Mødedokument

A7-0182/2011

29.4.2011

***I

BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet

( KOM(2010)0525 – C7–0299/2010 – 2010/0279(COD) )

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Carl Haglund

PR_COD_1amCom

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING  5

BEGRUNDELSE  17

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET  20

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender  29

PROCEDURE  39

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet

( KOM(2010)0525 – C7–0299/2010 – 2010/0279(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( KOM(2010)0525 ),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 121, stk. 6, og artikel 136 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0299/2010),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 16. februar 2011[1],

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ( A7-0182/2011 ),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING

VED FØRSTEBEHANDLING[2]*

---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 136, sammenholdt med artikel 121, stk. 6,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[3],

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(-1)  De erfaringer, der er indhøstet, og de fejl, der er begået i de første ti år med Den Økonomiske og Monetære Union, viser, at der er behov for at forbedre den økonomiske styring i EU, hvilket først og fremmest bør ske ved, at medlemsstaterne i højere grad gør de fælles vedtagne regler og politikker til deres egne, og at der på EU-plan opstilles mere solide rammer for overvågning af de nationale økonomiske politikker.

(-1a)  De forbedrede rammer for økonomisk styring bør bygge på flere indbyrdes forbundne og sammenhængende politikker for holdbar vækst og beskæftigelse, navnlig en EU-strategi for vækst og beskæftigelse med særligt fokus på udvikling og styrkelse af det indre marked, fremme af de internationale handelsforbindelser og konkurrenceevnen, et effektivt regelsæt til forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store budgetunderskud (stabilitets- og vækstpagten), et solidt grundlag for forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, mindstekrav til medlemsstaternes budgetrammer, styrket regulering af og tilsyn med de finansielle markeder (herunder makrotilsyn ved Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici) og en pålidelig permanent kriseløsningsmekanisme.

(-1b)  Stabilitets- og vækstpagten og den samlede ramme for styringen af de økonomiske politikker bør være forenelige med og supplere EU's strategi for vækst og beskæftigelse.

(-1c)  Stramningen af den økonomiske styring bør ske samtidig med, at den demokratiske legitimitet af den økonomiske styring i EU øges, hvilket bør opnås gennem en tættere og mere rettidig inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter hele vejen igennem procedurerne for samordning af de økonomiske politikker.

(-1d)  Rådet og Kommissionen bør offentliggøre deres holdninger og beslutninger på de relevante trin i proceduren med henblik på at sikre et effektivt gruppepres, og den pågældende medlemsstat kan opfordres til at redegøre for sine beslutninger og politikker over for Europa-Parlamentets kompetente udvalg.

(-1e)  Uden at det berører deres rettigheder og forpligtelser i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bør de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, have ret til at anvende lovgivningen om økonomisk styring.

(-1f)  Denne forordning bør træde i kraft hurtigst muligt efter vedtagelsen. Kommissionen bør imidlertid, når den fremsætter forslag om foranstaltninger til gennemførelse af disse nye bestemmelser, tage hensyn til den aktuelle økonomiske situation i de berørte medlemsstater samt alle relevante bestemmelser i denne retsakt.

(-1g)  Kommissionen bør have en stærkere og mere uafhængig rolle i den forstærkede overvågningsprocedure for så vidt angår vurderinger, der er specifikke for de enkelte medlemsstater, kontroller, missioner, henstillinger og advarsler. Navnlig bør Rådets rolle reduceres i de trin, der fører frem til potentielle sanktioner, og proceduren med beslutningstagning med omvendt kvalificeret flertal i Rådet bør anvendes i det omfang, TEUF giver mulighed herfor.

(-1h)  For at øge tilliden til europæiske statistikker og sikre de nationale statistiske myndigheders professionelle uafhængighed bør medlemsstaterne fortsat være fuldstændig forpligtede til at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker[4], især de statistiske principper, der er indeholdt i adfærdskodeksen for europæiske statistikker, som Kommissionen støttede i sin henstilling af 25. maj 2005 om medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheders uafhængighed, integritet og ansvarlighed. Medlemsstaterne bør også sikre, at de nationale statistiske myndigheder får den nødvendige selvbestemmelse, når det gælder budgettildelinger, offentliggørelse af statistiske oplysninger og en gennemsigtig procedure for udnævnelse og afskedigelse af overordnede ledere. Desuden bør de nationale revisionsretter også have det samme niveau af professionel uafhængighed for at sikre fuld fortrolighed i forbindelse med indberetning på europæisk plan.

(1)  Samordningen af EU-medlemsstaternes økonomiske politikker bør udvikles inden for rammerne af de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken med henblik på at bidrage til opfyldelse af Unionens mål som foreskrevet i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union og til opfyldelse af kravene i artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og bør bevirke, at de ledende principper om stabile priser, sunde og holdbare offentlige finanser og monetære vilkår og en holdbar betalingsbalance overholdes.

(1a)  Med henblik på at udvikle en samordnet strategi for beskæftigelse som fastsat i TEUF bør medlemsstaterne og Unionen overholde de vejledende principper om fremme af en veluddannet, velkvalificeret og fleksibel arbejdsstyrke og arbejdsmarkeder, som reagerer på økonomiske forandringer.

(1b)  TEUF fastsætter, at Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter bør tage hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse.

(1c)  Det Europæiske Råd, som mødtes den 17. juni 2010, vedtog en ny strategi for beskæftigelse og vækst for at sætte EU i stand til at gå styrket ud af krisen og omstille sin økonomi til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, ledsaget af høj beskæftigelse, produktivitet og social samhørighed. Det Europæiske Råd besluttede også at iværksætte det europæiske halvår for samordning af politikker den 1. januar 2011 for at opnå, at medlemsstaterne kan drage fordel af tidlig samordning på EU-niveau, og muliggøre udvidet overvågning og samtidig vurdering af både budgetforanstaltninger og strukturreformer, der fremmer vækst og beskæftigelse.

(1d)  Det europæiske halvår for samordning af økonomiske politikker bør spille en afgørende rolle i forbindelse med gennemførelsen af kravet i artikel 121, stk. 1, i TEUF om, at medlemsstaterne betragter deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse, og at de samordner dem i overensstemmelse hermed, og kravet i artikel 146, stk. 2, i TEUF om, at medlemsstaterne betragter beskæftigelsesfremme som et spørgsmål af fælles interesse og samordner deres indsats i den henseende i Rådet. Gennemsigtighed og uafhængigt tilsyn er en integrerende del af en øget økonomisk styring. Rådet og Kommissionen bør offentliggøre og begrunde deres holdninger og beslutninger på de relevante trin i procedurerne for samordning af den økonomiske politik.

