Mødedokument

A7-0183/2011

6.5.2011

***I

BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer

( KOM(2010)0527 – C7–0301/2010 – 2010/0281(COD) )

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Elisa Ferreira

PR_COD_1amCom

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING  5

BEGRUNDELSE  24

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET  26

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender  33

PROCEDURE  59

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer

( KOM(2010)0527 – C7–0301/2010 – 2010/0281(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( KOM(2010)0527 ),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 121, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0301/2010),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 16. februar 2011[1],

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ( A7-0183/2011 ),

1.  fastlægger nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING

VED FØRSTEBEHANDLING[2]*

---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 3, og artikel 121, stk. 6, sammenholdt med artikel 148, stk. 3 og 4 og artikel 136,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[3],

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Samordningen af EU-medlemsstaternes økonomiske politikker bør udvikles inden for rammerne af de brede økonomiske og beskæftigelsesmæssige politiske retningslinjer med henblik på at bidrage til opnåelsen af Unionens mål som fastlagt i EU-traktatens artikel 3 og opfyldelse af kravene som foreskrevet i artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og bør bevirke, at de ledende principper om stabile priser, sunde og holdbare offentlige finanser og monetære vilkår og en holdbar betalingsbalance overholdes.

(1a)  Målet med en stærk økonomisk samordning skal være at skabe en stabil økonomisk og social union, der er baseret på fællesskabsprocedurens principper.

(1b)  Det indre marked som fastsat i TEUF bør arbejde for en bæredygtig udvikling af Unionen baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med stor konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og social samhørighed, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøets kvalitet.

(1c)  Det Europæiske Råd vedtog den 17. juni 2010 en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020-strategien, for at sætte Unionen i stand til at gå styrket ud af krisen og omstille sin økonomi til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, ledsaget af høj beskæftigelse, produktivitet og social samhørighed. Det Europæiske Råd besluttede også at lancere det europæiske halvår for samordning af politikker den 1. januar 2011, for at medlemsstaterne kan drage fordel af tidlig samordning på EU-niveau og for at muliggøre udvidet overvågning og samtidig vurdering af både budgetforanstaltninger og strukturreformer, og således fremme vækst og beskæftigelse.

(1d)  Ifølge artikel 121, stk. 2, i TEUF skal der vedtages overordnede retningslinjer for økonomiske politikker, og ifølge artikel 148, stk. 2, i TEUF skal der fastlægges retningslinjer for beskæftigelsespolitikker.

(1e)  Med henblik på at udvikle en samordnet strategi for beskæftigelse, som fastsat i TEUF, bør medlemsstaterne og Unionen overholde de vejledende principper om fremme af en veluddannet, velkvalificeret og smidig arbejdsstyrke og arbejdsmarkeder, som reagerer på økonomiske forandringer.

(2)  Det er nødvendigt at lære af erfaringerne fra de første ti år med Den Økonomiske og Monetære Union, og især er det nødvendigt at forbedre den økonomiske styring i Unionen, der som fundament har et stærkere nationalt ejerskab.

(2a)  Opfyldelse og bevaring af et dynamisk indre marked bør betragtes som et element i Den Økonomiske og Monetære Unions korrekte og smidige virkemåde.

(2b)  Forbedrede rammer for økonomisk styring bør bygge på flere indbyrdes forbundne og sammenhængende politikker for bæredygtig vækst, nemlig en EU-strategi for vækst og beskæftigelse, et europæisk halvår for styrket samordning af de økonomiske og budgetmæssige politikker, et effektivt regelsæt til forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store budgetunderskud (stabilitets- og vækstpagten), et solidt regelsæt til forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, styrket regulering og overvågning af de finansielle markeder.

(2c)  En omfattende og integreret løsning på euroområdets gældskrise er nødvendig, da en fragmenteret tilgang hidtil ikke har fungeret.

(2d)  For at styrke økonomisk vækst og til støtte for målene i Europa 2020-strategien bør uudnyttede betalingsbevillinger omfordeles til generelle programmer rettet mod vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse, og bør såvel Den Europæiske Investeringsbanks lånekapacitet som etablering af et marked for projektobligationer anvendes til at tiltrække midler fra andre finansielle institutioner og private investorer på kapitalmarkederne, f.eks. pensionsfonde og forsikringsselskaber, til finansiering af europæiske projekter.

(2e)  Styrkelse af den økonomiske styring bør gå hånd i hånd med en styrkelse af den demokratiske legitimitet af den økonomiske styring i Unionen, hvilket bør opnås gennem en nærmere og mere rettidig inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter under procedurerne for koordinering af de økonomiske politikker og budgetpolitikkerne.

(2f)  Det europæiske halvår for samordning af økonomiske politikker bør spille en afgørende rolle i forbindelse med gennemførelsen af kravet i artikel 121, stk. 1, i TEUF om, at medlemsstater betragter deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse, og at de samordner dem i overensstemmelse hermed. Gennemsigtighed, ansvarlighed og uafhængigt tilsyn er en integrerende del af en forbedret økonomisk styring. Rådet og Kommissionen bør offentliggøre og redegøre for årsagerne til deres holdninger og afgørelser i hensigtsmæssige faser i procedurerne for samordning af de økonomiske politikker og budgetpolitikkerne.

(2g)  Kommissionen bør have en stærkere og mere uafhængig rolle i den styrkede overvågningsprocedure for så vidt angår vurderinger, der er specifikke for hver enkelt medlemsstat, kontroller, missioner, henstillinger og advarsler. Især bør Rådets rolle begrænses i de faser, der fører frem til potentielle sanktioner, og reglen om omvendt kvalificeret flertal ved afstemning i Rådet bør altid anvendes, når TEUF giver mulighed herfor. Det medlem af Rådet, der repræsenterer den pågældende medlemsstat og dem, som ikke overholder Rådets henstillinger om at træffe korrigerende foranstaltninger i henhold til stabilitets- og vækstpagten eller at afhjælpe uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, bør ikke deltage i afstemningen.

(3)  Overvågningen af medlemsstaternes økonomiske politikker bør især udvides ud over budgetovervågningen for at forhindre uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer og sårbarheder i Unionen. ▌

(3a)  Interne ubalancer bør medtages ved undersøgelsen af makroøkonomiske balancer, herunder privat og offentlig gæld, udviklingen i denne gæld og dens oprindelse (national eller international), landets forsinkede betalinger, navnlig fra den offentlige sektor og store multinationale virksomheder til små og mellemstore virksomheder.

(3b)  Udviklingen på det nationale marked bør ligeledes tages i betragtning, herunder forbindelsen mellem lønninger og produktivitet på arbejdsmarkedet og tilstedeværelsen af juridiske barrierer, der er til hinder for direkte, frit samarbejde mellem virksomheder og arbejdstagere.

(4)  For at gøre det lettere at afhjælpe sådanne ubalancer og sårbarheder er det nødvendigt med en mere integreret økonomisk og social tilgang og en detaljeret lovreguleret procedure.

(4a)  Denne forordning afhjælper ikke den nuværende situation på kort sigt, men er snarere en strukturel tilgang, der hjælper på mellemlang og lang sigt.

(4b)  Rammerne for forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer og rammerne for økonomisk styring bør supplere og være forenelige med en EU-strategi for vækst og beskæftigelse, som tager sigte på at styrke Unionens konkurrenceevne og sociale stabilitet. Disse indbyrdes forbindelser bør dog ikke resultere i undtagelser hverken fra bestemmelserne i denne forordning eller fra stabilitets- og vækstpagten.

(4c)  Den permanente krisemekanisme bør vedtages under den almindelige lovgivningsprocedure og være inspireret af unionsmetoden for dels at styrke inddragelsen af Parlamentet og forbedre den demokratiske ansvarlighed, dels at trække på Kommissionens ekspertise, uafhængighed og upartiskhed.

(4d)  Markedernes volatilitet og statsobligationsspændets niveauer i visse medlemsstater, der har euroen som valuta, kræver en resolut indsats for at forsvare euroens stabilitet.

(4e)  De foranstaltninger, der vedtages i medfør af denne forordning, skal være i fuld overensstemmelse med de horisontale bestemmelser i artikel 7, 8, 9, 10 og 11 i TEUF, artikel 153, stk. 5, i TEUF og med protokol (nr. 26) om tjenesteydelser af almen interesse til traktaten om Den Europæiske Union og til TEUF.

