Mødedokument

 

A7-0163/2011

30.5.2011

***I

BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et program for støtte til videreudvikling af en integreret havpolitik

( KOM(2010)0494 – C7-0292/2010 – 2010/0257(COD) )

Transport- og Turismeudvalget

Ordfører: Georgios Koumoutsakos

Ordfører for udtalelse(*):

Maria do Céu Patrão Neves, Fiskeriudvalget

(*)  Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 50

 

PR_COD_1amCom

 

 

Tegnforklaring

  *  Høringsprocedure

  ***  Godkendelsesprocedure

  ***I  Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling)

  ***II  Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling)

  ***III  Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)

 

(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt)

 

 

 

 

Ændringsforslag til et udkast til retsakt

I Parlamentets ændringsforslag er ændringer i udkastet til retsakt markeret med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene, som vedrører elementer i udkastet til retsakt, der foreslås rettet ved affattelsen af den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene.

 

Informationsblokken til ethvert ændringsforslag, der angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt. Passager fra en bestemmelse i en eksisterende retsakt, som ikke er medtaget i udkastet til retsakt, men som Parlamentet ønsker at ændre, er markeret med fede typer. Hvis Parlamentet ønsker, at tekst i sådanne passager skal udgå, er dette markeret med [...].

 

 

 

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING  5

BEGRUNDELSE  32

UDTALELSE fra Fiskeriudvalget(*)  43

UDTALELSE fra Budgetudvalget  70

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed  77

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget  89

PROCEDURE  104

(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 50

 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et program for støtte til videreudvikling af en integreret havpolitik

( KOM(2010)0494 – C7-0292/2010 – 2010/0257(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( KOM(2010)0494 ),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 43, stk. 2, artikel 74, artikel 77, stk. 2, artikel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2, og artikel 195, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0292/2010),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 16. februar 2011[1],

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Fiskeriudvalget, Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget ( A7-0163/2011 ),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

 

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Henvisning 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, artikel 74, artikel 77, stk. 2, artikel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2, og artikel 195, stk. 2,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, artikel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2, og artikel 195, stk. 2,

Begrundelse

Der er ikke forudset nogen aktiviteter under disse artikler, og de opt-out-muligheder, visse medlemsstater har, kunne komplicere programmets gennemførelse.

 

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Betragtning 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1) I Kommissionens meddelelse om en integreret EU-havpolitik – KOM(2007) 575 af 10. oktober 2007 – fastsættes det, at det vigtigste formål med den integrerede havpolitik er at udvikle og gennemføre en integreret, sammenhængende og fælles beslutningstagning i forbindelse med have, kystområder og maritime sektorer.

(1) I Kommissionens meddelelse om en integreret EU-havpolitik – KOM(2007) 575 af 10. oktober 2007 – fastsættes det, at det vigtigste formål med den integrerede havpolitik er at udvikle og gennemføre en integreret, samordnet, sammenhængende, gennemskuelig og miljøvenlig beslutningstagning i forbindelse med have, kyst- og øområder samt regioner i den yderste periferi og i de maritime sektorer.

Begrundelse

Forslaget er i overensstemmelse med målsætningerne i artikel 2 og 3. Hverken den foreslåede tekst eller Kommissionens tekst er ordrette citater.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Betragtning 4 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4a) I sin beslutning af 21. oktober 2010 om integreret havpolitik – evaluering af gjorte fremskridt og nye udfordringer1 støttede Europa-Parlamentet udtrykkeligt ”Kommissionens hensigt om at finansiere den integrerede havpolitik med 50 mio. EUR i løbet af de næste to år med henblik på at bygge videre på tidligere projekter inden for områderne politik, forvaltning, bæredygtighed og kontrol”.

 

____________

 

1 P7_TA(2010)0386

Begrundelse

Der skal ikke blot henvises til Rådets, men også til Parlamentets forpligtelse til at finansiere den integrerede havpolitik.

 

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5) Der er fortsat behov for finansiel understøttelse, for at EU skal kunne gennemføre og videreudvikle den integrerede havpolitik i tråd med Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2008 om en integreret EU-havpolitik og nå de overordnede mål som opstillet i Kommissionens blåbog fra oktober 2007 og som bekræftet i statusrapporten fra oktober 2009 og godkendt af Rådet (almindelige anliggender) i konklusionerne af 16. november 2009.

(5) Der er fortsat behov for bevillinger, for at EU skal kunne gennemføre og videreudvikle den integrerede havpolitik i tråd med Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2008 om en integreret EU-havpolitik og nå de overordnede mål som opstillet i Kommissionens blåbog fra oktober 2007 og som bekræftet i statusrapporten fra oktober 2009 og godkendt af Rådet (almindelige anliggender) i konklusionerne af 16. november 2009.

 

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 5 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5a) Der skal stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed fra 2014 og fremover for at sikre, at den integrerede havpolitiks mål kan udvikles og gennemføres uden at underminere de ressourcer, der er øremærket til andre politikker, og på samme tid styrke en bæredygtig udvikling af EU's havområder, herunder øer og regionerne i den yderste periferi. Derfor anses det for hensigtsmæssigt at inkludere politikken i de nye finansielle overslag for 2014-2021.

 

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Betragtning 5 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5b) Finansiel støtte til foranstaltninger vedrørende den integrerede havpolitik med henblik på at fremme udviklingen inden for maritime anliggender vil i høj grad indvirke på den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.

Begrundelse

En styrkelse af den integrerede havpolitik via et støtteprogram vil bidrage til en harmonisk udvikling af Den Europæiske Union som helhed samt til gennemførelse af målene om økonomisk, social og territorial samhørighed, jf. artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

 

 

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Betragtning 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) EU-finansieringen bør udformes således, at den støtter sonderende undersøgelser i forbindelse med foranstaltninger, som skal fremme den integrerede havpolitiks strategiske mål, herunder integreret havforvaltning på alle planer, videreudvikling og gennemførelse af integrerede havområdestrategier tilpasset de specifikke behov i de forskellige havområder i Europa og fastlæggelse af bæredygtighedstærskler for menneskelige aktiviteter under rammedirektivet om havstrategi, som er miljøsøjlen i den integrerede havpolitik, under behørig hensyntagen til deres samlede virkninger, på basis af en økosystembaseret tilgang, større inddragelse af aktører i ordninger for integreret havforvaltning, videreudvikling af tværgående værktøjer til udformning af integrerede politikker, fremme af den integrerede havpolitiks internationale dimension samt bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse, innovation og konkurrenceevne.

(6) EU-finansieringen bør udformes således, at den støtter sonderende undersøgelser i forbindelse med foranstaltninger, som skal fremme den integrerede havpolitiks strategiske mål, under behørig hensyntagen til deres samlede virkninger, på basis af en økosystembaseret tilgang, bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse, innovation og konkurrenceevne i kyst- og øområder samt regioner i den yderste periferi og fremme af den integrerede havpolitiks internationale dimension.

 

(6a) Den integrerede havpolitiks strategiske mål omfatter en integreret havforvaltning på alle planer, videreudvikling og gennemførelse af integrerede havområdestrategier tilpasset de specifikke behov i de forskellige havområder i Europa, videreudvikling af tværgående værktøjer til udformning af integrerede politikker, der sigter på at forbedre synergieffekterne og koordineringen mellem de eksisterende politikker og instrumenter ved hjælp af udveksling af oplysninger og viden om havet, større inddragelse af aktører i ordninger for integreret havforvaltning, beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af hav- og kystressourcer, fastlæggelse af bæredygtighedstærskler for menneskelige aktiviteter og beskyttelse af hav- og kystmiljøet og biodiversiteten under rammedirektivet for havstrategi og rammedirektivet for Fællesskabets vandpolitik, som er miljøsøjlen i den integrerede havpolitik.

Begrundelse

Dette ændringsforslag følger af ændringsforslaget til artikel 2.

 

 

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Betragtning 7 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7a) Det er vigtigt, at programmet er koordineret med de øvrige EU-politikker, der kan have en havdimension, navnlig strukturfondene, de transeuropæiske transportnet, den fælles fiskeripolitik, turisme, foranstaltninger vedrørende miljøet og klimaændringer, rammeprogrammet for forskning og udvikling og energipolitikken.

Begrundelse

 

Den integrerede tilgang i programmet bør desuden omfatte søgning af synergier med andre europæiske politikker, der kunne have en maritim dimension.

 

 

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Betragtning 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) Gennemførelse af programmet i tredjelande bør bidrage til støttemodtagerlandets udviklingsmål og være forenelige med andre EU-samarbejdsinstrumenter, herunder de relevante EU-politikkers mål og prioriteter.

(8) Gennemførelse af programmet i tredjelande bør bidrage til støttemodtagerlandets udviklingsmål og være forenelige med andre EU-samarbejdsinstrumenter, herunder de relevante EU-politikkers mål og prioriteter, den relevante gældende ret og relevante internationale konventioner.

 

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Betragtning 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9) Programmet bør supplere eksisterende og fremtidige finansieringsinstrumenter, som medlemsstaterne tilbyder på nationalt og subnationalt plan, og som har til formål at fremme beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af have og kystområder.

(9) Programmet bør supplere eksisterende og fremtidige finansieringsinstrumenter, som Unionen og medlemsstaterne tilbyder på nationalt og subnationalt plan, og som har til formål at fremme beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af have og kystområder og bidrage til at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og kyst- og øområder samt regioner i den yderste periferi, idet der tages hensyn til prioriteringen af nationale og lokale projekter og deres fremskridt.

Begrundelse

 

Målet om at fremme og styrke samarbejdet og dialogen mellem medlemsstaterne og deres kystområder har afgørende betydning for programmets succes, uafhængigt af finansieringsspørgsmålet.

 

 

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Betragtning 9 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(9a) Ved programmets gennemførelse bør der drages omsorg for, at der ikke opstår unødvendige dobbeltstrukturer, men at eksisterende sektorinitiativer bliver medtaget.

 

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Betragtning 10 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10a) Endvidere bør der udarbejdes et forslag til forlængelse af programmet efter 2013 ledsaget af et forslag om en passende finansiel ramme.

 

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Betragtning 13

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13) De årlige arbejdsprogrammer for programmets gennemførelse bør vedtages efter Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.

(13) For at tage højde for uforudsete udviklinger og fastlægge en detaljeret, men fleksibel ramme for gennemførelsen bør Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter. Delegerede retsakter kan navnlig være nødvendige for at ajourføre de operationelle mål og vedtage arbejdsprogrammer, der fastlægges i overensstemmelse med denne forordning. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen foretager passende høringer under sit forberedende arbejde, bl.a. på ekspertniveau.

Begrundelse

Se begrundelsen til ændringsforslagene til artikel 3, stk. 4c (nyt), og artikel 7.

 

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Artikel 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Ved denne forordning opstilles der et program for støtte til foranstaltninger til yderligere fremme af den integrerede havpolitiks udvikling og gennemførelse (i det følgende benævnt "programmet").

Ved denne forordning opstilles der et program for støtte til foranstaltninger til yderligere fremme af den integrerede havpolitiks udvikling og gennemførelse (i det følgende benævnt "programmet"), hvis primære formål er at maksimere den bæredygtige udvikling, økonomiske vækst og sociale samhørighed i EU's kyst- og øområder samt regioner i den yderste periferi gennem sammenhængende og koordinerede havrelaterede politikker og relevant internationalt samarbejde. Programmet støtter den bæredygtige udnyttelse af havene og større videnskabelig viden.

Begrundelse

Det primære mål skal fremgå klart og være i overensstemmelse med 2020-strategien.

 

 

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Artikel 1 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Principper for gennemførelsen

 

1. Kommissionen gennemfører programmet i overensstemmelse med finansforordningen. Der ydes kun økonomisk bistand via programmet i det omfang, der ikke findes andre EU-finansieringsmuligheder.

 

2. De foranstaltninger, der støttes af programmet, skal svare til Unionens mål og politikker for 2020 og 2050. Alle medlemsstater, maritime sektorer og kyst- og øområder samt regioner i den yderste periferi skal have gavn af programmet, og der skal skabes en egentlig europæisk merværdi. Hvad angår finansieringen af foranstaltninger i de forskellige havområder, opretholdes der en passende regional balance. Programmet sigter mod at skabe synergi mellem forskellige politikker ved hjælp af en bedre koordinering.

 

3. Kommissionen søger fuld og effektiv inddragelse af regionale og lokale myndigheder, økonomiske og sociale partnere samt ngo'er og civilsamfundets aktører, i det omfang det er muligt og relevant.

 

4. Principperne for god forvaltning og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne finder anvendelse på gennemførelsen af programmet, og programmet har til formål at bidrage til gennemsigtighed og god forvaltning inden for alle tilknyttede sektorpolitikker på unionsplan, nationalt og regionalt plan.

Begrundelse

Dette punktum flyttes fra artikel 7.

 

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Artikel 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Generelle mål

Generelle mål

Programmet har følgende generelle mål:

Programmet har følgende generelle mål:

a) at fremme udvikling og gennemførelse af integreret forvaltning af hav- og kystanliggender og integrerede havområdestrategier

a) at fremme udvikling og gennemførelse af integreret forvaltning af hav- og kystanliggender

 

aa) at støtte udviklingen og gennemførelsen af havområdestrategier

b) at bidrage til udvikling af tværgående værktøjer for hav- eller kystrelaterede sektorpolitikker

b) at bidrage til udvikling af tværgående værktøjer, herunder maritim fysisk planlægning, integration af havovervågning og havviden for at udvikle og støtte hav- eller kystrelaterede politikker, navnlig inden for økonomisk udvikling, beskæftigelse, miljøbeskyttelse, forskning, maritim sikkerhed, energi og udviklingen af grønne maritime teknologier

c) at støtte fælles politikudformning og at fremme bæredygtig udnyttelse af hav- og kystressourcer og bæredygtig økonomisk vækst, innovation og beskæftigelse i maritime sektorer og kystområder i tråd med sektorpolitiske prioriteter og foranstaltninger

c) at fremme beskyttelse af havmiljøet, herunder navnlig biodiversiteten, og bæredygtig udnyttelse af hav- og kystressourcer og nærmere at fastlægge bæredygtighedstærskler for menneskelige aktiviteter, der har indvirkning på havmiljøet, navnlig under rammedirektivet for havstrategi og rammedirektivet for Fællesskabets vandpolitik

d) nærmere at fastlægge bæredygtighedstærskler for menneskelige aktiviteter, der har indvirkning på havmiljøet, under rammedirektivet for havstrategi

 

 

da) at støtte "blå" bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse, innovation og nye teknologier i maritime sektorer og i EU's kyst- og øområder samt regioner i den yderste periferi

e) at forbedre og fremme eksternt samarbejde om og ekstern koordinering af den integrerede havpolitiks mål.

e) at forbedre og fremme eksternt samarbejde om og ekstern koordinering af den integrerede havpolitiks mål på baggrund af debatter inden for internationale fora, idet det i den forbindelse er af afgørende betydning at ratificere og gennemføre De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS) og de relevante internationale konventioner

 

 

 

eb) at sikre større synliggørelse af det maritime Europa.

Begrundelse

De generelle måls struktur bør muliggøre en klar tildeling af operationelle mål til hvert generelt mål. Støtte til Unionens havretspolitik bør tilføjes i lighed med den integrerede havretspolitiks synliggørelse.

 

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Artikel 3 – overskrift

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Specifikke mål

Operationelle mål

Begrundelse

Den foreslåede overskrift er mere passende i betragtning af disse måls indhold.

 

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Under de mål, der er opstillet i artikel 2, litra a), b), c) og d), skal programmet:

1. Under det mål, der er opstillet i artikel 2, litra a), (integreret maritim forvaltning), skal programmet:

a) tilskynde medlemsstater eller regioner til at udvikle eller indføre integreret havforvaltning

a) tilskynde medlemsstater og EU's regioner til at udvikle, indføre eller gennemføre integreret havforvaltning

b) stimulere og styrke dialog og samarbejde med og blandt aktører om tværgående anliggender i forbindelse med integreret havpolitik

b) stimulere og styrke dialog og samarbejde og koordinering med og blandt medlemsstater, EU-regioner, aktører, borgere, civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter, samtidig med at der sikres fuld gennemsigtighed

c) gøre det lettere at udnytte synergier og udveksle information og bedste praksis inden for havpolitik, herunder havpolitikkens forvaltning samt sektorpolitikker, der har indvirkning på regionale have og kystområder

c) gøre det lettere at udnytte synergier og udveksle information, metoder, standarder og bedste praksis

d) fremme etablering af tværsektorielle samarbejdsplatforme og -netværk, hvor virksomheder, forskere, regioner, offentlige myndigheder og ngo'er kan fremlægge deres synspunkter

d) fremme tværsektorielle samarbejdsplatforme og -netværk, hvor repræsentanter for offentlige, regionale og lokale myndigheder, virksomheder, forskere, borgere, civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter kan fremlægge deres synspunkter.

e) lette udviklingen af fælles metoder og tilgange.