(2)  Det er nødvendigt at bygge videre på de erfaringer, der er indhøstet i de første ti år med Den Økonomiske og Monetære Union.

(2a)  Opnåelse og bevarelse af et dynamisk indre marked skal betragtes som en af forudsætningerne for Den Økonomiske og Monetære Unions korrekte og gnidningsløse funktion.

(3)  Overvågningen af medlemsstaternes økonomiske politikker bør især udvides ud over budgetovervågningen for at forhindre uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer og hjælpe de berørte medlemsstater med at udarbejde korrigerende planer, før ubalancerne bider sig fast, og før de økonomiske og finansielle processer uafvendeligt udvikler sig i en alt for ugunstig retning. Denne udvidelse bør ledsages af en styrkelse af den finanspolitiske overvågning.

(3a)  Som følge af de tætte indbyrdes handelsmæssige og finansielle forbindelser mellem medlemsstaterne, uanset om de er med i euroområdet eller står udenfor, og følgevirkningerne af de nationale økonomiske politikker for EU og euroområdet som helhed bør denne forordning også finde anvendelse på de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, for at tilskynde dem til så tidligt som muligt at internalisere potentielle væsentlige virkninger af deres nationale økonomiske politik for en eller flere medlemsstater.

(4)  For at gøre det lettere at afhjælpe sådanne ubalancer er det nødvendigt med en lovreguleret procedure.

(5)  Det er hensigtsmæssigt at supplere den multilaterale overvågning, der henvises til i traktatens artikel 121, stk. 3 og 4, med specifikke regler for opdagelse, forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer. Det er vigtigt, at proceduren integreres i den årlige multilaterale overvågningscyklus.

(5a)  For at fremme dialogen mellem EU-institutionerne, især Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på den ene side og de nationale parlamenter, de nationale regeringer og de regionale parlamenter med lovgivningskompetence og finanspolitiske beføjelser på den anden side og med henblik på at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed kan det kompetente udvalg i Europa-Parlamentet arrangere offentlige debatter om Rådets og Kommissionens makroøkonomiske tilsyn og budgetovervågning.

(6)  Håndhævelsen af forordning (EU) nr. .../2011 om fastsættelse af et regelværk for forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer på grundlag af en resultattavle som redskab for tidlig påvisning af dannelse af ubalancer, økonomisk analyse og grundige gennemgange bør styrkes ved at indføre en bod for medlemsstater, såfremt de ▌ikke efterkommer henstillingerne om eller forpligtelsen til at udarbejde en tilstrækkelig korrigerende handlingsplan med henblik på at afhjælpe uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer.

(6a)  Statsgæld i en møntunion har en anden dynamik, end når der er tale om uafhængige valutaer. Derfor bør opretholdelsen af præferencebehandlingen af statsgæld i euroområdet tages op til revision og i tilfælde af manglende overholdelse af stabilitets- og vækstpagten, jf. forordning (EF) nr. 1466/97 og forordning (EF) nr. 1467/97, begrænses eller trækkes tilbage som en disciplinærforanstaltning for at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer og sikre, at stabilitets- og vækstpagten overholdes. Denne mekanisme er mere velegnet til forebyggelse af fremtidige kriser end til øjeblikkelig anvendelse under procykliske forhold.

(7)  Makroøkonomiske ubalancer kan forårsage unødige svingninger i de offentlige indtægter og udgifter under hele den økonomiske cyklus, hvilket påvirker de overordnede tal og fordrejer billedet i forbindelse med den finanspolitiske planlægning og beslutningstagning. Uhensigtsmæssige finanspolitiske valg, som er baseret på forvanskede tendenser, kan svække og muligvis bringe de offentlige finansers holdbarhed i fare. Hvis de finanspolitiske og andre makroøkonomiske ubalancer ikke kontrolleres, kan de forstærke hinanden og eventuelt bringe Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare. Som følge heraf bør en ordning for korrektion af makroøkonomiske ubalancer bidrage til at forhindre asymmetriske chok samt bidrage til holdbar vækst og til både kort- og langsigtet finanspolitisk og budgetmæssig disciplin i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

(8)  Hvis en medlemsstat ▌undlader at efterkomme Rådets henstillinger i overensstemmelse med artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) nr. .../2011 om at afhjælpe uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, bør den som hovedregel pålægges at deponere et rentebærende beløb, der konverteres til en årlig bod, hvis medlemsstaten ikke træffer korrigerende foranstaltninger, og Rådet vedtager en ny henstilling i løbet af samme procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, indtil Rådet konstaterer, at medlemsstaten har truffet korrigerende foranstaltninger til at efterkomme henstillingerne

(9)  Endvidere bør en medlemsstat, som ▌undlader at udarbejde en korrigerende handlingsplan i overensstemmelse med Rådets henstillinger, jf. artikel 8, stk. 2, i nævnte forordning, hvis det konkluderes, at den pågældende medlemsstat har forelagt en utilstrækkelig korrigerende handlingsplan, selv efter Rådets første henstilling om ændring af den korrigerende handlingsplan, også som hovedregel pålægges en årlig bod, indtil Rådet konstaterer, at medlemsstaten har forelagt en korrigerende handlingsplan, der i tilstrækkelig grad efterkommer henstillingerne

(9a)  Der bør pålægges en engangsbod, hvis en medlemsstat manipulerer med finansielle data, forfalsker statistikker eller bevidst afgiver vildledende oplysninger som følge af forsømmelig adfærd. En medlemsstat bør ikke to gange pålægges bod for den samme bevidste overtrædelse.

(10)  For at sikre ligebehandling mellem medlemsstaterne bør den rentebærende deponering og boden være den samme for alle medlemsstater, der har euroen som valuta, og svare til 0,1 % af den pågældende medlemsstats bruttonationalprodukt (BNP) i det foregående år. I tilfælde af bevidst og grov tilsidesættelse af Rådets eller Kommissionens henstillinger kan boden forhøjes til 0,3 % af BNP.

(11)  Proceduren for at anvende sanktioner over for de medlemsstater, der undlader at træffe virkningsfulde foranstaltninger til at korrigere de makroøkonomiske ubalancer, bør udformes på en sådan måde, at anvendelsen af sanktioner over for disse medlemsstater er reglen og ikke undtagelsen.

