Mødedokument

 

A7-0178/2011

29.4.2011

***I

BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker

( KOM(2010)0526 – C7-0300/2010 – 2010/0280(COD) )

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Corien Wortmann-Kool

 

PR_COD_1amCom

 

 

Tegnforklaring

  *  Høringsprocedure

  ***  Godkendelsesprocedure

  ***I  Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling)

  ***II  Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling)

  ***III  Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)

 

(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt)

 

 

 

 

Ændringsforslag til et udkast til retsakt

I Parlamentets ændringsforslag er ændringer i udkastet til retsakt markeret med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene, som vedrører elementer i udkastet til retsakt, der foreslås rettet ved affattelsen af den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene.

 

Informationsblokken til ethvert ændringsforslag, der angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt. Passager fra en bestemmelse i en eksisterende retsakt, som ikke er medtaget i udkastet til retsakt, men som Parlamentet ønsker at ændre, er markeret med fede typer. Hvis Parlamentet ønsker, at tekst i sådanne passager skal udgå, er dette markeret med [...].

 

 

 

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING  5

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET  31

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender  38

PROCEDURE  72

 

 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker

( KOM(2010)0526 – C7-0300/2010 – 2010/0280(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( KOM(2010)0526 ),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 121, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0300/2010),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 16. februar 2011[1],

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ( A7-0178/2011 ),

1.  fastlægger nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3..  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING

VED FØRSTEBEHANDLING*

---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker

 

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 6,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Samordningen af EU-medlemsstaternes økonomiske politikker som foreskrevet i traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde (TEUF) bør bevirke, at de ledende principper om stabile priser, sunde offentlige finanser og monetære vilkår og en holdbar betalingsbalance overholdes.

(2)  Stabilitets- og vækstpagten bestod oprindeligt af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og Det Europæiske Råds resolution af 17. juni 1997 om stabilitets- og vækstpagten. Forordning (EF) nr. 1466/97 og (EF) nr. 1467/97 blev ændret i 2005 ved henholdsvis forordning (EF) nr. 1055/2005 og (EF) nr. 1056/2005. Desuden vedtog Rådet den 20. marts 2005 en rapport om en bedre gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten.

(3)  Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en holdbar og stærk vækst, som bygger på finansiel stabilitet og fører til øget beskæftigelse, hvorved den medvirker til at nå Unionens mål for bæredygtig vækst og beskæftigelse..

(4)  I henhold til den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten skal medlemsstaterne opfylde og fastholde en mellemfristet budgetmålsætning og med henblik herpå forelægge stabilitets- og konvergensprogrammer.

(4a)  Den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten ville have gavn af strengere overvågning for at sikre medlemsstaternes vedholdenhed og overensstemmelse med rammerne for den finanspolitiske samordning i Unionen.

(5)  Stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold samt proceduren for vurderingen af programmerne bør videreudvikles på både nationalt niveau og EU-niveau med udgangspunkt i erfaringerne fra gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten.

(5a)  Budgetmålene i stabilitets- og konvergensprogrammerne bør udtrykkeligt tage hensyn til de foranstaltninger, der er vedtaget i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, retningslinjerne for medlemsstaternes og Unionens beskæftigelsespolitikker og de nationale reformprogrammer generelt.

(5b)  Kommissionen bør have en stærkere og mere uafhængig rolle i den forstærkede overvågningsprocedure for så vidt angår vurderinger, der er specifikke for de enkelte medlemsstater, kontroller, missioner, henstillinger og advarsler. Desuden bør Rådets rolle reduceres i de trin, der fører frem til potentielle sanktioner, og proceduren med beslutningstagning med omvendt kvalificeret flertal i Rådet bør anvendes i det omfang, det er muligt i henhold til TEUF.

(5c)  Erfaringerne og fejltagelserne fra de første ti år med Den Økonomiske og Monetære Union viser, at der er behov for at forbedre den økonomiske styring i EU, hvilket først og fremmest bør ske ved, at medlemsstaterne i højere grad gør de fælles vedtagne regler og politikker til deres egne, og at der på EU-plan opstilles mere solide rammer for overvågning af de nationale økonomiske politikker.

(5d)  Rammerne for en forbedret økonomisk styring bør bygge på flere indbyrdes forbundne politikker for holdbar vækst og beskæftigelse, som bør være afstemt efter hinanden, navnlig en EU-strategi for vækst og beskæftigelse med særligt fokus på udvikling og styrkelse af det indre marked, som fremmer international handel og konkurrenceevne, et effektivt regelsæt til forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store budgetunderskud (stabilitets- og vækstpagten), et solidt grundlag for forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, styrket regulering af og tilsyn med de finansielle markeder (herunder makrotilsyn ved Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici) samt en pålidelig permanent kriseløsningsmekanisme.

(5e)  Stabilitets- og vækstpagten og de fuldstændige rammer for den økonomiske styring bør supplere og være forenelige med en EU-strategi for vækst og beskæftigelse. Disse indbyrdes forbindelser bør dog ikke resultere i undtagelser fra stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser.

(5f)  Stramningen af den økonomiske styring bør ske samtidig med, at den demokratiske legitimitet af den økonomiske styring i EU øges, hvilket bør opnås gennem en tættere og mere rettidig inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter hele vejen igennem procedurerne for samordning af de økonomiske politikker.

(5g)  Det europæiske halvår for samordning af økonomiske politikker (det europæiske halvår) bør spille en afgørende rolle i forbindelse med gennemførelsen af kravet i EUF-traktatens artikel 121, stk. 1, om, at medlemsstater betragter deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordner dem i overensstemmelse hermed. Gennemsigtighed, ansvarlighed og uafhængigt tilsyn er en integrerende del af en forbedret økonomisk styring. Rådet og Kommissionen bør offentliggøre og begrunde deres holdninger og afgørelser i de relevante faser af procedurerne for samordning af de økonomiske politikker.

(5h)  Traktatbaserede instrumenter til samordning og overvågning af den økonomiske politik bør styrkes igennem skabelse af et fælles grundlag for indgivelse, overvågning og gennemførelse af nationale reformprogrammer, som forbedrer konkurrenceevnen og bidrager til holdbar vækst og beskæftigelse som en integrerende del af en EU-vækststrategi.

(5i)  For at øge det nationale ejerskab til stabilitets- og vækstpagten bør nationale budgetrammer være i fuld overensstemmelse med målene om flerårig multilateral overvågning i EU og i særdeleshed med det europæiske halvår, i hvilken forbindelse de nationale parlamenter og alle andre relevante aktører, især arbejdsmarkedets parter, bør informeres rettidigt og involveres på behørig vis.

(5j)  De relevante aktører, især arbejdsmarkedets parter og den europæiske platform for fattigdomsbekæmpelse og social integration, høres inden for rammerne af det europæiske halvår for samordning af de økonomiske politikker om udformningen af de vigtigste politikker, som skal drøftes af EU-institutionerne.

(5k)  Ifølge artikel 3 i protokol nr. 12 til traktaterne, der vedrører proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, skal medlemsstaterne sørge for, at de nationale procedurer på budgetområdet sætter dem i stand til at opfylde deres forpligtelser inden for dette område, som de følger af traktaterne. De medlemsstater, der har euroen som valuta, bør derfor forankre målene for EU's finanspolitiske rammer i deres nationale ret og sikre, at der forefindes budgetprocedurer, som sætter dem i stand til at opfylde disse mål.

(6)  Ved at overholde de mellemfristede budgetmålsætninger burde medlemsstaterne opnå en sikkerhedsmargen med hensyn til underskudsreferenceværdien på 3 % af BNP for at sikre bæredygtige offentlige finanser eller hurtige fremskridt hen imod holdbare finanser, idet der gives plads for budgetmæssige dispositioner, navnlig med hensyn til behovene for offentlige investeringer, der bidrager til virkeliggørelsen af Unionens mål om vækst og jobskabelse.

(6a)  Medlemsstaterne bør inden for rammerne af de nationale budgetbestemmelser fastsætte mål for underskud og overskud for tre år ad gangen med henblik på at opnå balance i de offentlige finanser på mellemlang sigt.

(7)  Forpligtelsen til at opfylde og fastholde den mellemfristede målsætning skal omsættes i praksis ved at fastsætte nogle principper for tilpasningen i retning af den mellemfristede målsætning.

(7a)  En vurdering af holdbarheden af de offentlige finanser, herunder gældens størrelse og sammensætning (herunder løbetid), omkostningerne som følge af befolkningens aldring samt gældsdynamikken, bør i højere grad tages i betragtning ved fastlæggelsen af det tempo, hvori den nødvendige tilpasning i retning af de medlemsstatsspecifikke mellemfristede budgetmål, der opstilles i stabilitets- og konvergensprogrammerne, skal foregå.

(8)  Forpligtelsen til at opfylde og fastholde den mellemfristede målsætning bør gælde for såvel deltagende medlemsstater som medlemsstater med dispensation.

(9)  Evalueringen af, om fremskridtene hen imod den mellemfristede budgetmålsætning er tilstrækkelige, bør ske på grundlag af en samlet vurdering med den strukturelle saldo som reference, herunder en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden. I den henseende bør vækstraten for de offentlige udgifter under normale omstændigheder ikke overskride en mellemfristet referencerate for potentiel BNP-vækst, så længe den mellemfristede budgetmålsætning ikke er opfyldt, idet stigninger, der går ud over dette, modsvares af diskretionære forhøjelser af de offentlige indtægter, og diskretionære indtægtsbegrænsninger modsvares af udgiftsbegrænsninger. Den mellemfristede referencerate for potentiel BNP-vækst bør beregnes efter en fælles, aftalt metode, som medlemsstaterne godkender.

(10)  Det bør undtagelsesvis kunne tillades midlertidigt at fravige tilpasningen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, når fravigelsen er en følge af en usædvanlig begivenhed, som ligger uden for den pågældende medlemsstats kontrol, og som har en afgørende virkning på den strukturelle balance i de samlede offentlige finanser på mindst 0,5 % af BNP i et enkelt år, eller i tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag for euroområdet eller EU som helhed, hvis det ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare, med det formål at bane vej for et fornyet økonomisk opsving.

(11)  I tilfælde af en væsentlig afvigelse fra tilpasningen i retning af den mellemfristede målsætning bør Kommissionen rette en advarsel til den pågældende medlemsstat efterfulgt af en henstilling fra Rådet en måned efter, der indeholder en frist på højst fem måneder for gennemførelse af de nødvendige korrigerende foranstaltninger. Hvis den pågældende medlemsstat undlader at træffe passende foranstaltninger inden for den frist, som Rådet har fastsat, bør Kommissionen henstille til Rådet at erklære, at der ikke er blevet truffet foranstaltninger, der har givet resultat. Afgørelsen bør anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det med kvalificeret flertal beslutter at forkaste den inden for en frist på ti dage efter Kommissionens vedtagelse heraf. Rådet aflægger efter forslag fra Kommissionen samtidig rapport til Det Europæiske Råd. Kommissionen kan i samarbejde med ECB for euroområdets medlemsstater og for de medlemsstater, der deltager i ERM 2, gennemføre et overvågningsbesøg. Kommissionen bør aflægge rapport til Rådet om resultatet af besøget og offentliggøre resultaterne inden for en måned.

(11a)  Rådet og Kommissionen bør offentliggøre deres holdninger og beslutninger på relevante trin i de økonomipolitiske samordningsprocedurer med henblik på at sikre et effektivt gruppepres. Kommissionen bør forelægge de præventive og korrigerende foranstaltninger, den anbefaler en medlemsstat, for Europa-Parlamentet og det kompetente udvalg og redegøre for dem. Europa-Parlamentet kan opfordre den pågældende medlemsstat til at redegøre for sine afgørelser og sin politik over for det kompetente udvalg.

(12)  For at sikre, at de deltagende medlemsstater overholder Unionens rammer for overvågning af de offentlige finanser, bør der indføres en særlig håndhævelsesmekanisme på basis af artikel 136 i TEUF, der kan anvendes i tilfælde af en vedvarende og betydelig afvigelse fra planen for tilpasning til den mellemfristede målsætning, og i tilfælde af manglende korrigerende indgriben eller samarbejdsvilje.

(12a)  Denne forordning bør træde i kraft hurtigst muligt efter vedtagelsen heraf. Kommissionen bør imidlertid, når den fremsætter forslag om foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning, tage hensyn til den økonomiske og budgetmæssige situation i de berørte medlemsstater, der er underlagt et EU/IMF-tilpasningsprogram.

(13)  Henvisningerne i forordning (EF) nr. 1466/97 bør tage hensyn til den nye nummerering af artiklerne i TEUF.

(14)  Forordning (EF) nr. 1466/97 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed

 

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1466/97 foretages følgende ændringer:

-1.  Artikel 1 affattes således:

Artikel 1

Denne forordning fastsætter regler for indhold, forelæggelse, undersøgelse og overvågning af stabilitets- og konvergensprogrammer som led i den multilaterale overvågning, som Rådet og Kommissionen skal gennemføre for på et tidligt stadium at hindre fremkomsten af uforholdsmæssigt store offentlige underskud og gældsbyrder og for at fremme overvågningen og samordningen af økonomiske politikker, idet de støtter virkeliggørelsen af Unionens mål om vækst og beskæftigelse.

Med denne forordning fastsættes en generel regel om, at medlemsstaternes budget skal afbalanceres over konjunkturforløbet for at sikre bæredygtigheden i de offentlige finanser.”

1.  Artikel 2 affattes således:

”Artikel 2

I denne forordning forstås ved:

(a) "deltagende medlemsstater": de medlemsstater, der har euroen som valuta

(b) "medlemsstater med dispensation": andre medlemsstater end dem, der har euroen som valuta."

1a.  Følgende afsnit indsættes:

"AFSNIT 1-A

EUROPÆISK HALVÅR FOR SAMORDNING AF DE ØKONOMISKE POLITIKKER"

"Artikel 2-a

1. For at sikre en tættere samordning af medlemsstaternes økonomiske politik og vedvarende konvergens, hvad angår økonomiske resultater, gennemfører Rådet den multilaterale overvågning omhandlet i artikel 121, stk. 3, i TEUF som en integreret del af et europæisk halvår for samordning af de økonomiske politikker (det europæiske halvår) i overensstemmelse med de målsætninger og krav, der er fastlagt i TEUF.

2. Halvåret omfatter bl.a.:

(a) multilateral overvågning af stabilitets- og konvergensprogrammerne under denne forordning,

(b) multilateral overvågning af de nationale reformprogrammer omhandlet i artikel 2-ac;

(c) udformningen af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker i medlemsstaterne og Unionen (overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker) i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF, samt de retningslinjer, som medlemsstaterne skal tage højde for i deres beskæftigelsespolitikker i overensstemmelse med artikel 148, stk. 2 (beskæftigelsesretningslinjerne);

(d) gennemførelse af forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer under forordning (EU) nr. .../2011,

(e) gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud under forordning (EF) nr. 1467/97.

3. Et hvilket som helst forslag fra Kommissionen rettet til Unionen som helhed som led i det europæiske halvår skal omfatte en konsekvensvurdering af de foreslåede politiske foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 9 i TEUF.

4. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter inddrages behørigt i semestret med henblik på at øge gennemsigtigheden af, ejerskabet til og ansvarligheden af de trufne beslutninger. For at sikre at Europa-Parlamentet inddrages i tilstrækkeligt omfang, indgås der en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen inden den 31. december 2011. Denne interinstitutionelle aftale revideres hvert tredje år og ændres om nødvendigt."

"Artikel 2-aa

Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, som er nedsat i henhold til artikel 134 i TEUF, Beskæftigelsesudvalget, som er oprettet i henhold til artikel 150 i TEUF, og Udvalget for Social Beskyttelse i henhold til artikel 160 i TEUF høres inden for rammerne af det europæiske halvår for samordning af de økonomiske politikker, når det er relevant.

