Mødedokument

 

A7-0227/2011

14.6.2011

***I

BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions tegning af yderligere kapitalandele i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) som følge af beslutningen om at udvide bankens aktiekapital

( KOM(2011)0034 – C7–0038/2011 – 2011/0014(COD) )

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Sharon Bowles

 

PR_COD_1app

 

 

Tegnforklaring

  *  Høringsprocedure

  ***  Godkendelsesprocedure

  ***I  Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling)

  ***II  Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling)

  ***III  Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)

 

(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt)

 

 

 

 

Ændringsforslag til et udkast til retsakt

I Parlamentets ændringsforslag er ændringer i udkastet til retsakt markeret med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene, som vedrører elementer i udkastet til retsakt, der foreslås rettet ved affattelsen af den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene.

 

Informationsblokken til ethvert ændringsforslag, der angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt. Passager fra en bestemmelse i en eksisterende retsakt, som ikke er medtaget i udkastet til retsakt, men som Parlamentet ønsker at ændre, er markeret med fede typer. Hvis Parlamentet ønsker, at tekst i sådanne passager skal udgå, er dette markeret med [...].

 

 

 

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING  5

BEGRUNDELSE  13

UDTALELSE fra Budgetudvalget  14

PROCEDURE  19

 

 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions tegning af yderligere kapitalandele i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) som følge af beslutningen om at udvide bankens aktiekapital

( KOM(2011)0034 – C7–0038/2011 – 2011/0014(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( KOM(2011)0034 ),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 212 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0038/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget ( A7-0227/2011 ),

1.  fastlægger nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

Forslag til afgørelse

Betragtning 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3) I henhold til resolution 126 om udvidelse af den autoriserede aktiekapital, udstedelse af indbetalte aktier og betaling gennem omfordeling af nettoindtægt udvides EBRD's autoriserede aktiekapital med 100 000 indbetalte aktier, og hvert medlem får udstedt et antal hele aktier, rundet ned, i forhold til deres eksisterende aktiebeholdning. Den indbetalte del af kapitaludvidelsen vil blive betalt ved at medtage en del af EBRD's ubundne almindelige reserver i kapitalen. Alle EBRD's aktionærer vil automatisk modtage indbetalte aktier i forhold til deres eksisterende aktiebeholdning, uden at aktionærerne selv skal tage yderligere proceduremæssige skridt. EU får således udstedt 3 031 nye aktier, hver med en pålydende værdi på 10 000 EUR, hvilket forhøjer antallet af EU's indbetalte aktier til 63 031.

(3) I henhold til resolution 126 om udvidelse af den autoriserede aktiekapital, udstedelse af indbetalte aktier og betaling gennem omfordeling af nettoindtægt udvides EBRD's autoriserede aktiekapital med 100 000 indbetalte aktier, og hvert medlem får udstedt et antal hele aktier, rundet ned, i forhold til deres eksisterende aktiebeholdning. Den indbetalte del af kapitaludvidelsen vil blive betalt ved at medtage en del af EBRD's ubundne almindelige reserver i kapitalen. Afgørelsen har derfor ingen direkte virkninger for Den Europæiske Unions budget. Alle EBRD's aktionærer vil automatisk modtage indbetalte aktier i forhold til deres eksisterende aktiebeholdning, uden at aktionærerne selv skal tage yderligere proceduremæssige skridt. Unionen får således udstedt 3 031 nye aktier, hver med en pålydende værdi på 10 000 EUR, hvilket forhøjer antallet af Unionens indbetalte aktier til 63 031.

 

Ændringsforslag    2

Forslag til afgørelse

Betragtning 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) Det er hensigtsmæssigt, at Den Europæiske Union tegner disse yderligere aktier for at virkeliggøre Den Europæiske Unions mål i de eksterne økonomiske forbindelser og for at bevare sit relative stemmetal inden for EBRD -

