EU's revisionskrav ikke overholdes;

245. udtrykker sin tilfredshed med den udvidede anvendelse af it-værktøjer, idet dette begrænser bureaukratiet og betydeligt kan bidrage til at lette procedurerne for ansøgere og reducere den nødvendige tid til behandling af ansøgningerne;

246. opfordrer indtrængende Kommissionen, Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og de nationale kontorer til at fortsætte deres arbejde med fleksible procedurer og yderligere at reducere forsinkelserne i betalinger, idet modtagerne har ret til at forvente, at de tidsplaner, som er anført i programvejledninger eller andre officielle meddelelser, overholdes;

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

247. udtrykker tilfredshed med den samlede udnyttelsesgrad for de budgetposter, der vedrører miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed;

248. fremhæver den samlede udnyttelsesprocent for miljøområdet på 97,12 %, som udgør et bedre resultat sammenlignet med 95,15 % i det foregående år i forpligtelsesbevillinger; bemærker endvidere, at gennemførelsen af betalinger var på et højt niveau, nemlig 99,92 %;

249. glæder sig over det generelle niveau for udnyttelse af forpligtelses- og betalingsbevillinger til folkesundhed, som for forpligtelsesbevillingernes vedkommende er tæt på 100 % for alle budgetposter;

250. bemærker, at den høje udnyttelsesgrad inden for folkesundhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed stadig er stabil på 98 % for forpligtelser sammenlignet med det foregående år; er opmærksom på den lidt lavere gennemførelse af betalinger (82 %); opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres indsats for at forelægge mere præcise overslag til Kommissionen med hensyn til udryddelsesforanstaltninger;

251. glæder sig over, at gennemførelsen af driftsbudgettet for Life+ er kommet op på 99,35 %, navnlig som følge af at budgetmyndigheden har forhøjet forpligtelsesbevillingerne med 29 000 000 EUR i forhold til Kommissionens oprindelige forslag; bemærker, at der i forbindelse med det tredje udbud til Life+-programmet blev udvalgt 210 projekter inden for områderne natur og biodiversitet (84), miljøpolitik og governance (115) samt information og kommunikation (11);

252. understreger, at bevillingerne til bidraget til internationale miljøaktiviteter har til formål at dække obligatoriske og frivillige bidrag til en række internationale konventioner, protokoller og aftaler samt at nå op på en udnyttelsesgrad på 84,46 % sammenlignet med 76,12 % i 2008; er klar over, at denne udnyttelsesgrad også er genstand for valutakursudsving, idet de fleste bidrag betales i USD;

253. bemærker, at bevillingerne til civilbeskyttelsesinstrumentet, der omfatter områderne katastrofeberedskab, beredskabsaktioner og foranstaltninger til at reducere følgerne af en nødsituation, havde en udnyttelsesgrad på 72,56 % svarende til 15 411 000 EUR; bemærker derfor, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger er på 44,52 %, idet udbuddene først blev offentliggjort i første halvdel af 2009, og dermed er projekterne endnu ikke afsluttede;

254. bemærker med hensyn til nødfonde og midler til forekomst af katastrofer, at medlemsstaternes endelige omkostningsanmeldelser for betalinger ofte er meget lavere end det oprindelige overslag; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres indsats for at forelægge mere præcise overslag til Kommissionen og opfordrer indtrængende Kommissionen til at yde mere bistand til medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen af overslag;

255. bemærker, at der i forbindelse med 2009-budgettet blev gennemført tre pilotprojekter og to forberedende foranstaltninger inden for miljø og fire inden for folkesundhed; bemærker den ringe kvalitet af de forslag, som blev indsendt til pilotprojektet vedrørende handel med SO2-emissioner i Østersøen, hvilket bevirkede, at der ikke blev undertegnet nogen kontrakter; er klar over, at den forberedende foranstaltning vedrørende kontrolposter i forbindelse med dyretransport blev annulleret som følge af den ringe kvalitet af forslagene, som ikke opfyldte indkaldelsens minimumskrav;

256. understreger betydningen af at gøre indkaldelserne af bud mere specifikke og yde mere bistand til ansøgere, navnlig i forbindelse med programmer for folkesundhed, for at undgå at der indsendes projektansøgninger, der helt klart ikke er støtteberettigede, eller som er af ringe kvalitet; er ikke desto mindre klar over, at der altid vil være vanskeligheder med at gennemføre nogle projekter;

257. påpeger, at overholdelsen af finansforordningens administrative og finansielle bestemmelser ikke bør føre til unødvendige forsinkelser i forbindelse med ydelse af tilskud eller udvælgelse af projekter, der skal finansieres; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at forbedre de administrative procedurer, der indvirker på gennemførelsen af forpligtelses- og betalingsbevillingerne;

258. bemærker, at Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere, der er en administrativ enhed under Kommissionen, ved udgangen af 2009 forvaltede en portefølje på 361 projekter med omkostningsdeling under programmet for folkesundhed, hvoraf de 287 var indgåede kontrakter, der tilsammen udgjorde et EU-bidrag på 156 000 000 EUR; understreger, at det administrative budget, der er nødvendigt for at gennemføre EU-programmerne, beløb sig til 6 400 000 EUR for Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (PHEA); bemærker de nye strukturerede rapporteringsmetoder, der giver mulighed for bedre overvågning af budgettets gennemførelse for at undgå fremførsler og nøje anvende princippet om etårige budgetter;

259. bemærker, at kommunikationen mellem agenturerne og institutionerne, såvel som mellem agenturerne og offentligheden i EU, lader en del tilbage at ønske; henstiller til alle aktører i agenturerne og institutionerne at forbedre den indbyrdes kommunikation og udbygge offentlighedsarbejdet;

260. henstiller til, at Kommissionen (GD SANCO og GD ENVI) i forbindelse med dechargeproceduren årligt aflægger beretning til Parlamentets relevante udvalg om de gennemførte projekters og programmers effektivitet og succes;

Udenrigsudvalget

261. tager til efterretning, at Revisionsretten i sin årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2009 bemærker, "at betalingerne for gruppen bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2009, var behæftet med væsentlige fejl"[99]; er bekymret over, at fejlene vedrører støtteberettigelse samt uregelmæssigheder i udbudsprocedurer, hvilket er de områder, der er mest sårbare over for dårlig forvaltning og svig[100];

262. glæder sig, hvad angår transaktionernes rigtighed i forbindelse med udgifterne til eksterne forbindelser, over forhøjelsen af antallet af transaktioner, som Revisionsretten har fundet formelt rigtige i forhold til tallene i 2008 og 2007;

263. glæder sig ligeledes over indførelsen i 2009 af nye procedurer og tjeklister, der har styrket den forudgående kontrol i Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser (GD RELEX);

264. insisterer i forbindelse med gennemførelsen af FUSP og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP) på, at Parlamentet tidligt skal orienteres om fastsættelsen af målsætninger og valg af opgaver for bedre at kunne udarbejde sine henstillinger til Rådet og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik;

265. glæder sig over, at Kommissionen har anvendt 396 000 000 EUR mellem 2007 og 2010 til at støtte kandidatlandene i deres bestræbelser på at forbedre deres retssystemer og til bekæmpelse af korruption samt over de fremskridt, der er gjort i denne henseende; advarer ikke desto mindre mod for megen optimisme og opfordrer Kommissionen til at fremlægge dokumentation for, at disse midler er anvendt effektivt, og oplyse, om bedre kontrolstrukturer faktisk har ført til en skærpelse af sanktionerne mod korrupte aktører, herunder i højtprofilerede sager, og om lovene gennemføres fuldt ud og reformerne følges op;

266. noterer sig den stigende anvendelse af fælles forvaltning i forbindelse med fødevarefaciliteten og opfordrer Generaldirektoratet for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse (GD ECHO) til i sin årlige aktivitetsrapport for 2010 at aflægge rapport om sine erfaringer med gennemførelsen af fødevarefaciliteten;

Regionaludviklingsudvalget

267. bemærker, at samhørighedsfondene er underlagt særligt komplekse regler og er implementeret forskelligt fra andre EU-udgiftsområder, hvilket gør dem mere sårbare over for fejl; henleder opmærksomheden på, at fejlprocenten i forbindelse med samhørighedsudgifter stadig er den højeste blandt alle EU-betalinger med mere end 5 % i 2009; fremhæver ikke desto mindre det store fald i fejlprocenten i forhold til 2008 og opfordrer derfor til yderligere forenkling og mere teknisk støtte for at gøre medlemsstaterne og regionerne i stand til at sikre mere effektiv gennemførelse; påpeger, at Kommissionen eller medlemsstaterne skal give de regionale myndigheder de tekniske kundskaber og færdigheder, som vil sætte dem i stand til at forbedre effektiviteten af de ressourcer, der stilles til rådighed for dem;

268. bemærker, at overtrædelse af reglerne om offentlige indkøb stadig en af de hyppigste årsager til uregelmæssigheder, hvilket til dels skyldes deres kompleksitet; anbefaler en forenkling og reduktion af reglerne om offentlige indkøb med henblik på at reducere den samlede forekomst af fejl;

269. er bekymret over, at GD REGIO i sin revisionserklæring i den årlige aktivitetsrapport for 2009 anfører, at hvad angår 38 ud af de 79 berørte programmer har GD REGIO ikke rimelig sikkerhed for lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner i forhold til godtgørelser i 2009 af anmeldte udgifter; anmoder om yderligere detaljer om manglende oplysninger med hensyn til godtgørelser i 2009; bemærker, at medlemsstaterne har pligt til at give tilstrækkelige oplysninger i deres årlige aktivitetsrapporter, og opfordrer Kommissionen til at foreslå et bødesystem, i tilfælde af at indsendte oplysninger ikke gør det muligt for Kommissionen at etablere lovlighed og formel rigtighed;