De relevante aktører, især arbejdsmarkedets parter, høres inden for rammerne af det europæiske halvår om de vigtigste politiske foranstaltninger, som skal drøftes af EU-institutionerne."

1b.  Følgende afsnit indsættes:

”AFSNIT 1-Aa

ØKONOMISK DIALOG

Artikel 2-ab

For at fremme dialogen mellem EU-institutionerne, især Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på den ene side og de nationale parlamenter, regeringer og andre relevante organer i medlemsstaterne på den anden side, og med henblik på at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed, kan det kompetente udvalg i Europa-Parlamentet gennemføre høringer og arrangere offentlige debatter om den makroøkonomiske og budgetmæssige overvågning, som gennemføres af Rådet og Kommissionen."

1c.  Følgende afsnit indsættes:

"AFSNIT -1Ab

NATIONALE REFORMPROGRAMMER

Artikel 2-ac

1. Medlemsstaterne skal udforme nationale reformprogrammer for at føre deres økonomiske politikker med henblik på at bidrage til at nå Unionens mål i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i TEUF og under opfyldelse af deres forpligtelse til at betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse under artikel 121, stk. 2, i TEUF.

2. Medlemsstaternes nationale reformprogrammer understøtter Unionens strategi for vækst og beskæftigelse og omfatter konkrete politiske mål og reformer og offentlige og private investeringer i forbindelse hermed samt andre relevante politiske foranstaltninger og oprettes i henhold til:

(a) de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og de beskæftigelsespolitiske retningslinjer,

(b) Det Europæiske Råds årlige politiske retningslinjer og yderligere forpligtelser;

(c) eventuelle udtalelser fra Rådet eller henstillinger eller advarsler fra Kommissionen til den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i TEUF.

3. Hvert år inden den 30. april forelægger de enkelte medlemsstater Rådet og Kommissionen deres nationale reformprogram med henblik på den multilaterale overvågning, der er omhandlet i artikel 121, stk. 3, i TEUF.

4. Alle medlemsstater offentliggør deres nationale reformprogrammer efter behørig inddragelse af det nationale parlament og efter høring af de nationale interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter.

5. Rådet overvåger på grundlag af de vurderinger, der foretages af Kommissionen, og som led i den multilaterale overvågning i overensstemmelse med artikel 121 i TEUF gennemførelsen af medlemsstaternes nationale reformprogrammer i overensstemmelse med de politiske retningslinjer, forpligtelser, henstillinger og advarsler omhandlet i stk. 2.

6. Kommissionens vurdering tager hensyn til de oplysninger, der indberettes af medlemsstaterne, især de oplysninger, som medlemsstaterne i euroområdet forelægger for hinanden og Kommissionen om forestående beslutninger om den økonomiske politik med en forventet mærkbar afsmittende virkning, som risikerer at forhindre det indre marked og Den Økonomiske og Monetære Union i at fungere optimalt.

7. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen vurderer Rådet, hvorvidt de planlagte politiske foranstaltninger og økonomiske antagelser, som de nationale reformprogrammer er baseret på, er plausible.

8. Rådet afgiver efter forslag fra Kommissionen en udtalelse om de enkelte nationale reformprogrammer. Finder Rådet, at målene og indholdet i et program bør strammes op, retter Rådet en udtalelse til den pågældende medlemsstat med opfordring om at forelægge en tilpasning af den politiske foranstaltning som led i dens nationale reformprogram inden for to måneder. De tilpassede programmer behandles af Rådet og Kommissionen efter proceduren i denne artikel.

9. I tilfælde af, at der er betydelig afvigelse fra de politiske mål indeholdt i udtalelsen omhandlet i punkt 8, retter Kommissionen en advarsel til medlemsstater. Advarslen offentliggøres. Rådet kan på grundlag af et forslag fra Kommissionen også rette en henstilling til den pågældende medlemsstat om at træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger.

10. Formanden for Rådet og formanden for Kommissionen aflægger hvert år rapport til Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd om resultaterne af den multilaterale overvågning i overensstemmelse med artikel 121, stk. 5 i TEUF. Hvis Rådet er alvorligt bekymret over resultaterne i en bestemt medlemsstat, kan Rådet efter forslag fra Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd.

11. I det i stk. 9 og 10 omhandlede tilfælde kan Europa-Parlamentet opfordre de berørte medlemsstater til at redegøre for deres politikker over for dets ansvarlige udvalg.

1d.  Artikel 2 affattes således:

"Hver medlemsstat har en differentieret mellemfristet målsætning for sin budgetstilling. Disse medlemsstatsspecifikke mellemfristede budgetmålsætninger kan være forskellige fra kravet om at være tæt på balance eller i overskud, samtidig med at der tilvejebringes en sikkerhedsmargen med hensyn til at holde det offentlige underskud på under 3 % af BNP. Hver mellemfristet budgetmålsætning skal sikre holdbare offentlige finanser eller hurtige fremskridt hen imod en sådan holdbarhed, samtidig med at der opnås budgetmæssig manøvrefrihed, især med hensyn til behovet for offentlige investeringer."

Under hensyntagen til disse faktorer vil der for euroområdets medlemsstater og de medlemsstater, der deltager i ERM 2, således være et nærmere bestemt spillerum for de landespecifikke mellemfristede budgetmålsætninger, cyklisk korrigeret og uden engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger, på mellem -1 % af BNP og balance eller overskud.

Den mellemfristede budgetmålsætning skal revideres hvert tredje år, og om nødvendigt hyppigere i tilfælde af, at der gennemføres større strukturreformer.

"Den mellemfristede budgetmålsætning indgår som en integreret del af de nationale mellemfristede budgetrammer i overensstemmelse med denne forordning og Rådets direktiv 2011/.../EU om krav til medlemsstaternes budgetrammer."

1e.  Følgende afsnit indsættes:

"AFSNIT 1Aa

NATIONALT EJERSKAB

Artikel 2aa

1. hver deltagende medlemsstat indarbejder stabilitets- og vækstpagtens mål og forpligtelserne i henhold til TEUF på området for budgetpolitik i deres nationale lovgivning.

De deltagende medlemsstater fastlægger mellemfristede budgetrammer med en finanspolitisk planlægningshorisont på mindst fire år med henblik på at fastlægge en meningsfuld mellemfristet målsætning.

2. For de deltagende medlemsstater skal uafhængige organer eller institutioner, der beskæftiger sig med budgetpolitik, sikre en oplyst national debat om aktuelle strukturelle budgetstillinger og om de mellemfristede målsætninger i denne forordning.

3. De deltagende medlemsstater skal etablere nationale numeriske finanspolitiske regler, som effektivt fremmer overholdelsen af deres respektive forpligtelser i henhold til TEUF på det budgetpolitiske område. Sådanne nationale numeriske finanspolitiske regler skal være i fuld overensstemmelse med og supplere den mellemfristede målsætning.

4. De deltagende medlemsstater udarbejder nationale budgetrammer, som sikrer overholdelsen af målene i stabilitets- og vækstpagten. Udarbejdelsen af nationale budgetrammer kan ske gennem national lovgivning eller efter politisk overenskomst på nationalt plan. Ved udarbejdelsen af deres nationale budgetrammer skal hver deltagende medlemsstat, hvor det er relevant, gå videre end de i Rådets direktiv 2011/.../EU om krav til medlemsstaternes budgetrammer fastsatte minimumskrav.

Hver deltagende medlemsstat bestræber sig på at opnå parlamentarisk godkendelse af sit stabilitetsprogram. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger en sådan parlamentarisk godkendelse, anføres det i stabilitetsprogrammet.

5. Medlemsstaterne tager hensyn til Rådets og Kommissionens retningslinjer og henstillinger, navnlig når de udarbejder deres budgetter, og inddrager på passende vis de nationale parlamenter i samordningen af den økonomiske politik. Ved forelæggelsen af budgetforslaget for det nationale parlament forelægger medlemsstaterne samtidig enhver udtalelse fra Rådet eller Kommissionen om stabilitetsprogrammet, og hvis der er tale om en betydelig afvigelse fra tilpasningskursen i retning af det mellemfristede budgetmål, som der henvises til i artikel 5, stk. 1, tredje afsnit, i denne forordning, forelægges Kommissionens henstilling ledsaget af en redegørelse for, hvordan der er taget højde for disse udtalelser og henstillinger.

6. Medlemsstaterne sikrer de nationale statistiske myndigheders uafhængighed, der skal være i overensstemmelse med den europæiske statistiske kodeks for praksis fastlagt i forordning (EF) nr. 223/2009 og for de nationale revisionsretter. Dette indebærer som et minimum:

(a) gennemsigtige procedurer for ansættelse og afskedigelse, der skal være uafhængige af udfaldet af politiske valg,

(b) tildeling af budgetmidler, der skal foretages hvert år;

(c) datoen for offentliggørelse af statistiske oplysninger, der skal fastsættes mindst ét år i forvejen.

1f.  Følgende afsnit indsættes:

"AFSNIT -1Ab

HØRING AF EUROGRUPPENS FORMAND

Artikel 2ab

Eurogruppens formand kan efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller på eget initiativ høres af de kompetente udvalg i Europa-Parlamentet, navnlig med hensyn til Eurogruppens arbejdsprogram, udviklingen i de makroøkonomiske ubalancer i euroområdet, udviklingen i medlemsstaternes konkurrenceevne og deres økonomiers reelle konvergens og holdbarheden af de deltagende medlemsstaters budgetstillinger og den vellykkede gennemførelse af deres stabilitetsprogrammer og de nationale reformplaner samt udviklingen i de makroøkonomiske ubalancer i Unionen."

2.  I artikel 3 foretages følgende ændringer:

(a)  stk. 1 affattes således:

"1. Hver deltagende medlemsstat forelægger et stabilitetsprogram for Rådet og Kommissionen med de oplysninger, der er nødvendige af hensyn til den periodiske multilaterale overvågning, der er omhandlet i artikel 121 i TEUF; programmet er et afgørende grundlag for bæredygtigheden af de offentlige finanser, hvilket fremmer prisstabilitet, en stærk og bæredygtig vækst og øget beskæftigelse.

(b)  i stk. 2 foretages følgende ændringer:

(i)  litra a) affattes således:

"(a) "a) den mellemfristede budgetmålsætning og tilpasningen i retning af denne målsætning for den offentlige saldo opgjort i procent af BNP, den forventede udvikling i den offentlige gældskvote, den forventede vækst i de offentlige udgifter, herunder den tilsvarende tildeling af midler til faste bruttoinvesteringer, navnlig under hensyntagen til betingelserne og kriterierne for registrering af udgiftsstigningen i henhold til artikel 5, stk. 1, den forventede vækst i de offentlige indtægter ved uændret politik og en kvantificering af de planlagte diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden"

(ia)  følgende litra indsættes:

"aa) den forventede udvikling for den offentlige gældskvote samt oplysninger om alle implicitte eventualforpligtelser såsom de forventede budgetudgifter til alderspensioner og offentlige garantier, idet den nøjagtige karakter af denne oplysning skal fastlægges inden for en af Kommissionen fastlagt harmoniseret ramme"

(ib)  følgende litra indsættes:

“(ab) oplysning om stabilitetsprogrammets overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for økonomisk politik og det nationale reformprogram;”

(ii)  litra c) affattes således:

"(c) en kvantitativ vurdering af de budgetforanstaltninger og andre økonomisk-politiske foranstaltninger, der træffes eller foreslås for at opfylde målsætningerne i programmet, herunder en omfattende cost-benefit-analyse af større strukturreformer, som har direkte langsigtede positive budgetmæssige virkninger, bl.a. fordi de øger den bæredygtige potentielle vækst"

(ba)  Følgende stykke tilføjes:

”2a. Stabilitetsprogrammet baseres på realistiske og forsigtige makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser, hvortil der anvendes de mest aktualiserede oplysninger. Budgetplanlægningen baseres på det mest sandsynlige makroøkonomiske scenario eller på et mere forsigtigt scenario, som indeholder en detaljeret angivelse af afvigelser fra det mest sandsynlige makroøkonomiske scenario. De makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser udarbejdes om nødvendigt under behørig hensyntagen til Kommissionens prognoser og prognoser fra andre uafhængige organer. Betydelige forskelle mellem det valgte makroøkonomiske scenario og Kommissionens prognose skal forklares i stabilitetsprogrammet.”.

(c)  stk. 3 affattes således:

"3. Oplysningerne om udviklingen i den offentlige saldo og gældskvoten, om væksten i de offentlige udgifter, om den forventede vækst i de offentlige indtægter ved uændret politik, om de planlagte diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden samt om de centrale økonomiske antagelser, der er nævnt i stk. 2, litra a), aa), ab) og b), skal være på årsbasis og skal dække det foregående år, det indeværende år og mindst de efterfølgende tre år."

3.  Artikel 4 affattes således:

"Artikel 4

1. Stabilitetsprogrammerne forelægges hvert år mellem den 1. og 30. april. En medlemsstat, der indfører euroen, forelægger et stabilitetsprogram inden for seks måneder efter Rådets afgørelse om dens deltagelse i euroen.

2. Medlemsstaterne offentliggør deres stabilitetsprogrammer."

4.  Artikel 5 affattes således:

"Artikel 5

1. På grundlag af den vurdering, der foretages af Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, undersøger Rådet inden for rammerne af den multilaterale overvågning efter artikel 121 i TEUF, de mellemfristede budgetmålsætninger og den forventede udvikling for den offentlige gældskvote, som den pågældende medlemsstat fremlægger i sit stabilitetsprogram, og det vurderer, om de økonomiske antagelser, som programmet er baseret på, er realistiske, om den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning er hensigtsmæssig, herunder den ledsagende kurs med hensyn til gældskvote, og om de foranstaltninger, der træffes eller foreslås for at overholde den tilsigtede tilpasning, er tilstrækkelige til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning over konjunkturforløbet.

Rådet og Kommissionen undersøger ved vurderingen af den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, om den pågældende medlemsstat sikrer en passende årlig forbedring af sin konjunkturkorrigerede budgetsaldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, der er nødvendig for at opfylde dens mellemfristede budgetmålsætning, med 0,5 % af BNP som benchmark. For medlemsstater, der står over for et gældsniveau, der overstiger 60 % af BNP eller med udtalt risiko for den generelle gældsbæredygtighed, undersøger Rådet og Kommissionen, om den årlige forbedring af den konjunkturkorrigerede budgetsaldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, er betydelig større end 0,5 % af BNP. Rådet og Kommissionen tager hensyn til, om der gøres en større tilpasningsindsats i økonomiske opgangstider, mens indsatsen kan være mere begrænset i økonomiske nedgangstider.

Evalueringen af, om fremskridtene hen imod den mellemfristede målsætning er tilstrækkelige, sker på grundlag af en samlet vurdering med den strukturelle saldo som reference, herunder en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden. Med henblik herpå vurderer Rådet og Kommissionen, om væksten i de offentlige udgifter, sammenholdt med effekten af de foranstaltninger, der træffes eller planlægges på indtægtssiden, er i overensstemmelse med følgende betingelser:

▐

(a) for de medlemsstater, der har opfyldt den mellemfristede budgetmålsætning, må den årlige vækst i udgifterne ikke overstige en vis mellemfristet referencerate for potentiel BNP-vækst, medmindre overskridelsen modsvares af diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden

(b) for de medlemsstater, der endnu ikke har opfyldt den mellemfristede budgetmålsætning, må den årlige vækst i udgifterne ikke overstige en rate, der ligger under en vis mellemfristet referencerate for potentiel BNP-vækst, medmindre overskridelsen modsvares af diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden. Afstanden mellem vækstraten for de offentlige udgifter og en vis mellemfristet referencerate for BNP-vækst må ikke overstige, hvad der kan sikre en passende tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning

(c) for de medlemsstater, der endnu ikke har opfyldt den mellemfristede budgetmålsætning skal diskretionære reduktioner i de offentlige indtægter modsvares af enten udgiftsbegrænsninger eller diskretionære forhøjelser af andre offentlige indtægter eller af begge dele.

