Mødedokument

A7-0237/2011

17.6.2011

***I

BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om listen over rejsedokumenter, der giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med visum, og om oprettelse af en mekanisme til føring af denne liste

( KOM(2010)0662 – C7‑0365/2010 – 2010/0325(COD) )

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Ordfører: Tanja Fajon

PR_COD_1amCom

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING  5

BEGRUNDELSE  13

PROCEDURE  14

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om listen over rejsedokumenter, der giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med visum, og om oprettelse af en mekanisme til føring af denne liste

( KOM(2010)0662 – C7‑0365/2010 – 2010/0325(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( KOM(2010)0662 ),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0365/2010),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ( A7-0237/2011 ),

1.  fastlægger nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING[1]*

VED FØRSTEBEHANDLING

---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om listen over rejsedokumenter, der giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med et visum, og om oprettelse af en mekanisme til føring af denne liste

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsforslag til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  På grundlag af artikel 17, stk. 3, litra a), i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985[2] blev der ved afgørelse SCH/Com-ex (98)56[3] og SCH/Com-ex (99)14[4] indført en håndbog over rejsedokumenter, der giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med visum. Disse afgørelser bør tilpasses de institutionelle og lovmæssige rammer i Den Europæiske Union.

(2)  Listerne over rejsedokumenter, der udstedes af tredjestater bør overvåges systematisk for at sikre, at de af medlemsstaternes myndigheder, der tager sig af behandlingen af visumansøgninger og grænsekontrol, har nøjagtige oplysninger til rådighed om de rejsedokumenter, der forelægges af tredjelandsstatsborgere. Udveksling af oplysninger mellem medlemsstater om de udstedte rejsedokumenter og om medlemsstaternes anerkendelse af disse rejsedokumenter samt offentlighedens adgang til hele samlingen bør moderniseres og gøres mere effektiv.

(2a)  Der er to formål med listen over rejsedokumenter: På den ene side giver den grænsekontrolmyndighederne mulighed for at verificere, om et givet rejsedokument er anerkendt til formålet med at passere ydre grænser således som fastsat i artikel 5, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks)[5]; på den anden side giver den det konsulære personale mulighed for at kontrollere, om medlemsstaterne anerkender et givet rejsedokument som grundlag for påføring af en visummærkat.

(3)  Ifølge artikel 48, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa[6] er der behov for en udtømmende liste over rejsedokumenter udstedt af værtslandet inden for det lokale Schengensamarbejde.

(4)  Der bør indføres en mekanisme, som kan sikre, at listen over rejsedokumenter løbende bliver opdateret ▌.

(4a)  Eftersom rejsedokumenters sikkerhed har relevans for deres eventuelle anerkendelse, bør Kommissionen, bistået af eksperter fra medlemsstaterne, om fornødent foretage en teknisk vurdering.

(5)  Medlemsstaterne har og bør fortsat have beføjelse til at anerkende rejsedokumenter, der tillader indehaveren heraf at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med et visum.

(6)  Medlemsstaterne bør angive deres holdning til alle rejsedokumenter og gøre hvad de kan for at harmonisere deres holdninger til de forskellige typer af rejsedokumenter. Eftersom en medlemsstats undladelse af at angive sin holdning til et rejsedokument kan skabe problemer for indehaveren af dette rejsedokument, bør der indføres en mekanisme, som pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at tilkendegive deres holdning til anerkendelse og ikke-anerkendelse af disse dokumenter. En sådan mekanisme bør ikke være til hinder for, at medlemsstaterne til enhver tid kan give meddelelse om en ændring i deres holdning.

(6a)  Der bør på lang sigt oprettes en onlinedatabase indeholdende modeller af alle rejsedokumenter for at gøre det lettere for grænsekontrolmyndigheder og konsulært personale at undersøge et givet rejsedokument. Databasen bør holdes opdateret med alle de i artikel 4, stk. 3, i denne afgørelse omhandlede ændringer.

(7)  Kommissionen bør til orientering udarbejde en ikke-udtømmende liste over kendte fantasi- og camouflagepas, som medlemsstaterne har henledt dens opmærksomhed på. De på listen opførte fantasi- og camouflagepas er ikke omfattet af kravet om anerkendelse eller ikke-anerkendelse. De giver ikke indehaveren ret til at passere de ydre grænser og kan ikke forsynes med et visum.

(7a)  For at sikre ensartede betingelser for kompileringen og opdateringen af listen over rejsedokumenter bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[7].

(7b)  Ved udarbejdelsen og opdateringen af listen over rejsedokumenter bør rådgivningsproceduren anvendes, eftersom disse handlinger blot udgør en kompilering af udstedte rejsedokumenter.