270. bifalder Revisionsrettens udtalelse nr. 1/2010 "Forbedring af den finansielle forvaltning af Den Europæiske Unions budget: Risici og udfordringer", og henleder opmærksomheden på den delvise effektivitet af overvågnings- og kontrolsystemer i en række højrisikoområder med hensyn til den europæiske økonomiske genopretningsplan (EERP), navnlig samhørighed og udvikling af landdistrikter;

271. understreger behovet for i forbindelse med revisionen af finansforordningen at præcisere reglerne og forvaltningsordningerne under delt forvaltning, og understreger, at denne præcisering, hvad angår samhørighedspolitikken, skal foretages i videst muligt omfang for at undgå uoverensstemmelser med finansforordningen; bemærker, at forvaltningsproblemer mellem finansforordningen og samhørighedsbestemmelserne kan undgås gennem bedre tilpasning af støtteberettigelsesreglerne på tværs af forskellige politikker; mener imidlertid, at forenkling, navnlig i forbindelse med revisionen af finansforordningen, skal sikre stabile regler og forvaltningsordninger på lang sigt;

272. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje det hensigtsmæssige i at udvikle "tillidskontrakt"-princippet med henblik på at kunne nedtrappe kontrollen af systemer, der har bevist deres værd i kampen mod fejl og svig;

273. bemærker, at kontrol- og revisionssystemer for Interreg-programmerne til dels mangler en ensartet tilgang, der er anerkendt af revisionsorganerne i alle deltagende medlemsstater; opfordrer til gensidig anerkendelse af et fælles sæt af regler og standarder mellem de af medlemsstaternes myndigheder, der deltager i revision og kontrol i forbindelse med grænseoverskridende programmer;

°

° °

274. henviser vedrørende de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af særlig karakter, til sin beslutning af ... maj 2011 om konklusioner vedrørende Revisionsrettens særberetninger[101].

17.3.2011

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

( SEK(2010)0963 – C7-0211/2010 – 2010/2142(DEC) )

Ordfører for udtalelse: Véronique De Keyser

 

 

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   tager til efterretning, at Revisionsretten i sin beretning om gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget for regnskabsåret 2009 bemærker, at "at betalingerne for gruppen bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2009, var behæftet med væsentlige fejl"[102]; er bekymret over, at fejlene vedrører støtteberettigelse samt uregelmæssigheder i forbindelse med indkøbsprocedurerne, hvilket er de områder, der er mest sårbare over for dårlig forvaltning og svig[103];

2.   glæder sig, hvad angår transaktionernes rigtighed i forbindelse med udgifterne under eksterne forbindelser, over forhøjelsen af antallet af transaktioner, som Revisionsretten har fundet formelt rigtige i forhold til tallene i 2008 og 2007;

3.   glæder sig ligeledes over indførelsen i 2009 af nye procedurer og tjeklister, der har styrket den forudgående kontrol i Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser (GD RELEX);

4.   noterer sig, at der inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) i forbindelse med EU's aktioner i vanskelige situationer (svagt funderede stater, post-konflikt-situationer, svage regeringer og overgang til demokrati) altid vil være risici, og at en fejlmargen i helt særlige situationer kan tolereres, når den er begrundet i en politisk vilje til at fremme stabilitet, demokrati og retsstatsprincippet;

5.   insisterer i forbindelse med gennemførelsen af FUSP og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP) på, at Parlamentet tidligt skal orienteres vedrørende fastsættelsen af målsætninger og valg af opgaver for bedre at kunne udarbejde sine henstillinger til Rådet og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik;

6.   glæder sig over, at Kommissionen har anvendt 396 000 000 EUR mellem 2007 og 2010 til at støtte kandidatlandene i deres bestræbelser på at forbedre deres retlige systemer og bekæmpe korruption samt over de fremskridt, der er gjort i denne henseende; advarer ikke desto mindre mod for megen optimisme og opfordrer Kommissionen til at fremlægge dokumentation for, at disse penge er anvendt effektivt, og oplyse, om bedre kontrolstrukturer faktisk har ført til en skærpelse af sanktionerne mod korrupte aktører, herunder i højtprofilerede sager, og om lovene gennemføres fuldt ud og reformerne følges op;

7.   noterer sig den stigende anvendelse af fælles forvaltning i forbindelse med fødevarefaciliteten og opfordrer Generaldirektoratet for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse (GD ECHO) til i sin årlige aktivitetsrapport for 2010 at aflægge rapport om sine erfaringer med gennemførelsen af fødevarefaciliteten.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

16.3.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

53

1

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gabriele Albertini, Pino Arlacchi, Bastiaan Belder, Frieda Brepoels, Elmar Brok, Marietta Giannakou, Andrzej Grzyb, Richard Howitt, Ioannis Kasoulides, Tunne Kelam, Nicole Kiil-Nielsen, Maria Eleni Koppa, Andrey Kovatchev, Paweł Robert Kowal, Eduard Kukan, Alexander Graf Lambsdorff, Vytautas Landsbergis, Ryszard Antoni Legutko, Krzysztof Lisek, Sabine Lösing, Ulrike Lunacek, Barry Madlener, Willy Meyer, Francisco José Millán Mon, María Muñiz De Urquiza, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Norica Nicolai, Ria Oomen-Ruijten, Justas Vincas Paleckis, Pier Antonio Panzeri, Ioan Mircea Paşcu, Bernd Posselt, Cristian Dan Preda, Fiorello Provera, Libor Rouček, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Nikolaos Salavrakos, Jacek Saryusz-Wolski, Werner Schulz, Ernst Strasser, Hannes Swoboda, Charles Tannock, Inese Vaidere, Kristian Vigenin, Graham Watson

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

John Attard-Montalto, Malika Benarab-Attou, Véronique De Keyser, Liisa Jaakonsaari, Evgeni Kirilov, Jacek Protasiewicz, Potito Salatto, Alf Svensson, Luis Yáñez-Barnuevo García, Janusz Władysław Zemke

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Marije Cornelissen, Marie-Christine Vergiat

 

 

8.2.2011

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen

( SEK(2010)0963 - C7-0211/2010 - 2010/2142(DEC) )

Ordfører for udtalelse: Thijs Berman

 

 

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   er bekymret over, at Revisionsretten mente, at overvågnings- og kontrolsystemerne for bistand til tredjelande og udvikling kun var delvist effektive med hensyn til at sikre, at betalingerne var formelt rigtige, og at betalingerne var behæftet med væsentlige fejlforekomster; er bekymret over, at fejl i nogle endelige betalinger, som Revisionsretten fandt frem til, ikke blev konstateret af Kommissionen, og at Kommissionen ikke overvåger, i hvor høj grad partnerne bruger "Humanitarian Procurement Centres"; glæder sig over, at antallet af transaktioner, der var behæftet med fejl (13 %), var mindre end halvdelen af antallet af fejl i de foregående år; understreger dog, at der bør gøres en indsats for yderligere at reducere denne procentdel;

2.   bemærker, at GD ECHO "ikke altid følger op på svagheder konstateret under de regelmæssige revisioner af deres systemer ..."[104]; opfordrer derfor indtrængende GD ECHO til at styrke sin overvågnings- og opfølgningskapacitet;

3.   opfordrer Kommissionen til på mere omfattende vis at integrere miljøaspekter i udviklingsprojekter, herunder i budgetstøtteprogrammer og evaluere integrering af miljøspørgsmål i udviklingssamarbejde; beklager, at disse mangler kan skyldes personalemangel og ser frem til fremskridt i forbindelse med etableringen af EU’s Udenrigstjeneste;

4.   opfordrer endnu en gang til større inddragelse af partnerlandenes parlamenter og høring af civilsamfundene dér, når landestrategipapirer under instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI) udarbejdes og revideres;

5.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at hjælpe partnerlande med at udvikle parlamentarisk kontrol og revisionskapacitet og øge gennemsigtigheden og offentlighedens adgang til oplysninger, navnlig når bistanden tildeles i form af budgetstøtte i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 25, stk. 1, litra b) i DCI-forordningen[105], og opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport om de opnåede fremskridt;

6.   opfordrer endnu en gang Kommissionen til at dokumentere, at den har brugt mindst 20 % af udviklingsbistanden på grunduddannelse, sekundær uddannelse og primær sundhedspleje, herunder sikker adgang til vand og sanitet; foreslår endvidere, at der bør gennemføres indgående konsekvensanalyser af disse udgifter for at maksimere effektiviteten af de gennemførte programmer;

7.   opfordrer Kommissionen til generelt at lægge større vægt på kvinders sundhed i udviklingslandene, herunder specifikt på at forbedre mødres sundhed, da dette er det område, hvor årtusindudviklingsmålene er længst fra at blive opfyldt;

8.   fremhæver, at mekanismer for udviklingsbistand også bør have til formål at fremme skabelse af velstand og støtte små og mellemstore virksomheder, idet skabelse af velstand er et afgørende instrument til at bekæmpe fattigdom; minder om, at der hvert år går ca. 800 mia. EUR tabt for udviklingslande gennem ulovlige kapitalstrømme, og at det kunne bidrage afgørende til bekæmpelsen af fattigdom og opnåelsen af årtusindudviklingsmålene, hvis dette tab blev forhindret;