(6) Denne afgørelse giver EBRD mulighed for at øge sit aktivitetsniveau i transaktionslandene og dermed yde værdifuld bistand til disse landes økonomier i en tid, hvor der er begrænset kapital til rådighed. Det er hensigtsmæssigt, at Unionen tegner disse yderligere aktier for at virkeliggøre Unionens mål i de eksterne økonomiske forbindelser og for at bevare sit relative stemmetal inden for EBRD. Unionens repræsentanter i EBRD's styrende organer skal desuden støtte videreudviklingen af finansielle instrumenter, baseret på samfinansiering mellem Unionens budget og EBRD's budget, med henblik på at fremme opfyldelsen af EU's målsætninger, idet der tages højde for, at et sådant samarbejde bør kombineres med bedre kontrol og større synlighed med hensyn til Unionens offentlige midler.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til afgørelse

Betragtning 6 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a) Forøgelsen af den kapital, der kan kræves indbetalt i henhold til denne forordning, bidrager til opretholdelse af ​​AAA-kreditvurderingen. Anvendelsen af kapital, der kan kræves indbetalt til at støtte kreditvurderingen og EBRD's investeringer, bør overvåges med henblik på at revidere muligheden for kapital, der kan kræves indbetalt, ved afslutningen af den fjerde revision af kapitalressourcerne i 2015.

 

Ændringsforslag    4

Forslag til afgørelse

Betragtning 6 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6b) Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne bør ved afslutningen af den fjerde revision af kapitalressourcerne udarbejde og forelægge Europa-Parlamentet en vurdering af det europæiske offentlige investeringsbanksystem, hvori der overvejes en omstrukturering af de respektive banker, som Europa-Parlamentet krævede i sin beslutning af 25. marts 2009 om EIB's og EBRD årsrapporter for 20071, inklusive muligheden for at afvikle EBRD og integrere de relevante dele i EIB. I denne vurdering bør der redegøres for mulighederne for at rationalisere systemet bedst muligt, idet der også tages hensyn til omstruktureringens mulige konsekvenser for de respektive bankers muligheder for at udlåne penge til de økonomier, der er ramt af krisen.

 

____________________

 

1 EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 147.

 

Ændringsforslag    5

Forslag til afgørelse

Betragtning 6 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6c) Under hensyntagen til eventuelle igangværende vurderinger bør EBRD, for så vidt angår lande uden for Unionen, hvor der foretages fælles interventioner, tilskyndes til at udbygge sit samarbejde med andre europæiske finansieringsinstitutioner gennem aftaler som aftalememorandummet mellem Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank sammen med Den Europæiske Investeringsfond og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, hvad angår samarbejde uden for Den Europæiske Union, som gør det muligt for bankerne at supplere hinanden ved at udnytte deres respektive komparative fordele.

 

Ændringsforslag    6

Forslag til afgørelse

Betragtning 6 d (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6d) Den potentielle risiko, der er forbundet med den del af den tegnede kapital, som kan indkaldes, dækkes af Unionens budget, p.m.- budgetpost 01 03 01 02 "Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling – Del af den tegnede kapital, som kan indkaldes". Det repræsentantskabsmedlem i EBRD, der repræsenterer Unionen, skal om nødvendigt minde repræsentantskabet om, at EBRD fortsat skal anvende den mest forsigtige bankpraksis for at bevare dens meget stærke kapitalposition og dens AAA-vurdering og ikke fremprovokere en indkaldelse af den kapital, Unionen har tegnet.

 

Ændringsforslag    7

Forslag til afgørelse

Betragtning 6 e (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6e) EBRD bør, under hensyntagen til traktaten om Den Europæiske Union, og navnlig dennes artikel 21, sikre, at den understøtter nye markeder og ikke giver lån til projekter, for hvilke der er finansiering til rådighed fra andre kilder til en rimelig pris.

 

Ændringsforslag    8

Forslag til afgørelse

Betragtning 6 f (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6f) Unionens medlem af repræsentantskabet bør være ansvarlig over for Europa-Parlamentet og bør hvert år aflægge rapport til Europa-Parlamentets kompetente udvalg og til Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB), der blev oprettet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/20101, om fremme af Unionens mål med særlig hensyntagen til 2015-målene, Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse og for i betragtelig grad at øge overførslen af vedvarende energi og energieffektive teknologier.

 

____________________

 

1 EFT L 331 af 15.12.2010, s. 1.

 

Ændringsforslag    9

Forslag til afgørelse

Betragtning 6 g (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6g) Det bør være en generel regel, at oplysninger om projektvurderinger og EBRD’s støttemodtagere offentliggøres, og at der indføres strengere kontrol for at hindre, at støttemodtagere tilbageholder oplysninger eller anvender skattely, som defineret af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), og som fastlagt i den rapport om beskatning fra USA's revisionsret, som medlemmer af Kongressen havde krævet, og som blev forelagt den 18. december 2008.