(11a)  Boden bør være baseret på undladelse af at efterkomme henstillinger, træffe korrigerende foranstaltninger inden for de fastsatte frister eller forelægge hensigtsmæssige korrigerende handlingsplaner. Der bør således ikke pålægges en bod, udelukkende fordi der eksisterer uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, eller fordi de iværksatte anbefalede foranstaltninger i praksis ikke reducerer de uforholdsmæssigt store ubalancer.

(12)  De opkrævede bodsbeløb bør anvendes til stabilitetsmekanismen til fordel for de medlemsstater, der har euroen som valuta ▌. Indtil denne mekanisme er oprettet, anvendes renterne og bodsbeløbene som garanti for EU-relevante projekter, der finansieres af Den Europæiske Investeringsbank i overensstemmelse med protokol (nr. 5) vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank, der er knyttet som bilag til traktaterne.

(13)  Beføjelsen til at vedtage individuelle afgørelser om anvendelsen af den sanktion, der er omhandlet i denne forordning, bør tillægges Rådet. Som led i den samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker, der sker i Rådet som anført i traktatens artikel 121, stk. 1, er disse individuelle afgørelser en integrerende opfølgning af de foranstaltninger, som Rådet har vedtaget i overensstemmelse med traktatens artikel 121 og forordning (EU) nr. […/…].

(14)  Eftersom denne forordning indeholder generelle regler om en effektiv håndhævelse af forordning (EU) nr. […/…], bør den vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, der er omhandlet i artikel 121, stk. 6, i TEUF.

(15)  Eftersom en effektiv ramme for opdagelse og forebyggelse af makroøkonomiske ubalancer ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne på grund af de tætte indbyrdes handelsmæssige og finansielle forbindelser mellem medlemsstaterne og følgevirkningerne af de nationale økonomiske politikker for EU og euroområdet som helhed og bedre kan opnås på EU-plan, kan EU vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. samme artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål -

(15a)  Bestemmelserne i denne forordning er i fuld overensstemmelse med artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union og de horisontale bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, nemlig artikel 7, 8, 9, 10 og 11, chartret om grundlæggende rettigheder, bestemmelserne i protokol (nr. 26) om tjenesteydelser af almen interesse, der er knyttet som bilag til traktaterne, og artikel 153, stk. 5, i TEUF.

(15b)  Denne forordning berører ikke udøvelsen af de grundlæggende rettigheder som anerkendt i medlemsstaterne og EU-retten. Den berører heller ikke retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive aftaler og retten til at gennemføre faglige aktioner i overensstemmelse med national ret og praksis, der respekterer EU-retten.

(15c)  For at fremme ansvarligheden og det nationale ejerskab bør Rådet indkalde til og forhandle på offentlige møder, når det drøfter og vedtager konklusioner og henstillinger om disse vigtige spørgsmål, der vedrører Den Europæiske Unions og dens borgeres interesser.

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. I denne forordning fastlægges en sanktionsordning med henblik på effektiv korrektion af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet.

2. Denne forordning gælder for medlemsstater, der har euroen som valuta.

2a. Denne forordning finder også anvendelse på en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, men som har meddelt Kommissionen, at den er villig til at anvende forordningen. En sådan meddelelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Forordningen finder anvendelse på den pågældende medlemsstat fra dagen efter offentliggørelsen.

Artikel 2

Definitioner

Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 2 i forordning (EU) nr. […/…] anvendelse.

Derudover anvendes følgende definition:

–ved "exceptionelle økonomiske omstændigheder" forstås omstændigheder, hvor et offentligt underskud, der overstiger referenceværdien, anses for at være exceptionelt i henhold til artikel 126, stk. 2, litra a), andet led, i TEUF, og som nærmere angivet i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97[5].‑{}‑  

Artikel 3

Sanktioner

1. Rådet pålægger på forslag af Kommissionen en rentebærende deponering, hvis der i overensstemmelse med ▌artikel 10, stk. 4, i ▌ forordning (EU) nr. …/2011 vedtages en henstilling fra Rådet om korrigerende foranstaltninger, og Rådet derefter ▌afgør, at den pågældende medlemsstat ▌ikke har truffet de anbefalede korrigerende foranstaltninger i opfølgning af en henstilling.

1a. Rådet pålægger på forslag af Kommissionen en årlig bod, hvis:

a)  en anden henstilling fra Rådet i samme procedure vedrørende ubalancer vedtages i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. …/2011, hvori Rådet afgør, at den pågældende medlemsstat har forelagt en utilstrækkelig korrigerende handlingsplan, selv efter Rådets første henstilling om ændring af den korrigerende handlingsplan, eller hvis

b)   en anden henstilling fra Rådet i samme procedure vedrørende ubalancer vedtages i overensstemmelse med artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) nr. …/2011, hvori Rådet afgør, at den pågældende medlemsstat ikke har truffet de anbefalede korrigerende foranstaltninger, selv efter Rådets første henstilling om korrigerende foranstaltninger. Boden pålægges ved at konvertere den rentebærende deponering til en årlig bod, jf. artikel 3, stk. 1.

Beslutningen anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det ved kvalificeret flertal beslutter at forkaste forslaget inden 10 dage efter, at Kommissionen har vedtaget det. Rådet kan ændre forslaget i overensstemmelse med artikel 293, stk. 1, i TEUF. Den pågældende medlemsstat kan anmode om, at der indkaldes til en ekstraordinær samling i Rådet, så det kan stemme om afgørelsen.

2. Den rentebærende deponering eller den årlige bod, som foreslås af Kommissionen, udgør 0,1 % af den pågældende medlemsstats BNP i det foregående år. I tilfælde af bevidst og grov tilsidesættelse af Rådets eller Kommissionens henstillinger kan boden forhøjes til 0,3 % af BNP.

3. Uanset stk. 2 kan Kommissionen som følge af exceptionelle økonomiske omstændigheder eller efter en begrundet anmodning fra den pågældende medlemsstat, som er sendt til Kommissionen inden 10 dage efter vedtagelsen af den rådsafgørelse, der henvises til i stk. 1, eller for at tage hensyn til eventuelle kumulative virkninger af sanktioner, der pålægges i overensstemmelse med forordning (EU) nr. .../2011 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og forordning (EU) nr. .../2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet, foreslå at nedsætte bodens størrelse.