 

Begrundelse

De generelle måls struktur bør muliggøre en klar tildeling af operationelle mål til hvert generelt mål. De operationelle mål bør være mere specifikke.

 

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Under det mål, der er opstillet i artikel 2, litra aa), (havområdestrategier), skal programmet:

 

a) støtte havområdestrategiernes udvikling og gennemførelse i alle europæiske havområder under hensyntagen til havområdernes og underhavområdernes særlige karakteristika og de eksisterende makroregionale strategier, særlig de områder, hvor udvekslingen af informationer og erfaringer mellem de forskellige lande allerede er afprøvet, og hvor der eksisterer operative multinationale strukturer

 

b) stimulere og styrke dialog og samarbejde med og blandt medlemsstater, regioner, aktører, borgere, civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter

 

c) gøre det lettere at udnytte synergier og udveksle information, metoder, standarder og bedste praksis.

Begrundelse

De generelle måls struktur bør muliggøre en klar tildeling af operationelle mål til hvert generelt mål. De operationelle mål bør være mere specifikke.

 

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Under målet opstillet i artikel 2, litra b), skal programmet fremme udviklingen af:

2. Under det mål, der er opstillet i artikel 2, litra b), (værktøjer), skal programmet:

a) en fælles informationsudvekslingsstruktur på det maritime område i EU til fremme af tværsektorielle og grænseoverskridende overvågningsaktiviteter og sikker anvendelse af havarealerne under hensyntagen til den relevante sektorpolitikudvikling for så vidt angår overvågning og i givet fald støtte den nødvendige udvikling

a) bidrage til udviklingen af en fælles informationsudvekslingsstruktur på det maritime område i EU til fremme af tværsektorielle og grænseoverskridende overvågningsaktiviteter og sikker og miljøvenlig anvendelse af havarealerne under hensyntagen til den relevante sektorpolitikudvikling for så vidt angår overvågning

b) maritim fysisk planlægning og integreret kystforvaltning, som begge er grundlæggende værktøjer i forbindelse med økosystembaseret forvaltning og bæredygtig udvikling af hav- og kystområder

b) fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for maritim fysisk planlægning og integreret kystforvaltning og udviklingen af forbindelser mellem havet og landjorden, f.eks. udviklingen af foranstaltninger, også på forsøgsbasis, hvor man forener produktionen af vindenergi med fiskeopdræt

c) en omfattende og offentligt tilgængelig havdata- og havvidenbase af høj kvalitet, der gør det lettere at udveksle, genanvende og sprede sådanne data mellem diverse brugergrupper og gør havinformation synlig ved hjælp af webbaserede værktøjer.

c) bidrage til udviklingen af en omfattende og offentligt tilgængelig havdata- og havvidenbase af høj kvalitet, der gør det lettere at udveksle, genanvende og sprede sådanne data mellem diverse brugergrupper og gør havinformation synlig ved hjælp af webbaserede værktøjer, og, når det er muligt, bruger alle de tilgængelige programmer, der allerede er udviklet til dette formål.

Begrundelse

De generelle måls struktur bør muliggøre en klar tildeling af operationelle mål til hvert generelt mål. De operationelle mål bør være mere specifikke.

 

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Under det mål, der er opstillet i artikel 2, litra d), (miljøbeskyttelse og bæredygtig udnyttelse), skal programmet:

 

a) bidrage til definition og fastlæggelse af bæredygtighedstærskler for menneskelige aktiviteter, der har indvirkning på havmiljøet

 

b) lette udviklingen af fælles metoder og tilgange

 

c) fremme koordinationen mellem medlemsstater og andre aktører i forbindelse med gennemførelsen af en økosystembaseret tilgang og forsigtighedsprincippet

 

d) fremme aktioner til afhjælpning af klimaforandringernes indvirkning på hav-, kyst- og ømiljøet med særlig vægt på de områder, der er mest sårbare i så henseende

 

e) fremme bedre betingelser for hav- og kystmiljøet og begrænse forurening, herunder affald i havet

 

f) bidrage til bevaring af økosystemer og biodiversitet

 

g) fremme forskning, der tager sigte på en vurdering af de truede økosystemers nuværende tilstand, så der skabes grundlag for planlægning på regionalt og nationalt plan, og på en konstatering af huller i lovgivningen med hensyn til ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri.

Begrundelse

De generelle måls struktur bør muliggøre en klar tildeling af operationelle mål til hvert generelt mål. De operationelle mål bør være mere specifikke.

 

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2b. Under det mål, der er opstillet i artikel 2, litra da), (vækst, beskæftigelse og innovation), skal programmet:

 

a) fremme initiativer til fordel for vækst, beskæftigelse i den maritime sektor og i kyst- og øregioner

 

b) støtte uddannelse, videreuddannelse og karrieremuligheder i maritime erhverv, som f.eks. erhvervsuddannelse til de personer, der er ansvarlige for søfart og skibe

 

c) støtte foranstaltninger, der skal gøre de maritime erhverv mere attraktive, og fremme unges mobilitet inden for de maritime sektorer

 

d) fremme forskning og udvikling inden for grøn teknologi, vedvarende havenergi, grøn skibsfart og nærskibsfart

 

e) støtte foranstaltninger til udvikling og fremme af en turismestrategi for kyst- hav- og øområder.

Begrundelse

De generelle måls struktur bør muliggøre en klar tildeling af operationelle mål til hvert generelt mål. De operationelle mål bør være mere specifikke.

 

 

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 3 og 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Under målet opstillet i artikel 2, litra e), og til komplettering af sektorpolitikkerne skal programmet forbedre og fremme samarbejdet om integrerede tværsektorielle foranstaltninger med:

3. Under det mål, der er opstillet i artikel 2, litra e), (international dimension), skal programmet:

 

a) fremme den internationale havforvaltning og samarbejdet med tredjelande på grundlag af retsstatsprincippet via fremme af en global tilslutning til UNCLOS

 

aa) fremme undertegnelse, ratificering og gennemførelse af internationale aftaler

 

b) komplettere sektorpolitikkerne ved at forbedre samarbejdet gennem udveksling af bedste praksis og øget dialog på internationalt plan i de kompetente fora, hvor dette er nødvendigt og relevant

 

c) forbedre samarbejdet om integrerede tværsektorielle foranstaltninger med:

a) tredjelande, herunder de tredjelande, der grænser op til det europæiske havområde

– tredjelande, navnlig de tredjelande, der grænser op til det europæiske havområde

b) aktører i tredjelande

– andre aktører i tredjelande som f.eks. regionale myndigheder, forskningsorganer, ngo'er og virksomheder, hvis dette er nødvendigt og relevant

c) internationale partnere og organisationer, især om internationale forpligtelser i forbindelse med genopretning af økosystemer og andre relevante aftaler.

– internationale partnere, organisationer og instrumenter, især om internationale forpligtelser i forbindelse med genopretning af økosystemer og andre relevante aftaler.

4. De specifikke mål opstillet i stk. 3 skal forfølges i overensstemmelse med de specifikke mål opstillet i stk. 1 og 2 og i tråd med EU's samarbejdsinstrumenter under hensyntagen til målene i de nationale og regionale udviklingsstrategier.

Disse operationelle mål skal forfølges i tråd med EU's instrumenter for eksterne forbindelser og tiltrædelse under hensyntagen til målene i de nationale og regionale udviklingsstrategier. Anvendelsen af miljøstandarder i tredjelande, der som mindstemål svarer til dem, der finder anvendelse i Unionen, skal fremmes.

Begrundelse

De generelle måls struktur bør muliggøre en klar tildeling af operationelle mål til hvert generelt mål. De operationelle mål bør være mere specifikke.

 

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 4 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a. Under det mål, der er opstillet i artikel 2, litra eb), (synliggørelse), skal programmet støtte værktøjer for formidling og kommunikation til offentlige og private aktører af oplysninger vedrørende den integrerede tilgang til maritime anliggender.

Begrundelse

De generelle måls struktur bør muliggøre en klar tildeling af operationelle mål til hvert generelt mål. De operationelle mål bør være mere specifikke.

 

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 4 c (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4c. For at tage højde for udviklinger, der ikke kunne forudses på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning, kan Kommissionen ændre denne artikel ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 13 under de forudsætninger, der er fastsat i artikel 13a og 13b.

Begrundelse

De operationelle mål bør være detaljerede og specifikke, men der er behov for en vis grad af fleksibilitet. Derfor bør der være mulighed for at ændre dem i gennemførelsesperioden. Da de operationelle mål er almengyldige ikke-væsentlige bestemmelser i denne lovgivningsmæssige retsakt, finder artikel 290 i TEUF om delegerede retsakter anvendelse.

 

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Artikel 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Der kan under programmet ydes finansiel støtte til foranstaltninger, der er i overensstemmelse med artikel 2 og 3, såsom:

Der kan under programmet ydes finansiel støtte til følgende former for foranstaltninger, der er i overensstemmelse med artikel 2 og 3:

a) undersøgelser og samarbejdsprogrammer

a) undersøgelser, forskning og operationelle samarbejdsprogrammer, herunder programmer for almen og faglig uddannelse og videreuddannelse

b) information af offentligheden og udveksling af bedste praksis, bevidstgørelse og kommunikations- og udbredelsesaktiviteter i tilknytning hertil, herunder reklamekampagner og events samt udvikling og ajourføring af websteder

b) information af offentligheden og udveksling af bedste praksis, bevidstgørelse og kommunikations- og udbredelsesaktiviteter i tilknytning hertil, herunder reklamekampagner og events samt udvikling og ajourføring af websteder og relevante sociale netværk og databaser

c) konferencer, seminarer, workshopper og aktørfora

c) konferencer, seminarer, workshopper, aktørfora og uddannelsesaktiviteter for relevante faggrupper

d) samling, overvågning og visualisering af samt sikring af offentlig adgang til et betydeligt datamateriale, bedste praksis og en database om EU-finansierede regionale projekter, i givet fald via et sekretariat oprettet til ét eller flere af disse formål

d) samling, overvågning og visualisering af samt sikring af offentlig adgang til et betydeligt datamateriale, bedste praksis og databaser om EU-finansierede regionale projekter, i givet fald via et sekretariat oprettet til ét eller flere af disse formål, idet der gives førsteprioritet til projekter, som tager højde for indsamling og behandling af dataene efter fælles og ensartede standarder

e) foranstaltninger i forbindelse med tværgående værktøjer, herunder forsøgsprojekter.

e) foranstaltninger i forbindelse med tværgående værktøjer, herunder forsøgsprojekter.

Begrundelse

Listen over aktionstyper bør være udtømmende.

 

Ændringsforslag    27

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Der kan under programmet ydes finansiel bistand til fysiske eller juridiske personer, uanset om de er underlagt privat- eller offentligretlig lovgivning, herunder EU-agenturer.

1. Der kan under programmet ydes finansiel bistand til fysiske eller juridiske personer, uanset om de er underlagt privat- eller offentligretlig lovgivning.

 

 

Ændringsforslag    28

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Programmet skal gavne medlemsstaterne og deres aktører.

Begrundelse

I overensstemmelse med det primære mål, der foreslås indsat i artikel 1, bør vækst i Unionen være en prioritet, samtidig med at tredjelande og aktører i tredjelande ikke bør udelukkes fra listen over mulige støttemodtagere.

 

Ændringsforslag    29

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Tredjelande, aktører i tredjelande og internationale organisationer eller organer, der forfølger ét eller flere af de generelle og specifikke mål opstillet i artikel 2 og 3, kan omfattes af programmet.

2. Tredjelande, aktører i tredjelande, internationale organisationer, ngo'er eller andre organer, der forfølger ét eller flere af de generelle og operationelle mål opstillet i artikel 2 og 3, kan omfattes af programmet i overensstemmelse med artikel 2, litra e), og artikel 3, stk. 3.

Begrundelse

I overensstemmelse med det primære mål, der foreslås indsat i artikel 1, bør vækst i Unionen være en prioritet, samtidig med at tredjelande og aktører i tredjelande ikke bør udelukkes fra listen over mulige støttemodtagere.

 

Ændringsforslag    30

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Betingelserne for deltagelse i en procedure fastsættes i den relevante indkaldelse af forslag eller det relevante udbud.

3. Betingelserne for deltagelse i en procedure defineres i arbejdsprogrammet og fastsættes i den relevante indkaldelse af forslag eller det relevante udbud.

Begrundelse

Definitionen af betingelser for deltagelse er almengyldige regler, der supplerer denne retsakt. Derfor skal de fastlægges ved hjælp af delegerede retsakter.

 

 

Ændringsforslag    31

Forslag til forordning

Artikel 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Gennemførelsesprocedurer

Arbejdsprogrammer

1. Kommissionen gennemfører programmet i overensstemmelse med finansforordningen.

 

2. Med henblik på programmets gennemførelse vedtager Kommissionen i tråd med målene opstillet i artikel 2 og 3 årlige arbejdsprogrammer efter proceduren omhandlet i artikel 13, stk. 2.

2. Som ramme for programmets gennemførelse vedtager Kommissionen i tråd med målene opstillet i artikel 2 og 3 et eller flere arbejdsprogrammer for passende perioder ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 og med forbehold af artikel 13a og 13b.

3. Med hensyn til støtte skal der i det årlige arbejdsprogram redegøres nærmere for:

3. Med hensyn til støtte skal der i arbejdsprogrammer redegøres nærmere for:

a) årets prioriteter, de forfulgte mål og de forventede resultater med de afsatte bevillinger for regnskabsåret

a) periodens prioriteter, de forfulgte mål og de forventede resultater med de afsatte bevillinger for hvert regnskabsår

b) foranstaltningernes benævnelse og genstand

b) foranstaltningernes benævnelse og genstand

c) gennemførelsesbestemmelserne

c) gennemførelsesbestemmelserne

d) de vigtigste udvælgelses- og tildelingskriterier, som skal anvendes ved udvælgelse af forslag

d) de vigtigste udvælgelses- og tildelingskriterier, som skal anvendes ved udvælgelse af forslag

e) i givet fald de omstændigheder, der berettiger, at der ydes støtte uden indkaldelse af forslag på grundlag af en af undtagelserne i artikel 168 i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002

 

f) det maksimale budget og den maksimale medfinansieringssats pr. foranstaltning og, hvis der skal påregnes anvendt forskellige satser, de kriterier, der skal gælde for hver sats

f) det maksimale budget og den maksimale medfinansieringssats pr. foranstaltning og, hvis der skal påregnes anvendt forskellige satser, de kriterier, der skal gælde for hver sats

g) tidsplanen for indkaldelse af forslag.

g) tidsplanen for indkaldelse af forslag.

4. Med hensyn til kontrakter om offentlige indkøb skal der i det årlige arbejdsprogram redegøres nærmere for:

4. Med hensyn til kontrakter om offentlige indkøb skal der i arbejdsprogrammerne redegøres nærmere for:

a) foranstaltningernes benævnelse og genstand

a) foranstaltningernes benævnelse og genstand

b) det maksimale budget pr. foranstaltning

b) det maksimale budget pr. foranstaltning

c) formålet med foranstaltningerne

c) formålet med foranstaltningerne

d) gennemførelsesbestemmelserne

d) gennemførelsesbestemmelserne

e) den vejledende tidsplan for iværksættelse af procedurerne for indgåelse af kontrakter om offentlige indkøb.

e) den vejledende tidsplan for iværksættelse af procedurerne for indgåelse af kontrakter om offentlige indkøb.

5. Aktiviteter i henhold til artikel 9 er ikke omfattet af det årlige arbejdsprogram.

5. Aktiviteter i henhold til artikel 9 er ikke omfattet af arbejdsprogrammerne.

Begrundelse

De anførte elementer er almengyldige regler, der supplerer denne retsakt. Derfor skal de fastlægges ved hjælp af delegerede retsakter. Da dette programs løbetid kun er 2,5 år, bør Kommissionen ikke begrænses til en årlig programmering, hvis andre programmeringsperioder er mere passende.

 

Ændringsforslag    32

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Budgetmidlerne afsat til programmet opføres som årlige bevillinger i EU's almindelige budget. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for finansieringsrammen.

2. Budgetmidlerne afsat til programmet opføres som årlige bevillinger i EU's almindelige budget. De årlige bevillinger samt en passende kontoplan godkendes af budgetmyndigheden inden for den nuværende finansielle ramme uden at skade gennemførelsen af de løbende programmer og aktiviteter, idet der dermed undgås omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den nuværende finansielle ramme.

 

Ændringsforslag    33

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. De budgetmidler, der er afsat til programmet, tages fra den disponible margen under udgiftsområde 2 i den flerårige finansielle ramme for 2007-2013, uden at dette berører budgetmyndighedens afgørelse.

 

Ændringsforslag    34

Forslag til forordning

Artikel 8 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 8a

 

Udgiftsområder for forskellige mål

 

Den bevillingsramme, der er fastsat i artikel 8, øremærkes til følgende områder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 13 under de forudsætninger, der er fastsat i artikel 13a og 13b:

 

a) integreret havforvaltning og foranstaltninger i tilknytning til havområdet

 

b) instrumenter til udvikling af en integreret havpolitik

 

c) fremme af den integrerede havpolitiks internationale dimension og styrkelse af Europas maritime profil

 

d) definition af bæredygtighedsgrænserne for havaktiviteter gennem vedtagelsen af havstrategirammedirektivet samt bæredygtig økonomisk vækst, jobskabelse og innovation.