Udgiftsaggregatet indeholder ikke renteudgifter, udgifter til EU-programmer, der helt modsvares af EU-indtægter, og ikke-diskretionære ændringer i udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse.

Den udgiftsvækst, der ligger over den mellemfristede vækstrate, skal ikke anses for en overtrædelse af benchmark, for så vidt som den fuldstændig modsvares af den lovbestemte indtægtsforøgelse.

Den mellemfristede referencerate for potentiel BNP-vækst tages op til vurdering på basis af fremadskuende fremskrivninger eller tilbageskuende fremskrivninger, hvis sidstnævnte ikke fører til en langsommere tilsigtede tilpasning i retning af det mellemfristede mål. Fremskrivningerne ajourføres med regelmæssige mellemrum. Kommissionen offentliggør en gennemsigtig, uafhængig og begrundet vurdering af metodologien i disse fremskrivninger.

Når kursen for tilpasning af den mellemfristede budgetmålsætning fastlægges for medlemsstater, der endnu ikke har nået denne målsætning, og når der tillades en midlertidig afvigelse fra denne målsætning for medlemsstater, der allerede har nået den, på den betingelse, at der bevares en passende sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien for underskuddet, og at budgetstillingen i programperioden forventes at vende tilbage til den mellemfristede budgetmålsætning, tager Rådet og Kommissionen hensyn til gennemførelsen af større strukturreformer, som har direkte langsigtede positive budgetmæssige virkninger, bl.a. ved at øge den potentielle holdbare vækst, og derfor en konstaterbar indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

Man bør være særlig opmærksom på pensionsreformer, som indfører et flersøjlesystem, der omfatter en obligatorisk, fuldt finansieret søjle. Medlemsstater, der gennemfører sådanne reformer, har ret til at afvige fra den tilsigtede tilpasning af deres mellemfristede budgetmålsætning eller fra målsætningen selv med en afvigelse, der afspejler reformens nettoomkostninger for den offentligt styrede søjle, forudsat at afvigelsen forbliver midlertidig, og at der bevares en passende sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien for underskuddet.

Rådet og Kommissionen undersøger endvidere, om stabilitetsprogrammets indhold fremmer tilvejebringelsen af vedvarende konvergens inden for euroområdet og en snævrere samordning af den økonomiske politik, og om den pågældende medlemsstats økonomiske politik er i overensstemmelse med medlemsstaternes og Unionens overordnede retningslinjer for den økonomiske politik samt retningslinjerne for beskæftigelse.

I tilfælde af en usædvanlig hændelse, som ligger uden for den pågældende medlemsstats kontrol, og som har en afgørende virkning på den strukturelle balance i de samlede offentlige finanser på mindst 0,5 % af BNP på ét enkelt år eller i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag for euroområdet eller EU som helhed, må medlemsstaterne midlertidigt fravige den tilpasningskurs i retning af det mellemfristede mål omhandlet i tredje afsnit, på betingelse af, at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare.

2. Kommissionen undersøger stabilitetsprogrammet inden for ▌ tre måneder efter programmets forelæggelse. Kommissionen henstiller efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om nødvendigt til Rådet at afgive en udtalelse om programmet. Udtalelsen anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det ved kvalificeret flertal beslutter at forkaste forslaget inden ti dage efter. Hvor målene og indholdet i et program skal strammes op, særlig med henvisning til tilpasningskursen i retning af det mellemfristede budgetmål, opfordrer ▌udtalelsen den pågældende medlemsstat til at tilpasse programmet.”

5.  Artikel 6 affattes således:

”Artikel 6

1. Som led i den multilaterale overvågning efter artikel 121, stk. 3, i TEUF overvåger Rådet og Kommissionen gennemførelsen af stabilitetsprogrammerne på grundlag af oplysninger fra de deltagende medlemsstater og på grundlag af de vurderinger, der foretages af Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, særlig med sigte på at identificere faktiske eller forventede væsentlige afvigelser i budgetstillingen fra det mellemfristede budgetmål eller den nødvendige tilpasning i retning af dette mål ▐.

2. I tilfælde af en væsentlig afvigelse fra tilpasningskursen mod det mellemfristede budgetmål som omhandlet i artikel 5, stk. 1, tredje afsnit, i denne forordning og med henblik på at forhindre, at der opstår et uforholdsmæssigt stort underskud, retter Kommissionen i overensstemmelse med artikel 121, stk. 4, i TEUF en advarsel til den pågældende medlemsstat. En sådan advarsel offentliggøres. Europa-Parlamentet kan opfordre den pågældende medlemsstat til at redegøre for sin politik over for det kompetente udvalg. I tilfælde af en sådan væsentlig afvigelse kan Kommissionen kræve en supplerende redegørelse fra den pågældende medlemsstat.

Rådet vedtager senest en måned efter enhver væsentlig afvigelse, som omhandlet i første afsnit, en henstilling med henblik på politiske foranstaltninger, hvori der fastsættes en frist på højst fem måneder for at tackle afvigelsen på grundlag af en henstilling fra Kommissionen. Foreligger der en særlig væsentlig afvigelse eller en særlig alvorlig situation, udløber fristen efter højst tre måneder. På forslag af Kommissionen offentliggør Rådet sin henstilling."

Kommissionen overvåger foranstaltningerne i henstillingen på grundlag af de i artikel -11 i denne forordning fastsatte overvågningsbesøg, og udarbejder en rapport til Rådet. Denne rapport offentliggøres inden for én måned.

Hvis den pågældende medlemsstat undlader at træffe passende foranstaltninger inden for den frist, som er fastsat i en henstilling fra Rådet under andet afsnit, henstiller Kommissionen omgående til Rådet at erklære, at der ikke er blevet truffet foranstaltninger, der har givet resultat. Afgørelsen anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det med kvalificeret flertal beslutter at forkaste henstillingen inden for en frist på ti dage, efter at Kommissionen har vedtaget den. Rådet sender på forslag fra Kommissionen samtidig en formel rapport til Det Europæiske Råd.

Den proces, som indledes med Rådets henstilling, jf. andet afsnit, og afsluttes med Rådets endelige henstilling og formelle rapport til Det Europæiske Råd, jf. fjerde afsnit, må ikke overskride seks måneder.

En afvigelse fra de mellemfristede mål eller den hensigtsmæssige tilpasningskurs mod disse evalueres på grundlag af en overordnet vurdering, der har den strukturelle balance som reference, herunder en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, jf. artikel 5, stk. 1.

Vurderingen af, om afvigelsen er væsentlig, sker navnlig på grundlag af følgende kriterier:

For medlemsstater, der ikke har nået deres mellemfristede budgetmål ved vurderingen af ændringen af den strukturelle saldo, betragtes afvigelsen som væsentlig, hvis den er på mindst 0,5 % af BNP i et enkelt år eller på i gennemsnit mindst 0,25 % af BNP om året i to år i træk; ved vurdering af udgiftsudviklingen eksklusive diskretionære foranstaltninger undersøges det, om afvigelsen har en samlet effekt for den offentlige saldo på mindst 0,5 % af BNP i et enkelt år eller kumulativt i to år i træk..

 

Der tages ikke hensyn til afvigelsen, hvis den pågældende medlemsstat i væsentlig grad har overgået sit mellemfristede budgetmål, og i den forbindelse tages der hensyn til, om der optræder uforholdsmæssige store makroøkonomiske ubalancer, og at budgetplanerne i henhold til stabilitetsprogrammet ikke bringer dette budgetmål i fare over programperioden.

Der kan ligeledes ses bort fra afvigelsen, når den er en følge af en usædvanlig begivenhed, som ligger uden for den pågældende medlemsstats kontrol, og som har en afgørende virkning på den strukturelle balance i de samlede offentlige finanser på mindst 0,5 % af BNP i ét år, eller i tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag af generel karakter, hvis det ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare."

3. Hvis den væsentlige afvigelse fra tilpasningskursen mod det mellemfristede budgetmål fortsætter eller er særlig alvorlig, retter ▌Kommissionen en henstilling til den pågældende medlemsstat om at træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger. Rådet kan forkaste en sådan henstilling fra Kommissionen med kvalificeret flertal. ▌Rådet offentliggør henstillingen. Europa-Parlamentet kan opfordre den pågældende medlemsstat til at redegøre for sin politik over for det kompetente udvalg.

6.  I artikel 7 foretages følgende ændringer:

(a)  stk. 1 affattes således:

"1. Hver medlemsstat med dispensation forelægger et konvergensprogram for Rådet og Kommissionen med de oplysninger, der er nødvendige af hensyn til den periodiske multilaterale overvågning, der er omhandlet i artikel 121 i TEUF; programmet er et afgørende grundlag for holdbarheden i de offentlige finanser, hvilket fremmer prisstabilitet, en stærk og bæredygtig vækst og øget beskæftigelse."

(b)  i stk. 2 foretages følgende ændringer:

(i)  litra a) affattes således:

"(a) den mellemfristede budgetmålsætning og den tilsigtede tilpasning i retning af denne målsætning for den offentlige saldo opgjort i procent af BNP, den forventede udvikling i den offentlige gældskvote, den forventede vækst i de offentlige udgifter, herunder den tilsvarende afsætning af midler til faste bruttoinvesteringer, navnlig i betragtning af betingelserne og kriterierne for etablering af udgiftstilvæksten i henhold til artikel 9, stk. 1, den forventede vækst i de offentlige indtægter ved uændret politik og en kvantificering af de planlagte diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, de mellemfristede pengepolitiske målsætninger og forbindelsen mellem disse målsætninger og henholdsvis pris- og valutakursstabilitet og tilvejebringelsen af vedblivende konvergens

(ia)  følgende litra indsættes:

"aa) den forventede udvikling for den offentlige gældskvote samt oplysninger om alle implicitte eventualforpligtelser såsom de forventede budgetudgifter til alderspensioner og offentlige garantier, idet den nøjagtige karakter af denne oplysning skal fastlægges inden for en af Kommissionen fastlagt harmoniseret ramme"

(ib)  følgende litra indsættes:

“ab) oplysning om stabilitetsprogrammets overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for økonomisk politik, retningslinjerne for beskæftigelse og det nationale reformprogram;”

(ic)  litra b) affattes således:

“b) hovedantagelserne vedrørende den forventede økonomiske udvikling og vigtige økonomiske variabler, der er relevante for gennemførelsen af konvergensprogrammet, såsom de offentlige investeringsudgifter, væksten i BNP i faste priser, beskæftigelsen og inflationen

(ii)  litra c) affattes således:

”c) en kvantitativ vurdering af de budgetforanstaltninger og andre økonomisk-politiske foranstaltninger, der træffes eller foreslås for at opfylde målsætningerne i programmet, herunder en cost-benefit-analyse af større strukturreformer, som har direkte langsigtede positive budgetmæssige virkninger, bl.a. fordi de øger den potentielle holdbare vækst"

(ba)  Følgende stykke tilføjes:

”2a. Konvergensprogrammet baseres på realistiske og forsigtige makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser, hvortil der anvendes de mest aktualiserede oplysninger. Budgetplanlægningen baseres på det mest sandsynlige makroøkonomiske scenario eller på et mere forsigtigt scenario, som indeholder en detaljeret angivelse af afvigelser fra det mest sandsynlige makroøkonomiske scenario. De makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser udarbejdes om nødvendigt under behørig hensyntagen til Kommissionens prognoser og prognoser fra andre uafhængige organer. Betydelige forskelle mellem det valgte makroøkonomiske scenario og Kommissionens prognose skal forklares i konvergensprogrammet.”.

(c)  stk. 3 affattes således:

"3. Oplysningerne om udviklingen i den offentlige saldo og gældskvoten, om væksten i de offentlige udgifter, om den forventede vækst i de offentlige indtægter ved uændret politik, om de planlagte diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden samt om de centrale økonomiske antagelser, der er nævnt i stk. 2, litra a), aa), ab) og b), skal være på årsbasis og skal dække det foregående år, det indeværende år og mindst de efterfølgende tre år."

7.  Artikel 8 affattes således:

”Artikel 8

1.  Konvergensprogrammerne forelægges hvert år mellem den 1. og 30. april.

1a.  For så vidt angår lande, hvis finansår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, skal indsendelse af konvergensprogrammet ske så snart som muligt efter fremlæggelsen af budgettet for det nationale parlament og ske så tæt som muligt på dets offentliggørelse.

2.  Medlemsstaterne offentliggør deres konvergensprogrammer."

8.  Artikel 9 affattes således:

”Artikel 9

1. På grundlag af den vurdering, der foretages af Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, undersøger Rådet inden for rammerne af den multilaterale overvågning efter artikel 121 i TEUF, de mellemfristede budgetmålsætninger og den forventede udvikling for den offentlige gældskvote, som den pågældende medlemsstat fremlægger i sit konvergensprogram, og det vurderer, om de økonomiske antagelser, som programmet er baseret på, er realistiske, om den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning er hensigtsmæssig, herunder den ledsagende kurs med hensyn til gældskvote, og om de foranstaltninger, der træffes eller foreslås for at overholde den tilsigtede tilpasning, er tilstrækkelige til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning over konjunkturforløbet og til at opnå holdbar konvergens.

Rådet og Kommissionen tager ved vurderingen af den tilsigtede tilpasning til den mellemfristede budgetmålsætning hensyn til, om der gøres en større tilpasningsindsats i økonomiske opgangstider, mens indsatsen kan være mere begrænset i økonomiske nedgangstider. For medlemsstater, der står over for et gældsniveau, der overstiger 60 % af BNP eller med udtalt risiko for den generelle gældsbæredygtighed, undersøger Rådet og Kommissionen, om den årlige forbedring af den konjunkturkorrigerede budgetsaldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, er betydelig større end 0,5 % af BNP. For de medlemsstater, der deltager i ERM 2, undersøger Rådet og Kommissionen, om den pågældende medlemsstat sikrer en passende årlig forbedring af sin konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, der er nødvendig for at opfylde dens mellemfristede budgetmålsætning, på 0,5 % af BNP som benchmark.

Evalueringen af, om fremskridtene hen imod den mellemfristede målsætning er tilstrækkelige, sker på grundlag af en samlet vurdering med den strukturelle saldo som reference, herunder en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden. Med henblik herpå vurderer Rådet og Kommissionen, om væksten i de offentlige udgifter, sammenholdt med effekten af de foranstaltninger, der træffes eller foreslås på indtægtssiden, er i overensstemmelse med følgende betingelser:

▐

(a) for de medlemsstater, der har opfyldt den mellemfristede budgetmålsætning: den årlige vækst i udgifterne må ikke overstige en mellemfristet referencerate for potentiel BNP-vækst, medmindre overskridelsen modsvares af diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden

(b) for de medlemsstater, der endnu ikke har opfyldt den mellemfristede budgetmålsætning: den årlige vækst i udgifterne må ikke overstige en mellemfristet referencerate for potentiel BNP-vækst, medmindre overskridelsen modsvares af diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden. Afstanden mellem vækstraten for de offentlige udgifter og en mellemfristet referencerate for potentiel BNP-vækst må ikke overstige, hvad der kan sikre en passende tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning

(c) for medlemsstater, der endnu ikke har nået deres mellemfristede budgetmål, skal diskretionære reduktioner i de offentlige udgifter modsvares af enten nedskæringer eller diskretionære forhøjelser af andre offentlige indtægter eller af begge dele.

Udgiftsaggregatet indeholder ikke renteudgifter, udgifter til EU-programmer, der helt modsvares af EU-indtægter, og ikke-diskretionære ændringer i udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse.

