Mødedokument

 

A7-0321/2011

4.10.2011

***I

BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder

( KOM(2010)0498 – C7‑0284/2010 – 2010/0256(COD) )

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Ordfører: Gabriel Mato Adrover

 

PR_COD_1amCom

 

 

Tegnforklaring

  *  Høringsprocedure

  ***  Godkendelsesprocedure

  ***I  Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling)

  ***II  Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling)

  ***III  Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)

 

(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt)

 

 

 

 

Ændringsforslag til et udkast til retsakt

I Parlamentets ændringsforslag er ændringer i udkastet til retsakt markeret med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene, som vedrører elementer i udkastet til retsakt, der foreslås rettet ved affattelsen af den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene.

 

Informationsblokken til ethvert ændringsforslag, der angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt. Passager fra en bestemmelse i en eksisterende retsakt, som ikke er medtaget i udkastet til retsakt, men som Parlamentet ønsker at ændre, er markeret med fede typer. Hvis Parlamentet ønsker, at tekst i sådanne passager skal udgå, er dette markeret med [...].

 

 

 

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING  5

BEGRUNDELSE  60

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET  63

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel  71

UDTALELSE fra Budgetudvalget  86

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget  92

PROCEDURE  118

 

 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder

( KOM(2010)0498 – C7‑0284/2010 – 2010/0256(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( KOM(2010)0498 ),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0284/2010),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 17. februar 2011[1],

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Budgetudvalget samt Regionaludviklingsudvalget ( A7-0321/2011 ),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Henvisning 1

 

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, artikel 43, stk. 2, og artikel 349,

Begrundelse

Artikel 349 i traktaten er den eneste artikel med hjemmel for en særlig behandling af fjernområderne. Der sikres ingen ekstraordinær behandling for disse regioner ved blot at henvise til artiklerne om den fælles landbrugspolitik. Den økonomiske og sociale udvikling i disse regioner hindres alvorligt af den fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold og deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter.

 

 

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Betragtning 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4) For at målene for ordningen for EU's fjernområder bedre kan nås, bør POSEI-programmerne indeholde foranstaltninger, der sikrer forsyningerne med landbrugsprodukter og sikrer, at den lokale landbrugsproduktion bevares og udvikles. Programmeringsniveauet bør bringes tættere på de pågældende områder, og der bør arbejdes på, at Kommissionen og medlemsstaterne systematisk indgår partnerskab.

(4) For at målene for ordningen for EU's fjernområder bedre kan nås, bør POSEI-programmerne indeholde foranstaltninger, der sikrer forsyningerne med landbrugsprodukter og sikrer, at den lokale landbrugsproduktion af høj kvalitet bevares og udvikles under hensyntagen til de krav, der er knyttet til bekæmpelsen af klimaændringerne. Programmeringsniveauet bør bringes tættere på de pågældende områder, og der bør arbejdes på, at Kommissionen og medlemsstaterne systematisk indgår partnerskab.

 

 

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Betragtning 4 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4a) For ikke at skade de mål, der understøttes af POSEI-programmerne, bør Kommissionen foretage konsekvensanalyser eller forhåndsevalueringer af de mulige følger (efter kriterier fastlagt af FN), hver gang der forhandles om internationale handelsaftaler, og der er risiko for, at de sektorer, der understøttes af POSEI-programmerne, kan blive truet. Kommissionen bør sende de færdige konsekvensanalyser eller forhåndsevalueringer af de mulige følger til Europa-Parlamentet og Rådet.

 

 

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) For at sikre, at fjernområderne forsynes med vigtige landbrugsprodukter, og for at udligne de ekstraomkostninger, som skyldes områdernes beliggenhed i EU's yderste periferi, bør der indføres en særlig forsyningsordning. Fjernområdernes særlige geografiske beliggenhed i forhold til forsyningskilderne medfører ekstra transportomkostninger ved levering af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum eller forarbejdning eller som rå- og hjælpestoffer. Endvidere påfører andre objektive faktorer i forbindelse med områdernes beliggenhed i EU's yderste periferi, navnlig deres status som øsamfund og små landbrugsarealer, de erhvervsdrivende og producenterne i fjernområderne yderligere ulemper, som er stærkt hæmmende for deres virksomhed. Disse ulemper kan afhjælpes ved, at priserne på de vigtige produkter sænkes.

(6) For at sikre, at fjernområderne forsynes med vigtige landbrugsprodukter, og for at udligne de ekstraomkostninger, som skyldes områdernes beliggenhed i EU's yderste periferi, bør der indføres en særlig forsyningsordning. Fjernområdernes særlige geografiske beliggenhed i forhold til forsyningskilderne medfører ekstra transportomkostninger ved levering af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum eller forarbejdning eller som rå- og hjælpestoffer. Endvidere påfører andre objektive faktorer i forbindelse med områdernes beliggenhed i EU's yderste periferi, navnlig deres status som øsamfund og små landbrugsarealer, de erhvervsdrivende og producenterne i fjernområderne yderligere ulemper, som er stærkt hæmmende for deres virksomhed. Disse ulemper kan afhjælpes ved, at priserne på de vigtige produkter sænkes. Den særlige forsyningsordning bør imidlertid under ingen omstændigheder skade den lokale produktion eller udviklingen af den.

 

 

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) For effektivt at nå det opstillede mål, som er at nedsætte priserne i fjernområderne og udligne ekstraomkostningerne som følge af områdernes beliggenhed i EU's yderste periferi og samtidig bevare EU-produkternes konkurrenceevne, bør der ydes støtte til levering af EU-produkter til fjernområderne. Støtten bør være baseret på ekstraomkostningerne ved levering til fjernområderne og priserne ved eksport til tredjelande og, når det drejer sig om rå- og hjælpestoffer eller produkter til forarbejdning, andre ekstraomkostninger som følge af fjernområdernes beliggenhed i den yderste periferi, navnlig deres status som øsamfund og lille areal.

(8) For effektivt at nå det opstillede mål, som er at nedsætte priserne i fjernområderne ved at udligne ekstraomkostningerne som følge af områdernes beliggenhed i EU's yderste periferi, bør der ydes støtte til levering af EU-produkter til fjernområderne. Støtten bør være baseret på ekstraomkostningerne ved levering til fjernområderne og priserne ved eksport til tredjelande og, når det drejer sig om rå- og hjælpestoffer eller produkter til forarbejdning, andre ekstraomkostninger som følge af fjernområdernes beliggenhed i den yderste periferi, som navnlig skyldes deres status som øsamfund, lille areal, ugunstige klima og øernes spredning.

 

 

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Betragtning 8 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(8a) Støtten til de traditionelle sektorer er ikke mindst påkrævet, fordi den vil gøre det muligt at bevare deres konkurrenceevne på EU-markedet over for konkurrencen fra tredjelande, og fordi der er undertegnet handelsaftaler med lande i Latinamerika og inden for rammerne af WTO, som truer nogle af disse sektorer. I forbindelse med udformningen af programmerne bør medlemsstaterne imidlertid også så vidt muligt sørge for at sikre diversificeringen af landbrugsproduktionen i fjernområderne.

 

 

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Betragtning 13

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13) Der bør tillades handel med forarbejdede produkter mellem fjernområderne for at give dem mulighed for samhandel. Der bør også tages hensyn til fjernområdernes handelsmønstre i forbindelse med den regionale samhandel og traditionelle eksport og forsendelse til resten af EU og tredjelande, hvorfor alle disse områder bør kunne eksportere forarbejdede produkter i et omfang svarende til deres traditionelle handelsmønster. Af klarhedshensyn bør referenceperioden for fastlæggelse af disse traditionelt eksporterede eller traditionelt forsendte mængder præciseres.

(13) Der bør tillades handel med forarbejdede produkter mellem fjernområderne for at give dem mulighed for samhandel. Der bør også tages hensyn til fjernområdernes handelsmønstre i forbindelse med den regionale samhandel og traditionelle eksport og forsendelse til resten af EU og tredjelande, hvorfor alle disse områder bør kunne eksportere forarbejdede produkter i et omfang svarende til deres traditionelle handelsmønster. Af klarhedshensyn bør referenceperioden for fastlæggelse af disse traditionelt eksporterede eller traditionelt forsendte mængder præciseres. Referenceperioden må imidlertid ikke medføre en stagnering af eksporten fra fjernområderne, hvorfor det vil være nødvendigt at overveje en revision i forbindelse med ændringen af nærværende forordning.

 

 

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Betragtning 17

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) Da ris er en basisfødevare på Réunion, der ikke producerer tilstrækkeligt til at dække det lokale behov, bør dette produkt fortsat fritages for afgifter ved import til Réunion.

(17) Da ris er en basisfødevare på Réunion, og da forarbejdnings- og blegningsvirksomheder for ris i mange år har eksisteret på øen, som ikke producerer tilstrækkeligt til at dække det lokale behov, bør dette produkt fortsat fritages for afgifter ved import til Réunion

 

 

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Betragtning 19

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19) For at støtte afsætningen af fjernområdernes produkter bør der indføres støtte til afsætning af disse produkter uden for produktionsområdet.

(19) For at støtte afsætningen af fjernområdernes produkter bør der indføres støtte til afsætning af disse produkter uden for produktionsområdet under hensyn til de høje ekstraomkostninger, som disse bebyrdes med på grund af den store afstand til forbrugsmarkederne og nødvendigheden af fordoblede lagergebyrer, hvilket har afgørende negativ indvirkning på deres konkurrenceevne på det indre marked. Det er således berettiget og nødvendigt at øge de finansielle bevillinger til POSEI-programmerne.

 

 

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Betragtning 22

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22) Landbrugsproducenterne i fjernområderne bør tilskyndes til at levere kvalitetsprodukter, og afsætningen heraf bør fremmes. Det kan derfor være nyttigt at anvende det grafiske symbol, EU har indført.

(22) Landbrugsproducenterne i fjernområderne bør tilskyndes til at fortsætte med at levere kvalitetsprodukter, og afsætningen heraf bør fremmes. Det kan derfor være nyttigt at anvende det grafiske symbol, EU har indført. Der bør også tilskyndes til anvendelse af andre former for kvalitetsmærkning som f.eks. oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for at øge værdien af den lokale landbrugsproduktion og bidrage til udviklingen af den.

 

 

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Betragtning 22 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(22a) Forsyningsordningen og foranstaltningerne til fordel for den lokale produktion bør altid, når det er muligt, være orienteret mod en landbrugsproduktion af høj kvalitet og mod innovative produkter med merværdi, der kan tilfredsstille krævende markeder og markedsnicher.

 

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Betragtning 23 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(23a) Der bør ligeledes tages hensyn til de ekstraomkostninger, der er forbundet med landbrugsproduktion i fjernområder på grund af markernes lille areal og spredte beliggenhed, herunder den øgede brug af landbrugsdiesel, ikke kun til traktorer men også til andre landbrugsmaskiner, der bruges til transport af forskellige former for landbrugsudstyr mellem bedrifterne.

 

 

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Betragtning 25

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(25) I artikel 39, stk. 4, i og bilag I til forordning (EF) nr. 1698/2005 fastsættes de maksimale årlige betalinger for miljøvenligt landbrug. For at tage højde for den specifikke miljøsituation i visse særligt følsomme græsningsområder på Azorerne og for at bevare landskabet og landbrugsjordens traditionelle karakteristika, herunder navnlig terrassekulturerne på Madeira, bør det for visse bestemte foranstaltninger være muligt at forhøje disse beløb til det dobbelte.

(25) I artikel 39, stk. 4, i og bilag I til forordning (EF) nr. 1698/2005 fastsættes de maksimale årlige betalinger for miljøvenligt landbrug. For at tage højde for den specifikke miljøsituation i visse særligt følsomme græsningsområder på Azorerne og for at bevare landskabet og landbrugsjordens traditionelle karakteristika, herunder navnlig terrassekulturerne på Madeira og De Kanariske Øer, bør det for visse bestemte foranstaltninger være muligt at forhøje disse beløb til det dobbelte.

 

 

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Betragtning 26

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26) Der kan dispenseres fra Kommissionens faste praksis om ikke at tillade statslig driftsstøtte til produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, der falder ind under traktatens bilag I, for derved at afbøde de særlige vanskeligheder for landbrugsproduktionen i fjernområderne som følge af deres beliggenhed i den yderste periferi, særlig deres fjerne beliggenhed, status som øsamfund, lille areal, vanskelige topografiske og klimatiske forhold og økonomiske afhængighed af et lille antal produkter.

(26) Der kan dispenseres fra Kommissionens faste praksis om ikke at tillade statslig driftsstøtte til produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, der falder ind under traktatens bilag I, for derved at afbøde de særlige vanskeligheder for landbrugsproduktionen i fjernområderne som følge af deres beliggenhed i den yderste periferi, særlig deres fjerne beliggenhed, status som øsamfund, lille areal, vanskelige topografiske og klimatiske forhold og økonomiske afhængighed af et lille antal produkter. Landbrugsproduktionen er en afgørende faktor for aktivering af landdistrikterne og fastholdelse af befolkningen, eftersom landdistrikterne i fjernområderne er særlig hårdt ramt af befolkningens aldring, lav befolkningstæthed og – i visse områder – affolkning.

 

 

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Betragtning 27

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(27) Landbrugsproduktionen i fjernområderne lider under særlige plantesundhedsproblemer som følge af klimaet og den hidtil utilstrækkelige anvendelse af bekæmpelsesmidler i disse områder. Der bør derfor iværksættes programmer til bekæmpelse af skadegørere, herunder ved hjælp af biologiske metoder, og EU's medfinansiering af gennemførelsen af disse programmer bør fastlægges nærmere.

(27) Landbrugsproduktionen i fjernområderne lider under særlige plantesundhedsproblemer som følge af øget import, klimaet og den hidtil utilstrækkelige anvendelse af bekæmpelsesmidler i disse områder. Der bør derfor iværksættes bekæmpelses- og uddannelsesprogrammer, som bl.a. har fokus på biologiske, bæredygtige og miljøvenlige metoder til bekæmpelse af skadegørere, og EU's medfinansiering af gennemførelsen af disse programmer bør fastlægges nærmere.

 

 

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Betragtning 28

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(28) Det er økonomisk og miljømæssigt af afgørende betydning at bevare arealerne med vin, som er den mest udbredte afgrøde på Madeira og De Kanariske Øer, og som er meget vigtig for Azorerne. For at bidrage til at støtte produktionen bør hverken de afkaldspræmier eller markedsmekanismer, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 1234/2007, anvendes i disse områder, bortset fra krisedestillation, som bør kunne foretages på De Kanariske Øer, hvis der opstår ekstraordinære markedsforstyrrelser som følge af kvalitetsproblemer. Ligeledes har det på grund af tekniske og socioøkonomiske vanskeligheder ikke været muligt inden for de fastsatte frister at foretage en fuldstændig omlægning af de arealer på Madeira og Azorerne, som er tilplantet med hybride druesorter, som er forbudt ifølge forordning (EF) nr. 1234/2007. Vin fremstillet på disse vindyrkningsarealer er udelukkende til traditionelt lokalt forbrug.

(28) Det er økonomisk, socialt og miljømæssigt af afgørende betydning at bevare arealerne med vin, som er den mest udbredte afgrøde på Madeira og De Kanariske Øer, og som er meget vigtig for Azorerne. For at bidrage til at støtte produktionen bør hverken de afkaldspræmier eller markedsmekanismer, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 1234/2007, anvendes i disse områder, bortset fra krisedestillation, som bør kunne foretages på De Kanariske Øer, hvis der opstår ekstraordinære markedsforstyrrelser som følge af kvalitetsproblemer. Ligeledes har det på grund af tekniske og socioøkonomiske vanskeligheder ikke været muligt inden for de fastsatte frister at foretage en fuldstændig omlægning af de arealer på Madeira og Azorerne, som er tilplantet med hybride druesorter, som er forbudt ifølge forordning (EF) nr. 1234/2007. Vin fremstillet på disse vindyrkningsarealer er udelukkende til traditionelt lokalt forbrug.

 

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Betragtning 29 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(29a) På baggrund af den uerstattelige karakter af mælkeproduktionen på Azorerne som den vigtigste drivkraft for økonomien, den sociale stabilitet, miljøkvaliteten og beskæftigelsen i regionen er POSEI-programmerne, der tager sigte på at tilpasse den fælles landbrugspolitik til fjernområderne, det bedst tænkelige instrument til at etablere de foranstaltninger, der eventuelt måtte være nødvendige for at bevare de nuværende produktionsniveauer, som er et resultat af de tildelte produktionsrettigheder. Afgørelsen om at afskaffe mælkekvoterne ville få meget negative virkninger for sektoren for mælk og mælkeprodukter. Det er imidlertid berettiget at afsætte bevillinger til POSEI-programmerne i det omfang, der kræves til gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger til imødegåelse af de negative virkninger af afskaffelsen af denne ordning.

 

 

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Betragtning 30

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30) Støtten til produktion af komælk på Madeira og Réunion har ikke været tilstrækkelig til at bevare ligevægten mellem intern og ekstern forsyning bl.a. på grund af denne sektors store strukturvanskeligheder og dens ringe evne til at reagere positivt på nye økonomiske betingelser. Følgelig bør der fortsat gives tilladelse til produktion af UHT-mælk på basis af mælkepulver med oprindelse i EU for bedre at dække det lokale forbrug. For at informere forbrugerne korrekt bør der være pligt til på salgsetiketten at anføre, hvordan UHT-mælken på basis af mælkepulver er fremstillet.

(30) Støtten til produktion af komælk på Madeira og Réunion har ikke været tilstrækkelig til at bevare ligevægten mellem intern og ekstern forsyning bl.a. på grund af denne sektors store strukturvanskeligheder og dens problemer med at reagere på nye økonomiske betingelser. Følgelig bør der fortsat gives tilladelse til produktion af UHT-mælk på basis af mælkepulver med oprindelse i EU for bedre at dække det lokale forbrug, forudsat at denne foranstaltning ikke lægger hindringer i vejen for indsamlingen og afsætningen af den samlede mængde lokalt produceret mælk eller for bestræbelserne på at fremme udviklingen af denne produktion under hensyntagen til, at målet på mellemlang sigt for Réunions vedkommende skal være selvforsyning med mælk. For at informere forbrugerne korrekt bør der være pligt til på salgsetiketten at anføre, hvordan UHT-mælken på basis af mælkepulver er fremstillet. Denne bestemmelse bør kunne anvendes på Martinique, Guyana og Guadeloupe, hvis Frankrig anmoder om det og begrunder anmodningen med de lokale aktørers ønske om at udnytte den og deres evne til at sætte gang i udviklingen af mælkesektoren.

 

 

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Betragtning 31 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(31a) Det vil være formålstjenligt at fremme handelsaktiviteterne mellem fjernområderne med henblik på at tilfredsstille det lokale mælkeforbrug. Det er hensigtsmæssigt at fremme eksporten af de enkelte fjernområders overskudsproduktion, f.eks. mælk, oksekød og ungtyre fra Azorerne, til fjernområder med underskud af de pågældende produkter, for at styrke dynamikken i samhandelen, uden at dette dog må skade udviklingen af lokale produktioner. I øvrigt bør man sikre de nødvendige forudsætninger for en korrekt og fair handel, navnlig hvad angår de afgiftsmæssige virkninger for samhandelen.

 

 

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Betragtning 34

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(34) Tobaksdyrkningen har traditionelt været meget vigtig for De Kanariske Øer. Økonomisk set er der tale om en fremstillingsindustri, der fortsat er en af regionens vigtigste industriaktiviteter. Socialt set er tobaksdyrkningen meget arbejdsintensiv, og den vedrører de mindre landbrugere. Den er imidlertid ikke tilstrækkelig rentabel og er i fare for at forsvinde. For øjeblikket dyrkes der således kun tobak på et mindre område på øen La Palma, hvor den anvendes til håndværksmæssig fremstilling af cigarer. Spanien bør derfor bemyndiges til fortsat ud over EU-støtten at yde en tillægsstøtte for at gøre det muligt at bevare denne traditionelle afgrøde og den håndværksmæssige aktivitet, den danner grundlag for. For at fastholde den industrielle aktivitet i forbindelse med fremstillingen af tobaksprodukter bør der desuden fortsat ved import af råtobak og halvforarbejdet tobak til De Kanariske Øer gives toldfritagelse for en årlig mængde på højst 20 000 t, udtrykt i strippet råtobak.

(34) Tobaksdyrkningen har traditionelt været meget vigtig for De Kanariske Øer og Azorerne. Økonomisk set er der tale om en fremstillingsindustri, der fortsat er en af regionens vigtigste industriaktiviteter. Socialt set er tobaksdyrkningen meget arbejdsintensiv, og den vedrører de mindre landbrugere, idet den for Azorernes vedkommende muliggør dyrkningsrotation, hvorved man undgår monokultur og overdreven brug af gødning. Den er imidlertid ikke tilstrækkelig rentabel og er i fare for at forsvinde. For øjeblikket dyrkes der således kun tobak på et mindre område på øen La Palma i De Kanariske Øer, hvor den anvendes til håndværksmæssig fremstilling af cigarer og cigarillos, og på øen São Miguel i Azorerne, hvor den anvendes til produktion af cigarer og cigarillos. Spanien bør derfor bemyndiges til fortsat ud over EU-støtten at yde en tillægsstøtte for at gøre det muligt at bevare denne traditionelle afgrøde og den håndværksmæssige aktivitet, den danner grundlag for. For at fastholde den industrielle aktivitet i forbindelse med fremstillingen af tobaksprodukter bør der desuden fortsat ved import af råtobak og halvforarbejdet tobak til De Kanariske Øer og Azorerne gives toldfritagelse for en årlig mængde på højst 20 000 t, udtrykt i strippet råtobak.