9.   anerkender, at De Forenede Nationers organisationer ofte besidder specifik erfaring og ekspertise, der ikke let kan findes andetsteds; udtrykker dog bekymring over, at Kommissionen ikke på forhånd overbevisende angiver, om valget af en FN-organisation i realiteten er mere effektiv og virkningsfuld end andre måder at yde hjælp på; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en mere gennemsigtig og objektiv proces i forbindelse med udvælgelsen af bistandskanaler;

10. opfordrer Kommissionen til at sikre bedre synlighed af aktiviteter i tredjelande, som finansieres af Unionen.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

7.2.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Thijs Berman, Nirj Deva, Leonidas Donskis, Charles Goerens, Catherine Grèze, Filip Kaczmarek, Miguel Angel Martínez Martínez, Gay Mitchell, Norbert Neuser, Bill Newton Dunn, Maurice Ponga, Birgit Schnieber-Jastram, Michèle Striffler, Eleni Theocharous, Ivo Vajgl, Iva Zanicchi

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Kriton Arsenis, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Santiago Fisas Ayxela, Emma McClarkin, Csaba Őry, Åsa Westlund

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Andres Perello Rodriguez, Teresa Riera Madurell

 

 

2.2.2011

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

( SEK(2010)0963 – C7-0211/2010 – 2010/2142(DEC) )

Ordfører: Csaba Őry

 

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne for 2009 under den finansielle ramme 2000-2006 for Den Europæiske Socialfond (ESF) var 97,1 % (1 540 000 000 EUR); bemærker, at de mellemliggende betalinger og forfinansieringer i forbindelse med den finansielle ramme for 2007-2013 beløber sig til 11 300 000 000 EUR; anerkender Kommissionens bestræbelser på at sikre en forbedring af den økonomiske forvaltning; beklager dybt, at medlemsstaterne på trods af den finansielle krise ikke anvender ESF-midlerne;

2.  bemærker, at fejlfrekvensen har fulgt en nedadgående kurve de sidste tre år fra 54 % i 2007 til 36 % i 2009, og anerkender Kommissionens bestræbelser på at nedbringe fejlfrekvensen; kræver yderligere bestræbelser på navnlig at reducere godtgørelsen af udgifter, der ikke er støtteberettigede;

3.  anmoder Kommissionen om at bidrage til forbedringen af den finansielle forvaltning ved at følge den handlingsplan, der fremskynder beslutningsprocedurerne omkring de finansielle korrektioner;

4.  glæder sig over, at gennemførelsen af ESF-programmer i 2009 fokuserede på den europæiske beskæftigelsesstrategi, herunder navnlig foranstaltningen til fremme af beskæftigelsesevnen på arbejdsmarkedet (30,6 %[106]) og aktiviteter til udvikling af den almene og faglige uddannelse (22,8 %1), social integration (20,8 %1) og ligestilling (6,5 %1);

5.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at holde alle medlemsstater fuldt ansvarlige ved at sikre årlige kontrolrapporter fra revisionsorganerne og sammenfattende årsrapporter;

6.  opfordrer Retten til også at kontrollere de øvrige budgetposter vedrørende social- og beskæftigelsesområdet og klarlægge, hvorfor de disponible budgetmidler ikke udnyttes i fuldt omfang.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

1.2.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

45

0

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Regina Bastos, Edit Bauer, Philippe Boulland, Milan Cabrnoch, David Casa, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Sergio Gaetano Cofferati, Marije Cornelissen, Tadeusz Cymański, Frédéric Daerden, Karima Delli, Sari Essayah, Richard Falbr, Ilda Figueiredo, Thomas Händel, Marian Harkin, Roger Helmer, Nadja Hirsch, Stephen Hughes, Liisa Jaakonsaari, Danuta Jazłowiecka, Martin Kastler, Ádám Kósa, Jean Lambert, Veronica Lope Fontagné, Olle Ludvigsson, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Csaba Őry, Siiri Oviir, Rovana Plumb, Konstantinos Poupakis, Sylvana Rapti, Licia Ronzulli, Elisabeth Schroedter, Jutta Steinruck, Traian Ungureanu

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Georges Bach, Raffaele Baldassarre, Kinga Göncz, Ria Oomen-Ruijten, Evelyn Regner, Csaba Sógor, Dirk Sterckx, Gabriele Zimmer

 

 

16.3.2011

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen

( SEK(2010)0963 – C7-0211/2010 – 2010/2142(DEC) )

Ordfører for udtalelse: Jutta Haug

 

 

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  anser den samlede udnyttelsesgrad for de budgetposter, der vedrører miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed for tilfredsstillende;

2.  fremhæver den samlede udnyttelsesprocent for miljøområdet på 97,12 %, hvilket er et bedre resultat sammenlignet med 95,15 % i 2008 i forpligtelsesbevillinger; bemærker endvidere, at gennemførelsen af betalinger var på et højt niveau, nemlig 99,92 %;

3.  glæder sig over det generelt set yderst tilfredsstillende niveau for udnyttelse af forpligtelses- og betalingsbevillinger inden for folkesundhed, som for forpligtelsesbevillingernes vedkommende er tæt på 100 % for alle budgetposter;

4.  bemærker, at den høje udnyttelsesgrad inden for fødevaresikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed stadig ligger stabilt på 98 % for forpligtelser sammenlignet med 2008; er opmærksom på den lidt lavere gennemførelse af betalinger (82 %); opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres indsats for at forelægge mere præcise overslag til Kommissionen med hensyn til udryddelsesforanstaltninger;

5.  glæder sig over, at gennemførelsen af driftsbudgettet for LIFE+ er kommet op på 99,35 %, navnlig som følge af at budgetmyndigheden har forhøjet forpligtelsesbevillingerne med 29 000 000 EUR i forhold til Kommissionens oprindelige forslag; bemærker, at der i forbindelse med det tredje udbud til LIFE+programmet blev udvalgt 210 projekter inden for områderne natur og biodiversitet (84), miljøpolitik og -governance (115) samt information og kommunikation (11);

6.  understreger, at bevillingerne til bidraget til internationale miljøaktiviteter, som skal dække obligatoriske og frivillige bidrag til en række internationale konventioner, protokoller og aftaler, er nået op på en udnyttelsesgrad på 84,46 % sammenlignet med 76,12 % i 2008; er klar over, at denne udnyttelsesgrad også er genstand for valutakursudsving, idet de fleste bidrag betales i USD;

7.  bemærker, at bevillingerne til civilbeskyttelsesinstrumentet[107], der omfatter områderne katastrofeberedskab, beredskabsaktioner og foranstaltninger til at reducere følgerne af en nødsituation, havde en udnyttelsesgrad på 72,56 % svarende til 15 411 000 EUR; bemærker derfor, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger er på 44,52 %, idet udbuddene først blev offentliggjort i første halvdel af 2009, og projekterne således endnu ikke er afsluttet;

8.  bemærker med hensyn til nødfonde og midler til katastrofeindsats, at medlemsstaternes endelige omkostningsopgørelser for betalinger ofte er meget lavere end det oprindelige overslag; opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres indsats for at forelægge mere præcise overslag til Kommissionen og opfordrer indtrængende Kommissionen til at yde mere bistand til medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen af overslag;

9.  bemærker, at der over 2009-budgettet blev gennemført tre pilotprojekter og to forberedende foranstaltninger inden for miljø og fire inden for folkesundhed; bemærker den ringe kvalitet af de forslag, som blev indsendt til pilotprojektet vedrørende handel med SO2-emissioner i Østersøen, hvilket bevirkede, at der ikke blev undertegnet nogen kontrakter; er klar over, at den forberedende foranstaltning vedrørende kontrolposter i forbindelse med dyretransport blev annulleret som følge af den ringe kvalitet blandt forslagene, som ikke opfyldte bedømmelsens minimumskriterier;

10. understreger betydningen af at gøre udbuddene mere specifikke og yde mere bistand til ansøgere, navnlig i forbindelse med programmer om folkesundhed, for at undgå at der indsendes projektansøgninger, der helt klart ikke er støtteberettigede, eller som er af ringe kvalitet; er ikke desto mindre klar over, at der altid vil være vanskeligheder med at gennemføre nogle projekter;

11. påpeger, at overholdelsen af finansforordningens administrative og finansielle bestemmelser ikke bør føre til unødvendige forsinkelser i forbindelse med ydelse af tilskud eller udvælgelse af projekter, der skal finansieres; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at forbedre de administrative procedurer, der indvirker på gennemførelsen af forpligtelses- og betalingsbevillingerne;

12. bemærker, at Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere, der er en administrativ enhed under Kommissionen, ved udgangen af 2009 forvaltede en portefølje på 361 projekter med omkostningsdeling under programmet for folkesundhed, hvoraf de 287 var indgåede kontrakter, der tilsammen udgjorde et EU-bidrag på 156 000 000 EUR; understreger, at det administrative budget, der er nødvendigt for at gennemføre EU-programmerne, beløb sig til i alt 6 400 000 EUR for Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugeres vedkommende; bemærker de nye strukturerede rapporteringsmetoder, der giver mulighed for bedre overvågning af budgettets gennemførelse med henblik på at undgå fremførsler og nøje anvende princippet om etårige budgetter;

13. bemærker, at kommunikationen mellem agenturerne og institutionerne, såvel som mellem agenturerne og offentligheden i EU, lader noget tilbage at ønske; tilskynder alle involverede parter inden for agenturerne og institutionerne til at forbedre den gensidige kommunikation og forbedre deres PR-indsats;

14  henstiller til, at Kommissionen (DG SANCO og DG ENVI) i forbindelse med dechargeproceduren årligt aflægger beretning til Parlamentets relevante udvalg om de gennemførte projekters og programmers effektivitet og succes;

15. finder, at Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger kan meddeles decharge for gennemførelsen af budgettet for så vidt angår udgifterne inden for områderne miljøpolitik, folkesundhed og fødevaresikkerhed i 2009.