Den udgiftsvækst, der ligger over den mellemfristede vækstrate, skal ikke anses for en overtrædelse af benchmark, for så vidt som den fuldstændig modsvares af den lovbestemte indtægtsforøgelse.

Den mellemfristede referencerate for potentiel BNP-vækst tages op til vurdering på basis af fremadskuende fremskrivninger eller tilbageskuende fremskrivninger, hvis sidstnævnte ikke fører til en langsommere tilsigtede tilpasning i retning af det mellemfristede mål. Fremskrivningerne ajourføres med regelmæssige mellemrum. Kommissionen offentliggør en gennemsigtig, uafhængig og begrundet vurdering af metodologien i disse fremskrivninger.

Når kursen for tilpasning af den mellemfristede budgetmålsætning fastlægges for medlemsstater, der endnu ikke har nået denne målsætning, og når der tillades en midlertidig afvigelse fra denne målsætning for medlemsstater, der allerede har nået den, på den betingelse, at der bevares en passende sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien for underskuddet, og at budgetstillingen i programperioden forventes at vende tilbage til den mellemfristede budgetmålsætning, tager Rådet og Kommissionen hensyn til gennemførelsen af større strukturreformer, som har direkte langsigtede positive budgetmæssige virkninger, bl.a. ved at øge den potentielle holdbare vækst, og derfor en konstaterbar indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

Man bør være særlig opmærksom på pensionsreformer, som indfører et flersøjlesystem, der omfatter en obligatorisk, fuldt finansieret søjle. Medlemsstater, der gennemfører sådanne reformer, har ret til at afvige fra den tilsigtede tilpasning af deres mellemfristede budgetmålsætning eller fra målsætningen selv med en afvigelse, der afspejler reformens nettoomkostninger for den offentligt styrede søjle, forudsat at afvigelsen forbliver midlertidig, og at der bevares en passende sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien for underskuddet.

Rådet og Kommissionen undersøger endvidere, om konvergensprogrammets indhold fremmer en snævrere samordning af den økonomiske politik, og om den pågældende medlemsstats økonomiske politik er i overensstemmelse med medlemsstaternes og Unionens overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og deres retningslinjer for beskæftigelse. For de medlemsstater, der deltager i ERM 2, undersøger Rådet og Kommissionen endvidere, om konvergensprogrammets indhold sikrer en gnidningsløs deltagelse i valutakursmekanismen.

I tilfælde af en usædvanlig hændelse, som ligger uden for den pågældende medlemsstats kontrol, og som har en afgørende virkning på den strukturelle balance i de samlede offentlige finanser på mindst 0,5 % af BNP på ét enkelt år eller i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag for euroområdet eller EU som helhed, må medlemsstaterne undtagelsesvis midlertidigt fravige den tilpasningskurs i retning af det mellemfristede mål omhandlet i tredje afsnit, på betingelse af, at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare.

2. Rådet gennemgår konvergensprogrammet inden for tre måneder efter programmets forelæggelse. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg afgiver Rådet eventuelt en udtalelse om programmet. Finder Rådet i overensstemmelse med artikel 121 i TEUF, at målene og indholdet i programmet bør strammes op, særlig med henvisning til tilpasningen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, opfordrer Rådet i sin udtalelse den pågældende medlemsstat til at tilpasse programmet."

9.  Artikel 10 affattes således:

”Artikel 10

1. Som led i den multilaterale overvågning efter artikel 121, stk. 3, i TEUF overvåger Rådet og Kommissionen gennemførelsen af konvergensprogrammerne på grundlag af oplysninger fra medlemsstater med dispensation og på grundlag af de vurderinger, der foretages af Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, særlig med sigte på at identificere faktiske eller forventede væsentlige afvigelser i budgetstillingen fra det mellemfristede budgetmål eller den nødvendige tilpasning i retning af dette mål som følge af afvigelser fra en forsigtig finanspolitik.

Endvidere overvåger Rådet og Kommissionen på grundlag af målene i konvergensprogrammet de økonomiske politikker i medlemsstater med dispensation med henblik på at sikre, at disse politikker sigter mod stabilitet og således undgår reale valutakursuligevægte og for store fluktuationer i de nominelle valutakurser.

2. I tilfælde af en væsentlig afvigelse fra tilpasningskursen mod det mellemfristede budgetmål som omhandlet i artikel 9, stk. 1, tredje afsnit, i denne forordning og med henblik på at forhindre, at der opstår et uforholdsmæssigt stort underskud, retter Kommissionen i overensstemmelse med artikel 121, stk. 4, i TEUF en advarsel til den pågældende medlemsstat. En sådan advarsel offentliggøres. Europa-Parlamentet kan opfordre den pågældende medlemsstat til at redegøre for sin politik over for det kompetente udvalg. I tilfælde af en sådan væsentlig afvigelse kan Kommissionen kræve en supplerende redegørelse fra den pågældende medlemsstat.

Rådet vedtager senest en måned efter enhver væsentlig afvigelse, som omhandlet i første afsnit, en henstilling med henblik på politiske foranstaltninger, hvori der fastsættes en frist på højst fem måneder for at tackle afvigelsen på grundlag af en henstilling fra Kommissionen. Foreligger der en særlig væsentlig afvigelse eller en særlig alvorlig situation, udløber fristen efter højst tre måneder. På forslag af Kommissionen offentliggør Rådet sin henstilling."

Kommissionen overvåger foranstaltningerne i henstillingen på grundlag af de i artikel -11 i denne forordning fastsatte overvågningsbesøg, og udarbejder en rapport til Rådet. Denne rapport offentliggøres inden for én måned.

Hvis den pågældende medlemsstat undlader at træffe passende foranstaltninger inden for den frist, som er fastsat i en henstilling fra Rådet under andet afsnit, henstiller Kommissionen omgående til Rådet at erklære, at der ikke er blevet truffet foranstaltninger, der har givet resultat. Afgørelsen anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det med kvalificeret flertal beslutter at forkaste henstillingen inden for en frist på ti dage, efter at Kommissionen har vedtaget den. Rådet sender på forslag fra Kommissionen samtidig en formel rapport til Det Europæiske Råd.

Den proces, som indledes med Rådets henstilling, jf. andet afsnit, og afsluttes med Rådets endelige henstilling og formelle rapport til Det Europæiske Råd, jf. fjerde afsnit, må ikke overskride seks måneder.

En afvigelse fra de mellemfristede mål eller den hensigtsmæssige tilpasningskurs mod disse evalueres på grundlag af en overordnet vurdering, der har den strukturelle balance som reference, herunder en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, jf. artikel 9, stk. 1.

Vurderingen af, om afvigelsen er væsentlig, sker navnlig på grundlag af følgende kriterier:

For en medlemsstat, der ikke har opfyldt den mellemfristede budgetmålsætning, skal afvigelsen, når ændringen i den strukturelle saldo vurderes, betragtes som væsentlig, hvis den er på mindst 0,5 % af BNP i ét år eller på i gennemsnit mindst 0,25 % af BNP om året i to år i træk; når udgiftsudviklingen eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden vurderes, undersøges det, om afvigelsen har en samlet effekt for den offentlige saldo på mindst 0,5 % af BNP i et enkelt år eller kumulativt i to år i træk..

Der tages ikke hensyn til afvigelsen, hvis den pågældende medlemsstat i væsentlig grad har overgået sit mellemfristede budgetmål, og i den forbindelse tages der hensyn til, om der optræder uforholdsmæssige store makroøkonomiske ubalancer, og at budgetplanerne i henhold til stabilitetsprogrammet ikke bringer dette budgetmål i fare over programperioden.

Der kan ligeledes ses bort fra afvigelsen, når den er en følge af en usædvanlig begivenhed, som ligger uden for den pågældende medlemsstats kontrol, og som har en afgørende virkning på den strukturelle balance i de samlede offentlige finanser på mindst 0,5 % af BNP i ét år, eller i tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag af generel karakter, hvis det ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare."

3. Hvis den væsentlige afvigelse fra tilpasningskursen mod det mellemfristede budgetmål fortsætter eller er særlig alvorlig, retter ▌Kommissionen en henstilling til den pågældende medlemsstat om at træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger. ▌Rådet offentliggør henstillingen. Europa-Parlamentet kan opfordre den pågældende medlemsstat til at redegøre for sin politik over for det kompetente udvalg.

3a. Når der indkaldes til møde mellem Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg og en medlemsstat for at redegøre for en holdning, påkrævet tiltag eller afvigelse fra de heri fastsatte krav, sker indkaldelsen ved en af følgende:

(a) Europa-Parlamentet

(b) Den pågældende medlemsstats parlament

(c) Det roterende formandskabs parlament.”

9a.  Følgende artikel indsættes:

”Artikel -11

1. Kommissionen sikrer en permanent dialog med medlemsstaternes myndigheder i overensstemmelse med denne forordnings målsætninger. Kommissionen aflægger med dette formål besøg i samtlige medlemsstater med henblik på en regelmæssig dialog og, hvor dette er relevant, overvågning.

Kommissionen kan opfordre repræsentanter for Den Europæiske Centralbank, hvis den finder det relevant, eller andre relevante institutioner til at deltage i dialog og overvågningsbesøg.

2. I forbindelse med tilrettelæggelsen af dialog- eller overvågningsbesøg forelægger Kommissionen (Eurostat) sine foreløbige undersøgelsesresultater for de berørte medlemsstater, således at disse kan fremsætte bemærkninger hertil.

3. Kommissionen reviderer i forbindelse med sine dialogbesøg den aktuelle økonomiske situation i den pågældende medlemsstat og indkredser eventuelle risici eller vanskeligheder i forbindelse med opfyldelsen af denne forordnings målsætninger.

4. Kommissionen kontrollerer i forbindelse med sine overvågningsbesøg processerne og verificerer, at der er truffet foranstaltninger i overensstemmelse med Rådets eller Kommissionens afgørelser og med denne forordnings målsætninger. Overvågningsbesøg aflægges kun i ekstraordinære tilfælde og kun, hvor der er mærkbare risici eller vanskeligheder ved at opfylde disse målsætninger.

5. Kommissionen underretter Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om grundene til overvågningsbesøgene.

6. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at lette dialog- og overvågningsbesøgene. Medlemsstaterne sørger på Kommissionens anmodning for assistance fra alle de relevante nationale myndigheder til forberedelserne og gennemførelsen af dialogerne og overvågningsbesøgene."

9b.  Artikel 11 affattes således:

”Artikel 11

Som led i den multilaterale overvågning som beskrevet i denne forordning foretager Rådet og Kommissionen den samlede bedømmelse, der er omhandlet i artikel 121, stk. 3, i TEUF."

9c.  Følgende artikel indsættes:

"Artikel 11a

Europa-Parlamentet og Rådet vurderer gennemførelsen af denne forordning på grundlag af en årlig rapport fra Kommissionen."

9d.  Følgende artikel indsættes:

"Artikel 12a

Evaluering

1. Kommissionen offentliggør senest den ...* og derefter hvert tredje år en rapport om anvendelsen af denne forordning.

2. Rapporten og eventuelle dertil knyttede forslag fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet.

3. Hvis rapporten påviser hindringer for, at traktaternes bestemmelser vedrørende Den Økonomiske og Monetære Union fungerer korrekt, retter Kommissionen de nødvendige henstillinger til Det Europæiske Råd.

4. Rapporten omfatter et forslag til udvidelse af afstemning ved omvendt kvalificeret flertal i Rådet til alle trin i den i denne forordning omhandlede procedure.

5. Senest den … * forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der, hvis det er relevant, ledsages af lovgivningsforslag om i henhold til EU-reglerne at indføre en incitamentmekanisme med det formål at yde garantier for en række EU 2020-projektobligationsinitiativer.

*EUT: Indsæt venligst datoen: et år efter denne forordnings ikrafttræden.”

10.  Alle henvisninger til "artikel 99" ændres i hele forordningen til henvisninger til "artikel 121".

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne      På Rådets vegne

Formand            Formand

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET

Sharon Bowles

Formand for

Økonomi- og Valutaudvalget

BRUXELLES

Om:  Udtalelse om retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker ( KOM(2010)0526 – C7‑030072010 – 2010/0280(COD) )

Med skrivelse af 4. marts 2011 anmodede De Retsudvalget i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37, stk. 2, om en udtalelse om det korrekte retsgrundlag for forskellige lovgivningsmæssige forslag, som der er blevet fremsat ændringsforslag til i Deres udvalg som korresponderende udvalg og/eller i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender for at ændre retsgrundlaget.

Udvalget behandlede ovennævnte spørgsmål på mødet den 12. april 2011.

Pakken om økonomisk styring har til formål at reagere på behovet for øget samordning og tættere overvågning af de økonomiske politikker i Den Økonomiske og Monetære Union.

Pakken består af seks lovgivningsmæssige forslag.

Forslagene behandles separat i bilaget. Af praktiske årsager præsenteres udvalgets konklusioner om det korrekte retsgrundlag for de enkelte forslag neden for:

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer ( KOM(2010) 527 , 2010/0281 (COD) ).

Det eneste formål med forslaget til en forordning er at udvide proceduren for den økonomiske overvågning, hvilket artikel 121, stk. 6, i TEUF giver mulighed for. Retsgrundlaget synes dermed at være korrekt.

- Forslag til Rådets direktiv om krav til medlemsstaternes budgetrammer ( KOM(2010)0523 , 2010/0277(NLE) )

Hovedformålet med dette forslag er at tilskynde til finanspolitisk ansvar ved at fastsætte mindstekrav til de nationale rammer og sikre effektiviteten af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Det retsgrundlag, som Kommissionen har foreslået, nemlig artikel 126, stk. 14, tredje afsnit i TEUF, synes derfor at være korrekt.

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker ( KOM(2010) 526 , 2010/280 (COD))

Dette forslag har til formål at sikre styrkelsen af samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker. Artikel 121, stk. 6, i TEUF synes derfor at være det korrekte retsgrundlag for dette forslag.

- Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud ( KOM(2010)0522 , 2010/0276(CNS) )

Da hovedformålet med dette forslag er at fastsætte de detaljerede bestemmelser, der skal følges, når proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud anvendes, er det eneste korrekte retsgrundlag artikel 126, stk. 14, i TEUF.

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet ( KOM(2010)0524 , 2010/0278(COD) ).

Artikel 121, stk. 6, sammenholdt med artikel 136 i TEUF anses for at være det korrekte retsgrundlag.

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet ( KOM(2010)0525 , 2010/0279(COD) )

Da forslaget har til formål at styrke den effektive korrektion af makroøkonomiske ubalancer i euroområdet er artikel 121, stk. 6, sammenholdt med artikel 136 i TEUF det korrekte retsgrundlag.

På mødet den 12. april 2011 vedtog Retsudvalget enstemmigt[2] de ovenstående henstillinger.

Med venlig hilsen

Klaus-Heiner Lehne

Bilag

Om:  Retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker ( KOM(2010) 526 , 2010/280 (COD)).

Den økonomiske og finansielle krise har afsløret behovet for at revidere rammerne for Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) for at styrke de eksisterende instrumenter og udvide procedurerne for samordning og multilateral overvågning. Som Kommissionen understreger i sin begrundelse, skal systemet ”forstærkes for at befæste den makroøkonomiske stabilitet og sikre holdbarhed i de offentlige finanser, der begge er forudsætninger for en varig output- og beskæftigelsesvækst” [3].

Pakken om økonomisk styring består af seks forslag, der har til formål at styrke samordningen og overvågningen af de økonomiske politikker i Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) i forbindelse med Europa 2020-strategien og det europæiske halvår, en ny overvågningscyklus, som vil sammenkæde processerne under SVP (stabilitets- og vækstpagten[4]) og de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.

To af de forslag, der er tale om, drejer sig om proceduren i forbindelse med overdrevent store underskud. Begge forslag er baseret på artikel 126, stk. 14, i TEUF. De øvrige fire vedrører den multilaterale overvågningsprocedure og er baseret på artikel 121, stk. 6; to af dem er baseret på artikel 121, stk.6, i kombination med artikel 136 i TEUF.

