Mødedokument

A7-0179/2011

2.5.2011

*

BETÆNKNING

om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

( KOM(2010)0522 – C7‑0396/2010 – 2010/0276(CNS) )

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Diogo Feio

PR_CNS_art55am

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING.....5

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET.........................................27

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender..34

PROCEDURE...........................................................................................................................50

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om udkast til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

( KOM(2010)0522 – C7‑0396/2010 – 2010/0276(CNS) )

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet ( KOM(2010)0522 ),

–   der henviser til artikel 126, stk. 14, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0396/2010),

–   der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 16. februar 2011,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ( A7-0179/2011 ),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG[1]*

til Kommissionens forslag til

---------------------------------------------------------

RÅDETS FORORDNING (EU) nr. …/…

om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 14, andet afsnit,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[2],

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank,

efter en særlig lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1)      Samordningen af EU-medlemsstaternes økonomiske politikker som foreskrevet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør bevirke, at de ledende principper om stabile priser, sunde og afbalancerede offentlige finanser og monetære vilkår og en holdbar betalingsbalance overholdes med sigte på at opnå bæredygtig vækst og social samhørighed samt opfylde målene i TEUF og TEU, samtidig med at traktaternes horisontale bestemmelser respekteres.

(2)      Stabilitets- og vækstpagten bestod oprindeligt af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og Det Europæiske Råds resolution af 17. juni 1997 om stabilitets- og vækstpagten. Forordning (EF) nr. 1466/97 og (EF) nr. 1467/97 blev ændret i 2005 ved henholdsvis forordning (EF) nr. 1055/2005 og (EF) nr. 1056/2005. Desuden vedtog Rådet den 20. marts 2005 en rapport om en bedre gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten.

(2a)    Denne forordning bør ikke berøre udøvelsen af grundlæggende rettigheder, som er anerkendt i medlemsstaterne og EU-retten. Den bør heller ikke berøre retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive aftaler og retten til at gennemføre faglige aktioner i overensstemmelse med national ret og praksis og under overholdelse af EU-retten.

(2b)    Det er nødvendigt med en omfattende og integreret løsning på euroområdets gældskrise, da en stykkevis tilgang hidtil ikke har fungeret.

(2c)     Medlemsstaternes politiske reaktion på de vurderinger, beslutninger, henstillinger og advarsler, de har modtaget fra Kommissionen og Rådet i forbindelse med det europæiske semester, bør tages i betragtning i forbindelse med i) håndhævelsesprocedurerne i stabilitets- og vækstpagtens forebyggende og korrigerende dele, ii) håndhævelsesforanstaltningerne til afhjælpning af makroøkonomiske ubalancer i euroområdet, iii) sikringen af, at betingelserne for tildeling fra den europæiske monetære fond er tilstrækkeligt tilpasset til medlemsstaternes nøgletal og til at sikre, at deres økonomiske politikker er på rette spor, samt iv) sikringen af, at den europæiske monetære fonds finansielle bistand til medlemsstaterne vil udjævne chok som følge af økonomiske tilpasninger, hjælpe dem med at undgå at misligholde deres forpligtelser, forhindre, at andre lande påføres udgifter på grund af afsmitning, og sikre finansiel stabilitet i euroområdet som helhed.

(2d)    Kommissionen bør have en stærkere og mere uafhængig rolle i den forstærkede overvågningsprocedure. Dette vedrører medlemsstatsspecifikke vurderinger, overvågninger, inspektionsrejser, henstillinger og advarsler. Desuden bør Rådets rolle reduceres på de trin, der fører frem til potentielle sanktioner, og reglen om beslutningstagning med omvendt kvalificeret flertal i Rådet bør anvendes i alle de tilfælde, hvor TEUF giver mulighed herfor. Det medlem af Rådet, der repræsenterer den pågældende medlemsstat, og dem, som ikke overholder Rådets henstillinger om at træffe korrigerende foranstaltninger i henhold til stabilitets- og vækstpagten eller at afhjælpe uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, bør ikke deltage i afstemningen.

(3)      Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde og holdbare offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en holdbar og stærk vækst, som bygger på finansiel stabilitet og fører til øget beskæftigelse. Gennemførelsen heraf bør følgelig vurderes ud fra sin evne til at opfylde disse mål.

(4)      Det er nødvendigt at forbedre det fælles regelværk for økonomisk styring, herunder i form af forbedret budgetovervågning, i overensstemmelse med den høje grad af integration mellem økonomierne i medlemsstaterne i Den Europæiske Union og især i euroområdet.

(4a)    Den økonomiske udvikling i EU har medført nye udfordringer for gennemførelsen af de nationale finanspolitikker og har navnlig gjort det klart, at der er behov for ensartede minimumskrav til de regler og procedurer, medlemsstaternes budgetter hviler på.

(4b)    Det forbedrede regelværk for økonomisk styring bør bygge på flere indbyrdes forbundne politikker for holdbar vækst og beskæftigelse, som skal være afstemt efter hinanden, herunder især en EU-strategi for vækst og beskæftigelse med særligt fokus på udvikling og styrkelse af det indre marked, fremme af international handel og konkurrenceevne, et effektivt regelsæt til forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store budgetunderskud (stabilitets- og vækstpagten), et solidt grundlag for forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, minimumskrav til nationale budgetrammer, forstærket regulering af og tilsyn med de finansielle markeder (herunder makrotilsyn ved Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici) og en troværdig permanent kriseløsningsmekanisme.

(4c)     Opnåelse og bevarelse af et dynamisk indre marked bør betragtes som en af forudsætningerne for, at Den Økonomiske og Monetære Union kan fungere korrekt og smidigt.

(4d)    Stabilitets- og vækstpagten og det samlede regelværk for økonomisk styring bør supplere og være forenelige med en EU-strategi for vækst og beskæftigelse, der har til formål at styrke EU's konkurrenceevne. Miljømæssig ansvarlighed, sociale fremskridt og social stabilitet samt udvikling og styrkelse af det indre marked bør også være blandt målsætningerne for dette regelværk. Som overordnet princip bør disse sammenkædninger ikke resultere i undtagelser fra bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(4e)     Styrkelsen af den økonomiske styring bør gå hånd i hånd med en styrkelse af denne styrings demokratiske legitimitet i EU, hvilket bør opnås gennem en tættere og mere rettidig inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i alle faser af procedurerne for samordning af de økonomiske politikker.

(4f)     Medlemsstaterne bør fastsætte finanspolitiske ordninger som f.eks. nationale finanspolitiske regler, der overholder principperne i Rådets direktiv 2011/.../EU [om krav til medlemsstaternes budgetrammer], og sørge for, at fuldt uafhængige offentlige institutioner inddrages i budgetprocessen og de mellemfristede budgetrammer. Nationale budgetregler bør være et supplement til de forpligtelser, medlemsstaterne har i henhold til stabilitets- og vækstpagten. Nationale institutioner bør spille en mere fremtrædende rolle i budgetovervågningen for at styrke nationalt ejerskab, fremme håndhævelsen via den nationale offentlige opinion og supplere den økonomiske og politiske analyse på EU-plan.

(4g)    Det europæiske semester for samordning af økonomiske politikker bør spille en afgørende rolle i forbindelse med gennemførelsen af kravet i artikel 121, stk. 1, i TEUF om, at medlemsstater betragter deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordner dem i overensstemmelse hermed. Gennemsigtighed, ansvarlighed og uafhængigt tilsyn er en integrerende del af en forbedret økonomisk styring. Rådet og Kommissionen bør offentliggøre og begrunde deres holdninger og afgørelser i de relevante faser af procedurerne for samordning af de økonomiske politikker. De nationale budgetrammer bør omfatte etablering af uafhængige finanspolitiske organer og styrkelse af deres rolle og sikring af, at der offentliggøres gennemsigtige finanspolitiske statistikker.

(4h)    De medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, bør have ret til at anvende lovgivningen om økonomisk styring, uden at dette berører deres rettigheder og forpligtelser i henhold til TEUF.

(4i)     Erfaringerne fra Den Økonomiske og Monetære Unions første ti år, herunder de fejl, der blev begået, viser, at der er behov for at forbedre den økonomiske styring i Unionen, hvilket først og fremmest skal ske ved, at medlemsstaterne i højere grad gør de fælles vedtagne regler og politikker til deres egne, og via nogle mere solide rammer for overvågningen af de nationale økonomiske politikker på EU-plan.

(4j)     Kommissionen og Rådet bør ved anvendelsen af denne forordning tage hensyn til alle relevante faktorer og til de berørte medlemsstaters økonomiske og budgetmæssige situation, herunder navnlig spørgsmålet om, hvorvidt de er genstand for et EU-/IMF-tilpasningsprogram. Derudover bør der indføres en overgangsperiode for at sætte medlemsstaterne i stand til at tilpasse deres politikker til visse af denne forordnings bestemmelser.