 

 

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning

Betragtning 34 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(34a) Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en analyse af konsekvenserne for producenternes indkomst af enhver ny toldindrømmelse i forbindelse med importen af bananer i EU. Denne rapport ledsages i påkommende tilfælde af et lovforslag om ændring af de i nærværende forordning omhandlede beløb for at kompensere for EU-producenternes indtægtstab.

 

 

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Betragtning 35

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(35) Gennemførelsen af denne forordning må ikke resultere i en nedgang i den særlige støtte, som fjernområderne hidtil har fået. For at kunne gennemføre de nødvendige foranstaltninger bør medlemsstaterne derfor råde over beløb svarende til den støtte, som EU allerede har ydet i henhold til forordning (EF) nr. 247/2006.

(35) For at sikre gennemførelsen af målsætningerne for denne forordning og navnlig bevarelsen og den nødvendige udvikling af landbrugsproduktionen i fjernområderne er det nødvendigt at se nærmere på bevillingerne inden for rammerne af den støtte, som EU allerede har ydet disse regioner i henhold til forordning (EF) nr. 247/2006.

Begrundelse

De eksisterende bevillinger tager ikke hensyn til en række faktorer, navnlig de eksterne bestemmelser, som er afgørende for udviklingen af landbruget i fjernområderne.

 

 

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Betragtning 35 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(35a) Rentabiliteten inden for bananproduktionen i fjernområderne trues regelmæssigt af gentagne nedsættelser af den fælles toldsats for importerede bananer. Der bør derfor altid foretages en evaluering af konsekvenserne af de toldindrømmelser, som EU giver, med henblik på at tage støtten til EU's producenter op til revision.

 

 

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning

Betragtning 35 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(35b) For fuldstændigt at opfylde målsætningerne i denne forordning er det vigtigt, at POSEI-programmerne kan tage hensyn til eventuelle negative følger af landbrugsreformerne, og at de ændringer, der gives tilladelse til inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, skal anvendes selektivt og med gradvist voksende konsekvens i fjernområderne under hensyn til deres særlige karakteristika.

 

 

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Betragtning 36

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(36) Siden 2006 er behovet for vigtige produkter steget i nogle fjernområder, især på Azorerne og i de franske oversøiske departementer, på grund af udviklingen i husdyrbestanden og befolkningspresset. Derfor bør den andel af budgettet, som medlemsstaterne kan anvende til den særlige forsyningsordning for de pågældende områder, forhøjes.

(36) Siden 2006 er behovet for vigtige produkter steget i nogle fjernområder, især på Azorerne og i de franske oversøiske departementer, på grund af udviklingen i husdyrbestanden og befolkningspresset. Man bør derfor forhøje de økonomiske bevillinger til den særlige forsyningsordning for ikke at bringe den nuværende støtte i fare, idet denne er uundværlig for den lokale produktion, som er hovedmålet for POSEI-programmerne.

 

 

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Betragtning 36 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(36a) For at sikre, at den særlige støtte, der ved denne forordning ydes fjernområderne, ikke påvirkes i negativ retning, bør Kommissionen forbedre samordningen mellem Unionens fælles politikker og de øvrige sektorpolitikker. Denne samordning af politikkerne kan f.eks. tage form af konsekvensanalyser.

 

Begrundelse

 

Sektorpolitikkerne (regionalpolitikken, udviklingspolitikken, forskningspolitikken) skal gennemføres i overensstemmelse med POSEI-foranstaltningerne, handelspolitikken, landbrugspolitikken eller fiskeripolitikken. Hvis handelsaftaler kan få negative konsekvenser for fjernområderne, skal der derfor gennemføres særlige konsekvensanalyser af disse aftaler.

 

 

Ændringsforslag    27

Forslag til forordning

Betragtning 36 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(36b) Når Mayotte har fået status som fjernområde, fremsætter Kommissionen et nyt forslag, som tager sigte på en proportionel forhøjelse af bevillingerne til de franske oversøiske departementer for at tage højde for Mayottes nye status, og som indeholder særlige bestemmelser for Mayotte.

 

 

Ændringsforslag    28

Forslag til forordning

Betragtning 36 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(36c) Idet den sidste forordning om POSEI-programmerne, nemlig forordning (EF) nr. 247/2006, blev vedtaget på baggrund af vedtagelsen af WTO's markedsadgangsafgift på 176 euro/ton, er der endnu ikke taget højde for den afgiftssats, der er indeholdt i WTO's aftaler om handel med bananer og andre nedsættelser, der er givet inden for rammerne af handelsaftaler med Andeslandene og landene i Mellemamerika i finansieringsrammen for POSEI-programmerne. Der bør derfor på et tidligt tidspunkt gennemføres en ny, opdateret, omfattende og ekstern konsekvensanalyse, og hvis denne viser negative følger for EU's bananproducenter, bør de finansielle ressourcer, der er til rådighed under POSEI-programmerne, ændres med henblik på at indføre en passende kompensation og passende foranstaltninger for at forbedre konkurrenceevnen hos bananproducenterne i EU's fjernområder.

 

 

Ændringsforslag    29

Forslag til forordning

Betragtning 37

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(37) Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til traktatens artikel 290 for at udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige elementer i denne forordning. Det bør afgrænses, hvilke områder denne beføjelse kan udøves for, og hvilke betingelser der gælder for delegationen.

(37) For at sikre, at den ordning, som indføres gennem nærværende forordning, fungerer tilfredsstillende, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen, så den sættes i stand til at udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige elementer i denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen under det forberedende arbejde gennemfører de relevante høringer, herunder af eksperter. Kommissionen skal, når den forbereder og udarbejder delegerede retsakter, sikre, at de relevante dokumenter fremsendes samtidigt, rettidigt og på hensigtsmæssig vis til Europa-Parlamentet og Rådet.

 

 

Ændringsforslag    30

Forslag til forordning

Betragtning 38

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(38) For at sikre, at POSEI-ordningen gennemføres ensartet i medlemsstaterne, og undgå konkurrenceforvridning og forskelsbehandling af de erhvervsdrivende bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter i henhold til traktatens artikel 291, stk. 2. Derfor bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser i henhold til nævnte bestemmelse, især for så vidt angår ensartede betingelser for, hvordan produkter, der er omfattet af den særlige forsyningsordning, indføres til, udføres fra og omsættes i fjernområderne, ensartede betingelser for gennemførelse af programmerne og mindstekrav til den kontrol, som medlemsstaterne skal anvende.

(38) For at sikre, at POSEI-ordningen gennemføres ensartet i medlemsstaterne, og undgå konkurrenceforvridning og forskelsbehandling af de erhvervsdrivende bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, især for så vidt angår ensartede betingelser for, hvordan produkter, der er omfattet af den særlige forsyningsordning, indføres til, udføres fra og omsættes i fjernområderne, ensartede betingelser for gennemførelse af programmerne og mindstekrav til den kontrol, som medlemsstaterne skal anvende. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.1

 

_______________

 

1 EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

 

 

Ændringsforslag    31

Forslag til forordning

Betragtning 39

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(39) [Betragtning om kontrol af gennemførelsesforanstaltningerne. Indsættes efter vedtagelsen af forordningen om kontrolregler, jf. artikel 291, stk. 2, i TEUF, der for øjeblikket er til drøftelse i Europa-Parlamentet og Rådet] —

udgår

 

 

Ændringsforslag    32

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) at sikre fjernområderne forsyninger af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum eller forarbejdning og som rå- og hjælpestoffer, ved at udligne ekstraomkostningerne, som skyldes beliggenheden i EU's yderste periferi

a) at sikre fjernområderne forsyninger af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum eller forarbejdning og som rå- og hjælpestoffer, ved at udligne ekstraomkostningerne, som skyldes beliggenheden i EU's yderste periferi, uden at det må skade den lokale produktion eller udviklingen af den

 

 

Ændringsforslag    33

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) at bevare og udvikle landbruget i fjernområderne, herunder produktionen, forarbejdningen og afsætningen af lokale produkter.

b) at gøre den såkaldt diversificerede animalske og vegetabilske produktion i fjernområderne bæredygtig og fremme dens udvikling, herunder produktionen, forarbejdningen og afsætningen af lokale produkter, samtidig med at lokalbefolkningens selvforsyning forbedres betydeligt gennem forøgelse af egenproduktionen og begrænsning af importen, navnlig på grund af ekstraomkostningerne til transport

 

 

 

Ændringsforslag    34

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – litra b a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ba) at opretholde udviklingen og styrke konkurrenceevnen for de såkaldt traditionelle landbrugssektorer i fjernområderne, herunder produktionen, forarbejdningen og afsætningen af lokale produktioner og produkter, samtidig med at der sikres en ligelig fordeling mellem producenter, forarbejdere og distributører af indtægterne fra produkter og biprodukter inden for disse sektorer

 

 

Ændringsforslag    35

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – litra b b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

bb) at fremme forskning og innovation, navnlig for at gøre det muligt at skabe en bæredygtig landbrugsproduktion med høj merværdi.

 

 

Ændringsforslag    36

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. I bestræbelserne på at nå de i stk. 1 nævnte mål fokuseres der generelt på bæredygtig udvikling, der både tager hensyn til miljøet og sikrer producenter og landbrugere rimelige indtægter. I bestræbelserne på at nå målene lægges der også vægt på at sikre løbende uddannelse af landbrugere og forarbejdere for at fremme udviklingen af kvalitetsprægede, effektive og bæredygtige landbrugssektorer.

 

 

Ændringsforslag    37

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) særlige foranstaltninger for den lokale landbrugsproduktion som fastlagt i kapitel IV.

b) særlige foranstaltninger for den lokale landbrugsproduktion som omhandlet i kapitel IV og i overensstemmelse med målene i artikel 2.

 

 

 

Ændringsforslag    38

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Foranstaltninger, der træffes som led i POSEI-programmerne, skal være forenelige med EU-retten og hænge sammen med andre EU-politikker og dertil hørende tiltag.

1. Foranstaltninger, der træffes som led i POSEI-programmerne, skal være forenelige med EU-retten og hænge sammen med andre EU-politikker og dertil hørende tiltag, uden at det berører artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der indrømmer regionerne i den yderste periferi særlige betingelser for at sikre deres udvikling og deres integration på lige fod i Unionen ved iværksættelse af særlige programmer og instrumenter, der passer til deres specifikke situation.

 

 

Ændringsforslag    39

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Det skal især sikres, at der er sammenhæng mellem de foranstaltninger, der træffes som led i POSEI-programmerne, og de foranstaltninger, der gennemføres i henhold til andre instrumenter i den fælles landbrugspolitik, navnlig fælles markedsordninger, landdistriktsudvikling, produktkvalitet, dyrevelfærd og miljøbeskyttelse.

2. Det skal især sikres, at der er sammenhæng mellem de foranstaltninger, der træffes som led i POSEI-programmerne, og de foranstaltninger, der gennemføres i henhold til andre instrumenter i den fælles landbrugspolitik, navnlig fælles markedsordninger, landdistriktsudvikling, produktkvalitet, dyrevelfærd og miljøbeskyttelse, samt i handelspolitikken.

 

 

Ændringsforslag    40

Forslag til forordning

Artikel 5 – litra d a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

da) nedsættelse af regionale overvågningsudvalg for at vurdere effektiviteten og gennemførelsesgraden af de enkelte foranstaltninger gennem en officiel og planmæssig høring af de berørte parter.

 

 

Ændringsforslag    41

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne forelægger i forbindelse med den bevillingsramme, der er omhandlet i artikel 29, stk. 2 og 3, Kommissionen et POSEI-programudkast.

1. POSEI-programmerne er udarbejdet i medfør af forordning (EF) nr. 247/2006 og hører under den bevillingsramme, der er omhandlet i artikel 29, stk. 2 og 3.

Begrundelse

Da det ikke er nødvendigt at fremlægge et nyt POSEI-program, kan Kommissionens foreslåede formulering skabe forvirring. Formålet med ændringsforslaget er at præcisere, at de programmer, der er forelagt i medfør af forordning 247/2006, stadig er gyldige.

 

 

Ændringsforslag    42

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Programudkastet skal omfatte et udkast til den foreløbige forsyningsopgørelse med angivelse af produkter, mængder og støtte til forsyninger fra EU samt et udkast til støtteprogram for den lokale produktion.

Hvert program skal omfatte et udkast til den foreløbige forsyningsopgørelse med angivelse af produkter, mængder og støtte til forsyninger fra EU samt et støtteprogram for den lokale produktion

Begrundelse

Da det ikke er nødvendigt at fremlægge et nyt POSEI-program, kan Kommissionens foreslåede formulering skabe forvirring. Formålet med ændringsforslaget er at præcisere, at programmerne stadig er gyldige.

 

 

Ændringsforslag    43

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen evaluerer det foreslåede POSEI-program og træffer afgørelse om at godkende det ved gennemførelsesretsakt.

udgår

Begrundelse

Ændringsforslaget fremsættes for at sikre overensstemmelse med ordføreren øvrige ændringsforslag til artikel 6.

 

 

Ændringsforslag    44

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Afhængigt af den årlige evaluering af gennemførelsen af POSEI-programmets foranstaltninger kan medlemsstaterne forelægge Kommissionen forslag til ændring af dem inden for den bevillingsramme, der er omhandlet i artikel 29, stk. 2 og 3, for bedre at tilpasse dem til fjernområdernes krav og den foreslåede strategi. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakt ensartede regler for, hvordan forslag til ændring af programmet skal forelægges.

2. Afhængigt af den årlige evaluering af gennemførelsen af POSEI-programmets foranstaltninger og efter høring af de berørte socioøkonomiske aktører kan medlemsstaterne forelægge Kommissionen forslag til ændring af dem inden for den bevillingsramme, der er omhandlet i artikel 29, stk. 2 og 3, for bedre at tilpasse dem til fjernområdernes krav og den foreslåede strategi. Kommissionen evaluerer forslagene til ændring og træffer afgørelse om, hvorvidt de skal godkendes. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakt ensartede regler for, hvordan forslag til ændring af programmet skal forelægges. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

Begrundelse

Ændringsforslaget fremsættes for at sikre overensstemmelse med ordføreren øvrige ændringsforslag til samme artikel.

 

 

Ændringsforslag    45

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. For at tage hensyn til de forskellige typer ændringsforslag og fristen for gennemførelsen af dem fastsætter Kommissionen proceduren for godkendelse af ændringer ved delegeret retsakt.

3. For at tage hensyn til de forskellige typer ændringsforslag og fristen for gennemførelsen af dem fastsætter Kommissionen proceduren for godkendelse af ændringer ved delegeret retsakt. Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage disse delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 33.

 

 

Ændringsforslag    46

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Gennemførelsesretsakterne i medfør af denne artikel vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

 

 

Ændringsforslag    47

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Der fastsættes en særlig forsyningsordning for de landbrugsprodukter, der er nævnt i traktatens bilag I, og som i fjernområderne er vigtige til konsum eller til forarbejdning af andre produkter eller som rå- og hjælpestoffer.

1. Der fastsættes en særlig forsyningsordning for de landbrugsprodukter, der er nævnt i traktatens bilag I, og som i fjernområderne er vigtige til konsum eller til forarbejdning af andre produkter eller som rå- og hjælpestoffer, idet der altid tages hensyn til princippet om administrativ forenkling for myndighederne og især for de endelige modtagere, uden at effektiviteten og de pågældende finansielle midler, der er afsat til POSEI-programmerne, på noget tidspunkt anfægtes.

 

 

Ændringsforslag    48

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3a. Stk. 3 finder ikke anvendelse på produkter, der forarbejdes i de franske oversøiske departementer under anvendelse af råvarer, der har været omfattet af den særlige forsyningsordning, hvis de forsendes mellem de franske oversøiske departementer.

Begrundelse

I betragtning af omkostningerne ved transport mellem de franske oversøiske departementer bør der åbnes mulighed for at yde en tillægsstøtte til den særlige forsyningsordning til forsendelse af foder, der er fremstillet i de franske Antiller, til Guyana.

Indtil der udarbejdes en effektiv forarbejdningsstruktur, vil denne støtte sikre Guyana adgang til produkter til priser svarende til priserne på Guadeloupe og Martinique.

Der kunne eventuelt indføres en lignende støtte for produkter, der fremstilles på Réunion og forsendes til Mayotte.

 

 

Ændringsforslag    49

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Kun produkter af sund og sædvanlig handelskvalitet er omfattet af den særlige forsyningsordning.

4. Kun produkter af sund og sædvanlig handelskvalitet er omfattet af den særlige forsyningsordning. Produkter fra tredjelande skal opfylde de fytosanitære og veterinære normer i EU.

Begrundelse

Det er vigtigt at sørge for, at import fra tredjelande, som falder ind under den særlige forsyningsordning, opfylder de samme fytosanitære og veterinære normer som dem, der gælder for europæiske produkter, for at undgå, at den lokale produktion udsættes for illoyal konkurrence.

 

 

Ændringsforslag    50

Forslag til forordning

Artikel 10 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) det eventuelle forhold, at mulighederne for udvikling af den lokale produktion ikke må indskrænkes.

d) det forhold, at balancen i den lokale produktion ikke må skades og mulighederne for udvikling af den ikke må indskrænkes

 

 

Ændringsforslag    51

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. For at garantere, at de erhvervsdrivende udøver deres rettigheder til at deltage i den særlige forsyningsordning fuldt ud, fastsætter Kommissionen ved delegeret retsakt betingelserne for registrering af de erhvervsdrivende i registret og fastsætter eventuelt, at der skal stilles en sikkerhed for udstedelsen af licenser.

2. For at garantere, at de erhvervsdrivende udøver deres rettigheder til at deltage i den særlige forsyningsordning fuldt ud, fastsætter Kommissionen ved delegeret retsakt betingelserne for registrering af de erhvervsdrivende i registret og fastsætter eventuelt, at der skal stilles en sikkerhed for udstedelsen af licenser. Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage disse delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 33.

 

Ændringsforslag    52

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakt alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at medlemsstaterne anvender denne artikel ensartet, særlig med hensyn til gennemførelsen af licensordningen, undtagen sikkerhedsstillelsen for licenser, og de erhvervsdrivendes forpligtelser ved registreringen.

3. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakt alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at medlemsstaterne anvender denne artikel ensartet, særlig med hensyn til gennemførelsen af licensordningen, undtagen sikkerhedsstillelsen for licenser, og de erhvervsdrivendes forpligtelser ved registreringen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

 

 

Ændringsforslag    53

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Importafgiftsfritagelsen eller tildelingen af støtte i henhold til den særlige forsyningsordning er betinget af, at den deraf følgende økonomiske fordel rent faktisk overføres til den endelige bruger, der afhængigt af det enkelte tilfælde kan være forbrugeren, når det drejer sig om produkter til direkte konsum, den sidste forarbejdnings- eller emballeringsvirksomhed, når det drejer sig om produkter til forarbejdnings- eller emballeringsindustrien, eller landbrugeren, når det drejer sig om produkter, der skal anvendes til foder eller som rå- og hjælpestoffer.

1. Importafgiftsfritagelsen eller tildelingen af støtte i henhold til den særlige forsyningsordning er betinget af, at den deraf følgende økonomiske fordel rent faktisk overføres til den endelige bruger, der afhængigt af det enkelte tilfælde kan være forbrugeren, når det drejer sig om produkter til direkte onsum, den sidste forarbejdnings- eller emballeringsvirksomhed, når det drejer sig om produkter til forarbejdnings- eller emballeringsindustrien, eller landbrugeren, når det drejer sig om produkter, der skal anvendes til foder eller som rå- og hjælpestoffer. Der skal føres bevis for de reelle konsekvenser af den økonomiske fordel på hvert led i produktions- og distributionskæden.

Begrundelse

På hvert stade i afsætningskæden skal de forskellige operatører sikre, at de fordele, der er opnået gennem den særlige forsyningsordning, afspejles i senere led; dette gælder også distributionskæden, hvor den endelige bruger er forbrugeren.

 

 

Ændringsforslag    54

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Medlemsstaterne bestræber sig på at bidrage til, at de økonomiske fordele rent faktisk overføres til den endelige bruger, herunder også de fordele, der indrømmes som led i den særlige forsyningsordning, blandt andet ved at føre en mere fordelagtig afgiftspolitik for såvel importerede produkter som forarbejdede produkter, der indeholder produkter importeret under denne ordning.

 

 

Ændringsforslag    55

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. For at sikre, at stk. 1 anvendes ensartet, vedtager Kommissionen ved gennemførelsesretsakt regler for anvendelsen af det, særlig betingelser for medlemsstaternes kontrol af, at fordelen rent faktisk overføres til den endelige bruger.