4. Hvis en medlemsstat har deponeret et rentebærende beløb eller har betalt en årlig bod for et givet kalenderår, og Rådet derefter i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. .../2011 afgør, at medlemsstaten har truffet de anbefalede korrigerende foranstaltninger i løbet af det pågældende år, tilbagebetales det beløb, der er deponeret for det pågældende år, til medlemsstaten pro rata temporis med påløbne renter.

4a. I tilfælde af, at en medlemsstat manipulerer med finansielle data, forfalsker statistikker eller bevidst afgiver vildledende oplysninger, navnlig hvis det fører til overtrædelse af de europæiske statistiske bestemmelser, som beslutningerne i forordning (EU) nr. .../2011 [om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer] bygger på, kan Rådet på forslag af Kommissionen beslutte, at medlemsstaten skal betale en bod. Denne bod består i engangsbetaling af et beløb svarende til 0,5 % af den pågældende medlemsstats BNP i det foregående år. Beslutningen anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det ved kvalificeret flertal beslutter at forkaste forslaget inden 10 dage efter, at Kommissionen har vedtaget det. Rådet kan ændre Kommissionens forslag i overensstemmelse med artikel 293, stk. 1, i TEUF.

4b. Det samlede årlige bodsbeløb, der pålægges en medlemsstat, må, med undtagelse af boden i stk. 4a, ikke overstige 0,5 % af medlemsstatens BNP.

Artikel 4

Anvendelse af bodsbeløbene

Bodsbeløb, der opkræves i overensstemmelse med artikel 3 i denne forordning, udgør andre indtægter som omhandlet i artikel 311 i TEUF og anvendes til stabilitetsmekanismen for medlemsstater, der har euroen som valuta ▌. Indtil denne mekanisme er oprettet, anvendes renterne og bodsbeløbene som garanti for EU-relevante projekter, der finansieres af Den Europæiske Investeringsbank i overensstemmelse med protokol (nr. 5) vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank, der er knyttet som bilag til traktaterne.

Artikel 5

Afstemning i Rådet

Hvad angår de foranstaltninger, der henvises til i artikel 3, stemmer kun medlemmer af Rådet, som repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta, og medlemsstater, der anvender denne forordning på et frivilligt grundlag. Rådet træffer afgørelse uden at tage stemmeafgivningen fra det medlem af Rådet, der repræsenterer den pågældende medlemsstat, i betragtning.

Det i stk. 1 nævnte kvalificerede flertal af Rådets medlemmer defineres i overensstemmelse med artikel 238, stk. 3, litra a) i TEUF.

For at fremme den offentlige kontrol, ansvarligheden og det nationale ejerskab er Rådets drøftelser, når det behandler og vedtager de afgørelser, der er omtalt i artikel 3, tilgængelige for offentligheden, jf. artikel 8, stk. 3, i Rådets afgørelse 2006/683/EF, Euratom af 15. september 2006 om vedtagelse af Rådets forretningsorden.

Artikel 5a

Økonomisk dialog

For at fremme dialogen mellem EU-institutionerne, især Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på den ene side og de nationale parlamenter, de nationale regeringer og andre relevante organer i medlemsstaterne på den anden side, og med henblik på at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed, kan det kompetente udvalg i Europa-Parlamentet afholde høringer og arrangere offentlige debatter om den makroøkonomiske og budgetmæssige overvågning, som gennemføres af Rådet og Kommissionen.

Artikel 5b

Revision

1. Kommissionen offentliggør senest den ...* og derefter hvert tredje år en rapport om anvendelsen af denne forordning. I rapporten foretages der en evaluering af bl.a.:

a) om håndhævelsesordningen har fremmet medlemsstaternes overholdelse af de ledende principper om stabile priser, sunde offentlige finanser og monetære vilkår og en holdbar betalingsbalance i EU,

b) om boderne er effektive, hensigtsmæssige og rimelige,

c) om bodssystemet bør ændres.

2. Rapporten og eventuelle dertil knyttede forslag fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet.

3. Hvis rapporten påviser hindringer for, at traktaternes bestemmelser vedrørende Den Økonomiske og Monetære Union fungerer korrekt, særlig hvad angår håndhævelsesforanstaltninger, skal den rette de nødvendige henstillinger til Det Europæiske Råd.

Artikel 6

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne      På Rådets vegne

Formand    Formand

BEGRUNDELSE

Kommissionsforslagene om en forbedring af den økonomiske styring er af stor betydning for EU's fremtid og den økonomiske vækst, især i euroområdet. Europa-Parlamentets ordførere har derfor besluttet sig til at arbejde intensivt på kommissionsforslagene som en samlet pakke og til at forbedre dem med henblik på at skabe et stærkt og sammenhængende regelværk for de kommende årtier. Ordførerne har taget udgangspunkt i Kommissionens forslag. Det er første gang, Europa-Parlamentet deltager i en fælles beslutningsprocedure med Rådet om den makroøkonomiske udvikling i Unionen. Ordførerne er sig bevidst, at de nye beføjelser i medfør af Lissabontraktaten også indebærer nyt ansvar. Rådet kan ikke træffe endelig afgørelse, før Europa-Parlamentet har godkendt hele pakken. Formålet er som led i denne procedure at garantere sammenhæng og en rettidig vedtagelse af alle pakkens elementer.

Erfaringerne fra Den Økonomiske og Monetære Unions første ti år viser et tydeligt behov for et forbedret regelværk for økonomisk styring i Unionen, hvilket først og fremmest skal ske ved, at medlemsstaterne i højere grad gør de fælles vedtagne regler og politikker til deres egne ("nationalt ejerskab"), og via nogle mere solide rammer for overvågningen af de nationale økonomiske politikker på EU-plan. Ordførerne går derfor ind for en omfattende reform af regelværket for økonomisk styring baseret på en fællesskabs- (EU-)metode og en stærk og uafhængig Kommissionen, der skal føre tilsyn og fastlægge retningslinjer i det nye mere dybtgående og bredere regelværk for overvågning af den økonomiske politik.

Vi bør lære af fortidens fejltagelser, og det er derfor særlig vigtigt at udvide overvågningen med henblik på at forebygge skadelige makroøkonomiske ubalancer. Det er presserende at sørge for, at overvågningen i fremtiden går ud over de finanspolitiske rammer, da dannelsen af makroøkonomiske ubalancer har vist sig at være skadelig og har ført til øget sårbarhed. I regelværket for forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer bør der lægges særlig vægt på tidlig påvisning og forebyggelse af potentielt skadelige makroøkonomiske ubalancer. Makroøkonomisk overvågning kan ikke finde sted på grundlag af et statisk og overforenklet regelværk. Det er afgørende, at proceduren baseres på dybtgående økonomiske analyser og grundige gennemgange, som indebærer undersøgelse af et vidt spektrum af økonomiske faktorer under behørig hensyntagen til landespecifikke forhold.