(8)  For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[8], henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, B, og C, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale[9].

(9)  For så vidt angår Schweiz, udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[10], henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, B og C, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF[11].

(10)  For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, B og C, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/261/EF[12].

(11)  I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ▌ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da denne afgørelse udbygger Schengenreglerne efter bestemmelserne i afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, skal Danmark i henhold til artikel 4 i denne protokol træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre afgørelsen i sin nationale lovgivning, inden seks måneder efter afgørelsens vedtagelse.

(12)  Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[13]. Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(13)  Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[14]. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(14)  For så vidt angår Cypern udgør denne afgørelse en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003.

(15)  Denne afgørelse er en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  Denne afgørelse omhandler listen over rejsedokumenter, der giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med et visum (i det følgende benævnt "listen over rejsedokumenter"), og en mekanisme til kompilering af denne liste.

2.  Denne afgørelse gælder for rejsedokumenter som nationale pas (almindelige pas, diplomatpas eller tjenestepas eller særpas), et nødpas, et rejsedokument for flygtninge eller for statsløse, et rejsedokument udstedt af internationale organisationer eller et laissez-passer.

2a.  Denne afgørelse berører ikke medlemsstaternes kompetence med hensyn til anerkendelsen af rejsedokumenter.

Artikel 2

Kompilering af listen over rejsedokumenter

1.  Kommissionen opstiller listen over rejsedokumenter med hjælp fra medlemsstaterne og på grundlag af de oplysninger, der er indsamlet inden for det lokale Schengensamarbejde, som omhandlet i artikel 48, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa.

2.  Listen over rejsedokumenter opstilles efter rådgivningsproceduren i artikel 7, stk. 2.

Artikel 3

Listens struktur

1.  Listen opdeles i tre dele.

2.  Del I omfatter rejsedokumenter, der udstedes af tredjelande og territoriale områder opført i bilag I og II til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav[15].

3.  Del II omfatter følgende rejsedokumenter udstedt af medlemsstater, herunder rejsedokumenter udstedt af de medlemsstater i Den Europæiske Union, der ikke deltager i vedtagelsen af denne afgørelse, og af de medlemsstater i Den Europæiske Union, der endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud:

(a)  rejsedokumenter udstedt til tredjelandsstatsborgere

(b)  rejsedokumenter udstedt til flygtninge i henhold til De Forenede Nationers konvention om flygtninges retsstilling af 28. juli 1951

(c)  rejsedokumenter udstedt til statsløse i henhold til De Forenede Nationers konvention om statsløses retsstilling af 28. september 1954

(ca)  rejsedokumenter udstedt til personer uden noget statsborgerskab, som har bopæl i en medlemsstat

(d)  rejsedokumenter udstedt af Det Forenede Kongerige til britiske borgere, som ikke er statsborgere i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland i henhold til EU-retten.

4.  Del III omfatter rejsedokumenter udstedt af internationale organisationer.

5.  Normalt gælder indførelse på listen af et givet rejsedokument for alle serier af det pågældende rejsedokument, som stadig er gyldige.

6.  Hvis et tredjeland ikke udsteder en særlig type rejsedokumenter, angives det ved at indføre "ikke udstedt" på listen.

Artikel 4

Meddelelse om anerkendelse eller ikke-anerkendelse af rejsedokumenter anført på listen

1.  Senest tre måneder efter meddelelsen om den i artikel 2, stk. 1, omhandlede liste, giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om deres holdning til anerkendelse eller ikke-anerkendelse af rejsedokumenterne.

1a.  Hvis en medlemsstat undlader at give meddelelse om sin holdning inden for den i stk. 1 nævnte frist, betragtes det pågældende rejsedokument som anerkendt, indtil medlemsstaten giver meddelelse om sin ikke-anerkendelse.

2.  I det udvalg, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, udveksler medlemsstaterne oplysninger om årsagerne til anerkendelsen eller ikke-anerkendelsen af specifikke rejsedokumenter for at nå frem til en ensartet holdning.

3.  Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om alle ændringer i forhold til tidligere meddelt anerkendelse eller ikke-anerkendelse af et givet rejsedokument.

Artikel 5

Nye udstedte rejsedokumenter

1.  Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de i artikel 3, stk. 3, litra a)-c), omhandlede nye rejsedokumenter.

2.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om nye rejsedokumenter udstedt af tredjelande, medlemsstater og internationale organisationer, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 3, stk. 3, litra d), og artikel 3, stk. 4. Kommissionen bestræber sig på i samarbejde med medlemsstaterne at indsamle modeller af nye rejsedokumenter med henblik på at udbrede kendskabet til dem.