2. For at sikre, at stk. 1 anvendes ensartet, vedtager Kommissionen ved gennemførelsesretsakt regler for anvendelsen af det, særlig betingelser for medlemsstaternes kontrol af, at fordelen rent faktisk overføres til den endelige bruger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

 

 

Ændringsforslag    56

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 1 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Produkter, der er omfattet af den særlige forsyningsordning, må kun eksporteres til tredjelande eller forsendes til resten af EU på ensartede betingelser, som Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakt, og som indbefatter betaling af importafgifter eller tilbagebetaling af støtte, jf. artikel 9.

1. Produkter, der er omfattet af den særlige forsyningsordning, må kun eksporteres til tredjelande eller forsendes til resten af EU, hvis de opfylder de tekniske krav, som Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakt, og som indbefatter betaling af importafgifter eller tilbagebetaling af støtte, jf. artikel 9. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

Begrundelse

Der er for at sikre ensartede betingelser, at Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Formuleringen er flertydig, og for at skabe klarhed skal det nærmere angives, hvad Kommissionen beføjelser vedrører, og at der ikke er tale om indførelse af nye rettigheder og/eller pligter.

 

 

Ændringsforslag    57

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2 – afsnit 1 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) som eksporteres til tredjelande eller forsendes til resten af EU inden for de mængder, der modsvarer henholdsvis traditionel forsendelse og traditionel eksport. Kommissionen fastsætter disse mængder ved gennemførelsesretsakt på grundlag af de gennemsnitlige forsendelser eller den gennemsnitlige eksport i 1989, 1990 og 1991

a) som eksporteres til tredjelande eller forsendes til resten af EU inden for de fastsatte mængder, der modsvarer henholdsvis traditionel forsendelse og traditionel eksport. Kommissionen fastsætter disse mængder ved gennemførelsesretsakt på grundlag af de gennemsnitlige forsendelser eller den gennemsnitlige eksport med det godkendte gennemsnit for de tre bedste år siden 1989 som reference

 

 

Ændringsforslag    58

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) som eksporteres til tredjelande som led i regional samhandel under overholdelse af bestemmelsessteder og betingelser, som Kommissionen fastlægger ved gennemførelsesretsakt

b) som eksporteres til tredjelande som led i regional samhandel

 

 

Ændringsforslag    59

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) som forsendes fra Azorerne til Madeira og omvendt

udgår

 

 

Ændringsforslag    60

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2 – litra c a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ca) som forsendes mellem regionerne Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer

 

 

Ændringsforslag    61

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) som forsendes fra Madeira til De Kanariske Øer og omvendt.

udgår

 

 

Ændringsforslag    62

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Gennemførelsesretsakterne i litra a vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

 

 

Ændringsforslag    63

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. I dette kapitel forstås ved "regional samhandel" de enkelte franske oversøiske departementers, Azorernes og Madeiras og De Kanariske Øers samhandel med tredjelande, som Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakt.

3. I dette kapitel forstås ved "regional samhandel" de enkelte franske oversøiske departementers, Azorernes og Madeiras og De Kanariske Øers samhandel med tredjelande, som tilhører de geografiske områder og havområder, hvor fjernområderne befinder sig, samt handel med de lande, som der eksisterer historiske handelsforbindelser med. Listen over disse lande fastsættes af Kommissionen ved gennemførelsesretsakt under hensyntagen til objektive anmodninger fra medlemsstaterne efter høring af de berørte sektorer. Denne liste kan tages op til revision hvert andet år efter anmodning fra medlemsstaterne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

Begrundelse

Listen over lande, som udfører regional samhandel med fjernområderne, bør tages op til revision på baggrund af udviklingen i eksporten fra disse områder.

 

 

Ændringsforslag    64

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6. For at den fordel, der følger af anvendelsen af den særlige forsyningsordning, kommer den regionale og traditionelle samhandel til gode, fastsætter Kommissionen ved delegeret retsakt de betingelser, som den forarbejdning, der giver anledning til traditionel eksport eller regional samhandel, skal opfylde.

6. For at den fordel, der følger af anvendelsen af den særlige forsyningsordning, kommer den regionale og traditionelle samhandel til gode, fastsætter Kommissionen ved delegeret retsakt de betingelser, som den forarbejdning, der giver anledning til traditionel eksport eller regional samhandel, skal opfylde. Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage disse delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 33.

 

 

Ændringsforslag    65

Forslag til forordning

Artikel 17 – stk. 1 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

For at sikre ensartet anvendelse af denne bestemmelse vedtager Kommissionen ved gennemførelsesretsakt mindstekravene til den kontrol, som medlemsstaterne skal anvende.

For at sikre ensartet anvendelse af denne bestemmelse vedtager Kommissionen ved gennemførelsesretsakt mindstekravene til den kontrol, som medlemsstaterne skal anvende. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

 

 

Ændringsforslag    66

Forslag til forordning

Artikel 17 – stk. 2 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

For at sikre, at de erhvervsdrivende, der er med i ordningen, opfylder deres forpligtelser, fastsætter Kommissionen ved delegeret retsakt betingelserne for anvendelsen af første afsnit og for, hvordan nye licensansøgninger fra den erhvervsdrivende skal behandles.

For at sikre, at de erhvervsdrivende, der er med i ordningen, opfylder deres forpligtelser, fastsætter Kommissionen ved delegeret retsakt betingelserne for anvendelsen af første afsnit og for, hvordan nye licensansøgninger fra den erhvervsdrivende skal behandles. Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage disse delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 33.

 

 

Ændringsforslag    67

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. POSEI-programmerne indeholder i overensstemmelse med traktatens tredje del, afsnit III, særlige foranstaltninger for den lokale landbrugsproduktion, der er nødvendige for at sikre, at de forskellige former for lokal produktion i de enkelte fjernområder videreføres og udvikles.

1. POSEI-programmerne indeholder i overensstemmelse med traktatens tredje del, afsnit III, særlige foranstaltninger for den lokale landbrugsproduktion, der er nødvendige for at sikre, at de forskellige former for lokal produktion i de enkelte fjernområder videreføres og udvikles, idet der altid tages hensyn til princippet om administrativ forenkling for myndighederne og især for de endelige modtagere, uden at effektiviteten og de pågældende finansielle midler, der er afsat til POSEI-programmet, på noget tidspunkt anfægtes.

 

 

Ændringsforslag    68

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 2 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Den del af programmet, der vedrører foranstaltninger for den lokale produktion, skal mindst indeholde følgende:

2. De dele af programmet, der vedrører foranstaltninger for den lokale produktion og er i overensstemmelse med målene i artikel 2, skal mindst indeholde følgende:

 

 

Ændringsforslag    69

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 2 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) en beskrivelse af den foreslåede strategi, valgte prioriteter og kvantificerede generelle og operationelle mål og en vurdering af den forventede økonomiske, miljømæssige og sociale effekt, herunder beskæftigelseseffekten

b) en beskrivelse af den foreslåede strategi, valgte prioriteter og kvantificerede generelle og operationelle mål og en vurdering af den forventede økonomiske, miljømæssige og sociale effekt, herunder med hensyn til beskæftigelsen og produkternes kvalitet

 

 

Ændringsforslag    70

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 2 – litra e

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e) betingelserne for at yde støtten og de pågældende produkter og mængder

udgår

Begrundelse

Denne bestemmelse er overflødig, da den henviser til punkter, som allerede er behandlet i stk. 4 i samme artikel.

 

 

Ændringsforslag    71

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 2 – litra f

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

f) den støtte, der er fastsat for de enkelte foranstaltninger eller tiltag for at nå et eller flere af programmets mål.

f) den støtte, der er fastsat for de enkelte foranstaltninger, og det overslag, der er fastsat for de enkelte tiltag for at nå et eller flere af programmets mål

Begrundelse

Det er vigtigt at fastholde den størst mulige fleksibilitet i forvaltningen af POSEI-programmerne, som det har været praksis siden vedtagelsen af forordning nr. 247/2006.

 

 

Ændringsforslag    72

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakt ensartede betingelser for udbetaling af den støtte, der er omhandlet i stk. 2.

3. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakt de tekniske betingelser for udbetaling af den støtte, der er omhandlet i stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

 

 

Ændringsforslag    73

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 4 – afsnit 2 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) individuel støtte

c) enhedsbeløb for støtten

 

 

Ændringsforslag    74

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 4 – afsnit 2 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) loft.

udgår

Begrundelse

Fastsættelse af ufravigelige lofter over de enkelte aktioner risikerer at virke som en spændetrøje for forvaltningen af programmerne.

 

 

Ændringsforslag    75

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 4 – afsnit 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

For at fremme afsætningen af produkter uden for det område, hvor de er produceret, vedtager Kommissionen ved delegeret retsakt betingelser for fastsættelse af den støtte, der ydes til afsætning, og eventuelt de maksimumsmængder, der kan ydes støtte til.

For at fremme afsætningen af produkter uden for det område, hvor de er produceret, vedtager Kommissionen ved delegeret retsakt betingelser for fastsættelse af den støtte, der ydes til afsætning, og eventuelt de maksimumsmængder, der kan ydes støtte til. Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage disse delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 33.

 

 

Ændringsforslag    76

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 4 – afsnit 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne kan foretage forskudsbetalinger i forbindelse med samtlige støtteaktioner under POSEI-programmet til fordel for den lokale produktion.

Begrundelse

Formålet med dette tiltag er at forbedre effektiviteten af støtten til fordel for producenterne i de yderste randområder.

 

 

Ændringsforslag    77

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 4 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a. Medlemsstaterne kan give modtagerne en autorisation, der kan gøre det lettere for dem at opnå forfinansiering via banker, så snart deres projekt er godkendt.

 

 

Ændringsforslag    78

Forslag til forordning

Artikel 20 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. For at øge kendskabet til og fremme forbruget af uforarbejdede eller forarbejdede kvalitetslandbrugsprodukter fra fjernområderne fastsætter Kommissionen ved delegeret retsakt betingelserne for at udøve retten til at anvende det grafiske symbol og betingelserne for reproduktion og anvendelse af det.

3. For at øge kendskabet til og fremme forbruget af uforarbejdede eller forarbejdede kvalitetslandbrugsprodukter fra fjernområderne fastsætter Kommissionen ved delegeret retsakt betingelserne for at udøve retten til at anvende det grafiske symbol og betingelserne for reproduktion og anvendelse af det. Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage disse delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 33.

 

 

Ændringsforslag    79

Forslag til forordning

Artikel 20 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel vedtager Kommissionen ved gennemførelsesretsakt regler for anvendelsen af det grafiske symbol og mindstekrav til den kontrol og overvågning, som medlemsstaterne skal anvende.

4. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel vedtager Kommissionen ved gennemførelsesretsakt regler for anvendelsen af det grafiske symbol og mindstekrav til den kontrol og overvågning, som medlemsstaterne skal anvende. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

 

 

Ændringsforslag    80

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Uanset artikel 39, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1698/2005 kan den maksimale årlige EU-støtte, der er omhandlet i bilag I til nævnte forordning, forhøjes til det dobbelte, når det gælder foranstaltningen til beskyttelse af søerne på Azorerne og foranstaltningen til bevarelse af landskabet og af landbrugsjordens traditionelle karakteristika og bevarelsen af de stenmure, der støtter terrasserne, på Madeira.

1. Uanset artikel 39, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1698/2005 kan den maksimale årlige EU-støtte, der er omhandlet i bilag I til nævnte forordning, forhøjes til det dobbelte, når det gælder foranstaltningen til beskyttelse af søerne på Azorerne og foranstaltningen til bevarelse af landskabet, biodiversiteten og landbrugsjordens traditionelle karakteristika samt bevarelsen af stenmurene i fjernområderne.

 

 

Ændringsforslag    81

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3a. For at forbedre konkurrenceevnen for landbrugsprodukter fra fjernområderne på markedet og bidrage til, at landbrugsbedrifter, som lider under konsekvenserne af naturkatastrofer og naturlige risici, kan overleve, opfordres samtlige undersektorer til at forsikre sig mod risikoen for naturkatastrofer, hvorfor andelsforeninger, landbrugssammenslutninger og enhver anden form for enhed inden for landbruget undtages fra forbuddet mod at modtage statsstøtte, der skal fremme tegningen af landbrugsforsikringer.

 

 

Ændringsforslag    82

Forslag til forordning

Artikel 23 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Frankrig og Portugal forelægger Kommissionen programmer til bekæmpelse af skadegørere på planter eller planteprodukter i henholdsvis de franske oversøiske departementer og på Azorerne og Madeira. I programmerne fastlægges det, hvilke mål der skal nås, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, hvor længe de varer, og hvilke omkostninger der er forbundet med dem. Programmer, der forelægges i henhold til denne artikel, vedrører ikke beskyttelse af bananer.

1. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen programmer for bekæmpelse af skadegørere på planter og planteprodukter i fjernområderne. I programmerne fastlægges det, hvilke mål der skal nås, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, hvor længe de varer, og hvilke omkostninger der er forbundet med dem.

Begrundelse

Det er vigtigt at udvide programmerne for bekæmpelse af skadegørere på planter til alle fjernområder som følge af den øgede spredning af skadegørere, navnlig som følge af den stigende handel og udviklingen i klimaforholdene. Manglen på fytosanitære produkter til bekæmpelse af denne spredning gør det endnu mere nødvendigt at støtte en sådan indsats. Ingen vegetabilsk produktion bør være udelukket.

 

 

Ændringsforslag    83

Forslag til forordning

Artikel 23 – stk. 3 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. For at gennemføre disse programmer fastsætter Kommissionen ved delegeret retsakt EU's medfinansiering, jf. stk. 2, hvilke foranstaltninger der er berettigede til EU-støtte og støttens størrelse.

3. For at gennemføre disse programmer fastsætter Kommissionen ved delegeret retsakt EU's medfinansiering, jf. stk. 2, hvilke foranstaltninger der er berettigede til EU-støtte og støttens størrelse. Kommissionen har beføjelse til at vedtage disse delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 33.

 

 

Ændringsforslag    84

Forslag til forordning

Artikel 23 – stk. 3 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medfinansieringen kan udgøre op til 60 % af de støtteberettigede udgifter i de franske oversøiske departementer og op til 75 % af de støtteberettigede udgifter på Azorerne og på Madeira. Den udbetales på grundlag af den dokumentation, Frankrig og Portugal sender. Kommissionen kan om nødvendigt gennemføre undersøgelser, der foretages for dens regning af eksperter, jf. artikel 21 i Rådets direktiv 2000/29/EF.

Medfinansieringen kan udgøre op til 75 % af de støtteberettigede udgifter. Den udbetales på grundlag af den dokumentation, medlemsstaterne sender Kommissionen kan om nødvendigt gennemføre undersøgelser, der foretages for dens regning af eksperter, jf. artikel 21 i Rådets direktiv 2000/29/EF.

Begrundelse

I de seneste år er en række skadegørere blevet introduceret i fjernområderne. Mange af dem er vanskelige at udrydde og har alvorlige økonomiske konsekvenser for producenterne og deres rentabilitet. De klimatiske forhold i mange regioner bidrager til spredningen af parasitter, hvis antal er i kraftig stigning som følge af forøgelsen af samhandelen.

 

 

Ændringsforslag    85

Forslag til forordning

Artikel 24 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. De foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 103v, 103w og 103y i forordning (EF) nr. 1234/2007, gælder ikke for De Kanariske Øer.

3. De foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 85g, 85h, 85i, 85j, 85k, 85m og artikel 103v, 103w og 103y i forordning (EF) nr. 1234/2007, gælder ikke for De Kanariske Øer.

Begrundelse

Vinfremstilling er en landbrugsaktivitet, der bidrager til bevarelsen af øernes landdistrikter. Ordføreren ønsker, at De Kanariske Øer fremover undtages fra bestemmelser, som begrænser udviklingen af denne produktion, eftersom den er gået tilbage i de seneste år. Virkningen ville være næsten umærkelig for det spanske fastlands vinsektor, da kun 14,7 % af vinforbruget på De Kanariske Øer er produceret lokalt.

 

 

Ændringsforslag    86

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 4 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Uanset artikel 114, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 tillades det i det omfang, det er nødvendigt for det lokale forbrug, at der på Madeira og i det franske oversøiske departement Réunion fremstilles UHT-mælk på basis af mælkepulver med oprindelse i EU, for så vidt denne foranstaltning ikke er til hinder for indsamling og afsætning af den lokalt producerede mælk. Dette produkt er udelukkende bestemt til lokalt konsum.

4. Uanset artikel 114, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 tillades det i det omfang, det er nødvendigt for det lokale forbrug, at der på Madeira og i det franske oversøiske departement Réunion fremstilles UHT-mælk på basis af mælkepulver med oprindelse i EU, for så vidt denne foranstaltning ikke er til hinder for indsamling og afsætning af den lokalt producerede mælk. Hvis den berørte medlemsstat påviser, at en sådan foranstaltning er hensigtsmæssig for de franske oversøiske departementer Martinique og Guadeloupe, kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 33, med henblik på at udvide foranstaltningen til at omfatte disse departementer. Dette produkt er udelukkende bestemt til lokalt konsum.

 

 

Ændringsforslag    87

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 1 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Indtil bestanden af lokale ungtyre bliver tilstrækkelig stor til at sikre, at den lokale kødproduktion i de franske oversøiske departementer og på Madeira bliver bevaret og udviklet, kan der importeres ungtyre med oprindelse i tredjelande til opfedning og konsum i de franske oversøiske departementer og på Madeira, uden at der opkræves importafgifter i henhold til den fælles toldtarif. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakt de foranstaltninger, der er nødvendige for at anvende dette afsnit, særlig regler om afgiftsfritagelse ved import af ungtyre til de franske oversøiske departementer og Madeira.

1. Indtil bestanden af lokale ungtyre bliver tilstrækkelig stor til at sikre, at den lokale kødproduktion i de franske oversøiske departementer og på Madeira bliver bevaret og udviklet, kan der importeres ungtyre med oprindelse i tredjelande til opfedning og konsum i de franske oversøiske departementer og på Madeira, uden at der opkræves importafgifter i henhold til den fælles toldtarif. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakt de foranstaltninger, der er nødvendige for at anvende dette afsnit, særlig regler om afgiftsfritagelse ved import af ungtyre til de franske oversøiske departementer og Madeira. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

 

Ændringsforslag    88

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 2 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

For at tage hensyn til de lokale forhold, der kendetegner oksekødssektoren og den dermed forbundne industri, fastsætter Kommissionen ved delegeret retsakt betingelserne for importafgiftsfritagelsen.

For at tage hensyn til de lokale forhold, der kendetegner oksekødssektoren og den dermed forbundne industri, fastsætter Kommissionen ved delegeret retsakt betingelserne for importafgiftsfritagelsen. Kommissionen har beføjelse til at vedtage disse delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 33.

 

Ændringsforslag    89

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Hvis artikel 52 og artikel 53, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009 anvendes, kan Portugal nedsætte det nationale loft over rettigheder til betalinger i forbindelse med får og geder og til ammekopræmie. I så fald overføres det tilsvarende beløb ved Kommissionens delegerede retsakt fra de lofter, der er fastsat i henhold til artikel 52 og artikel 53, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009, til bevillingsrammen i artikel 29, stk. 2, andet led, i nærværende forordning.

 

3. Hvis artikel 52 og artikel 53, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009 anvendes, kan Portugal nedsætte det nationale loft over rettigheder til betalinger i forbindelse med får og geder og til ammekopræmie. I så fald overføres det tilsvarende beløb ved Kommissionens delegerede retsakt fra de lofter, der er fastsat i henhold til artikel 52 og artikel 53, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009, til bevillingsrammen i artikel 29, stk. 2, andet led, i nærværende forordning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

 

Ændringsforslag    90

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Spanien bemyndiges til at yde støtte til produktion af tobak på De Kanariske Øer. Denne støtte må ikke føre til forskelsbehandling af øgruppens producenter.

Spanien bemyndiges til at yde støtte til produktion af tobak på De Kanariske Øer på grund af denne produktions særlige karakter og de få muligheder, der findes for diversificering af den lokale landbrugsproduktion. Denne støtte må ikke føre til forskelsbehandling af øgruppens producenter.

 

 

Ændringsforslag    91

Forslag til forordning

Artikel 28 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakt de foranstaltninger, der er nødvendige for at anvende stk. 1, særlig regler om toldfritagelse ved import af tobak til De Kanariske Øer.

2. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakt de foranstaltninger, der er nødvendige for at anvende stk. 1, særlig regler om toldfritagelse ved import af tobak til De Kanariske Øer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

 

 

Ændringsforslag    92

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. De foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, med undtagelse af artikel 21, er interventioner til regulering af landbrugsmarkederne som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005.

1. De foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, med undtagelse af artikel 21, er interventioner til regulering af landbrugsmarkederne og til at sikre de direkte betalinger som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005.