(5)  Det er hensigtsmæssigt at supplere den multilaterale overvågning, der henvises til i artikel 121, stk. 3 og 4, i TEUF med specifikke regler for opdagelse, forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer og sårbarheder, og det er af absolut afgørende betydning at indarbejde proceduren herfor i den årlige multilaterale overvågningscyklus. Makroøkonomiske ubalancer defineres som situationer, hvor en medlemsstat oplever store underskud på de løbende poster, betydeligt tab af konkurrenceevne, store og usædvanlige stigninger i priserne på aktiver, højt niveau for eller en betydelig forværring af ekstern gæld, den offentlige sektors gæld eller den private sektors gæld eller en signifikant risiko for, at en sådan situation vil indtræffe.

(6)  Denne procedure bør etablere en varslingsmekanisme for tidlig opdagelse af makroøkonomiske ubalancer og sårbarheder, som er ved at opstå. Den bør være baseret på anvendelsen af en vejledende og gennemsigtig resultattavle, der indeholder vejledende grænseværdier, kombineret med en økonomisk vurdering.

(7)  For at resultattavlen kan fungere effektivt som grundlag for en forbedret makroøkonomisk overvågning, bør den bestå af et begrænset sæt reelle og nominelle økonomiske, finansielle og strukturelle indikatorer, som er relevante for opdagelse af makroøkonomiske ubalancer, med tilsvarende vejledende grænseværdier. At der skal være symmetri i fortolkningen af talmæssige tærskelværdier vil sige, at såvel særlig store positive eller negative værdier som modsat rettede udviklinger i indikatorer af samme art på tværs af medlemsstaterne skal udløse en nærmere undersøgelse. Sammensætningen af resultattavlen bør ændres med tiden for at tage højde for ændringer i de makroøkonomiske ubalancer, bl.a. som følge af nye trusler for den makroøkonomiske stabilitet eller bedre adgang til relevante statistikker. Indikatorerne bør ikke betragtes som mål for den økonomiske politik, men som værktøjer til at tage højde for ændringer i de makroøkonomiske ubalancer i Unionen.

(7a)  Indikatorerne for makroøkonomiske ubalancer bør suppleres med overordnede indikatorer, i den dybdegående undersøgelse, i forbindelse med det makrostrukturelle tilsyn, der er planlagt i EU-strategien for vækst og beskæftigelse, med særlig vægt på strategiens vigtigste mål (beskæftigelse, innovation, uddannelse, social inklusion, klima og energi).

(7b)  Symmetriske kriterier vil ikke blive taget i betragtning ved anvendelsen af bøder for handelsoverskud og handelsunderskud.

(8)  Overskridelse af en eller flere vejledende grænseværdier indebærer ikke nødvendigvis, at der er ved at opstå makroøkonomiske ubalancer, idet der i den økonomisk-politiske planlægning skal tages hensyn til vekselvirkningerne mellem makroøkonomiske variabler. Der bør ikke drages nogen konklusioner på grundlag af, hvad der per automatik aflæses af resultattavlen: en økonomisk vurdering bør sikre, at alle informationer, hvad enten de stammer fra resultattavlen eller ej, ses i det rette perspektiv og bliver en del af en omfattende analyse, og i den forbindelse bør en analyse af ubalancer især også indeholde en beskrivelse af, hvilket stadium i den økonomiske cyklus, medlemsstaten befinder sit på, samt hvilke mulige virkninger den pågældende ubalance har i en anden medlemsstat, euroområdet eller i hele Den Europæiske Union.

(9)  Kommissionen bør på grundlag af den multilaterale overvågningsprocedure og varslingsmekanismen, ved hjælp af en foreløbig vurdering, udpege de medlemsstater, der skal gøres til genstand for en dybtgående undersøgelse. Gennemførelse af en sådan dybtgående undersøgelse bør ikke være ensbetydende med, at man går ud fra, at der eksisterer uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Den dybtgående undersøgelse bør omfatte en grundig analyse af årsagerne til ubalancer såvel som evnen til at afhjælpe dem i den medlemsstat, der undersøges. En dybtgående undersøgelse bør betragtes som en standardprocedure i diagnosefasen.

(10)  En procedure for overvågning og korrektion af ugunstige makroøkonomiske ubalancer og sårbarheder med forebyggende og korrigerende elementer vil kræve styrkede overvågningsredskaber baseret på dem, der anvendes i den multilaterale overvågningsprocedure. Der bør være tale om en styrkelse af Kommissionens overvågningsmissioner og statistikkontrol i medlemsstaterne, som Kommissionen foretager sammen med Den Europæiske Centralbank (ECB), hvis en sådan mission vedrører en medlemsstat, der har euroen som valuta eller er deltager i ERM II, såvel som yderligere indberetninger fra medlemsstaten i tilfælde af alvorlige ubalancer og sårbarheder, herunder ubalancer og sårbarheder, der truer med at bringe Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare. Eftersom disse missioner sigter mod at få et generelt og afbalanceret indtryk af den makroøkonomiske situation, inddrages arbejdsmarkedets parter og andre nationale aktører aktivt i dialogen.

(11)  Når ubalancerne vurderes, bør der tages hensyn til, hvor alvorlige de er, i hvilken grad de kan anses for at være uholdbare, og hvilke potentielle negative økonomiske og finansielle virkninger de kan have på andre medlemsstater. Især bør man være opmærksom på medlemsstater med store underskud på de løbende poster og ringe konkurrenceevne. Der bør også tages hensyn til den pågældende medlemsstats økonomiske tilpasningskapacitet og hidtidige resultater med hensyn til at efterkomme tidligere henstillinger udstedt i henhold til denne forordning og andre henstillinger udstedt efter artikel 121 i TEUF som led i den multilaterale overvågning, herunder især de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og EU's økonomiske politikker.

(11a) Ved vurderingen af ubalancer bør der tages hensyn til målene i en EU-strategi for vækst og beskæftigelse og til behovet for at anvende en sådan strategi som redskab til at opnå en holdbar intern samhørighed og dermed bidrage til at gøre Unionen til den mest konkurrencedygtige økonomi i verden. Der bør tages hensyn til målene for væksten på mellemlang sigt og primærsaldoen i de lande, der befinder sig i en indhentningsproces.

(11b)  Der bør tages hensyn til de strukturelle årsager til ubalancer, der indebærer en risiko for, at de undergraver en medlemsstats finansielle stabilitet eller påvirker Unionens økonomiske og finansielle stabilitet.

(11c)  Ved vurderingen af ubalancer bør der tages hensyn til målsætningen om balance på de offentlige finanser på mellemlang sigt og behovet for at nedbringe den offentlige gæld og øge den økonomiske vækst.

(11d)  Foranstaltninger, der foreslås en medlemsstat til afhjælpning af ubalancer, bør tage hensyn til målene i en EU-strategi for vækst og beskæftigelse og til behovet for at anvende en sådan strategi som redskab til at opnå en holdbar intern samhørighed, således at de bidrager til at gøre Unionen til den mest konkurrencedygtige økonomi i verden. Der bør tages hensyn til målene for væksten på mellemlang sigt og primærsaldoen i de lande, der befinder sig i en indhentningsproces.

(12)  Hvis der konstateres makroøkonomiske ubalancer eller sårbarheder, bør der rettes henstillinger til den pågældende medlemsstat for at vejlede den med hensyn til de passende politiske reaktioner. Den pågældende medlemsstats politiske reaktion på ubalancer og sårbarheder bør være rettidig og benytte alle tilgængelige politiske instrumenter, som er underlagt de offentlige myndigheders kontrol, samt inddrage alle relevante nationale aktører. Den bør være skræddersyet til de specifikke forhold og omstændigheder i den pågældende medlemsstat, være forenelig med konvergens på mellemlang og lang sigt og målene i en EU-strategi for vækst og beskæftigelse, understøtte det indre marked, fremme internationale handelsforbindelser, forbedre konkurrenceevnen og også dække de vigtigste økonomisk-politiske områder, herunder om muligt finans- og lønpolitik, arbejdsmarkeder, produkt- og tjenestemarkeder samt regulering af den finansielle sektor. Henstillingerne bør respektere Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 153 i TEUF og overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter.

(12a)  Rådet og Kommissionen bør i denne sammenhæng respektere arbejdsmarkedets parters rolle, navnlig retten til kollektive overenskomstforhandlinger, og kan opfordre dem til at bidrage til at fremme hensigtsmæssige tiltag til afhjælpning af ubalancer.

(13)  De tidlige varslinger og henstillingerne fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici til medlemsstaterne eller EU vedrører risici af makrofinansiel karakter. De bør også retfærdiggøre hensigtsmæssig integration i resultattavlen og passende opfølgningsforanstaltninger fra Kommissionens side i forbindelse med overvågningen af ubalancer og sårbarheder.. Reglerne om uafhængighed og tavshedspligt for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici bør overholdes strengt.