(4k)    Ifølge artikel 3 i protokol nr. 12 til traktaterne, der vedrører proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, skal medlemsstaterne sørge for, at de nationale procedurer på budgetområdet sætter dem i stand til at opfylde deres forpligtelser inden for dette område, som de følger af traktaterne. De medlemsstater, der har euroen som valuta, bør derfor forankre målene for EU's finanspolitiske rammer i deres nationale ret og sikre, at der forefindes passende budgetprocedurer og organer, som kan sætte dem i stand til at opfylde disse mål.

(4l)     Den permanente krisemekanisme bør vedtages under den almindelige lovgivningsprocedure og være inspireret af unionsmetoden for dels at styrke inddragelsen af Parlamentet og forbedre den demokratiske ansvarlighed og dels at trække på Kommissionens ekspertise, uafhængighed og upartiskhed.

(4m)   Markedernes volatilitet og størrelsen af statsobligationsspændene i visse medlemsstater, der har euroen som valuta, kræver en resolut indsats for at bevare euroens stabilitet.

(4n)    Den Europæiske Monetære Fond bør have tre formål: den bør dække en procentdel af statsgælden fra medlemsstaterne, som kan betales uden at true den finansielle stabilitet i en anden medlemsstat eller euroområdet som helhed (euroværdipapirer), den bør bistå enhver medlemsstat i finansielle vanskeligheder med henblik på at finde en løsning på den krise, som den måtte befinde sig i (permanent kriseløsningsmekanisme), og endelig bør den tilvejebringe midler til at finansiere investeringer, som kan fremme økonomisk vækst (projektobligationer).

(4o)    Medlemsstater, der har euroen som valuta, bør tilsammen dække op til [...] procent af statsgælden under fælles og pro rata-hæftelse (euroværdipapirer). Mens den fælles udstedelse vil øge obligationernes likviditet på kapitalmarkedet, har den fælles hæftelse til formål at bistå de stater, som er stillet over for stigende problemer, med at skaffe kapital. Euroværdipapirer bør have prioritet i forhold til statslig gæld. Dette kan bidrage til at styrke euroens rolle som reservevaluta.

(4p)    For at styrke den finanspolitiske disciplin i lande med troværdige økonomiske politikker og finanspolitikker bør de have mulighed for at låne helt op til de maksimale [...] % af deres BNP, mens lande i en ringere økonomisk og finanspolitisk situation vil skulle betale en præmie/tillægsrente eller kun have adgang til at låne en lavere procentdel af deres BNP i euroværdipapirer. I ekstreme tilfælde, hvor et deltagende land vedvarende har ført uholdbare økonomiske politikker eller finanspolitikker, bør dets deltagelse i udstedelsen af euroværdipapirer suspenderes.

(4q)    En europæisk monetær fond, der forvaltes i henhold til EU-regler og især finansieres med indtægterne fra bodsbeløb, bør oprettes for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed. Denne fond bør være baseret på de afgørelser, som Rådet traf den 9.-10. maj 2010, og Eurogruppens erklæring af 28. november 2010.

(5)      Reglerne vedrørende budgetdisciplin og vedrørende overholdelse og håndhævelse heraf bør skærpes, især ved at lægge større vægt på størrelsen af og udviklingen i den offentlige gæld og på holdbarheden i de offentlige finanser generelt.

(5a)    Gældskriteriet (herunder privat gæld i det omfang, denne repræsenterer en implicit eventualforpligtelse for den offentlige sektor) bør integreres bedre i hvert enkelt trin af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud med henblik på at sikre holdbarheden af de offentlige finanser og samtidig bevare et passende omfang af offentlige investeringer.

(5b)    Konsolideringen af EU's indre marked er en vigtig forudsætning for at sikre, at Den Økonomiske og Monetære Union kan fungere korrekt og styrkes yderligere. Med henblik herpå er det nødvendigt at nedbryde eksisterende administrative og fysiske barrierer, der gør det umuligt at skabe et fælles europæisk jernbaneområde, navnlig inden for godstransport.

(5c)     Der bør skabes bedre balance mellem økonomiske hensyn og politisk råderum, men reglerne bør fortsat være enkle, gennemsigtige og praktisk mulige.

(5d)    En vurdering af holdbarheden af de offentlige finanser, herunder gældens størrelse og sammensætning (herunder løbetid) samt gældsdynamikken, bør i højere grad tages i betragtning ved fastlæggelsen af det tempo, hvori konvergensen hen imod de medlemsstatsspecifikke mellemfristede budgetmålsætninger, der opstilles i stabilitets- og konvergensprogrammer, skal foregå.

(5e)     Som et supplement til proceduren for overvågning af uforholdsmæssigt store underskud bør der fastlægges klare, harmoniserede rammer for måling og overvågning af gældsdynamik, herunder implicitte eventualforpligtelser vedrørende f.eks. offentlige pensioner og offentlige garantier (det være sig for hovedstol, renter, indkomststrømme eller andet) i finanssektoren og i forbindelse med offentlig-private partnerskabsinvesteringer og sådanne investeringers omkostninger for de nationale budgetter gennem årene.

(5f)     Rammerne for kontrollen med den offentlige og private gæld bør støtte den langsigtede vækst under passende hensyntagen til budgetpolitikkens kontracykliske rolle og skabe bedre forudsætninger for investeringer og udvikling af det indre marked, samtidig med at de enkelte medlemsstaters specifikke prioriteringer og behov respekteres.

(6)      For at kunne gennemføre den aktuelle procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på basis af både underskudskriteriet og gældskriteriet er der behov for et numerisk benchmark, der tager hensyn til den konjunkturcyklus, som kan benyttes til at vurdere, om den offentlige gældskvote falder tilstrækkeligt og nærmer sig referenceværdien i et tilfredsstillende tempo eller vurderes at være i en situation med midlertidig afvigelse fra den generelle tendens i retning af et tilfredsstillende fald. I forbindelse med vurderingen bør der tages hensyn til samtlige relevante faktorer.

(6a)    Forsigtige og holdbare finanspolitikker bør medføre, at det mellemfristede budgetmål reelt nås og fastholdes. Hvis medlemsstaterne overholder det mellemfristede mål for budgetstillingerne, skulle de kunne opretholde en sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien for det offentlige underskud på 3 % af BNP, som kan sikre, at der gøres hurtige fremskridt hen imod holdbare finanser, samtidig med at der er budgetmæssigt råderum, navnlig under hensyntagen til behovene for offentlige investeringer.

(7)      Manglende overholdelse af det numeriske benchmark for gældsreduktion bør ikke være tilstrækkelig til at konstatere, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, idet der bør tages hensyn til alle de relevante faktorer, der gennemgås i den rapport, der udarbejdes af Kommissionen i henhold til traktatens artikel 126, stk. 3. Navnlig kan vurderingen af den indvirkning, som konjunkturen og sammensætningen af stock-flow-justeringen har på gældsudviklingen være tilstrækkelig til at udelukke, at der kan siges at foreligge et uforholdsmæssigt stort underskud på basis af gældskriteriet.

(7a)    I den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten bør incitamentet til at føre forsigtige og holdbare finanspolitikker bestå i en forpligtelse til at deponere et rentebærende beløb, som midlertidigt pålægges en medlemsstat, som har euroen som valuta, og som gør utilstrækkelige fremskridt med sin budgetmæssige konsolidering. Det bør være tilfældet, når en medlemsstat efter en indledende advarsel fra Kommissionen fortsætter sin hidtidige politik, som, selv om den ikke udgør en overtrædelse af forbuddet mod et uforholdsmæssigt store underskud, er uforsigtig og potentielt kan skade Den Økonomiske og Monetære Unions rette funktion, og Rådet derfor retter en henstilling i henhold til artikel 121, stk. 4, i TEUF.

(8)      Ved konstateringen af, at der forekommer et uforholdsmæssigt stort underskud, på basis af underskudskriteriet, og de etaper, der fører frem til denne konstatering, er det nødvendigt at tage hensyn til karakteren, sammensætningen og kvaliteten af udgifterne, herunder offentlige investeringsudgifter, og andre relevante faktorer, der gennemgås i den rapport, der udarbejdes i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF, hvis den offentlige gældskvote ikke overskrider referenceværdien. Der bør altid tages hensyn til disse faktorer ved konstateringen af, at der forekommer et uforholdsmæssigt stort underskud, på basis af gældskriteriet, og i de faser, der ligger forud for denne konstatering.