 

 

Ændringsforslag    93

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 2 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. For hvert regnskabsår finansierer EU de foranstaltninger, der er fastsat i kapitel III og IV, med følgende årlige beløb:

2. For hvert regnskabsår finansierer EU de foranstaltninger, der er fastsat i kapitel III og IV, med følgende årlige minimumsbeløb:

 

Ændringsforslag    94

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 2 – led 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– for de franske oversøiske departementer: 278,41 mio. EUR

– for de franske oversøiske departementer: 308,21 mio. EUR

 

Ændringsforslag    95

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 2 – led 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– for Azorerne og Madeira: 106,21 mio. EUR

– for Azorerne og Madeira: 117,61 mio. EUR

 

Ændringsforslag    96

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 2 – led 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– for De Kanariske Øer: 268,42 mio. EUR

– for De Kanariske Øer: 297,12 mio. EUR

 

Ændringsforslag    97

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 3 – led 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– for de franske oversøiske departementer: 24,8 mio. EUR

– for de franske oversøiske departementer: 26,9 mio. EUR

Begrundelse

Forhøjelsen af loftet for den særlige forsyningsordning for Frankrigs vedkommende begrundes med den forventede stigning inden for den animalske produktion. Kommissionen foreslåede forhøjelse viser sig at være utilstrækkelig ud fra de skøn, der er foretaget for denne medlemsstat.

 

 

Ændringsforslag    98

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 3 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakt ensartede betingelser for, at medlemsstaterne kan ændre fordelingen af de midler, der hvert år afsættes til forskellige produkter, som er omfattet af den særlige forsyningsordning.

Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakt ensartede betingelser for, at medlemsstaterne kan ændre fordelingen af de midler, der hvert år afsættes til forskellige produkter, som er omfattet af den særlige forsyningsordning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

 

 

Ændringsforslag    99

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 3 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3b. Kommissionen sørger for, at fordelingen af støttebeløbene mellem en medlemsstats fjernområder ikke foregår på en måde, der er uforholdsmæssig og til ulempe for et eller flere af disse områder.

 

 

Ændringsforslag    100

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. For at sikre en fornuftig og rimelig tildeling af midler til foranstaltninger til finansiering af undersøgelser, demonstrationsprojekter, uddannelse og teknisk bistand fastsætter Kommissionen ved delegeret retsakt et årligt maksimumsbeløb, der kan afsættes til disse foranstaltninger.

4. For at sikre en fornuftig og rimelig tildeling af midler til foranstaltninger til finansiering af undersøgelser, demonstrationsprojekter, uddannelse og teknisk bistand fastsætter Kommissionen ved delegeret retsakt et årligt maksimumsbeløb, der kan afsættes til disse foranstaltninger. Kommissionen har beføjelse til at vedtage disse delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 33.

 

 

Ændringsforslag    101

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 4 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a. I betragtning af, at den gradvise nedsættelse af toldafgifterne som følge af den multilaterale Genèveaftale og frihandelsaftalerne med Andeslandene, landene i Mellemamerika og lande i andre regioner har negative konsekvenser for de europæiske bananproducenter, udbetales der en passende kompensation til bananproducenterne i EU's fjernområder. Denne kompensation andrager 30 000 000 EUR om året for alle bananproducerende lande i EU.

 

 

Ændringsforslag    102

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 4 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4b. Fremover vil Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en analyse af konsekvenserne for producenternes indkomst af enhver ny toldindrømmelse i forbindelse med importen af bananer i EU. Denne rapport ledsages i påkommende fald af et forslag til retsakt om ændring af de i stk. 2 omhandlede beløb for at kompensere for EU-producenternes indtægtstab.

 

 

Ændringsforslag    103

Forslag til forordning

Artikel 30 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Medlemsstaterne kan ikke lade forsyningsstøtten være underlagt en direkte eller indirekte form for beskatning eller afgiftsmæssigt indgreb, eftersom støtteydelserne skal overføres fuldt ud til den endelige bruger i overensstemmelse med princippet i artikel 12.

 

 

Ændringsforslag    104

Forslag til forordning

Artikel 31 – overskrift

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Meddelelser og rapporter

Meddelelser, rapporter og konsekvensanalyser

 

Ændringsforslag    105

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Senest den 31. juli hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport om gennemførelsen i det foregående år af de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning.

2. Senest den 30. september hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport om gennemførelsen i det foregående år af de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning.

Begrundelse

I praksis har det vist sig nødvendigt at fastsætte en længere frist for forelæggelsen af denne rapport.

 

 

Ændringsforslag    106

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Senest den 30. juni 2015 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen en generel rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori der redegøres for virkningerne af de foranstaltninger, der er blevet gennemført i henhold til denne forordning, herunder i banansektoren, og rapporten ledsages eventuelt af passende forslag.

3. Senest den 30. juni 2015 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen en generel rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori der redegøres for virkningerne af de foranstaltninger, der er blevet gennemført i henhold til denne forordning, herunder i banansektoren og mælkesektoren, og rapporten ledsages eventuelt af passende forslag.

 

 

Ændringsforslag    107

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Kommissionen gennemfører med regelmæssige mellemrum specifikke, forudgående konsekvensanalyser for at måle indvirkningen på landbruget i fjernområderne af bilaterale og multilaterale handelsforhandlinger med tredjelande eller markeder uden for EU og af væsentlige ændringer, som aftales vedrørende den fælles landbrugspolitik. Kommissionen anvender i forbindelse med udarbejdelsen af disse konsekvensanalyser de kriterier, som er fastsat af De Forenede Nationer. Disse evalueringer eller analyser ledsages eventuelt af forslag om ændring af finansieringsoversigten og støtteforanstaltninger til fordel for den lokale produktion på baggrund af de ændringer, der opstår som følge af handelsforhandlinger, eller af væsentlige ændringer af den fælles landbrugspolitik.

 

 

Ændringsforslag    108

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 3 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3b. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en evaluering af indvirkningen på den lokale produktion i de berørte fjernområder af en eventuel aftale mellem EU og Mercosur. Denne rapport ledsages af et forslag til retsakt, hvori fastsættes behørig kompensation på ethvert givet tidspunkt for det indkomsttab, som producenterne i EU's fjernområder lider.

 

 

Ændringsforslag    109

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 3 c (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3c. I betragtning af de betydelige virkninger, som afviklingen af mælkekvoterne forventes at få for mælkesektoren i fjernområderne, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en evaluering af virkningerne af afviklingen. Denne rapport ledsages af et forslag til retsakt, hvori fastsættes behørig kompensation på ethvert givet tidspunkt for det indkomsttab, som producenterne i EU's fjernområder lider.

 

 

Ændringsforslag    110

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 3 d (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3d. Kommissionen medtager i de analyser, undersøgelser og evalueringer, som den foretager i forbindelse med handelsaftaler og den fælles landbrugspolitik, et særligt kapitel, for så vidt som der er tale om et emne, som fjernområderne har særlig interesse i.

 

 

Ændringsforslag    111

Forslag til forordning

Artikel 31 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 31a

 

Udvidelse af listen over fjernområder

 

Enhver udvidelse af listen over EU's fjernområder ledsages af en forhøjelse af budgetbevillingerne til POSEI-programmerne.

 

 

Ændringsforslag    112

Forslag til forordning

Artikel 33

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Delegerede retsakter

Udøvelse af delegationen

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i denne forordning, for en ubegrænset periode.

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastsatte betingelser.

Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet samtidig herom.

 

2. Den delegation af beføjelser, der er omhandlet i stk. 1, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Den delegation af beføjelser til Kommissionen, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, artikel 11, stk. 2, artikel 13, stk. 6, artikel 17, stk. 2, artikel 18, stk. 4, artikel 20, stk. 3, artikel 23, stk. 3, artikel 26, stk. 2, og artikel 29, stk. 4, gælder for en periode på fem år med virkning fra den …* Kommissionen aflægger rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

En institution, der indleder en intern procedure for at afgøre, om den ønsker at tilbagekalde delegationen af beføjelser, giver den anden lovgiver og Kommissionen meddelelse herom senest en måned, inden den træffer endelig afgørelse, og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt begrundelsen herfor.

 

Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Afgørelsen er uden virkning for gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

 

3. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden to måneder fra datoen for underretningen herom. Fristen forlænges med en måned på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.

3. Den delegation af beføjelser, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, artikel 11, stk. 2, artikel 13, stk. 6, artikel 17, stk. 2, artikel 18, stk. 4, artikel 20, stk. 3, artikel 23, stk. 3, artikel 26, stk. 2, og artikel 29, stk. 4, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, den angiver, til ophør. Tilbagekaldelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen om tilbagekaldelse. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har rejst indsigelse mod den delegerede retsakt ved fristens udløb, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden fristens udløb begge har meddelt Kommissionen, at de har besluttet ikke at gøre indsigelse, træder den delegerede retsakt i kraft på den dato, der er fastsat i dens bestemmelser.

 

Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod den delegerede retsakt, træder retsakten ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

 

 

 

 

3a. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

 

3b. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 3, artikel 11, stk. 2, artikel 13, stk. 6, artikel 17, stk. 2, artikel 18, stk. 4, artikel 20, stk. 3, artikel 23, stk. 3, artikel 26, stk. 2, og artikel 29, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen om den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden fristens udløb begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

 

_______________

 

* Datoen for forordningens ikrafttrædelse.

 

Ændringsforslag    113

Forslag til forordning

Artikel 34

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Gennemførelsesretsakter - komité

Udvalgsprocedure

[Indsættes efter vedtagelsen af forordningen om kontrolregler, jf. artikel 291, stk. 2, i TEUF, der for øjeblikket er til drøftelse i Europa-Parlamentet og Rådet].

1. Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger, som er nedsat i henhold til artikel 144 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003*. Denne komité er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011**.

 

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

 

_______________

 

* EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.

 

**EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

 

 

Ændringsforslag    114

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Det, at den nye forordning træder i kraft den 1. januar 2012, medfører ikke, at medlemsstaterne skal forelægge et nyt program inden 1. august 2012 til gennemførelse i 2013, da det ville gøre forhandlingsproceduren med Kommissionens tjenestegrene mere kompliceret. Programmernes stabilitet er en fordel for alle aktører, idet man således tager hensyn til princippet med retssikkerhed og sikrer en god planlægning, hvad angår de fremtidige investeringer.

 

 

 

BEGRUNDELSE

Baggrund

De særlige programmer for at afhjælpe problemer som følge af afsides beliggenhed og status som øsamfund (POSEI) blev indført i 1991 for at støtte de franske oversøiske departementer og blev senere udvidet til at omfatte Portugals og Spaniens fjernområder. Foranstaltningerne gælder for øjeblikket for ni regioner: Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Réunion, St. Barthélemy og St. Martin for Frankrigs vedkommende; Acorerne og Madeira for Portugals vedkommende og De Kanariske Øer for Spaniens vedkommende. Der forventes tilføjelse af en yderligere region, nemlig det franske oversøiske departement Mayotte.

Disse programmer spiller en afgørende rolle for opretholdelsen og udviklingen af landbrugsproduktionen og forarbejdningsindustrien i disse regioner. Hvis POSEI-programmerne ikke havde eksisteret, ville de begunstigede sektorer i dag være truet som følge af de økonomiske vanskeligheder i disse regioner som følge af deres geografiske beliggenhed og de snævre grænser for en diversificering af deres aktiviteter.

POSEI omfatter to særskilte ordninger: Der er dels den særlige forsyningsordning, der har til formål at forsyne disse regioner med råvarer til husdyrhold, forarbejdningsindustri og direkte forbrug. Der er for hvert land fastsat et loft over støtten til den særlige forsyningsordning for at undgå illoyal konkurrence over for produktionen på øerne. Den anden del af POSEI er den vigtigste, idet den tegner sig for 80 % af det samlede støttebeløb, og vedrører foranstaltninger til fordel for lokale landbrugsprodukter og dermed spille en afgørende rolle for at sikre rentabiliteten af disse aktiviteter.

Retsakterne om POSEI er blevet ændret to gange. Den første reform blev foretaget i 2001 og den vigtigste ændring i den forbindelse var indførelsen af en ny metode til beregning af støtten til den særlige forsyningsordning, idet der ikke længere blev taget hensyn til E's restitutionsbetalinger (eksportstøtte) men i stedet ekstraomkostningerne som følge af fjernområdernes fjerne beliggenhed, deres isolering og deres ringe areal. Gennem denne reform blev der ligeledes indført opgørelser over forsyningsbehovene.

Den anden reform af POSEI, der er den hidtil største, fandt sted i 2006 og repræsenterede en fuldstændig omlægning af udviklingen af programmerne, idet ansvaret for udarbejdelsen blev lagt fuldstændigt over på de lokale myndigheder. Derefter er forordning (EF) nr. 247/2006 blevet ændret ved flere lejligheder hovedsageligt for at tage hensyn til ændringerne som fælge af den seneste reform af støtteordningen for bananer, som er blevet indarbejdet i POSEI, og reformen af sukkersektoren. Efter sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik er budgettet for den direkte støtte blevet overført til POSEI, som i dag for fjernområdernes vedkommende udgør den første søjle af den fælles landbrugspolitik.

Sammendrag af Kommissionens forslag

Kommissionens forslag ændrer forordning (EF) nr. 247/200 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder hovedsageligt for at foretage en omarbejdning efter de mange ændringer af lovgivningen, der har fundet sted i de seneste år. Forslaget går ud på at tilpasse forordningen til de nye bestemmelser i de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der har hjemmel i Lissabon-traktaten.

Forslaget sigter endvidere på at forenkle forordningen og gøre den mere læservenlig, idet den dækker samtlige særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for EU's ni fjernområder. Kommissionen benytter endvidere forenklingen til at indføre visse indholdsmæssige ændringer på baggrund af de problemer, der er opstået i de seneste år i forbindelse med gennemførelsen af ordningen.

Der er tale om følgende væsentlige ændringer:

–   en forhøjelse af loftet for den særlige forsyningsordning for Frankrigs og Portugals vedkommende med 20 %,

–   fjernelse af enhver hindring for udviklingen af den lokale produktion fra den særlige forsyningsordning,

–  fastlæggelse af forløbet af proceduren for forelæggelse af programmer og ændringer af dem til godkendelse i Kommissionen for at fremme fleksibiliteten og for at tilpasse programmerne bedst muligt til de reelle behov,

–  tilladelse til de franske oversøiske departementer til at videresende produkter, der er forarbejdet på grundlag af råvarer, der stammer fra den særlige forsyningsordning, uden at være forpligtet til at godtgøre fordelen,

–   medtagelsen af listen over direkte støtte i programmerne for at sikre en forsvarlig budgetforvaltning,

–  Kommissionen anser det ligeledes for at være nyttigt at angive, hvordan støttebeløbet til foranstaltninger til fordel for lokale landbrugsprodukter fastlægges, hvilket ikke hidtil har været tilfældet i basisretsakten.

Ordførerens holdning

Som det anerkendes i den evalueringsrapport, som er blevet udarbejdet efter anmodning fra Kommissionen om POSEI-ordningen, afhænger rentabiliteten i landbruget og forarbejdningsindustrien i fjernområderne af denne ordning. I den nuværende krise, hvor disse regioner oplever en arbejdsløshedsprocent, der i mange tilfælde ligger over det nationale gennemsnit, bør ordningen ikke blot opretholdes, men så vidt muligt også udbygges.

Ordføreren beklager, at henvisningen til det særlige retsgrundlag i traktaten vedrørende fjernområderne er blevet fjernet fra forslaget, og foreslår derfor, at det genindsættes. Traktatens artikel 349 er den eneste artikel, som vedrører disse regioner, og den sikrer dem en særbehandling, som der eventuelt kan stilles spørgsmålstegn ved i fremtiden, hvis denne juridiske henvisning mangler.

Kommissionen og Revisionsretten understreger i deres rapport for 2010 vedrørende POSEI's funktionsmåde, hvor nyttig ordningen er for at afhjælpe de vanskeligheder, som disse regioner oplever.

Bevillingen til programmerne (63 mio euro i alt til de ni regioner) har imidlertid vist sig at være utilstrækkelige, hvilket viser sig i landbrugets tilbagegang og ved, at der er truffet visse nationale beslutninger om at give yderligere POSEI-støtte i form af statsstøtte. Strukturproblemerne og den stigende konkurrence fra importen fra tredjelande er ikke uden konsekvenser for den negative udviklingstendens i mange sektorer.

Bananer, som udgør en meget vigtig del af landbrugsproduktionen i fjernområderne, navnlig på De Kanariske øer (25 % af den samlede landbrugsproduktion i regionen), rammes af toldindrømmelser, som EU er gået med til for eksporten af bananer fra Latinamerika. Betydningen af denne sektor, som sammen med tomat- og sukkersektoren er en af de få sektorer, som eksporterer fra øerne, kan nemt begrunde en ændring af bevillinger til POSEI for at kompensere for de tab, som disse indrømmelser medfører for producenterne på øerne. Bortset fra bananer sættes andre sektorer som f.eks. tomater, sukker og rom ligeledes under et stort pres udefra, som Kommissionen bør foretage en korrekt evaluering af. De særlige forhold i de enkelte regioner gør deres produktion endnu mere sårbar over for en forhøjelse af importen fra tredjelande, da de ud over omkostningerne ved den fjerne beliggenhed og isoleringen også pålægges omkostninger som følge af de gældende strenge bestemmelser om fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse.

Der er kun få alternativer til de afgrøder, der kan dyrkes, og den produktion, der kan udføres på øerne hvilket ligeledes er et vægtigt argument for at vedtage de mest hensigtsmæssige tiltag for at forhindre et fald i rentabiliteten af den animalske og vegetabilske produktion navnlig på baggrund af de seneste års bestræbelser på at tilbyde produkter af høj kvalitet.

Ordføreren er af den opfattelse, af de kompetente myndigheder fortsat skal have en stor dispositionsmargen i forvaltningen af programmerne, da det er på regionalt plan, at programmerne kan tilpasses mest effektivt til de reelle behov. Det er nødvendigt at sikre denne fleksibilitet og styrke høringen af de berørte sektorer.

Med hensyn til de to hovedelementer i POSEI (den særlige forsyningsordning og de særlige foranstaltninger på landbrugsområdet) mener ordføreren ikke, at de bør gøres til genstand for væsentlige ændringer. Han opfordrer imidlertid medlemsstaterne til så vidt muligt af forbedre programmeringen af støtteforanstaltningerne til fordel for den lokale produktion for at øge effektiviteten af den ydede støtte i de forskellige sektorer. Medlemsstaterne bør endvidere navnlig være særlig opmærksomme på eventuelle negative konsekvenser, som en uhensigtsmæssig gennemførelse af den særlige forsyningsordning kan få for den lokale produktion.

Afgrøderne i fjernområderne har i de seneste år lidt under konsekvenserne af en massiv ankomst af skadegørere som følge af den øgede samhandel. Producenter oplever en eksplosion i omfanget af parasitter, hvilket begrunder en styrkelse af des fytosanitære programmer og anvendelsen af dem på De Kanariske Øer og på bananproduktionen, samtidig med, at det er nødvendigt at fremme bæredygtige produktionsmetoder.

Ifølge ordføreren bør EU endvidere styrke kontrollen ved grænserne af importen fra tredjelande, hvis produkter bør opfylde de samme veterinære og fytosanitære krav som dem, der gælder for producenterne i fjernområderne for at undgå en illoyal konkurrence over for de lokale produkter.

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET

Paolo De Castro

Formand for

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

BRUXELLES

Om:  Udtalelse om retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder ( KOM(2010)0498 )

Med skrivelse af 8. juni 2011 anmodede De Retsudvalget om at tage stilling til muligheden af at tilføje et retsgrundlag til Kommissionens ovennævnte forslag, jf. forretningsordenens artikel 37.

De af Kommissionen foreslåede retsgrundlag er artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i TEUF, som begge hører under afsnit III om ”Landbrug og fiskeri” i tredje del i TEUF, som har overskriften ”Unionens interne politikker og foranstaltninger”.

Det retsgrundlag, der foreslås tilføjet, er artikel 349 i TEUF, som hører under syvende del om ”Almindelige og afsluttende bestemmelser”, og som fastlægger proceduren for vedtagelse af særlige foranstaltninger, der navnlig tager sigte på at fastsætte betingelserne for anvendelsen af traktaterne i EU’s fjernområder.

I. Baggrund

Kommissionen har med det foreliggende forslag indledt proceduren for omarbejdning af forordning (EF) nr. 247/2006 af 30. januar 2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernområder [2] af hensyn til klarheden og for at bringe den i overensstemmelse med Lissabontraktaten, navnlig med hensyn til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, jf. artikel 290 og 291 i TEUF.

Retsgrundlagene for forordning (EF) nr. 247/2006 var artikel 36, artikel 37 og artikel 299, stk. 2, i TEF, som svarer til hhv. artikel 42, 43 og 349 i TEUF.

Forordning (EF) nr. 247/2006 er ledsaget af en kommissionsforordning[3] vedtaget på grundlag af artikel 25 i grundretsakten med detaljerede regler om anvendelsen heraf, som er blevet ændret tre gange, senest i 2009.

Regionaludviklingsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har i deres respektive udtalelser begge anbefalet, at artikel 349 i TEUF tilføjes til retsgrundlaget.