(14)  Hvis der konstateres alvorlige makroøkonomiske ubalancer og sårbarheder, herunder ubalancer og sårbarheder, der truer med at bringe Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare, bør der indledes en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, som kan omfatte udstedelse af henstillinger til medlemsstaten, forstærkede overvågnings- og kontrolkrav samt, hvad angår de medlemsstater, der har euroen som valuta, muligheden for håndhævelse i overensstemmelse med forordning (EU) nr. […/…], såfremt en medlemsstat vedvarende undlader at træffe korrigerende foranstaltninger.

(15)  Enhver medlemsstat, der er omfattet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, bør udarbejde en korrigerende handlingsplan, hvori den redegør for sine politiske foranstaltninger med henblik på at gennemføre Rådets henstillinger. Den korrigerende handlingsplan bør afspejle ubalancernes karakter, begrænses til politiske aspekter under de offentlige myndigheders legitime kontrol og indeholde en tidsplan for gennemførelsen af de påtænkte foranstaltninger Den skal godkendes af Rådet på grundlag af en rapport fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet.

(15a)  Bestemmelserne i denne forordning er i fuld overensstemmelse med artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og med de horisontale bestemmelser i TEUF, navnlig artikel 7, 8, 9, 10 og 11, samt charteret om grundlæggende rettigheder og bestemmelserne i protokol (nr. 26) om tjenesteydelser af almen interesse, der er knyttet til traktaterne som et bilag, og med artikel 153, stk. 5, i TEUF.

(15b)  For at fremme ansvarligheden og det nationale ejerskab bør Rådets samlinger og forhandlinger være offentlige, når det drøfter og vedtager konklusioner og henstillinger om disse vigtige spørgsmål, der vedrører Unionens og dens borgeres interesser.

(15c)  Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår resultattavlen. Delegerede retsakter er navnlig nødvendige for at udarbejde en liste over relevante indikatorer, der skal indgå i resultattavlen, og for at tilpasse sammensætningen af indikatorerne, grænseværdierne og den anvendte metode. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører passende høringer, også på ekspertniveau, i forbindelse med sit forberedende arbejde.

(16)  Eftersom en effektiv ramme for opdagelse og forebyggelse af makroøkonomiske ubalancer og sårbarheder ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne på grund af de tætte indbyrdes handelsmæssige og finansielle forbindelser mellem medlemsstaterne og følgevirkningerne af de nationale økonomiske politikker for EU og euroområdet som helhed og bedre kan opnås på EU-plan, kan EU vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. samme artikel, går denne forordning ikke videre end nødvendigt for at nå disse mål.

(16a)  Når Rådet og Kommissionen anvender denne forordning, bør de respektere de nationale parlamenters og arbejdsmarkedets parters rolle til fulde samt respektere forskellene i de nationale systemer, f.eks. den måde hvorpå løndannelse sker. Navnlig bør der tages hensyn til artikel 152 og 153 i TEUF og artikel 28 i Den Europæiske Unions charter for grundlæggende rettigheder. I medfør af artikel 153, stk. 5, gælder artikel 153 ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout.

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Genstand og definitioner

Artikel 1

Genstand

I denne forordning fastlægges detaljerede regler for opdagelse, forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer i EU. Denne forordning berører ikke udøvelsen af grundlæggende rettigheder, som er anerkendt i medlemsstaterne og EU-retten. Den berører heller ikke retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive aftaler og retten til at gennemføre faglige aktioner i overensstemmelse med national ret og praksis, der respekterer EU-retten.

Artikel 2

Definitioner

Med henblik på denne forordning forstås ved:

a)  "ubalancer": enhver tendens, der medfører en makroøkonomisk udvikling, der har en negativ indvirkning på, eller har potentiale til at få en negativ indvirkning på, den rette virkemåde af økonomien i en medlemsstat, i Den Økonomiske og Monetære Union eller i EU som helhed

b)  "uforholdsmæssigt store ubalancer": alvorlige ubalancer, herunder ubalancer, der bringer Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare.

Kapitel II

Opdagelse af ubalancer og sårbarheder

Artikel 3

Resultattavle

1. Efter høring af medlemsstaterne og Europa-Parlamentet udarbejder Kommissionen en vejledende resultattavle som et redskab, der skal gøre det lettere at opdage og overvåge ubalancer på et tidligt tidspunkt.

2. Resultattavlen, der består af en vifte af relevante og anerkendte statistiske makroøkonomiske og strukturelle indikatorer, gør det muligt at foretage sammenligninger mellem medlemsstaterne og afspejler kortsigtede, strukturelle og mellem- til langsigtede tendenser. For disse indikatorer fastsætter Kommissionen vejledende symmetriske nedre og øvre grænseværdier, der skal tjene som varslingsniveauer, og som skal være symmetriske, hvor det er relevant. Resultattavlen med indikatorer, og navnlig varslingsgrænseværdierne, bør være forskellige for medlemsstater, der har euroen som valuta, og medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, hvis det er begrundet i særlige træk ved Den Monetære Union og relevante økonomiske omstændigheder. Indikatorerne og grænseværdierne skal afspejle konvergensprocesserne i medlemsstaterne. En overskridelse af nedre eller øvre grænseværdier udløser, hvis det er relevant, kun en strengere overvågning efter en dybtgående undersøgelse.

2a. Der tages behørigt hensyn til det arbejde, der udføres i Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, ved udarbejdelsen af indikatorer af betydning for de finansielle markeders stabilitet.

2b. Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici høres vedrørende udkast til indikatorer af betydning for de finansielle markeders stabilitet.

▌

3a. Udvalget for Social Beskyttelse høres om indikatorer af betydning for arbejdsmarkedsmæssige og sociale spørgsmål i henhold til henholdsvis artikel 154, stk. 2, og artikel 160 i TEUF.

3b. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel -12b vedrørende listen over relevante indikatorer, der skal indgå i resultattavlen. Listen over indikatorer skal omfatte, men ikke være begrænset til, følgende sæt af indikatorer:

a) interne ubalancer, herunder privat og offentlig gæld, lønniveau og profitraten pr. enhed samt indikatorer for arbejds-, ressource- og kapitalproduktivitet; offentlige og private investeringer i forskning og udvikling; ledighedsprocenter og udviklingen i dem, udviklingen i priserne på aktiver (især på ejendomsmarkedet og finansielle markeder)

b) eksterne ubalancer, herunder reale BNP-vækstrater, et rullende gennemsnit af den forholdsmæssige realvækst over en periode på fem år; betalingsbalancens løbende poster med særlig fokus på dens energiposter; nettotilstrømningen af direkte udenlandske investeringer; udviklingen i eksportens markedsandele i og uden for EU.

4. Kommissionen vurderer regelmæssigt, om resultattavlen er hensigtsmæssig, herunder sammensætningen af indikatorer, de fastsatte grænseværdier og den anvendte metode, og den tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i medfør af artikel -12b med henblik på om nødvendigt at tilpasse tavlen for at fastholde eller forbedre sine muligheder for at opdage ubalancer, der er ved at opstå, og overvåge udviklingen i disse. Ændringer i den underliggende metode og sammensætningen af resultattavlen samt de tilhørende grænseværdier offentliggøres.

Artikel 4

Varslingsmekanisme

1. Kommissionen opdaterer inden hver budgetplanlægningsperiode mindst én gang årligt værdierne for indikatorerne i resultattavlen for hver enkelt medlemsstat. Den opdaterede resultattavle offentliggøres.

2. Offentliggørelsen af de opdaterede værdier for indikatorerne i resultattavlen ledsages af en rapport fra Kommissionen indeholdende en forsvarlig økonomisk og finansiel vurdering, herunder en vurdering af udviklingen i makroøkonomiske ubalancer i Unionen, og sætter ▌indikatorerne i det rette perspektiv ▌. Der tages også hensyn til bedste praksis. Det skal også angives i rapporten, om overskridelsen af nedre eller øvre grænseværdier i en eller flere medlemsstater betyder, at der muligvis er ved at opstå ubalancer i den pågældende medlemsstat, i en anden medlemsstat eller i Unionen som helhed. Alle foreliggende oplysninger skal tages i betragtning, og der drages ikke konklusioner af resultattavlen udelukkende på grundlag af indikatorerne.

3. Rapporten skal udpege de medlemsstater, som Kommissionen anser for at kunne være eller kunne være i risiko for at blive berørt af makroøkonomiske ubalancer.

