Mødedokument

A7-0201/2011

30.5.2011

***I

BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændringsforordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse

( KOM(2010)0791 – C7‑0012/2011 – 2011/0001(COD) )

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

Ordfører: Mitro Repo

PR_COD_1amCom

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING  5

BEGRUNDELSE  8

PROCEDURE  12

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændringsforordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse

( KOM(2010)0791 – C7‑0012/2011 – 2011/0001(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( KOM(2010)0791 ),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0012/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 5. maj 2011[1],

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ( A7-0201/2011 ),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Betragtning 10 a (ny)

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – indledning og nr. -1 (nyt)

Forordning (EF) nr. 2006/2004

Artikel 21 a (ny)

BEGRUNDELSE

I.  Forordning 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse

Forordning 2006/2004 blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 27. oktober 2004 og trådte i kraft den 29. december 2006.

Denne forordning tager sigte på at fjerne hindringerne for grænseoverskridende samarbejde mellem offentlige håndhævelsesmyndigheder om at påvise, undersøge og standse eller forbyde overtrædelser inden for EU af love, som beskytter forbrugernes interesser. Forordningen har til formål effektivt og virkningsfuldt at tage fat på grænseoverskridende erhvervsdrivende, der bevæger sig på kanten af loven, som forstyrrer den gnidningsløse funktion af det indre marked og således styrke forbrugernes tryghed ved at tage imod grænseoverskridende tilbud og forhindre sælgere og leverandører i at omgå håndhævelsen, hvilket forringer lovlydige sælgeres og leverandørers muligheder for at klare sig i konkurrencen.

Forordningen tilstræber sine mål ved at skabe et EU-omspændende netværk af offentlige myndigheder, der er ansvarlige for at håndhæve forbrugerlovgivning i medlemsstaterne, som begyndte at fungere i december 2006. Forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde harmoniserer delvis myndighedernes undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser og fastlægger mekanismerne for udveksling af relevante oplysninger og/eller iværksættelse af håndhævelsesforanstaltninger for at standse overtrædelser i grænseoverskridende situationer.

II.  Begrundelse og formål med det nuværende forslag

Det netværk, som er oprettet ved forordningen, overvåger og håndhæver lovgivning, der beskytter forbrugernes interesser. Den lovgivning, der falder ind under forordningens netværk, er nævnt i bilaget til forordningen. Den foreslåede forordning om ændring af denne forordning har til formål at ajourføre bilagets indhold, så det afspejler den seneste udvikling i lovgivningen på området for forbrugerbeskyttelse.

Ajourføringen af bilaget vil bestå i fjernelse fra bilaget af lovgivning, som ikke er relevant for forbrugerbeskyttelsessamarbejdet mellem nationale håndhævelsesmyndigheder, og ajourføring af henvisninger til gammel lovgivning, som ikke længere er i kraft, ved henvisninger til ny lovgivning inden for forbrugerbeskyttelse.

Desuden er ajourføringen af bilaget vigtigt, eftersom direktiv 87/102/EØF er blevet erstattet af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler, uden at det udtrykkeligt er blevet erklæret, at henvisninger til det ophævede direktiv skal udformes som henvisninger til det nye direktiv. Af hensyn til retssikkerheden bør nærværende forordning derfor træde i kraft så hurtigt som muligt.

III.  Ordførerens generelle bemærkninger til funktionen af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde

Ordføreren bifalder Kommissionens forslag, da det er nødvendigt at sikre, at bilaget til forordningen afspejler udviklingen i EU’s regelværk om forbrugerbeskyttelse.

I betragtning af de begrænsede målsætninger for dette forslag mener ordføreren dog, at det centrale politiske spørgsmål, der skal undersøges, er, hvorvidt den nuværende forordning giver tilstrækkelige rammer for grænseoverskridende håndhævelse af forbrugerlovgivningen.

Den sidste rapport fra Kommissionen om anvendelse af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde, der blev offentliggjort den 2. juli 2009[2], og mødet på højt plan om ”håndhævelse af forbrugeres økonomiske rettigheder på det indre marked” (Bruxelles, 22. september 2010) afslører en række punkter, der giver anledning til bekymring med hensyn til de fremskridt, der er gjort med grænseoverskridende håndhævelse af forbrugerlovgivningen.