KORT BEGRUNDELSE

 

 

I denne udtalelse behandles budgetgennemførelsen inden for miljø-, folkesundheds- og fødevaresikkerhedspolitikken for regnskabsåret 2009.

 

 

Miljø

 

Det generelle niveau for budgettets gennemførelse anses med 97,12 % for at være tilfredsstillende, og er et fremskridt fra det foregående år for alle budgetposter.

 

Life +

Gennemførelsen af Life+programmet kan betragtes som meget tilfredsstillende, hvad angår forpligtelsesbevillingerne. Budgetmyndigheden har i løbet af budgetproceduren forhøjet forpligtelsesbevillingerne med næsten 29,3 mio. EUR sammenlignet med Kommissionens oprindelige forslag i FBF, og alle yderligere midler blev fuldt ud anvendt. Kommissionen fik forpligtet 99,35 % af aktionsbudgettet for Life+ (artikel 07 03 07):

– 250 000 000 EUR til indkaldelse af projektforslag, som skulle støttes ved hjælp af tilskud, blev offentliggjort den 15. maj 2009 og dækket af en samlet forpligtelse for det tilsvarende beløb indgået i overensstemmelse med artikel 76 i finansforordningen/artikel 92 i gennemførelsesbestemmelserne, hvilket gjorde det muligt at gennemføre udvælgelses- og tildelingsprocedurerne i 2009-2010; projektudvælgelsen blev offentliggjort i juli-august 2010, og tilskudsaftalerne med støttemodtagerne skulle undertegnes i slutningen af 2010.

– 8 749 860 EUR i støtte til aktioner gennemført af ngo'er, som først og fremmest er aktive inden for miljøbeskyttelse og -forbedring på EU-plan og involveret i udarbejdelse og gennemførelse af Fællesskabets miljøpolitik og -lovgivning; indkaldelse af forslag offentliggjort med endelig frist den 1. december 2008, tilskudsaftaler undertegnet i første halvdel af 2009.

– 39 302 812 EUR til foranstaltninger til understøttelse af Kommissionens rolle i forbindelse med iværksættelse og overvågning af politik- og lovgivningsprocessen samt kommunikation og oplysning til offentligheden (Grøn Uge, den europæiske miljøtrafikuge, oplysningskampagner om klimaændringer og biodiversitet).

– 15 029 334 EUR til udgifter til administrativ støtte med en udnyttelsesgrad på 87,63 % (af et vedtaget budget på 17 150 000 EUR), der er en stigning fra 75,65 % i 2008. Det bør dog bemærkes, at den administrative støtte skal relateres til overvågning af projekter i forbindelse med indkaldelse af forslag i 2009 (under hensyntagen til forhøjelsen af bevillinger godkendt af budgetmyndigheden) og hovedsagelig vil have virkning i 2010 og fremefter.

 

Det finansielle civilbeskyttelsesinstrument

Det nye retsgrundlag for civilbeskyttelse, som blev vedtaget den 5. marts 2007, udvider anvendelsesområdet for dette instrument, som nu omfatter beskyttelse, primært af mennesker, men også af miljøet og af ejendom, herunder kulturel arv, i tilfælde af naturlige og menneskeskabte katastrofer, terrorhandlinger og teknologiske, radiologiske eller miljømæssige katastrofer.

Det finansielle civilbeskyttelsesinstrument dækker:

Katastrofeberedskab, herunder transport af bistand inden for EU som led i aktioner dækket af det finansielle civilbeskyttelsesinstrument: når der iværksættes aktioner som reaktion på en katastrofe i en medlemsstat eller et land, der deltager i programmet, finansieres sådanne aktioner over artikel 07 04 01; og når der iværksættes aktioner som reaktion på en katastrofe i et tredjeland, finansieres sådanne aktioner over artikel 19 06 05.

Beredskabsaktioner (konstatering, uddannelse, netværksarbejde, øvelser, udveksling af eksperter, ikt-systemer og ikt-redskaber); alle finansieres over artikel 07 04 01.

Foranstaltninger til forebyggelse eller begrænsning af følgevirkningerne af en katastrofe (undersøgelse af katastrofeårsagerne, udarbejdelse af prognoser og information af offentligheden), som alt sammen finansieres over artikel 07 04 01.

 

"Katastrofeberedskab"

Dette er området, hvor retsgrundlaget navnlig muliggør støtte til og medfinansiering af transport af civilbeskyttelsesbistand til et land, der befinder sig i en nødsituation, på visse betingelser. Kommissionen vedtog den 8. august 2007 gennemførelsesbestemmelser for disse nye aktioner[108]. 2009 var det første år, hvor der var en aftalemæssig ramme for transport af civilbeskyttelsesbistand til et land, der er ramt af en katastrofe: rammekontrakten for disse aktiviteter blev undertegnet med en mægler den 17. december 2008.

I finansieringsafgørelsen var der oprindeligt afsat 10 742 000 EUR til disse nye aktioner (8 192 000 EUR under artikel 19 06 05 til interventioner i tredjelande og 2 550 000 EUR under artikel 07 04 01 til interventioner i EU).

Den faktiske anvendelse af midlerne er direkte forbundet med, om katastrofer indtræffer og medlemsstaterne anmoder om supplerende transport, og lader sig derfor vanskeligt forudse. Bevillingerne kan tilpasses i løbet af året og i løbet af 2009 blev et beløb på 1 500 000 EUR anvendt til en overførsel af bevillinger fra artikel 07 04 01 (DEC 41/2009) til sundhedsprogrammet (yderligere aktioner i forbindelse med forebyggelse af A(H1N1)-pandemien); en overførsel af midler på 5 000 000 EUR blev også gennemført fra artikel 19 06 05 vedrørende katastrofeberedskabet for tredjelande til bistand til Afghanistan (overførsel DEC 37/2009).

Den samlede gennemførelse nåede for "beredskabsaktioner" op på 784 968 EUR. I 2009 ydede Fællesskabet civilbeskyttelsesbistand over det finansielle civilbeskyttelsesinstrument i medlemsstaterne (skovbrande i Bulgarien, Frankrig, Portugal og Grækenland, jordskælv i Italien) og i tredjelande (Moldova (gasmangel), Fiji (oversvømmelser), Gaza (væbnet konflikt), Namibia (oversvømmelser), Tadsjikistan (oversvømmelser), Benin (oversvømmelser), Albanien (skovbrande), Taiwan (tyfon), Burkina Faso (oversvømmelser) Filippinerne (oversvømmelser), Indonesien (jordskælv), Samoa (tsunami), Ukraine (H1N1), Georgien (jordskælv).

I starten af 2010 ydede Kommissionen via MIC betydelige midler til transport af nødhjælp til Haiti efter jordskælvet.

Hvad angår områderne "beredskab" og "forebyggelse" anses gennemførelsen for tilfredsstillende med en udnyttelsesgrad på 89 % af de 16 100 000 EUR, der dækker indkaldelse af forslag og indkaldelse af bud offentliggjort i første halvdel af 2009.

Jf. også under afsnit 1.4., gennemførelse af den forberedende foranstaltning inden for civilbeskyttelse.

Fra 2010 forvaltes civilbeskyttelsesinstrumentet af GD ECHO i Kommissionen.

 

Deltagelse i internationale miljøaktiviteter

Denne bevilling skal dække obligatoriske og frivillige bidrag til en række internationale konventioner, protokoller og aftaler, som Fællesskabet har indgået, og forberedelser til fremtidige internationale aftaler, som involverer Fællesskabet. De fleste bidrag betales i USD, og derfor kan den faktiske gennemførelse blive genstand for valutakursudsving. Udnyttelsesgraden på 84,46 % for 2009 var tilfredsstillende.

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

Over 2009-budgettet gennemførtes fem pilotprojekter og forberedende foranstaltninger.

 

Budget-post

Tekst

Forpligtelsesbevillinger

% udnyttelse

07 02 03

Pilotprojekt vedrørende miljømæssig overvågning af Sortehavsområdet og et fælles europæisk rammeprogram for udviklingen af Sortehavsregionen (år 2)

 

1 000 000

 

100 %

07 03 15

Pilotprojekt vedrørende handel med SO2-emissioner i Østersøen (år 2)

2 000 000

100 %

07 03 16

Pilotprojekt vedrørende udvikling af forebyggelsesforanstaltninger til standsning af ørkendannelse i Europa (år 1)

1 000 000

99,98 %

07 03 17

Forberedende foranstaltning vedrørende klimaet i Karpaterbassinet (år 1)

2 500 000

100 %

07 04 05

Forberedende foranstaltning vedrørende en europæisk beredskabskapacitet (år 2)

7 500 000

87,84 %

 

Udnyttelsesgraden var tilfredsstillende: 3 af de 5 foranstaltninger var i deres andet år og udnyttede erfaringerne fra det foregående år.