3a. Rapporten fremsendes i rette tid til Europa-Parlamentet og dets kompetente udvalg samt arbejdsmarkedsparterne i EU.

4. Som led i den multilaterale overvågning i overensstemmelse med artikel 121, stk. 3, i TEUF drøfter Rådet Kommissionens rapport og vedtager konklusioner om denne. Europa-Parlamentets kompetente udvalg kan arrangere offentlige debatter om Kommissionens rapport. Eurogruppen drøfter rapporten, for så vidt som den direkte eller indirekte vedrører medlemsstater, der har euroen som valuta. Inden for en frist på ti dage kan Rådet med kvalificeret flertal forkaste rapporten. En uforholdsmæssigt stor ubalance bør ligeledes, hvor det er hensigtsmæssigt, udløse inddragelse af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici og/eller Den Europæiske Tilsynsmyndighed.

4a. Den i stk. 2 nævnte rapport udgør en integrerende del af og er fuldstændig i overensstemmelse med de procedurer, analyser og henstillinger, der gennemføres inden for rammerne af det europæiske halvår for samordning af den økonomiske politik som beskrevet i afsnit 1-A i forordning (EF) nr. 1466/97 (halvår).

4b. I tilfælde af en nødsituation anvendes proceduren i stk. 1-4a i det omfang, det er nødvendigt, og behandles på behørig vis i den i stk. 2 omhandlede, efterfølgende rapport.

Artikel 5

Dybtgående undersøgelse

1. Under hensyntagen til drøftelserne i Europa-Parlamentet, Rådet og Eurogruppen som omhandlet i artikel 4, stk. 4, foretager Kommissionen en dybtgående undersøgelse for hver medlemsstat, som den anser for at kunne have eller kunne være i risiko for at få ubalancer. Denne vurdering udgør en standardprocedure. Den omfatter en evaluering af, hvorvidt de pågældende medlemsstater har ubalancer, ▌om disse ubalancer er uforholdsmæssigt store ubalancer, hvor alvorlige de er, og hvilke indbyrdes forbindelser der er mellem medlemsstaterne. Den dybtgående undersøgelse skal baseres på detaljerede undersøgelser af medlemsstatsspecifikke forhold, især de forskellige udgangspositioner i medlemsstaterne. Undersøgelsen skal indeholde en grundig gennemgang af et bredt spektrum af økonomiske variabler og skal tage hensyn til de nationale særpræg vedrørende forholdet og dialogen mellem arbejdsmarkedets parter. Undersøgelsen gennemføres i forbindelse med overvågningsmissioner til de pågældende medlemsstater, og det gøres sammen med ECB, hvis den omhandlede medlemsstat har euroen som valuta eller deltager i ERM II i overensstemmelse med artikel -12.

2. Den dybtgående undersøgelse offentliggøres. Der skal i forbindelse med undersøgelsen især tages hensyn til følgende:

a)  ▌de henstillinger eller opfordringer, der i givet fald er vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, 126 og 148 i TEUF og i henhold til artikel 6, 7, 8 og 10 i denne forordning, samt følgerne af sådanne henstillinger

aa)  kilder til de opdagede ubalancer, herunder de tætte handels- og finansielle forbindelser mellem medlemsstater, de afsmittende virkninger af nationale økonomiske politikker og den asymmetriske virkning af EU's og euroområdets politikker

ab)  exceptionelle økonomiske omstændigheder, der kan forårsage eller forværre sådanne ubalancer

b)  de politiske intentioner i den medlemsstat, der er genstand for undersøgelsen, som afspejlet i medlemsstatens stabilitets- eller konvergensprogram og nationale reformprogram

ba)   indikatorer relateret til EU's strategi for vækst og beskæftigelse; disse indikatorer skal være fokuseret på beskæftigelse (herunder langtidsledighed og ungdomsledighed), innovation, uddannelse, social inddragelse, klima og energi;

c)  eventuelle ▌varslinger eller henstillinger fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici om Systemiske Risici, som er under behandling eller relevante for den medlemsstat, der er genstand for undersøgelsen. Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici skal overholde sin tavshedspligt.

2a. Under normale omstændigheder forelægges resultaterne af den dybdegående undersøgelse for Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af det europæiske halvår.

Artikel 6

Forebyggende foranstaltninger

1. Hvis Kommissionen på grundlag af den dybtgående undersøgelse, der er omhandlet i artikel 5 i denne forordning, finder, at der består ubalancer i en medlemsstat, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet herom, og hvis ubalancerne kan tilskrives udviklingen i en anden medlemsstat, underrettes også denne medlemsstat. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen kan Rådet rette de nødvendige henstillinger til den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i traktatens artikel 121, stk. 2. Kommissionens henstilling anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre dette med kvalificeret flertal beslutter at forkaste henstillingen inden ti dage, efter at Kommissionen har vedtaget den.

2. Rådet underretter Europa-Parlamentet om sine henstillinger. Rådets henstillinger offentliggøres.

2a. Rådets og Kommissionens anbefalinger må ikke udgøre et indgreb på områder såsom løndannelse, der udtrykkeligt ligger uden for EU's kompetenceområde. Rådet og Kommissionen skal tillægge de nationale arbejdsmarkeders praksis og tradition den allerstørste betydning, idet disse bør være afgørende for fastlæggelsen af samtlige de henstillinger, der er relevante for arbejdsmarkedets parters ansvar eller særlige position i arbejdsmarkedsdialogen.

3. Rådet gennemgår på grundlag af Kommissionens forslag disse henstillinger mindst en gang om året forud for hver budgetplanlægningsperiode og kan i givet fald ændre dem i overensstemmelse med stk. 1.

Kapitel III

Procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer

Artikel 7

Indledning af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer

1. Hvis Kommissionen på grundlag af den dybtgående undersøgelse, der er omhandlet i artikel 5, finder, at der består uforholdsmæssigt store ubalancer i den pågældende medlemsstat, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet herom. Hvis ubalancerne kan tilskrives den økonomiske eller finansielle udvikling i en anden medlemsstat, underrettes også denne medlemsstat. Kommissionen underretter ligeledes de relevante europæiske tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, som træffer de nødvendige foranstaltninger.

2. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen og under hensyntagen til den offentlige debat i Europa-Parlamentet kan Rådet vedtage henstillinger i overensstemmelse med traktatens artikel 121, stk. 4, hvori den erklærer, at der består en uforholdsmæssigt stor ubalance, og henstiller til den pågældende medlemsstat at træffe korrigerende foranstaltninger. Kommissionens henstilling anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre dette med kvalificeret flertal beslutter at forkaste henstillingen inden for ti dage efter, at Kommissionen har vedtaget den. Den pågældende medlemsstat kan anmode om, at der indkaldes til en ekstraordinær samling i Rådet, så det kan stemme om afgørelsen.

Henstillingerne skal beskrive karakteren af ubalancerne og gøre nærmere rede for de politiske henstillinger, der skal følges, og den frist, den pågældende medlemsstat skal overholde ved forelæggelsen af en plan for korrigerende foranstaltninger. Rådet kan som omhandlet i artikel 121, stk. 4, i TEUF offentliggøre sine henstillinger.

Artikel 8

Korrigerende handlingsplan

1. Enhver medlemsstat, for hvilken der er indledt en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, forelægger en korrigerende handlingsplan for Rådet og Kommissionen i henhold til og inden for en frist, som fastsættes i henstillingerne efter artikel 7, dog senest inden to måneder efter vedtagelsen af henstillingen. Den korrigerende handlingsplan omfatter de specifikke og konkrete politiske foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har gennemført eller har til hensigt at gennemføre, og indeholder en tidsplan for gennemførelsen heraf. Den korrigerende handlingsplan skal tage hensyn til disse politiske foranstaltningers sociale indvirkninger og skal være i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og beskæftigelsesretningslinjerne.

1a. Den korrigerende handlingsplan skal være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, stabilitets- og konvergensprogrammerne, de nationale reformprogrammer og de mellem- og langsigtede mål, dvs. konvergens og en EU-strategi for vækst og beskæftigelse.

2. Inden for to måneder efter forelæggelsen af en korrigerende handlingsplan og på grundlag af en rapport fra Kommissionen vurderer Rådet den korrigerende handlingsplan. Hvis den på grundlag af en henstilling fra Kommissionen anses for at være tilstrækkelig, godkender Rådet den i en henstilling, der indeholder en liste over de påkrævede specifikke foranstaltninger og frister, inden for hvilke de skal træffes, samt opstiller en tidsplan for overvågningen under passende hensyntagen til transmissionskanalerne, idet det erkendes, at der kan gå lang tid mellem vedtagelsen af de korrigerende foranstaltninger og den faktiske afhjælpning af ubalancer.