 

Ændringsforslag    35

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6. Kommissionen tager alle andre nødvendige skridt til at kontrollere, om de finansierede projekter gennemføres korrekt og i overensstemmelse med denne forordning og finansforordningen.

6. Kommissionen kontrollerer, om de finansierede projekter gennemføres korrekt, er i overensstemmelse med foranstaltninger i henhold til andre sektorpolitikker og -instrumenter og om de er i overensstemmelse med denne forordning og finansforordningen.

 

Ændringsforslag    36

Forslag til forordning

Artikel 12

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Evaluering

Rapportering, evaluering og udvidelse

 

Europa-Parlamentet og Rådet skal regelmæssigt og omgående informeres om Kommissionens arbejde.

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2014 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den efterfølgende evaluering.

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet:

 

a) en statusrapport senest den 31. december 2012, idet denne rapport indeholder en evaluering af programmets indvirkning på andre unionspolitikker

 

b) en rapport om den efterfølgende evaluering senest den 31. december 2014.

 

Såfremt det er relevant, forelægger Kommissionen et forslag til udvidelse af programmet efter 2013 med en passende finansiel ramme.

Begrundelse

Indberetningen er et nøgleelement i en ansvarlig gennemførelse og bør styrkes. Det er nødvendigt med en statusrapport inden et eventuelt lovgivningsforslag om et efterfølgende program for integreret havpolitik.

 

Ændringsforslag    37

Forslag til forordning

Artikel 13

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Rådgivende komité

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Kommissionen bistås af en rådgivende komité ved udarbejdelsen af de årlige arbejdsprogrammer, jf. artikel 7, stk. 2.

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 4c, artikel 7 og artikel 8, stk. 1, for den i artikel 8, stk. 1, omhandlede periode.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dog artikel 8 i samme afgørelse.

2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

 

3. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 13a og 13b fastlagte betingelser.

Begrundelse

De lovgivningsmæssige retsakter fastlægger udtrykkeligt de betingelser, der gælder for delegationen,

 

Ændringsforslag    38

Forslag til forordning

Artikel 13 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 13a

Tilbagekaldelse af delegationen

 

1. Den i artikel 3, stk. 4b og artikel 7, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

 

2. Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, med angivelse af hvilke delegerede beføjelser der kunne være genstand for tilbagekaldelse, samt den mulige begrundelse herfor.

 

3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Begrundelse

De lovgivningsmæssige retsakter fastlægger udtrykkeligt de betingelser, der gælder for delegationen,

 

Ændringsforslag    39

Forslag til forordning

Artikel 13 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 13b

Indsigelser mod delegerede retsakter

 

1. Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra datoen for meddelelsen. Fristen forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

 

2. Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 1, gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri. Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

 

3. Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt inden udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 1, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

Begrundelse

De lovgivningsmæssige retsakter fastlægger udtrykkeligt de betingelser, der gælder for delegationen,

 

 

 

 

BEGRUNDELSE

 

Den integrerede havpolitik går ind for en integreret tilgang til forvaltningen og styringen af have og kyster og fremmer in interaktion mellem alle havrelaterede politikker i EU. Formålet med den foreslåede bevilling på 50 mio. EUR er at fortsætte det arbejde, der har været i gang siden 2007.

 

Grunden til den integrerede havpolitik er lagt. Europa-Parlamentet har vedtaget beslutninger i 2007[2], 2008[3] og 2010[4] som reaktion på Kommissionens grønbog[5] og meddelelse om en integreret EU-havpolitik ( KOM(2007)0575 ). Der er blevet finansieret mange initiativer gennem forberedende foranstaltninger og pilotprojekter, der i sagens natur havde en begrænset løbetid på to eller tre år.

 

Forordningen forudser et program med en stabil finansiel ramme, så de fortsat kan støttes fra 2011 til 2013.

De vigtigste spørgsmål, der behandles i dette udkast til betænkning er:

-bedre afklaring af programmets mål

-en klar holdning til finansieringen

-en højere grad af inddragelse af den lovgivende myndighed i beslutningsprocessen i form af delegerede retsakter og indberetning.

 

UDTALELSE fra retsudvalget om retsgrundlaget

 

 

EUROPA-PARLAMENTET

2009 - 2014

 

Retsudvalget

Formanden

 

27.5.2011

Brian Simpson

Formand for

Transport- og Turismeudvalget

BRUXELLES

Om:  Udtalelse om retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et program for støtte til videreudvikling af en integreret havpolitik ( KOM(2010)0494 – C7‑0292/2010 – 2010/0257(COD) )

 

Med skrivelse af 18. april 2011 anmodede De Retsudvalget om en udtalelse, jf. forretningsordenens artikel 37, stk. 2, om en ændring af retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et program for støtte til videreudvikling af en integreret havpolitik (herefter benævnt "forslaget") fra artikel 43, stk. 2, artikel 74, artikel 77, stk. 2, artikel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2, og artikel 195, stk. 2, i TEUF til artikel 43, stk. 2, artikel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2, og artikel 195, stk. 2, i TEUF. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har stillet ændringsforslag, som går ud på at tilføje artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4, i TEUF til det foreslåede retsgrundlag.

Udvalget behandlede ovennævnte spørgsmål på mødet den 24. maj 2011.

I. Baggrund

 

Dette forslag blev forelagt af Kommissionen den 29. september 2010 som opfølgning af Kommissionens meddelelse om en integreret EU-havpolitik fra oktober 2007 (den såkaldte blåbog)[6] og statusrapporten af 15. oktober 2009 om EU’s integrerede havpolitik[7] og som en reaktion på Rådets konklusioner af 16. november 2009, hvori Rådet opfordrede Kommissionen til at fremsætte de nødvendige forslag til finansiering af aktioner under den integrerede havpolitik inden for rammerne af de nuværende finansielle overslag med sigte på ikrafttræden i 2011.

 

Den integrerede havpolitik fremmer en tværsektoriel tilgang til havforvaltningen. Gennem en sådan politik kan man identificere synergierne mellem alle EU-politikker, der vedrører have, kystområder og maritime sektorer, dvs. miljøpolitik, søfartspolitik, energipolitik, forskningspolitik, industripolitik, fiskeripolitik og regionalpolitik.

 

I handlingsplanen, der er knyttet til blåbogen, opregnes en række foranstaltninger, som Kommissionen foreslår truffet som det første skridt til gennemførelse af en ny, integreret havpolitik for Unionen. Indtil slutningen af 2010 er foranstaltninger i forbindelse med den integrerede havpolitik udelukkende blevet finansieret på basis af artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen og artikel 42 i gennemførelsesbestemmelserne dertil, som vedrører finansieringen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger. Dette var imidlertid en foreløbig løsning, og der er behov for yderligere økonomisk støtte til foranstaltninger i de nuværende finansielle overslags resterende løbetid (2011-2013).

 

Den foreslåede forordning har derfor til formål at yde passende finansiering til fortsat udvikling og gennemførelse af den integrerede havpolitik og sikre en stabil finansiel ramme for perioden 2011-2013 gennem tildelingen af et rammebeløb på 50 mio. EUR.

 

I sin beslutning af 21. oktober 2010 om integreret havpolitik - Evaluering af gjorte fremskridt og nye udfordringer ( 2010/2040(INI) ) støttede Parlamentet "Kommissionens hensigt om at finansiere den integrerede havpolitik med 50 mio. EUR i løbet af de næste to år med henblik på at bygge videre på tidligere projekter inden for områderne politik, forvaltning, bæredygtighed og kontrol".

 

II. Retsgrundlag foreslået af Kommissionen

 

I forslagets begrundelse konstaterer Kommissionen, at EU's integrerede havpolitik ikke har noget udtrykkeligt retsgrundlag i traktaten. Denne politik dækker imidlertid mange af EU's sektorpolitikker med tilknytning til have og kyster. Derfor omfatter det foreslåede retsgrundlag artikel 43, stk. 2, artikel 74, artikel 77, stk. 2, artikel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2, og artikel 195, stk. 2, der har følgende ordlyd:

 

"Artikel 43, stk. 2

 

2. Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg den fælles ordning for markederne for landbrugsvarer, der er nævnt i artikel 40, stk. 1, samt de øvrige bestemmelser, der er nødvendige for at virkeliggøre målsætningerne for den fælles landbrugs- og fiskeripolitik."

 

 

"Artikel 74

 

Rådet vedtager foranstaltninger med henblik på at sikre administrativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på de områder, der er omfattet af dette afsnit, og mellem disse myndigheder og Kommissionen. Det træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, jf. dog artikel 76, og efter høring af Europa-Parlamentet."

 

"Artikel 77, stk. 2

 

2. Med henblik på stk. 1 vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger på følgende områder:

a) den fælles politik for visa og andre tilladelser til kortvarigt ophold

b) personkontrol ved passage af de ydre grænser

c) betingelser for tredjelandsstatsborgeres muligheder for frit at rejse inden for Unionen i en kortere periode

d) nødvendige tiltag til den gradvise udvikling af et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser

e) reglerne om, at personer uanset nationalitet ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser."

 

"Artikel 91, stk. 1

 

1. Med henblik på gennemførelsen af artikel 90 og under hensyntagen til transportspørgsmålenes særlige karakter fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:

a) fælles regler for international transport til eller fra en medlemsstats område eller gennem en eller flere medlemsstaters områder

b) de betingelser, under hvilke transportvirksomheder har adgang til at udføre interne transporter i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende

c) foranstaltninger til forbedring af transportsikkerheden

d) alle andre formålstjenlige bestemmelser."

 

"Artikel 100, stk. 2

 

2. Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsætte passende bestemmelser vedrørende sø- og luftfart. De træffer afgørelse efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget."

 

"Artikel 173, stk. 3

 

1. Unionen og medlemsstaterne sørger for, at de nødvendige betingelser for udviklingen af EU-industriens konkurrenceevne er til stede.

Med henblik herpå tager deres indsats i overensstemmelse med et åbnet og konkurrencepræget markedssystem sigte på:

– at industrien hurtigere kan tilpasse sig strukturforandringerne

– at fremme et klima, der er gunstigt for initiativer og udvikling af virksomheder overalt i Unionen, navnlig små og mellemstore virksomheder

– at fremme et klima, der er gunstigt for samarbejde mellem virksomheder

– at fremme udnyttelsen af det industrielle potentiale i politikkerne for innovation, forskning og teknologisk udvikling.

 

2. ....

 

3. Unionen bidrager til gennemførelsen af målene i stk. 1 gennem de politikker og aktioner, som det iværksætter i henhold til andre bestemmelser i traktaterne. Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg træffe afgørelse om specifikke foranstaltninger til støtte for medlemsstaternes aktioner med henblik på virkeliggørelse af målene i stk. 1, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

 

Dette traktatafsnit danner ikke grundlag for Unionens indførelse af nogen form for foranstaltning, der kan fordreje konkurrencen, eller som indeholder fiskale bestemmelser eller bestemmelser vedrørende ansattes rettigheder og interesser."

 

"Artikel 175

 

Medlemsstaterne fører deres økonomiske politik og samordner denne med henblik på tillige at nå de mål, der er fastlagt i artikel 174[8]. Udformningen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktioner samt gennemførelsen af det indre marked skal ske under hensyntagen til målene i artikel 174 og skal bidrage til deres virkeliggørelse. Unionen støtter ligeledes denne virkeliggørelse med den virksomhed, som den udøver gennem strukturfondene (Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Udviklingssektionen, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling), Den Europæiske Investeringsbank og andre eksisterende finansielle instrumenter.

 

Kommissionen aflægger hvert tredje år rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om fremskridtene i forbindelse med virkeliggørelsen af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, og om hvordan de forskellige midler efter denne artikel har bidraget hertil. Rapporten ledsages i givet fald af passende forslag.

 

Hvis det viser sig nødvendigt med særlige aktioner ud over fondene og med forbehold af de foranstaltninger, der træffes som led i Unionens øvrige politikker, kan disse aktioner vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget."

 

"Artikel 188

 

Rådet vedtager på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg de i artikel 187 omhandlede bestemmelser[9].

 

Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg de i artikel 183, 184 og 185 omhandlede bestemmelser[10]. Vedtagelsen af de supplerende programmer kræver endvidere de pågældende medlemsstaters samtykke."

 

"Artikel 192, stk. 1

 

1. Europa-Parlamentet og Rådet træffer efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget afgørelse om de aktioner, der skal iværksættes af Unionen med henblik på at gennemføre de mål, der er anført i artikel 191[11]."

 

”Artikel 194, stk. 2

 

1. Som led i det indre markeds oprettelse og funktion og under hensyn til kravet om at bevare og forbedre miljøet sigter Unionens politik på energiområdet mod i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne:

a) at sikre energimarkedets funktion

b) at sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen

c) at fremme energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder og

d) at fremme sammenkobling af energinet.

 

2. Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de mål, der er nævnt i stk. 1, dog således at anvendelsen af andre bestemmelser i traktaterne ikke berøres herved. Disse foranstaltninger vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

 

De berører ikke en medlemsstats ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af dens energiressourcer, dens valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning, jf. dog artikel 192, stk. 2, litra c)."

 

"Artikel 195, stk. 2

 

1. Unionen supplerer medlemsstaternes indsats i turistsektoren, især ved at fremme konkurrenceevnen for Unionens virksomheder inden for denne sektor.

Med henblik herpå er målene for Unionens indsats:

a) at tilskynde til tilvejebringelse af et gunstigt klima for udvikling af virksomhederne inden for denne sektor

b) at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne, navnlig ved udveksling af god praksis.

 

2. Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure med henblik på at opfylde målene i denne artikel særlige foranstaltninger, der skal supplere medlemsstaternes indsats, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser."

 

III. Domstolens indfaldsvinkel

 

Valget af hjemmel for en EU-retsakt skal foretages på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol, hvilket omfatter bl.a. retsaktens formål og indhold.

 

En retsakt skal i princippet have en enkelt hjemmel. Hvis en gennemgang af en EU-foranstaltnings formål og indhold viser, at den består af to led, hvorpå forskellige hjemler finder anvendelse, og det ene af disse kan bestemmes som det vigtigste eller fremherskende, mens det andet kun er sekundært, skal foranstaltningen have en enkelt hjemmel, nemlig den, der kræves af det vigtigste eller fremherskende formål eller led[12].

 

Kun hvis det godtgøres, at der med retsakten samtidig forfølges flere formål, der på uadskillelig måde er indbyrdes forbundne, uden at et af disse formål er sekundært og indirekte i forhold til det andet, bør en sådan retsakt dog undtagelsesvis vedtages med de dertil svarende forskellige hjemler[13].

 

IV. Analyse af de foreslåede retsgrundlag

 

Ifølge forslagets første betragtning er det vigtigste formål med den integrerede havpolitik "(...) at udvikle og gennemføre en integreret, sammenhængende og fælles beslutningstagning i forbindelse med have, kystområder og maritime sektorer".

 

Der er fortsat behov for finansiel understøttelse fra EU’s side for at forfølge denne målsætning. Formålet med forslaget er at sikre, at der er et passende finansielt grundlag for foranstaltninger, som sigter på at fremme videreudviklingen og gennemførelsen af den integrerede havpolitik.

 

I forslagets artikel 2 og 3 er der opstillet generelle og specifikke mål, som programmet for støtte til foranstaltninger til yderligere fremme af den integrerede havpolitiks udvikling og gennemførelse skal være fokuseret på.

 

I forslagets artikel 4 og 5 er der fastsat regler om støtteberettigede foranstaltninger og den finansielle interventions art. Artikel 6 indeholder en liste over støttemodtagere. Derudover indeholder forslaget bestemmelser om bl.a. gennemførelsesprocedurer, budgetmidler samt overvågning og evaluering af de foranstaltninger, der finansieres under programmet.

 

Der foreslås talrige retsgrundlag. Hvis en sådan kombination af mange forskellige retsgrundlag skal være berettiget, må det undtagelsesvis kunne godtgøres, at den foreslåede retsakt samtidig forfølger flere formål, eller at den har flere led, der på uadskillelig måde er indbyrdes forbundne, uden at et af disse er sekundært og indirekte i forhold til et andet. Der bør heller ikke være konflikt mellem de lovgivningsmæssige procedurer, der er påkrævede for at vedtage retsakten på grundlag af hver enkelt af de traktatbestemmelser, der indgår i de forskellige retsgrundlag.

 

Artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde henhører under Afsnit III "Landbrug og fiskeri". Denne bestemmelse gør det muligt at vedtage foranstaltninger efter den almindelige lovgivningsprocedure for at fastsætte Unionens fælles landbrugs- og fiskeripolitik (artikel 38-40 i TEUF). I forslagets artikel 2, litra b) og c), og artikel 3, stk. 2, fastslås det, at et af de generelle mål er at fremme bæredygtig udnyttelse af hav- og kystressourcer. Det lader således til, at artikel 43, stk. 2, i TEUF kan være et passende retsgrundlag for foranstaltninger, der forfølger dette mål.