(8a)    Selv hvis det er konstateret, at der er tale om et uforholdsmæssigt stort underskud, bør der tages hensyn til alle de relevante faktorer i de efterfølgende trin af proceduren. Der bør navnlig tages behørigt hensyn til gennemførelsen af politikker, der tager sigte på at øge den potentielle vækstrate på mellemlang sigt som led i den fælles vækststrategi for Unionen, ved fastsættelsen af fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud og en eventuel forlængelse heraf.

(8b)    I forbindelse med inddragelsen af systemiske pensionsreformer i relevante forhold bør det være et centralt hensyn, om de styrker den langsigtede holdbarhed i det overordnede pensionssystem uden at øge risiciene for budgetstillingen på mellemlang sigt.

(9)      I sin rapport i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF bør Kommissionen tage behørigt hensyn til kvaliteten af de nationale finanspolitiske rammer, da de spiller en afgørende rolle for den finanspolitiske konsolidering og holdbarheden i de offentlige finanser. Dette hensyn bør også omfatte minimumskravene i Rådets direktiv [om krav til medlemsstaternes budgetrammer] og andre ønskelige krav til finanspolitisk disciplin, som der er enighed om.

(10)    For at lette kontrollen med, at Rådets henstillinger og pålæg om at korrigere uforholdsmæssigt store underskud efterleves, er det nødvendigt, at de indeholder en nærmere angivelse af de årlige budgetmål, der kan sikre den påkrævede forbedring af de offentlige finanser i konjunkturkorrigerede termer, eksklusive finanspolitiske engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger. I den sammenhæng bør det årlige benchmark på 0,5 % af BNP forstås som en årlig gennemsnitsbasis.

(11)    Ved vurderingen af, hvor virkningsfulde de trufne foranstaltninger er, vil det være en fordel at benytte overholdelsen af de generelle offentlige udgiftsmål som en reference sammen med gennemførelsen af andre planlagte specifikke foranstaltninger på indtægtssiden.

(12)    Ved vurderingen af, om der er grundlag for en undtagelsesvis forlængelse af fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, bør der tages ▌ hensyn til alvorlige økonomiske tilbageslag af generel karakter eller til exceptionelle omstændigheder, som er opstået i en medlemsstat..

(13)    Der er grund til at skærpe anvendelsen af de finansielle sanktioner samt incitamenterne til at efterkomme pålæggene i henhold til artikel 126, stk. 9.

(14)    For at sikre, at de deltagende medlemsstater overholder Unionens rammer for overvågning af de offentlige finanser, bør der fastlægges regelbaserede incitamenter og sanktioner på basis af artikel 136 i TEUF, således at der bliver adgang til retfærdige, hurtige og virkningsfulde mekanismer til sikring af, at stabilitets- og vækstpagtens regler overholdes.

(14a)  De i økonomisk og politisk henseende mere følsomme incitamenter og sanktioner bør tage passende hensyn til de nationale underskuds og gældsposters sammensætning (herunder implicitte forpligtelser), til den "økonomisk cyklus" med henblik på at undgå en procyklisk finanspolitik og til den strukturelle sammensætning af de offentlige indtægter og udgifter, som er nødvendige for vækstfremmende strukturreformer.

(14b)  Ved gennemførelsen af de regelbaserede rammer under stabilitets- og vækstpagten bør Kommissionen og Rådet tage passende hensyn til supplerende rammer i form af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet og andre permanente krisemekanismer oprettet i henhold til artikel 136, stk. 3, i TEUF (den europæiske stabilitetsmekanisme). I det omfang medlemsstaterne opfylder kravene for anvendelse af en sådan mekanisme, kan Kommissionen og Rådet opfordre dem til at indgive den krævede ansøgning herom,

(14c)   Incitamenter og sanktioner for medlemsstater, der har euroen som valuta, bør håndhæves og implementeres under hensyntagen til de meget tætte forbindelser til medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, herunder især dem, der forventes at tilslutte sig euroområdet, som en del af de nye multilaterale rammer for overvågning og de styrkede instrumenter under stabilitets- og vækstpagten, herunder navnlig et stærkere fokus på de mellemfristede budgetmålsætninger.

(14d)  Rådet og Kommissionen bør offentliggøre deres holdninger og beslutninger på relevante trin i de økonomipolitiske samordningsprocedurer under fuld hensyntagen til traktatens bestemmelser, med henblik på at sikre et effektiv gruppepres (peer pressure), og Europa-Parlamentet bør kunne indbyde den berørte medlemsstat til at redegøre for sine beslutninger og politikker over for dets kompetente udvalg.

(14e)   De årlige politiske henstillinger fra Kommissionen bør drøftes i Europa-Parlamentet, inden der indledes drøftelser i Rådet.

(14f)   Bodsbeløb, der opkræves i overensstemmelse med artikel 12 i denne forordning, bør udgøre andre indtægter som omhandlet i artikel 311 i TEUF og bør tildeles en krisemekanisme for medlemsstater, der har euroen som valuta. Indtil en sådan mekanisme er oprettet bør bodsbeløbene bogføres som hensættelser til finansielle risikodelingsinstrumenter til EU-relevante projekter finansieret af Den Europæiske Investeringsbank i overensstemmelse med bestemmelserne i protokol (nr. 5) om Den Europæiske Investeringsbanks vedtægter, som er vedføjet traktaterne.

(15)    Henvisningerne i forordning (EF) nr. 1467/97 bør tage hensyn til den nye nummerering af artiklerne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til erstatningen af Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 med Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

(16)    Forordning (EF) nr. 1467/97 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1467/97 foretages følgende ændringer:

1.        Artikel 1 affattes således:

"Artikel 1

1.        Denne forordning fastsætter bestemmelser, der skal fremskynde og afklare proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Formålet med proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud er at forhindre, at der opstår uforholdsmæssigt store offentlige underskud og, hvis de alligevel opstår, at fremme, at de korrigeres hurtigt, idet overholdelsen af budgetdisciplinen undersøges på basis af kriterierne om offentligt underskud og offentlig gæld

Rådet træffer afgørelse med omvendt kvalificeret flertal om vedtagelse af henstillinger og pålæg baseret på Kommissionens formelle holdninger i henhold til traktatens artikel 126 i TEUF.

▐

2.        En medlemsstat med dispensation kan anvende de regler, der gælder for de deltagende medlemsstater i henhold til nærværende forordning, og giver i så fald Kommissionen meddelelse herom. En sådan meddelelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den pågældende medlemsstat anses for at være en deltagende medlemsstat i henhold til denne forordning fra dagen efter denne offentliggørelse."

2.        I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)        stk. 1, første afsnit, affattes således:

"1.       Et offentligt underskud, der overstiger referenceværdien, anses for at være exceptionelt i henhold til artikel 126, stk. 2, litra a), andet led, i TEUF, når overskridelsen er en følge af en usædvanlig begivenhed, der ligger uden for den pågældende medlemsstats kontrol, og ▌ har stor indvirkning på de samlede offentlige finanser, eller når overskridelsen er en følge af et alvorligt økonomisk tilbageslag."

b)        der indsættes følgende stykke ▌:

"1a.     Når den procentdel, som den offentlige gæld udgør af bruttonationalproduktet, overstiger referenceværdien, anses den for at falde tilstrækkeligt og nærme sig referenceværdien med en tilfredsstillende hastighed i henhold til artikel 126, stk. 2, litra b), i TEUF, hvis forskellen i forhold til referenceværdien er blevet mindsket i de forudgående tre år med gennemsnitligt omkring en tyvendedel pr. år som benchmark baseret på en vurdering foretaget over tre år.

Kravet i forbindelse med gældskriteriet betragtes også som opfyldt, hvis Kommissionens budgetprognoser viser, at den påkrævede reduktion af forskellen sker over en treårig periode, der omfatter de to år, der følger efter det sidste år, der er tilgængelige data for. For en medlemsstat, der er omfattet af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud den [datoen for denne forordnings vedtagelse indsættes] og i en periode på tre år fra korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, betragtes kravet i forbindelse med gældskriteriet som opfyldt, hvis den pågældende medlemsstat gør tilstrækkelige fremskridt hen imod opfyldelse af målene som vurderet i Rådets udtalelser om dens stabilitets- og konvergensprogrammer.