Hvis overvågningsrammerne skal være troværdige og effektive, bør de styrkes gennem indførelse af årlige boder ved manglende efterlevelse af henstillingerne eller af forpligtelsen til at udarbejde en tilstrækkelig korrigerende handlingsplan. Denne håndhævelsesmekanisme vil kun finde anvendelse, hvis de forebyggende foranstaltninger slår fejl, fordi en medlemsstat ikke er i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger i medfør af henstillingerne eller ikke fremlægger en tilstrækkelig korrigerende handlingsplan. Medlemsstaterne kan ikke pålægges boder udelukkende på grund af eksistensen af makroøkonomiske ubalancer; det er deres handlinger og foranstaltninger, der afgør, om der skal pålægges bod.

Boderne vil kun være et effektivt afskrækkende middel, hvis anvendelse af boder er reglen, ikke undtagelsen. Der er derfor et klart behov for en højere grad af automatik, som ikke levner plads til politiske handler. Beslutninger om opkrævning af boder anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre det ved kvalificeret flertal beslutter at forkaste forslaget inden 10 dage efter, at Kommissionen har vedtaget det. Den pågældende medlemsstat bør have ret til at anmode Rådet om at indkalde til en samling for at træffe en sådan beslutning. Dette er nødvendigt for at sikre, at alle medlemsstater behandles ens. Da hovedvægten i den makroøkonomiske overvågningsordning skal lægges på forebyggende og korrigerende foranstaltninger i flere faser, bør det, hvis en medlemsstat, der er omfattet af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, undlader at træffe de nødvendige foranstaltninger eller at fremlægge en tilstrækkelig korrigerende handlingsplan, i sig selv udgøre en grund til at pålægge boder.

Den årlige bod bør svare til mindst 0,1 % og højst 0,5 % af den berørte medlemsstats BNP i det foregående år afhængigt af, hvor alvorlig den manglende efterlevelse af Rådets eller Kommissionens henstillinger er. Dette er nødvendigt for at sikre, at boderne opfattes som et effektivt afskrækkende middel. Det er navnlig vigtigt at gøre det klart, at svig under ingen omstændigheder vil blive tolereret. Der bør derfor pålægges en bod på 0,5 % af BNP, hvis en medlemsstat manipulerer med finansielle data, forfalsker statistikker eller afgiver vildledende oplysninger. Som en undtagelse fra den generelle regel om årlige boder pålægges denne bod kun én gang som sanktion for forsømmelig adfærd.

Ved fastlæggelsen af sanktionerne er det nødvendigt at tage højde for det samlede sanktionsniveau i forhold til andre dele af den multilaterale overvågning. For at undgå, at boderne får en procyklisk virkning, er det nødvendigt at lægge loft over det samlede årlige bodsbeløb. Som en undtagelse fra denne regel bør boder, der pålægges på grund af svig, ikke medtages i beregningen af det samlede bodsbeløb.

Boderne bør fremover tildeles den permanente kriseløsningsmekanisme og som sådan bidrage til den nødvendige krisebuffer. Indtil oprettelsen af fonden bør bodsbeløbene krediteres den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet.

Det er et nødvendigt skridt at gøre en indsats for at udvide overvågningens anvendelsesområde til også at omfatte makroøkonomiske ubalancer. I betragtning af, at der er tale om et nyt regelværk og en ny mekanisme, er det afgørende at sørge for, at der efter tre år foretages en grundig gennemgang af, hvordan systemet fungerer. Navnlig bør det undersøges, om det er muligt at indføre mere automatik i beslutningstagningen på de mange forebyggende og korrigerende stadier.

Hvad angår de øvrige forslag i pakken, understreger ordførerne, at bestemmelserne vedrørende det nye europæiske økonomiske halvår bør indføjes i retsakterne (og ikke kun i den adfærdskodeks, som Rådet har godkendt). Øget ejerskab, gennemsigtighed, peer review og omdømmeforringende sanktioner ("overhold reglerne eller begrund") i overensstemmelse med det europæiske halvår og incitamenterne og sanktionerne under de hertil knyttede procedurer bør sikre, at medlemsstaterne i højere grad følger og overholder EU-bestemmelserne.

Økonomisk styring og national økonomisk politik bør i højere grad være et spørgsmål af fælles interesse for alle de berørte parter. Derfor bør det nationale ejerskab og ansvar styrkes. Det er nødvendigt i højere grad at inddrage de nationale parlamenter, såvel nationalt som på EU-plan. Desuden bør medlemsstaterne indføre nationale bestemmelser og institutioner i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens mål.

Kommissionsforslagene er et godt udgangspunkt, men bør styrkes yderligere, navnlig på de følgende områder:

-Øget fokus på at forebygge uholdbare finansielle og makroøkonomiske politikker. Der bør ligeledes indføres nye incitamenter til at overholde de fælles regler.

-Som en del af det europæiske halvår bør de nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammerne gennemgås omhyggeligt på nationalt plan, inden de bliver forelagt til overvågning på EU-niveau. Alle medlemsstaterne bør integrere stabilitets- og vækstpagtens regler i deres nationale budgetprocedurer.

-Kommissionen bør spille en mere fremtrædende og uafhængig rolle i overvågningsproceduren. Dette vedrører landespecifikke vurderinger, kontroller, inspektionsrejser, henstillinger, advarsler og sanktioner. Kommissionens beslutninger vedrørende overholdelsen af EU-reglerne bør træffes mere uafhængigt af Rådet.

-Proceduren med beslutningstagning på grundlag af omvendt kvalificeret flertal i Rådet bør indføres i både de forebyggende og de korrigerende dele af regelværket. Der bør levnes mindst mulig plads til politiske handler i Rådet eller mellem en medlemsstat og Kommissionen, hvis systemet fortsat skal være troværdigt. Imidlertid bør Kommissionen og Rådet bygge alle deres afgørelser på både kvantitative og kvalitative analyser og vurderinger.

-Større gennemsigtighed og ansvarlighed med henblik på at styrke gensidig støtte og gruppepres (peer pressure) bør være en integreret del af regelværket for økonomisk styring: Kommissionen og Rådet forventes at begrunde og offentliggøre deres holdninger og beslutninger på alle relevante trin i proceduren. I Den Økonomiske og Monetære Unions første ti år har drøftelserne og beslutningerne i Eurogruppen og Rådet fortrinsvis fundet sted bag lukkede døre.