Foranstaltningen vedrørende en europæisk beredskabskapacitet var en sammenlægning af to tidligere foranstaltninger under 2008-budgettet, nemlig pilotprojektet vedrørende øget samarbejde mellem medlemsstaterne om bekæmpelse af skovbrande (3 500 00 EUR på 2008-budgettet) og den forberedende foranstaltning vedrørende en europæisk beredskabskapacitet (4 000 000 EUR på 2008-budgettet). Udnyttelsesgraden anses også for tilfredsstillende med en udnyttelsesgrad på 87,85 % af de 7 500 000 EUR, der dækker en indkaldelse af forslag, en indkaldelse af bud og en undersøgelse, der resulterede i undertegnelse af tre servicekontrakter, en forskningskontrakt og syv tilskudsaftaler.

 

 

Betalingsbevillinger

Der blev nået et samlet niveau på 87,26 %, hvilket er et fremskridt i forhold til niveauet i 2008 (79,71 %).

beskrivelse

betalingsbevillinger (inkl. ÆB og overførsler)

betalt

% 2009

% 2008

Budgetposter vedrørende faglig bistand / ikke-opdelte bevillinger

18 004 160

4.062.036

22,56 %

21,86 %

Aktionsposter / opdelte bevillinger

282 353 590

258 020 101

91,38 %

85,14 %

LIFE+ / LIFE III / NGO'er / Forest Focus

208 562 150

201 859 366

96,79 %

92,28 %

Miljøagenturet

35 389 440

35 389 440

100,00 %

97,72 %

Finansielt civilbeskyttelsesinstrument

15 274 400

8 984 275

58,82 %

44,52 %

Bidrag til internationale miljøaktiviteter (obligatoriske bidrag til multilaterale miljøaftaler)

4 150 000

3 087 506

74,40 %

55,31 %

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

18 577 600

8 699 514

46,83 %

24,44 %

Programmet for konkurrenceevne og innovation (CIP)

400.000

0

0,00 %

uoplyst

I ALT

300 357 750

262 082 137

87,26 %

79,71 %

 

 

Folkesundhed

 

Den generelle høje udnyttelsesgrad for forpligtelsesbevillinger i 2009 (100 %) er en forbedring i forhold til det foregående år (98 % i 2008). For alle budgetposter er udnyttelsesgraden lig med eller tæt på 100 %.

Udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger på 87 % er tilfredsstillende, hvilket er en forbedring sammenlignet med 2008 (84 %).

 

Folkesundhedsprogrammet

Udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger blev forbedret betydeligt sammenlignet med de foregående år og nåede op på 99,37 % (til sammenligning var den 89 % i 2008).

 

Tobaksfonde

Hvad angår betalingsbevillingerne skal det bemærkes, at der er tale om ikke-opdelte bevillinger, og at betalinger kan afholdes frem til den 31. december året efter, at forpligtelserne blev indgået. I dette særlige tilfælde blev kontrakten undertegnet i 2009 og vil blive afsluttet i 2010. De tilsvarende betalinger vil dermed finde sted i 2010, hvor vi forventer, at udnyttelsesgraden kommer op på 100 %. Procentandelen af gennemførte betalinger i slutningen af 2009 er på 51 % og svarer til de betalinger, der blev indgået forpligtelser for i 2008. Der er således ikke nogen underudnyttelse i dette tilfælde.

 

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

Bevillingerne er opdelte og betalingerne finder sted over flere år.

Hvad angår budgetpost 17 03 08 afholdte GD SANCO i 2009 betalinger for de forpligtelser, der var indgået i 2008 (0,5 mio. EUR). I 2009 blev dette pilotprojekt forlænget og modtog yderligere 1 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra budgetmyndigheden. De yderligere betalingsbevillinger var ikke nødvendige i 2009, idet betalingerne vil blive afholdt i 2010 og 2011.

Med hensyn til artikel 17 03 09 var 2009 det første år for gennemførelse og skulle omfatte iværksættelse af projektet, tilrettelæggelse af indkaldelse af forslag og valg af kontrahent. Budgetmyndigheden afsatte betalingsbevillinger, der ikke var nødvendige i 2009, idet betalingerne vil blive afholdt i perioden 2010-2012.

 

Fødevaresikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed

a) Forpligtelsesbevillinger: en høj udnyttelsesgrad på 98 %

Den generelle høje udnyttelsesgrad for forpligtelsesbevillinger i 2009 (100 %) er en forbedring i forhold til det foregående år (98 % i 2008).

For alle budgetposter er udnyttelsesgraden lig med eller over 95 %.

Det eneste område, hvor man kan se en lavere udnyttelsesgrad, er budgetpost 17 04 04 01, Internationale aftaler og medlemskab af internationale organisationer, hvor medlemsgebyret betales i CHF, og hvor valutakursen mellem EUR og CHF påvirkede både overslaget over bevillinger, som blev anmodet fra budgetmyndigheden, og de bevillinger, som der blev indgået forpligtelser for og betalt et år senere.

b) Betalingsbevillinger: en tilfredsstillende udnyttelsesgrad på 82 %

Dette niveau for udnyttelsesgraden udviser et mindre fald sammenlignet med 2008 (87 %).

På grund af de betydelige disponible bevillinger udgør de uudnyttede beløb 20 mio. EUR for både udryddelsesforanstaltninger og nødfonde.

Med hensyn til udryddelsesforanstaltninger ligger de endelige omkostningsopgørelser, som medlemsstaterne forelægger til betaling, ofte langt under de oprindelige opgørelser, som danner grundlag for forpligtelsen af bevillingerne. Det beløb, som der anmodes om i betalingsbevillinger, svarer til et overslag over den endelige betaling, der skal betales til medlemsstaterne som en procentandel af det forpligtede beløb i løbet af det foregående år. I 2009 har vi begrænset de betalingsbevillinger, der er anmodet om fra budgetmyndigheden, til 83 % af det forpligtede beløb. I 2010 har vi yderligere begrænset de betalingsbevillinger, der er anmodet om fra budgetmyndigheden, og derfor forventer vi, at der opnås en bedre udnyttelse af betalingsbevillingerne.

Hvad angår nødfonden besluttede GD SANCO som følge af omkostningsopgørelsernes kompleksitet og de relaterede risici at foretage forudgående finansielle kontroller på stedet, inden betaling af omkostningsopgørelser, som overstiger 2 mio. EUR. Dette forlængede perioden for kontrol af omkostningsopgørelser og udsatte en række betalinger til 2010.

Herudover blev der indgået forpligtelser for 4 mio. EUR til den forberedende foranstaltning vedrørende kontrolposter i forbindelse med dyretransport, som Europa-Parlamentet havde anmodet om, men som beskrevet oven for at betalingerne vil betalingerne finde sted i 2010 og de efterfølgende år. I 2008 blev de bevillinger, der blev afsat til det samme pilotprojekt, ikke anvendt. Bedømmelsesudvalget mente, at ingen af de to forslag opfyldte indkaldelsens minimumskrav. Efter at have vurderet forskellige muligheder for at anvende de afsatte budgetmidler vedtoges det at annullere 2008-foranstaltningen.

Med hensyn til budgetposterne for betalingsbevillinger (17 01 04 01, 17 01 04 05 and 17 01 04 06) vil de resterende bevillinger blive betalt i 2010.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

16.3.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

49

5

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

János Áder, Kriton Arsenis, Pilar Ayuso, Paolo Bartolozzi, Sandrine Bélier, Sergio Berlato, Martin Callanan, Nessa Childers, Chris Davies, Bairbre de Brún, Bas Eickhout, Edite Estrela, Julie Girling, Cristina Gutiérrez-Cortines, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Dan Jørgensen, Karin Kadenbach, Christa Klaß, Holger Krahmer, Jo Leinen, Corinne Lepage, Linda McAvan, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Gilles Pargneaux, Antonyia Parvanova, Andres Perello Rodriguez, Sirpa Pietikäinen, Mario Pirillo, Pavel Poc, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Anna Rosbach, Oreste Rossi, Dagmar Roth-Behrendt, Daciana Octavia Sârbu, Carl Schlyter, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Theodoros Skylakakis, Bogusław Sonik, Salvatore Tatarella, Åsa Westlund, Glenis Willmott, Sabine Wils, Marina Yannakoudakis

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Jutta Haug, Marisa Matias, Bill Newton Dunn, Bart Staes, Eleni Theocharous, Thomas Ulmer, Anna Záborská

 

 

1.3.2011

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

( SEK(2010)0963 – C7-0211/2010 – 2010/2142(DEC) )

Ordfører for udtalelse: Christel Schaldemose

 

 

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger betydningen af budgetpost 17 02 02 (aktiviteter til fordel for forbrugerne) og 17 01 04 03 (udgifter til den administrative forvaltning) for en effektiv gennemførelse af hvert enkelt årligt arbejdsprogram under forbrugerprogrammet 2007-2013 og opfordrer Kommissionen til at øge åbenheden omkring de disponible tilskud (navnlig hvad angår de fælles aktioner inden for rammerne af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (forordning (EF) nr. 2006/2004), hvor der ikke blev modtaget nogen ansøgninger); glæder sig over den udbytterige anvendelse af de yderligere midler (2 000 000 EUR), som i 2009 var afsat til pilotprojektet vedrørende overvågningsforanstaltninger inden for forbrugerpolitik;

2.  glæder sig over de efterfølgende udgaver af scoreboard for forbrugermarkederne (CMS), som er et vigtigt værktøj til forbedret overvågning og innovativ vurdering af markeder; mener, at det empiriske grundlag, som er blevet skabt, bør være grundlaget for en ny politisk indsigt på europæisk og nationalt plan, og anmoder Kommissionen om at bruge resultaterne af CMS i sin politikudformning på alle relevante områder;