 

Artikel 74 og artikel 77, stk. 2, i TEUF vedrører området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. I henhold til artikel 74 i TEUF vedtager Rådet foranstaltninger med henblik på at sikre administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne på de områder, der er omfattet af det relevante afsnit i traktaten. Sådanne foranstaltninger vedtages efter høringsproceduren. I henhold til artikel 77, stk. 2, kan der efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtages foranstaltninger vedrørende den fælles politik for visa, grænsekontrol og asyl. I denne sammenhæng bør det bemærkes, at: i) den integrerede havpolitik lægger ikke op til aktiviteter inden for rammerne af disse specifikke artikler; ii) de muligheder for ikke-deltagelse, som visse medlemsstater har i forhold til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, kunne vanskeliggøre programmets gennemførelse, og det ville i juridisk (og logisk) henseende være umuligt at kombinere retsgrundlag, der kræver samtlige medlemsstaters deltagelse, med andre retsgrundlag, der giver visse medlemsstater mulighed for at deltage eller ikke deltage; iii) artikel 74 i TEUF indebærer en særlig lovgivningsprocedure, som er uforenelig med den procedure, der er fastlagt i den anden hjemmelsbestemmelse[14]. Afslutningsvis må det konstateres, at hverken artikel 74 eller artikel 77, stk. 2, i TEUF udgør et passende retsgrundlag i det foreliggende tilfælde.

 

Artikel 91, stk. 1, og artikel 100, stk. 2, i TEUF henhører under Afsnit VI om den fælles transportpolitik. Artikel 91 sætter lovgiveren i stand til at fastsætte regler for international transport til eller fra en medlemsstats område eller gennem en eller flere medlemsstaters områder samt passende foranstaltninger til forbedring af transportsikkerheden. I artikel 100, stk. 2, henvises der særlig til "passende bestemmelser vedrørende sø- og luftfart". Selv om der i forslagets artikel 2 og 3 ikke henvises til søfart som sådan, og forslaget slet ikke indeholder nogen særlig henvisning til søfart, falder dette spørgsmål ind under integreret havforvaltning, og det kan være omfattet af de tværgående værktøjer på det havpolitiske område. Begge er omfattet af forslagets mål.

 

Artikel 173, stk. 3, i TEUF fokuserer på foranstaltninger vedrørende EU-industriens konkurrenceevne. Denne bestemmelse hjemler særlige foranstaltninger, der bl.a. tager sigte på, at industrien hurtigere kan tilpasse sig strukturforandringerne, at fremme et klima, der er gunstigt for initiativer og udvikling af virksomheder overalt i Unionen, navnlig små og mellemstore virksomheder, og at fremme et klima, der er gunstigt for samarbejde mellem virksomheder. Det bør bemærkes, at formålet med forslaget stemmer overens med denne bestemmelse, særlig hvad angår målsætningen om at støtte fælles politikudformning og fremme bæredygtig økonomisk vækst, innovation og beskæftigelse i maritime sektorer. Dette bør derfor betragtes som et af de vigtigste formål med forslaget.

 

Artikel 175 i TEUF henhører under Afsnit XVIII om "Økonomisk, social og territorial samhørighed". Artiklen åbner mulighed for, at der gennemføres foranstaltninger efter den almindelige lovgivningsprocedure, på betingelse af at det viser sig nødvendigt med særlige aktioner ud over de allerede etablerede strukturfonde. Formålet med disse aktioner bør være at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer.

 

I forslaget understreges det, at det er nødvendigt at fremme innovation og beskæftigelse i maritime sektorer og kystområder (artikel 2, litra c)), at fremme etablering af tværsektorielle samarbejdsplatforme og -netværk (artikel 3, stk. 1, litra d)), hvilket med tiden vil føre til, at forskellene mellem udviklingsniveauerne formindskes på det maritime område. Desuden er der stillet et ændringsforslag i udvalget (ændringsforslag 14), der definerer forslagets primære formål som følger: "at maksimere den bæredygtige udvikling og økonomiske vækst og den sociale samhørighed i EU’s kystområder, øer og regioner i den yderste periferi gennem sammenhængende og koordinerede havrelaterede politikker og relevant internationalt samarbejde".

 

Artikel 192, stk. 1, i TEUF giver mulighed for at træffe foranstaltninger efter den almindelige lovgivningsprocedure med henblik på at gennemføre Unionens politik i henhold til artikel 191 om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten og en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne. Forslaget indeholder en række henvisninger til fremme af bæredygtig udnyttelse af hav- og kystressourcer samt fastlæggelse af bæredygtighedstærskler for menneskelige aktiviteter, der har indvirkning på havmiljøet (jf. artikel 2, litra c) og d). Desuden henvises der til maritim fysisk planlægning og integreret kystforvaltning, som begge er grundlæggende værktøjer i forbindelse med økosystembaseret forvaltning og bæredygtig udvikling af hav- og kystområder

 

Artikel 194, stk. 2, i TEUF indeholder hjemmel til at vedtage foranstaltninger efter den almindelige lovgivningsprocedure med hensyn til Unionens politik på energiområdet. I artikel 194, stk. 1, henvises der til energieffektivitet og energibesparelser, udvikling af nye og vedvarende energikilder og sammenkobling af energinet. I de ændringsforslag, der blev stillet i udvalget, blev "energi" føjet til forslagets liste over generelle mål. Desuden understreges det i artikel 2, at det er nødvendigt at fremme bæredygtig udnyttelse af hav- og kystressourcer.

 

Endelig vedrører artikel 195, stk. 2, i TEUF Unionens indsats for at supplere medlemsstaternes indsats i turistsektoren ved at tilskynde til tilvejebringelse af et gunstigt klima for udvikling af virksomhederne inden for denne sektor og fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne, navnlig ved udveksling af god praksis. Det bør bemærkes, at programmets mål vil bidrage til at realisere Unionens indsats på dette område.

 

På mødet den 24. maj 2011 vedtog Retsudvalget derfor enstemmigt[15] at henstille, at Kommissionens forslag om et program for støtte til videreudvikling af en integreret havpolitik bliver baseret på artikel 43, stk. 2, artikel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2, og artikel 195, stk. 2, i TEUF, og at artikel 74 og artikel 77, stk. 2, ikke er korrekte retsgrundlag i dette tilfælde.

Med venlig hilsen

Klaus-Heiner Lehne

 

 

6.4.2011

UDTALELSE fra Fiskeriudvalget(*)

til Transport- og Turismeudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et program for støtte til videreudvikling af en integreret havpolitik

( KOM(2010)0494 – C7‑0292/2010 – 2010/0257(COD) )

Ordfører for udtalelse(*): Maria do Céu Patrão Neves

(*)  Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 50

 

 

KORT BEGRUNDELSE

1. Lanceringen af den integrerede havpolitik

 

Forelæggelsen af grønbogen om en integreret havpolitik den 7. juni 2006 markerede den institutionelle indledning til en mere holistisk måde at anskue havene på, som gik hånd i hånd med en integreret tilgang til aktiviteterne på havet med det grundlæggende formål at maksimere den bæredygtige udnyttelse af havene uden at bringe hverken væksten i den maritime økonomi og kystregionerne eller bevarelsen af havenes økosystemer i fare.

 

Siden da har den integrerede havpolitik bevist sin værdi som en ny og lovende strategi for Europas have og kystområder, der fokuserer på en optimal og bæredygtig udvikling af alle former for havaktiviteter i Unionen.

 

2. Havenes multivalens

 

Den integrerede havpolitiks relevans er en naturlig følge af den nødvendige anerkendelse af havenes multivalens. Dette kræver en politik, som kan give et integreret og velorganiseret svar på de forskellige forhold, der er kendetegnende for havmiljøet og står i et rimeligt forhold hertil.

 

Den mangfoldighed, der er kendetegnende for havene, er en afgørende faktor på områder som Unionens konkurrenceevne, bæredygtig udvikling, sikkerhed til søs og til lands i Europa og energi- og fødevareforsyning, faktorer, der alle indgår i EU 2020-strategiens mål. I den senere tid er andre faktorer trådt i forgrunden, f.eks. oprettelsen af offshore vindkraftanlæg, investering i teknologirelateret bølgeenergi, offshore akvakulturanlæg og mange andre former for "blå teknologi". Dette kædet sammen med andre mere traditionelle anvendelser af havet, f.eks. transport (hvert år passerer 350 mio. passagerer og 3,5 mio. tons gods gennem europæiske søhavne) og fiskeri (EU's fiskerisektor er verdens tredjestørste med fangster på ca. 6,9 mio. tons fisk om året), viser meget klart, at den integrerede havpolitik skal indgå som en grundlæggende og uomgængelig nødvendig prioritet i Unionens dynamiske vækst.

 

Derudover spiller havene også en vigtig rolle for den sociokulturelle udvikling, som har direkte og indirekte betydning for mange europæiske borgere: over halvdelen af den europæiske befolkning lever inden for en radius på 50 km fra kysten.

 

3. Den integrerede havpolitik – handlingsplan

 

Efter forelæggelsen af grønbogen om en integreret havpolitik i 2006 offentliggjorde Kommissionen den 10. oktober 2007 meddelelsen om en integreret EU-havpolitik ( SEK(2007)1278 ). Denne indeholdt forslag til en række sektorrelaterede foranstaltninger på alle vigtige interventionsområder med tilknytning til havet, herunder transport, fiskeri, miljø, energi, industri, beskæftigelse, forskning, eksterne forbindelser osv., og det understregedes, at der var behov for at fremme synergier ved hjælp af en integreret tilgang til de forskellige sektorrelaterede politikker.

 

Fællesskabets institutioner, medlemsstaterne og regionerne tog derefter hul på en proces gående ud på at oprette forvaltningsstrukturer, som skulle sikre, at havpolitikken ikke længere blev betragtet som et isoleret fænomen, og at udviklingen blev baseret på en dynamisk sammenhæng med andre politiske interventionsområder som led i en "bottom up"-strategi. Samtidig blev instrumenter på tværs af sektorer, såsom maritim fysisk planlægning, integreret overvågning og undersøgelse af havmiljøet, fremmet og implementeret, og man håber, at disse vil bidrage til en betydeligt forbedre forvaltning af have og kyster.

 

4. Fiskerisektoren som en integrerende del af den integrerede havpolitik

 

Fiskeri og akvakultur har deres specifikke behov og karakteristika med hensyn til brugen af havmiljøet og bevarelsen af betingelserne for genetablering af og vækst i fiskebestandene. Dette kræver forskningsprogrammer og en række andre foranstaltninger, som bør indgå i rammen for den integrerede havpolitik.

 

Da EU er en verdensmagt på fiskeriområdet og det største marked for forarbejdede produkter, hvor råvaren er fisk, er det nødvendigt at sikre bæredygtighed og lønsomhed inden for fiskeriet, som trods alt er menneskehedens ældste aktivitet på havet.

 

Fisk er et produkt med en høj næringsværdi og er derfor i dag, som det altid har været, en grundlæggende bestanddel af den europæiske kost.

 

Trods overfiskning af visse bestande – en tendens, som det er nødvendigt at vende – spiller fiskerisektoren fortsat en afgørende rolle for aktiviteterne på havet, og håbet er, at denne sektor med reformen af den fælles fiskeripolitik vil blive mere bæredygtig og profitabel set ud fra et økonomisk synspunkt.

 

5. Ordførerens bemærkninger

 

Ordføreren mener, at den integrerede havpolitik bør være en strategisk prioritering for Europa, og støtter i den forbindelse initiativerne foreslået i Kommissionens strategi, som de kommer til udtryk i den handlingsplan, der ledsager meddelelsen om en integreret EU-havpolitik.

 

Denne handlingsplan skaber grundlag for pilotprojekter og forberedende foranstaltninger med tilknytning til den integrerede havpolitik, men der er kun sikret finansiering frem til 2010. På den baggrund glæder ordføreren sig over forslaget til forordning, som vil sikre det nødvendige retsgrundlag for finansiering af aktiviteter vedrørende gennemførelsen af den integrerede havpolitik fra januar 2011 til og med 31. december 2013. Det vil dermed være muligt, indtil Fællesskabets fremtidige finansielle ramme træder i kraft, at yde den nødvendige finansielle støtte til fortsættelse af det allerede påbegyndte arbejde og andre projekter, som kan vise sig at have betydning for gennemførelsen af retningslinjerne i statusrapporten af 15. oktober 2009.

 

Ordføreren mener, at det foreslåede beløb på 50 mio. EUR, selv om det ligger på den lave side, er et rimeligt udgangspunkt for finansieringen af foranstaltningerne i forslagets artikel 4, men ønsker dog at berøre spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra. Ændringsforslaget til artikel 8 har til formål at skabe klarhed over kilderne til den foreslåede finansiering og forhindre enhver forpligtelse af beløb, som allerede er tildelt fiskerisektoren.

 

Endvidere foreslår ordføreren i udkastet, at der gøres brug af delegerede retsakter, eftersom disse er påkrævet i forbindelse med vedtagelsen af de årlige arbejdsprogrammer, hvor det i modsætning til, hvad der fremgår af selve forordningen, er muligt at præcisere valg af prioriteter, mål, forventede resultater og tildeling af midler generelt betragtet. Disse programmer ville kunne indeholde sekundære politiske retningslinjer, som ikke kan fastlægges i gennemførelsesretsakterne.

ÆNDRINGSFORSLAG

Fiskeriudvalget opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Henvisning 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, artikel 74, artikel 77, stk. 2, artikel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2, og artikel 195, stk. 2,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, artikel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2, og artikel 195, stk. 2,

 

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Betragtning 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1) I Kommissionens meddelelse om en integreret EU-havpolitik – KOM(2007) 575 af 10. oktober 2007 – fastsættes det, at det vigtigste formål med den integrerede havpolitik er at udvikle og gennemføre en integreret, sammenhængende og fælles beslutningstagning i forbindelse med have, kystområder og maritime sektorer.

(1) I Kommissionens meddelelse om en integreret EU-havpolitik – KOM(2007) 575 af 10. oktober 2007 – fastsættes det, at det vigtigste formål med den integrerede havpolitik er at udvikle og gennemføre en koordineret og sammenhængende beslutningstagning i forbindelse med have, ø- og kystområder og maritime sektorer.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Betragtning 5 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5a) I sin beslutning af 21. oktober 2010 om integreret havpolitik – Evaluering af gjorte fremskridt og nye udfordringer1 støttede Europa-Parlamentet udtrykkeligt ”Kommissionens hensigt om at finansiere den integrerede havpolitik med 50 mio. EUR i løbet af de næste to år med henblik på at bygge videre på tidligere projekter inden for områderne politik, forvaltning, bæredygtighed og kontrol”.

 

_____________________

1 P7_TA(2010)0386

 

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) EU-finansieringen bør udformes således, at den støtter sonderende undersøgelser i forbindelse med foranstaltninger, som skal fremme den integrerede havpolitiks strategiske mål, herunder integreret havforvaltning på alle planer, videreudvikling og gennemførelse af integrerede havområdestrategier tilpasset de specifikke behov i de forskellige havområder i Europa og fastlæggelse af bæredygtighedstærskler for menneskelige aktiviteter under rammedirektivet om havstrategi, som er miljøsøjlen i den integrerede havpolitik, under behørig hensyntagen til deres samlede virkninger, på basis af en økosystembaseret tilgang, større inddragelse af aktører i ordninger for integreret havforvaltning, videreudvikling af tværgående værktøjer til udformning af integrerede politikker, fremme af den integrerede havpolitiks internationale dimension samt bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse, innovation og konkurrenceevne.

(6) EU-finansieringen bør udformes således, at den støtter sonderende undersøgelser i forbindelse med foranstaltninger, som skal fremme den integrerede havpolitiks strategiske mål, herunder integreret havforvaltning på alle planer, videreudvikling og gennemførelse af integrerede havområdestrategier tilpasset de specifikke behov i de forskellige havområder i Europa, videreudvikling af tværgående værktøjer for integreret politikudformning, beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af hav- og kystressourcer og fastlæggelse af bæredygtighedstærskler for menneskelige aktiviteter under rammedirektivet om havstrategi og vandrammedirektivet, som er miljøsøjlen i den integrerede havpolitik, under behørig hensyntagen til deres samlede virkninger, på basis af en økosystembaseret tilgang, større inddragelse af aktører, navnlig inden for fiskerisektoren, i ordninger for integreret havforvaltning, videreudvikling af tværgående værktøjer til udformning af integrerede politikker, udvikling af målestokke for en rimelig fordeling af brugsrettighederne på havet, fremme af den integrerede havpolitiks internationale dimension samt bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse, innovation og konkurrenceevne i kystområder og øsamfund og i regioner i EU's yderste periferi.