Ven anvendelsen af det nævnte gældstilpasningsbenchmark tages der hensyn til de relevante faktorer for hvert enkelt land, jf. stk. 3. Ved vurderingen tages der endvidere særligt hensyn til, hvor i den økonomiske cyklus, medlemsstaten befinder sig."

c)        stk. 3 affattes således:

"3.       Kommissionen tager ved udarbejdelsen af en rapport efter artikel 126, stk. 3, i TEUF hensyn til alle relevante forhold som angivet i nævnte artikel, i den udstrækning disse faktorer har væsentlig indflydelse på vurderingen af, om den berørte medlemsstat har overholdt underskuds- og gældskriteriet. Rapporten skal beskrive:

– udviklingen i den økonomiske situation på mellemlang sigt, særlig vækstpotentiale og konjunkturudvikling, inflation, gennemførelse af politikker som led i den fælles vækststrategi for Unionen og andre mål i overensstemmelse med TEUF, forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer og nettobesparelsespotentialet i den private sektor

– udviklingen i relation til kursen for tilpasning til de mellemfristede budgetmålsætninger (særlig primære udgifter, offentlige investeringer, samt den overordnede kvalitet i de offentlige finanser, herunder især effektiviteten af de nationale budgetrammer) som defineret i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1466/97

– der bør ligeledes tages hensyn til udviklingen i de løbende offentlige udgifter, navnlig til disses stabilitet i reale tal

– rapporten skal ligeledes indeholde en analyse af udviklingen i den offentlige gæld på mellemlang sigt, dennes dynamik og holdbarhed (herunder navnlig risikofaktorer såsom gældens forfaldsstruktur og denomineringsvaluta, stock-flow-justering og dens sammensætning, akkumulerede reserver og andre finansielle aktiver, garantier, især i forhold til finanssektoren, samt eventuelle implicitte forpligtelser såsom privat gæld i det omfang, den måtte repræsentere en implicit eventualforpligtelse for den offentlige sektor)

– Kommissionen skal endvidere tage behørigt og udtrykkeligt hensyn til alle andre forhold, som efter den pågældende medlemsstats opfattelse er relevante for at kunne foretage en samlet vurdering af overholdelsen af underskuds- og gældskriteriet, og som medlemsstaten har forelagt Rådet og Kommissionen. I denne sammenhæng tages der særligt hensyn til økonomiske bidrag til fremme af international solidaritet og til opfyldelse af Unionens politiske mål og til gæld stiftet som følge af bilateral og multilateral støtte mellem medlemsstater i forbindelse med sikring af den finansielle stabilitet.

Der tages endvidere særligt og eksplicit hensyn til den finansielle byrde i forbindelse med kapitalrekonstruktion og andre midlertidige former for statshjælp til den finansielle sektor i perioder med stor finansiel uro samt lån og garantistillelser til andre medlemsstater og til den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet og den europæiske stabilitetsmekanisme.

Ved udarbejdelsen af en rapport Kommissionen kan anmode den pågældende medlemsstat om yderligere oplysninger.

Ved vurderingen af, om gældskriteriet er overholdt, tages der kun, når den offentlige gældskvote har været gennemsnitligt faldende over tre år, hensyn til disse relevante faktorer på de trin, der fører til afgørelsen om tilstedeværelsen af uforholdsmæssigt store underskud og gæld, jf. artikel 126, stk. 4, 5 og 6, i TEUF.

d)        stk. 4 affattes således:

"4.       Kommissionen og Rådet foretager en afbalanceret generel vurdering af alle relevante faktorer i det omfang, de har indflydelse på vurderingen af, om underskuds- og gældskriteriet er overholdt af de pågældende medlemsstater. Der tages passende hensyn til de relevante faktorer både i de faser, der fører frem til afgørelsen om, hvorvidt der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, jf. artikel 126, stk. 4, 5 og 6, i TEUF, nemlig for at bekræfte, at den berørte medlemsstat har et uforholdsmæssigt stort underskud eller nå frem til den modsatte konklusion, og de efterfølgende faser, jf. artikel 126, som anført i artikel 2, stk. 5 og 6 i denne forordning. Hvis gældskvoten overstiger referenceværdien, tages der ved vurderingen af, om underskudskriteriet er overholdt, kun hensyn til disse faktorer i de faser, der fører frem til afgørelsen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, jf. artikel 126, stk. 4, 5 og 6, i TEUF, hvis den dobbelte betingelse, der knytter sig til det overordnede princip, er fuldstændig opfyldt, dvs. at der kun tages hensyn til disse relevante faktorer, hvis det offentlige underskud ligger tæt på referenceværdien og kun midlertidigt overskrider referenceværdien."

da)      stk. 5 affattes således:

"5.      Kommissionen og Rådet skal i alle de budgetvurderinger, der foretages inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, tage behørigt hensyn til gennemførelsen af pensionsreformer, som indfører et flersøjlesystem, der omfatter en obligatorisk, fuldt finansieret søjle, som styrker pensionssystemets langsigtede holdbarhed uden at øge risiciene for budgetstillingen på mellemlang sigt, samt andre udgifter, jf. traktatens artikel 126, stk.3.

db)      der indsættes følgende stykke:

"5a.    Der skal dog ved vurderingen af, om gældskriteriet er overholdt, tages hensyn til disse forhold i faserne forud for en afgørelse om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud."

dc)      stk. 6 affattes således:

"6.      Hvis Rådet under hensyntagen til Kommissionens holdning har fastslået på grundlag af artikel 126, stk. 6, i TEUF, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat, tager Rådet og Kommissionen hensyn til de relevante forhold, der er henvist til i stk. 3, hvis disse påvirker situationen i den berørte medlemsstat, også i de efterfølgende faser i proceduren i artikel 126 i TEUF, bl.a. som beskrevet i artikel 3, stk. 5, og artikel 5, stk. 2, i denne forordning, navnlig ved fastsættelsen af en frist for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud og en eventuel forlængelse heraf. Der tages imidlertid ikke hensyn til sådanne relevante forhold ved Rådets afgørelse efter traktatens artikel 126, stk. 12, i TEUF om ophævelse af nogle af eller alle dets afgørelser efter artikel 126, stk. 6-9 og 11, i TEUF."

e)        stk. 7 affattes således:

"7.       Hvis underskuddet i en medlemsstat overskrider referenceværdien, ▌og dette afspejler gennemførelsen af en pensionsreform, som indfører et flersøjlesystem, der omfatter en obligatorisk, fuldt finansieret søjle, tager Kommissionen og Rådet også hensyn til reformens omkostninger ▌, når de bedømmer udviklingen i underskudstallene som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, så længe underskuddet ikke væsentligt overstiger et niveau, der kan betragtes som liggende tæt på referenceværdien, og gældskvoten ikke overstiger referenceværdien, på betingelse af at den samlede finanspolitiske holdbarhed opretholdes. Nettoomkostningerne skal også tages i betragtning i forbindelse med Rådets afgørelse efter artikel 126, stk. 12, i TEUF om ophævelse af nogle af eller alle dets afgørelser efter artikel 126, stk. 6-9 og 11, i TEUF, hvis underskuddet til stadighed og i væsentligt omfang er blevet formindsket og har nået et niveau, der er tæt på referenceværdien ▌."

2a.      Der indsættes følgende afsnit:

"AFSNIT 1a

ØKONOMISK DIALOG

Artikel 2a

For at styrke dialogen mellem EU-institutionerne, især Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter og regeringer samt ethvert andet relevant organ, og for at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed kan Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg afholde offentlige debatter og høringer navnlig vedrørende artikel 126, stk. 8, i TEUF om den makroøkonomiske og budgetmæssige overvågning, der foretages af Rådet og Kommissionen."

3.        I artikel 3 foretages følgende ændringer:

-a)       stk. 1 affattes således:

1.        Inden for ti dage efter Kommissionens vedtagelse af en rapport, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 3, i TEUF, afgiver Det Økonomiske og Finansielle Udvalg en udtalelse i overensstemmelse med artikel 126, stk. 4, i TEUF.

a)        stk. 2 affattes således:

"2.       Kommissionen tager hensyn til den i stk. 1 nævnte udtalelse, og hvis den finder, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, forelægger den Rådet en udtalelse og en henstilling i overensstemmelse med artikel 126, stk. 5 og 6, i TEUF, og orienterer Europa-Parlamentet og parlamentet i den pågældende medlemsstat.

b)        stk. 3 affattes således:

"3. Inden for, som hovedregel, to måneder efter de indberetningstidspunkter, der er fastsat i artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 479/2009, fastslår Rådet efter artikel 126, stk. 6, i TEUF, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Fastslår Rådet, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, retter det samtidig henstillinger til den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 126, stk. 7, i TEUF."

c)        stk. 4 affattes således:

"4.       Rådets henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF fastsætter en frist på højst seks måneder for den pågældende medlemsstats iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger. Hvis situationens alvor kræver det, kan fristen for virkningsfulde foranstaltninger nedsættes til tre måneder. Rådets henstilling fastsætter også en frist for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, som bør gennemføres i året efter, at det er konstateret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. I henstillingen opfordrer Rådet medlemsstaten til at nå årlige budgetmål, der på basis af den prognose, der ligger til grund for henstillingen, er i overensstemmelse med en underskudsreduktion på mindst 0,5 % af BNP som benchmark, i dens konjunkturkorrigerede balance eksklusive engangsforanstaltninger med direkte eller indirekte budgetmæssige konsekvenser og midlertidige foranstaltninger for at sikre, at det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres inden for fristen i henstillingen.