Hvis de foranstaltninger, der er truffet eller planlagt i den korrigerende handlingsplan, eller tidsplanen for deres gennemførelse ikke anses for tilstrækkelige til at gennemføre henstillingerne, vedtager Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen en henstilling til medlemsstaten om at forelægge en ny korrigerende handlingsplan inden for to måneder som hovedregel. Den nye korrigerende handlingsplan undersøges i henhold til den procedure, der er fastlagt i dette stykke.

Forslagene fra Kommissionen anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre dette med kvalificeret flertal beslutter at forkaste dem inden ti dage, efter at Kommissionen har vedtaget dem. Den pågældende medlemsstat kan anmode om, at der indkaldes til en ekstraordinær samling i Rådet, så det kan stemme om afgørelsen.

3. Den korrigerende handlingsplan, Kommissionens rapport og Rådets opfordring i henhold til stk. 2 offentliggøres.

Artikel 9

Overvågning af korrigerende foranstaltninger

1. Kommissionen overvåger den pågældende medlemsstats gennemførelse af ▌den korrigerende handlingsplan. Til det formål aflægger medlemsstaten med regelmæssige mellemrum rapport til Rådet og Kommissionen i form af statusrapporter, hvis hyppighed fastlægges af Rådet i den henstilling, der henvises til i artikel 7, stk. 2.

Som opfølgning på medlemsstatens statusrapport aflægger Eurogruppens formand og den ansvarlige kommissær beretning for Europa-Parlamentet.

2. Medlemsstaternes statusrapporter offentliggøres af Rådet.

3. Kommissionen gennemfører overvågningsmissioner i den pågældende medlemsstat for at overvåge gennemførelsen af den korrigerende handlingsplan, sammen med ECB, hvis disse missioner vedrører medlemsstater, der har euroen som valuta eller deltager i ERM II. Formålet med disse missioner er at opnå et bredt og afbalanceret overblik over den makroøkonomiske situation. Arbejdsmarkedets parter og andre nationale interessehavere skal derfor, hvis hensigtsmæssigt, inddrages aktivt i dialogen.

4. I tilfælde af relevante større ændringer i de økonomiske forhold af grunde, som er hinsides en medlemsstats kontrol, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen ændre de henstillinger, der er vedtaget efter artikel 7, i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i samme artikel. Den pågældende medlemsstat forelægger en revideret korrigerende handlingsplan, som vurderes i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i artikel 8.

Artikel 10

Vurdering af korrigerende foranstaltninger

1. På grundlag af en rapport fra Kommissionen vurderer Rådet, om den pågældende medlemsstat har truffet de anbefalede korrigerende foranstaltninger i overensstemmelse med henstillingen udstedt efter artikel 8, stk. 2.

1a. Under anvendelse af artikel 121, stk. 3, i TEUF udarbejder Kommissionen en supplerende rapport, hvori det vurderes, om de makroøkonomiske ubalancer i EU er blevet mindre eller ej, idet der tages hensyn til visse EU-dækkende aspekter, som f.eks. efterspørgsel, markedsmuligheder, lånevilkår, finanspolitiske rammer for investeringer, finansiel støtte til afhjælpning af regioner med økonomisk handicap, osv. inden for Unionen. Kommissionens henstilling anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre dette med kvalificeret flertal beslutter at forkaste henstillingen inden for ti dage efter, at Kommissionen har vedtaget den.

2. Kommissionens rapport offentliggøres.

3. Rådet foretager sin vurdering inden den frist, som Rådet har fastsat i sine henstillinger, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2.

4. Hvis Rådet vurderer, at medlemsstaten ikke har truffet de anbefalede korrigerende foranstaltninger, vedtager Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen en henstilling med en erklæring om manglende overholdelse og fastsætter ▌en ny frist for korrigerende foranstaltninger ▌. Kommissionen giver medlemsstaten mulighed for at fremsætte en redegørelse for den manglende overholdelse inden for ti dage. Kommissionen tager i udarbejdelsen af sin henstilling medlemsstatens redegørelse i betragtning. Kommissionens henstilling anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre dette med kvalificeret flertal beslutter at forkaste henstillingen inden ti dage, efter at Kommissionen har vedtaget den. Den pågældende medlemsstat kan anmode om, at der indkaldes til en ekstraordinær samling i Rådet, så det kan stemme om afgørelsen.

4a. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen, jf. stk. 4, vedtager Rådet reviderede henstillinger i overensstemmelse med artikel 7 og fastsætter endnu en frist for korrigerende foranstaltninger, efter hvilken der foretages endnu en vurdering i overensstemmelse med denne artikel.

5. Hvis Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen afgør, at medlemsstaten har truffet de anbefalede korrigerende foranstaltninger, suspenderes proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer. Overvågningen fortsætter i overensstemmelse med den tidsplan, der er vedtaget i henstillingerne under artikel 8, stk. 2. Rådet offentliggør sin begrundelse for at suspendere proceduren, idet det anerkender de korrigerende politiske foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet. Kommissionens henstilling anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre dette med kvalificeret flertal beslutter at forkaste henstillingen inden ti dage, efter at Kommissionen har vedtaget den.

5a. Hvis Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, jf. artikel 10, stk. 4, eller artikel 8, stk. 2, afgør, at medlemsstaten ikke har truffet de anbefalede korrigerende foranstaltninger, håndhæves Rådets afgørelse i overensstemmelse med forordning (EU) nr. …/2011.

6. Suspenderingen af proceduren for den pågældende medlemsstat kontrolleres regelmæssigt af Rådet i overensstemmelse med fremgangsmåden i stk. 1-5.

Artikel 11

Afslutning af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer

Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer afsluttes, når Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen afgør, at der ikke længere består uforholdsmæssigt store ubalancer, som disse er defineret i artikel 2, litra b), i medlemsstaten.

Kapitel IV

afsluttende bestemmelser

Artikel 11a

Møde mellem parlamenterne

Når der indbydes til et møde mellem det kompetente udvalg i Europa-Parlamentet og en medlemsstat med henblik på at redegøre for en holdning, en krævet foranstaltning eller en afvigelse fra kravene heri, indkaldes til mødet under ledelse af

a) Europa-Parlamentet

b) medlemsstatens parlament eller

c) det skiftende formandskabs parlament.

Artikel -12

Dialog og overvågningsbesøg

1. Kommissionen sikrer en permanent dialog med medlemsstaternes myndigheder i overensstemmelse med denne forordnings målsætninger. Kommissionen aflægger med dette formål besøg i samtlige medlemsstater med henblik på en regelmæssig dialog og, hvor dette er relevant, overvågning.

2. I forbindelse med tilrettelæggelsen af dialog- og overvågningsbesøg forelægger Kommissionen sine foreløbige undersøgelsesresultater for de berørte medlemsstater, således at disse kan fremsætte bemærkninger hertil.

3. Kommissionen reviderer i forbindelse med sine dialogbesøg den aktuelle økonomiske situation i den pågældende medlemsstat og identificerer risici eller eventuelle vanskeligheder i forbindelse med opfyldelsen af denne forordnings målsætninger.

4. Kommissionen kontrollerer i forbindelse med sine overvågningsbesøg processerne og verificerer, at der er truffet foranstaltninger i overensstemmelse med Rådets eller Kommissionens afgørelser og med denne forordnings målsætninger.

Der foretages altid overvågningsbesøg, når der er blevet udstedt henstillinger. Kommissionen kan opfordre repræsentanter for ECB eller andre relevante institutioner til at deltage i overvågningsbesøg.

5. Kommissionen underretter regelmæssigt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om resultaterne af dialog- og overvågningsbesøgene.

6. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at lette dialog- og overvågningsbesøgene. Medlemsstaterne sørger på Kommissionens anmodning og på frivillig basis for assistance fra alle de relevante nationale myndigheder til forberedelserne til og gennemførelsen af dialog- og overvågningsbesøgene.

Artikel -12a

Dialog om makroøkonomisk og budgetmæssig overvågning

For at fremme dialogen mellem EU-institutionerne på den ene side, navnlig Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og de nationale parlamenter og regeringer og andre relevante organer i medlemsstaterne på den anden side og for at sikre øget gennemsigtighed og ansvarlighed kan Europa-Parlamentets kompetente udvalg arrangere offentlige debatter om den makroøkonomiske og budgetmæssige overvågning, som foretages af Rådet og Kommissionen.

Artikel -12b

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Kommissionen tillægges de i artikel 3, stk. 3b, og stk. 4, omhandlede beføjelser for en periode på fire år fra den ….[4]*. Kommissionen aflægger rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges automatisk for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig dette senest tre måneder inden hver periodes udløb.