-Hvis Kommissionen skal spille en mere uafhængig rolle i beslutningstagningen, bør den samtidig i højere grad ansvarliggøres for at sikre, at traktaten og forordningerne anvendes korrekt.

-Parlamentet bør have en mere fremtrædende rolle i overvågningsprocessen, dog ikke en udøvende rolle. Denne nye rolle bør omfatte regelmæssige og systematiske offentlige debatter og høringer i Europa-Parlamentet, navnlig om spørgsmål af grænseoverskridende karakter.

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET

Sharon Bowles

Formand for

Økonomi- og Valutaudvalget

BRUXELLES

Om:  Udtalelse om retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet ( KOM(2010)0525 – C7‑0299/2010 – 2010/0279(COD) )

Med skrivelse af 4. marts 2011 anmodede De i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37, stk. 2, Retsudvalget om en udtalelse om det korrekte retsgrundlag for forskellige lovgivningsmæssige forslag, som der er blevet fremsat ændringsforslag til i Deres udvalg som korresponderende udvalg og/eller i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender for at ændre retsgrundlaget.

Udvalget behandlede ovennævnte spørgsmål på mødet den 12. april 2011.

Pakken om økonomisk styring har til formål at reagere på behovet for øget samordning og tættere overvågning af de økonomiske politikker i Den Økonomiske og Monetære Union.

Pakken består af seks lovgivningsmæssige forslag.

Forslagene behandles separat i bilaget. Af praktiske årsager præsenteres udvalgets konklusioner om det korrekte retsgrundlag for de enkelte forslag nedenfor:

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer ( KOM(2010)0527 , 2010/0281(COD) ).

Det eneste formål med forslaget til en forordning er at udvide proceduren for den økonomiske overvågning, hvilket artikel 121, stk. 6, i TEUF giver mulighed for. Retsgrundlaget synes dermed at være korrekt.

- Forslag til Rådets direktiv om krav til medlemsstaternes budgetrammer ( KOM(2010)0523 , 2010/0277(NLE) )

Hovedformålet med dette forslag er at tilskynde til finanspolitisk ansvar ved at fastsætte mindstekrav til de nationale rammer og sikre effektiviteten af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Det retsgrundlag, som Kommissionen har foreslået, nemlig artikel 126, stk. 14, tredje afsnit, i TEUF, synes derfor at være korrekt.

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (( KOM (2010)0526 , 2010/0280(COD) )

Dette forslag har til formål at sikre styrkelsen af samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker. Artikel 121, stk. 6, i TEUF synes derfor at være det korrekte retsgrundlag for dette forslag.

- Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud ( KOM(2010)0522 , 2010/0276(CNS) )

Dette forslag har til formål at sikre styrkelsen af samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker. Artikel 121, stk. 6, i TEUF synes derfor at være det korrekte retsgrundlag for dette forslag.

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet ( KOM(2010)0524 , 2010/0278(COD) ).

Artikel 121, stk. 6, sammenholdt med artikel 136 i TEUF, anses for at være det korrekte retsgrundlag.

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet ( KOM(2010)0525 , 2010/0279(COD) )

Da forslaget har til formål at styrke den effektive korrektion af makroøkonomiske ubalancer i euroområdet er artikel 121, stk. 6, sammenholdt med artikel 136 i TEUF, det korrekte retsgrundlag.

På mødet den 12. april 2011 vedtog Retsudvalget enstemmigt[6] de ovenstående henstillinger.

Med venlig hilsen

Klaus-Heiner Lehne

Bilag                 

Om: Retsgrundlag for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet ( KOM(2010)0525 , 2010/0279(COD) )

Pakken om økonomisk styring består af seks forslag, der har til formål at styrke samordningen og overvågningen af de økonomiske politikker i Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) i forbindelse med Europa 2020-strategien og det europæiske halvår, en ny overvågningscyklus, som vil sammenkæde processerne under SVP (stabilitets- og vækstpagten[7]) og de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.

Disse forslag er fremsat som reaktion på den nuværende ordnings mangler, der viste sig i forbindelse med den globale økonomiske og finansielle krise. To af forslagene vedrører proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og er begge baseret på artikel 126, stk. 14, i TEUF. De øvrige fire vedrører den multilaterale overvågningsprocedure og har artikel 121, stk. 6, i TEUF som retsgrundlag; to af dem er baseret på artikel 121, stk. 6, sammenholdt med artikel 136 i TEUF.

Forslagene er en følge af to meddelelser[8] fra Kommissionen og en aftale, som blev indgået på Det Europæiske Råds møde i juni 2010 om behovet for at styrke samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker. Pakken om den økonomiske styring blev forelagt den 29. september 2010.

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet (i det følgende benævnt forslaget) udvider den økonomiske overvågningsproces, der til dels er fastlagt i stabilitets- og vækstpagten. Budgetovervågning og finanspolitisk overvågning suppleres derfor med en mekanisme, der skal kunne identificere, forebygge og korrigere makroøkonomiske ubalancer. Dette forslag bør analyseres ud fra den betragtning, at det ledsager forordningen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer[9].

For så vidt angår lovgivningsstadiet er forslaget til førstebehandling i Økonomi- og Valutaudvalget; ordfører: Carl Haglund. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale anliggender afgiver udtalelse (ordfører: Pervenche Berès).

De ændringsforslag, der er stillet i det korresponderende udvalg (ECON), sigter på at ændre retsgrundlaget fra et dobbelt retsgrundlag bestående af artikel 136 sammenholdt med artikel 121, stk. 6, til et flerdobbelt grundlag bestående af artikel 136 sammenholdt med artikel 121, stk. 6, artikel 122, stk. 2, og artikel 148, stk. 2, i TEUF.

Baggrund

Som Kommissionen understreger i sin begrundelse[10], har EU behov for en stærkere økonomisk overvågning, der bør omfatte alle relevante områder inden for den økonomiske politik. Det understreges således, at ”Makroøkonomiske ubalancer skulle tackles sammen med finanspolitiske og vækstfremmende reformer”.

Mekanismen for forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer består af to udkast til forslag til forordninger.