Forslagene er en følge af to meddelelser[5] fra Kommissionen og en aftale, som blev indgået på Det Europæiske Råd i juni 2010 om behovet for at styrke samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker. Pakken om den økonomiske styring blev forelagt den 29. september 2010.

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (i det følgende benævnt forslaget) er til førstebehandling i Økonomi- og Valutaudvalget, som er det korresponderende udvalg. Ordføreren er Corien Wortmann-Kool. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har afgivet udtalelse (ordfører: Pervenche Berès).

Med skrivelse af 4. marts 2011 anmodede Økonomi- og Valutaudvalget i henhold til forretningsordenens artikel 37, stk. 2, Den Juridiske Tjeneste om at udtale sig om retsgrundlaget. Der er stillet ændringsforslag med henblik på at ændre retsgrundlaget fra kun at omfatte artikel 126, stk. 6, til et sammensat retsgrundlag bestående af artikel 126, stk. 6, i kombination med artikel 148, stk. 3 og 4, eller artikel 121, stk. 6, i kombination med artikel 136 i TEUF.

Baggrund

Rådets forordning (EF) nr. 1466/97, den såkaldte forebyggende del af SVP, blev ændret I 2005 ved forordning (EF) nr. 1055/2005 og suppleret med Rådets rapport af 20. marts 2005 om ”en bedre gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten”. Det forslag, der her er til behandling, søger at foretage yderligere ændringer af forordningen.

Forordning nr. 1466/97 fastlægger bestemmelser, der skal sikre, at medlemsstaterne udviser forsigtighed i deres finanspolitik og bevarer bæredygtigheden i de offentlige finanser.

For at nå disse mål kræver den, at medlemsstaterne opfylder og fastholder en mellemfristet budgetmålsætning og med henblik herpå forelægger stabilitets- og konvergensprogrammer (betragtning 4). Mellemfristede budgetmålsætninger er defineret som en procentdel af BNP og er afpasset efter de enkelte medlemsstater omkring en budgetstilling, der er tæt på balance. Medlemmer, der ikke har nået deres mellemfristede budgetmålsætninger, forventes at nærme sig det i et vist årligt tempo.

Til trods for denne præcise ramme viser de nuværende økonomiske forhold, at der generelt ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt i retning af de mellemfristede budgetmålsætninger. Den strukturelle balance har i praksis desuden vist sig at være et utilstrækkeligt mål for et lands underliggende budgetstilling.

Ifølge begrundelsen[6] er en reform af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten nødvendig for at rette op på disse svagheder. Forslaget fokuserer derfor på følgende foranstaltninger:

-De nuværende mellemfristede budgetmålsætninger og kravet om en årlig forbedring af underskuddet med 0,5 % af BNP skal gøres operationelle gennem et nyt princip om udformning af forsigtige finanspolitikker. Dette indebærer, at væksten i de årlige udgifter ikke bør overstige en forsigtigt beregnet mellemfristet BNP-vækstrate.

  Rådet bør være forpligtet til at overvåge ”de mellemfristede budgetmålsætninger, som den pågældende medlemsstat fremlægger" (artikel 9 og 10).

-Hvis en medlemsstat ikke overholder disse bestemmelser, kan den risikere at få en advarsel fra Kommissionen (artikel 6).

-Hvis denne situation fortsætter eller er særlig alvorlig, kan Rådet i henhold til traktatens artikel 121 rette en henstilling til medlemsstaten om at træffe korrigerende foranstaltninger. Denne henstilling kan offentliggøres (artikel 6).

Det følger heraf, at den foreslåede forordning fastlægger detaljerede regler for at sikre samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker og økonomiske resultater.

Forslag til retsgrundlag

Artikel 121 – stk. 6

6. Europa-Parlamentet og Rådet kan ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtage nærmere bestemmelser for den multilaterale overvågningsprocedure, der er omhandlet i stk. 3 og 4[7].

Artikel 136

1. For at medvirke til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaterne vedtager Rådet efter den relevante procedure blandt dem, der er nævnt i artikel 121 og 126, undtagen proceduren i artikel 126, stk. 14, foranstaltninger for de medlemsstater, der har euroen som valuta:

a) med henblik på at styrke samordningen og overvågningen af deres budgetdisciplin

b) med henblik på for disse medlemsstater at udarbejde økonomisk-politiske retningslinjer, som skal være i overensstemmelse med dem, der er vedtaget for hele Unionen, samt at sikre overvågningen heraf.

2. I forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, stemmer kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta.

Det kvalificerede flertal af disse medlemsstater defineres som angivet i artikel 238, stk. 3, litra a).

Artikel 148, stk. 3 og 4

3. Hver medlemsstat forelægger Rådet og Kommissionen en årsrapport om de vigtigste foranstaltninger, den har truffet til gennemførelse af sin beskæftigelsespolitik på baggrund af retningslinjerne for beskæftigelse, som nævnt i stk. 2.

4. På grundlag af de rapporter, der er nævnt i stk. 3, og efter at have hørt Beskæftigelsesudvalget foretager Rådet hvert år en gennemgang af gennemførelsen af medlemsstaternes politikker på baggrund af retningslinjerne for beskæftigelse. Rådet kan efter henstilling fra Kommissionen rette henstillinger til medlemsstaterne, hvis det finder det hensigtsmæssigt på baggrund af gennemgangen.

Domstolens tilgang

Det er gængs retspraksis, at en foranstaltning i princippet kun skal bygge på ét retsgrundlag. Hvis en gennemgang af en EU-foranstaltnings formål og indhold viser, at den har et dobbelt formål, eller at den består af to led, hvorpå forskellige hjemler finder anvendelse, og det ene af disse kan bestemmes som det vigtigste eller fremherskende, mens det andet kun er sekundært, skal foranstaltningen have en enkelt hjemmel, nemlig den, der kræves af det vigtigste eller fremherskende formål eller led[8].

Kun hvis det godtgøres, at der med retsakten samtidig forfølges flere formål, der på uadskillelig måde er indbyrdes forbundne, uden at et af disse formål er sekundært og indirekte i forhold til det andet, bør en sådan retsakt dog undtagelsesvis vedtages med de dertil svarende forskellige hjemler[9].

Analyse af de foreslåede retsgrundlag

I henhold til betragtning 4 er hovedformålet med den foreslåede forordning at sikre, at medlemsstaterne opfylder og fastholder en mellemfristet budgetmålsætning og med henblik herpå forelægge stabilitets- og konvergensprogrammer. Det er derfor klart, at forslaget tager sigte på at sikre nøje samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker.

En yderligere analyse af bestemmelserne fører til samme konklusion. Artikel 5 giver detaljerede regler for princippet om en forsigtig finanspolitik, artikel 6 pålægger Rådet en forpligtelse til at overvåge gennemførelsen af stabilitetsprogrammer, og artikel 7-10 indeholder bestemmelser i tilfælde af undtagelser for medlemsstaterne.

Alle de ovennævnte foranstaltninger ser ud til at udgøre detaljerede regler for en mere integreret multilateral overvågningsprocedure, som der gives mulighed for i artikel 121, stk. 6, i TEUF.

Artikel 121, stk. 6, i TEUF synes derfor at være det korrekte retsgrundlag for dette forslag.

Idet analysen føres videre, er det nødvendigt at bestemme, hvorvidt forslagets målsætninger vil kunne berettige til et sammensat retsgrundlag. Som vi har set, er Domstolen meget principfast i dette spørgsmål.

For det første bør det bemærkes, at artikel 148 henhører under Afsnit IX, Beskæftigelse. Denne bestemmelse giver Rådet mulighed for på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet at fastlægge retningslinjer, som medlemsstaterne bør tage hensyn til i deres beskæftigelsespolitikker.

Artikel 148, stk. 3 og 4, giver Rådet mulighed for at gennemgå "gennemførelsen af medlemsstaternes politikker på baggrund af retningslinjerne for beskæftigelse" og rette henstillinger til medlemsstaterne. Det udgør ikke nogen hjemmel for vedtagelse af lovgivning i snæver forstand.

På baggrund af disse overvejelser udgør artikel 148 ikke noget passende retsgrundlag.

For det andet kan spørgsmålet om, hvorvidt artikel 136 i TEUF kan udgøre et passende retsgrundlag besvares kort. I betragtning af, at den foreslåede foranstaltning skal gælde for alle medlemsstater, er artikel 136 uegnet, eftersom den kun gælder for staterne i euroområdet.

Konklusion og anbefaling

I lyset af ovenstående ser det ud til, at artikel 121, stk. 6, i TEUF er det passende retsgrundlag for dette forslag.

 

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

til Økonomi- og Valutaudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker

( KOM(2010)0526 – C7‑0300/2010 – 2010/0280(COD) )

Ordfører for udtalelse: Pervenche Berès

 

 

KORT BEGRUNDELSE

Baggrund

Den 29. september 2010 fremlagde Kommissionen en lovgivningspakke med det formål at styrke den økonomiske styring i EU og euroområdet. Pakken bestod af seks forslag: fire af disse forslag vedrører finanspolitiske spørgsmål, herunder en reform af stabilitets- og vækstpagten, mens to nye forordninger har til formål at konstatere og rette op på begyndende makroøkonomiske ubalancer inden for EU og i euroområdet.

Kommissionen foreslår at styrke medlemsstaternes overholdelse af stabilitets- og vækstpagten og uddybe samordningen af finanspolitikken. Under den såkaldte forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten ændres den eksisterende forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker med henblik på at sikre, at medlemsstaterne følger "forsigtige" finanspolitikker i gode tider for at opbygge den nødvendige stødpude til dårlige tider. Endvidere foreslås der under den såkaldte korrigerende del ændringer til forordning nr. 1467/97 vedrørende gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for at sikre, at gældsudviklingen følges tættere og vejer lige så tungt som underskudsudviklingen.

Desuden foreslås et direktiv, der indfører krav til medlemsstaternes budgetrammer, for at tilskynde til finansiel ansvarlighed ved at fastsætte minimumskrav til nationale finanspolitiske rammer og sikre, at de er i overensstemmelse med traktatens forpligtelser. Kommissionen foreslog også at styrke håndhævelsesmekanismerne for eurolandene for at bakke op om ændringerne i den forebyggende og den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten.

Bemærkninger

Dette udkast til udtalelse vedrører Kommissionens forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker. Ordføreren er enig i, at stabilitets- og vækstpagten – både den forebyggende og den korrigerende del – har været virkningsløs og må reformeres. Reformen bør bygge på de erfaringer, der er gjort i løbet af de år, den har eksisteret, herunder den nuværende økonomiske og sociale krise. Ordføreren mener dog, at Kommissionens forslag til reform af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten er utilstrækkeligt på adskillige punkter, og foreslår derfor ændringer med henblik på at inddrage visse centrale aspekter:

- EU's ramme for budgetovervågning og overvågning og samordning af økonomiske politikker bør udvides til at omfatte beskæftigelse og sociale aspekter. Artikel 148 i traktaten bør derfor tilføjes som retsgrundlag i den forebyggende del af overvågningsrammen.

- I tilknytning til ovennævnte bør der tages hensyn til instrumenterne på grundlag af artikel 148, særlig retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, af medlemsstater, der forelægger deres respektive stabilitets- og konvergensprogrammer, og ligeledes i forbindelse med undersøgelserne af disse programmer. Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse bør dermed være aktivt involveret i alle relevante overvågningsprocedurer.

- Den multilaterale overvågning af stabilitets- og konvergensprogrammerne bør foretages som en del af det europæiske semester, der bør inkluderes i forordningen, og bør foretages sammen med overvågningen af makroøkonomiske og sociale ubalancer og undersøgelsen af gennemførelsen af de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og af retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne.

- Medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer bør indeholde oplysninger om overensstemmelsen mellem medlemsstaternes budgetmålsætninger og EU's vækst- og beskæftigelsesstrategi, f.eks. Europa 2020-strategien, og navnlig de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne.

- En midlertidig fravigelse af en finanspolitik – som ordføreren foretrækker at betegne som effektiv i stedet for forsigtig, som ikke er defineret på nogen måder – som fastsat i forordningen bør være tilladt ikke kun i tilfælde af et alvorligt økonomisk, men også socialt, tilbageslag.

- Medlemsstaternes mulighed for at gennemføre strukturelle reformer for at afvige fra deres respektive mellemfristede budgetmålsætninger bør ikke knyttes til reformer af pensionssystemet, der har til formål at fremme visse modeller. En sådan mulighed bør i stedet forbeholdes medlemsstater, der gennemfører strukturelle reformer, der bidrager til at bevare eller skabe job og til at mindske fattigdom.

Endelig mener ordføreren, at det er afgørende, at styrkelsen af den økonomiske styring ledsages af en styrkelse af den demokratiske legitimitet af styreformerne i EU. I denne forbindelse bør Europa-Parlamentets rolle styrkes under hele overvågningsprocessen. En regelmæssig høring af arbejdsmarkedets parter og en større inddragelse af de nationale parlamenter er desuden nødvendige forudsætninger for en troværdig og gennemsigtig overvågningsramme.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

 

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Led 1

 

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 6,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 6, sammenholdt med artikel 148, stk. 3 og 4,

 

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 1 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(1a) Med henblik på at udvikle en samordnet strategi for beskæftigelse som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør medlemsstaterne og Unionen overholde de vejledende principper om fremme af en veluddannet, velkvalificeret og smidig arbejdsstyrke og arbejdsmarkeder, som reagerer på økonomiske forandringer.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 1 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(1b) De foranstaltninger, som vedtages i henhold til denne forordning, bør være i fuld overensstemmelse med de horisontale bestemmelser i TEUF, dvs. artikel 7, 8, 9, 10 og 11, og artikel 153, stk. 5, samt protokollen (nr. 26) om tjenesteydelser af almen interesse, der er vedføjet traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

 

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 1 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1c) TEUF fastsætter, at Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse.

 

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3) Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en holdbar og stærk vækst, som bygger på finansiel stabilitet og fører til øget beskæftigelse.

(3) Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en holdbar og stærk vækst, som bygger på finansiel stabilitet og fører til øget beskæftigelse, og bør derfor styrke langsigtede investeringer med henblik på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

 

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5) Stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold samt kriterierne for vurderingen af programmerne bør tilpasses med udgangspunkt i erfaringerne fra gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten.

(5) Stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold samt proceduren og kriterierne for vurderingen af programmerne bør udvikles og drøftes både på nationalt plan og EU-plan med udgangspunkt i erfaringerne fra gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten, navnlig hvad angår dens bidrag til vækst og jobskabelse og til Unionens konkurrenceevne og konvergens.

 

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 5 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5a) Styrkelsen af den økonomiske styring bør ske samtidig med, at den demokratiske legitimitet af den økonomiske styring i Unionen øges, hvilket bør opnås gennem en tættere og mere rettidig inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter gennem procedurerne for koordinering af den økonomiske politik, under fuld anvendelse af de redskaber, som TEUF stiller til rådighed, navnlig de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker og retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.

 

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) Ved at overholde de mellemfristede budgetmålsætninger burde medlemsstaterne opnå en sikkerhedsmargen med hensyn til underskudsreferenceværdien på 3 % af BNP for at sikre hurtige fremskridt hen imod holdbare finanser og give plads for budgetmæssige dispositioner, navnlig med hensyn til behovene for offentlige investeringer.

(6) Ved at overholde de mellemfristede budgetmålsætninger burde medlemsstaterne opnå en sikkerhedsmargen med hensyn til underskudsreferenceværdien på 3 % af BNP for at sikre holdbare offentlige finanser og hurtige fremskridt hen imod holdbare finanser, samtidig med at der levnes plads for budgetmæssige dispositioner, navnlig med hensyn til behovene for offentlige investeringer, der bidrager til virkeliggørelsen af Unionens mål om vækst og jobskabelse og til forbedring af medlemsstaternes konkurrenceevne og konvergens.