3. Den i artikel 3, stk. 3b og stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom.

5. Enhver delegeret retsakt, der vedtages i medfør af artikel 3, stk. 3b og stk. 4, træder kun i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen om retsakten til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden fristens udløb begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel -12c

Revision

1. Kommissionen offentliggør senest den ...[5]** og derefter hvert tredje år en rapport om anvendelsen af denne forordning.

I rapporten foretages der bl.a. en evaluering af:

(a) om de indikatorer og grænseværdier, der indgår i resultattavlen, har gjort det muligt at opdage ubalancer, der er ved at opstå, og overvåge udviklingen i disse

(b) udviklingen af en effektiv samordning af de økonomiske politikker i overensstemmelse med TEUF.

2. Rapporten og eventuelle dertil knyttede forslag fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 12

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstater.

Artikel 12a

Betænkning

1. Hvert efterfølgende år offentliggør Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning og forelægger den for Europa-Parlamentet.

2. Rapporten og eventuelle dertil knyttede forslag fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med det europæiske halvår.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne  På Rådets vegne

Formand  Formand

BEGRUNDELSE

-De seks ordførere, som vil beskæftige sig med de seks forslag til retsakter om økonomisk styring, der vedtoges af Kommissionen den 29. september 2010, er i høj grad bevidste om deres ansvar, og de agter at sikre sammenhæng mellem samtlige lovgivningstekster. Denne pakke har stor betydning for EU’s fremtid og navnlig for euroområdet. Parlamentet agter at forbedre Kommissionens forslag med henblik på at etablere et solidt og sammenhængende regelværk for de næste årtier, der sikrer forenelighed mellem finanspolitisk disciplin og målene for økonomisk vækst og beskæftigelse i Unionen og alle dens medlemsstater. Kun på denne betingelse vil det være muligt at sikre Unionens og euroens stabilitet og holdbarhed.

-Denne udfordring har meldt sig i en yderst vanskelig periode for Unionen og euroområdet, der plages af manglende vækst og beskæftigelse og spændinger på grund af intern divergens forstærket af en omfattende international krise, men dette er også det rette tidspunkt til at ændre, fuldende og korrigere den eksisterende model i lyset af tidligere og nuværende erfaringer. Det er første gang, Parlamentet deltager i en fælles beslutningsprocedure med Rådet om den makroøkonomiske udvikling og Unionens disciplin på finansområdet. Ordførerne er bevidste om, at Rådet i henhold til de nye beføjelser, som er fastlagt i Lissabontraktaten, behøver Parlamentets samtykke for at nå frem til endelig enighed.

-En styrkelse af den økonomiske styring skal gå hånd i hånd med en underbygning af den demokratiske legitimitet af de afgørelser, der træffes, hvilket bør opnås gennem tættere og mere rettidig inddragelse af de nationale parlamenter, de relevante interesserede parter og Europa-Parlamentet under hele processens forløb.

-Ordførerne understreger, at rammerne for det nye europæiske økonomiske halvår skal indgå i retsakterne (og ikke kun i en adfærdskodeks, som Rådet har godkendt). Semestret skal være et væsentligt instrument til at sikre sammenhæng mellem stabilitets- og vækstpagten, stabilitets- og konvergensprogrammerne og de nationale reformprogrammer og mellem alle disse programmer og de mellemlang- og langsigtede mål, nemlig konvergens og en EU-strategi for vækst og beskæftigelse. Stabilitets- og vækstpagten og det samlede regelværk for økonomisk styring bør støtte og være forenelige med EU-strategierne for vækst og beskæftigelse og sigte på at øge alle medlemsstaters konkurrenceevne og den sociale stabilitet i samtlige regioner i EU.

-Forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer er et effektivt instrument til at tage fat på svagheder, der navnlig opstår på baggrund af mellemlang- og langsigtede strukturelle tendenser, de voksende divergenser inden for Unionen (og især euroområdet) samt de afsmittende virkninger af de enkelte medlemsstaters politikker (”spill over effects"). Kompleksiteten og nyheden af denne tilgang vil kræve, at der opstilles en resultattavle med et begrænset men tilstrækkeligt sæt indikatorer (som skal vedtages af Rådet og Parlamentet) og med fastsættelse af øvre og nedre grænseværdier; resultattavlen skal ikke fortolkes automatisk men derimod suppleres af økonomiske analyser og dialog på stedet samt overvågningsbesøg.

-Sanktioner i form af bodsbetaling skal straffe svig og manglende vilje til at følge op på vedtagne henstillinger uden nogen acceptabel begrundelse, men ikke manglende evne til at nå de foreslåede mål. Der foretages en vurdering af såvel den reelle effektivitet af alle de bodsbetalinger, der pålægges et land, som deres kumulative og procykliske karakter, og det totale beløb heraf skal være underlagt et loft. De opkrævede bodsbeløb tildeles den fond, der står i centrum for den permanente kriseløsningsmekanisme. Der bør overvejes incitamenter som et supplement til sanktionerne, og begge dele bør indgå i mekanismen.

-Det forbedrede regelværk for økonomisk styring kan ikke adskilles fra den øgede regulering og overvågning af finansmarkedet (herunder makroprudentielt tilsyn foretaget af Det Europæiske Råd for Systemiske Risici).

-Erfaringerne fra Den Økonomiske og Monetære Unions første ti år viser et tydeligt behov for et forbedret regelværk for økonomisk styring, hvilket først og fremmest skal etableres ved, at medlemsstaterne i højere grad gør de fælles vedtagne regler og politikker til deres egne (”nationalt ejerskab”), og via et solidere system til overvågning af de nationale økonomiske politikker på EU-plan; begge elementer indgår i et regelværk for holdbar, afbalanceret vækst i Unionen som helhed. Ordførerne går derfor ind for en omfattende reform af regelværket for økonomisk styring baseret på fællesskabsmetoden (EU-metoden).

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET

Sharon Bowles

Formand for

Økonomi- og Valutaudvalget

BRUXELLES

Om:  Udtalelse om retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer ( KOM(2010)0527 – C7‑0301/2010 – 2010/0281(COD) )

Med skrivelse af 4. marts 2011 anmodede De Retsudvalget i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37, stk. 2, om en udtalelse om det korrekte retsgrundlag for forskellige lovgivningsmæssige forslag, som der er blevet fremsat ændringsforslag til i Deres udvalg som korresponderende udvalg og/eller i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender for at ændre retsgrundlaget.

Udvalget behandlede ovennævnte spørgsmål på mødet den 12. april 2011.

Pakken om økonomisk styring har til formål at reagere på behovet for øget samordning og tættere overvågning af de økonomiske politikker i Den Økonomiske og Monetære Union.

Pakken består af seks lovgivningsmæssige forslag.

Forslagene behandles separat i bilaget. Af praktiske årsager præsenteres udvalgets konklusioner om det korrekte retsgrundlag for de enkelte forslag neden for:

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (( KOM(2010)0527 , 2010/0281(COD) ).

Det eneste formål med forslaget til en forordning er at udvide proceduren for den økonomiske overvågning, hvilket artikel 121, stk. 6, i TEUF giver mulighed for. Retsgrundlaget synes dermed at være korrekt.

- Forslag til Rådets direktiv om krav til medlemsstaternes budgetrammer ( KOM(2010)0523 , 2010/0277(NLE) )

Hovedformålet med dette forslag er at tilskynde til finanspolitisk ansvar ved at fastsætte mindstekrav til de nationale rammer og sikre effektiviteten af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Det retsgrundlag, som Kommissionen har foreslået, nemlig artikel 126, stk. 14, tredje afsnit i TEUF, synes derfor at være korrekt.

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (( KOM(2010)0526 , 2010/0280(COD) )

Dette forslag har til formål at sikre styrkelsen af samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker. Artikel 121, stk. 6, i TEUF synes derfor at være det korrekte retsgrundlag for dette forslag.

- Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud ( KOM(2010)0522 , 2010/0276(CNS) )

Da hovedformålet med dette forslag er at fastsætte de detaljerede bestemmelser, der skal følges, når proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud anvendes, er det eneste korrekte retsgrundlag artikel 126, stk. 14, i TEUF.

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet ( KOM(2010)0524 , 2010/0278(COD) )

Artikel 121, stk. 6, sammenholdt med artikel 136 i TEUF anses for at være det korrekte retsgrundlag.