Den første serie af foranstaltninger er indeholdt i forslaget til forordning om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, der skal skabe en ramme til at identificere og imødegå makroøkonomiske ubalancer. Det andet forslag til forordning koncentrerer sig om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Det omfatter kun medlemsstaterne i euroområdet og udgør et incitament for medlemsstaterne til at bekæmpe makroøkonomiske ubalancer i en tidlig fase og til at sikre passende korrigerende foranstaltninger, hvor det er nødvendigt.

Det foreslåede retsgrundlag

Artikel 121 – stk. 6

6. Europa-Parlamentet og Rådet kan ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtage nærmere bestemmelser for den multilaterale overvågningsprocedure, der er omhandlet i stk. 3 og 4[11].

Artikel 136

1.  For at medvirke til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaterne vedtager Rådet efter den relevante procedure blandt dem, der er nævnt i artikel 121 og 126, undtagen proceduren i artikel 126, stk. 14, foranstaltninger for de medlemsstater, der har euroen som valuta:

a)  med henblik på at styrke samordningen og overvågningen af deres budgetdisciplin

b)  med henblik på for disse medlemsstater at udarbejde økonomisk-politiske retningslinjer, som skal være i overensstemmelse med dem, der er vedtaget for hele Unionen, samt at sikre overvågningen heraf.

2.  I forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, stemmer kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta.

Det kvalificerede flertal af disse medlemsstater defineres som angivet i artikel 238, stk. 3, litra a).

Artikel 148 – stk. 2

2. På grundlag af Det Europæiske Råds konklusioner fastlægger Rådet hvert år på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Beskæftigelsesudvalget i artikel 150 retningslinjer, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i deres egne beskæftigelsespolitikker. Disse retningslinjer skal være i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der vedtages i henhold til artikel 121, stk. 2.

Artikel 121 – stk. 2

Rådet udarbejder på grundlag af en henstilling fra Kommissionen et udkast til de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker og forelægger sine resultater for Det Europæiske Råd.

Det Europæiske Råd drøfter på grundlag af denne rapport fra Rådet en konklusion med hensyn til de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker.

På grundlag af denne konklusion vedtager Rådet en henstilling, hvori disse overordnede retningslinjer er fastlagt. Rådet underretter Europa-Parlamentet om sin henstilling.

Domstolens tilgang

Det er gængs retspraksis, at en foranstaltning i princippet kun skal bygge på ét retsgrundlag. Hvis en gennemgang af en foranstaltning viser, at den har et dobbelt formål, eller at den består af to led, med forskellig hjemmel, og det ene af disse kan bestemmes som det primære eller fremherskende, mens det andet kun er sekundært, skal retsakten have en enkelt hjemmel, nemlig den, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller led[12].

Kun hvis det godtgøres, at der med retsakten samtidig forfølges flere formål, der på uadskillelig måde er indbyrdes forbundne, uden at et af disse formål er sekundært og indirekte i forhold til det andet, bør en sådan retsakt dog undtagelsesvis vedtages med de dertil svarende forskellige hjemler[13].

Analyse af de foreslåede retsgrundlag

Forslaget om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere overdrevent store makroøkonomiske ubalancer fastlægger foranstaltninger for at sikre effektive og troværdige rammer for overvågningen.

Til dette formål fastlægger den “en bodsordning med henblik på effektiv korrektion af makroøkonomiske ubalancer i euroområdet” (forslagets artikel 1). Denne mekanisme vil finde anvendelse, hvis de forebyggende foranstaltninger slår fejl, fordi en medlemsstat ikke er i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger i medfør af Rådets henstilling, eller hvis forpligtelsen til at forelægge en tilstrækkelig korrektionshandlingsplan ikke efterkommes (forslagets artikel 3). Boden skal udgøre 0,1 % af den pågældende medlemsstats BNP i det foregående år. Endvidere bestemmer artikel 4, at opkrævede bodsbeløb udgør andre indtægter som omhandlet i traktatens artikel 311 og fordeles mellem de medlemsstater, der har euroen som valuta, og som ikke er genstand for en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer.

Alle disse foranstaltninger tager sigte på at styrke håndhævelsen af forordningen om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer.

Når forslagets hovedformål er identificeret, er det nødvendigt at afgøre, hvilket af de foreslåede retsgrundlag der er passende.

Artikel 121 i TEUF fokuserer på samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker. Den giver således Rådet mulighed for at udarbejde de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes økonomiske politikker og indføre en multilateral overvågningsprocedure på grundlag af Kommissionens rapporter (stk. 3 og 4). Stk. 6 giver mulighed for at vedtage foranstaltninger efter den almindelige lovgivningsprocedure med henblik på at vedtage nærmere bestemmelser for gennemførelsen af den multilaterale overvågningsprocedure.

Den ordning med bodsbeløb, der er fastlagt i forslagets artikel 3-5, kan anses for at indeholde nærmere bestemmelser for den multilaterale overvågningsprocedure, som artikel 121, stk. 6, giver mulighed for. Artikel 121, stk. 6, synes derfor at være det korrekte retsgrundlag for dette forslag.

Artikel 136 i TEUF er en del af Afsnit VIII, kapitel 4, Specifikke bestemmelser for de medlemsstater, der har euroen som valuta. Denne bestemmelse giver Rådet mulighed for efter procedurerne i artikel 121 og/eller 126 at vedtage foranstaltninger med henblik på at styrke overvågningen af medlemsstaternes budgetdisciplin.

Denne artikel forekommer at være et passende retsgrundlag for forslaget, hvis den ordning med bodsbetalinger, der er beskrevet heri, kan betragtes som foranstaltninger, der styrker den makroøkonomiske overvågningsmekanisme.

Artikel 148 indgår i Afsnit IX, Beskæftigelse. Denne bestemmelse giver Rådet mulighed for på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet at fastlægge retningslinjer, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i deres egne beskæftigelsespolitikker. Artikel 148, stk. 3 og 4, giver Rådet mulighed for at foretage en gennemgang af ”gennemførelsen af medlemsstaternes politikker på baggrund af retningslinjerne for beskæftigelse” og rette henstillinger til medlemsstaterne. Den udgør ikke noget retsgrundlag for vedtagelse af lovgivning i snæver forstand.

Artikel 121, stk. 2, i TEUF fastlægger den procedure, der skal følges af EU-institutionerne, når de udformer de overordnede økonomiske retningslinjer. Denne artikel udgør ikke noget passende retsgrundlag for lovgivning.

Konklusion og anbefaling

I lyset af de ovenstående overvejelser må artikel 121, stk. 6, sammenholdt med artikel 136 i TEUF, anses for at være det korrekte retsgrundlag for dette forslag.