 

 

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 7 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7a) Det er vigtigt, at programmet er koordineret med de øvrige EU-politikker, der kan have en havdimension, navnlig strukturfondene, de transeuropæiske transportnet, den fælles fiskeripolitik, turisme, foranstaltninger vedrørende miljøet og klimaændringer, rammeprogrammet for forskning og udvikling og energipolitikken.

 

 

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Betragtning 7 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7b) Programmet bør fremme den økonomiske dynamik og konkurrenceevnen i kystregionerne og på øerne, navnlig inden for fiskeri og akvakultur.

 

 

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning

Betragtning 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) Gennemførelse af programmet i tredjelande bør bidrage til støttemodtagerlandets udviklingsmål og være forenelige med andre EU-samarbejdsinstrumenter, herunder de relevante EU-politikkers mål og prioriteter.

(8) Gennemførelse af programmet i tredjelande bør bidrage til støttemodtagerlandets udviklingsmål og være forenelige med andre EU-samarbejdsinstrumenter, herunder de relevante EU-politikkers mål og prioriteter, og bør desuden supplere og være på linje med andre af EU's samarbejdsinstrumenter, f.eks. de eksisterende fiskeripartnerskabsaftaler og udviklingsprogrammerne. Programmet bør støtte den internationale havforvaltning på grundlag af retsstatslige principper via fremme af en global tilslutning til FN's havretskonvention (UNCLOS) i overensstemmelse med Unionens engagement i denne konvention.

 

 

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Betragtning 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9) Programmet bør supplere eksisterende og fremtidige finansieringsinstrumenter, som medlemsstaterne tilbyder på nationalt og subnationalt plan, og som har til formål at fremme beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af have og kystområder.

(9) Programmet bør supplere eksisterende og fremtidige finansieringsinstrumenter, som medlemsstaterne tilbyder på nationalt og subnationalt plan, og som har til formål at fremme dels beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af have og kystområder, dels en bæredygtig udvikling og økonomisk vækst i Europas kystområder, øsamfund og regioner i den yderste periferi samt i særdeleshed i områder, der er stærkt afhængige af fiskeri og havrelaterede aktiviteter.

 

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Betragtning 9 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(9a) Ved programmets gennemførelse bør der drages omsorg for, at der ikke opstår unødvendige dobbeltstrukturer, men at eksisterende sektorinitiativer bliver medtaget.

 

 

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Betragtning 12 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12a) For at tage højde for uforudsete udviklinger og fastlægge en detaljeret, men fleksibel ramme bør Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter. Delegerede retsakter kan bl.a. være nødvendige for at ajourføre de operationelle mål og vedtage arbejdsprogrammer, der er fastlagt i overensstemmelse med denne forordning. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen foretager passende høringer under sit forberedende arbejde, også på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

 

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Ved denne forordning opstilles der et program for støtte til foranstaltninger til yderligere fremme af den integrerede havpolitiks udvikling og gennemførelse (i det følgende benævnt "programmet").

Ved denne forordning opstilles der et program for støtte til foranstaltninger til yderligere fremme af den integrerede havpolitiks udvikling og gennemførelse (i det følgende benævnt "programmet"), hvis primære mål er at maksimere den bæredygtige udnyttelse af havene uden at skade væksten i den bæredygtige maritime økonomi, kystregionerne og beskyttelsen af det marine økosystem, herunder regionerne i den yderste periferi, og sikre social samhørighed og større videnskabelig viden.

 

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) at fremme udvikling og gennemførelse af integreret forvaltning af hav- og kystanliggender og integrerede havområdestrategier

a) at fremme en bæredygtig udvikling og gennemførelse af en integreret forvaltning af den integrerede havpolitik

 

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) at bidrage til udvikling af tværgående værktøjer for hav- eller kystrelaterede sektorpolitikker

b) at bidrage til skabelse/udvikling og implementering af tværgående værktøjer for hav- og kystrelaterede sektorpolitikker, der er af betydning for en bæredygtig vækst, innovation og beskæftigelse, miljøovervågning, havsikkerhed og fødevare- og energiforsyning, og som tager højde for forbindelserne mellem havet og landjorden, navnlig for de svageste partnere på dette område

 

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra b a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ba) at udvikle regionale forvaltningstilgange i overensstemmelse med de pågældende havområders særlige kendetegn

 

 

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) at støtte fælles politikudformning og at fremme bæredygtig udnyttelse af hav- og kystressourcer og bæredygtig økonomisk vækst, innovation og beskæftigelse i maritime sektorer og kystområder i tråd med sektorpolitiske prioriteter og foranstaltninger

c) at støtte fælles politikudformning og at fremme bevarelse og bæredygtig udnyttelse af hav- og kystressourcer og bæredygtig økonomisk vækst, innovation og beskæftigelse i maritime sektorer og kystområder, i særdeleshed i områder, der er stærkt afhængige af fiskeri og havrelaterede aktiviteter, i tråd med sektorpolitiske prioriteter og foranstaltninger

 

 

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) nærmere at fastlægge bæredygtighedstærskler for menneskelige aktiviteter, der har indvirkning på havmiljøet, under rammedirektivet for havstrategi

d) nærmere at fastlægge bæredygtighedstærskler for menneskelige aktiviteter, der har indvirkning på havmiljøet og havforureningen, under vandrammedirektivet og rammedirektivet for havstrategi

 

 

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra e

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e) at forbedre og fremme eksternt samarbejde om og ekstern koordinering af den integrerede havpolitiks mål.

e) at forbedre og fremme eksternt samarbejde om og ekstern koordinering af den integrerede havpolitiks mål på grundlag af dataindsamling, informationsudveksling om bedste praksis og debatter i internationale fora. I den forbindelse er det af afgørende betydning at ratificere og gennemføre De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS) og de relevante internationale konventioner

 

 

 

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra e a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ea) på alle niveauer at støtte gennemsigtighed og god forvaltning i alle aspekter af den integrerede havpolitik og de tilknyttede sektorpolitikker samt sikre omfattende information og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne

 

 

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra e b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

eb) at bidrage til anvendelse af økosystem- og forsigtighedstilgange i alle marine og maritime sektorpolitikker.

 

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Under de mål, der er opstillet i artikel 2, litra a), b), c) og d), skal programmet:

Under de mål, der er opstillet i artikel 2, litra a), b), c) og d), bør programmet:

 

1) hvad angår den integrerede forvaltning af havpolitikken:

a) tilskynde medlemsstater eller regioner til at udvikle eller indføre integreret havforvaltning

a) tilskynde medlemsstater og regioner til at udvikle, indføre og implementere integreret havforvaltning og til at skabe rimelige rammebetingelser for de involverede parter og sørge for den bedst mulige balance mellem deres interesser

b) stimulere og styrke dialog og samarbejde med og blandt aktører om tværgående anliggender i forbindelse med integreret havpolitik

b) stimulere og styrke dialog og samarbejde med og blandt aktører på alle forvaltningsniveauer samt med civilsamfundet og repræsentanter for havrelaterede erhverv om tværgående anliggender i forbindelse med integreret havpolitik samtidig med, at der sikres fuld gennemsigtighed

c) gøre det lettere at udnytte synergier og udveksle information og bedste praksis inden for havpolitik, herunder havpolitikkens forvaltning samt sektorpolitikker, der har indvirkning på regionale have og kystområder

c) gøre det lettere at udnytte synergier og udveksle information og bedste praksis inden for havpolitik, herunder havpolitikkens forvaltning samt sektorpolitikker, der har indvirkning på regionale have og kystområder, i særdeleshed i områder, der er stærkt afhængige af havrelaterede aktiviteter

 

d) fremme koordineringen af og bestræbelserne på at skabe synergi mellem havpolitikken og de øvrige EU-politikker

d) fremme etablering af tværsektorielle samarbejdsplatforme og -netværk, hvor virksomheder, forskere, regioner, offentlige myndigheder og ngo'er kan fremlægge deres synspunkter

e) fremme etablering af tværsektorielle samarbejdsplatforme og -netværk, hvor repræsentanter for virksomheder, der beskæftiger sig med havrelaterede aktiviteter, forskere, regioner, offentlige myndigheder, repræsentanter for civilsamfundet og ngo'er kan fremlægge deres synspunkter, og fremme ansvarlig praksis for alle aktiviteter, der vedrører den integrerede havpolitik, med henblik på at sikre forebyggelse og reduktion af menneskelige aktiviteters negative indvirkning på havmiljøet, bevarelse af økosystemerne og bæredygtig udvikling af hav- og kystområderne

e) lette udviklingen af fælles metoder og tilgange.

f) lette udviklingen af fælles metoder og tilgange for at sikre en retfærdig udnyttelse af de naturlige ressourcer og af områderne på havet

 

g) fremme foranstaltninger, der kan øge viden og bevidsthed om havenes mangefacetterede betydning

 

h) udvikle målestokke, der fører til en rimelig hensyntagen til alle brugerinteresser set ud fra samfundets synspunkt som helhed

 

i) fremme forskning, der tager sigte på en vurdering af de truede økosystemers nuværende tilstand, så der skabes grundlag for planlægning på regionalt og nationalt plan

 

j) fremme vedvarende havenergi

 

 

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Under målet opstillet i artikel 2, litra b), skal programmet fremme udviklingen af:

2) hvad angår skabelse af synergi med henblik på tværfaglig aktion og indførelse af tværsektorielle politikker:

 

 

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) en fælles informationsudvekslingsstruktur på det maritime område i EU til fremme af tværsektorielle og grænseoverskridende overvågningsaktiviteter og sikker anvendelse af havarealerne under hensyntagen til den relevante sektorpolitikudvikling for så vidt angår overvågning og i givet fald støtte den nødvendige udvikling

a) garantere en fælles informationsudvekslingsstruktur på det maritime område i EU til fremme af tværsektorielle og grænseoverskridende overvågningsaktiviteter og styrke anvendelse af havarealerne under hensyntagen til den relevante sektorpolitikudvikling for så vidt angår overvågning og i givet fald støtte den nødvendige udvikling, bl.a. gennem oprettelse af en europæisk kystvagttjeneste

 

 

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) maritim fysisk planlægning og integreret kystforvaltning, som begge er grundlæggende værktøjer i forbindelse med økosystembaseret forvaltning og bæredygtig udvikling af hav- og kystområder

b) gennemføre maritim fysisk planlægning og integreret kystforvaltning og udvikle forbindelser mellem havet og landjorden, som er grundlæggende værktøjer i forbindelse med økosystembaseret forvaltning og bæredygtig udvikling af hav- og kystområder samt øer, idet der lægges særlig vægt på de områder, som er mest sårbare over for klimaændringer, for dermed at træffe foranstaltninger til beskyttelse af biodiversiteten

 

 

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) en omfattende og offentligt tilgængelig havdata- og havvidenbase af høj kvalitet, der gør det lettere at udveksle, genanvende og sprede sådanne data mellem diverse brugergrupper og gør havinformation synlig ved hjælp af webbaserede værktøjer.

c) skabe/udvikle en omfattende og offentligt tilgængelig havdata- og havvidenbase af høj kvalitet vedrørende den maritime økonomi, der gør det lettere at udveksle, genanvende og sprede sådanne data mellem diverse brugergrupper, så gentagelse af information undgås og de tilgængelige programmer, der allerede er udviklet til dette formål såsom 1) INSPIRE – infrastruktur for geografisk information i Fællesskabet og 2) GMES – global miljø- og sikkerhedsovervågning anvendes, når dette er muligt

 

 

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 – litra c a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ca) sikre udveksling af oplysninger om havforskning

 

 

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 3 – indledning

 

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Under målet opstillet i artikel 2, litra e), og til komplettering af sektorpolitikkerne skal programmet forbedre og fremme samarbejdet om integrerede tværsektorielle foranstaltninger med:

3) hvad angår gennemførelse af rammedirektivet for havstrategi:

 

Ændringsforslag    27

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 3 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) tredjelande, herunder de tredjelande, der grænser op til det europæiske havområde

a) fastlægge bæredygtighedstærskler for menneskelige aktiviteter, der har indvirkning på havmiljøet

 

Ændringsforslag    28

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 3 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) aktører i tredjelande

b) integrere og koordinere aktioner til fremme af anvendelsen af mindre forurenende teknologier

 

Ændringsforslag    29

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. hvad angår den eksterne dimension af den integrerede havpolitik:

fremme undertegnelse, ratificering og gennemførelse af internationale aftaler

 

Ændringsforslag    30

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. De specifikke mål opstillet i stk. 3 skal forfølges i overensstemmelse med de specifikke mål opstillet i stk. 1 og 2 og i tråd med EU's samarbejdsinstrumenter under hensyntagen til målene i de nationale og regionale udviklingsstrategier.

4. hvad angår kortlægning af det europæiske havområde og forvaltning af havområder:

 

a) fremme udarbejdelsen af et atlas over det europæiske havområde med angivelse af de havaktiviteter, der foregår i de forskellige europæiske maritime regioner, og oplysninger om eventuelle interessekonflikter med hensyn til udnyttelsen af disse områder

 

b) støtte udviklingen af havforvaltningsstrategier på grundlag af en regional tilgang til havene, dvs. på linje med de forskellige havområders særlige kendetegn

 

c) skabe synergi mellem lokale myndigheder, nationale myndigheder og EU for at sikre en optimal forvaltning af Unionens forskellige hav- og kystområder og afværge interessekonflikter

 

Ændringsforslag    31

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 4 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a. hvad angår vækst, beskæftigelse og innovation:

 

a) fremme teknologisk udvikling og anvendelse af viden med sigte på miljømæssigt mere bæredygtige praksisser i forbindelse med aktiviteter, der indvirker på havmiljøet

 

b) sikre oprettelse af flere og bedre arbejdspladser inden for de havrelaterede aktiviteter samt højere indkomster og bedre sociale forhold (sundhed, sikkerhed osv.) for de mennesker, der er beskæftiget med disse aktiviteter, f.eks. fiskeri

 

c) støtte oprettelse og udvikling af nye former for økonomisk aktivitet med tilknytning til havet

 

d) fremme faglige kvalifikationer inden for de havrelaterede aktiviteter, herunder fiskeri, ved at udvide rækken af maritime studier og ved at opgradere færdigheder og kvalifikationer

 

Ændringsforslag    32

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 4 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4b) hvad angår fremme af den integrerede havpolitiks eksterne dimension:

 

a) inddrage den integrerede havpolitiks horisontale mål i de bilaterale og multilaterale aftaler, som EU indgår

 

b) udvikle strategier for og foranstaltninger til samarbejde med tredjelande, ngo'er eller andre internationale organisationer med henblik på at beskytte/genoprette de marine økosystemer

 

c) fremme samarbejdet med internationale partnere og organisationer, især om internationale forpligtelser i forbindelse med genopretning af økosystemer og andre relevante aftaler, herunder internationale aftaler, der tager sigte på beskyttelse af særligt følsomme havområder samt andre beskyttelsesforanstaltninger med relation til forvaltningen af havaktiviteter, og sikrer, at tredjelande langs kysten, der har undertegnet aftalerne, gensidigt overholder de forpligtelser og beskyttelsesstandarder, der er vedtaget i EU

 

 

Ændringsforslag    33

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 4 c (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4c. hvad angår fremme af den integrerede havpolitiks eksterne dimension:

 

a) inddrage den integrerede havpolitiks horisontale mål i de bilaterale og multilaterale aftaler, som EU indgår

 

b) udvikle strategier for og foranstaltninger til samarbejde med tredjelande eller andre internationale organisationer med henblik på at beskytte/genoprette de marine økosystemer, herunder fremme dataindsamlings- og datadelingsprogrammer

 

 

Ændringsforslag    34

Forslag til forordning

Artikel 4 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) undersøgelser og samarbejdsprogrammer

a) projekter, herunder pilotprojekter, undersøgelser, bl.a. undersøgelser for at konstatere huller i lovgivningen med hensyn til bekvemmelighedsflag og ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri, samarbejdsprogrammer, makroregionale strategier og aktioner i tilknytning til tværgående værktøjer

 

Ændringsforslag    35

Forslag til forordning

Artikel 4 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) information af offentligheden og udveksling af bedste praksis, bevidstgørelse og kommunikations- og udbredelsesaktiviteter i tilknytning hertil, herunder reklamekampagner og events samt udvikling og ajourføring af websteder

b) information af offentligheden og udveksling af bedste praksis, bevidstgørelse og kommunikations- og udbredelsesaktiviteter i tilknytning hertil, herunder reklamekampagner og events samt udvikling og ajourføring af websteder og relevante sociale netværk og databaser

 

Ændringsforslag    36

Forslag til forordning

Artikel 4 – litra b a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ba) udveksling af god praksis med hensyn til havovervågning, bl.a. gennem oprettelse af en europæisk kystvagttjeneste

 

Ændringsforslag    37

Forslag til forordning

Artikel 4 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) samling, overvågning og visualisering af samt sikring af offentlig adgang til et betydeligt datamateriale, bedste praksis og en database om EU-finansierede regionale projekter, i givet fald via et sekretariat oprettet til ét eller flere af disse formål

d) samling, overvågning og visualisering af samt sikring af offentlig adgang til et betydeligt datamateriale, bedste praksis og en database om EU-finansierede regionale projekter, i givet fald via et sekretariat oprettet til ét eller flere af disse formål, idet der gives prioritet til projekter, der vedrører indsamling og behandling af data i overensstemmelse med fælles ensartede standarder

 

Ændringsforslag    38

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Tredjelande, aktører i tredjelande og internationale organisationer eller organer, der forfølger ét eller flere af de generelle og specifikke mål opstillet i artikel 2 og 3, kan omfattes af programmet.