3.  Kommissionen opdaterer listen ud fra de fremsendte meddelelser og oplysninger og anmoder medlemsstaterne om at tilkendegive deres holdning til anerkendelse eller ikke-anerkendelse i overensstemmelse med artikel 4.

4.  Den opdaterede liste udarbejdes efter rådgivningsproceduren i artikel 7, stk. 2.

Artikel 5a

Oplysninger om kendte fantasi- og camouflagepas

Kommissionen udarbejder og opdaterer også en ikke-udtømmende liste over kendte fantasi- og camouflagepas på grundlag af oplysninger modtaget fra medlemsstaterne.

Artikel 6

Vurdering af rejsedokumenter▌

1.  For at hjælpe medlemsstaterne med deres tekniske vurdering af rejsedokumenterne ▌ kan Kommissionen, bistået af medlemsstaternes eksperter, ▌foretage en teknisk analyse af sådanne rejsedokumenter, navnlig under hensyntagen til de relevante ICAO-standarder og -anbefalinger.

1a.  Hvis det er relevant, kan betingelserne og procedurerne for udstedelse af rejsedokumenter også analyseres inden for disse rammer.

2.  Resultaterne af de i stk. 1 og 2 omhandlede ▌ vurderinger fremsendes til medlemsstaterne.

Artikel 7

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg ("Rejsedokumentudvalget"). Dette udvalg er et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 8

Offentliggørelse af listen

Kommissionen stiller den i artikel 3 omhandlede liste og ▌de i artikel 4 omhandlede meddelelser samt den i artikel 5a omhandlede liste til rådighed for medlemsstaterne og offentligheden via en løbende opdateret elektronisk publikation.

Artikel 9

Ophævelser

Afgørelse SCH/Com-ex (98) 56 og SCH/Com-ex (99) 14 ophæves.

Artikel 10

Ikrafttræden

1.  Denne afgørelse træder i kraft på […] dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  Alle bestemmelser i denne afgørelse anvendes fra datoen for dens ikrafttræden undtagen artikel 9, som anvendes fra den dato, hvor den i artikel 8 omhandlede liste offentliggøres første gang.

Artikel 11

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i …

På Europa-Parlamentets vegne          På Rådets vegne  

Formand              Formand

___________

BEGRUNDELSE

I overensstemmelse med konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 blev der ved afgørelse SCH/Com-ex (98)56 og SCH/Com-ex (99)14 indført en håndbog over rejsedokumenter, der giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med visum. Imidlertid kan disse afgørelser dateres tilbage til Schengensamarbejdets mellemstatslige periode, og de må nu tilpasses EU's nuværende institutionelle og retlige ramme.

Der er to formål med listen over rejsedokumenter: På den ene side giver den grænsekontrolmyndighederne mulighed for at verificere, om et givet rejsedokument er anerkendt til formålet med at passere ydre grænser således som fastsat i artikel 5, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks); på den anden side giver den det konsulære personale mulighed for at verificere, om medlemsstaterne anerkender et givet rejsedokument som grundlag for påføring af visummærkatet.

I denne kontekst og for at sikre, at medlemsstaterne gives så fuldstændige oplysninger om spørgsmålet som muligt, forekommer en foranstaltning, der sikrer løbende opdatering af listen over rejsedokumenter, at være en nødvendighed. Med henblik på forenkling og effektivitet ville medlemsstaterne blive pålagt at give meddelelse om deres holdning til anerkendelse eller ikke-anerkendelse af disse dokumenter.

Det er ordførerens opfattelse, at forslaget, som er baseret på artikel 77, stk. 2, i EUF-traktaten (grænsespørgsmål), som sådant skal have merværdi som et stykke EU-lovgivning, nemlig ved at skabe sikkerhed for grænsevagter, der har ret til at kontrollere rejsedokumenter ved de ydre grænser. I modsat fald ville formålet med forslaget langt fra blive opfyldt.

Derfor bør listen over rejsedokumenter være retligt bindende. Desuden mener ordføreren, at den foreslåede ordlyd respekterer medlemsstaternes kompetence til at anerkende rejsedokumenter og samtidig skaber retssikkerhed efter den givne frist, som udmærket kunne tænkes at blive længere end den af Kommissionen foreslåede.

Formålet med denne afgørelse er at skabe retssikkerhed med hensyn til listen over rejsedokumenter, og ordføreren foreslår derfor, at det gøres klart, hvilke konsekvenser medlemsstaternes undladelse af at meddele deres holdning inden for den givne frist vil få. Bestemmelsen herom er ikke i strid med medlemsstaternes eksklusive kompetence for så vidt angår anerkendelse af rejsedokumenter, eftersom de til enhver tid har ret til at meddele, at de ikke anerkender det rejsedokument, der måtte være tale om.

PROCEDURE