II - Relevante artikler i TEUF

Følgende artikler er angivet som retsgrundlag i Kommissionens forslag (de operative bestemmelser er fremhævet):

Artikel 39

1. Den fælles landbrugspolitik har til formål:   

a) at forøge landbrugets produktivitet ved fremme af den tekniske udvikling, ved rationalisering af landbrugsproduktionen og ved den bedst mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, især arbejdskraften

b) herigennem at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, især ved en forhøjelse af de individuelle indkomster for de i landbruget beskæftigede personer

c) at stabilisere markederne

d) at sikre forsyningerne

e) at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer.

2. Ved udarbejdelsen af den fælles landbrugspolitik og de særlige foranstaltninger, som den kan medføre, tages der hensyn til:

a) landbrugserhvervets særlige karakter, der følger af landbrugets sociale struktur og af de strukturelle og naturbetingede forskelle mellem de forskellige landbrugsområder

b) nødvendigheden af, at ønskelige tilpasninger gennemføres gradvis

c) den kendsgerning, at landbruget i medlemsstaterne udgør en sektor, som er snævert forbundet med økonomien som helhed.

Artikel 40

1. Med henblik på at nå de i artikel 39 nævnte mål oprettes en fælles ordning af markederne for landbrugsvarer.

Alt efter varernes art skal denne markedsordning antage en af nedennævnte former:

a) fælles konkurrenceregler

b) en tvungen samordning af de forskellige nationale markedsordninger

c) en europæisk markedsordning.

2. Den fælles ordning under en af de i stk. 1 nævnte former kan omfatte alle foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de i artikel 39 fastsatte mål, især prisregulering, støtte til såvel produktion som afsætning af de forskellige varer, oplagrings- og udligningsordninger samt fælles ordninger til stabilisering af ind- eller udførsel.

Den fælles ordning skal begrænses til at forfølge de i artikel 39 anførte mål og bør udelukke enhver form for forskelsbehandling af Unionens producenter eller forbrugere.

En eventuel fælles prispolitik skal baseres på fælles kriterier og ensartede beregningsmetoder.

Artikel 42

Bestemmelserne i kapitlet om konkurrenceregler finder kun anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsvarer, i det omfang Europa-Parlamentet og Rådet beslutter dette inden for rammerne af de bestemmelser og efter den procedure, der er fastsat i artikel 43, stk. 2, samt under hensyntagen til den i artikel 39 angivne målsætning.

Rådet kan på forslag af Kommissionen tillade ydelse af støtte:

a) med henblik på at beskytte bedrifter, der er ugunstigt stillet som følge af strukturelle eller naturbetingede forhold

b) inden for rammerne af økonomiske udviklingsprogrammer.

Artikel 43

1. Kommissionen fremlægger forslag vedrørende udarbejdelse og iværksættelse af den fælles landbrugspolitik, herunder også om afløsning af nationale markedsordninger med en af de i artikel 40, stk. 1, nævnte former for fælles ordning, såvel som om iværksættelsen af de i dette afsnit særligt nævnte foranstaltninger.

Disse forslag skal tage hensyn til sammenhængen mellem de landbrugsspørgsmål, som er omhandlet i dette afsnit.

2. Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg den fælles ordning for markederne for landbrugsvarer, der er nævnt i artikel 40, stk. 1, samt de øvrige bestemmelser, der er nødvendige for at virkeliggøre målsætningerne for den fælles landbrugs- og fiskeripolitik.

3. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen foranstaltninger vedrørende fastsættelse af priser, afgifter, støtte og kvantitative begrænsninger samt vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskeri-muligheder.

4. På de i stk. 2 anførte betingelser kan den fælles ordning, der er nævnt i artikel 40, stk. 1, afløse nationale markedsordninger, såfremt:

a) den fælles ordning yder medlemsstater, der modsætter sig en sådan afløsning, og som har en national ordning for vedkommende produktion, tilsvarende garantier for de pågældende producenters beskæftigelse og levestandard, når der tages hensyn til det tempo, hvori den mulige tilpasning og nødvendige specialisering kan gennemføres, og

b) denne ordning sikrer samhandelen inden for Unionen betingelser svarende til dem, der gælder på et nationalt marked.

5. Såfremt der er tilvejebragt en fælles ordning for visse råvarer, medens der endnu ikke findes en fælles ordning for de hertil svarende forarbejdede produkter, kan de pågældende råvarer indføres fra lande uden for Unionen, hvis de anvendes til fremstilling af forarbejdede produkter, som er bestemt til udførsel til tredjeland.

Det foreslås, at følgende artikel tilføjes til retsgrundlaget:

Artikel 349

For at tage hensyn til den strukturelle sociale og økonomiske situation på Guadeloupe, i Fransk Guyana, på Martinique, Réunion, Saint-Barthélemy og Saint-Martin samt på Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer, der forværres af deres fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold, deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter, forhold, som er vedvarende og kumulative, og som alvorligt hæmmer disse regioner i deres udvikling, vedtager Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet særlige foranstaltninger, der navnlig tager sigte på at fastsætte betingelserne for anvendelsen af traktaterne i de pågældende regioner, herunder fælles politikker. Når sådanne særlige foranstaltninger vedtages af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure, træffer dette ligeledes afgørelse på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet.

De foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, vedrører navnlig told- og handelspolitik, finanspolitik, frizoner, landbrugs- og fiskeripolitik, betingelser for levering af råvarer og nødvendige forbrugsvarer, statsstøtte samt betingelser for adgang til strukturfondene og Unionens horisontale programmer.

Rådet vedtager de i stk. 1 nævnte foranstaltninger under hensyn til de særlige karakteristika og begrænsninger i forbindelse med regionerne i den yderste periferi uden at underminere EU-rettens, herunder det indre markeds og de fælles politikkers, integritet og sammenhæng.

III - De foreslåede retsgrundlag

I henhold til artikel 42, stk. 1, i TEUF skal Parlamentet og Rådet inden for rammerne af artikel 43, stk. 2, i TEUF beslutte, i hvilket omfang konkurrencereglerne skal finde anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsvarer. De skal herved tage hensyn til den i artikel 39 angivne målsætning.

Artikel 43, stk. 2, i TEUF giver det generelle retsgrundlag for den fælles landbrugspolitik, hvorved Parlamentet og Rådet skal fastsætte den fælles ordning for markederne for landbrugsvarer som nævnt i artikel 40, stk. 1, efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Artikel 349 i TEUF giver et retsgrundlag vedrørende betingelserne for anvendelsen af traktaterne i fjernregionerne, herunder fælles politikker, hvorved Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Parlamentet vedtager særlige foranstaltninger for disse regioner. I henhold til denne artikel er det Rådet alene, der vedtager foranstaltninger, mens Parlamentet blot skal høres. Det er dog vigtigt at bemærke, at Rådet skal træffe afgørelse ved kvalificeret flertal, jf. artikel 16, stk. 3, i TEU, eftersom artikel 349 i TEUF ikke bestemmer andet.

IV - Retspraksis vedrørende retsgrundlaget

Det fremgår af Domstolens faste praksis, at valget af hjemmel for en fællesskabsretsakt skal ske på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol, herunder især retsaktens formål og indhold[4]. Vælges en forkert hjemmel, vil den pågældende retsakt derfor kunne annulleres.

Hvad angår en foranstaltning, der samtidig forfølger flere formål, eller som har flere led, der er uadskilleligt forbundne, uden at det ene er sekundært i forhold til det andet, har Domstolen fastslået, at når forskellige bestemmelser i traktaten således finder anvendelse, skal en sådan foranstaltning vedtages med de dertil svarende forskellige retsgrundlag[5].

V - Den foreslåede forordnings formål og indhold

Kommissionen præciserer i begrundelsen for forslaget, at hovedformålet med forslaget er at tilpasse forordning (EF) nr. 247/2006 til TEUF.

Hvad angår delegerede retsakter er beføjelsen til at fastsætte de væsentlige elementer i en særlig ordning for landbrugsprodukter i fjernområderne for at afhjælpe de problemer, som skyldes områdernes beliggenhed i EU's yderste periferi (programmerne for bestemte områder som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter, POSEI), i henhold til forslaget forbeholdt lovgiver. De generelle retningslinjer for denne ordning og de generelle principper, den bygger på, fastlægges af lovgiver. Ifølge artikel 290 i TEUF overlader lovgiver det til Kommissionen at udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige elementer. Kommissionen kan således ved delegeret retsakt fastsætte de udbyggende elementer, der er nødvendige, for at den ordning, som lovgiver har fastlagt, kan fungere behørigt. Kommissionen kan således ifølge forslaget ved delegeret retsakt vedtage betingelserne og foranstaltningerne i henhold til POSEI-programmerne.

Ifølge artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde påhviler det medlemsstaterne at gennemføre den ordning, som lovgiver har fastlagt. Det er dog ifølge Kommissionen nødvendigt at sørge for, at POSEI-programmerne gennemføres ensartet i medlemsstaterne for at undgå konkurrenceforvridning og forskelsbehandling af de erhvervsdrivende. Ifølge forslaget tillægger lovgiver derfor i henhold til traktatens artikel 291, stk. 2, Kommissionen gennemførelsesbeføjelser med hensyn til visse aspekter af programmerne.

De første fem betragtninger i forslaget lyder således (fremhævelser tilføjet):

(1)Ved Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 af 30. januar 2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernområder er der fastsat særlige foranstaltninger på landbrugsområdet for at afhjælpe de problemer, der skyldes fjernområdernes særlige beliggenhed, jf. traktatens artikel 349[6]. Disse foranstaltninger gennemføres for hvert område ved hjælp af støtteprogrammer, der er et væsentligt værktøj til at forsyne områderne med landbrugsprodukter. På grund af de nye ændringer, der har vist sig påkrævet, og som følge af Lissabontraktatens ikrafttrædelse bør forordning (EF) nr. 247/2006 ophæves og afløses af en ny forordning.

(2)Det bør præciseres, hvilke grundlæggende mål ordningen for EU's fjernområder bidrager til at nå.

(3)Det bør præciseres, hvad særlige programmer for bestemte områder som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter, i det følgende benævnt POSEI-programmer, som de pågældende medlemsstater ifølge subsidiaritetsprincippet skal udarbejde på det mest hensigtsmæssige geografiske niveau og forelægge for Kommissionen til godkendelse, skal indeholde.

(4)For at målene for ordningen for EU's fjernområder bedre kan nås, bør POSEI-programmerne indeholde foranstaltninger, der sikrer forsyningerne med landbrugsprodukter, samt at den lokale landbrugsproduktion bevares og udvikles. Programmeringsniveauet bør bringes tættere på de pågældende områder, og der bør arbejdes på, at Kommissionen og medlemsstaterne systematisk indgår partnerskab.

(5)De myndigheder, medlemsstaten har udpeget, kan i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og af fleksibilitetshensyn, der ligger til grund for den programmeringsstrategi, som er vedtaget for ordningen for fjernområderne, foreslå ændringer af programmet for at tilpasse det til forholdene i fjernområderne. Af samme årsag bør proceduren for ændring af programmerne tilpasses efter, hvor relevant hver type ændring er.

Forslagets artikel 2, som har overskriften ”Mål”, fastslår, at retsakten skal bidrage til at nå følgende to mål (fremhævelser tilføjet):

a) at sikre fjernområderne forsyninger af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum eller forarbejdning og som rå- og hjælpestoffer, ved at udligne ekstraomkostningerne, som skyldes beliggenheden i EU's yderste periferi

b) at bevare og udvikle landbruget i fjernområderne, herunder produktionen, forarbejdningen og afsætningen af lokale produkter.

Ud over medtagelsen af bestemmelser om delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter indeholder forslaget også nogle mindre ændringer i form af ajourføringer under hensyntagen til udviklingen i EU-lovgivningen og den praktiske gennemførelse af forordningen fra 2006.

Udkastet til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter indeholder 74 ændringsforslag til Kommissionens forslag, hvoraf det første går ud på at indsætte artikel 349 i TEUF som supplerende retsgrundlag. Endvidere præciseres det i ændringsforslag 19, at der bør tages hensyn til den nævnte artikel for at give ”mulighed for anvendelse af særlige foranstaltninger for at muliggøre deres udvikling og harmoniske integration i EU gennem gennemførelsen af specifikke programmer og instrumenter, der er tilpasset deres særlige situation”. De øvrige ændringsforslag i udkastet til betænkning vedrører hovedsagelig tekniske bestemmelser om delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

VI - Fastlæggelse af det korrekte retsgrundlag

I betragtning af, at forordning (EF) nr. 247/2006, som skal omarbejdes ved forslaget, delvis var baseret på den artikel i TEF, der er forgængeren til artikel 349 i TEUF, og at forslagets formål og indhold direkte vedrører rækkevidden og indholdet af særlige foranstaltninger for fjernregionerne og gennemførelsen heraf, skal artikel 349 i TEUF klart medtages i retsgrundlaget.

Selv om artikel 349 i TEUF i modsætning til artikel 43, stk. 2, i TEUF ikke foreskriver anvendelse af den almindelige lovgivningsprocedure, kræver den, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Disse artikler er derfor ikke uforenelige i proceduremæssig forstand.

VII - Konklusion og henstilling

I lyset af ovenstående analyse er det nødvendigt at føje artikel 349 i TEUF til det nuværende retsgrundlag for den foreslåede forordning, dvs. artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i TEUF.

På mødet den 11. juli 2011 vedtog Retsudvalget (for: 21; imod: 0; hverken/eller: 0)[7] at henstille, at forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernområder ( KOM(2010)0498 ) bør baseres på artikel 42, stk. 1, artikel 43, stk. 2, og artikel 349 i TEUF.

Med venlig hilsen

Klaus-Heiner LEHNE

 

29.6.2011

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder

( KOM(2010)0498 – C7‑0284/2010 – 2010/0256(COD) )

Ordfører for udtalelse: Marielle De Sarnez

 

 

KORT BEGRUNDELSE

Formålet med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder er at omarbejde POSEI-ordningen (særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter), der er fastsat ved forordning (EF) nr. 247/2006, for at tage hensyn til Lissabontraktatens ikrafttræden. Forordningen sikrer fri samhandel med forarbejdede produkter, der er omfattet af en særlig forsyningsordning, mellem fjernområderne, og de årlige maksimumsmængder i den særlige forsyningsordning for Frankrig og Portugal forhøjes.

·Baggrund

Siden 1990 er der navnlig på landbrugsområdet truffet særlige foranstaltninger til fordel for ni fjernområder (Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Réunion, Saint-Barthélemy, Saint-Martin, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer) for at tage hensyn til deres særlige kendetegn: afsides beliggenhed, status som øsamfund, lille areal, vanskelige topografiske og klimatiske forhold og økonomisk afhængighed af et lille antal produkter. Denne ordning blev ændret i 2001 og 2006 for at tage hensyn til reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 og Kommissionens strategi for fjernområderne fra 2004.

·Status over POSEI-ordningen

POSEI-ordningen har gjort det muligt at diversificere den vegetabilske produktion, genoprette banansektoren efter cyklonen Dean og forbedre forholdene i forskellige sektorer.

Den særlige forsyningsordning har gjort det muligt at bevare lokale produktionsstrukturer og skabe yderligere arbejdspladser.

Produktionsstøtten har gjort det muligt at begrænse tilbagegangen i landbrugsvirksomheden og navnlig tilbagegangen i banan- og sukkerproduktionen.

·Er POSEI-ordningen tilstrækkelig til at beskytte fjernområderne?

Genèveaftalen og aftalerne med en række Andeslande og mellemamerikanske lande udgør en risiko for ligevægten i fjernområderne.

Disse aftaler er indgået med lande, hvis produktionsomkostninger er betydeligt lavere end produktionsomkostningerne i fjernområderne, hvilket navnlig skyldes, at plantesundhedsnormerne ikke er de samme som dem, der kræves i henhold til EU-lovgivningen. Der er en fare for, at landbrugsprodukter fra disse lande vil oversvømme det europæiske marked, der hidtil har været det vigtigste afsætningsmarked for landbrugsprodukter fra de oversøiske områder, hvilket vil kunne få betydelige skadelige virkninger for produktionen af bananer, sukker og rom.

·Ordførerens forslag

1. forslag: Artikel 349 TEUF tilføjes som retsgrundlag: den nye tekst hviler udelukkende på artikel 42 og 43 TEUF, der omhandler den fælles landbrugspolitik. I henhold til artikel 349 TEUF kan der dog vedtages særlige foranstaltninger for fjernområderne på baggrund af deres særlige kendetegn, bl.a. på landbrugsområdet.

2. forslag: Lokale instanser inddrages i højere grad, således at programmet bedre kan tilpasses fjernområdernes reelle behov – artikel 6, stk. 2, artikel 31 og artikel 10. Programmet skal bedre tage hensyn til de lokale aktørers reelle forventninger, og derfor må tidsfristen forlænges. Dette vil gøre det muligt i højere grad at inddrage de lokale aktører i programmet, og der vil kunne føres flere og mere dybtgående drøftelser om programmets effektivitet.

3. forslag: Den regionale samhandel fremmes ved, at der åbnes mulighed for at yde transportstøtte som et supplement til den særlige forsyningsordning – artikel 9.

Det er muligt at forsende varer, der er forarbejdet på basis af råvarer omfattet af den særlige forsyningsordning, mellem oversøiske departementer. Men hvis man vil fremme den regionale samhandel og muliggøre udvikling af nye sektorer i fjernområderne, må der ydes en kompensation for omkostningerne i forbindelse med transporten af disse varer. Dette vil skabe betydelige regionale udviklingsmuligheder.

4. forslag: Udformningen af artikel 18 præciseres, idet der foreslås nye bestemmelser om det obligatoriske indhold af POSEI-programmerne, der er opdelt i foranstaltninger (der igen kan opdeles i tiltag). De finansielle tildelinger er specificeret i en finansieringsmodel.

5. forslag: Banansektoren inkluderes i programmerne til bekæmpelse af skadegørere på planter – artikel 23, stk. 1.

6. forslag: Det foreslåede loft for den særlige forsyningsordning for POSEI-programmet for Frankrig med henblik på indførsel af råvarer til fremstilling af foder forhøjes – artikel 29. Denne forhøjelse vil gøre det muligt at tage hensyn til den forventede vækst inden for husdyrbruget i de franske oversøiske departementer og den igangværende udvikling inden for den animalske sektor, samtidig med at der tages højde for udviklingen med hensyn til meromkostninger og forsyningskilder.

7. forslag: Der stilles krav om, at Kommissionen foretager en systematisk evaluering af handelsaftalers konsekvenser for fjernområderne (artikel 29 og 31) i form af forudgående konsekvensanalyser og muligheden for passende kompensation til fjernområderne, navnlig i banansektoren.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Henvisning 1

 

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2,

– under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, artikel 43, stk. 2, og artikel 349,

Begrundelse

I øjeblikket har POSEI-programmet et dobbelt retsgrundlag, nemlig de to artikler om den fælles landbrugspolitik i TEUF (de tidligere artikler 36 og 37) og den særlige artikel om fjernområder (tidligere artikel 299, stk. 2). I forslaget til omarbejdning af forordningen omfatter retsgrundlaget dog kun de nye artikler om den fælles landbrugspolitik (artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2), mens den nye artikel 349, der specielt omhandler fjernområder, ikke er medtaget. Det er ikke tilstrækkeligt blot at henvise til artiklerne om den fælles landbrugspolitik, når der skal vedtages foranstaltninger, der specielt omhandler fjernområder.

 

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Betragtning 4 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a. For ikke at skade de mål, der understøttes af POSEI, foretager Kommissionen forudgående konsekvensanalyser af de potentielle virkninger (i henhold til de kriterier, FN har fastsat), hver gang der forhandles om internationale handelsaftaler, og der er risiko for, at de sektorer, der understøttes af POSEI, kan blive truet. Før der indgås aftaler, fremsender Kommissionen disse forudgående konsekvensanalyser til Europa-Parlamentet, Rådet og de folkevalgte lokale eller regionale myndigheder i fjernområderne, før de pågældende internationale aftaler indgås.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Betragtning 8 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

8a. Støtten til de traditionelle sektorer er ikke mindst påkrævet, fordi den vil gøre det muligt at bevare produkternes kvalitet og deres konkurrenceevne på EU-markedet over for konkurrencen fra tredjelande, og fordi der netop er undertegnet nye handelsaftaler med landene i Latinamerika og inden for rammerne af WTO, som truer disse traditionelle sektorer. Kommissionen og medlemsstaterne bør dog sørge for, at støtte til de såkaldt traditionelle sektorer ikke går ud over de øvrige sektorer, der udvikles for at diversificere den animalske og vegetabilske produktion.

 

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 36 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

36a. For at sikre, at den særlige støtte, der ved denne forordning ydes fjernområderne, ikke påvirkes i negativ retning, bør Kommissionen forbedre samordningen mellem Unionens fælles politikker og de øvrige sektorpolitikker. Denne samordning af politikkerne kan f.eks. tage form af konsekvensanalyser.

 

Begrundelse

 

Sektorpolitikkerne (regionalpolitikken, udviklingspolitikken, forskningspolitikken) skal gennemføres i overensstemmelse med POSEI-foranstaltningerne, handelspolitikken, landbrugspolitikken eller fiskeripolitikken. Hvis handelsaftaler kan få negative konsekvenser for fjernområderne, skal der derfor gennemføres særlige konsekvensanalyser af disse aftaler.