d)        der indsættes følgende stykke ▌:

"4a.     Inden for den i stk. 4 fastsatte frist ▌aflægger den pågældende medlemsstat rapport til Kommissionen og Rådet om de foranstaltninger, den har truffet som reaktion på Rådets henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF. Rapporten skal indeholde målene for henholdsvis de offentlige udgifter og de diskretionære indtægter, herunder niveauet og tendensen for disse, der fastsættes i overensstemmelse med Rådets henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF, samt oplysninger om de foranstaltninger, der allerede er vedtaget eller påtænkes vedtaget for at nå de fastsatte mål. Kommissionen kan anmode den pågældende medlemsstat om yderligere rapportering. Rapporten offentliggøres."

da)      der indsættes følgende stykke:

"4b. Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg kan indbyde en repræsentant for den pågældende medlemsstat til, over for det ansvarlige udvalg, at redegøre for sin økonomiske og budgetmæssige politik samt for de foranstaltninger, den agter at træffe for at rette op på situationen med det uforholdsmæssigt store underskud. Medlemsstaten kan endvidere anmode om at blive indbudt af Europa-Parlamentet med samme formål."

e)        stk. 5 affattes således:

"5.       Hvis der er truffet virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med en henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF, og uventede negative økonomiske forhold gør sig gældende med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser efter vedtagelsen af denne henstilling, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage en revideret henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF. Den reviderede henstilling kan navnlig forlænge fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud med som hovedregel et år under hensyntagen til de relevante forhold, der er nævnt i artikel 2, stk. 3, i denne forordning. Rådet vurderer, om der i forhold til de økonomiske prognoser i henstillingen er tale om uventede negative økonomiske forhold med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser. I tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag som omhandlet i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1466/97 kan Rådet også på grundlag af en henstilling fra Kommissionen vedtage en revideret henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF, hvis dette ikke bringer de offentlige finansers bæredygtighed i fare."

4.        I artikel 4 foretages følgende ændringer:

           a)        stk. 1 affattes således:

"1. Beslutter Rådet at offentliggøre sine henstillinger, når det i overensstemmelse med artikel 126, stk. 8, i TEUF, har konstateret, at der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger, træffes denne beslutning straks efter udløbet af den frist, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i denne forordning. Rådet forelægger efter forslag fra Kommissionen samtidig en formel rapport til Det Europæiske Råd.

           b)        stk. 2 affattes således:

"2.       Når Rådet vurderer, om dets henstillinger efter artikel 126, stk. 7, i TEUF er blevet fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger, baserer det sin afgørelse på den rapport, som den pågældende medlemsstat har forelagt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4a, i denne forordning, på oplysningerne om rapportens gennemførelse og på andre beslutninger, som regeringen i den pågældende medlemsstat har offentliggjort."

Konstaterer Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 8, at den pågældende medlemsstat ikke har truffet virkningsfulde foranstaltninger, rapporterer det herom til Det Europæiske Råd.

Kommissionen kan gennemføre drøftelser eller overvågningsbesøg på stedet i overensstemmelse med artikel 10a. For de deltagende medlemsstater og medlemsstater i ERM II udføres sådanne besøg i samarbejde med Den Europæiske Centralbank. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om resultaterne af besøget og offentliggør disse resultater.

2a.      Europa-Parlamentet underrettes om de i stk. 1 og 2 omhandlede forhold."

5.        I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a)        stk. 1 affattes således:

"1.       En rådsafgørelse om at pålægge den pågældende deltagende medlemsstat at træffe foranstaltninger til nedbringelse af underskuddet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 9, i TEUF vedtages inden for to måneder efter, at Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 8, har konstateret, at der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger. I pålægget opfordrer Rådet medlemsstaten til at nå årlige budgetmål, der på basis af den prognose, der ligger til grund for pålægget, er i overensstemmelse med en underskudsreduktion på mindst 0,5 % af BNP som benchmark, i dens konjunkturkorrigerede balance eksklusive engangsforanstaltninger med direkte eller indirekte budgetmæssige konsekvenser og midlertidige foranstaltninger for at sikre, at det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres inden for fristen i pålægget. Rådet angiver også, hvilke foranstaltninger der kan bidrage til at nå de fastsatte mål."

b)        der indsættes følgende stk. 1a:

'1a.      I forlængelse af Rådets pålæg i henhold til artikel 126, stk. 9, i TEUF aflægger den pågældende medlemsstat rapport til Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet om de foranstaltninger, den har truffet som reaktion på pålægget fra Rådet. Rapporten skal indeholde oplysninger om målene for henholdsvis de offentlige udgifter og de diskretionære indtægter, herunder niveauet og tendensen for disse, samt oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på de specifikke henstillinger fra Rådet, således at Rådet om nødvendigt kan træffe afgørelse i henhold til artikel 6, stk. 2, i denne forordning. Kommissionen overvåger og evaluerer de tilpasningsforanstaltninger, der træffes med henblik på at nedbringe det uforholdsmæssigt store underskud, på grundlag af et overvågningsbesøg i overensstemmelse med artikel 10a, og udarbejder en rapport til Rådet. Rapporten offentliggøres."

ba)      Følgende stykke tilføjes:

"1b.    Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg kan indbyde den pågældende medlemsstat til, over for det ansvarlige udvalg, at redegøre for sin økonomiske og budgetmæssige politik samt for de foranstaltninger, den agter at træffe for at rette op på situationen med det uforholdsmæssigt store underskud. Medlemsstaten kan endvidere anmode om at blive indbudt af Europa-Parlamentet med samme formål."

c)        stk. 2 affattes således:

"2.       Hvis der er truffet virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med en henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF, og uventede negative økonomiske forhold gør sig gældende med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser efter vedtagelsen denne henstilling, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage en revideret henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF. Den reviderede henstilling kan navnlig forlænge fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud med som hovedregel et år under hensyntagen til de relevante forhold, der er nævnt i artikel 2, stk. 3, i denne forordning. Rådet vurderer, om der i forhold til de økonomiske prognoser i henstillingen er tale om uventede negative økonomiske forhold med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser. I tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag kan Rådet også på grundlag af en henstilling fra Kommissionen vedtage en revideret henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF, hvis en sådan revideret henstilling ikke bringer de offentlige finansers bæredygtighed i fare.

6.        Artikel 6 affattes således:

"Artikel 6

1.        Når Rådet vurderer, om dets pålæg efter artikel 126, stk. 9, i TEUF er blevet fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger, baserer det sin afgørelse på den rapport, som den pågældende medlemsstat har forelagt i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1a, i denne forordning, og på oplysningerne om rapportens gennemførelse samt på andre beslutninger, som regeringen i den pågældende medlemsstat har offentliggjort, og på resultatet af den i artikel 5, stk. 1a, omhandlede rapport fra Kommissionen.

2. Hvis betingelserne for at anvende artikel 126, stk. 11, i TEUF er opfyldt, pålægger Rådet sanktioner i overensstemmelse med artikel 126, stk. 11, i TEUF. Enhver sådan afgørelse træffes senest to måneder efter Rådets afgørelse om at pålægge den pågældende deltagende medlemsstat at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 126, stk. 9, i TEUF"

7.        Artikel 7 affattes således:

"Artikel 7

Hvis en deltagende medlemsstat undlader at efterkomme Rådets beslutninger efter artikel 126, stk. 7 og 9, i TEUF, træffes Rådets beslutning om at pålægge sanktioner efter artikel 126, stk. 11, i TEUF som hovedregel inden for seksten måneder efter de indberetningstidspunkter, der er fastsat i artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 479/2009. Hvis denne forordnings artikel 3, stk. 5, eller artikel 5, stk. 2, anvendes, ændres fristen på seksten måneder i overensstemmelse hermed. Der anvendes en fremskyndet procedure i tilfælde af et bevidst planlagt underskud, som Rådet finder uforholdsmæssigt stort. Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg kan indbyde medlemsstaten til at fremlægge en redegørelse for dets ansvarlige udvalg."

7a.      Følgende artikel indsættes:

"Artikel 7a

Møde mellem parlamenterne

Når der indbydes til et møde mellem det ansvarlige udvalg i Europa-Parlamentet og en medlemsstat med henblik på at redegøre for en holdning, en krævet foranstaltning eller en afvigelse fra kravene heri, skal der indkaldes til møde under ledelse af

a) Europa-Parlamentet

b) medlemsstatens parlament, eller

c) det skiftende formandskabs parlament."