Et betragteligt antal myndigheder er enten ikke forbundet med systemet eller bruger det ikke aktivt, selvom dette er en forudsætning for, at netværket med forbrugerbeskyttelsessamarbejde kan fungere effektivt. Det tager stadig længere tid at afslutte anmodninger, idet myndighederne bruger it-redskabet på så forskellige madder, at dette kan have negative indvirkning på deres samarbejdsbestræbelser.

Andre spørgsmål er af mere horisontal karakter, såsom spørgsmålet om divergerende nationale forbrugerlove, spørgsmålet om jurisdiktion og anvendt ret og om, i hvilken udstrækning den forpligtelse til samarbejde, der er indført ved forordningen, gælder. Det er ikke altid muligt at efterkomme et krav om gensidig assistance i en situation, hvor en handling kan være forbudt i forbrugerens medlemsstat men ikke i leverandørens medlemsstat.

Et andet problem vedrører prioritering. For øjeblikket er der ikke noget fælles sæt af prioriteter for håndhævelsesmyndighederne. Det er afgørende og normalt, at nationale offentlige myndigheder har deres eget system eller prioritering, eftersom midlerne er begrænsede. Men hvis enhver anmodning om gensidig assistance er underlagt national prioritering, og der ikke er nogen fælles holdning om, hvordan man skal bestemme, hvad der bør prioriteres, kan systemet ikke fungere effektivt. Det bør derfor overvejes at give Kommissionen en særlig rolle med hensyn til at udforme en fælles tilgang til opstilling af prioriteter og en flerårig planlægning.

Der er også behov for at udvikle en fælles forståelse af relevante fakta og en fælles fortolkning af EU’s forbrugerbeskyttelsesregler, f.eks. en definition af ”kollektive forbrugerinteresser”. Der er endvidere opstået forskellige opfattelser af, hvordan forbrugerlovgivningen interagerer med andre dele af den relevante EU-lovgivning.

Derudover er de proceduremæssige regler om håndhævelse stadig meget forskellige. Forskellige nationale retssystemer og håndhævelsessystemer gør det vanskeligt at håndtere overtrædelser inden for EU på en effektiv made. Nogle offentlige myndigheder har ret langtrækkende midler til at stoppe overtrædelser, mens andre er nødt til at gå til domstolene og føre lange retssager.

Omkostningerne ved retssager kan også give problemer. Som det er fastlagt i forordningens artikel 15, forbliver den bistandssøgende myndighed forpligtet for omkostninger og tab som følge af foranstaltninger, som erklæres for ubegrundede. I nogle lande, såsom Finland, skal den bistandssøgende myndighed ikke betale, fordi der gælder en ”nul-udgiftsregel”, men i mange lande er dette ikke tilfældet. Dette kan mindske antallet af overtrædelsesprocedurer, der tages op, hvis den bistandssøgende myndighed ikke er i stand til at afholde de eventuelle omkostninger ved en retssag.

Endelig kan det faktum, at det tager længere og længere tid af afslutte anmodninger (fra gennemsnitligt 81 dage indtil juni 2008 voksede dette tidsrum til 148 dage gennemsnitligt i slutningen af 2008), delvis forklares ved, at de grænseoverskridende sager er blevet mere komplekse, men det er ofte et tegn på manglende overholdelse af fastsatte frister eller andre transaktionskrav.

Dette har igen indvirkning på antallet af anmodninger, der synes at være stagneret eller endda faldet i 2010. Det er ikke nogen ønskelig tendens og bør modvirkes så snart som muligt for at opfylde det ultimative formål med forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde. Det er ordførerens faste overbevisning, at faldet i antallet af anmodninger fra medlemsstaterne ikke er et udtryk for et fald i antallet af overtrædelser inden for EU men snarere skyldes manglerne ved systemet.