18.3.2011

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

til Økonomi- og Valutaudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet

( KOM(2010)0525 – C7‑0299/2010 – 2010/0279(COD) )

Ordfører for udtalelse: Pervenche Berès

KORT BEGRUNDELSE

Baggrund

Den 29. september 2010 fremlagde Kommissionen en lovgivningspakke med det formål at styrke den økonomiske styring i EU og euroområdet. Pakken består af seks forslag: Fire af disse forslag vedrører finanspolitiske spørgsmål, herunder en reform af stabilitets- og vækstpagten, mens to nye forordninger har til formål at konstatere og rette op på makroøkonomiske ubalancer inden for EU og i euroområdet.

Med det formål at udvide EU's økonomiske overvågning til andre områder end det finanspolitiske har Kommissionen i de to senere forslag foreslået en række nye elementer til overvågning og korrektion af makroøkonomiske ubalancer. Den "forebyggende del" af disse elementer omfatter en regelmæssig vurdering af risikoen for ubalancer baseret på en resultattavle, som består af en række indikatorer, og i hvilken forbindelse der foretages dybtgående landespecifikke analyser. Om nødvendigt kan Rådet sende landespecifikke henstillinger til en medlemsstat med alvorlige ubalancer eller ubalancer, som udgør en risiko for ØMU'ens funktion. Derudover fremføres det i den "korrigerende del", som er indeholdt i forslaget om "håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer", at medlemsstater i euroområdet, der ikke i tilstrækkelig grad overholder de respektive henstillinger, kan blive omfattet af en procedure for korrektion af uforholdsmæssigt store underskud og senere pålagt sanktioner i form af en årlig bod.

Betragtninger

Kommissionens forslag indeholder mange fornuftige ideer. Ordføreren deler generelt Kommissionens synspunkt, at det er nødvendigt at udvikle en ny struktureret procedure for overvågning og korrektion af ugunstige makroøkonomiske ubalancer i alle medlemsstater. Ordføreren gør opmærksom på, at det allerede i Kommissionens meddelelse om ØMU@10 blev fremhævet, at forskellene mellem medlemsstaterne blev øget før krisen, og minder om, at dette spørgsmål blev behandlet grundigt i Europa-Parlamentets beslutning om ØMU@10. En mekanisme til overvågning og forebyggelse af sådanne forskelle og ubalancer er derfor mere end velkommen. Ordføreren er imidlertid af den opfattelse, at en række ændringer er nødvendige for at sikre, at ubalancer og forskelle mellem medlemsstaterne opdages, forebygges og sidenhen korrigeres på en effektiv måde. Derfor fremsætter ordføreren en række ændringsforslag til Kommissionens forslag om dels "forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer", dels "håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet" – ændringsforslag, der vedrører følgende aspekter:

-  EU’s overvågningsramme bør ud over aspekter af generel økonomisk og finansiel karakter omfatte beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter. Artikel 148 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør derfor tilføjes som retsgrundlag i den forebyggende del af overvågningsrammen, og forebyggelse og korrektion af sociale ubalancer bør have lige så stor vægt i den pågældende forordning som forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer. På denne måde sikres en mere integreret økonomisk og social tilgang.

-  I forbindelse med ovenstående bør der ved vurderingen af ubalancer tages højde for de instrumenter, der er baseret på artikel 148 i TEUF, navnlig retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, og disse instrumenter bør suppleres af specifikke redskaber til at opdage og forebygge sociale ubalancer. Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse bør derfor være aktivt involveret i alle relevante overvågningsprocedurer.

-  Resultattavlen med indikatorer, der skal fungere som redskab til tidlig opdagelse og overvågning af ubalancer, bør vedtages og løbende opdateres af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. De vigtigste indikatorer bør omfatte relevante aspekter af beskæftigelse, arbejdsløshed, fattigdom og beskatning.

-  Systemet til korrektion af ubalancer bør ikke kun bidrage til budgetdisciplin i de medlemsstater, der er med i euroområdet. Det er lige så vigtigt, at det udformes på en sådan måde, at asymmetriske chokpåvirkninger undgås, og det ligeledes bidrager til bæredygtig vækst og jobskabelse. Systemet bør således fungere til støtte for opfyldelsen af EU’s mål om vækst og jobskabelse som f.eks. de mål, der er opstillet i Europa 2020-strategien.

-  Desuden bør korrektionssystemet ikke blot bestå af en bod (sanktion), men også af incitamenter, også når det drejer sig om korrektion af uforholdsmæssigt store ubalancer. Der bør foretages en social konsekvensvurdering af enhver beslutning om at pålægge en medlemsstat en sanktion eller en bod.

-  Bodsbeløb inddrevet fra medlemsstater, som ikke overholder de respektive henstillinger, bør anvendes til støtte for EU’s langsigtede investerings‑ og beskæftigelsesmål og ikke kun fordeles til de medlemsstater, der ikke er gjort til genstand for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, som foreslået af Kommissionen.

Endelig mener ordføreren, at det er yderst vigtigt, at Europa-Parlamentets rolle i hele overvågningsprocessen styrkes. En regelmæssig høring af arbejdsmarkedets parter og en stærkere inddragelse af de nationale parlamenter er desuden nødvendige forudsætninger for en troværdig og gennemsigtig overvågningsramme.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Betragtning 1 a (ny)

Ændringsforslag 2

Forslag til forordning

Betragtning 1 b (ny)

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Betragtning 1 c (ny)

Ændringsforslag 4

Forslag til forordning

Betragtning 1 d (ny)

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 1 e (ny)

Ændringsforslag 6

Forslag til forordning

Betragtning 2

Ændringsforslag 7

Forslag til forordning

Betragtning 3

Ændringsforslag 8

Forslag til forordning

Betragtning 4

Ændringsforslag 9

Forslag til forordning

Betragtning 5

Ændringsforslag 10

Forslag til forordning

Betragtning 6

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Betragtning 6 a (ny)

Ændringsforslag 12

Forslag til forordning

Betragtning 11

Ændringsforslag 13

Forslag til forordning

Betragtning 12

Ændringsforslag 14

Forslag til forordning

Betragtning 13

Ændringsforslag 15

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1

Ændringsforslag 16

Forslag til forordning

Artikel 3 – overskrift

Ændringsforslag 17

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 3

Ændringsforslag 18

Forslag til forordning

Artikel 4

PROCEDURE

PROCEDURE