2. Tredjelande, aktører i tredjelande, internationale organisationer, ngo'er eller andre organer, der forfølger ét eller flere af de generelle og specifikke mål opstillet i artikel 2 og 3, kan omfattes af programmet.

 

Ændringsforslag    39

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Programmet skal medføre fordele for de lokale kyst- og øsamfund.

 

Ændringsforslag    40

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Kommissionen gennemfører programmet i overensstemmelse med finansforordningen.

1. Programmet gennemføres i overensstemmelse med finansforordningen.

 

Ændringsforslag    41

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Med henblik på programmets gennemførelse vedtager Kommissionen i tråd med målene opstillet i artikel 2 og 3 årlige arbejdsprogrammer efter proceduren omhandlet i artikel 13, stk. 2.

2. Som ramme for programmets gennemførelse vedtager Kommissionen i tråd med målene opstillet i artikel 2 og 3 et eller flere arbejdsprogrammer for passende perioder ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 og med forbehold af artikel 13a og 13b.

 

Ændringsforslag    42

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 3 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) årets prioriteter, de forfulgte mål og de forventede resultater med de afsatte bevillinger for regnskabsåret

a) periodens prioriteter, de forfulgte mål og de forventede resultater med de afsatte bevillinger for hvert regnskabsår

 

 

Ændringsforslag    43

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 3 – litra g a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ga) mulige synergier med andre af EU's finansieringsinstrumenter.

 

Ændringsforslag    44

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 4 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Med hensyn til kontrakter om offentlige indkøb skal der i det årlige arbejdsprogram redegøres nærmere for:

4. Med hensyn til kontrakter om offentlige indkøb skal der i arbejdsprogrammerne redegøres nærmere for:

 

 

Ændringsforslag    45

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 4 – litra e a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ea) mulige synergier med andre af EU's finansieringsinstrumenter.

 

Ændringsforslag    46

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Budgetmidlerne afsat til programmet opføres som årlige bevillinger i EU's almindelige budget. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for finansieringsrammen.

2. Budgetmidlerne afsat til programmet opføres som årlige bevillinger i EU's almindelige budget. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for den finansielle ramme, nærmere bestemt inden for margenen for udgiftsområde 2 (Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer).

 

Ændringsforslag    47

Forslag til forordning

Artikel 12 – overskrift

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Evaluering

Rapportering og evaluering

 

 

Ændringsforslag    48

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2014 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den efterfølgende evaluering.

Europa-Parlamentet og Rådet skal regelmæssigt og omgående informeres om Kommissionens arbejde.

 

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet:

 

a) en statusrapport senest den 31. december 2012

 

b) en rapport om den efterfølgende evaluering senest den 31. december 2014.

 

c) Kommissionen forelægger, hvis det er relevant, et forslag til forordning om forlængelse af programmet til efter 2013.

 

 

Ændringsforslag    49

Forslag til forordning

Artikel 13 – overskrift

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Rådgivende komité

Udøvelse af de delegerede beføjelser

 

Ændringsforslag    50

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Kommissionen bistås af en rådgivende komité ved udarbejdelsen af de årlige arbejdsprogrammer, jf. artikel 7, stk. 2.

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7 for perioden omhandlet i artikel 8, stk. 1.

 

Ændringsforslag  51

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dog artikel 8 i samme afgørelse.

2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

 

Ændringsforslag  52

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 13a og 13b fastlagte betingelser.

 

Ændringsforslag    53

Forslag til forordning

Artikel 13 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 13a

 

Tilbagekaldelse af delegationen

 

1. Den i artikel 7, stk. 2 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

 

2. Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, med angivelse af hvilke delegerede beføjelser der kunne være genstand for tilbagekaldelse, samt den mulige begrundelse herfor.

 

3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

 

Ændringsforslag    54

Forslag til forordning

Artikel 13 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 13b

 

Indsigelser mod delegerede retsakter

 

1. Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra datoen for meddelelsen. Fristen forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

 

2. Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 1, gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri. Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

 

3. Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt inden udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 1, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

 

 

 

 

PROCEDURE

Titel

Program for støtte til videreudvikling af en integreret havpolitik

Referencer

( KOM(2010)0494 – C7-0292/2010 – 2010/0257(COD) )

Korresponderende udvalg

TRAN

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

PECH

7.10.2010

 

 

 

Associeret/Associerede udvalg - dato for meddelelse på plenarmødet

10.3.2011

 

 

 

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Maria do Céu Patrão Neves

25.11.2010

 

 

Behandling i udvalg

1.12.2010

1.2.2011

15.3.2011

 

Dato for vedtagelse

4.4.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Josefa Andrés Barea, Kriton Arsenis, Alain Cadec, João Ferreira, Carmen Fraga Estévez, Pat the Cope Gallagher, Marek Józef Gróbarczyk, Iliana Malinova Iotova, Werner Kuhn, Isabella Lövin, Gabriel Mato Adrover, Guido Milana, Britta Reimers, Ulrike Rodust, Struan Stevenson, Jarosław Leszek Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Jean-Paul Besset, Izaskun Bilbao Barandica, Chris Davies

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Philippe Boulland, Nuno Teixeira

 

 

18.3.2011

UDTALELSE fra Budgetudvalget

til Transport- og Turismeudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et program for støtte til videreudvikling af en integreret havpolitik

( KOM(2010)0494 – C7‑0292/2010 – 2010/0257(COD) )

Ordfører for udtalelse: Dominique Riquet

 

 

KORT BEGRUNDELSE

Den integrerede havpolitik har til formål at fremme synergien mellem alle EU-politikker, der vedrører havene, kystområderne og de maritime sektorer.

 

Pilotprojekterne og de forberedende foranstaltninger inden for havpolitik blev afsluttet i 2010 (der er ikke afsat forpligtelsesbevillinger til 2011). Der er behov for en flerårig finansiel ramme for den integrerede havpolitik for perioden 2011-2013 gennem indførelsen af to nye budgetposter (11 09 05 og 11 01 04 04 07). Etableringen af et sådant program skal gøre det muligt for Kommissionen sammen med medlemsstaterne og de relevante aktører at fortsætte de sonderende undersøgelser, der allerede er blevet iværksat, og at udvikle og konkretisere mulighederne for at gennemføre den integrerede havpolitik.

 

Formålet med dette forslag er at give den integrerede havpolitik en stabil finansiel ramme for perioden 2011-2013 ved at etablere en finansramme på 50 mio. euro. I sin beslutning af 21. oktober 2010 om integreret havpolitik - Evaluering af gjorte fremskridt og nye udfordringer ( 2010/2040(INI) ) støttede Europa-Parlamentet ”Kommissionens hensigt om at finansiere den integrerede havpolitik med 50 mio. EUR i løbet af de næste to år med henblik på at bygge videre på tidligere projekter inden for områderne politik, forvaltning, bæredygtighed og kontrol”. Det beløb, Kommissionen har foreslået, er forsvarligt og bør betragtes som et minimum.

 

Hvad angår forslagets retsgrundlag, bør man tilføje artikel 165 og 166 om uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom for at tillade udviklingen af samarbejdsprogrammer på disse områder.

 

Denne udtalelse klarlægger, supplerer og styrker programmets mål. Især indeholder udtalelsen forslag om at udvide de generelle mål til også at omfatte bæredygtig udvikling, beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af hav- og kystressourcerne og udvikling af særskilte strategier for hvert enkelt havområde, at målene bør underbygges med mere specifikke bestemmelser om udgifterne, og at Europa-Parlamentet på passende vis inddrages i gennemførelsen. Jo mindre specifikke målene og udgiftskriterierne er, jo større parlamentarisk deltagelse i gennemførelsen er der behov for.

ÆNDRINGSFORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Betragtning 10 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10a) Endvidere bør der i programmets evalueringsfase udarbejdes at forslag til forlængelse af programmet efter 2013 ledsaget af et forslag om en passende finansiel ramme.

 

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – litra e a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ea) at styrke den koordinerede planlægning af konkurrerende havaktiviteter, den strategiske forvaltning af havområder, det generelle sikkerhedsniveau, kvaliteten af overvågningsaktiviteterne og håndhævelsen af lovene.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 3 – litra e

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e) i givet fald de omstændigheder, der berettiger, at der ydes støtte uden indkaldelse af forslag på grundlag af en af undtagelserne i artikel 168 i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002

udgår

 

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Artikel 8 – overskrift

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Budgetmidler

Budgetmidler og maksimale bevillinger til de forskellige mål

 

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. -1 (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-1. a) integreret havforvaltning – 2,5 mio. EUR;

 

b) aktiviteter i tilknytning til havområder – 4,6 mio. EUR;

 

c) værktøjer til udformning af en integreret politik – 33 mio. EUR;

 

d) fremme af den integrerede havpolitiks internationale dimension – 0,6 mio. EUR;

 

e) fastlæggelse af bæredygtighedstærskler for havaktiviteter ved gennemførelse af rammedirektivet om havstrategi – 5,1 mio. EUR;

 

f) bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse og innovation – 1,5 mio. EUR;

 

g) et mere synligt maritimt Europa – 2,3 mio. EUR.

 

Disse beløb er vejledende og kan omfordeles mellem målene efter behov.

 

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Budgetmidlerne afsat til programmet opføres som årlige bevillinger i EU's almindelige budget. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for finansieringsrammen.

2. Budgetmidlerne afsat til programmet opføres som årlige bevillinger i EU's almindelige budget. De årlige bevillinger samt en passende kontoplan godkendes af budgetmyndigheden inden for den nuværende finansieringsramme uden at skade gennemførelsen af de nuværende programmer og aktiviteter, idet der dermed undgås omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den nuværende finansieringsramme.

 

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Kriterierne for medfinansiering skal defineres klart.

 

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2b. De budgetmidler, der er afsat til programmet, tages fra den disponible margen under udgiftsområde 2 i den flerårige finansielle ramme 2007-2013, uden at dette berører budgetmyndighedens afgørelse.

 

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Artikel 12

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2014 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den efterfølgende evaluering.

Kommissionen forelægger senest den 30. juni 2012 Europa-Parlamentet og Rådet en midtvejsrapport om gennemførelsen af den integrerede havpolitik. Samtidig forelægger Kommissionen et forslag til udvidelse af programmet med en passende finansiel ramme efter 2013.

 

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Midtvejsrapporten om gennemførelsen af den integrerede havpolitik skal indeholde en præcis vurdering af programmets indvirkning på andre EU-politikker.

 

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Kommissionen bistås af en rådgivende komité ved udarbejdelsen af de årlige arbejdsprogrammer, jf. artikel 7, stk. 2.

1. Kommissionen bistås ved udarbejdelsen af de årlige arbejdsprogrammer af en rådgivende komité med deltagelse af Europa-Parlamentet, jf. artikel 7, stk. 2.

 

 

 

 

PROCEDURE

Titel

Program for støtte til videreudvikling af en integreret havpolitik

Referencer

( KOM(2010)0494 – C7-0292/2010 – 2010/0257(COD) )

Korresponderende udvalg

TRAN

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

BUDG

7.10.2010

 

 

 

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Dominique Riquet

20.10.2010

 

 

Dato for vedtagelse

16.3.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Damien Abad, Alexander Alvaro, Reimer Böge, Lajos Bokros, Giovanni Collino, Jean-Luc Dehaene, Isabelle Durant, James Elles, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Jens Geier, Ivars Godmanis, Estelle Grelier, Lucas Hartong, Monika Hohlmeier, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Anne E. Jensen, Jan Kozłowski, Alain Lamassoure, Giovanni La Via, Barbara Matera, Miguel Portas, Vladimír Remek, Dominique Riquet, László Surján, Helga Trüpel, Derek Vaughan, Angelika Werthmann, Jacek Włosowicz

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

François Alfonsi, Gerben-Jan Gerbrandy, Edit Herczog, Paul Rübig, Georgios Stavrakakis

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Marit Paulsen

 

 

17.3.2011

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

til Transport- og Turismeudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et program for støtte til videreudvikling af en integreret havpolitik

( KOM(2010)0494 – C7‑0292/2010 – 2010/0257(COD) )

Ordfører for udtalelse: Corinne Lepage

 

 

KORT BEGRUNDELSE

Den integrerede havpolitik har til formål at fremme synergien mellem alle EU's politikker vedrørende havene, kystområderne og de maritime sektorer.

 

Foreløbig er finansieringen af denne politiks udvikling og gennemførelse ikke sikret på lang sigt. Den er nemlig udelukkende blevet finansieret på basis af artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen og artikel 32 i gennemførelsesbestemmelserne dertil, som vedrører finansieringen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger. Denne situation er uholdbar og kan bringe selve den integrerede havpolitiks overlevelse i fare, fordi der ikke er afsat midler hertil i de nuværende finansielle overslags resterende løbetid (2011–2013).

 

Den foreslåede forordning har til formål at sikre den integrerede havpolitik en stabil finansiel ramme for perioden 2011-2013 gennem tildelingen af et rammebeløb på 50 mio. EUR. Allerede i beslutningen af 21. oktober 2010 om integreret havpolitik - Evaluering af gjorte fremskridt og nye udfordringer ( 2010/2040(INI) ) støttede Parlamentet "Kommissionens hensigt om at finansiere den integrerede havpolitik med 50 mio. EUR i løbet af de næste to år med henblik på at bygge videre på tidligere projekter inden for områderne politik, forvaltning, bæredygtighed og kontrol". Det beløb, Kommissionen har foreslået, er forsvarligt og bør udgøre et minimum.

 

Hvad angår forslagets retsgrundlag, bør det suppleres med artikel 165 og 166 om uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom for at muliggøre udviklingen af samarbejdsprogrammer på disse områder.

 

Nærværende udtalelse klarlægger, supplerer og styrker programmets mål. Især indeholder udtalelsen forslag om at udvide de generelle mål til også at omfatte bæredygtig udvikling, beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af hav- og kystressourcerne og udvikling af særskilte strategier for hvert enkelt havområde. Udtalelsen indeholder desuden forslag om at gøre den generelle ordlyd klarere og supplere de specifikke mål, der omdøbes til "operationelle mål".

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Henvisning 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, artikel 74, artikel 77, stk. 2, artikel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2, og artikel 195, stk. 2,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, artikel 74, artikel 77, stk. 2, artikel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 165, stk. 4, artikel 166, stk. 4, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2, og artikel 195, stk. 2,

 

 

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Betragtning 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) EU-finansieringen bør udformes således, at den støtter sonderende undersøgelser i forbindelse med foranstaltninger, som skal fremme den integrerede havpolitiks strategiske mål, herunder integreret havforvaltning på alle planer, videreudvikling og gennemførelse af integrerede havområdestrategier tilpasset de specifikke behov i de forskellige havområder i Europa og fastlæggelse af bæredygtighedstærskler for menneskelige aktiviteter under rammedirektivet om havstrategi, som er miljøsøjlen i den integrerede havpolitik, under behørig hensyntagen til deres samlede virkninger, på basis af en økosystembaseret tilgang, større inddragelse af aktører i ordninger for integreret havforvaltning, videreudvikling af tværgående værktøjer til udformning af integrerede politikker, fremme af den integrerede havpolitiks internationale dimension samt bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse, innovation og konkurrenceevne.