 

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 36 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

36b. Idet den sidste forordning om hjælpeprogrammet POSEI, nemlig forordning (EF) nr. 247/2006, blev vedtaget på baggrund af den afgift på 176 EUR pr. ton for adgang til det europæiske marked, der var opnået enighed om inden for WTO, er der ikke taget højde for den afgiftssats, der er indeholdt i WTO's aftaler om handel med bananer, og de andre nedsættelser, der er givet inden for rammerne af handelsaftaler med Andeslandene og landene i Mellemamerika, i finansieringsrammen for POSEI. Der bør derfor på et tidligt tidspunkt gennemføres en ny, opdateret, omfattende og ekstern konsekvensanalyse, og hvis denne viser negative indvirkninger på EU's bananproducenter, bør de finansielle ressourcer, der er til rådighed under POSEI-programmet, ændres med henblik på at indføre en passende kompensation og passende foranstaltninger for at øge konkurrencedygtigheden blandt bananproducenterne i EU's fjerntliggende områder.

 

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Det skal især sikres, at der er sammenhæng mellem de foranstaltninger, der træffes som led i POSEI-programmerne, og de foranstaltninger, der gennemføres i henhold til andre instrumenter i den fælles landbrugspolitik, navnlig fælles markedsordninger, landdistriktsudvikling, produktkvalitet, dyrevelfærd og miljøbeskyttelse.

2. Det skal især sikres, at der er sammenhæng mellem de foranstaltninger, der træffes som led i POSEI-programmerne, og de foranstaltninger, der gennemføres i henhold til andre instrumenter i den fælles landbrugspolitik, navnlig fælles markedsordninger, landdistriktsudvikling, produktkvalitet, dyrevelfærd og miljøbeskyttelse, og handelspolitikken.

 

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Afhængigt af den årlige evaluering af gennemførelsen af POSEI-programmets foranstaltninger kan medlemsstaterne forelægge Kommissionen forslag til ændring af dem inden for den bevillingsramme, der er omhandlet i artikel 29, stk. 2 og 3, for bedre at tilpasse dem til fjernområdernes krav og den foreslåede strategi. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakt ensartede regler for, hvordan forslag til ændring af programmet skal forelægges.

2. Afhængigt af den årlige evaluering af gennemførelsen af POSEI-programmets foranstaltninger kan medlemsstaterne senest den 30. september hvert år for det følgende år forelægge Kommissionen forslag til ændring af dem inden for den bevillingsramme, der er omhandlet i artikel 29, stk. 2 og 3, for bedre at tilpasse dem til fjernområdernes krav og den foreslåede strategi. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakt ensartede regler for, hvordan forslag til ændring af programmet skal forelægges.

Begrundelse

Formålet med ændringsforslaget er at forlænge fristen for indgivelse af forslag til ændring fra den 30. juni til den 30. september. De årlige programmer udløber den 30. juni i år n+1. Dette vil gøre det muligt at inddrage lokale aktører som landbrugsorganisationer, regionalråd og amtsråd og tage hensyn til erfaringerne fra det foregående år.

 

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3a. Stk. 3 finder ikke anvendelse på produkter, der forarbejdes i de franske oversøiske departementer under anvendelse af råvarer, der har været omfattet af den særlige forsyningsordning, hvis de forsendes mellem de franske oversøiske departementer.

Begrundelse

I betragtning af omkostningerne ved transport mellem de franske oversøiske departementer bør der åbnes mulighed for at yde en tillægsstøtte til den særlige forsyningsordning til forsendelse af foder, der er fremstillet i de franske Antiller, til Guyana.

Indtil der udarbejdes en effektiv forarbejdningsstruktur, vil denne støtte sikre Guyana adgang til produkter til priser svarende til priserne på Guadeloupe og Martinique.

Der kunne eventuelt indføres en lignende støtte for produkter, der fremstilles på Réunion og forsendes til Mayotte.

 

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Artikel 10 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) det eventuelle forhold, at mulighederne for udvikling af den lokale produktion ikke må indskrænkes.

d) det forhold, at udviklingen af den lokale produktion bør fremmes.

Begrundelse

Hvis fjernområdernes afhængighed af import af fødevarer skal begrænses, er det nødvendigt at fremme den lokale produktion. Støtten til den lokale produktion og den særlige forsyningsordning er kædet sammen, selv om de har forskellige mål. Fremme af udviklingen af den lokale produktion skader ikke den indre sammenhæng mellem POSEI-programmets to søjler.

 

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2 – afsnit 1 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) som eksporteres til tredjelande eller forsendes til resten af EU inden for de mængder, der modsvarer henholdsvis traditionel forsendelse og traditionel eksport. Kommissionen fastsætter disse mængder ved gennemførelsesretsakt på grundlag af de gennemsnitlige forsendelser eller den gennemsnitlige eksport i 1989, 1990 og 1991

a) som eksporteres til tredjelande eller forsendes til resten af EU inden for de fastsatte mængder, der modsvarer henholdsvis traditionel forsendelse og traditionel eksport. Kommissionen fastsætter disse mængder ved gennemførelsesretsakt på grundlag af de gennemsnitlige forsendelser eller den gennemsnitlige eksport med det godkendte gennemsnit for de tre bedste år siden 1989 som reference

 

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. I dette kapitel forstås ved "regional samhandel" de enkelte franske oversøiske departementers, Azorernes og Madeiras og De Kanariske Øers samhandel med tredjelande, som Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakt.

3. I dette kapitel forstås ved "regional samhandel" de enkelte franske oversøiske departementers, Azorernes og Madeiras og De Kanariske Øers samhandel med tredjelande tilhørende de geografiske områder og havområder, som disse regioner er en del af, samt tredjelande, de traditionelt har tilknytning til.

 

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 2 – litra e

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e) betingelserne for at yde støtten og de pågældende produkter og mængder

udgår

Begrundelse

Det er nødvendigt at præcisere denne artikels ordlyd.

POSEI-programmerne er opdelt i forskellige foranstaltninger, og de finansielle tildelinger hertil er specificeret i en finansieringsmodel. Hver foranstaltning kan opdeles i flere tiltag.

Stk. 2 omhandler disse foranstaltninger. Det foreslås derfor at lade litra e), der indeholder nærmere bestemmelser om hvert tiltag, udgå. Dette litra er desuden overflødigt, da stk. 4 allerede omhandler disse tiltag.

 

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 2 – litra f

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

f) den støtte, der er fastsat for de enkelte foranstaltninger eller tiltag for at nå et eller flere af programmets mål.

f) den støtte, der er fastsat for de enkelte foranstaltninger for at nå et eller flere af programmets mål.

Begrundelse

Stk. 2 omhandler foranstaltninger, og det foreslås derfor at lade henvisningen til tiltag i dette litra udgå.

 

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 4 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) individuel støtte

c) enhedsbeløb for støtten

Begrundelse

For tydelighedens skyld bør udtrykket "individuel støtte" i litra c) erstattes med udtrykket "enhedsbeløb for støtten".

 

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 4 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) loft.

udgår

Begrundelse

I øjeblikket fastsættes de finansielle lofter pr. foranstaltning og ikke pr. tiltag. Det foreslås derfor at lade litra d), hvorefter der skal fastsættes et "loft" for hvert tiltag, udgå. Dette er ikke nødvendigt, da enhedsbeløbet for støtten og betingelserne for støtteberettigelse allerede er fastsat.

 

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Uanset artikel 39, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1698/2005 kan den maksimale årlige EU-støtte, der er omhandlet i bilag I til nævnte forordning, forhøjes til det dobbelte, når det gælder foranstaltningen til beskyttelse af søerne på Azorerne og foranstaltningen til bevarelse af landskabet og af landbrugsjordens traditionelle karakteristika og bevarelsen af de stenmure, der støtter terrasserne, på Madeira.

1. Uanset artikel 39, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1698/2005 kan den maksimale årlige EU-støtte, der er omhandlet i bilag I til nævnte forordning, forhøjes til det dobbelte, når det gælder foranstaltningen til beskyttelse af søerne på Azorerne og foranstaltningen til bevarelse af landskabet, den biologiske mangfoldighed og af landbrugsjordens traditionelle karakteristika og bevarelsen af de stenmure, der støtter terrasserne, på Madeira.

Begrundelse

De franske oversøiske departementer tegner sig for 80 % af den biologiske mangfoldighed i EU, og det er derfor nødvendigt at medtage tiltag til fordel for den biologiske mangfoldighed i foranstaltningen til bevarelse af landskabet.

 

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 4 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a. For at øge konkurrencedygtigheden af fjernområdernes landbrugsprodukter på markedet og bidrage til landbrugsbedrifternes bæredygtighed på trods af følgerne af naturkatastrofer og naturskabte risici, bør hver enkelt af disse undersektorer beskyttes gennem forsikringer, der dækker katastroferisici. Derfor er kooperativer, landbrugssammenslutninger og enhver anden landbrugsenhed fritaget for forbuddet mod at modtage statsstøtte til fremme af adgangen til tegning af landbrugsforsikringer.

 

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Artikel 23 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Frankrig og Portugal forelægger Kommissionen programmer til bekæmpelse af skadegørere på planter eller planteprodukter i henholdsvis de franske oversøiske departementer og på Azorerne og Madeira. I programmerne fastlægges det, hvilke mål der skal nås, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, hvor længe de varer, og hvilke omkostninger der er forbundet med dem. Programmer, der forelægges i henhold til denne artikel, vedrører ikke beskyttelse af bananer.

1. Frankrig og Portugal forelægger Kommissionen programmer til bekæmpelse af skadegørere på planter eller planteprodukter i henholdsvis de franske oversøiske departementer og på Azorerne og Madeira. I programmerne fastlægges det, hvilke mål der skal nås, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, hvor længe de varer, og hvilke omkostninger der er forbundet med dem.

Begrundelse

Det foreslås, at disse programmer også skal omfatte bananer, da bananproducenter på bl.a. Guadeloupe og Martinique er konfronteret med en alvorlig sygdom hos bananplanten, sort rudeplet (cercosporiose noire). Der kræves mindst yderligere fem års forskning, før der kan udvikles banansorter, der er modstandsdygtige over for sygdomme, og som er velsmagende.

 

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Spanien bemyndiges til at yde støtte til produktion af tobak på De Kanariske Øer. Denne støtte må ikke føre til forskelsbehandling af øgruppens producenter.

Spanien bemyndiges til at yde støtte til produktion af tobak på De Kanariske Øer på grund af denne produktions særlige kendetegn og de få muligheder, der findes for diversificering af den lokale landbrugsproduktion. Denne støtte må ikke føre til forskelsbehandling af øgruppens producenter.

 

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 3 – led 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– for de franske oversøiske departementer: 24,8 mio. EUR

– for de franske oversøiske departementer: 26,9 mio. EUR

Begrundelse

Et for lavt loft for den særlige forsyningsordning bevirker, at man ikke kan følge udviklingen i meromkostninger og med hensyn til forsyningskilder. Det er nødvendigt at hæve det foreslåede loft for at tage hensyn til den forventede vækst inden for husdyrbruget i de franske oversøiske departementer, således at den igangværende udvikling inden for den animalske sektor kan fortsætte.

 

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 4 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a. I betragtning af at den gradvise nedsættelse af toldafgifterne som følge af den multilaterale Genèveaftale og frihandelsaftalerne med Andeslandene, landene i Mellemamerika og i andre regioner har negative konsekvenser for de europæiske bananproducenter, udbetales der en passende kompensation til bananproducenterne i regionerne i EU's yderste periferi. Denne kompensation andrager 30 mio. EUR om året for alle bananproducerende lande i EU.

 

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Senest den 31. juli hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport om gennemførelsen i det foregående år af de i denne forordning fastsatte foranstaltninger.

2. Senest den 30. september hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport om gennemførelsen i det foregående år af de i denne forordning fastsatte foranstaltninger.

Begrundelse

Dette vil gøre det muligt at medtage oplysninger fra lokale aktører som landbrugsorganisationer, regionalråd og amtsråd i rapporten og tage hensyn til erfaringerne fra det foregående år.

 

Ændringsforslag  23

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Når der planlægges betydelige ændringer i den fælles landbrugspolitik, eller når Unionen indleder handelsforhandlinger med tredjelande, regionale organer i tredjelande eller internationale organisationer, der kan komme til at berøre landbrugssektorer, som støttes over POSEI, gennemfører Kommissionen på forhånd og med regelmæssige mellemrum særlige konsekvensanalyser af de mulige følger for landbruget i fjernområderne. Disse analyser forelægges Europa-Parlamentet og ledsages i givet fald af forslag til passende kompensationer.

 

Begrundelse

Sektorpolitikkerne (regionalpolitikken, udviklingspolitikken, forskningspolitikken) skal gennemføres i overensstemmelse med POSEI-foranstaltningerne, handelspolitikken, landbrugspolitikken eller fiskeripolitikken. Hvis handelsaftaler kan få negative konsekvenser for fjernområderne, skal der derfor gennemføres særlige konsekvensanalyser af disse aftaler.

 

 

 

PROCEDURE

Titel

Særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernområder

Referencer

KOM(2010)0498 – C7-0284/2010 – 2010/0256(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AGRI

7.10.2010

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

INTA

7.10.2010

 

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Marielle De Sarnez

26.10.2010

 

 

 

Behandling i udvalg

24.5.2011

 

 

 

Dato for vedtagelse

21.6.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laima Liucija Andrikienė, Kader Arif, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, Marielle De Sarnez, Christofer Fjellner, Yannick Jadot, Bernd Lange, David Martin, Emilio Menéndez del Valle, Vital Moreira, Paul Murphy, Cristiana Muscardini, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Niccolò Rinaldi, Tokia Saïfi, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Keith Taylor, Iuliu Winkler, Pablo Zalba Bidegain, Paweł Zalewski

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Josefa Andrés Barea, Catherine Bearder, George Sabin Cutaş, Maria Eleni Koppa, Elisabeth Köstinger, Jörg Leichtfried

 

 

12.9.2011

UDTALELSE fra Budgetudvalget

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder

( KOM(2010)0498 – C7-0284/2010 – 2010/0256(COD) )

Ordfører: Giovanni La Via

 

KORT BEGRUNDELSE

De særlige foranstaltninger til støtte for landbruget i Unionens fjernområder skal afhjælpe de problemer, der er opstået som en følge af deres beliggenhed i EU's yderste periferi, ø-status, begrænsede areal, topografi og særlige klima, der har skabt forskellige socioøkonomiske problemer, især hvad angår landbrugets konkurrenceevne og den industrielle forarbejdningssektor.

Nærværende udtalelse har til formål at støtte og underbygge POSEI-programmets målsætninger. Det henvises især til, at en mindre forhøjelse af bevillingerne til de pågældende foranstaltninger er påkrævet for på fyldestgørende måde at løse de problemer, der er opstået på grund af områdernes særlige situation, som på grund af den aktuelle økonomiske og finansielle krise og det stadig større pres på de udvalgte sektorer er blevet forværret. En sådan forhøjelse vil især kunne medvirke til at sikre, at disse regioner fortsat kan gennemføre fyldestgørende foranstaltninger til fremme af en bæredygtig udvikling, samt beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af landbruget og dets ressourcer. Opmærksomheden bør henledes på, at arbejdsløsheden i de pågældende regioner er dobbelt så stor som i det øvrige EU og i den medlemsstat, som de henhører under. På grund af deres særlige karakteristika og sårbarhed kræver et økonomisk opsving desuden en mere intens og længerevarende opmærksomhed.

Kommissionen og Revisionsretten understreger i deres rapport om gennemførelsen af POSEI-2010 nyttevirkningen af denne ordning med henblik på løsning af problemerne i disse regioner. De bevillinger, der er afsat til de pågældende programmer (653 mio. EUR til de ni regioner) er imidlertid utilstrækkelige, hvilket giver sig udtryk i landbrugets forfald, og på nationalt plan er der truffet en række beslutninger om at yde statsstøtte til POSEI-programmerne. De strukturbetingede problemer og det stadig større pres fra konkurrerende varer importeret fra tredjelande skyldes den negative udvikling i mange sektorer.

ÆNDRINGSFORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

 

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Betragtning 34 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(34a) Den støtte, der tildeles banansektoren inden for rammerne af de særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI), bør øges for at afhjælpe de negative virkninger for EU-producenternes indkomst af den planlagte reduktion af toldafgifterne ved import af bananer i EU. Der bør derfor altid foretages en evaluering af konsekvenserne af de toldindrømmelser, som EU giver, med henblik på at vurdere, hvorvidt en revision af støtten til EU's producenter vil være nødvendig.

 

 

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Betragtning 34 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

34b. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en analyse af konsekvenserne for producenternes indkomst af enhver ny toldindrømmelse i forbindelse med importen af bananer i EU. Denne rapport ledsages i påkommende tilfælde af et lovforslag om ændring af de i nærværende forordning omhandlede beløb for at kompensere for EU-producenternes indtægtstab.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Betragtning 36

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(36) Siden 2006 er behovet for vigtige produkter steget i nogle fjernområder, især på Azorerne og i de franske oversøiske departementer, på grund af udviklingen i husdyrbestanden og befolkningspresset. Derfor bør den andel af budgettet, som medlemsstaterne kan anvende til den særlige forsyningsordning for de pågældende områder, forhøjes.

(36) Siden 2006 er behovet for vigtige produkter steget i nogle fjernområder, især på Azorerne og i de franske oversøiske departementer, på grund af udviklingen i husdyrbestanden og befolkningspresset. Derfor bør den årlige budgetbevilling til POSEI-programmerne og den andel af budgettet, som medlemsstaterne kan anvende til den særlige forsyningsordning for de pågældende områder, forhøjes.

 

 

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 36 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

36a. Når Mayotte har fået status af region i Den Europæiske Unions yderste periferi, fremsætter Kommissionen et nyt forslag, der tager sigte på en proportionel forhøjelse af bevillingerne til de franske oversøiske departementer for at tage højde for Mayottes nye status, og som indeholder særlige bestemmelser for Mayotte.

 

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Uanset artikel 39, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1698/2005 kan den maksimale årlige EU-støtte, der er omhandlet i bilag I til nævnte forordning, forhøjes til det dobbelte, når det gælder foranstaltningen til beskyttelse af søerne på Azorerne og foranstaltningen til bevarelse af landskabet og af landbrugsjordens traditionelle karakteristika og bevarelsen af de stenmure, der støtter terrasserne, på Madeira.

1. Uanset artikel 39, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1698/2005 kan den maksimale årlige EU-støtte, der er omhandlet i bilag I til nævnte forordning, forhøjes til det dobbelte, når det gælder foranstaltningen til beskyttelse af søerne på Azorerne og foranstaltningen til bevarelse af landskabet og af landbrugsjordens traditionelle karakteristika og bevarelsen af stenmure i regioner i den yderste periferi.

 

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Artikel 29 – nr. 2 – højre kolonne– linje 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

278,41 mio. EUR

308,21 mio. EUR

 

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Artikel 29 – nr. 2 – højre kolonne– linje 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

106,21 mio. EUR

117,61 mio. EUR

 

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Artikel 29 – nr. 2 – højre kolonne– linje 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

268,42 mio. EUR

297,12 mio. EUR

 

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Artikel 29 – nr. 3 – højre kolonne– linje 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

24,8 mio. EUR

26,9 mio. EUR

 

 

PROCEDURE

Titel

Særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernområder

Referencer

KOM(2010)0498 – C7-0284/2010 – 2010/0256(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AGRI

7.10.2010

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

BUDG

7.10.2010

 

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Giovanni La Via

4.10.2010

 

 

 

Dato for vedtagelse

8.9.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

5

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Damien Abad, Alexander Alvaro, Marta Andreasen, Francesca Balzani, Reimer Böge, Andrea Cozzolino, Jean-Luc Dehaene, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Jens Geier, Estelle Grelier, Jutta Haug, Anne E. Jensen, Alain Lamassoure, Giovanni La Via, Claudio Morganti, Nadezhda Neynsky, Helga Trüpel, Angelika Werthmann, Jacek Włosowicz

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Maria Da Graça Carvalho, Jan Mulder, Peter Šťastný, Georgios Stavrakakis

 

 

1.7.2011

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder

( KOM(2010)0498 – C7‑0284/2010 – 2010/0256(COD) )

Ordfører for udtalelse: Elie Hoarau

 

 

KORT BEGRUNDELSE

Det tog 30 år at udvikle og konsolidere begrebet "yderste periferi" i Det Europæiske Fællesskab. Domstolens dom i Hansen-sagen i 1978, Parlamentets Ligios-betænkning i 1987, Det Europæiske Råds holdninger og Kommissionens indsats har været de vigtigste spydspidser. 1989 var således det år, hvor man begyndte at tage hensyn til de særlige karakteristika, der gør sig gældende for regionerne i den yderste periferi, idet der blev skabt et passende retsgrundlag for vedtagelse af foranstaltninger, der kunne sikre en bedre og mere ligelig integration af regionerne i den yderste periferi i Det Europæiske Fællesskab. Amsterdamtraktaten konsoliderede det juridiske grundlag for særlige foranstaltninger til fordel for regionerne i den yderste periferi. Lissabontraktaten bekræftede, at "yderste periferi" er karakteriseret ved stor afstand til det store fælles marked og ved permanente hindringer, der placerer regionerne i den yderste periferi i en helt speciel situation i EU, som berettiger iværksættelsen af skræddersyede foranstaltninger.