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet (( KOM(2010)0525 , 2010/0279(COD) )

Da forslaget har til formål at styrke den effektive korrektion af makroøkonomiske ubalancer i euroområdet er artikel 121, stk. 6, sammenholdt med artikel 136 i TEUF det korrekte retsgrundlag.

På mødet den 12. april 2011 vedtog Retsudvalget enstemmigt[6] de ovenstående henstillinger.

Med venlig hilsen

Klaus-Heiner Lehne

Bilag

Bilag

Om: Retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (( KOM(2010)0527 , 2010/0281(COD) ).

Pakken om økonomisk styring består af seks forslag, der har til formål at styrke samordningen og overvågningen af de økonomiske politikker i Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) i forbindelse med Europa 2020-strategien og det europæiske halvår, en ny overvågningscyklus, som vil sammenkæde processerne under SVP (stabilitets- og vækstpagten[7]) og de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.

Disse forslag er fremsat som en reaktion på den nuværende ordnings mangler, hvilket kom frem i forbindelse med den globale økonomiske og finansielle krise. To af forslagene vedrører proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og er begge baseret på artikel 126, stk. 14, i TEUF. De fire øvrige forslag vedrører den multilaterale overvågningsprocedure og er baseret på artikel 121, stk. 6. To af dem ( KOM(2010)0524 ) og KOM ((2010)0525) er baseret på artikel 121, stk. 6, sammenholdt med artikel 136 i TFEU.

Forslagene er en følge af to meddelelser[8] fra Kommissionen og en aftale, som blev indgået på Det Europæiske Råd i juni 2010 om behovet for at styrke samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker. Pakken om den økonomiske styring blev forelagt den 29. september 2010.

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (i det følgende benævnt forslaget) supplerer den multilaterale overvågningsprocedure, som foreskrives i Europa 2020-strategien, ved at indføre et helt nyt element, "proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer". Ifølge begrundelsen har forslaget til formål "at etablere en ramme for konstatering og afhjælpning af makroøkonomiske ubalancer[9]". Forslaget bør analyseres sammen med forordningen om håndhævelsesforanstaltningerne til at korrigere makroøkonomiske ubalancer, idet de to retsakter indeholder fuldt færdige mekanismer for forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer.

Ændringsforslagene fra det korresponderende udvalg (ECON) og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har til formål at ændre retsgrundlaget med en enkelt hjemmel med artikel 121, stk. 6, til flere hjemler med artikel 121, stk. 6, og artikel 148, stk. 3 og 4 eller artikel 121, stk. 6, sammenholdt med artikel 136.

Baggrund

Som det fremhæves af Kommissionen i begrundelsen[10], har EU brug for en forbedret økonomisk overvågning, der bør omfatte alle relevante økonomiske områder. De makroøkonomiske ubalancer bør dermed behandles sammen med finanspolitiske og vækstfremmende reformer. Man kan identificere en tendens, der på den ene side er karakteriseret ved udvidelse af den økonomiske overvågning, så den rækker ud over budgetovervågningen, for at forhindre uforholdsmæssigt makroøkonomiske ubalancer, og på den anden side ved en styrkelse af den finanspolitiske overvågning.

Mekanismen for forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer består af to udkast til forslag.

Det første sæt af foranstaltninger findes i forslaget til forordning om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, der har til formål at etablere en ramme for konstatering og afhjælpning af makroøkonomiske ubalancer. Det indeholder en regelmæssig vurdering af risikoen for ubalancer, der gør det muligt at tackle makroøkonomiske ubalancer sammen med bestemmelser, der giver mulighed for korrigerende foranstaltninger.

Det andet udkast til forslag drejer sig om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Det vedrører kun euroområdets medlemsstater og udgør et incitament for medlemsstater til at tackle makroøkonomiske ubalancer på et tidligt tidspunkt og sikre passende korrigerende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt.

De foreslåede retsgrundlag

Artikel 121, stk. 6

6. Europa-Parlamentet og Rådet kan ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtage nærmere bestemmelser for den multilaterale overvågningsprocedure, der er omhandlet i stk. 3 og 4[11].

Artikel 121, stk. 3

For at sikre en snævrere samordning af de økonomiske politikker og en varig konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske resultater skal Rådet på grundlag af rapporter fra Kommissionen overvåge den økonomiske udvikling i hver medlemsstat og i Unionen samt de økonomiske politikkers overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der er omhandlet i stk. 2, og regelmæssigt foretage en samlet bedømmelse. Med henblik på denne multilaterale overvågning tilsender medlemsstaterne Kommissionen oplysning om vigtige foranstaltninger, som de har truffet inden for deres økonomiske politik, samt andre oplysninger, som de måtte finde nødvendige.

Artikel 148, stk. 3 og 4

3. Hver medlemsstat forelægger Rådet og Kommissionen en årsrapport om de vigtigste foranstaltninger, den har truffet til gennemførelse af sin beskæftigelsespolitik på baggrund af retningslinjerne for beskæftigelse, som nævnt i stk. 2.

4. På grundlag af de rapporter, der er nævnt i stk. 3, og efter at have hørt Beskæftigelsesudvalget foretager Rådet hvert år en gennemgang af gennemførelsen af medlemsstaternes politikker på baggrund af retningslinjerne for beskæftigelse. Rådet kan efter henstilling fra Kommissionen rette henstillinger til medlemsstaterne, hvis det finder det hensigtsmæssigt på baggrund af gennemgangen.

Artikel 136

1. For at medvirke til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaterne vedtager Rådet efter den relevante procedure blandt dem, der er nævnt i artikel 121 og 126, undtagen proceduren i artikel 126, stk. 14, foranstaltninger for de medlemsstater, der har euroen som valuta:

a)  med henblik på at styrke samordningen og overvågningen af deres budgetdisciplin

b)  med henblik på for disse medlemsstater at udarbejde økonomisk-politiske retningslinjer, som skal være i overensstemmelse med dem, der er vedtaget for hele Unionen, samt at sikre overvågningen heraf.

2. I forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, stemmer kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta.

Det kvalificerede flertal af disse medlemsstater defineres som angivet i artikel 238, stk. 3, litra a).

Domstolens tilgang

Det fastsættes principielt i retspraksis, at en foranstaltning kun kan baseres på et retsgrundlag. Hvis en gennemgang af en af Unionens foranstaltningers formål og indhold viser, at den har et dobbelt formål, eller at den består af to led, hvorpå forskellige hjemler finder anvendelse, og det ene af disse kan bestemmes som det vigtigste eller fremherskende, mens det andet kun er sekundært, skal foranstaltningen have en enkelt hjemmel, nemlig den, der kræves af det vigtigste eller fremherskende formål eller led[12].

Kun hvis det godtgøres, at der med retsakten samtidig forfølges flere formål, der på uadskillelig måde er indbyrdes forbundne, uden at et af disse formål er sekundært og indirekte i forhold til det andet, bør en sådan retsakt dog undtagelsesvis vedtages med de dertil svarende forskellige hjemler, der er fastlagt i de respektive hjemmelsbestemmelser[13].

Analyse af de foreslåede retsgrundlag

I henhold til betragtning 3 er formålet med dette forslag at udvide den økonomiske overvågning af medlemsstaterne "for at forhindre makroøkonomiske ubalancer og hjælpe de berørte medlemsstater med at udarbejde korrigerende planer, før ubalancerne bider sig fast." For at nå dette mål fastsættes bestemmelser til opdagelse (kapitel II, artikel 3-5), forebyggelse (kapitel II, artikel 6) og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (kapitel III, artikel 7-11).

Forslaget til forordning omfatter en regelmæssig vurdering af risikoen for ubalancer baseret på en resultattavle, som består af en række indikatorer, og i forbindelse med hvilken der foretages dybtgående landespecifikke analyser. Om nødvendigt kan Rådet sende landespecifikke henstillinger til en medlemsstat, hvis der findes ubalancer (eller risiko for dette). Endvidere kan Rådet notere sig, at der findes alvorlige ubalancer eller ubalancer, som udgør en risiko for ØMU'en. I dette tilfælde indledes en procedure for uforholdsmæssigt store ubalancer. Rådet kan henstille til den pågældende medlemsstat at træffe korrigerende foranstaltninger inden for en nærmere angivet frist og forelægge en korrigerende handlingsplan.

Ud fra ovenstående betragtninger er det eneste formål med forslaget til forordning at udvide proceduren for økonomisk overvågning, hvilket artikel 121, stk. 6, i TEUF giver mulighed for. Retsgrundlaget for forslaget synes dermed at være korrekt.

Det forekommer desuden unødvendigt at tilføje nogle af de yderligere artikler, der er omtalt i ændringsforslagene fra de korresponderende udvalg.