Hvad angår spørgsmålet om koordinering, letter den nuværende sektorbaserede tilgang til forbrugerpolitiske initiativer ikke den sammenhængende håndhævelse. Det ville være nødvendigt, at Kommissionen kom til at spille en større rolle i koordineringen af håndhævelsen af de europadækkende aktiviteter, eftersom der for øjeblikket ikke gøres nok for at løse dette problem.

Ordføreren er også af den opfattelse, at forordningens anvendelsesområde for at opfylde målsætningerne med at skabe bedre forbrugerbeskyttelse i Europa bør gøres bredere for at afspejle EU’s regelværk på forbrugerbeskyttelsesområdet på en mere holistisk og horisontal måde. Anvendelsesområdet for forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde er allerede i en vis grad blevet udvidet, men der bør foretages en mere generel vurdering af anvendelsesområdet for at inkludere lovgivning, der forestås af forskellige afdelinger i Kommissionen (f.eks. finansielle tjenesteydelser, lovgivning om passagerers rettigheder).

IV.  Ordførerens generelle holdning

I betragtning af, at de nuværende resultater af det grænseoverskridende håndhævelsessamarbejde ikke er tilfredsstillende, og at der skal træffes foranstaltninger, har ordføreren identificeret tre alternative fremgangsmåder i forbindelse med dette forslag:

a) der kan foreslås væsentlige ændringer med sigte på at løse de problemer, der indtil videre er blevet identificeret i forbindelse med anvendelsen af forordningen, b) man kan acceptere Kommissionens tekniske forslag uden at foreslå nogen ændringer, c) der kan foreslås et begrænset antal ændringer, dvs. en ”revisionsklausul”, der anmoder Kommissionen om at foretage en vurdering af effektiviteten og de operationelle mekanismer i forordningen, og så inden for en rimelig tidsramme at fremkomme med et forslag til retsakt, der tager sigte på en mere gennemgribende revision af den nuværende forordning, herunder udvidelse af dens anvendelsesområde.

Idet ordføreren erkender nødvendigheden af en hurtig ajourføring og konsolidering af forordningens bilag for at sikre retssikkerheden for virksomheder, forbrugere og håndhævelsesmyndigheder, anser han den tredje mulighed for at være den mest passende på dette stadium.

Ordføreren vil dog gerne understrege, at dette forslag er den rigtige lejlighed til at bekræfte nødvendigheden af en grundigere revision af forordningen. Efter ordførerens opfattelse er der et reelt behov for at afhjælpe manglerne og problemerne forbundet med grænseoverskridende håndhævelse af forbrugerlovgivningen og forbedre den generelle funktion af netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde.

Ordføreren er bevidst om, at der for øjeblikket foreligger for få oplysninger om forordningens funktion, og sådanne oplysninger bør fremskaffes ved en grundig analyse. For øjeblikket er Kommissionen ved at forberede den anden rapport om anvendelse af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde, der vil blive offentliggjort senere i år. Kommissionen har også sat sig for at udføre en ekstern evaluering, der skal følges af en offentlig høring blandt de berørte parter. Det forekommer derfor fornuftigt at afvente resultaterne af denne proces, inden der foreslås vidtrækkende ændringer af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde.

Ved at indføje en “revisionsklausul” i forordningen ønsker ordføreren at understrege nødvendigheden af, at Kommissionen forpligter sig til og fremskynder denne revisionsproces og fremkommer med et nyt forslag til retsakt inden udgangen af 2013.

Ordføreren understreger også, at EU’s forbrugerlovgivning bør kortlægges grundigt, når anvendelsesområdet for forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde tages i øjesyn. Forordningens anvendelsesområde bør anskues mere holistisk og bør i sidste instans dække al EU-lovgivning, der influerer på forbrugernes kollektive interesser.

Som konklusion er ordføreren af den opfattelse, at den grænseoverskridende håndhævelse af forbrugernes interesser bør placeres højt på den politiske dagsorden. Et forbedret samarbejde mellem nationale håndhævelsesmyndigheder bør udvikle sig til et mere effektivt middel i hænderne på de europæiske forbrugere og styrke deres tillid til det indre marked.

PROCEDURE