3.  bemærker med stor interesse omdannelsen af Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet til Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC) og dets første driftsår med et udvidet mandat; lykønsker EACH med, at det har nået de fastsatte mål for forvaltning af tilskud og kontrakter under forbrugerprogrammet (afgørelse nr. 1926/2006/EF); mener ikke desto mindre, at det er problematisk, at 3 % af betalingerne blev gennemført efter betalingsfristen;

4.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort for at nå en gennemførelsesgrad på 92 % for betalingsbevillinger til gennemførelse og udvikling af det indre marked (budgetpost 12 02 01); bemærker, at gennemførelsesgraden for SOLVIT-programmet (budgetpost 12 02 02) forventes at være tæt på 92 %, når betalingerne i 2008, 2009 og 2010 betragtes samlet; gentager behovet for stadig at have en separat budgetpost for SOLVIT;

5.  understreger betydningen af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og opfordrer indtrængende Kommissionen til at analysere effektiviteten af de nuværende finansieringsprogrammer for SMV'er og gøre det lettere for dem at deltage i EU-forskningsprogrammer ved at opføre innovative finansieringsinstrumenter i EU's budget;

6.  bemærker Revisionsrettens bemærkninger om varer, der ulovligt er indført på EU's område (i punkt 2.22 i dens årsberetning), og Kommissionens svar med præciseringen, som fremgår af den moderniserede toldkodeks; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at rapportere tilbage på den opfølgning, der er sket af Domstolens relevante domme;

7.  tilskynder medlemsstaterne til at anvende hensigtsmæssige metoder til risikoanalyse for at koncentrere toldmyndighedernes kontrolindsats om højrisiko-handelsfolk eller -forsendelser; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at supplere deres risikobaserede kontroller med et antal stikprøvekontroller; anmoder Kommissionen om ved udarbejdelsen af gennemførelsesbestemmelserne for den moderniserede toldkodeks at være særlig opmærksom på fysisk kontrol af varer, som foretages af både afgiftsmæssige og sikkerhedsmæssige grunde, og opfordrer til forbedring af den forudgående og efterfølgende revisionskontrol vedrørende forenklede procedurer og centraliseret toldbehandling;

 

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

28.2.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

29

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pablo Arias Echeverría, Cristian Silviu Buşoi, Anna Maria Corazza Bildt, António Fernando Correia De Campos, Jürgen Creutzmann, Louis Grech, Małgorzata Handzlik, Philippe Juvin, Eija-Riitta Korhola, Mitro Repo, Robert Rochefort, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Catherine Stihler, Kyriacos Triantaphyllides, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Damien Abad, Cornelis de Jong, María Irigoyen Pérez, Constance Le Grip, Emma McClarkin, Antonyia Parvanova, Konstantinos Poupakis, Sylvana Rapti, Olga Sehnalová, Wim van de Camp

 

 

1.3.2011

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

( SEK(2010)0963 – C7-0211/2010 – 2010/2142(DEC) )

Ordfører for udtalelse: Mathieu Grosch

 

 

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  konstaterer, at der i 2009-budgettet som endeligt vedtaget og senere ændret i regnskabsårets løb var afsat i alt 2 427 000 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 2 103 000 000 EUR i betalingsbevillinger specielt til politikken på de områder, der hører ind under Transport- og Turismeudvalget; konstaterer endvidere, at disse beløb var fordelt som følger:

–   934 582 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 830 594 000 EUR i betalingsbevillinger til de transeuropæiske transportnet (TEN-T)

–   17 600 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 14 500 000 EUR i betalingsbevillinger til transportsikkerhed

–   64 971 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 29 054 000 EUR i betalingsbevillinger til Marco Polo-programmet

–   146 902 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 109 257 000 EUR i betalingsbevillinger til transportagenturer og Den Europæiske GNSS-Tilsynsmyndighed

–   427 424 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 388 859 000 EUR i betalingsbevillinger til transport under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, herunder et prioriteret område omfattende bæredygtig mobilitet i byerne

–   2 750 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger til færdselssikkerhed

–   3 800 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 3 600 000 EUR i betalingsbevillinger til turisme;

2.  beklager, at Revisionsretten ved behandlingen af budgetgennemførelsen for 2009 igen har valgt at koncentrere sig om forsknings- og energipolitikken frem for transportpolitikken;

3.  bifalder den fortsat høje udnyttelsesgrad for både forpligtelses- og betalingsbevillinger til projekter i forbindelse med det transeuropæiske transportnet (TEN-T), som begge ligger på næsten 100 %; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der afsættes tilstrækkelige midler på de nationale budgetter til at matche EU's forpligtelser; gør opmærksom på, at Parlamentet er gået ind for et højere EU-finansieringsniveau; glæder sig over midtvejsevalueringen af projekterne inden for rammerne af det flerårige TEN-T-program 2007-2013, som offentliggjordes den 27. oktober 2010, og som tilsigter en optimering af budgetmidlerne til TEN-T-programmet og lægger vægt på en pålidelig finansiel programmering for projekterne;

4.  finder det foruroligende, at udnyttelsesgraden for de betalingsbevillinger, der er afsat til transportsikkerhed og optimering af transportsystemerne samt passagerrettigheder, igen har været lav (73 %); beklager, at det kun var muligt at nå en hundrede procents udnyttelsesgrad for de betalingsbevillinger, der er afsat til Marco Polo II-programmet, fordi mere end halvdelen af de oprindeligt afsatte midler blev omfordelt i løbet af 2009;

5.  glæder sig over den væsentlige stigning i udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne til Galileo-programmet i forhold til 2008, og understreger programmets betydning for sektorerne logistik og bæredygtig transport;

6.  tager til efterretning, at den stikprøvebaserede test af transaktioner viser, at fejlprocenten sandsynligvis ligger mellem 2 % og 5 %; opfordrer Kommissionen til at forstærke indsatsen for at bringe denne procentsats yderligere ned;

7.  fastslår med tilfredshed, at Revisionsretten har konstateret, at årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Det Transeuropæiske Transportnet i alt væsentligt er lovligt og formelt rigtigt; glæder sig over, at det er lykkedes agenturet at besætte de stillinger, som endnu var ledige ved udgangen af 2008;

8.  understreger, at der er et presserende behov for at sikre gennemsigtighed i regional- og transportpolitikken ved at sørge for, at skatteyderne og budgetmyndighederne bliver tilstrækkelig informeret, samt et behov for øget koordinering, navnlig i forbindelse med finansieringen af TEN-T, eftersom der for øjeblikket kun gennemføres en begrænset kontrol med henblik på at fastslå projekternes europæiske merværdi, hvorfor midlerne ikke anvendes optimalt til bl.a. at rette op på flaskehalse, grænseproblemer eller vanskeligheder, der opstår som følge af manglende forbindelsesled;

9.  kræver, at proceduren for udvælgelse og godkendelse af transportprojekter skal udformes på en mere pålidelig måde inden for rammerne af samhørighedspolitikken;

10. glæder sig over Revisionsrettens særberetning nr. 8/2010 om investeringer i EU-jernbaneinfrastrukturer og frem for alt over konstateringen om, at de nuværende TEN-T-koordinatorer har spillet en værdifuld rolle ved bl.a. at have forbedret kontakten mellem de deltagende aktører; støtter henstillingen om, at Kommissionen bør overveje at indsætte yderligere koordinatorer i forbindelse med de øvrige prioriterede projekter;

11. noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at prioriterede projekter ikke blev udvalgt på grundlag af faktiske og forventede trafikstrømme, og at costbenefitanalyser kan anvendes i større udstrækning; påpeger imidlertid samtidig, at prioriterede projekter også opfylder de europæiske økonomiske, sociale og territoriale samhørighedsmålsætninger samt ønsket om at bekæmpe klimaændringer ved at yde støtte til mere miljøvenlige transportmidler;

12. foreslår for så vidt angår de områder, der hører ind under Transport- og Turismeudvalget, efter at have hørt Kommissionens forklaringer med hensyn til underudnyttelsen af bevillingerne, at Parlamentet meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

28.2.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

25

1

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Georges Bach, Antonio Cancian, Saïd El Khadraoui, Carlo Fidanza, Knut Fleckenstein, Jacqueline Foster, Mathieu Grosch, Jim Higgins, Dieter-Lebrecht Koch, Georgios Koumoutsakos, Eva Lichtenberger, Hella Ranner, Olga Sehnalová, Brian Simpson, Dirk Sterckx, Keith Taylor, Giommaria Uggias, Thomas Ulmer, Peter van Dalen, Artur Zasada, Roberts Zīle

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Philip Bradbourn, Frieda Brepoels, Spyros Danellis, Ádám Kósa, Janusz Władysław Zemke

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Karin Kadenbach

 

 

22.3.2011

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

( SEK(2010)0963 – C7-0211/2010 – 2010/2142(DEC) )

Ordfører for udtalelse: Jens Geier

 

 

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   bemærker, at samhørighedsfondene er underlagt særligt komplekse regler og er implementeret forskelligt fra andre EU-udgiftsområder, hvilket gør dem mere sårbare over for fejl; henleder opmærksomheden på det faktum, at fejlprocenten i samhørighedsudgifter fortsat er den højeste af alle EU-betalinger med mere end 5 % i 2009; fremhæver ikke desto mindre faldet i fejlprocenten i forhold til 2008 og opfordrer derfor til yderligere forenkling og mere teknisk støtte for at gøre medlemsstaterne og regionerne i stand til at sikre mere effektiv gennemførelse; påpeger, at Kommissionen eller medlemsstaterne skal give de regionale myndigheder de tekniske kundskaber og færdigheder, som vil sætte dem i stand til at forbedre effektiviteten af de ressourcer, der stilles til rådighed for dem;