 

1989 er som det år, hvor man i EU begyndte at anerkende de særlige karakteristika, der gør sig gældende for regionerne i den yderste periferi, ikke et hvilket som helst år for POSEI. POSEI var det første program, der blev udarbejdet af EU som svar på de særlige karakteristika, der gør sig gældende for regionerne i den yderste periferi.

 

Dette underbygger tanken om, at artikel 349 (tidligere artikel 299, stk. 2), suppleret med artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2, fortsat skal danne retsgrundlag for POSEI-forordningen.

 

 

Artikel 349 giver Regionaludviklingsudvalget en særlig fremtrædende rolle i behandlingen af ethvert dokument eller enhver forordning i denne forbindelse. Dette er grunden til, at såvel baggrunden for dette dokument som selve forordningen er af stor betydning for medlemmerne af Regionaludviklingsudvalget.

 

 

Hvorfor skal der ydes særlig støtte til landbruget i regionerne i den yderste periferi?

 

Landbruget er i regionerne i den yderste periferi en strategisk økonomisk sektor i to henseender, dels er det en af de vigtigste kilder til beskæftigelse og økonomisk udvikling i disse regioner, hvor en stor del af den erhvervsaktive befolkning er tilknyttet denne sektor, dels har landbruget og diversificeringen heraf betydning for fødevaresikkerheden, som er af helt grundlæggende betydning for disse regioner på grund af deres isolation, status som øsamfund og beliggenhed fjernt fra det europæiske fastland.

 

 

Hvad er målene?

 

Den øgede grad af selvforsyning med fødevarer – som bør føre til mindskelse af importen af landbrugsvarer og parallelt hermed til forhøjelse af niveauet for og antallet af typer af egne landbrugsprodukter – er et springende punkt for regionerne i den yderste periferi og deres udviklingsstrategier.

 

Det er imidlertid vigtigt at forstå, at denne udfordring ikke kan løftes ved at erstatte de traditionelle sektorer (bananer, sukker, rom) med nye sektorer. Diversificeringen og bestræbelserne på at diversificere landbrugsproduktionen går godt, når det går godt inden for de traditionelle sektorer. Støtten til de traditionelle sektorer er så meget desto mere nødvendig, som den gør det muligt at opretholde konkurrenceevnen på det europæiske marked over for konkurrencen fra landene i Latinamerika og AVS-landene. Disse lande, hvor produktions- og lønomkostningerne er langt lavere, og hvor man oven i købet kan udnytte stordriftsfordele, som regionerne i den yderste periferi kun i meget ringe udstrækning har adgang til på grund af deres karakter af østater, deres beliggenhed fjernt fra det store europæiske marked og deres status som regionale administrationsenheder og ikke stater. De fordele, der opnås ved hjælp af de traditionelle landbrugssektorers produkter og biprodukter, skal imidlertid deles ligeligt mellem landbrugere, forarbejdere og distributører, for at de hver især kan skabe sig en værdig tilværelse ved deres arbejde.

 

 

Hvilken status? Hvilke reformer?

 

Den status, der kan gøres over det forrige POSEI-program (fra 2006 til i dag) er god og positiv, således som det fremgår af Revisionsrettens beretning og den rapport, Kommissionen har bestilt, og som blev offentliggjort i 2010. Derfor bør denne ordning opretholdes på lang sigt sammen med den fleksible forvaltning, som er karakteristisk for den, og som er grunden til dens succes. Det er i den forbindelse vigtigt for ordføreren at understrege, at Kommissionen skal foretage konsekvensanalyser, hver gang der indgås internationale handelsaftaler, og der derfor er risiko for, at de sektorer, der understøttes af POSEI, kan blive truet.

 

De mål, der tilstræbes af POSEI, bør imidlertid defineres bedre og tilpasses de udfordringer, som regionerne i den yderste periferi står overfor. I dette øjemed bør der i POSEI indføres et mål om udvikling af regionernes eget landbrug og begrænsning af importen, som er uafhængigt af de øvrige mål.

 

Også iværksættelsen af forsknings- og uddannelsesprogrammer, der kan bidrage til at skabe en bæredygtig landbrugsproduktion med høj merværdi, bør udgøre et nyt aspekt af POSEI-målene. Dette hænger også sammen med nødvendigheden af at skabe overensstemmelse mellem POSEI-programmet og Kommissionens seneste meddelelse om den nye strategi for regionerne i den yderste periferi fra 2008.

 

Det er nødvendigt, at de valgte formænd for de lokale myndigheder, der har ansvaret for landbruget i regionerne i den yderste periferi, i alle disse regioner, og navnlig i Frankrig, inddrages mest muligt i POSEI. Det lokale niveau er helt centralt for POSEI, og de valgte repræsentanter bør have mulighed for at påtage sig den del af ansvaret, der tilkommer dem.

 

Endelig skal POSEI-programmerne fra Kommissionens side underkastes regelmæssige centrale evalueringer for at sikre, at der gøres reelle og effektive bestræbelser på at nå målene.

ÆNDRINGSFORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Henvisning 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 349, artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2,

Begrundelse

Retsgrundlaget skal udvides med artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der specifikt vedrører regionerne i Unionens yderste periferi.

 

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Betragtning 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4) For at målene for ordningen for EU's fjernområder bedre kan nås, bør POSEI-programmerne indeholde foranstaltninger, der sikrer forsyningerne med landbrugsprodukter og sikrer, at den lokale landbrugsproduktion bevares og udvikles. Programmeringsniveauet bør bringes tættere på de pågældende områder, og der bør arbejdes på, at Kommissionen og medlemsstaterne systematisk indgår partnerskab.

(4) For at målene for ordningen for EU's fjernområder bedre kan nås, bør POSEI-programmerne indeholde foranstaltninger, der sikrer forsyningerne med landbrugsprodukter og sikrer, at den lokale landbrugsproduktion af høj kvalitet bevares og udvikles under hensyntagen til de krav, der følger af bekæmpelsen af klimaændringerne. Programmeringsniveauet bør bringes tættere på de pågældende områder, og der bør arbejdes på, at Kommissionen, medlemsstaterne og fjernområdernes valgte lokale og regionale myndigheder systematisk indgår partnerskab.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Betragtning 4 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4a) For ikke at skade de mål, der understøttes af POSEI, foretager Kommissionen konsekvensanalyser eller forhåndsevalueringer af de mulige følger (efter kriterier fastlagt af FN), hver gang der forhandles om internationale handelsaftaler, og der er risiko for, at de sektorer, der understøttes af POSEI, kan blive truet. Kommissionen sender de færdige konsekvensanalyser eller forhåndsevalueringer af de mulige følger til Europa-Parlamentet, Rådet og fjernområdernes valgte lokale og regionale myndigheder, før de pågældende internationale aftaler indgås.

 

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) For at sikre, at fjernområderne forsynes med vigtige landbrugsprodukter, og for at udligne de ekstraomkostninger, som skyldes områdernes beliggenhed i EU's yderste periferi, bør der indføres en særlig forsyningsordning. Fjernområdernes særlige geografiske beliggenhed i forhold til forsyningskilderne medfører ekstra transportomkostninger ved levering af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum eller forarbejdning eller som rå- og hjælpestoffer. Endvidere påfører andre objektive faktorer i forbindelse med områdernes beliggenhed i EU's yderste periferi, navnlig deres status som øsamfund og små landbrugsarealer, de erhvervsdrivende og producenterne i fjernområderne yderligere ulemper, som er stærkt hæmmende for deres virksomhed. Disse ulemper kan afhjælpes ved, at priserne på de vigtige produkter sænkes.

(6) Uden at det går ud over den lokale produktion og udviklingen heraf, bør der indføres en særlig forsyningsordning for at sikre, at fjernområderne forsynes med vigtige landbrugsprodukter, og for at udligne de ekstraomkostninger, som skyldes områdernes beliggenhed i EU's yderste periferi. Fjernområdernes særlige geografiske beliggenhed i forhold til forsyningskilderne medfører ekstra transportomkostninger ved levering af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum eller forarbejdning eller som rå- og hjælpestoffer. Endvidere påfører andre objektive faktorer i forbindelse med områdernes beliggenhed i EU's yderste periferi, navnlig deres status som øsamfund og små landbrugsarealer, de erhvervsdrivende og producenterne i fjernområderne yderligere ulemper, som er stærkt hæmmende for deres virksomhed. Disse ulemper kan afhjælpes ved, at priserne på de vigtige produkter sænkes.

 

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) For effektivt at nå det opstillede mål, som er at nedsætte priserne i fjernområderne og udligne ekstraomkostningerne som følge af områdernes beliggenhed i EU's yderste periferi og samtidig bevare EU-produkternes konkurrenceevne, bør der ydes støtte til levering af EU-produkter til fjernområderne. Støtten bør være baseret på ekstraomkostningerne ved levering til fjernområderne og priserne ved eksport til tredjelande og, når det drejer sig om rå- og hjælpestoffer eller produkter til forarbejdning, andre ekstraomkostninger som følge af fjernområdernes beliggenhed i den yderste periferi, navnlig deres status som øsamfund og lille areal.

(8) For effektivt at nå det opstillede mål, som er at nedsætte priserne i fjernområderne ved at udligne ekstraomkostningerne som følge af områdernes beliggenhed i EU's yderste periferi og samtidig bevare deres produkters konkurrenceevne, bør der ydes støtte til levering af produkter til fjernområderne. Støtten bør være baseret på ekstraomkostningerne ved levering af disse produkter til fjernområderne og priserne ved eksport til tredjelande og, når det drejer sig om rå- og hjælpestoffer eller produkter til forarbejdning, andre ekstraomkostninger som følge af fjernområdernes beliggenhed i den yderste periferi, navnlig deres status som øsamfund og lille areal.

 

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Betragtning 8 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(8a) Støtten til de traditionelle sektorer er ikke mindst påkrævet, fordi den vil gøre det muligt at bevare kvaliteten af deres produkter og deres konkurrenceevne på EU-markedet over for konkurrencen fra tredjelande, og fordi der netop er undertegnet nye handelsaftaler med landene i Latinamerika og inden for rammerne af WTO, som kan skabe problemer for disse sektorer. Kommissionen og medlemsstaterne bør dog sørge for, at støtten til de såkaldt traditionelle sektorer ikke går ud over udviklingen i de øvrige sektorer for diversificeret animalsk og vegetabilsk produktion.

 

 

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Betragtning 14

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14) Der bør dog træffes passende foranstaltninger for at muliggøre den fornødne omstrukturering af sukkerforarbejdningssektoren på Azorerne. I forbindelse med disse foranstaltninger bør der tages hensyn til, at sukkersektoren på Azorerne kun er rentabel, hvis produktionen og forarbejdningen holdes på et vist niveau. På denne baggrund bør der undtagelsesvis fortsat gives tilladelse til, at der fra Azorerne til resten af EU forsendes sukkermængder, der overstiger den traditionelle handel, i en begrænset periode på fem år med gradvist faldende årlige lofter. Da de mængder, der kan videreforsendes, vil være proportionale med og begrænset til det, der er strengt nødvendigt for at sikre, at den lokale sukkerproduktion og -forarbejdning er rentabel, vil den midlertidige forsendelse af sukker fra Azorerne ikke påvirke EU's indre marked negativt.

(14) Der bør dog træffes passende foranstaltninger for at muliggøre den fornødne omstrukturering af sukkerforarbejdningssektoren på Azorerne. I forbindelse med disse foranstaltninger bør der tages hensyn til, at sukkersektoren på Azorerne kun er rentabel, hvis produktionen og forarbejdningen holdes på et vist niveau. På denne baggrund er det nødvendigt, at der fortsat gives tilladelse til, at der fra Azorerne til resten af EU forsendes sukkermængder, der overstiger den traditionelle handel. Da de mængder, der kan videreforsendes, vil være begrænset til det, der er strengt nødvendigt for at sikre, at den lokale sukkerproduktion og -forarbejdning er rentabel, vil denne forsendelse af sukker fra Azorerne ikke påvirke EU's indre marked negativt.

 

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Betragtning 17

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) Da ris er en basisfødevare på Réunion, der ikke producerer tilstrækkeligt til at dække det lokale behov, bør dette produkt fortsat fritages for afgifter ved import til Réunion.

(17) Da ris er en basisfødevare på Réunion, og der i mange år har været forarbejdningsvirksomheder på øen, som polerer ris, og da der ikke produceres tilstrækkelig ris til at dække det lokale behov, bør dette produkt fortsat fritages for afgifter ved import til Réunion.

 

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Betragtning 22

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22) Landbrugsproducenterne i fjernområderne bør tilskyndes til at levere kvalitetsprodukter, og afsætningen heraf bør fremmes. Det kan derfor være nyttigt at anvende det grafiske symbol, EU har indført.

(22) Landbrugsproducenterne i fjernområderne bør tilskyndes til fortsat at levere kvalitetsprodukter, og afsætningen heraf bør fremmes. Det kan derfor være nyttigt at anvende det grafiske symbol, EU har indført. Anvendelsen af kvalitetssymboler i form af f.eks. kvalitetsmærker eller kontrollerede oprindelsesbetegnelser bør ligeledes fremmes for at støtte produkter fra fjernområderne.

 

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Betragtning 27

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(27) Landbrugsproduktionen i fjernområderne lider under særlige plantesundhedsproblemer som følge af klimaet og den hidtil utilstrækkelige anvendelse af bekæmpelsesmidler i disse områder. Der bør derfor iværksættes programmer til bekæmpelse af skadegørere, herunder ved hjælp af biologiske metoder, og EU's medfinansiering af gennemførelsen af disse programmer bør fastlægges nærmere.

(27) Landbrugsproduktionen i fjernområderne lider under særlige plantesundhedsproblemer som følge af klimaet og den hidtil utilstrækkelige anvendelse af bekæmpelsesmidler i disse områder. Der bør derfor iværksættes bekæmpelses-, forsknings- og uddannelses programmer, hovedsagelig med fokus på biologiske, bæredygtige og miljøvenlige metoder til bekæmpelse af skadegørere, og EU's medfinansiering af gennemførelsen af disse programmer bør fastlægges nærmere.

 

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Betragtning 28

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(28) Det er økonomisk og miljømæssigt af afgørende betydning at bevare arealerne med vin, som er den mest udbredte afgrøde på Madeira og De Kanariske Øer, og som er meget vigtig for Azorerne. For at bidrage til at støtte produktionen bør hverken de afkaldspræmier eller markedsmekanismer, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 1234/2007, anvendes i disse områder, bortset fra krisedestillation, som bør kunne foretages på De Kanariske Øer, hvis der opstår ekstraordinære markedsforstyrrelser som følge af kvalitetsproblemer. Ligeledes har det på grund af tekniske og socioøkonomiske vanskeligheder ikke været muligt inden for de fastsatte frister at foretage en fuldstændig omlægning af de arealer på Madeira og Azorerne, som er tilplantet med hybride druesorter, som er forbudt ifølge forordning (EF) nr. 1234/2007. Vin fremstillet på disse vindyrkningsarealer er udelukkende til traditionelt lokalt forbrug.

(28) Det er økonomisk, socialt og miljømæssigt af afgørende betydning at bevare arealerne med vin, som er den mest udbredte afgrøde på Madeira og De Kanariske Øer, og som er meget vigtig for Azorerne. For at bidrage til at støtte produktionen bør hverken de afkaldspræmier eller markedsmekanismer, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 1234/2007, anvendes i disse områder, bortset fra krisedestillation, som bør kunne foretages på De Kanariske Øer, hvis der opstår ekstraordinære markedsforstyrrelser som følge af kvalitetsproblemer. Ligeledes har det på grund af tekniske og socioøkonomiske vanskeligheder ikke været muligt inden for de fastsatte frister at foretage en fuldstændig omlægning af de arealer på Madeira og Azorerne, som er tilplantet med hybride druesorter, som er forbudt ifølge forordning (EF) nr. 1234/2007. Vin fremstillet på disse vindyrkningsarealer er udelukkende til traditionelt lokalt forbrug.

 

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Betragtning 30

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30) Støtten til produktion af komælk på Madeira og Réunion har ikke været tilstrækkelig til at bevare ligevægten mellem intern og ekstern forsyning bl.a. på grund af denne sektors store strukturvanskeligheder og dens ringe evne til at reagere positivt på nye økonomiske betingelser. Følgelig bør der fortsat gives tilladelse til produktion af UHT-mælk på basis af mælkepulver med oprindelse i EU for bedre at dække det lokale forbrug. For at informere forbrugerne korrekt bør der være pligt til på salgsetiketten at anføre, hvordan UHT-mælken på basis af mælkepulver er fremstillet.

(30) Støtten til produktion af komælk på Madeira og Réunion har ikke været tilstrækkelig til at bevare ligevægten mellem intern og ekstern forsyning bl.a. på grund af denne sektors store strukturvanskeligheder og dens problemer med at reagere på nye økonomiske betingelser. Følgelig bør der fortsat gives tilladelse til produktion af UHT-mælk på basis af mælkepulver med oprindelse i EU for bedre at dække det lokale forbrug, forudsat at denne foranstaltning ikke lægger hindringer i vejen for indsamlingen og afsætningen af den samlede mængde lokalt produceret mælk eller for bestræbelserne på at fremme udviklingen af denne produktion, og målet på mellemlang sigt skal for Réunions vedkommende være selvforsyning med mælk. For at informere forbrugerne korrekt bør der være pligt til på salgsetiketten at anføre, hvordan UHT-mælken på basis af mælkepulver er fremstillet. Denne bestemmelse bør kunne anvendes på Martinique, Guyana og Guadeloupe, hvis Frankrig anmoder om det og begrunder anmodningen med de lokale aktørers ønske om at udnytte den og deres evne til at sætte gang i udviklingen af mælkesektoren.

 

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Betragtning 35

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(35) Gennemførelsen af denne forordning må ikke resultere i en nedgang i den særlige støtte, som fjernområderne hidtil har fået. For at kunne gennemføre de nødvendige foranstaltninger bør medlemsstaterne derfor råde over beløb svarende til den støtte, som EU allerede har ydet i henhold til forordning (EF) nr. 247/2006.

(35) For at sikre opfyldelsen af denne forordnings mål, navnlig bevarelsen og den nødvendige udvikling af landbruget i fjernområderne, bør den støtte, som EU allerede har ydet til fjernområderne i henhold til forordning (EF) nr. 247/2006, tages op til fornyet overvejelse.

 

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Betragtning 36

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(36) Siden 2006 er behovet for vigtige produkter steget i nogle fjernområder, især på Azorerne og i de franske oversøiske departementer, på grund af udviklingen i husdyrbestanden og befolkningspresset. Derfor bør den andel af budgettet, som medlemsstaterne kan anvende til den særlige forsyningsordning for de pågældende områder, forhøjes.

(36) Siden 2006 er behovet for vigtige produkter steget i nogle fjernområder, især på Azorerne og i de franske oversøiske departementer, på grund af udviklingen i husdyrbestanden og befolkningspresset. Derfor bør den årlige budgetbevilling til POSEI-programmerne samt den andel af budgettet, som medlemsstaterne kan anvende til den særlige forsyningsordning for de pågældende områder, forhøjes.

 

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) at sikre fjernområderne forsyninger af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum eller forarbejdning og som rå- og hjælpestoffer, ved at udligne ekstraomkostningerne, som skyldes beliggenheden i EU's yderste periferi

a) at sikre fjernområderne forsyninger af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum eller forarbejdning og som rå- og hjælpestoffer, ved at udligne ekstraomkostningerne, som skyldes beliggenheden i EU's yderste periferi uden at skade den lokale produktion og udviklingen deraf

 

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) at bevare og udvikle landbruget i fjernområderne, herunder produktionen, forarbejdningen og afsætningen af lokale produkter.

b) at gøre den såkaldt diversificerede animalske og vegetabilske produktion i fjernområderne bæredygtig og fremme dens udvikling, herunder produktionen, forarbejdningen og afsætningen af lokale produkter, samtidig med at lokalbefolkningens selvforsyning forbedres betydeligt igennem forøgelse af egenproduktionen og begrænsning af importen

 

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – litra b a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ba) at opretholde udviklingen og styrke konkurrenceevnen for de såkaldt traditionelle landbrugssektorer i fjernområderne, herunder produktionen, forarbejdningen og afsætningen af lokale produktioner og produkter, samtidig med at der sikres en ligelig fordeling mellem producenter, forarbejdere og distributører af indtægterne fra produkter og biprodukter inden for disse sektorer

 

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – litra b b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

bb) at fremme forskning og innovation, navnlig for at gøre det muligt at skabe en bæredygtig landbrugsproduktion med høj merværdi.