 

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 6 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6a) Når Rådet undersøger og overvåger stabilitets- og konvergensprogrammerne, og navnlig deres mellemfristede budgetmål eller den tilsigtede tilpasning i retning af disse mål, bør det ske under hensyn til de relevante konjunkturelle og strukturelle karakteristika i den enkelte medlemsstats økonomi og dens afsmittende virkning på andre medlemsstaters økonomier.

 

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7) Forpligtelsen til at opfylde og fastholde den mellemfristede målsætning skal omsættes i praksis ved at fastsætte nogle principper for en forsigtig finanspolitik.

udgår

 

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 7 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7a) Tilgangen til en effektiv finanspolitisk beslutningstagning bør være symmetrisk under konjunkturforløbet ved hjælp af øget budgetdisciplin i økonomisk gode tider med henblik på at give mulighed for kontracykliske politikker og gradvis opfyldelse af den mellemfristede budgetmålsætning. Efterlevelse af den mellemfristede budgetmålsætning skulle gøre det muligt for medlemsstaterne at klare normale konjunkturudsving, samtidig med at de holder underskuddet på deres offentlige finanser under referenceværdien på 3 % af BNP, og at sikre hurtige fremskridt hen imod holdbare offentlige finanser. Den mellemfristede budgetmålsætning bør i betragtning heraf også tillade budgetmæssig handlefrihed, især til at foretage offentlige investeringer, der bidrager til opnåelse af EU's vækst- og beskæftigelsesmål.

 

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 8 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(8a) Med henblik på at styrke det nationale ejerskab til stabilitets- og vækstpakken bør nationale budgetrammer svare fuldt ud til målene om multilateral overvågning i Unionen, og særlig til det europæiske semester for politisk koordinering, i forbindelse med hvilket de nationale parlamenter og alle andre relevante interessenter, navnlig arbejdsmarkedets parter, bør underrettes rettidigt og inddrages behørigt.

 

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9) En forsigtig finanspolitik indebærer, at vækstraten for de offentlige udgifter under normale omstændigheder ikke overskrider en forsigtigt beregnet mellemfristet BNP-vækstrate, at stigninger, der går ud over dette, modsvares af diskretionære forhøjelser af de offentlige indtægter, og at diskretionære indtægtsbegrænsninger modsvares af udgiftsbegrænsninger.

(9) En effektiv og holdbar finanspolitik indebærer overholdelse af et sæt regler for indtægterne og udgifterne, hvor væksten i de strukturelle skatteindtægter uden indregning af uventede, konjunkturbestemte og enkeltstående foranstaltninger under normale omstændigheder ikke bør ligge under den mellemfristede BNP-vækstrate i konjunkturforløbet. Vækstraten for de offentlige udgifter overskrider under normale omstændigheder ikke en mellemfristet BNP-vækstrate i konjunkturforløbet, diskretionære stigninger, der går ud over dette i forhold til udgifter eller diskretionære nedbringelser af skatteindtægterne, modsvares af supplerende andre diskretionære foranstaltninger vedrørende udgifterne og/eller skatteindtægterne. En holdbar finanspolitik indebærer, at der grundet skærpende eller formildende omstændigheder som omhandlet i forordning (EF) nr. 1467/97 tages passende og eksplicit højde for langsigtede faktorer, som er af afgørende betydning for den økonomiske bæredygtighed, herunder social inklusion, eksterne miljøpåvirkninger, særligt klimaforandringer, samt omkostningerne ved internalisering af andre negative eksterne påvirkninger, som udgør en byrde for de kommende generationer.

 

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 10

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10) Det bør være tilladt midlertidigt at fravige princippet om en forsigtig finanspolitik i tilfælde af et alvorligt og generelt økonomisk tilbageslag med det formål at bane vej for et fornyet økonomisk opsving.

(10) Det bør undtagelsesvis være tilladt midlertidigt at fravige princippet om en effektiv og holdbar finanspolitik i tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag eller en alvorlig stigning i arbejdsløsheden, herunder en periode, hvor økonomien fungerer under sit normale potentiale, med det formål at bane vej for et fornyet økonomisk opsving.

 

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 11

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11) I tilfælde af en væsentlig afvigelse fra en forsigtig finanspolitik bør der rettes en advarsel til den pågældende medlemsstat, og hvis den væsentlige afvigelse fortsætter eller er af særlig alvorlig karakter, bør der rettes en henstilling til den pågældende medlemsstat om at træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger.

(11) I tilfælde af en væsentlig afvigelse fra en effektiv og holdbar finanspolitik bør der rettes en advarsel til den pågældende medlemsstat, og hvis den væsentlige afvigelse fortsætter eller er af særlig alvorlig karakter, bør der rettes en henstilling til den pågældende medlemsstat om at træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger.

 

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 12

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12) For at sikre, at de deltagende medlemsstater overholder Unionens rammer for overvågning af de offentlige finanser, bør der indføres en særlig håndhævelsesmekanisme på basis af traktatens artikel 136, der kan anvendes i tilfælde af en vedvarende og betydelig afvigelse fra en forsigtig finanspolitik.

(12) For at sikre, at de deltagende medlemsstater overholder Unionens rammer for overvågning af de offentlige finanser, bør der indføres en særlig håndhævelsesmekanisme på basis af artikel 136 TEUF, der kan anvendes i tilfælde af en vedvarende og betydelig afvigelse fra en effektiv og holdbar finanspolitik og i tilfælde af manglende indgriben eller samarbejdsvilje.

 

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 1 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel -2 a (ny) (før Afsnit 1A)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Følgende artikel indsættes:

 

"Artikel -2a

 

Rådets multilaterale overvågning gennemføres som led i et europæisk semester for politisk koordinering i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning og kravet om, at medlemsstaterne betragter deres økonomiske politikker og beskæftigelsesfremme som et spørgsmål af fælles interesse og samordner deres politikker og indsats i den henseende i Rådet i overensstemmelse med målene i artikel 120 og 146 TEUF.

 

Semestret består bl.a. af multilateral overvågning af stabilitets- og konvergensprogrammerne under denne forordning, forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske og sociale ubalancer under forordning (EU) nr. .../2011, proceduren til korrektion af uforholdsmæssigt store underskud under forordning (EF) nr. 1467/97 og udarbejdelsen af de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, TEUF og retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i henhold til artikel 148, stk. 2, TEUF, gennemførelsen af disse retningslinjer og de årlige politiske retningslinjer som fastlagt på det årlige økonomiske og sociale topmøde inden for den strategi, som Unionen definerer.

 

Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter inddrages behørigt i semestret med henblik på at øge gennemsigtigheden af, ejerskabet til og ansvarligheden af alle trufne beslutninger. For at sikre at Europa-Parlamentet inddrages i tilstrækkeligt omfang, indgås der en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen inden den 31. december 2011. Denne procedureaftale revideres hvert tredje år og ændres om nødvendigt.

 

Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, der er etableret i henhold til artikel 134 TEUF, beskæftigelsesudvalget, der er etableret i henhold til artikel 150 TEUF, og udvalget for social beskyttelse, der er etableret i henhold til artikel 160 TEUF, høres, hvor det er hensigtsmæssigt.

 

De relevante interessenter, navnlig arbejdsmarkedets parter, høres inden for rammerne af semestret om udformningen af alle de centrale politikker, der skal drøftes af EU's institutioner."

 

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 2 – litra a

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 3 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Hver deltagende medlemsstat forelægger et stabilitetsprogram for Rådet og Kommissionen med de oplysninger, der er nødvendige af hensyn til den periodiske multilaterale overvågning, der er omhandlet i traktatens artikel 121; programmet er et afgørende grundlag for prisstabilitet og en stærk og bæredygtig vækst, som bidrager til øget beskæftigelse.

1. Hver deltagende medlemsstat forelægger et stabilitetsprogram for Rådet og Kommissionen med de oplysninger, der er nødvendige af hensyn til den periodiske multilaterale overvågning, der er omhandlet i traktatens artikel 121; programmet er et afgørende grundlag for prisstabilitet, konkurrenceevne og konvergens og en stærk og bæredygtig vækst, som bidrager til øget beskæftigelse.

 

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 2 – litra b – nr. i a (nyt)

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 3 – stk. 2 – litra a a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(ia) følgende litra indsættes:

 

"(aa) oplysninger om den mellemfristede budgetmålsætnings overensstemmelse med Unionens mål om vækst og jobskabelse, de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker og retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker"

 

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 2 – litra b – nr. ii

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 3 – stk. 2 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(c) en kvantitativ vurdering af de budgetforanstaltninger og andre økonomisk-politiske foranstaltninger, der træffes eller foreslås for at opfylde programmets målsætninger, herunder en cost-benefit-analyse af større strukturreformer, som har direkte langsigtede omkostningsbesparende virkninger, bl.a. fordi de øger den potentielle vækst

(c) en kvantitativ vurdering af de budgetforanstaltninger og andre økonomisk-politiske foranstaltninger, der træffes eller foreslås for at opfylde målsætningerne i programmet, herunder en cost-benefit-analyse af større strukturreformer, som bidrager til virkeliggørelsen af Unionens mål om vækst og jobskabelse

 

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 2 – litra c

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 3 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

'3. Oplysningerne om udviklingen i den offentlige saldo og gældskvoten, om væksten i de offentlige udgifter, om den forventede vækst i de offentlige indtægter ved uændret politik, om de planlagte diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden samt om de centrale økonomiske antagelser, der er nævnt i stk. 2, litra a) og b), skal være på årsbasis og skal dække det foregående år, det indeværende år og mindst de efterfølgende tre år."

3. Oplysningerne om udviklingen i den offentlige saldo og gældskvoten, om væksten i de offentlige udgifter og dens bidrag til gennemførelsen af Unionens mål om vækst og jobskabelse, om den forventede vækst i de offentlige indtægter ved uændret politik, om de planlagte diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, om udviklingen i væksten og indikatorerne for økonomiens konkurrenceevne og konvergens samt om de centrale økonomiske antagelser, der er nævnt i stk. 2, litra a), aa), og b), skal være på årsbasis og skal dække det foregående år, det indeværende år og mindst de efterfølgende tre år.

 

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 5 – stk. 1 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. På grundlag af den vurdering, der foretages af Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, undersøger Rådet inden for rammerne af den multilaterale overvågning efter traktatens artikel 121 de mellemfristede budgetmålsætninger, som den pågældende medlemsstat fremlægger, og det vurderer, om de økonomiske antagelser, som programmet er baseret på, er realistiske, om den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning er hensigtsmæssig, og om de foranstaltninger, der træffes eller foreslås for at overholde den tilsigtede tilpasning, er tilstrækkelige til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning over konjunkturforløbet.

1. På grundlag af den vurdering, der foretages af Kommissionen, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, beskæftigelsesudvalget og udvalget for social beskyttelse, undersøger Rådet inden for rammerne af den multilaterale overvågning efter artikel 121 TEUF og gennemgangen af gennemførelsen af beskæftigelsespolitikkerne efter artikel 148 TEUF de mellemfristede budgetmålsætninger og den forventede udvikling i gældskvoten, som den pågældende medlemsstat fremlægger i sit stabilitetsprogram, og det vurderer, om de økonomiske antagelser, som programmet er baseret på, er realistiske, om den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning er hensigtsmæssig, og om de foranstaltninger, der træffes eller foreslås for at overholde den tilsigtede tilpasning, er tilstrækkelige til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning over konjunkturforløbet.

 

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 5 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

I tilfælde af pludselige eksterne chok af enhver art identificeret af Kommissionen kan Rådet ændre den mellemfristede budgetmålsætning på anmodning af den berørte medlemsstat eller på forslag af Kommissionen.

 

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 5 – stk. 1 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Rådet undersøger ved vurderingen af den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, om den pågældende medlemsstat sikrer en passende årlig forbedring af sin konjunkturkorrigerede budgetsaldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, der er nødvendig for at opfylde dens mellemfristede budgetmålsætning, med 0,5 % af BNP som benchmark. For medlemsstater med et højt gældsniveau eller uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer eller begge dele undersøger Rådet, om den årlige forbedring af den konjunkturkorrigerede budgetsaldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, er større end 0,5 % af BNP. Rådet tager hensyn til, om der gøres en større tilpasningsindsats i økonomiske opgangstider, mens indsatsen kan være mere begrænset i økonomiske nedgangstider.

Rådet undersøger ved vurderingen af den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, om den pågældende medlemsstat sikrer en passende årlig forbedring af sin konjunkturkorrigerede budgetsaldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, der er nødvendig for at opfylde dens mellemfristede budgetmålsætning, med 0,5 % af BNP som benchmark. For medlemsstater med et højt gældsniveau eller uforholdsmæssigt store makroøkonomiske og sociale ubalancer eller begge dele undersøger Rådet, om den årlige forbedring af den konjunkturkorrigerede budgetsaldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, er mindst 0,5 % af BNP. Rådet tager hensyn til, om der gøres en større tilpasningsindsats i økonomiske opgangstider, mens indsatsen kan være mere begrænset i økonomiske nedgangstider.

 

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 5 – stk. 1 – afsnit 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

For at sikre, at den mellemfristede budgetmålsætning reelt opfyldes og fastholdes, verificerer Rådet, at væksten i de offentlige udgifter, sammenholdt med effekten af de foranstaltninger, der træffes eller planlægges på indtægtssiden, er forenelige med en forsigtig finanspolitik.

For at sikre, at den mellemfristede budgetmålsætning reelt opfyldes og fastholdes, verificerer Rådet, at væksten i de offentlige udgifter, sammenholdt med effekten af de foranstaltninger, der træffes eller planlægges på indtægtssiden, er forenelige med en effektiv og holdbar finanspolitik og Unionens mål om vækst og jobskabelse.

 

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 5 – stk. 1 – afsnit 4 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Finanspolitikken betragtes som forsigtig og dermed egnet til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning og fastholde den over tid, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Finanspolitikken betragtes som effektiv og holdbar og dermed egnet til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning og fastholde den over tid, hvis følgende betingelser er opfyldt:

 

Ændringsforslag    27

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 5 – stk. 1 – afsnit 4 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a) for de medlemsstater, der har opfyldt den mellemfristede budgetmålsætning: den årlige vækst i udgifterne må ikke overstige en forsigtigt beregnet mellemfristet BNP-vækstrate, medmindre overskridelsen modsvares af diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden

(a) for de medlemsstater, der har opfyldt den mellemfristede budgetmålsætning, må den årlige vækst i udgifterne ikke overstige overslaget over den effektive og holdbare mellemfristede BNP-vækstrate, og væksten i skatteindtægterne må ikke ligge under væksten i statens indtægter, medmindre overskridelserne eller forskellene modsvares af diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og/eller udgiftssiden

Begrundelse

Der henvises til EFS, ændringsforslag 1. Desuden er det ikke korrekt at anføre, at regeringerne kan kontrollere udgifterne, men ikke indtægterne. Såvel udgifter som indtægter er i høj grad påvirket af konjunkturerne, og en nedgang reducerer skatteindtægterne på samme måde, som den øger statens udgifter.