8.        Artikel 8 affattes således:

"Artikel 8

Enhver rådsafgørelse om at forstærke sanktionerne i overensstemmelse med artikel 126, stk. 11, i TEUF træffes senest to måneder efter indberetningsfristerne i henhold til forordning (EF) nr. 479/2009. Enhver rådsafgørelse om at ophæve nogle af eller alle rådsafgørelserne i overensstemmelse med artikel 126, stk. 12, i TEUF træffes efter høring af Europa-Parlamentet og senest to måneder efter indberetningsfristerne i henhold til forordning (EF) nr. 479/2009.

9.        I artikel 9, stk. 3, erstattes henvisningen til "artikel 6" af en henvisning til "artikel 6, stk. 2".

10.      I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a)        I stk. 1 affattes indledningen således:

"1.       Kommissionen og Rådet overvåger regelmæssigt gennemførelsen af de foranstaltninger:"

aa)      Følgende stykke tilføjes:

"1a.    Kommissionen og Rådet aflægger beretning til Europa-Parlamentet om resultaterne under stk. 1."

b)        i stk. 3 erstattes henvisningen til "forordning (EF) nr. 3605/93" af en henvisning til "forordning (EF) nr. 479/2009".

10a.    Følgende artikel indsættes:

"Artikel 10a

1.        Kommissionen sikrer en permanent dialog med medlemsstaternes myndigheder i overensstemmelse med denne forordnings målsætninger. Kommissionen aflægger med dette formål besøg i samtlige medlemsstater med henblik på en regelmæssig dialog og, hvor dette er relevant, overvågning.

Kommissionen kan, hvis den skønner det påkrævet, opfordre repræsentanter for Den Europæiske Centralbank eller andre relevante institutioner til at deltage i drøftelser og overvågningsbesøg.

2. I forbindelse med tilrettelæggelsen af dialogbesøg og overvågningsbesøg forelægger Kommissionen sine foreløbige undersøgelsesresultater for de berørte medlemsstater, således at disse kan fremsætte bemærkninger hertil.

3. Kommissionen reviderer i forbindelse med sine dialogbesøg den aktuelle økonomiske situation i den pågældende medlemsstat og identificerer eventuelle risici eller vanskeligheder i forbindelse med opfyldelsen af denne forordnings målsætninger.

4. Kommissionen kontrollerer i forbindelse med sine overvågningsbesøg processerne og verificerer, at der er truffet foranstaltninger i overensstemmelse med Rådets eller Kommissionens afgørelser og med denne forordnings målsætninger. Overvågningsbesøg aflægges kun i ekstraordinære tilfælde og kun, hvor der er betydelige risici eller vanskeligheder med at opfylde disse målsætninger.

5. Kommissionen underretter Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om grundene til overvågningsbesøgene.

6. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at lette dialogen og overvågningsbesøgene. Medlemsstaterne sørger på Kommissionens anmodning for frivillig assistance fra alle de relevante nationale myndigheder til forberedelserne og gennemførelsen af dialogerne og overvågningsbesøgene."

11.      Artikel 11 affattes således:

"Artikel 11

Når Rådet beslutter at anvende sanktioner over for en deltagende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 126, stk. 11, i TEUF, pålægger det den normalt en bod. Rådet kan beslutte at supplere denne bod med de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 126, stk. 11, i TEUF.

Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg kan indbyde den pågældende medlemsstat til, over for Parlamentets ansvarlige udvalg og inden for tre måneder fra meddelelsen om de i stk. 1 omhandlede sanktioner, at redegøre for grundene til, at den til trods for de modtagne advarsler ikke har rettet op på det uforholdsmæssigt store underskud. Medlemsstaten kan endvidere anmode om at blive indbudt af Europa-Parlamentet med samme formål."

12.      Artikel 12 affattes således:

"Artikel 12

1.        Boden består af en fast komponent svarende til 0,2 % af BNP og en variabel komponent. Fastsættelsen af den variable komponent baseres på en vurdering fra Rådet om, hvorvidt den deltagende medlemsstat har truffet virkningsfulde foranstaltninger. Finder Rådet, at den pågældende medlemsstat har truffet virkningsfulde foranstaltninger, anvendes den variable komponent ikke. Beslutningen om ikke at anvende den variable komponent træffes med kvalificeret flertal. Findes medlemsstaten ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger, beløber den variable komponent sig som hovedregel til en tiendedel af differencen mellem underskuddet som en procentdel af BNP i det forudgående år og enten referenceværdien for det offentlige underskud eller, hvis den manglende overholdelse af budgetdisciplinen inkluderer gældskriteriet, den offentlige saldo som en procentdel af BNP, der skulle have været opnået samme år i henhold til pålægget efter artikel 126, stk. 9, i TEUF.

2.        Rådet vurderer derefter i hvert af de følgende år og indtil ophævelsen af afgørelsen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, om den pågældende deltagende medlemsstat har truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets pålæg efter artikel 126, stk. 9, i TEUF. I forbindelse med denne årlige vurdering beslutter Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 11, i TEUF at skærpe sanktionerne, medmindre den pågældende deltagende medlemsstat har efterkommet Rådets pålæg. Hvis der pålægges en supplerende bod, beregnes denne på samme måde som den variable komponent som beskrevet i stk. 1.

3. En bod som omhandlet i stk. 1 og 2 kan ikke overstige den øvre grænse på 0,2 % af BNP."

13.      Artikel 13 udgår, og henvisningen hertil i artikel 15 erstattes af en henvisning til "artikel 12".

14.      Artikel 16 affattes således:

"Artikel 16

Bodsbeløb, der opkræves i overensstemmelse med artikel 12 i denne forordning, udgør andre indtægter som omhandlet i artikel 311 i TEUF og tildeles en stabilitetsmekanisme for medlemsstater, der har euroen som valuta. Indtil denne mekanisme er oprettet, afsættes disse bodsbeløb som midler til de risikobærende finansielle instrumenter til EU-relevante projekter finansieret af Den Europæiske Investeringsbank i overensstemmelse med bestemmelserne i protokol (nr. 5) om Den Europæiske Investeringsbanks vedtægter, som er vedføjet traktaterne."

14a.    Følgende artikel indsættes:

"Artikel 17a

1.        Kommissionen offentliggør senest den ...* og derefter hvert tredje år en rapport om anvendelsen af denne forordning.

2.        Rapporten og eventuelle dertil knyttede forslag fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet.

3.        Hvis rapporten påviser hindringer for, at traktaternes regler og bestemmelser vedrørende Den Økonomiske og Monetære Union fungerer korrekt, skal den rette de nødvendige henstillinger til Det Europæiske Råd.

4.        Artikel 2, stk. 1a, finder ikke anvendelse på en medlemsstat, der er omfattet af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på datoen for vedtagelsen af denne forordning, hvis den pågældende medlemsstat overholder sit stabilitets- eller konvergensprogram og dermed forbundne udtalelser fra Rådet. Artikel 2, stk. 1a, finder anvendelse, når denne procedure er ophævet."

15.      Alle henvisninger til "artikel 104" erstattes i hele forordningen af henvisninger til "artikel 126 i TEUF".

16.      I punkt 2 i bilaget erstattes henvisningerne i kolonne I til "artikel 4, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 3605/93" af henvisninger til "artikel 3, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 479/2009".

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

For en medlemsstat, der er omfattet af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud den [datoen for denne forordnings vedtagelse indsættes] og i en periode på tre år fra korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, betragtes kravet i forbindelse med gældskriteriet som opfyldt, hvis den pågældende medlemsstat gør tilstrækkelige fremskridt hen imod opfyldelse af målene som vurderet i Rådets relevante udtalelser om dens stabilitets- og konvergensprogrammer.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i , den .

           På Rådets vegne

           Formand

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET

Sharon Bowles

Formand for

Økonomi- og Valutaudvalget

BRUXELLES

Om:                Udtalelse om retsgrundlaget for forslag til Rådets forordning ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud ( KOM(2010)0522 – C7‑0396/2010 – 2010/0276(CNS) )

Med skrivelse af 4. marts 2011 anmodede De Retsudvalget i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37, stk. 2, om en udtalelse om det korrekte retsgrundlag for forskellige lovgivningsmæssige forslag, som der er blevet fremsat ændringsforslag til i Deres udvalg som korresponderende udvalg og/eller i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender for at ændre retsgrundlaget.

Udvalget behandlede ovennævnte spørgsmål på mødet den 12. april 2011.

Pakken om økonomisk styring har til formål at reagere på behovet for øget samordning og tættere overvågning af de økonomiske politikker i Den Økonomiske og Monetære Union.

Pakken består af seks lovgivningsmæssige forslag.

Forslagene behandles separate i bilaget. Af praktiske årsager præsenteres udvalgets konklusioner om det korrekte retsgrundlag for de enkelte forslag neden for:

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer ( KOM(2010)0527 , 2010/0281(COD) ).