Ændringsforslag    10

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

I forbindelse med aftalememorandummet, indgået mellem Kommissionen, EIB sammen med EIF og EBRD om deres samarbejde uden for Unionen er der behov for en grundig gennemgang af EBRD's forretningsmodel, navnlig med hensyn til højrisikoaktiviteter og effektivitet i udnyttelsen af supplerende finansiering fra den private sektor.

 

Ændringsforslag    11

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 1 b (nyt) Ændring

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Unionens medlem af EBRD’s repræsentantskab skal kræve, at repræsentantskabet på sin hjemmeside giver oplysning om støttemodtagere og om resultaterne af de finansielle aktiviteter, der gennemføres gennem formidlere.

 

Ændringsforslag    12

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 1 c (nyt) Ændring

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Unionens medlem af EBRD’s repræsentantskab skal kræve, at repræsentantskabet sikrer, at anvendelsen af Unionens midler til EBRD-aktiviteter er i overensstemmelse med hovedmålene i Europa 2020-strategien, således at det sikres, at Unionens eksterne aktioner i højere grad er i overensstemmelse med den generelle politik.

 

Ændringsforslag    13

Forslag til afgørelse

Artikel 2 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 2a

 

Unionens repræsentantskabsmedlem i EBRD aflægger årligt rapport til Europa-Parlamentets kompetente udvalg og til ESRB om anvendelsen af den kapital, der kan kræves indbetalt, om foranstaltninger til at sikre gennemskuelighed i dens aktiviteter gennem finansielle formidlere, om hvordan EBRD har bidraget til at opfylde Unionens målsætninger og om samarbejdet mellem EIB og EBRD uden for EU, navnlig med hensyn til hvilke typer samfinansierede projekter, der er tale om, og omfanget af de midler, der stilles til rådighed.

 

 

 

BEGRUNDELSE

 

Formålet med forslaget til forordning

 

EBRD's repræsentantskab vedtog den 14.-15. maj 2010 at foretage en kapitaludvidelse. Bankens autoriserede aktiekapital udvides med 50 % fra 20 mia. EUR til 30 mia. EUR. Formålet med den foreslåede retsakt er at gøre det muligt for Den Europæiske Union at tegne yderligere aktier i EBRD i forhold til Unionens nuværende andel af kapitalen (3.031 %).

 

Ordførerens holdning

 

Kommissionens forslag giver ikke anledning til tvister. Med forbehold af drøftelserne i udvalget foreslår ordføreren derfor godkendelse af forslaget uden ændringsforslag.

3.5.2011

UDTALELSE fra Budgetudvalget

til Økonomi- og Valutaudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions tegning af yderligere kapitalandele i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) som følge af beslutningen om at udvide bankens aktiekapital

( KOM(2011)0034 – C7‑0038/2011 – 2011/0014(COD) )

Ordfører for udtalelse: Ivailo Kalfin

KORT BEGRUNDELSE

Formålet med den foreslåede afgørelse er at give Den Europæiske Union mulighed for at tegne yderligere aktier, der kan kræves indbetalt, i EBRD inden for rammerne af den kapitaludvidelse, som EBRD's repræsentantskab vedtog den 14.-15. maj 2010. Afgørelsen vil også bemyndige Den Europæiske Unions repræsentantskabsmedlem i EBRD til at deponere tegningsinstrumentet.

Den Europæiske Union[1] blev medlem af EBRD i fortsættelse af Rådets afgørelse af 19. november 1990 om indgåelse af overenskomsten om oprettelse af EBRD (90/674/EØF). EBRD's startkapital blev fastsat til 10 mia. ECU, hvoraf EU tegnede 3 %.

I 1996 vedtog EBRD's repræsentantskabsmedlemmer at fordoble EBRD's autoriserede aktiekapital, hvoraf EU tegnede yderligere 30 000 aktier på hver 10 000 EUR, hvilket bragte den af EU tegnede kapital op på 600 mio. EUR[2]. EU's andel i EBRD's samlede autoriserede kapital forblev uændret. EU's tegning af yderligere aktier fulgte efter Rådets afgørelse 97/135/EF af 17. februar 1997 om Det Europæiske Fællesskabs tegning af yderligere aktier i EBRD som følge af beslutningen om at fordoble bankens aktiekapital.