 

Ændringsforslag    28

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 5 – stk. 1 – afsnit 4 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(b) for de medlemsstater, der endnu ikke har opfyldt den mellemfristede budgetmålsætning: den årlige vækst i udgifterne må ikke overstige en rate, der ligger under en forsigtigt beregnet mellemfristet BNP-vækstrate, medmindre overskridelsen modsvares af diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden. Afstanden mellem vækstraten for de offentlige udgifter og en forsigtigt beregnet mellemfristet BNP-vækstrate må ikke overstige, hvad der kan sikre en passende tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning

(b) for de medlemsstater, der endnu ikke har opfyldt den mellemfristede budgetmålsætning: den årlige vækst i udgifterne må ikke overstige den effektive og holdbare mellemfristede BNP-vækstrate, medmindre overskridelsen modsvares af diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden. Forskellen mellem vækstraten for de offentlige udgifter og en effektiv og holdbar mellemfristet BNP-vækstrate må ikke overstige, hvad der kan sikre en passende tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning

 

 

Ændringsforslag    29

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 5 – stk. 1 – afsnit 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Den forsigtigt beregnede mellemfristede vækstrate tages op til vurdering på basis af fremskrivninger over en tidshorisont på ti år, der ajourføres med regelmæssige mellemrum.

Den effektive og holdbare mellemfristede vækstrate tages op til vurdering på basis af fremskrivninger over en tidshorisont på ti år, der ajourføres med regelmæssige mellemrum.

 

Ændringsforslag    30

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 5 – stk. 1 – afsnit 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Når kursen for tilpasning af den mellemfristede budgetmålsætning fastlægges for medlemsstater, der endnu ikke har nået denne målsætning, og når der tillades en midlertidig afvigelse fra denne målsætning for medlemsstater, der allerede har nået den, på den betingelse, at der bevares en passende sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien for underskuddet, og at budgetstillingen i programperioden forventes at vende tilbage til den mellemfristede budgetmålsætning, tager Rådet hensyn til gennemførelsen af større strukturreformer, som har direkte langsigtede omkostningsbesparende virkninger, bl.a. ved at øge den potentielle vækst, og derfor en konstaterbar indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

Når kursen for tilpasning af den mellemfristede budgetmålsætning fastlægges for medlemsstater, der endnu ikke har nået denne målsætning, og når der tillades en midlertidig afvigelse fra denne målsætning for medlemsstater, der allerede har nået den, på den betingelse, at der bevares en passende sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien for underskuddet, og at budgetstillingen i programperioden forventes at vende tilbage til den mellemfristede budgetmålsætning, tager Rådet hensyn til gennemførelsen af strukturreformer, som har til formål at sikre en mere effektiv anvendelse af offentlige midler gennem en begrænsning af unødvendige udgifter, og som bidrager til virkeliggørelsen af Unionens mål om vækst og jobskabelse samt social og regional samhørighed.

 

Ændringsforslag    31

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 5 – stk. 1 – afsnit 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Man bør være særlig opmærksom på pensionsreformer, som indfører et flersøjlesystem, der omfatter en obligatorisk, fuldt finansieret søjle. Medlemsstater, der gennemfører sådanne reformer, har ret til at afvige fra den tilsigtede tilpasning af deres mellemfristede budgetmålsætning eller fra målsætningen selv med en afvigelse, der afspejler reformens nettoomkostninger for den offentligt styrede søjle, forudsat at afvigelsen forbliver midlertidig, og at der bevares en passende sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien for underskuddet.

Som led i disse reformer bør man være særlig opmærksom på pensionsordningers holdbarhed. Medlemsstater, der gennemfører sådanne reformer, har ret til at afvige fra den tilsigtede tilpasning af deres mellemfristede budgetmålsætning eller fra målsætningen selv, forudsat at afvigelsen forbliver midlertidig, og at der bevares en passende sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien for underskuddet.

 

Ændringsforslag    32

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 5 – stk. 1 – afsnit 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Rådet undersøger endvidere, om stabilitetsprogrammets indhold fremmer tilvejebringelsen af vedvarende konvergens inden for euroområdet og en snævrere samordning af den økonomiske politik, og om den pågældende medlemsstats økonomiske politik er i overensstemmelse med medlemsstaternes og Unionens overordnede retningslinjer for den økonomiske politik.

Rådet undersøger endvidere, om stabilitetsprogrammets indhold fremmer tilvejebringelsen af vedvarende konvergens inden for euroområdet og en snævrere samordning af den økonomiske politik, og om den pågældende medlemsstats økonomiske politik er i overensstemmelse med artikel 9 TEUF, navnlig med hensyn til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse, Unionens mål om vækst og jobskabelse, medlemsstaternes og Unionens overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.

 

Ændringsforslag    33

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 5 – stk. 1 – afsnit 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

I perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag af generel karakter må medlemsstaterne midlertidigt fravige den tilpasningskurs, der som omhandlet i fjerde afsnit kræves af en forsigtig finanspolitik.

Kun i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag eller en alvorlig stigning i arbejdsløsheden, herunder i kølvandet på et tilbageslag og i den periode, hvor økonomien endnu ikke har nået sit fulde potentiale, må medlemsstaterne midlertidigt fravige den tilpasningskurs, der som omhandlet i fjerde afsnit kræves af en effektiv og holdbar finanspolitik, med henblik på at fremme en økonomisk genopretning.

 

Ændringsforslag    34

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 5 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Rådet gennemgår stabilitetsprogrammet inden for tre måneder efter programmets forelæggelse. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg afgiver Rådet eventuelt en udtalelse om programmet. Finder Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 121, at målene og indholdet i et program bør strammes op, særlig med henvisning til behovet for en forsigtig finanspolitik, opfordrer Rådet i sin udtalelse den pågældende medlemsstat til at tilpasse programmet.

2. Rådet gennemgår stabilitetsprogrammet inden for tre måneder efter programmets forelæggelse. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, beskæftigelsesudvalget og udvalget for social beskyttelse afgiver Rådet eventuelt en udtalelse om programmet. Finder Rådet i overensstemmelse med artikel 9 og 121 TEUF, at målene og indholdet i et program bør strammes op, særlig med henvisning til behovet for en effektiv og holdbar finanspolitik, opfordrer Rådet i sin udtalelse den pågældende medlemsstat til at tilpasse programmet.

 

Ændringsforslag    35

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 5

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 6 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Som led i den multilaterale overvågning efter traktatens artikel 121, stk. 3, overvåger Rådet gennemførelsen af stabilitetsprogrammerne på grundlag af oplysninger fra de deltagende medlemsstater og på grundlag af de vurderinger, der foretages af Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, særlig med sigte på at identificere faktiske eller forventede væsentlige afvigelser i budgetstillingen fra det mellemfristede budgetmål eller den nødvendige tilpasning i retning af dette mål som følge af afvigelser fra en forsigtig finanspolitik.

1. Som led i den multilaterale overvågning efter artikel 121, stk. 3, TFEU overvåger Rådet gennemførelsen af stabilitetsprogrammerne på grundlag af oplysninger fra de deltagende medlemsstater og på grundlag af de vurderinger, der foretages af Kommissionen, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, beskæftigelsesudvalget og udvalget for social beskyttelse, særlig med sigte på at identificere faktiske eller forventede væsentlige afvigelser i budgetstillingen fra det mellemfristede budgetmål eller den nødvendige tilpasning i retning af dette mål som følge af afvigelser fra en effektiv og holdbar finanspolitik.

 

Ændringsforslag    36

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 5

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. I tilfælde af en væsentlig afvigelse fra en forsigtig finanspolitik som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i denne forordning og med henblik på at forhindre, at der opstår et uforholdsmæssigt stort underskud, kan Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 121, stk. 4, rette en advarsel til den pågældende medlemsstat.

2. I tilfælde af en væsentlig afvigelse fra en effektiv og holdbar finanspolitik som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i denne forordning og med henblik på at forhindre, at der opstår et uforholdsmæssigt stort underskud, kan Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 121, stk. 4, rette en advarsel til den pågældende medlemsstat.

 

Ændringsforslag    37

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 5

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

En afvigelse fra en forsigtig finanspolitik betragtes som væsentlig, hvis følgende betingelser er opfyldt: udgiftsvæksten er højere end den, der er forenelig med en forsigtig finanspolitik, og den opvejes ikke af diskretionære indtægtsforøgende foranstaltninger; de diskretionære indtægtsforøgende foranstaltninger opvejes ikke af udgiftsbegrænsninger; afvigelsen har en samlet effekt for den offentlige saldo på mindst 0,5 % af BNP i et enkelt år eller på i gennemsnit mindst 0,25 % af BNP om året i to år i træk.

En afvigelse fra en effektiv og holdbar finanspolitik betragtes som væsentlig, hvis følgende betingelser er opfyldt: udgiftsvæksten er højere end den, der er forenelig med en effektiv og holdbar finanspolitik, og den opvejes ikke af diskretionære indtægtsforøgende foranstaltninger; de diskretionære indtægtsforøgende foranstaltninger opvejes ikke af udgiftsbegrænsninger; afvigelsen har en samlet effekt for den offentlige saldo på mindst 0,5 % af BNP i et enkelt år eller på i gennemsnit mindst 0,25 % af BNP om året i to år i træk.

 

Ændringsforslag    38

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 5

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Der tages ikke hensyn til afvigelsen, hvis den pågældende medlemsstat i væsentlig grad har overgået sit mellemfristede budgetmål, og i den forbindelse tages der hensyn til, om der optræder uforholdsmæssige store makroøkonomiske ubalancer, og at budgetplanerne i henhold til stabilitetsprogrammet ikke bringer dette budgetmål i fare over programperioden.

Der tages ikke hensyn til afvigelsen, hvis den pågældende medlemsstat har opfyldt sit mellemfristede budgetmål, og i den forbindelse tages der hensyn til, om der optræder uforholdsmæssige store makroøkonomiske og sociale ubalancer, og at budgetplanerne i henhold til stabilitetsprogrammet ikke bringer dette budgetmål i fare over programperioden.

 

Ændringsforslag    39

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 5

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Der kan ligeledes ses bort fra afvigelsen i tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag af generel karakter.

Der kan ligeledes ses bort fra afvigelsen i tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag eller en alvorlig stigning i arbejdsløsheden.

 

Ændringsforslag    40

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 5

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 6 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Hvis den væsentlige afvigelse fra en forsigtig finanspolitik fortsætter eller er særlig alvorlig, retter Rådet efter henstilling fra Kommissionen en henstilling til den pågældende medlemsstat om at træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger. På forslag af Kommissionen offentliggør Rådet sin henstilling.

3. Hvis den væsentlige afvigelse fra en effektiv og holdbar finanspolitik fortsætter eller er særlig alvorlig, retter Rådet efter henstilling fra Kommissionen en henstilling til den pågældende medlemsstat om at træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger. På forslag af Kommissionen offentliggør Rådet sin henstilling.

 

Ændringsforslag    41

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 6 – litra a

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 7 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Hver medlemsstat med dispensation forelægger et konvergensprogram for Rådet og Kommissionen med de oplysninger, der er nødvendige af hensyn til den periodiske multilaterale overvågning, der er omhandlet i traktatens artikel 121; programmet er et afgørende grundlag for prisstabilitet og en stærk og bæredygtig vækst, som bidrager til øget beskæftigelse.

1. Hver medlemsstat med dispensation forelægger et konvergensprogram for Rådet og Kommissionen med de oplysninger, der er nødvendige af hensyn til den periodiske multilaterale overvågning, der er omhandlet i traktatens artikel 121; programmet er et afgørende grundlag for prisstabilitet, konkurrenceevne og konvergens og en stærk og bæredygtig vækst, som bidrager til øget beskæftigelse.

 

Ændringsforslag    42

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 6 – litra b – nr. i a (nyt)

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 7 – stk. 2 – litra a a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(ia) følgende litra indsættes:

 

"(aa) oplysninger om den mellemfristede budgetmålsætnings overensstemmelse med Unionens mål om vækst og jobskabelse, de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker og retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker"

 

Ændringsforslag    43

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 6 – litra b – nr. ii

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 7 – stk. 2 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(c) en kvantitativ vurdering af de budgetforanstaltninger og andre økonomisk-politiske foranstaltninger, der træffes eller foreslås for at opfylde målsætningerne i programmet, herunder en cost-benefit-analyse af større strukturreformer, som har direkte langsigtede omkostningsbesparende virkninger, bl.a. fordi de øger den potentielle vækst

(c) en kvantitativ vurdering af de budgetforanstaltninger og andre økonomisk-politiske foranstaltninger, der træffes eller foreslås for at opfylde målsætningerne i programmet, herunder en cost-benefit-analyse af større strukturreformer, som bidrager til virkeliggørelsen af Unionens mål om vækst og jobskabelse

 

Ændringsforslag    44

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – stk. 6 – litra c

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 7 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

'3. Oplysningerne om udviklingen i den offentlige saldo og gældskvoten, om væksten i de offentlige udgifter, om den forventede vækst i de offentlige indtægter ved uændret politik, om de planlagte diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden samt om de centrale økonomiske antagelser, der er nævnt i stk. 2, litra a) og b), skal være på årsbasis og skal dække det foregående år, det indeværende år og mindst de efterfølgende tre år."

3. Oplysningerne om udviklingen i den offentlige saldo og gældskvoten, om væksten i de offentlige udgifter og dens bidrag til gennemførelsen af Unionens mål om vækst og jobskabelse, om den forventede vækst i de offentlige indtægter ved uændret politik, om de planlagte diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, om udviklingen i væksten og indikatorerne for økonomiens konkurrenceevne og konvergens samt om de centrale økonomiske antagelser, der er nævnt i stk. 2, litra a), aa), og b), skal være på årsbasis og skal dække det foregående år, det indeværende år og mindst de efterfølgende tre år.

 

Ændringsforslag    45

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 8

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. På grundlag af den vurdering, der foretages af Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, undersøger Rådet inden for rammerne af den multilaterale overvågning efter traktatens artikel 121 de mellemfristede budgetmålsætninger, som den pågældende medlemsstat fremlægger, og det vurderer, om de økonomiske antagelser, som programmet er baseret på, er realistiske, om den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning er hensigtsmæssig, og om de foranstaltninger, der træffes og/eller foreslås for at overholde den tilsigtede tilpasning, er tilstrækkelige til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning over konjunkturforløbet.

1. På grundlag af den vurdering, der foretages af Kommissionen, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, beskæftigelsesudvalget og udvalget for social beskyttelse, undersøger Rådet inden for rammerne af den multilaterale overvågning efter artikel 121 TEUF og gennemgangen af gennemførelsen af beskæftigelsespolitikkerne efter artikel 148 TEUF de mellemfristede budgetmålsætninger og den forventede udvikling i gældskvoten, som den pågældende medlemsstat fremlægger i sit konvergensprogram, og det vurderer, om de økonomiske antagelser, som programmet er baseret på, er realistiske, om den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning er hensigtsmæssig, og om de foranstaltninger, der træffes eller foreslås for at overholde den tilsigtede tilpasning, er tilstrækkelige til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning over konjunkturforløbet og til at opnå varig konvergens.

 

Ændringsforslag    46

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 8

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

I tilfælde af pludselige eksterne chok af enhver art identificeret af Kommissionen kan Rådet ændre den mellemfristede budgetmålsætning på anmodning af den berørte medlemsstat eller på forslag af Kommissionen.

 

Ændringsforslag    47

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 8

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Med henblik på at sikre, at den mellemfristede budgetmålsætning reelt opfyldes og fastholdes, verificerer Rådet, at væksten i de offentlige udgifter, sammenholdt med effekten af de foranstaltninger, der træffes eller foreslås på indtægtssiden, er forenelige med en forsigtig finanspolitik.

Med henblik på at sikre, at den mellemfristede budgetmålsætning reelt opfyldes og fastholdes, verificerer Rådet, at væksten i de offentlige udgifter, sammenholdt med effekten af de foranstaltninger, der træffes eller foreslås på indtægtssiden, er forenelige med en effektiv og holdbar finanspolitik og Unionens mål om vækst og jobskabelse.