2.  bemærker, at overtrædelse af reglerne om offentlige indkøb stadig en af de hyppigste årsager til uregelmæssigheder, hvilket til dels skyldes deres kompleksitet; anbefaler en forenkling og reduktion af reglerne om offentlige indkøb med henblik på at reducere den samlede forekomst af fejl;

3.   er bekymret over, at Generaldirektoratet for Regionalpolitik (GD REGIO) i sin revisionserklæring af den årlige aktivitetsrapport for 2009 anfører, at hvad angår 38 ud af de 79 berørte programmer har GD REGIO ikke rimelig sikkerhed for lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner i forhold til refusioner i 2009 af de anmeldte udgifter; anmoder om yderligere detaljer om manglende oplysninger med hensyn til refusioner i 2009; bemærker, at medlemsstaterne har pligt til at give tilstrækkelige oplysninger i deres årlige aktivitetsrapporter, og opfordrer Kommissionen til at foreslå et bødesystem i tilfælde af, at indsendte oplysninger ikke gør det muligt for Kommissionen at etablere lovlighed og formel rigtighed;

4.  bifalder Revisionsrettens udtalelse nr. 1/2010 om "Forbedring af den finansielle forvaltning af Den Europæiske Unions budget: risici og udfordringer", og henleder opmærksomheden på den delvise effektivitet af overvågnings- og kontrolsystemer i en række højrisikoområder med hensyn til den europæiske økonomiske genopretningsplan (EERP), navnlig samhørighed og udvikling af landdistrikter;

5.   understreger behovet for i forbindelse med revisionen af finansforordningen at præcisere regler og forvaltningsordninger under delt forvaltning, og understreger, at denne præcisering, hvad angår samhørighedspolitikken, skal foretages i videst muligt omfang for at undgå uoverensstemmelser med finansforordningen; bemærker, at forvaltningsproblemer mellem finansforordningen og samhørighedsbestemmelserne kan undgås gennem bedre tilpasning af støtteberettigelsesreglerne på tværs af forskellige politikker; mener imidlertid, at forenkling, navnlig i forbindelse med revisionen af finansforordningen, skal sikre stabile regler og forvaltningsordninger på lang sigt;

 

6.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje det hensigtsmæssige i at udvikle "tillidskontrakt"-princippet med henblik på at kunne nedtrappe kontrol af systemer, der har bevist deres værd i kampen mod fejl og svig;

 

7.  bemærker, at kontrol- og revisionssystemer for Interreg-programmerne til dels mangler en ensartet tilgang, der er anerkendt af revisionsorganerne i alle deltagende medlemsstater; opfordrer til gensidig anerkendelse af et fælles sæt af regler og standarder mellem de af medlemsstaternes myndigheder, der deltager i revision og kontrol i forbindelse med grænseoverskridende programmer.

 

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

22.3.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

43

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

François Alfonsi, Luís Paulo Alves, Charalampos Angourakis, Sophie Auconie, Victor Boştinaru, Zuzana Brzobohatá, Francesco De Angelis, Tamás Deutsch, Rosa Estaràs Ferragut, Danuta Maria Hübner, María Irigoyen Pérez, Seán Kelly, Evgeni Kirilov, Constanze Angela Krehl, Petru Constantin Luhan, Ramona Nicole Mănescu, Riikka Manner, Iosif Matula, Erminia Mazzoni, Miroslav Mikolášik, Franz Obermayr, Jan Olbrycht, Markus Pieper, Tomasz Piotr Poręba, Monika Smolková, Georgios Stavrakakis, Csanád Szegedi, Nuno Teixeira, Michail Tremopoulos, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák, Joachim Zeller, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Andrea Cozzolino, Karima Delli, Jens Geier, Ivars Godmanis, Karin Kadenbach, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Vilja Savisaar-Toomast, Elisabeth Schroedter, László Surján

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Vladko Todorov Panayotov, Britta Reimers, Ivo Strejček

 

8.3.2011

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen

( SEK(2010)0963 – C7-0211/2010 – 2010/2142(DEC) )

Ordfører for udtalelse: Morten Løkkegaard

 

 

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over, at Revisionsretten ikke fandt nogen fejl med hensyn til forskudsbetalinger inden for gruppen politikområdet "Uddannelse og medborgerskab", der udgør 87 % af betalingerne for hele gruppen af politikområdet; bemærker dog, at den anslåede effekt af de kvantificerbare fejl for hele gruppen af politikområdet var lidt over 2 % i 2009, mens den i 2008 var på under 2 %, og at dette hovedsagelig skyldes fejl i forbindelse med afsluttende betalinger.

2.  opfordrer derfor Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på konstant at reducere fejlprocenten ved afslutninger og nøje evaluere den tidligere generation af programmer; bemærker, at fejlprocenten i forvaltningen af den nye generation af programmer udviser en nedadgående tendens sammenlignet med den tidligere generation, hvilket afspejler nytten af de tekniske ændringer, der er indført i bestemmelserne for de nuværende programmer;

3.  bemærker, at hovedparten af alle transaktioner inden for politikområdet "Uddannelse og Kultur" er gennemført via nationale kontorer; glæder sig i denne forbindelse over den indsats, som Kommissionen har gjort for at bistå nationale kontorer med at forbedre deres regnskabssystemer, og anmoder Kommissionen om at træffe de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af, at EU's revisionskrav ikke overholdes;

4.  udtrykker sin tilfredshed med den udvidede anvendelse af it-værktøjer, idet dette begrænser bureaukratiet og betydeligt kan bidrage til at lette procedurerne for ansøgere og reducere den nødvendige tid for at behandle ansøgningerne;

5.  opfordrer indtrængende Kommissionen, Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og de nationale kontorer til at fortsætte deres arbejde med fleksible procedurer og yderligere at reducere forsinkelserne i betalinger, idet modtagerne har ret til at forvente, at de tidsplaner, som er anført i programvejledninger eller andre officielle meddelelser, overholdes.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

3.3.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Piotr Borys, Silvia Costa, Mary Honeyball, Petra Kammerevert, Morten Løkkegaard, Marek Henryk Migalski, Katarína Neveďalová, Doris Pack, Chrysoula Paliadeli, Marietje Schaake, Timo Soini, Emil Stoyanov, Helga Trüpel, Marie-Christine Vergiat, Milan Zver

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Ivo Belet, Iosif Matula, Georgios Papanikolaou, Hella Ranner, Mitro Repo, Joanna Katarzyna Skrzydlewska

 

 

 

1.3.2011

UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

(C7-0211/2010 – 2010/2142(DEC) )

Ordfører for udtalelse: Simon Busuttil

 

 

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over, at der er sket betydelige fremskridt i gennemførelsen af forpligtelsesbevillinger i budgettet for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (97,7 % sammenlignet med 87,5 % i 2008), såvel som i graden af gennemførelsen af betalingsbevillinger (89,6 % sammenlignet med 80,9 % i 2008);

2.  beklager dybt, at antallet af annullerede betalingsbevillinger var så højt (8,5 %), hovedsagelig på grund af annulleringer af betalingsbevillingerne på agenturernes budgetter og storstilede it-systemer (SIS II og VIS);

3.  glæder sig over den høje gennemførelsesgrad for de fire fonde under "Solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme"; bemærker, at den høje gennemførelsesgrad også afspejler nytten af disse fonde, og opfordrer til, at denne omstændighed tages i betragtning i den fremtidige budgetplanlægning og i drøftelserne om den næste flerårige finansielle ramme i lyset af de midtvejsevalueringsrapporter, som Kommissionen har udarbejdet;

4.  beklager, at gennemførelsesgraden for betalinger var lavere i forbindelse med programmerne "Grundlæggende rettigheder og retfærdighed" og "Sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder"; tager de begrundelser til efterretning, som Kommissionen har givet, nemlig at resultaterne af indkaldelsen af forslag ikke var tilfredsstillende, og at den økonomiske krise gjorde det sværere for ansøgerne at skaffe medfinansiering;

5.  beklager dybt, at Revisionsretten har konstateret, at visse agenturer hverken har fremlagt erklæringer om deres konsoliderede regnskaber eller indsendt modificerede erklæringer, og at disse påkrævede oplysninger har været manglende gennem flere år;

6.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre midtvejsevalueringsrapporter om de forskellige fonde og programmer så hurtigt som muligt.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

28.2.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

37

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Sonia Alfano, Alexander Alvaro, Rita Borsellino, Emine Bozkurt, Simon Busuttil, Carlos Coelho, Cornelis de Jong, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Kinga Gál, Kinga Göncz, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Ágnes Hankiss, Salvatore Iacolino, Sophia in ‘t Veld, Lívia Járóka, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Juan Fernando López Aguilar, Monica Luisa Macovei, Véronique Mathieu, Louis Michel, Claude Moraes, Georgios Papanikolaou, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Renate Sommer, Rui Tavares, Wim van de Camp, Daniël van der Stoep, Axel Voss, Renate Weber, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Edit Bauer, Leonidas Donskis, Monika Hohlmeier, Stanimir Ilchev, Franziska Keller

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Marina Yannakoudakis

 

 