Det eneste formål med forslaget til en forordning er at udvide proceduren for den økonomiske overvågning, hvilket artikel 121, stk. 6, i TEUF giver mulighed for. Retsgrundlaget synes dermed at være korrekt.

- Forslag til Rådets direktiv om krav til medlemsstaternes budgetrammer ( KOM(2010)0523 , 2010/0277(NLE) )

Hovedformålet med dette forslag er at tilskynde til finanspolitisk ansvar ved at fastsætte mindstekrav til de nationale rammer og sikre effektiviteten af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Det retsgrundlag, som Kommissionen har foreslået, nemlig artikel 126, stk. 14, tredje afsnit i TEUF, synes derfor at være korrekt.

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker ( KOM(2010)0526 , 2010/0280(COD) )

Dette forslag har til formål at sikre styrkelsen af samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker. Artikel 121, stk. 6, i TEUF synes derfor at være det korrekte retsgrundlag for dette forslag.

- Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud ( KOM(2010)0522 , 2010/0276(CNS) )

Da hovedformålet med dette forslag er at fastsætte de detaljerede bestemmelser, der skal følges, når proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud anvendes, er det eneste korrekte retsgrundlag artikel 126, stk. 14, i TEUF.

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet ( KOM(2010)0524 , 2010/0278(COD) )

Artikel 121, stk. 6, sammenholdt med artikel 136 i TEUF anses for at være det korrekte retsgrundlag.

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet KOM(2010)0525 , 2010/0279(COD) )

Da forslaget har til formål at styrke den effektive korrektion af makroøkonomiske ubalancer i euroområdet er artikel 121, stk. 6, sammenholdt med artikel 136 i TEUF det korrekte retsgrundlag.

På mødet den 12. april 2011 vedtog Retsudvalget enstemmigt[3] de ovenstående henstillinger.

Med venlig hilsen

Klaus-Heiner Lehne

Bilag

Om: Retsgrundlag for forslaget til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud ( KOM(2010)0522 , 2010/0276(CNS) )

Pakken om økonomisk styring består af seks forslag, der har til formål at styrke samordningen og overvågningen af de økonomiske politikker i Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) i forbindelse med Europa 2020-strategien og det europæiske halvår, en ny overvågningscyklus, som vil sammenkæde processerne under SVP (stabilitets- og vækstpagten) og de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.

To af forslagene vedrører proceduren i forbindelse med overdrevent store underskud. Begge disse forslag er baseret på artikel 126, stk. 14, i TEUF. Fire af forslagene vedrører den multilaterale overvågningsprocedure og er baseret på artikel 121, stk. 6. To af disse forslag er baseret på artikel 121, stk. 6, i kombination med artikel 136 i TEUF.

Disse forslag er fremsat som en reaktion på den nuværende ordnings mangler, hvilket kom frem i forbindelse med den globale og finansielle krise. Ifølge Kommissionen skal systemet “forstærkes for at befæste den makroøkonomiske stabilitet og sikre holdbarhed i de offentlige finanser, der begge er forudsætninger for en varig output- og beskæftigelsesvækst"[4].

Forslagene er en følge af to meddelelser[5] fra Kommissionen og en aftale, som blev indgået på Det Europæiske Råd i juni 2010 om behovet for at styrke samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker. Pakken om den økonomiske styring blev forelagt den 29. september 2010.

forslaget til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er for øjeblikket under behandling i Økonomi- og Valutaudvalget med Diogo Feio som ordfører. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale anliggender afgiver udtalelse (ordfører: David Casa). Europa-Parlamentet handler som led i høringsproceduren.

Retsgrundlaget for forordning nr. 1467/97 er artikel 126, stk. 14.

Ændringsforslagene fremsat i det korresponderende udvalg (ECON) søger at ændre retsgrundlaget fra kun at bestå af artikel 121, stk. 14, til et sammensat retsgrundlag bestående af artikel 121, stk. 14, i kombination med artikel 136.

Baggrund

Rådets forordning nr. 1467/97 af 7. juli 1997 anses for at være den korrigerende del af SVP (stabilitets- og vækstpagten). Denne forordning fastsætter bestemmelser, der skal fremskynde og afklare den procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, som allerede er fastlagt i artikel 126 i TEUF.

Den har til formål at undgå alvorlige budgetpolitiske fejl, der kunne udgøre en risiko for holdbarheden i de offentlige finanser og være til potentiel fare for Den Europæiske Monetære Union. Den medfører en forpligtelse for medlemsstaterne til at undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud, der er defineret ud fra to hovedkriterier: underskud og gæld. Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der tjener til at implementere forbuddet imod uforholdsmæssigt store underskud, består af en række etaper, der skal følges; dette system understøttes af en håndhævelsesmekanisme, der foreskriver finansielle sanktioner i tilfælde af manglende efterkommelse af bestemmelserne i forordningen.

Ifølge Kommissionens begrundelse[6] er en reform af den korrigerende del af SVP nødvendig for at rette op på en række mangler, der er blevet tydeliggjort af den økonomiske og finansielle krise. Forslaget er derfor koncentreret omkring følgende foranstaltninger:

           - “gældskriteriet i SVP skal gøres operationelt”. Gældsudviklingen skal overvåges nøjere og afstemmes i forhold til udviklingen i underskud.

           - “Håndhævelseselementet forstærkes ved at indføre et nyt sæt finansielle sanktioner for eurolandene, der skal anvendes på et meget tidligere tidspunkt i processen efter en gradueret skala. (…) For at undgå en vilkårlig håndhævelse foreslås det, at der benyttes en mekanisme med "omvendt afstemning" ved pålæggelse af nye sanktioner i de forskellige etaper af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

Det foreslåede retsgrundlag

Kommissionens forslag er baseret på artikel 126, stk. 14, i TEUF, der har følgende ordlyd:

Artikel 126 – stk. 14

Den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaterne, indeholder yderligere bestemmelser vedrørende gennemførelsen af den procedure, der er beskrevet i denne artikel.

Rådet, der træffer afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure og efter høring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank, vedtager passende bestemmelser, som derefter erstatter ovennævnte protokol.

Med forbehold af de øvrige bestemmelser i dette stykke fastsætter Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, de nærmere regler og definitioner for anvendelsen af bestemmelserne i nævnte protokol.

Det retsgrundlag, der er foreslået ved et ændringsforslag stillet i ECON, er artikel 126, stk. 14, i kombination med artikel 136 i TEUF.

Artikel 136

1.        For at medvirke til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaterne vedtager Rådet efter den relevante procedure blandt dem, der er nævnt i artikel 121 og 126, undtagen proceduren i artikel 126, stk. 14, foranstaltninger for de medlemsstater, der har euroen som valuta:

a)     med henblik på at styrke samordningen og overvågningen af deres budgetdisciplin

b)     med henblik på for disse medlemsstater at udarbejde økonomisk-politiske retningslinjer, som skal være i overensstemmelse med dem, der er vedtaget for hele Unionen, samt at sikre overvågningen heraf.

2.        I forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, stemmer kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta.

Det kvalificerede flertal af disse medlemsstater defineres som angivet i artikel 238, stk. 3, litra a).

Domstolens tilgang

Efter gængs retspraksis skal en foranstaltning i princippet kun bygge på ét retsgrundlag. Hvis en gennemgang af en EU-foranstaltnings formål og indhold viser, at den har et dobbelt formål, eller at den består af to led, hvorpå forskellige hjemler finder anvendelse, og det ene af disse kan bestemmes som det vigtigste eller fremherskende, mens det andet kun er sekundært, skal foranstaltningen have en enkelt hjemmel, nemlig den, der kræves af det vigtigste eller fremherskende formål eller led[7].

Kun hvis det godtgøres, at der med retsakten samtidig forfølges flere formål, der på uadskillelig måde er indbyrdes forbundne, uden at et af disse formål er sekundært og indirekte i forhold til det andet, bør en sådan retsakt dog undtagelsesvis vedtages med de dertil svarende forskellige hjemler[8].

Analyse af retsgrundlaget

Artikel 126 er en del af Afsnit VIII, kapitel 1, Den Økonomiske Politik, i TEUF. Denne bestemmelse fastlægger de skridt, der skal tages af Kommissionen og Rådet, når proceduren i forbindelse med overdrevent store underskud tages i anvendelse. Under denne procedure overvåger Rådet og Kommissionen de nationale underskud og udsteder henstillinger.

Artikel 126, stk. 14, giver Rådet mulighed for at vedtage supplerende foranstaltninger til SVP efter en særlig lovgivningsprocedure (på forslag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet).