 

Ændringsforslag    48

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 8

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 4 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Finanspolitikken betragtes som forsigtig og dermed egnet til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning og fastholde den over tiden, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Finanspolitikken betragtes som effektiv og holdbar og dermed egnet til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning og fastholde den over tid, hvis følgende betingelser er opfyldt:

 

Ændringsforslag    49

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 8

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 4 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(a) for de medlemsstater, der har opfyldt den mellemfristede budgetmålsætning: den årlige vækst i udgifterne må ikke overstige en forsigtigt beregnet mellemfristet BNP-vækstrate, medmindre overskridelsen modsvares af diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden

(a) for de medlemsstater, der har opfyldt den mellemfristede budgetmålsætning: den årlige vækst i udgifterne må ikke overstige en effektiv og holdbar mellemfristet BNP-vækstrate, medmindre overskridelsen modsvares af diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden

 

Ændringsforslag    50

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 8

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 4 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(b) for de medlemsstater, der endnu ikke har opfyldt den mellemfristede budgetmålsætning: den årlige vækst i udgifterne må ikke overstige en rate, der ligger under en forsigtigt beregnet mellemfristet BNP-vækstrate, medmindre overskridelsen modsvares af diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden. Afstanden mellem vækstraten for de offentlige udgifter og en forsigtigt beregnet mellemfristet BNP-vækstrate må ikke overstige, hvad der kan sikre en passende tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning

(b) for de medlemsstater, der endnu ikke har opfyldt den mellemfristede budgetmålsætning: den årlige vækst i udgifterne må ikke overstige den effektive og holdbare mellemfristede BNP-vækstrate, medmindre overskridelsen modsvares af diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden. Forskellen mellem vækstraten for de offentlige udgifter og en effektiv og holdbar mellemfristet BNP-vækstrate må ikke overstige, hvad der kan sikre en passende tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning

 

Ændringsforslag    51

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 8

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 4 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(c) diskretionære reduktioner i de offentlige udgifter skal modsvares af enten besparelser eller diskretionære forhøjelser af andre offentlige indtægter eller af begge dele.

(c) diskretionære reduktioner i de offentlige udgifter skal modsvares af enten besparelser eller diskretionære forhøjelser af andre offentlige indtægter eller af begge dele for medlemsstater, der ikke har opfyldt deres mellemfristede budgetmålsætninger.

 

Ændringsforslag    52

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 8

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Den forsigtigt beregnede mellemfristede vækstrate tages op til vurdering på basis af fremskrivninger over en tidshorisont på ti år, der ajourføres med regelmæssige mellemrum.

Den effektive og holdbare mellemfristede vækstrate tages op til vurdering på basis af fremskrivninger over en tidshorisont på ti år, der ajourføres med regelmæssige mellemrum.

 

Ændringsforslag    53

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 8

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Man bør være særlig opmærksom på pensionsreformer, som indfører et flersøjlesystem, der omfatter en obligatorisk, fuldt finansieret søjle. Medlemsstater, der gennemfører sådanne reformer, har ret til at afvige fra den tilsigtede tilpasning af deres mellemfristede budgetmålsætning eller fra målsætningen selv med en afvigelse, der afspejler reformens nettoomkostninger for den offentligt styrede søjle, forudsat at afvigelsen forbliver midlertidig, og at der bevares en passende sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien for underskuddet.

Som led i disse reformer bør man være særlig opmærksom på pensionsordningers holdbarhed. Medlemsstater, der gennemfører sådanne reformer, har ret til at afvige fra den tilsigtede tilpasning af deres mellemfristede budgetmålsætning eller fra målsætningen selv, forudsat at afvigelsen forbliver midlertidig, og at der bevares en passende sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien for underskuddet.

 

Ændringsforslag    54

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 8

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Rådet undersøger endvidere, om konvergensprogrammets indhold fremmer en snævrere samordning af den økonomiske politik, og om den pågældende medlemsstats økonomiske politik er i overensstemmelse med medlemsstaternes og Unionens overordnede retningslinjer for den økonomiske politik. For de medlemsstater, der deltager i ERM 2, undersøger Rådet endvidere, om konvergensprogrammets indhold sikrer en gnidningsløs deltagelse i valutakursmekanismen.

Rådet undersøger endvidere, om stabilitetsprogrammets indhold fremmer tilvejebringelsen af vedvarende konvergens inden for euroområdet og en snævrere samordning af den økonomiske politik, og om den pågældende medlemsstats økonomiske politik er i overensstemmelse med artikel 9 TEUF, navnlig med hensyn til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse, Unionens mål om vækst og jobskabelse, medlemsstaternes og Unionens overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik. For de medlemsstater, der deltager i ERM 2, undersøger Rådet endvidere, om konvergensprogrammets indhold sikrer en gnidningsløs deltagelse i valutakursmekanismen.

 

Ændringsforslag    55

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 8

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

I perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag af generel karakter må medlemsstaterne midlertidigt fravige den tilpasningskurs, der som omhandlet i fjerde afsnit kræves af en forsigtig finanspolitik.

Kun i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag eller en alvorlig stigning i arbejdsløsheden, herunder i kølvandet på et tilbageslag og i den periode, hvor økonomien endnu ikke har nået sit fulde potentiale, må medlemsstaterne midlertidigt fravige den tilpasningskurs, der som omhandlet i fjerde afsnit kræves af en effektiv og holdbar finanspolitik.

 

Ændringsforslag    56

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 8

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 9 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Rådet gennemgår konvergensprogrammet inden for tre måneder efter programmets forelæggelse. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg afgiver Rådet eventuelt en udtalelse om programmet. Finder Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 121, at målene og indholdet i et program bør strammes op, særlig med henvisning til behovet for en forsigtig finanspolitik, opfordrer Rådet i sin udtalelse den pågældende medlemsstat til at tilpasse programmet."

2. Rådet gennemgår konvergensprogrammet inden for tre måneder efter programmets forelæggelse. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, beskæftigelsesudvalget og udvalget for social beskyttelse afgiver Rådet eventuelt en udtalelse om programmet. Finder Rådet i overensstemmelse med artikel 9 og 121 TEUF, at målene og indholdet i et program bør strammes op, særlig med henvisning til behovet for en effektiv og holdbar finanspolitik, opfordrer Rådet i sin udtalelse den pågældende medlemsstat til at tilpasse programmet.

 

Ændringsforslag    57

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 9

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 10 – stk. 1 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Som led i den multilaterale overvågning efter traktatens artikel 121, stk. 3, overvåger Rådet gennemførelsen af konvergensprogrammerne på grundlag af oplysninger fra medlemsstater med dispensation og på grundlag af de vurderinger, der foretages af Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, særlig med sigte på at identificere faktiske eller forventede væsentlige afvigelser i budgetstillingen fra det mellemfristede budgetmål eller den nødvendige tilpasning i retning af dette mål som følge af afvigelser fra en forsigtig finanspolitik.

1. Som led i den multilaterale overvågning efter artikel 121, stk. 3, TFEU, overvåger Rådet gennemførelsen af konvergensprogrammerne på grundlag af oplysninger fra medlemsstater med dispensation og på grundlag af de vurderinger, der foretages af Kommissionen, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, beskæftigelsesudvalget og udvalget for social beskyttelse, særlig med sigte på at identificere faktiske eller forventede væsentlige afvigelser i budgetstillingen fra det mellemfristede budgetmål eller den nødvendige tilpasning i retning af dette mål som følge af afvigelser fra en effektiv og holdbar finanspolitik.

 

 

Ændringsforslag    58

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 9

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 10 – stk. 2 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

En afvigelse fra en forsigtig finanspolitik betragtes som væsentlig, hvis følgende betingelser er opfyldt: udgiftsvæksten er højere end den, der er forenelig med en forsigtig finanspolitik, og den opvejes ikke af diskretionære indtægtsforøgende foranstaltninger; de diskretionære indtægtsforøgende foranstaltninger opvejes ikke af udgiftsbegrænsninger; afvigelsen har en samlet effekt for den offentlige saldo på mindst 0,5 % af BNP i et enkelt år eller på i gennemsnit mindst 0,25 % af BNP om året i to år i træk.

En afvigelse fra en effektiv og holdbar finanspolitik betragtes som væsentlig, hvis følgende betingelser er opfyldt: udgiftsvæksten er højere end den, der er forenelig med en effektiv og holdbar finanspolitik, og den opvejes ikke af diskretionære indtægtsforøgende foranstaltninger; de diskretionære indtægtsforøgende foranstaltninger opvejes ikke af udgiftsbegrænsninger; afvigelsen har en samlet effekt for den offentlige saldo på mindst 0,5 % af BNP i et enkelt år eller på i gennemsnit mindst 0,25 % af BNP om året i to år i træk.

 

Ændringsforslag    59

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 9

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 10 – stk. 2 – afsnit 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Der tages ikke hensyn til afvigelsen, hvis den pågældende medlemsstat i væsentlig grad har overgået sit mellemfristede budgetmål, og i den forbindelse tages der hensyn til, om der optræder uforholdsmæssige store makroøkonomiske ubalancer, og at budgetplanerne i henhold til stabilitetsprogrammet ikke bringer dette budgetmål i fare over programperioden.

Der tages ikke hensyn til afvigelsen, hvis den pågældende medlemsstat har opfyldt sit mellemfristede budgetmål, og i den forbindelse tages der hensyn til, om der optræder uforholdsmæssige store makroøkonomiske eller sociale ubalancer, og at budgetplanerne i henhold til stabilitetsprogrammet ikke bringer dette budgetmål i fare over programperioden.

 

Ændringsforslag    60

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 9

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 10 – stk. 2 – afsnit 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Der kan ligeledes ses bort fra afvigelsen i tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag af generel karakter.

Der kan ligeledes ses bort fra afvigelsen i tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag eller en alvorlig stigning i arbejdsløsheden.

 

Ændringsforslag    61

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 9

Forordning (EF) nr. 1466/97

Artikel 10 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Hvis den væsentlige afvigelse fra en forsigtig finanspolitik fortsætter eller er særlig alvorlig, retter Rådet efter henstilling fra Kommissionen en henstilling til den pågældende medlemsstat om at træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger. På forslag af Kommissionen offentliggør Rådet sin henstilling."

3. Hvis den væsentlige afvigelse fra en effektiv og holdbar finanspolitik fortsætter eller er særlig alvorlig, retter Rådet efter henstilling fra Kommissionen en henstilling til den pågældende medlemsstat om at træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger. På forslag af Kommissionen offentliggør Rådet sin henstilling."

 

PROCEDURE

Titel

Ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker

Referencer

KOM(2010)0526 – C7-0300/2010 – 2010/0280(COD)

Korresponderende udvalg

ECON

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

EMPL

21.10.2010

 

 

 

Rådgivende ordfører

       Dato for valg

Pervenche Berès

21.10.2010

 

 

Behandling i udvalg

1.12.2010

25.1.2011

 

 

Dato for vedtagelse

16.3.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

2

6

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Regina Bastos, Edit Bauer, Jean-Luc Bennahmias, Mara Bizzotto, Philippe Boulland, David Casa, Alejandro Cercas, Marije Cornelissen, Frédéric Daerden, Karima Delli, Proinsias De Rossa, Frank Engel, Sari Essayah, Richard Falbr, Ilda Figueiredo, Thomas Händel, Nadja Hirsch, Stephen Hughes, Liisa Jaakonsaari, Danuta Jazłowiecka, Martin Kastler, Ádám Kósa, Patrick Le Hyaric, Veronica Lope Fontagné, Olle Ludvigsson, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Csaba Őry, Rovana Plumb, Konstantinos Poupakis, Sylvana Rapti, Elisabeth Schroedter, Jutta Steinruck, Traian Ungureanu

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Georges Bach, Raffaele Baldassarre, Sven Giegold, Antigoni Papadopoulou, Evelyn Regner

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Liam Aylward, Fiona Hall, Janusz Wojciechowski

 

 

 

PROCEDURE

Titel

Ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker

Referencer

KOM(2010)0526 – C7-0300/2010 – 2010/0280(COD)

Dato for høring af EP

29.9.2010

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

21.10.2010

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

BUDG

21.10.2010

EMPL

21.10.2010

 

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

BUDG

20.10.2010

 

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Corien Wortmann-Kool

21.9.2010

 

 

Anfægtelse af retsgrundlaget

       Dato for udtalelse fra JURI

JURI

12.4.2011

 

 

 

Behandling i udvalg

26.10.2010

24.1.2011

22.3.2011

 

Dato for vedtagelse

19.4.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

18

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Burkhard Balz, Udo Bullmann, Nikolaos Chountis, George Sabin Cutaş, Rachida Dati, Leonardo Domenici, Derk Jan Eppink, Diogo Feio, Markus Ferber, Elisa Ferreira, Vicky Ford, Ildikó Gáll-Pelcz, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Sven Giegold, Sylvie Goulard, Liem Hoang Ngoc, Wolf Klinz, Jürgen Klute, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Philippe Lamberts, Astrid Lulling, Arlene McCarthy, Íñigo Méndez de Vigo, Sławomir Witold Nitras, Ivari Padar, Alfredo Pallone, Anni Podimata, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Edward Scicluna, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Ivo Strejček, Kay Swinburne, Marianne Thyssen, Ramon Tremosa i Balcells, Corien Wortmann-Kool

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Marta Andreasen, Robert Goebbels, Carl Haglund, Krišjānis Kariņš, Barry Madlener, Thomas Mann, Claudio Morganti

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Karima Delli

Dato for indgivelse

29.4.2011

 

 

[1] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
[2] Til stede ved den endelige afstemning Klaus-Heiner Lehne (formand), Evelyn Regner (næstformand), Piotr Borys, Sergio Gaetano Cofferati, Christian Engström, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sajjad Karim, Kurt Lechner, Eva Lichtenberger, Antonio López-Istúriz White, Arlene McCarthy, Antonio Masip Hidalgo, Alajos Mészáros, Angelika Niebler, Bernhard Rapkay, Alexandra Thein, Diana Wallis, Rainer Wieland, Cecilia Wikström, Tadeusz Zwiefka.
[3] Forslag til Rådets forordning (EU) om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, Begrundelsen.
[4] SVP består af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og Det Europæiske Råds resolution af 17. juni 1997 om stabilitets- og vækstpagten.
[5] Styrket samordning af de økonomiske politikker af 12. maj 2010; "Øget samordning af de økonomiske politikker med henblik på stabilitet, vækst og beskæftigelse - redskaber til styrkelse af den økonomiske styring i EU" af 30. juni 2010.
[6] Forslag til Rådets forordning (EU) om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, Begrundelsen.
[7] Artikel 121 i TEUF:…3. For at sikre en snævrere samordning af de økonomiske politikker og en varig konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske resultater skal Rådet på grundlag af rapporter fra Kommissionen overvåge den økonomiske udvikling i hver medlemsstat og i Unionen samt de økonomiske politikkers overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der er omhandlet i stk. 2, og regelmæssigt foretage en samlet bedømmelse.Med henblik på denne multilaterale overvågning tilsender medlemsstaterne Kommissionen oplysning om vigtige foranstaltninger, som de har truffet inden for deres økonomiske politik, samt andre oplysninger, som de måtte finde nødvendige. 4. Viser det sig i forbindelse med proceduren i stk. 3, at en medlemsstats økonomiske politik ikke er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der er nævnt i stk. 2, eller at der er risiko for, at den bringer Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare, kan Kommissionen rette en advarsel til den pågældende medlemsstat. Rådet kan på grundlag af en henstilling fra Kommissionen rette de nødvendige henstillinger til den pågældende medlemsstat. Rådet kan på forslag af Kommissionen beslutte at offentliggøre sine henstillinger. Inden for rammerne af dette stykke træffer Rådet afgørelse uden at tage stemmeafgivningen fra det medlem af Rådet, der repræsenterer den pågældende medlemsstat, i betragtning. Det kvalificerede flertal af de øvrige medlemmer af Rådet defineres som angivet i artikel 238, stk. 3, litra a).…
[8] Sag 91/05 Kommissionen mod Rådet [2008] ECR I- 3651.
[9] Sag C-338/01 Kommissionen mod Rådet [2004] ECR I- 4829.