1.2.2011

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

( SEK(2010)0963 – C7-0211/2010 – 2010/2142(DEC) )

Ordfører for udtalelse: Iratxe García Pérez

 

 

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–   der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 17/2009 vedrørende erhvervsuddannelsesaktioner for kvinder medfinansieret af Den Europæiske Socialfond,

–   der henviser til undersøgelsen vedrørende en vurdering af gennemførligheden og mulighederne for indførelse af kønsbudgetteringselementer i EU’s budgetprocedure[109],

A. der henviser til, at ovennævnte gennemførlighedsundersøgelse om kønsbudgettering konkluderer, at kønsbudgettering kan anvendes på alle trin i budgetprocessen fra planlægning og forberedelse til revision og evaluering af budgettet,

1.  minder Revisionsretten og Kommissionen om, at i henhold til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder et grundlæggende princip i alle EU's aktiviteter; minder om, at kønsaspektet derfor skal tages i betragtning på alle trin i budgetproceduren, herunder forberedelse, gennemførelse og revision af EU's budget;

2.  minder Revisionsretten og Kommissionen om resultaterne og anbefalingerne i ovennævnte gennemførlighedsundersøgelse om kønsbudgettering;

3.  ser med tilfredshed på Revisionsrettens særberetning nr.17/2009 om erhvervsuddannelsesaktioner for kvinder medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, og ville se med yderligere tilfredshed på flere særberetninger fra Revisionsretten om gennemførelse af yderligere tiltag til fremme af ligestilling mellem kønnene;

4.  beklager de mange svagheder, der er konstateret i særberetningen, vedrørende etablering af foranstaltningerne og udvælgelsen af de projekter, der revideres af Revisionsretten, samt manglerne med hensyn til overvågning af programmernes resultater;

5.  noterer sig Revisionsrettens anbefalinger i særberetningen om, at de fremtidige operationelle programmer fastlægges i lyset af en arbejdsmarkedsanalyse, og at medlemsstaterne indfører en korrekt udformet procedure til udvælgelse af projekter;

6.  opfordrer Revisionsretten til at tage hensyn til Kommissionens notat i årsberetningen om gennemførelse af budgettet, vedrørende budgetposterne 4 og 13, om, at de har et bredere anvendelsesområde og bl.a. omfatter ligestillingspolitikken;

7.  beklager Revisionsrettens bemærkninger i årsberetningen vedrørende uberettigede udbetalinger i forbindelse med gennemførelsen af Daphne II-projektet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at følge op på situationen og sikre en ordentlig gennemførelse af Daphne-programmet i fremtiden;

8.  gentager sit krav til Kommissionen og Revisionsretten om, at information om ligestillingspolitikker og kønsspecifikke oplysninger inkluderes i dechargebetænkningen.

 

 

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

27.1.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Regina Bastos, Edit Bauer, Emine Bozkurt, Andrea Češková, Marije Cornelissen, Edite Estrela, Ilda Figueiredo, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Nicole Kiil-Nielsen, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Siiri Oviir, Raül Romeva i Rueda, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Marc Tarabella, Britta Thomsen, Marina Yannakoudakis

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Anne Delvaux, Christa Klaß, Mariya Nedelcheva, Norica Nicolai, Antigoni Papadopoulou, Rovana Plumb, Joanna Senyszyn

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Stanimir Ilchev

 

 

 

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

28.3.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marta Andreasen, Jean-Pierre Audy, Inés Ayala Sender, Andrea Češková, Jorgo Chatzimarkakis, Luigi de Magistris, Tamás Deutsch, Martin Ehrenhauser, Jens Geier, Gerben-Jan Gerbrandy, Ingeborg Gräßle, Ville Itälä, Cătălin Sorin Ivan, Iliana Ivanova, Elisabeth Köstinger, Monica Luisa Macovei, Bart Staes

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Monika Hohlmeier, Véronique Mathieu, Derek Vaughan

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Michael Gahler, Karin Kadenbach, Evgeni Kirilov, Brian Simpson

 

 

[1] EUT L 69 af 13.3.2009.
[2] EUT C 308 af 12.11.2010, s. 1.
[3] EUT C 303 af 9.11.2010, s. 1.
[4] EUT C 308 af 12.11.2010, s. 129.
[5] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
[6] EUT L 390 af 30.12.2006, s.1.
[7] EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9.
[8] EUT L 69 af 13.3.2009.
[9] EUT C 308 af 12.11.2010, s. 1.
[10] EUT C 338 af 14.2.2010, s. 65.
[11] EUT C 308, 12.11.2010, s. 129.
[12] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
[13] EUT L 390 af 30.12.2006, s.1.
[14] EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9.
[15] EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
[16] EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
[17] EUT L 24 af 27.1.2005, s. 35.
[18] EUT L 69 af 13.3.2009.
[19] EUT C 308 af 12.11.2010, s. 1.
[20] EUT C 338 af 14.2.2010, s. 83.
[21] EUT C 308 af 12.11.2010, s. 129.
[22] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
[23] EUT L 390 af 30.12.2006, s.1.
[24] EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9.
[25] EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
[26] EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
[27] EUT L 5 af 9.1.2004, s. 85.
[28] EUT L 140 af 1.6.2007, s. 52.
[29] EUT L 69 af 13.3.2009.
[30] EUT C 308 af 12.11.2010, s. 1.
[31] EUT C 338 af 14.2.2010, s. 96.
[32] EUT C 308 af 12.11.2010, s. 129.
[33] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
[34] EUT L 390 af 30.12.2006, s.1.
[35] EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9.
[36] EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
[37] EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
[38] EUT L 369 af 16.12.2004, s. 73.
[39] EUT L 173 af 3.7.2008, s. 27.
[40] EUT L 69 af 13.3.2009.
[41] EUT C 308 af 12.11.2010, s. 1.
[42] EUT C 338 af 14.2.2010, s. 77.
[43] EUT C 308 af 12.11.2010, s. 129.
[44] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
[45] EUT L 390 af 30.12.2006, s.1.
[46] EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9.
[47] EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
[48] EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
[49] EUT L 32 af 6.2.2007, s. 88.
[50] EUT L 69 af 13.3.2009.
[51] EUT C 308 af 12.11.2010, s. 1.
[52] EUT C 338 af 14.2.2010, s. 71.
[53] EUT C 308 af 12.11.2010, s. 129.
[54] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
[55] EUT L 390 af 30.12.2006, s.1.
[56] EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9.
[57] EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
[58] EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
[59] EUT L 9 af 12.1.2008, s. 15.
[60] EUT L 69 af 13.3.2009.
[61] EUT C 308 af 12.11.2010, s. 1.
[62] EUT C 338 af 14.2.2010, s. 90.
[63] EUT C 308 af 12.11.2010, s. 129.
[64] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
[65] EUT L 390 af 30.12.2006, s.1.
[66] EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9.
[67] EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
[68] EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
[69] EUT L 11 af 15.1.2008, s. 9.
[70] EUT L 69 af 13.3.2009.
[71] EUT C 308 af 12.11.2010, s. 1.
[72] EUT C 303 af 9.11.2010, s. 1.
[73] EUT C 308 af 12.11.2010, s. 129.
[74] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
[75] EUT L 390 af 30.12.2006, s.1.
[76] EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9.
[77] EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
[78] EUT L 69 af 13.3.2009.
[79] EUT C 308 af 12.11.2010, s. 1.
[80] EUT C 303 af 9.11.2010, s. 1.
[81] EUT C 308 af 12.11.2010, s. 129.
[82] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
[83] EUT L 390 af 30.12.2006, s.1.
[84] EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9.
[85] EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
[86]      Rådets konklusioner (økonomi og finans) om de budgetmæssige retningslinjerne for 2011, vedtaget den 16. marts 2010, dok. 6794/10 af 24. februar 2010, s. 9.
[87]      Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0401
[88]            Jf. f.eks. punkt 23 og 24 i Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2007 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005, Sektion III — Kommissionen (EUT L 187 af 15.7.2008, s. 25).
[89]            EUT L 340 af 6.12.2006, s. 5.
[90] EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1.
[91] EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114.
[92]      EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.
[93]    Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen (2010/C 303/01), s. 144, punkt 6.42.
[94]    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18.12.2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41).
[95]    Revisionsrettens særberetning nr. 15/2009 "EU-bistand ydet gennem De Forenede Nationers organisationer: beslutningstagning og overvågning."
[96]    Af dokumenterede udgifter.
[97] EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1.
[98] EUT L 404 af 30.12.2006, s. 39.
[99] EUT C 303 af 9.11.2010, s. 146.
[100] EUT C 303 af 9.11.2010, s. 140.
[101]    Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0000 ( 2010/2204(DEC) ).
[102] EUT C 303 af 9.11.2010, s. 146.
[103] EUT C 303 af 9.11.2010, s. 140.
[104] Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen (2010/C 303/01), s. 144, punkt 6.42.
[105] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41).
[106] af dokumenterede udgifter.
[107] EUT L 71 af 10.3.2007, s. 9.
[108]         Kommissionens beslutning 2007/606/EF, Euratom af 8. august 2007 om gennemførelsesbestemmelser til transportbestemmelserne i Rådets beslutning 2007/162/EF, Euratom om indførelse af et finansielt civilbeskyttelsesinstrument (EUT L 241 af 14.9.2007, s. 17).
[109] Kommissionen, GD Budget – særlig kontrakt ABAC 132007, i henhold til rammekontrakten BUDG 06/PO/01/Lot 002/ABAC-101922, endelig rapport maj 2008 A.