Repræsentantskabet besluttede i maj sidste år at udvide bankens kapital fra 20 mia. EUR til 30 mia. EUR som reaktion på finanskrisen og for at udvide dens aktiviteter med henblik på at støtte bankens transaktionslande. Kapitaludvidelsen omfatter 1 mia. EUR i ny indbetalt kapital og 9 mia. EUR i ny kapital, der kan kræves indbetalt.

Det foreslås at fremskaffe den nye indbetalte kapital ved at omdanne akkumulerede ubundne reserver til aktiekapital. Denne manøvre vil derfor ikke have nogen direkte indvirkning på EU-budgettet. Risikoen er forbundet med det eventuelle behov for at rejse yderligere kapital i det lidet sandsynlige tilfælde, at bankens investeringsportefølje udvikler sig i stærkt negativ retning.

Efter gennemførelsen vil EU stadig tegne 3,031 % af aktierne i EBRD med en forhøjelse af den indbetalte del fra 157,50 mia. EUR til 187,81 mia. EUR og en forhøjelse af den del, der kan kræves indbetalt, fra 442,5 mia. EUR til 712,63 mia. EUR.

Den del af kapitaludvidelsen, der kan kræves indbetalt, vil blive dækket af "p.m."-budgetpost 01 03 01 02 "Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling – Del af den tegnede kapital, som kan indkaldes", som er opført på 2011-budgettet.

 

ÆNDRINGSFORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag    1

Forslag til afgørelse

Betragtning 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3) I henhold til resolution 126 om udvidelse af den autoriserede aktiekapital, udstedelse af indbetalte aktier og betaling gennem omfordeling af nettoindtægt udvides EBRD's autoriserede aktiekapital med 100 000 indbetalte aktier, og hvert medlem får udstedt et antal hele aktier, rundet ned, i forhold til deres eksisterende aktiebeholdning. Den indbetalte del af kapitaludvidelsen vil blive betalt ved at medtage en del af EBRD's ubundne almindelige reserver i kapitalen. Alle EBRD's aktionærer vil automatisk modtage indbetalte aktier i forhold til deres eksisterende aktiebeholdning, uden at aktionærerne selv skal tage yderligere proceduremæssige skridt. EU får således udstedt 3 031 nye aktier, hver med en pålydende værdi på 10 000 EUR, hvilket forhøjer antallet af EU's indbetalte aktier til 63 031.

(3) I henhold til resolution 126 om udvidelse af den autoriserede aktiekapital, udstedelse af indbetalte aktier og betaling gennem omfordeling af nettoindtægt udvides EBRD's autoriserede aktiekapital med 100 000 indbetalte aktier, og hvert medlem får udstedt et antal hele aktier, rundet ned, i forhold til deres eksisterende aktiebeholdning. Den indbetalte del af kapitaludvidelsen vil blive betalt ved at medtage en del af EBRD's ubundne almindelige reserver i kapitalen. Afgørelsen har derfor ingen direkte virkninger for Den Europæiske Unions budget. Alle EBRD's aktionærer vil automatisk modtage indbetalte aktier i forhold til deres eksisterende aktiebeholdning, uden at aktionærerne selv skal tage yderligere proceduremæssige skridt. EU får således udstedt 3 031 nye aktier, hver med en pålydende værdi på 10 000 EUR, hvilket forhøjer antallet af EU's indbetalte aktier til 63 031.