 

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. I bestræbelserne på at nå de i stk. 1 nævnte mål skal der generelt fokuseres på bæredygtig udvikling, der både tager hensyn til miljøet og sikrer producenter og landbrugere passende indtægter. I bestræbelserne på at nå målene skal der også lægges vægt på at sikre løbende uddannelse af landbrugere og forarbejdere for at fremme udviklingen af kvalitetsprægede, effektive og bæredygtige landbrugssektorer.

 

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) særlige foranstaltninger for den lokale landbrugsproduktion som fastlagt i kapitel IV.

b) særlige foranstaltninger for den lokale landbrugsproduktion som fastlagt i kapitel IV og i overensstemmelse med målene i artikel 2.

 

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Medlemsstaterne kan hver især kun forelægge et POSEI-program for deres fjernområder.

 

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. POSEI-programmet fastlægges på det geografiske niveau, som den pågældende medlemsstat finder mest hensigtsmæssigt. Det udarbejdes af de myndigheder, som medlemsstaten har udpeget, og medlemsstaten forelægger det efter høring af de ansvarlige myndigheder og organisationer på det relevante lokale niveau for Kommissionen til godkendelse, jf. artikel 6.

2. POSEI-programmerne fastlægges af den eller de myndigheder, medlemsstaten har udpeget, på det geografiske niveau, der anses for mest hensigtsmæssigt.

 

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. På det hensigtsmæssige geografiske niveau skal de overordnede myndigheder, deansvarlige lokale og regionale myndigheder, de ansvarlige organisationer og de berørte repræsentative og/eller faglige organisationer høres om udkastene til POSEI-programmer, før de forelægges for Kommissionen til godkendelse.

 

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Medlemsstaterne kan hver især kun forelægge et POSEI-program for deres fjernområder.

3. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen og alle organisationer, der er berørt af POSEI, en klar oversigt over processen for opstilling af POSEI-programmer.

 

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Foranstaltninger, der træffes som led i POSEI-programmerne, skal være forenelige med EU-retten og hænge sammen med andre EU-politikker og dertil hørende tiltag.

1. Foranstaltninger, der træffes som led i POSEI-programmerne, skal være forenelige med EU-retten og hænge sammen med andre EU-politikker og dertil hørende tiltag, uden at det berører artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der indrømmer regionerne i den yderste periferi særlige betingelser for at sikre deres udvikling og deres integration på lige fod i Unionen ved iværksættelse af særlige programmer og instrumenter, der passer til deres situation.

 

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 2 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) støtte til forskningsprojekter, foranstaltninger til fremme af forskningsprojekter eller foranstaltninger, der er berettiget til EU-finansiering i henhold til Rådets beslutning 2009/470/EF

udgår

__________________

 

 

 

Ændringsforslag    27

Forslag til forordning

Artikel 5 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) tiltag, som sikrer en effektiv og korrekt gennemførelse af programmerne, herunder informering af offentligheden, overvågning og evaluering, samt angivelse af kvantitative indikatorer for evaluering

c) tiltag, som sikrer en effektiv og korrekt gennemførelse af programmerne, herunder informering af offentligheden, overvågning og evaluering, samt angivelse af kvantitative indikatorer for evaluering og endvidere nedsættelse af et udvalg til opfølgning og evaluering af støtteaktioner til fordel for den lokale produktion

 

 

Ændringsforslag    28

Forslag til forordning

Artikel 5 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) angivelse af de kompetente myndigheder og organer, der er ansvarlige for gennemførelsen, og af myndigheder, organer, arbejdsmarkedsparter og økonomiske interesseorganisationer på de relevante niveauer samt angivelse af resultaterne af de høringer, der er foretaget.

d) angivelse af de myndigheder og organer, der er ansvarlige for gennemførelsen, og af overordnede myndigheder, ansvarlige lokale eller regionale myndigheder, organer, arbejdsmarkedsparter og økonomiske interesseorganisationer på de relevante niveauer samt angivelse af resultaterne af de høringer, der er foretaget.

 

Ændringsforslag    29

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne forelægger i forbindelse med den bevillingsramme, der er omhandlet i artikel 29, stk. 2 og 3, Kommissionen et POSEI-programudkast.

1. Medlemsstaterne forelægger i forbindelse med den bevillingsramme, der er omhandlet i artikel 29, stk. 2 og 3, Kommissionen et POSEI-programudkast. Dette programudkast kan kun antages af Kommissionen, såfremt formændene for de valgte lokale og regionale myndigheder er underrettet på forhånd.

 

Ændringsforslag    30

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Afhængigt af den årlige evaluering af gennemførelsen af POSEI-programmets foranstaltninger kan medlemsstaterne forelægge Kommissionen forslag til ændring af dem inden for den bevillingsramme, der er omhandlet i artikel 29, stk. 2 og 3, for bedre at tilpasse dem til fjernområdernes krav og den foreslåede strategi. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakt ensartede regler for, hvordan forslag til ændring af programmet skal forelægges.

2. Afhængigt af den årlige evaluering af gennemførelsen af POSEI-programmernes foranstaltninger kan medlemsstaterne efter høring af de valgte lokale og regionale myndigheder forelægge Kommissionen forslag til ændring af dem inden for den bevillingsramme, der er omhandlet i artikel 29, stk. 2 og 3, for bedre at tilpasse dem til fjernområdernes krav og den foreslåede strategi. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakt ensartede regler for, hvordan forslag til ændring af programmet skal forelægges.

 

Ændringsforslag    31

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Der ydes ikke støtte til levering af produkter, der allerede har været omfattet af den særlige forsyningsordning i et andet fjernområde.

3. I overensstemmelse med artikel 12, som omhandler overførelse af fordelen, ydes der ikke støtte til levering af produkter, der allerede har været omfattet af den særlige forsyningsordning i et andet fjernområde.

 

Ændringsforslag    32

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 1 – afsnit 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Første afsnit gælder ikke for samhandelen mellem de franske oversøiske departementer.

3. Første afsnit gælder ikke for samhandelen mellem de franske oversøiske departementer indbyrdes og mellem franske oversøiske departementer og franske oversøiske territorier. Dog gælder den i artikel 12 omhandlede overførelse af fordelen ved samhandel mellem franske oversøiske departementer.

 

 

 

Ændringsforslag    33

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) som eksporteres til tredjelande eller forsendes til resten af EU inden for de mængder, der modsvarer henholdsvis traditionel forsendelse og traditionel eksport. Kommissionen fastsætter disse mængder ved gennemførelsesretsakt på grundlag af de gennemsnitlige forsendelser eller den gennemsnitlige eksport i 1989, 1990 og 1991

a) som eksporteres til tredjelande eller forsendes til resten af EU inden for de fastsatte mængder, der modsvarer henholdsvis traditionel forsendelse og traditionel eksport. Kommissionen fastsætter disse mængder ved gennemførelsesretsakt på grundlag af de gennemsnitlige forsendelser eller den gennemsnitlige eksport med det godkendte gennemsnit for de tre bedste år mellem 1989 og 2010 som reference

 

Ændringsforslag    34

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) som eksporteres til tredjelande som led i regional samhandel under overholdelse af bestemmelsessteder og betingelser, som Kommissionen fastlægger ved gennemførelsesretsakt

b) som eksporteres til tredjelande som led i regional samhandel

Begrundelse

Den formulering, Kommissionen har foreslået, lægger kraftige begrænsninger på væksten inden for den agroindustrielle sektor i fjernområderne, fordi der foreslås mængder, der allerede er overskredet, og eksportdestinationer, der på ingen måde er tidssvarende.

 

Ændringsforslag    35

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) som forsendes fra Azorerne til Madeira og omvendt

udgår

 

Ændringsforslag    36

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2 – litra c a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ca) som forsendes mellem regionerne Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer

 

Ændringsforslag    37

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) som forsendes fra Madeira til De Kanariske Øer og omvendt.

udgår

 

Ændringsforslag    38

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. I dette kapitel forstås ved "regional samhandel" de enkelte franske oversøiske departementers, Azorernes og Madeiras og De Kanariske Øers samhandel med tredjelande, som Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakt.

I dette kapitel forstås ved "regional samhandel" de enkelte franske oversøiske departementers, Azorernes og Madeiras og De Kanariske Øers samhandel med tredjelande tilhørende de geografiske områder og havområder, som disse regioner er en del af, samt tredjelande, de traditionelt har tilknytning til.

 

Ændringsforslag    39

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 5 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Uanset stk. 2, første afsnit, litra a), kan følgende maksimumsmængder af sukker (KN-kode 1701) hvert år forsendes fra Azorerne til resten af EU i en femårig periode:

5. Uanset stk. 2, første afsnit, litra a), kan en maksimumsmængde på 3000 ton sukker (KN-kode 1701) hvert år forsendes fra Azorerne til resten af EU.

 

Ændringsforslag    40

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 2 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Den del af programmet, der vedrører foranstaltninger for den lokale produktion, skal mindst indeholde følgende:

2. De dele af programmet, der vedrører foranstaltninger for den lokale produktion og er i overensstemmelse med målene i artikel 2, skal mindst indeholde følgende:

 

Ændringsforslag    41

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 2 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) en beskrivelse af den foreslåede strategi, valgte prioriteter og kvantificerede generelle og operationelle mål og en vurdering af den forventede økonomiske, miljømæssige og sociale effekt, herunder beskæftigelseseffekten

b) en beskrivelse af den foreslåede strategi, valgte prioriteter og kvantificerede generelle og operationelle mål og en vurdering af den forventede økonomiske, miljømæssige og sociale effekt, herunder med hensyn til beskæftigelsen og produkternes kvalitet

 

Ændringsforslag    42

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 2 – litra f

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

f) den støtte, der er fastsat for de enkelte foranstaltninger eller tiltag for at nå et eller flere af programmets mål.

f) den støtte, der er fastsat for de enkelte foranstaltninger, og det foreløbige beløb, der er afsat til de enkelte tiltag for at nå et eller flere af programmets mål.

 

Ændringsforslag    43

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 4 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a. Medlemsstaterne kan give modtagerne en autorisation, der kan gøre det lettere for dem at opnå forfinansiering via banker, så snart deres projekt er godkendt.

 

Ændringsforslag    44

Forslag til forordning

Artikel 20 – stk. 2 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Betingelserne for at anvende det grafiske symbol, der er nævnt i stk. 1, foreslås af de berørte erhvervsorganisationer. De nationale myndigheder sender sammen med deres udtalelse disse forslag til Kommissionen.

2. Betingelserne for at anvende det grafiske symbol, der er nævnt i stk. 1, foreslås af de berørte erhvervsorganisationer. De nationale myndigheder sender sammen med deres udtalelse og efter at have hørt de valgte lokale og regionale myndigheder disse forslag til Kommissionen.

 

Ændringsforslag    45

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Uanset artikel 39, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1698/2005 kan den maksimale årlige EU-støtte, der er omhandlet i bilag I til nævnte forordning, forhøjes til det dobbelte, når det gælder foranstaltningen til beskyttelse af søerne på Azorerne og foranstaltningen til bevarelse af landskabet og af landbrugsjordens traditionelle karakteristika og bevarelsen af de stenmure, der støtter terrasserne, på Madeira.

1. Uanset artikel 39, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1698/2005 kan den maksimale årlige EU-støtte, der er omhandlet i bilag I til nævnte forordning, forhøjes til det dobbelte, når det gælder foranstaltningen til beskyttelse af søerne på Azorerne og foranstaltningen til bevarelse af landskabet og af landbrugsjordens traditionelle karakteristika og bevarelsen af de stenmure, der støtter terrasserne, på Madeira og De Kanariske Øer.

 

Ændringsforslag    46

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 4 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Uanset artikel 114, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 tillades det i det omfang, det er nødvendigt for det lokale forbrug, at der på Madeira og i det franske oversøiske departement Réunion fremstilles UHT-mælk på basis af mælkepulver med oprindelse i EU, for så vidt denne foranstaltning ikke er til hinder for indsamling og afsætning af den lokalt producerede mælk. Dette produkt er udelukkende bestemt til lokalt konsum.

Uanset artikel 114, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 tillades det i det omfang, det er nødvendigt for det lokale forbrug, at der på Madeira og i det franske oversøiske departement Réunion fremstilles UHT-mælk på basis af mælkepulver med oprindelse i EU, for så vidt denne foranstaltning ikke er til hinder for indsamling og afsætning af den lokalt producerede mælk. Hvis den berørte medlemsstat påviser, at en sådan foranstaltning er hensigtsmæssig for de franske oversøiske departementer Martinique og Guadeloupe, kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 33, med henblik på at udvide foranstaltningen til at omfatte disse departementer. Dette produkt er udelukkende bestemt til lokalt konsum.

 

Ændringsforslag    47

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 2 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

For hvert regnskabsår finansierer EU de foranstaltninger, der er fastsat i kapitel III og IV, med følgende årlige beløb:

For hvert regnskabsår finansierer EU de foranstaltninger, der er fastsat i kapitel III og IV, med følgende årlige minimumsbeløb:

 

Ændringsforslag    48

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 2 – kolonne 2 – linie 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

278,41 mio. EUR

306,41 mio. EUR

 

Ændringsforslag    49

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 2 – kolonne 2 – linie 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

106,21 mio. EUR

117,21 mio. EUR

 

Ændringsforslag    50

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 2 – kolonne 2 – linie 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

268,42 mio. EUR

295,42 mio. EUR

 

Ændringsforslag    51

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. I hvert regnskabsår finansierer Unionen de i kapitel III og IV omhandlede foranstaltninger omfattende de konkrete forhøjelser på 20 % som led i den særlige forsyningsordning, som anses for nødvendige for Portugal og Frankrig.

 

Ændringsforslag    52

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 3 – kolonne 2 – linie 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

24,8 mio. EUR

28,6 mio. EUR.

 

Ændringsforslag    53

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Når Mayotte har fået status af region i Den Europæiske Unions yderste periferi, udarbejder Kommissionen et nyt forslag, der tager sigte på en proportionel forhøjelse af bevillingerne til de franske oversøiske departementer for at tage højde for, at Mayotte har fået status af region i Den Europæiske Unions yderste periferi, og på at indarbejde de særlige bestemmelser, der skal gælde for Mayotte.

 

Ændringsforslag    54

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 3 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3b. Kommissionen sørger for, at fordelingen af støttebeløbene mellem en medlemsstats fjernområder ikke foregår på en måde, der er til ulempe for et eller flere af disse områder.

 

Ændringsforslag    55

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. For at sikre en fornuftig og rimelig tildeling af midler til foranstaltninger til finansiering af undersøgelser, demonstrationsprojekter, uddannelse og teknisk bistand fastsætter Kommissionen ved delegeret retsakt et årligt maksimumsbeløb, der kan afsættes til disse foranstaltninger.

4. For at sikre en fornuftig og rimelig tildeling af midler til foranstaltninger til finansiering af undersøgelser, forsknings- og innovationsprogrammer, demonstrationsprojekter, uddannelse og teknisk bistand fastsætter Kommissionen ved delegeret retsakt et årligt maksimumsbeløb, der kan afsættes til disse foranstaltninger.

 

Ændringsforslag    56

Forslag til forordning

Artikel 31 – overskrift

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Meddelelser og rapporter

Meddelelser, rapporter og konsekvensanalyser

 

Ændringsforslag    57

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Den 31. juli hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport om gennemførelsen i det foregående år af de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning.

2. Den 30. september hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport om gennemførelsen i det foregående år af de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning.

 

Ændringsforslag    58

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Senest den 30. juni 2015 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen en generel rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori der redegøres for virkningerne af de foranstaltninger, der er blevet gennemført i henhold til denne forordning, herunder i banansektoren, og rapporten ledsages eventuelt af passende forslag.

3. Senest den 30. juni 2015 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen en generel rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori der redegøres for virkningerne af de foranstaltninger, der er blevet gennemført i henhold til denne forordning, herunder i banansektoren og mælkesektoren, samt for virkningen af de gennemførte aktioner med hensyn til målene i artikel 2, og rapporten ledsages eventuelt af passende forslag. Når evalueringerne er udarbejdet, oversættes de straks til spansk, fransk og portugisisk og sendes til fjernområdernes valgte lokale og regionale myndigheder.

 

Ændringsforslag    59

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Når Unionen indleder handelsforhandlinger med tredjelande, regionale organer i tredjelande eller internationale organisationer, der kan komme til at berøre landbrugssektorer, som støttes over POSEI, og når der planlægges betydelige ændringer i den fælles landbrugspolitik, skal der udarbejdes konsekvensanalyser eller forhåndsevalueringer af de mulige følger for landbruget i fjernområderne. Kommissionen anvender ved disse analyser eller evalueringer de kriterier, der er fastlagt af FN.

 

Ændringsforslag    60

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 3 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3b. I forlængelse af de i stk. 3a omhandlede konsekvensanalyser skal der om nødvendigt foreslås ændringer med henblik på bedre at tilpasse landbruget i fjernområderne til de nye forhold.

 

 

 

PROCEDURE

Titel

Særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernområder

Referencer

KOM(2010)0498 – C7-0284/2010 – 2010/0256(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AGRI

7.10.2010

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

REGI

7.10.2010

 

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Elie Hoarau

28.10.2010

 

 

 

Artikel 51 – Fælles udvalgsmøder

       Dato for meddelelse på plenarmødet

       

 

Behandling i udvalg

12.4.2011

 

 

 

Dato for vedtagelse

26.5.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

30

1

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer François Alfonsi, Zuzana Brzobohatá, John Bufton, Alain Cadec, Salvatore Caronna, Tamás Deutsch, Elie Hoarau, Danuta Maria Hübner, Juozas Imbrasas, Seán Kelly, Mojca Kleva, Constanze Angela Krehl, Petru Constantin Luhan, Ramona Nicole Mănescu, Iosif Matula, Erminia Mazzoni, Jan Olbrycht, Wojciech Michał Olejniczak, Markus Pieper, Nuno Teixeira, Michail Tremopoulos, Lambert van Nistelrooij, Kerstin Westphal

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Karima Delli, Cornelia Ernst, Karin Kadenbach, James Nicholson, Maurice Ponga, Elisabeth Schroedter, László Surján, Patrice Tirolien, Derek Vaughan

 

 

 

PROCEDURE

Titel

Særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernområder

Referencer

KOM(2010)0498 – C7-0284/2010 – 2010/0256(COD)

Dato for høring af EP

23.9.2010

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AGRI

7.10.2010

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

INTA

7.10.2010

BUDG

7.10.2010

REGI

7.10.2010

 

Ordfører

       Dato for valg

Gabriel Mato Adrover

27.10.2010

 

 

 

Anfægtelse af retsgrundlaget

       Dato for udtalelse fra JURI

JURI

11.7.2011

 

 

 

Behandling i udvalg

2.5.2011

27.6.2011

 

 

Dato for vedtagelse

26.9.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

5

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Richard Ashworth, Liam Aylward, José Bové, Luis Manuel Capoulas Santos, Vasilica Viorica Dăncilă, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Robert Dušek, Lorenzo Fontana, Iratxe García Pérez, Sergio Gutiérrez Prieto, Martin Häusling, Esther Herranz García, Peter Jahr, Elisabeth Jeggle, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Gabriel Mato Adrover, Mairead McGuinness, Krisztina Morvai, James Nicholson, Rareş-Lucian Niculescu, Wojciech Michał Olejniczak, Georgios Papastamkos, Marit Paulsen, Britta Reimers, Ulrike Rodust, Alfreds Rubiks, Giancarlo Scottà, Czesław Adam Siekierski, Sergio Paolo Francesco Silvestris, Alyn Smith

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Luís Paulo Alves, Spyros Danellis, Vincenzo Iovine, Giovanni La Via, Astrid Lulling, Maria do Céu Patrão Neves, Jacek Włosowicz

Dato for indgivelse

4.10.2011

 

 

[1] EUT C 107 af 6.4.2011, s. 33.
[2] EUT L 42 af 14.2.2006, s. 1.
[3] Kommissionens forordning (EF) nr. 793/2006 af 12. april 2006 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernområder (EUT L 145 af 31.5.2006, s. 1).
[4] Sag C-45/86, Kommissionen mod Rådet (generelle toldpræferencer), Sml. 1987, s. 1439, præmis 5; Sag C-440/05, Kommissionen mod Rådet, Sml. 2007-I, s. 9097; sag C-411/06, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet (8. september 2009) (EUT C 267 af 7.11.2009, s. 8).
[5] Sag C-155/07, Parlamentet mod Rådet, Sml. 2008 I, s. 8103, præmis 36.
[6]  EUT L 42 af 14.2.2006, s. 1.
[7] Til stede ved den endelige afstemning: Klaus-Heiner Lehne (formand), Luigi Berlinguer (næstformand), Raffaele Baldassarre (næstformand), Evelyn Regner (næstformand), Sebastian Valentin Bodu (næstformand), Marielle Gallo, Giuseppe Gargani, Rainer Wieland, Tadeusz Zwiefka, Antonio Masip Hidalgo, Bernhard Rapkay, Alexandra Thein, Cecilia Wikström, Christian Engström, Francesco Enrico Speroni, Dimitar Stoyanov, Kurt Lechner, Paulo Rangel, Dagmar Roth-Behrendt, Toine Manders, Eva Lichtenberger.