For det første da artikel 121, stk. 6, allerede henviser til stk. 3, er det unødvendigt at tilføje artikel 121, stk. 3, som et yderligere retsgrundlag.

For andet er artikel 148 del af afsnit IX, der vedrører beskæftigelse. Denne bestemmelse giver Rådet mulighed for på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet at fastlægge retningslinjer, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i deres egne beskæftigelsespolitikker. Artikel 148, stk. 3 og 4, giver Rådet mulighed for at gennemgå "gennemførelsen af medlemsstaternes politikker på baggrund af retningslinjerne for beskæftigelse" og rette henstillinger til medlemsstaterne. Disse bestemmelser udgør ikke i snæver forstand et retsgrundlag for vedtagelse af lovgivning.

Artikel 148, stk. 3 og 4 kan derfor ikke udgøre et korrekt retsgrundlag for forslaget til forordning, hvis anerkendte formål i alle tilfælde er at udvide den økonomiske overvågning.

For det tredje er der ikke noget i den foreslåede retsakt, der berettiger tilføjelsen af artikel 136 i TEUF som et retsgrundlag.

Konklusion

I lyset af ovenstående må artikel 121, stk. 6, i TEUF anses for at være det eneste korrekte retsgrundlag for dette forslag.

23.3.2011

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

til Økonomi- og Valutaudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer

( KOM(2010)0527 – C7‑0301/2010 – 2010/0281(COD) )

Ordfører for udtalelse: Pervenche Berès

KORT BEGRUNDELSE

Baggrund

Den 29. september 2010 forelagde Kommissionen en lovpakke med det formål at styrke den økonomiske forvaltning i EU og euroområdet. Pakken bestod af seks forslag: Fire af disse forslag vedrører finanspolitiske spørgsmål, herunder en reform af stabilitets- og vækstpagten, mens to nye forordninger har til formål at opdage og afhjælpe makroøkonomiske ubalancer inden for EU og i euroområdet.

Kommissionen har, med det formål at udvide EU's økonomiske overvågning til andre områder end det finanspolitiske, i de to sidstnævnte forslag foreslået en række nye elementer til overvågning og korrektion af makroøkonomiske ubalancer. Den "forebyggende" del af disse elementer omfatter en regelmæssig vurdering af risikoen for ubalancer baseret på en resultattavle, som består af en række indikatorer, og i forbindelse med hvilken der foretages dybtgående landespecifikke analyser. Om nødvendigt kan Rådet sende landespecifikke henstillinger til en medlemsstat med alvorlige ubalancer eller ubalancer, som udgør en risiko for ØMU'ens funktion. Derudover fremføres det i "den korrigerende del", som indeholdt i forslaget om "håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer", at medlemsstater i euroområdet, der ikke i tilstrækkelig grad overholder de respektive henstillinger, kan blive omfattet af en procedure til korrektion af uforholdsmæssigt store underskud og senere pålagt sanktioner i form af en årlig bod.

Betragtninger

Kommissionens forslag indeholder mange fornuftige ideer. Ordføreren deler generelt Kommissionens synspunkt, at det er nødvendigt at udvikle en ny struktureret procedure for overvågning og korrektion af ugunstige makroøkonomiske ubalancer i alle medlemsstater. Ordføreren gør opmærksom på, at det allerede i Kommissionens meddelelse om ØMU@10 blev fremhævet, at forskellene mellem medlemsstaterne blev øget før krisen, og minder om, at dette spørgsmål blev behandlet grundigt i Europa-Parlamentets beslutning om ØMU@10. En mekanisme til overvågning og forebyggelse af sådanne forskelle og ubalancer er derfor mere end velkommen. Ordføreren er imidlertid af den opfattelse, at en række ændringer er nødvendige for at sikre, at ubalancer og forskelle mellem medlemsstaterne opdages, forebygges og sidenhen korrigeres på en effektiv måde. Derfor fremsætter ordføreren en række ændringsforslag til Kommissionens forslag om dels "forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer", dels "håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet" – ændringsforslag, der vedrører følgende aspekter:

- EU’s overvågningsramme bør ud over aspekter af generel økonomisk og finansiel karakter også omfatte beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter. Artikel 148 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør derfor tilføjes som retsgrundlag i den forebyggende del af overvågningsrammen, og den pågældende forordning bør i lige høj grad behandle både forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske og sociale ubalancer. På denne måde sikres en mere integreret økonomisk og social tilgang.

- I forbindelse med ovenstående bør der i forbindelse med vurderingen af ubalancer tages højde for de instrumenter, der er baseret på artikel 148 i TEUF, navnlig bør der tages højde for retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, og disse instrumenter bør suppleres af specifikke redskaber til at opdage og forebygge sociale ubalancer. Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse bør derfor være aktivt involveret i alle relevante overvågningsprocedurer.

- Resultattavlen med indikatorer, der skal fungere som redskab til tidlig opdagelse og overvågning af ubalancer, bør vedtages og regelmæssigt opdateres af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. De vigtigste indikatorer bør omfatte relevante aspekter af beskæftigelse, arbejdsløshed, fattigdom og beskatning.

- Systemet til korrektion af ubalancer bør ikke blot bidrage til budgetdisciplin i de medlemsstater, der er med i euroområdet. Det er lige så vigtigt, at det udformes på en sådan måde, at asymmetriske chokpåvirkninger undgås, og det ligeledes bidrager til bæredygtig vækst og jobskabelse. Systemet bør således fungere til støtte for opfyldelsen af EU’s mål om vækst og jobskabelse såsom dem, der blev vedtaget i forbindelse med Europa 2020-strategien.

- Desuden bør korrektionssystemet ikke blot bestå af bod (sanktioner), men også af incitamenter, også selv om det drejer sig om korrektion af ekstremt store ubalancer. Der bør foretages en social konsekvensvurdering af enhver beslutning om at pålægge en medlemsstat en sanktion eller en bod.

- Bod opkrævet fra medlemsstater, som ikke overholder de respektive henstillinger, bør anvendes til støtte for EU’s langsigtede investerings‑ og beskæftigelsesmål og ikke kun fordeles til de medlemsstater, der ikke er gjort til genstand for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, som foreslået af Kommissionen.

Endelig mener ordføreren, at det er yderst vigtigt, at Europa-Parlamentets rolle i hele overvågningsprocessen styrkes. En regelmæssig høring af arbejdsmarkedets parter og en stærkere inddragelse af de nationale parlamenter er desuden nødvendige forudsætninger for en troværdig og gennemsigtig overvågningsramme.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Titel

Begrundelse

EU’s nye overvågningsramme bør ud over aspekter af generel økonomisk og finansiel karakter også omfatte beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter. Den foreslåede forordning bør derfor behandle både makroøkonomiske og sociale ubalancer i EU.

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Led 1

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Betragtning 1 a (ny)

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 1 b (ny)

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 1 c (ny)

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Betragtning 1 d (ny)

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Betragtning 2

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Betragtning 3

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Betragtning 4

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Betragtning 4 a (ny)

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Betragtning 5

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Betragtning 5 a (ny)

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Betragtning 6

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Betragtning 6 a (ny)

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Betragtning 7

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Betragtning 8

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Betragtning 9

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Betragtning 10

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Betragtning 11

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Betragtning 12

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning

Betragtning 13

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Betragtning 14

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Betragtning 15

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning

Betragtning 16

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Artikel 1

Begrundelse

EU’s nye overvågningsramme bør ud over aspekter af generel økonomisk og finansiel karakter også omfatte beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter. Den foreslåede forordning bør derfor omhandle både makroøkonomiske og sociale ubalancer i EU.

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra a

Ændringsforslag    27

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra b

Ændringsforslag    28

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1

Ændringsforslag    29

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2

Ændringsforslag    30

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 4

Ændringsforslag    31

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 2

Ændringsforslag    32

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 4

Ændringsforslag    33

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1

Ændringsforslag    34

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 2 – litra a

Ændringsforslag    35

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1

Ændringsforslag    36

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1 a (nyt)

Ændringsforslag    37

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 2

Ændringsforslag    38

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 2 a (nyt)

Ændringsforslag    39

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 1

Ændringsforslag    40

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 2

Ændringsforslag    41

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 1

Ændringsforslag  42

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 4

Ændringsforslag    43

Forslag til forordning

Artikel -12 (ny)

Ændringsforslag    44

Forslag til forordning

Artikel -12 a (ny)

Ændringsforslag    45

Forslag til forordning

Bilag (nyt)

PROCEDURE

PROCEDURE