(6) EU-finansieringen bør udformes således, at den støtter sonderende undersøgelser i forbindelse med foranstaltninger, som skal fremme den integrerede havpolitiks strategiske mål, herunder integreret havforvaltning på alle planer, videreudvikling og gennemførelse af integrerede havområdestrategier tilpasset de specifikke behov i de forskellige havområder i Europa, fastlæggelse af bæredygtighedstærskler for menneskelige aktiviteter og gennemførelse af rammedirektivet om havstrategi, som er miljøsøjlen i den integrerede havpolitik, under behørig hensyntagen til deres samlede virkninger, på basis af en økosystembaseret tilgang, større inddragelse af aktører i ordninger for integreret havforvaltning, videreudvikling af tværgående værktøjer til udformning af integrerede politikker, fremme af den integrerede havpolitiks internationale dimension samt bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse, innovation og konkurrenceevne.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) at fremme udvikling og gennemførelse af integreret forvaltning af hav- og kystanliggender og integrerede havområdestrategier

a) at gennemføre en integreret forvaltning af hav- og kystanliggender

 

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) at bidrage til udvikling af tværgående værktøjer for hav- eller kystrelaterede sektorpolitikker

b) at bidrage til udvikling af tværgående værktøjer til støtte for hav- eller kystrelaterede politikker, navnlig inden for økonomisk udvikling, beskæftigelse, miljøbeskyttelse, forskning, maritim sikkerhed, energi og udviklingen af grønne maritime teknologier

 

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) at støtte fælles politikudformning og at fremme bæredygtig udnyttelse af hav- og kystressourcer og bæredygtig økonomisk vækst, innovation og beskæftigelse i maritime sektorer og kystområder i tråd med sektorpolitiske prioriteter og foranstaltninger

c) at fremme beskyttelse af havets biodiversitet, bæredygtig udvikling, innovation og beskæftigelse i maritime sektorer og kystområder i tråd med sektorpolitiske prioriteter og foranstaltninger

 

 

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra c a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ca) at undersøge de virkninger, som ulovlige havaktiviteter, dvs. anvendelse af bekvemmelighedsflag samt ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri, har på økonomien, bæredygtigheden og beskæftigelsen i maritime sektorer og kystområder

 

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) nærmere at fastlægge bæredygtighedstærskler for menneskelige aktiviteter, der har indvirkning på havmiljøet, under rammedirektivet for havstrategi

d) at fremme beskyttelsen af havets biodiversitet og den bæredygtige udnyttelse af hav- og kystressourcer og nærmere at fastlægge bæredygtighedstærskler for menneskelige aktiviteter, der har indvirkning på havmiljøet

 

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra d a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

da) at udvikle strategier for hvert enkelt havområde

 

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra e

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e) at forbedre og fremme eksternt samarbejde om og ekstern koordinering af den integrerede havpolitiks mål.

e) at forbedre den integrerede havpolitiks eksterne dimension og dens dækning af regionerne i den yderste periferi.

 

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra e a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ea) at fremme bedre betingelser for hav- og kystmiljøet og begrænse forurening, navnlig forurening forårsaget af phosphater og nitrater hidrørende fra dagligdags menneskelige aktiviteter

 

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Artikel 3 – overskrift

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Specifikke mål

Operationelle mål

 

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Under de mål, der er opstillet i artikel 2, litra a), b), c) og d), skal programmet:

1. Med henblik på iværksættelsen af den i artikel 2, litra a), omhandlede integrerede forvaltning af hav- og kystanliggender skal programmet navnlig:

 

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) tilskynde medlemsstater eller regioner til at udvikle eller indføre integreret havforvaltning

a) tilskynde medlemsstater og regioner til at udvikle eller indføre integreret havforvaltning

 

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) gøre det lettere at udnytte synergier og udveksle information og bedste praksis inden for havpolitik, herunder havpolitikkens forvaltning samt sektorpolitikker, der har indvirkning på regionale have og kystområder

(Vedrører ikke den danske tekst)

 

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) fremme etablering af tværsektorielle samarbejdsplatforme og -netværk, hvor virksomheder, forskere, regioner, offentlige myndigheder og ngo'er kan fremlægge deres synspunkter

d) fremme etablering af tværsektorielle samarbejdsplatforme og -netværk, hvor repræsentanter for lokale og offentlige myndigheder, virksomheder, forskere, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og ngo'er kan fremlægge deres synspunkter, og gøre det lettere at formidle information om aktuelle forskningsprojekter

 

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – litra e

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e) lette udviklingen af fælles metoder og tilgange

e) lette grænseoverskridende samarbejde og udviklingen af fælles metoder og støtte regionale strategier under hensyn til havområders særkender

 

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – litra e a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ea) sikre anvendelse af ækvivalente og fyldestgørende miljøstandarder.

 

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Under målet opstillet i artikel 2, litra b), skal programmet fremme udviklingen af:

2. Med henblik på udvikling af de i artikel 2, litra b), omhandlede tværgående værktøjer skal programmet navnlig fremme udviklingen af:

 

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) en fælles informationsudvekslingsstruktur på det maritime område i EU til fremme af tværsektorielle og grænseoverskridende overvågningsaktiviteter og sikker anvendelse af havarealerne under hensyntagen til den relevante sektorpolitikudvikling for så vidt angår overvågning og i givet fald støtte den nødvendige udvikling

a) en fælles informationsudvekslingsstruktur på det maritime område i EU til fremme af tværsektorielle og grænseoverskridende overvågningsaktiviteter og sikker og miljøvenlig anvendelse af havarealerne under hensyntagen til den relevante sektorpolitikudvikling for så vidt angår overvågning og i givet fald støtte den nødvendige udvikling

 

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) maritim fysisk planlægning og integreret kystforvaltning, som begge er grundlæggende værktøjer i forbindelse med økosystembaseret forvaltning og bæredygtig udvikling af hav- og kystområder

b) maritim fysisk planlægning og integreret kystforvaltning, som begge er grundlæggende værktøjer i forbindelse med økosystembaseret forvaltning og bæredygtig udvikling af hav- og kystområder, med særlig vægt på de områder, der er mest sårbare over for klimaændringer

 

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Med henblik på bæredygtig udvikling, innovation og beskæftigelse som omhandlet i artikel 2, litra c), skal programmet navnlig fremme:

 

a) nye kilder til bæredygtig økonomisk udvikling og beskæftigelse i den maritime sektor og inden for beskyttelse af havets biodiversitet i kystområder

 

b) vedvarende havenergikilder

 

c) foranstaltninger med henblik på at gøre maritime erhverv mere tiltrækkende og navnlig med henblik på at fremme tværnational mobilitet for unge, der er beskæftiget inden for beskyttelse af havets biodiversitet og i den maritime sektor generelt.

 

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Med henblik på beskyttelse af havets biodiversitet og bæredygtig udnyttelse af hav- og kystressourcer som omhandlet i artikel 2, litra d), skal programmet navnlig fremme:

 

a) gennemførelsen af rammedirektivet om havstrategi, navnlig fastlæggelsen af bæredygtighedstærskler for menneskelige aktiviteter med indvirkning på havmiljøet (herunder aktiviteter uden direkte tilknytning til, men med direkte indvirkning på havmiljøet)

 

b) platforme for udveksling af oplysninger og advarsler vedrørende sikkerheden til søs, f. eks. i forbindelse med offshoreolie- og gasproduktion, prospektering, transport med tankskibe og pipelineaktiviteter; der skal også tilstræbes inddragelse af tredjelande i sådanne platforme.

 

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 c (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2c. Med henblik på udviklingen af strategier for hvert enkelt havområde som omhandlet i artikel 2, litra da), skal programmet bidrage til udformningen af sådanne strategier og støtte deres videreudvikling.

 

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Under målet opstillet i artikel 2, litra e), og til komplettering af sektorpolitikkerne skal programmet forbedre og fremme samarbejdet om integrerede tværsektorielle foranstaltninger med:

3. Med henblik på at forbedre den integrerede havpolitiks eksterne dimension som omhandlet i artikel 2, litra e), og til komplettering af sektorpolitikkerne skal programmet forbedre og fremme samarbejdet om integrerede tværsektorielle foranstaltninger med:

a) tredjelande, herunder de tredjelande, der grænser op til det europæiske havområde

a) tredjelande, herunder de tredjelande, der grænser op til det europæiske havområde, navnlig for at sikre, at disse lande ikke anvender miljøstandarder, der er lavere end de i Unionen gældende standarder

b) aktører i tredjelande

b) aktører i tredjelande

c) internationale partnere og organisationer, især om internationale forpligtelser i forbindelse med genopretning af økosystemer og andre relevante aftaler.

c) internationale partnere og organisationer, især om internationale forpligtelser i forbindelse med genopretning af økosystemer og andre relevante aftaler.

 

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. De specifikke mål opstillet i stk. 3 skal forfølges i overensstemmelse med de specifikke mål opstillet i stk. 1 og 2 og i tråd med EU's samarbejdsinstrumenter under hensyntagen til målene i de nationale og regionale udviklingsstrategier.

4. De operationelle mål opstillet i stk. 3 skal forfølges i overensstemmelse med de operationelle mål opstillet i stk. 1, 2, 2a, 2b og 2c og i tråd med EU's samarbejdsinstrumenter under hensyntagen til målene i de nationale og regionale udviklingsstrategier.

 

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Artikel 4 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) undersøgelser og samarbejdsprogrammer

a) undersøgelser, bl.a. med henblik på identificering af lovgivningsmæssige svagheder med hensyn til bekvemmelighedsflag samt ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri, og samarbejdsprogrammer, herunder uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer

 

Ændringsforslag    27

Forslag til forordning

Artikel 4 – litra e a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ea) foranstaltninger i forbindelse med udvikling og fremme af grønne skibsfartsteknologier, truffet i nært samarbejde med Kommissionens relevante tjenestegrene

 

 

 

PROCEDURE

Titel

Program for støtte til videreudvikling af en integreret havpolitik

Referencer

( KOM(2010)0494 – C7-0292/2010 – 2010/0257(COD) )

Korresponderende udvalg

TRAN

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ENVI

7.10.2010

 

 

 

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Corinne Lepage

17.11.2010

 

 

Behandling i udvalg

24.1.2011

 

 

 

Dato for vedtagelse

16.3.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

53

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

János Áder, Elena Oana Antonescu, Kriton Arsenis, Pilar Ayuso, Sandrine Bélier, Sergio Berlato, Martin Callanan, Nessa Childers, Chris Davies, Bas Eickhout, Edite Estrela, Elisabetta Gardini, Julie Girling, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Dan Jørgensen, Karin Kadenbach, Christa Klaß, Holger Krahmer, Jo Leinen, Corinne Lepage, Peter Liese, Linda McAvan, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Gilles Pargneaux, Antonyia Parvanova, Andres Perello Rodriguez, Sirpa Pietikäinen, Pavel Poc, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Anna Rosbach, Oreste Rossi, Daciana Octavia Sârbu, Carl Schlyter, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Theodoros Skylakakis, Bogusław Sonik, Salvatore Tatarella, Åsa Westlund, Glenis Willmott, Marina Yannakoudakis

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Christofer Fjellner, Jutta Haug, Miroslav Mikolášik, Bill Newton Dunn, Bart Staes, Eleni Theocharous, Thomas Ulmer, Marita Ulvskog, Anna Záborská

 

 

24.3.2011

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget

til Transport- og Turismeudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et program for støtte til videreudvikling af en integreret havpolitik

( KOM(2010)0494 – C7-0292/2010 – 2010/0257(COD) )

Ordfører for udtalelse: Rosa Estaràs Ferragut

 

 

KORT BEGRUNDELSE

Kystområderne er grundlæggende for den økonomiske vækst i Den Europæiske Union og dens medlemsstater. Mange af dem er vigtige fiskericentre og knudepunkter for import/eksport, foruden at de er attraktive turistmål.

Kommissionen, Rådet og Parlamentet har leveret en række udtalelser om det nye koncept for en integreret havpolitik og om, hvad dens mål bør være. Det er en tilgang, som er både kompliceret og nødvendig. Det overordnede mål er at udnytte det fulde potentiale af havets ressourcer på en bæredygtig måde til gavn for hele Den Europæiske Union.

Udviklingen og gennemførelsen af den integrerede havpolitik skal konsolideres, i denne fase ved at afsætte tilstrækkelige finansielle midler og sikre kontinuiteten af forberedende aktioner og pilotprojekter. Ordføreren støtter derfor uforbeholdent Kommissionens forslag til forordning. I lyset af de forskellige kontakter, hun har etableret, mener hun også, at summen af de tildelte midler er tilstrækkelig til de mål, der forfølges i de sidste tre år af den nuværende flerårige finansielle ramme. Alt tyder på, at en bevilling på 50 mio. EUR for perioden 2011-2013 forventes at blive mødt med den nødvendige samstemmighed.

Ordføreren vil også gerne understrege behovet for at sikre tilstrækkelig og fortsat finansiering af den næste flerårige finansielle ramme fra 2014 og fremefter. Processen med at fastlægge det næste finansielle overslag er allerede begyndt, og da den integrerede havpolitik er blandt EU's prioriteter, er det nødvendigt, for at sikre sammenhængen, at dette politikområde tildeles tilstrækkelige midler i god tid. Denne flerårige tildeling af midler bør ikke finde sted på bekostning af andre EU-politikker, som allerede er konsolideret.

For så vidt angår finansieringen af de forskellige aktioner under dette program, bør en grad af regional balance overholdes ved tildelingen af disponible midler. Ordføreren understreger dette spørgsmål i et ændringsforslag til artikel 2 i forordningen.

De resterende ændringsforslag (til artikel 2, 3, 4, 10 og 11) har til formål at finjustere nogle af forordningens mål for at bringe dem i overensstemmelse med den integrerede havpolitiks mål, præcisere indholdet af nogle af de støtteberettigede aktioner og styrke Kommissionens ansvar i forhold til tilsyn og kontrol med programmets gennemførelse.

ÆNDRINGSFORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Betragtning 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5) Der er fortsat behov for finansiel understøttelse, for at EU skal kunne gennemføre og videreudvikle den integrerede havpolitik i tråd med Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2008 om en integreret EU-havpolitik og nå de overordnede mål som opstillet i Kommissionens blåbog fra oktober 2007 og som bekræftet i statusrapporten fra oktober 2009 og godkendt af Rådet (almindelige anliggender) i konklusionerne af 16. november 2009.

(5) Der er fortsat behov for bevillinger, for at EU skal kunne gennemføre og videreudvikle den integrerede havpolitik i tråd med Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2008 om en integreret EU-havpolitik og nå de overordnede mål som opstillet i Kommissionens blåbog fra oktober 2007 og som bekræftet i statusrapporten fra oktober 2009 og godkendt af Rådet (almindelige anliggender) i konklusionerne af 16. november 2009.

 

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Betragtning 5 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5a) Tilstrækkelige ressourcer skal stilles til rådighed fra 2014 og fremover for at sikre, at den integrerede havpolitiks mål kan udvikles og gennemføres uden at underminere de ressourcer, der er øremærket til andre politikker, og på samme tid styrke en bæredygtig udvikling af EU's havområder, herunder øer og regionerne i den yderste periferi.

 

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Betragtning 5 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5b) (5b) Ydelse af finansiel støtte til foranstaltninger vedrørende den integrerede havpolitik med henblik på at fremme udviklingen inden for maritime anliggender vil i høj grad indvirke på den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.

Begrundelse

En styrkelse af den integrerede havpolitik via et støtteprogram vil bidrage til en harmonisk udvikling af Den Europæiske Union som helhed samt til opnåelse af målene om økonomisk, social og territorial samhørighed, jf. artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

 

 

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) EU-finansieringen bør udformes således, at den støtter sonderende undersøgelser i forbindelse med foranstaltninger, som skal fremme den integrerede havpolitiks strategiske mål, herunder integreret havforvaltning på alle planer, videreudvikling og gennemførelse af integrerede havområdestrategier tilpasset de specifikke behov i de forskellige havområder i Europa og fastlæggelse af bæredygtighedstærskler for menneskelige aktiviteter under rammedirektivet om havstrategi, som er miljøsøjlen i den integrerede havpolitik, under behørig hensyntagen til deres samlede virkninger, på basis af en økosystembaseret tilgang, større inddragelse af aktører i ordninger for integreret havforvaltning, videreudvikling af tværgående værktøjer til udformning af integrerede politikker, fremme af den integrerede havpolitiks internationale dimension samt bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse, innovation og konkurrenceevne.

(6) EU-finansieringen bør udformes således, at den støtter sonderende undersøgelser i forbindelse med foranstaltninger, som skal fremme den integrerede havpolitiks strategiske mål samt territorial samhørig i denne specifikke kontekst. Disse mål, herunder integreret havforvaltning på alle planer, videreudvikling og gennemførelse af integrerede havområdestrategier tilpasset de specifikke behov i de forskellige havområder, samt kyst- og øområder og især fjernområder, og fastlæggelse af bæredygtighedstærskler for menneskelige aktiviteter under rammedirektivet om havstrategi og EU's vandrammedirektiv, som er miljøsøjlen i den integrerede havpolitik, under behørig hensyntagen til deres samlede virkninger, på basis af en økosystembaseret tilgang, større inddragelse af regionale og lokale aktører i ordninger for integreret havforvaltning på flere niveauer, videreudvikling af tværgående værktøjer og en tværsektoriel tilgang til udformning af integrerede politikker, der sigter på at forbedre synergieffekterne og koordineringen mellem de eksisterende politikker og instrumenter ved hjælp af udveksling af oplysninger og viden om havet, fremme af den integrerede havpolitiks internationale dimension samt bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse, innovation og konkurrenceevne.

 

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7) Det er ikke alle den integrerede havpolitiks prioriteter og mål, der er omfattet af andre EU-instrumenter såsom Samhørighedsfonden, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Fiskerifond, det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) og det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, og derfor er det nødvendigt at udarbejde et program for støtte til videreudvikling af den integrerede havpolitik (i det følgende benævnt "programmet").

(7) Det er ikke alle den integrerede havpolitiks prioriteter og mål, der er omfattet af andre EU-instrumenter såsom Samhørighedsfonden, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Fiskerifond, det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) og det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, og derfor er det nødvendigt at udarbejde et program for støtte til videreudvikling af den integrerede havpolitik (i det følgende benævnt "programmet"), og disse instrumenter bør under alle omstændigheder være bedre koordineret inden for rammerne af havpolitikken med henblik på at opnå større effektivitet i denne sammenhæng.