Kapitel 4 i Afsnit VIII indeholder specifikke bestemmelser for de medlemsstater, der har euroen som valuta. Artikel 136 giver Rådet mulighed for at vedtage foranstaltninger for de medlemsstater, der har euroen som valuta, med henblik på

- at styrke samordningen og overvågningen af deres budgetdisciplin;

- at udarbejde økonomisk-politiske retningslinjer.

Artikel 136 understreger, at disse foranstaltninger skal vedtages efter den relevante procedure blandt dem, der er nævnt i artikel 121[9] og 126, undtagen proceduren i artikel 126, stk. 14.

Det fremgår, at lovgivningsmyndigheden ved kombination af artikel 126, stk. 14, og 136 i TEUF kan styrke samordningen og overvågningen omhandlet i artikel 121 og 126 i TEUF[10] og også fastlægge nærmere bestemmelser vedrørende anvendelsen af proceduren i forbindelse med overdrevent store underskud.

Analyse af forslaget De foreslåede foranstaltningers formål og indhold

Som tidligere nævnt bør en lovgivningsforanstaltning kun være baseret på et enkelt retsgrundlag. Kun hvis det godtgøres, at der med retsakten samtidig forfølges flere formål, der på uadskillelig måde er indbyrdes forbundne, uden at et af disse formål er sekundært og indirekte i forhold til det andet, bør en sådan retsakt dog undtagelsesvis vedtages med de dertil svarende forskellige hjemler[11].

Dette forslag søger at foretage ændringer for at forbedre den mekanisme, der er indført ved forordning nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

Begrundelsen fremstiller de vigtigste foranstaltninger med henblik på den planlagte reform på følgende vis:

a)  gældskriteriet i SVP skal gøres operationelt, denne foranstaltning udgør en reaktion på den marginale rolle, som gældsniveauet hidtil har spillet, selvom om to kriterier (underskud og gæld) i princippet er lige tungtvejende,

b)  indførelse af en ny serie af finansielle sanktioner for euromedlemsstaterne for at imødegå forekomsten af uforholdsmæssigt store generelle underskud, og – hvis de forekommer – fremme, at der omgående bliver rettet op på dem,

c)  en klarere og mere fleksibel ramme, hvad angår Kommissionens eventuelle henstillinger.

Det følger heraf, at disse forslags hovedformål er at afværge forekomsten af og korrigere overdrevent store underskud, undgå alvorlige fejl i budgetpolitikkerne og fastsætte detaljerede regler, der skal følges, når proceduren i forbindelse med overdrevent store underskud anvendes.

Det er derfor klart, at artikel 126, stk. 14, udgør et passende retsgrundlag for dette forslag.

Det må derfor overvejes, hvorvidt forslagets mål kan anses som værende uadskilleligt forbundne, uden at et af disse mål er sekundært i forhold til det andet; hvis dette er tilfældet, vil et sammensat retsgrundlag være muligt.

I betragtning 14 i præamblet understreges det, at "for at sikre, at de deltagende medlemsstater overholder Unionens rammer for overvågning af de offentlige finanser, bør der fastlægges regelbaserede sanktioner på basis af traktatens artikel 136”. Selvom det ser ud til, at regelbaserede sanktioner er en vigtig del af det system, der indføres ved forslaget, og at de bidrager til den effektive håndhævelse af proceduren i forbindelse med overdrevent store underskud, kan dette ikke siges at være hovedformålet med forslaget.

Konklusion

I lyset af ovenstående ser det ud til, at artikel 126, stk. 14, i TEUF er det eneste relevante retsgrundlag for dette forslag.

21.3.2011

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

til Økonomi- og Valutaudvalget

om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

( KOM(2010)0522 – C7‑0396/2010 – 2010/0276(CNS) )

Ordfører for udtalelse: Davis Casa

KORT BEGRUNDELSE

Baggrund

Den 29. september 2010 forelagde Kommissionen en lovpakke med det formål at styrke den økonomiske forvaltning i EU og euroområdet. Pakken bestod af seks forslag. Fire af disse forslag vedrører finanspolitiske spørgsmål, herunder en reform af stabilitets- og vækstpagten, mens to nye forordninger har til formål at opdage og rette op på makroøkonomiske ubalancer inden for EU og i euroområdet.

Kommissionen foreslår at styrke medlemsstaternes overholdelse af stabilitets- og vækstpagten og intensivere den politiske koordination på det finanspolitiske område. Under den såkaldte forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten ændres den eksisterende forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker med henblik på at sikre, at medlemsstaterne følger "forsigtige" finanspolitikker i gode tider for at opbygge nødvendige stødpuder til dårlige tider. Endvidere foreslås der under den såkaldte korrigerende del ændringer til forordning nr. 1467/97 vedrørende gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for at sikre, at gældsudviklingen overvåges mere nøje og afstemmes i forhold til udviklingen i underskud.

Derudover foreslås det at indføre et direktiv, der fastsætter krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer, hvilket skal tilskynde til finanspolitisk ansvarlighed ved at fastsætte minimumskrav til de nationale finanspolitiske rammer og sikre, at de overholder de traktatmæssige forpligtelser. Med henblik på at underbygge ændringerne i den forebyggende og korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten foreslår Kommissionen endvidere en styrkelse af håndhævelsesmekanismerne for medlemsstaterne i euroområdet.

Bemærkninger

Dette udkast til udtalelse vedrører Kommissionens forslag til ændring af forordning nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, hvortil ordføreren foreslår følgende væsentlige ændringer:

– En styrket budgetovervågning bør altid være i overensstemmelse med EU's overordnede mål, og navnlig med kravene i artikel 9 i TEUF om fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse.

– Når der indføres overvågning af overholdelsen af reglerne om budgetdisciplin, og når der træffes afgørelser i denne henseende, skal der tages særlig hensyn til alvorlige økonomiske tilbageslag, men også til sociale tilbageslag, som kan have indvirkning på de samlede offentlige finanser.

– Medlemsstaternes mulighed for at afvige fra deres respektive mellemfristede budgetmålsætning i forbindelse med gennemførelse af strukturreformer bør ikke gøres afhængig af pensionsreformer, der sigter mod fremme af bestemte modeller. En sådan mulighed bør i stedet forbeholdes medlemsstater, der gennemfører strukturreformer, som bidrager til at opretholde eller skabe job og til at nedbringe fattigdommen.

– Bøder, der opkræves fra medlemsstater, som ikke overholder de respektive henstillinger, bør anvendes til støtte for EU’s langsigtede investerings‑ og beskæftigelsesmål og ikke blot fordeles til de medlemsstater, der ikke er blevet gjort til genstand for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, som foreslået af Kommissionen.

– Styrkelsen af den økonomiske styring bør ledsages af en styrkelse af den demokratiske legitimitet af styreformerne i EU. I denne forbindelse bør Europa-Parlamentets rolle styrkes under hele overvågningsprocessen. En regelmæssig høring af arbejdsmarkedets parter og en stærkere inddragelse af de nationale parlamenter er desuden nødvendige forudsætninger for en troværdig og gennemsigtig overvågningsramme.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 1

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 1 a (ny)

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 1 b (ny)

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 3

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 4 a (ny)

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 4 b (ny)

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 12

Ændringsforslag  8

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 2 – litra a

Forordning (EF) nr. 1467/97

Artikel 2 – stk. 1

Ændringsforslag  9

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 2 – litra b

Forordning (EF) nr. 1467/97

Artikel 2 – stk. 1 a

Ændringsforslag  10

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 2 – litra c

Forordning (EF) nr. 1467/97

Artikel 2 – stk. 3

Ændringsforslag  11

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 2 – litra d a (nyt)

Forordning (EF) nr. 1467/97

Artikel 2 – stk. 5

Ændringsforslag  12

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 2 – litra e

Forordning (EF) nr. 1467/97

Artikel 2 – stk. 7

Ændringsforslag  13

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 3 – litra c

Forordning (EF) nr. 1467/97

Artikel 3 – stk. 4

Ændringsforslag  14

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 3 – litra e

Forordning (EF) nr. 1467/97

Artikel 3 – stk. 5

Ændringsforslag  15

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 5 – litra a

Forordning (EF) nr. 1467/97

Artikel 5 – stk. 1

Ændringsforslag  16

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 5 – litra c

Forordning (EF) nr. 1467/97

Artikel 5 – stk. 2

Ændringsforslag  17

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 6

Forordning (EF) nr. 1467/97

Artikel 6 – stk. 2

Ændringsforslag  18

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 7

Forordning (EF) nr. 1467/97

Artikel 7

Ændringsforslag  19

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 8

Forordning (EF) nr. 1467/97

Artikel 8

Ændringsforslag  20

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 10 – litra a

Forordning (EF) nr. 1467/97

Artikel 10 – stk. 1 a (nyt)

Ændringsforslag  21

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 14

Forordning (EF) nr. 1467/97

Artikel 16

PROCEDURE

PROCEDURE