 

Ændringsforslag    2

Forslag til afgørelse

Betragtning 5 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5a) Den potentielle risiko, der er forbundet med den del af den tegnede kapital, som kan indkaldes, dækkes af EU-budgettets p.m.-budgetpost 01 03 01 02 "Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling – Del af den tegnede kapital, som kan indkaldes". Det repræsentantskabsmedlem i EBRD, der repræsenterer Den Europæiske Union, skal om nødvendigt minde repræsentantskabet om, at EBRD fortsat skal gennemføre de mest forsigtige bankaktiviteter for at bevare dens meget stærke kapitalposition og dens AAA-kreditvurdering og ikke fremprovokere en indkaldelse af den af EU tegnede kapital.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til afgørelse

Betragtning 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) Det er hensigtsmæssigt, at Den Europæiske Union tegner disse yderligere aktier for at virkeliggøre Den Europæiske Unions mål i de eksterne økonomiske forbindelser og for at bevare sit relative stemmetal inden for EBRD -

(6) Denne afgørelse giver EBRD mulighed for at øge sit aktivitetsniveau i transaktionslandene og dermed yde værdifuld bistand til disse landes økonomier i en tid, hvor der er begrænset kapital til rådighed. Det er hensigtsmæssigt, at Den Europæiske Union tegner disse yderligere aktier for at virkeliggøre Den Europæiske Unions mål i de eksterne økonomiske forbindelser og for at bevare sit relative stemmetal inden for EBRD. Det repræsentantskabsmedlem i EBRD, der repræsenterer Den Europæiske Union, bør dog foreslå, at repræsentantskabet overvejer muligheden af at genoprette balancen mellem andelen af egenkapital og lån og andre investeringer for at begrænse indvirkningen af værdiansættelsen af egenkapitalen på EBRD's resultatopgørelse. Det repræsentantskabsmedlem i EBRD, der repræsenterer Den Europæiske Union, skal desuden støtte videreudviklingen af finansielle instrumenter, baseret på samfinansiering mellem EU-budgettet og EBRD, med henblik på at fremme opnåelsen af EU's målsætninger, idet der tages højde for, at et sådant samarbejde bør følges op af bedre kontrol og større synlighed med hensyn til offentlige EU-midler.

 

PROCEDURE

Titel

EU’s tegning af yderligere kapitalandele i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD)

Referencer

KOM(2011)0034 – C7-0038/2011 – 2011/0014(COD)

Korresponderende udvalg

ECON

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

BUDG

14.2.2011

 

 

 

Rådgivende ordfører

       Dato for valg

Ivailo Kalfin

7.2.2011

 

 

Dato for vedtagelse

2.5.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

2

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Marta Andreasen, Reimer Böge, Lajos Bokros, Giovanni Collino, Isabelle Durant, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Estelle Grelier, Carl Haglund, Jutta Haug, Anne E. Jensen, Ivailo Kalfin, Jan Kozłowski, Giovanni La Via, Vladimír Maňka, Dominique Riquet, László Surján, Helga Trüpel, Angelika Werthmann

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Jürgen Klute

 

 

 

PROCEDURE

Titel

EU’s tegning af yderligere kapitalandele i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD)

Referencer

KOM(2011)0034 – C7-0038/2011 – 2011/0014(COD)

Dato for høring af EP

2.2.2011

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

14.2.2011

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

BUDG

14.2.2011

 

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Sharon Bowles

15.2.2011

 

 

 

Artikel 51 – Fælles udvalgsmøder

       Dato for meddelelse på plenarmødet

 

Behandling i udvalg

14.4.2011

24.5.2011

 

 

Dato for vedtagelse

6.6.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

29

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Burkhard Balz, Udo Bullmann, Pascal Canfin, Nikolaos Chountis, George Sabin Cutaş, Leonardo Domenici, Derk Jan Eppink, Elisa Ferreira, Vicky Ford, Ildikó Gáll-Pelcz, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Sven Giegold, Sylvie Goulard, Liem Hoang Ngoc, Othmar Karas, Wolf Klinz, Jürgen Klute, Philippe Lamberts, Werner Langen, Hans-Peter Martin, Íñigo Méndez de Vigo, Ivari Padar, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Edward Scicluna, Peter Simon, Peter Skinner, Ivo Strejček, Kay Swinburne, Marianne Thyssen, Ramon Tremosa i Balcells, Corien Wortmann-Kool

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Carl Haglund, Olle Ludvigsson

Dato for indgivelse

14.6.2011

 

 

[1] I henhold til Rådets afgørelse 90/674/EØF af 19. november 1990 repræsenteres EU ved Kommissionen i EBRD.
[2] Den af EU tegnede kapital i EBRD bestod af 157,5 mio. EUR i indbetalt kapital og 442,5 mio. EUR i kapital, der kan kræves indbetalt.