 

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Betragtning 7 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7a) Programmet bør samordnes behørigt med de af de øvrige EU-politikker, der har en mulig maritim dimension, særlig strukturfondene, de transeuropæiske transportnet, den fælles fiskeripolitik, turismen, foranstaltningerne vedrørende miljø- og klimaændringer, rammeprogrammet for forskning og udvikling og energipolitikken.

Begrundelse

 

Den integrerede tilgang i programmet bør desuden omfatte søgning af synergier med andre europæiske politikker, der kunne have en maritim dimension.

 

 

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Betragtning 8 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(8a) I henhold til Kommissionens meddelelse af 26. maj 2004 med titlen "Et styrket partnerskab for regionerne i EU’s yderste periferi" ( KOM(2004)0343 ) skal fjernområderne fungere som bindeled mellem EU og resten af verden og vedtage strategier for havområderne med sigte på at lette deres regionale integration under fuld inddragelse af nabolandene.

 

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Betragtning 8 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(8b) Den makroregionale strategi for Østersøen og havstrategien for Atlanterhavsregionen udgør hensigtsmæssige rammer for en videreudvikling af havområderne; disse strategier kan efterfølges af andre strategier, f.eks. for Nordsøområdet.

 

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Betragtning 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9) Programmet bør supplere eksisterende og fremtidige finansieringsinstrumenter, som medlemsstaterne tilbyder på nationalt og subnationalt plan, og som har til formål at fremme beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af have og kystområder.

(9) (9) Programmet bør supplere eksisterende og fremtidige finansieringsinstrumenter, som Unionen og medlemsstaterne tilbyder på nationalt og subnationalt plan, og som har til formål at fremme beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af have og kystområder og bidrage til at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og kystområderne.

Begrundelse

 

Målet om at fremme og styrke samarbejdet og dialogen mellem medlemsstaterne og deres kystområder har afgørende betydning for programmets succes, uafhængigt af finansieringsspørgsmålet.

 

 

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Betragtning 15

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15) For at sikre, at EU-finansieringen anvendes effektivt, bør de foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, regelmæssigt evalueres.

(15) For at sikre, at EU-finansieringen anvendes effektivt, bør de foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, regelmæssigt evalueres, idet der særlig fokuseres på deres territoriale virkninger.

 

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a) at fremme udvikling og gennemførelse af integreret forvaltning af hav- og kystanliggender og integrerede havområdestrategier

(a) a) at fremme udvikling og gennemførelse af integreret forvaltning på flere niveauer af hav- og kystanliggender og integrerede strategier for alle Unionens havområder under fuld og effektiv inddragelse af partnere som regionale og lokale myndigheder, økonomiske og sociale partnere samt civilsamfundets aktører

 

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(b) at bidrage til udvikling af tværgående værktøjer for hav- eller kystrelaterede sektorpolitikker

(b) b) at bidrage til udvikling af værktøjer for hav- eller kystrelaterede, samt land/havrelaterede politikker og skabe synergier ved at sikre en bedre koordinering af disse politikker og tilknyttede instrumenter

Begrundelse

 

Der bør indføjes en henvisning til forbindelserne mellem havet og landjorden for at gøre det muligt at sætte programmet i relation til territorialudviklingspolitikkerne. Det er vigtigt ikke at isolere kystområderne fra deres bagland.

 

 

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(c) at støtte fælles politikudformning og at fremme bæredygtig udnyttelse af hav- og kystressourcer og bæredygtig økonomisk vækst, innovation og beskæftigelse i maritime sektorer og kystområder i tråd med sektorpolitiske prioriteter og foranstaltninger

(c) at støtte fælles politikudformning, med inddragelse af regionale og lokale myndigheder, og at gennemføre en bæredygtig udnyttelse af hav- og kystressourcer samtidig med en bæredygtig økonomisk vækst, innovation og beskæftigelse i maritime sektorer, kystområder og øsamfund, samt i særdeleshed i den yderste periferi, i tråd med fællesskabsretten og med internationale forpligtelser

 

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(d) nærmere at fastlægge bæredygtighedstærskler for menneskelige aktiviteter, der har indvirkning på havmiljøet, under rammedirektivet for havstrategi

(d) d) nærmere at fastlægge bæredygtighedstærskler for menneskelige aktiviteter, der har indvirkning på havmiljøet og på havforureningen, på kyst- og øområder, samt på regioner i den yderste periferi, under rammedirektivet for havstrategi og rammedirektivet for Fællesskabets vandpolitik

 

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra d a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(da) at fremme både fjernområdernes regionale integration via en integreret tilgang til havpolitikken i deres geografiske område og fremme aktiv inddragelse af perifere havområder og sammenhængen mellem disse regioner, regioner i den yderste periferi og øsamfund med økonomiske centre på fastlandet

 

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Programmets generelle mål bør forfølges på en sådan måde, at der opretholdes tilstrækkelig regional balance i forhold til finansieringen af foranstaltninger i de forskellige havområder.

 

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a) tilskynde medlemsstater eller regioner til at udvikle eller indføre integreret havforvaltning

(a) hjælpe medlemsstater eller regioner med at udvikle eller indføre integreret havforvaltning på flere niveauer

 

 

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(b) stimulere og styrke dialog og samarbejde med og blandt aktører om tværgående anliggender i forbindelse med integreret havpolitik

(b) b) stimulere og styrke dialog og samarbejde med og blandt aktører og partnere på alle forvaltningsniveauer samt med civilsamfundet og repræsentanter for havrelaterede erhverv om anliggender i forbindelse med integreret havpolitik

 

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(c) gøre det lettere at udnytte synergier og udveksle information og bedste praksis inden for havpolitik, herunder havpolitikkens forvaltning samt sektorpolitikker, der har indvirkning på regionale have og kystområder

(c) gøre det lettere at udnytte synergier og udveksle information og bedste praksis inden for havpolitik, herunder havpolitikkens forvaltning, samt vedrørende sektorpolitikker, der har indvirkning på regionale have, kyst- og øområder, samt regioner i den yderste periferi

 

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – litra c a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(ca) tilskynde til koordinering og fremme af synergi mellem havpolitikken og de øvrige EU-politikker, navnlig strukturfondene, de transeuropæiske transportnet, den fælles fiskeripolitik, foranstaltningerne i forbindelse med miljø- og klimaændringer, rammeprogrammet for forskning og udvikling og energipolitikken

Begrundelse

 

Den integrerede tilgang i programmet bør desuden omfatte søgning af synergier med andre europæiske politikker, der kunne have en maritim dimension.

 

 

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(d) fremme etablering af tværsektorielle samarbejdsplatforme og -netværk, hvor virksomheder, forskere, regioner, offentlige myndigheder og ngo'er kan fremlægge deres synspunkter

(d) fremme etablering af tværsektorielle samarbejdsplatforme og -netværk, hvor virksomheder, forskere, regionale og lokale myndigheder og andre offentlige myndigheder samt ngo'er kan fremlægge deres synspunkter

 

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(b) maritim fysisk planlægning og integreret kystforvaltning, som begge er grundlæggende værktøjer i forbindelse med økosystembaseret forvaltning og bæredygtig udvikling af hav- og kystområder

(b) maritim fysisk planlægning, integreret kystforvaltning og udvikling af forbindelserne mellem havet og landjorden, som fremmer det territoriale samarbejde eller udbygger de eksisterende strukturer for territorialt samarbejde, og som er grundlæggende værktøjer i forbindelse med økosystembaseret forvaltning og bæredygtig udvikling af hav- og kystområder

 

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Artikel 4 – litra a a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(aa) samråd med relevante aktører på regionalt og lokalt plan om spørgsmål vedrørende de påtænkte foranstaltningers særlige behov og territoriale virkninger

 

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning

Artikel 4 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(d) samling, overvågning og visualisering af samt sikring af offentlig adgang til et betydeligt datamateriale, bedste praksis og en database om EU-finansierede regionale projekter, i givet fald via et sekretariat oprettet til ét eller flere af disse formål

(d) samling, overvågning og visualisering af samt sikring af offentlig adgang til et betydeligt datamateriale, bedste praksis og en database om EU-finansierede regionale projekter

 

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Artikel 4 – litra e

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(e) foranstaltninger i forbindelse med tværgående værktøjer, herunder forsøgsprojekter.

(e) e) foranstaltninger i forbindelse med tværgående værktøjer, herunder forsøgsprojekter og makroregionale strategier.

Begrundelse

 

De makroregionale strategier bør nævnes, navnlig strategierne for Østersøen, Donau og Atlanterhavet, som har en betydelig maritim dimension.

 

 

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6. Kommissionen tager alle andre nødvendige skridt til at kontrollere, om de finansierede projekter gennemføres korrekt og i overensstemmelse med denne forordning og finansforordningen.

6. Kommissionen vurderer programmets territoriale virkninger og kontrollerer, om de finansierede projekter gennemføres korrekt og er i overensstemmelse med foranstaltninger i henhold til andre sektorpolitikker og -instrumenter, og om de er i overensstemmelse med denne forordning og finansforordningen.

 

Ændringsforslag    27

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 1 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Ved gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres under dette program, sørger Kommissionen for, at EU's økonomiske interesser beskyttes ved:

(Vedrører ikke den danske tekst)

 

 

PROCEDURE

Titel

Program for støtte til videreudvikling af en integreret havpolitik

Referencer

( KOM(2010)0494 – C7-0292/2010 – 2010/0257(COD) )

Korresponderende udvalg

TRAN

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

REGI

7.10.2010

 

 

 

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Rosa Estaràs Ferragut

28.10.2010

 

 

Behandling i udvalg

28.2.2011

 

 

 

Dato for vedtagelse

22.3.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

43

1

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Luís Paulo Alves, Charalampos Angourakis, Sophie Auconie, Victor Boştinaru, Zuzana Brzobohatá, Francesco De Angelis, Tamás Deutsch, Rosa Estaràs Ferragut, Danuta Maria Hübner, Juozas Imbrasas, María Irigoyen Pérez, Seán Kelly, Evgeni Kirilov, Constanze Angela Krehl, Petru Constantin Luhan, Ramona Nicole Mănescu, Riikka Manner, Iosif Matula, Erminia Mazzoni, Miroslav Mikolášik, Franz Obermayr, Jan Olbrycht, Markus Pieper, Tomasz Piotr Poręba, Monika Smolková, Georgios Stavrakakis, Csanád Szegedi, Nuno Teixeira, Michail Tremopoulos, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák, Joachim Zeller, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Andrea Cozzolino, Karima Delli, Jens Geier, Ivars Godmanis, Karin Kadenbach, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Vilja Savisaar-Toomast, Elisabeth Schroedter, László Surján

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Vladko Todorov Panayotov, Britta Reimers, Ivo Strejček

 

 

 

PROCEDURE

Titel

Et program for støtte til videreudvikling af en integreret havpolitik

Referencer

( KOM(2010)0494 – C7-0292/2010 – 2010/0257(COD) )

Dato for høring af EP

29.9.2010

Korresponderende udvalg

Dato for meddelelse på plenarmødet

TRAN

7.10.2010

Rådgivende udvalg

Dato for meddelelse på plenarmødet

BUDG

7.10.2010

ENVI

7.10.2010

ITRE

7.10.2010

REGI

7.10.2010

 

PECH

7.10.2010

 

 

 

Ingen udtalelse

Dato for afgørelse

ITRE

25.10.2010

 

 

 

Associeret/Associerede udvalg

Dato for meddelelse på plenarmødet

PECH

10.3.2011

 

 

 

Ordfører(e)

Dato for valg

Georgios Koumoutsakos

10.11.2010

 

 

Behandling i udvalg

15.3.2011

11.4.2011

 

 

Dato for vedtagelse

12.4.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Inés Ayala Sender, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Antonio Cancian, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Saïd El Khadraoui, Ismail Ertug, Carlo Fidanza, Knut Fleckenstein, Jacqueline Foster, Mathieu Grosch, Jim Higgins, Juozas Imbrasas, Ville Itälä, Dieter-Lebrecht Koch, Georgios Koumoutsakos, Werner Kuhn, Eva Lichtenberger, Marian-Jean Marinescu, Gesine Meissner, Hubert Pirker, Vilja Savisaar-Toomast, Olga Sehnalová, Brian Simpson, Dirk Sterckx, Keith Taylor, Silvia-Adriana Ţicău, Giommaria Uggias, Thomas Ulmer, Peter van Dalen, Artur Zasada, Roberts Zīle

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Philip Bradbourn, Spyros Danellis, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Guido Milana, Dominique Riquet

Dato for indgivelse

18.4.2011

 

 

[1] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
[2] Europa-Parlamentets beslutning af 12. juli 2007 om en fremtidig havpolitik for EU: en europæisk vision for havene, EUT C 175E af 10.7.2008, s. 531.
[3] Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2008 om en integreret EU-havpolitik, EUT C 279E af 19.11.2009, s. 30.
[4] Europa-Parlamentets beslutning af 21. oktober 2010 om integreret havpolitik – Evaluering af gjorte fremskridt og nye udfordringer , P7_TA-PROV(2010)0386
[5] Grønbog om en fremtidig havpolitik for EU: en europæisk vision for havene KOM(2006) 0275 .
[6] KOM(2007)0575 .
[7] KOM(2009)0540 .
[8] Artikel 174 For at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed udvikler og fortsætter denne sin indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Unionen stræber navnlig efter at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder. Blandt de berørte områder lægges der særlig vægt på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. de nordligste meget tyndt befolkede områder samt øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder.
[9] Artikel 187 Unionen kan oprette fællesforetagender eller enhver anden struktur, der er nødvendig for korrekt gennemførelse af programmerne for forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Unionen.
[10] Artikel 183 Med henblik på iværksættelsen af det flerårige rammeprogram fastsætter Unionen: - reglerne for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse - reglerne for formidling af forskningsresultater. Artikel 184 Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan der vedtages supplerende programmer, hvori der kun deltager visse medlemsstater, som sikrer finansieringen med forbehold af eventuel deltagelse fra Unionens side. Unionen vedtager de regler, der skal finde anvendelse på de supplerende programmer, navnlig vedrørende videnformidling og andre medlemsstaters adgang.Artikel 185 Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan Unionen i forståelse med de pågældende medlemsstater åbne mulighed for deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer, der iværksættes af flere medlemsstater, herunder deltagelse i de strukturer, der oprettes for gennemførelsen af disse programmer.
[11] Artikel 191 1. Unionens politik på miljøområdet skal bidrage til forfølgelse af nedennævnte mål: - bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten - beskyttelse af menneskers sundhed - en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne - fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer, og navnlig bekæmpelse af klimaændringer. 2. Unionens politik på miljøområdet tager sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i Unionen. Den bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler. I den forbindelse omfatter de harmoniseringsforanstaltninger, der skal iværksættes for at opfylde miljøbeskyttelseskravene, i relevante tilfælde en beskyttelsesklausul, der giver medlemsstaterne bemyndigelse til af ikke-økonomiske miljøhensyn at træffe foreløbige foranstaltninger, der underkastes en EU-kontrolprocedure.3. Ved udarbejdelsen af Unionens politik på miljøområdet tages der hensyn til: - eksisterende videnskabelige og tekniske data - de miljømæssige forhold i de forskellige områder i Unionen - fordele og ulemper ved foranstaltningens gennemførelse eller undladelse af at gennemføre den - den økonomiske og sociale udvikling i Unionen som helhed og den afbalancerede udvikling i dens områder. 4. Inden for rammerne af deres respektive beføjelser samarbejder Unionen og medlemsstaterne med tredjelande og med kompetente internationale organisationer. De nærmere bestemmelser vedrørende Unionens samarbejde kan nedfældes i aftaler mellem dette og de pågældende tredjeparter. Det foregående afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indgå internationale aftaler.
[12] Sag C-91/05, Kommissionen mod Rådet, Sml. 2008 I, s. 3651.
[13] Sag C-338/01, Kommissionen mod Rådet, Sml. 2004 I, s. 4829.
[14] Sag C-178/03, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, Sml. 2006 I, s. 107.
[15] Til stede under afstemningen var: Klaus-Heiner Lehne (formand), Luigi Berlinguer (næstformand), Raffaele Baldassarre (næstformand), Evelyn Regner (næstformand), Sebastian Valentin Bodu (næstformand), Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (rådgivende ordfører), Piotr Borys, Françoise Castex, Christian Engström, Kurt Lechner, Eva Lichtenberger, Antonio Masip Hidalgo, Jiří Maštálka, Alajos Mészáros, Bernhard Rapkay, Francesco Enrico Speroni, Dimitar Stoyanov, József Szájer, Alexandra Thein, Diana Wallis, Rainer Wieland, Cecilia Wikström, Zbigniew Ziobro, Tadeusz Zwiefka og Pablo Arias Echeverría (jf. forretningsordenens artikel 187, stk. 2).