Mødedokument

 

A7-0357/2011

17.10.2011

*

BETÆNKNING

om forslag til Rådets forordning om midlertidig suspension af de autonome satser i den fælles toldtarif ved indførsel af visse industrivarer til De Kanariske Øer

( KOM(2011)0259 – C7‑0146/2011 – 2011/0111(CNS) )

Regionaludviklingsudvalget

Ordfører: Danuta Maria Hübner

(Forenklet procedure - forretningsordenens artikel 46, stk. 1)

PR_CNS_art55app

 

 

Tegnforklaring

       *     Høringsprocedure

   ***     Godkendelsesprocedure

  ***I     Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling)

 ***II     Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling)

  ***III     Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)

 

(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt)

 

 

 

 

Ændringsforslag til et udkast til retsakt

I Parlamentets ændringsforslag er ændringer i udkastet til retsakt markeret med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene, som vedrører elementer i udkastet til retsakt, der foreslås rettet ved affattelsen af den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene.

 

Informationsblokken til ethvert ændringsforslag, der angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt. Passager fra en bestemmelse i en eksisterende retsakt, som ikke er medtaget i udkastet til retsakt, men som Parlamentet ønsker at ændre, er markeret med fede typer. Hvis Parlamentet ønsker, at tekst i sådanne passager skal udgå, er dette markeret med [...].

 

 

 

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING.....5

BEGRUNDELSE.........................................................................................................................6

PROCEDURE.............................................................................................................................7

 

 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets forordning om midlertidig suspension af de autonome satser i den fælles toldtarif ved indførsel af visse industrivarer til De Kanariske Øer

( KOM(2011)0259 – C7‑0146/2011 – 2011/0111(CNS) )

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet ( KOM(2011)0259 ),

–   der henviser til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0146/2011),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55 og artikel 46, stk. 1,

–   der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget,

1.  godkender Kommissionens forslag;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BEGRUNDELSE

Kommissionen oplyser i sin begrundelse til Rådet og Parlamentet, at Kongeriget Spanien, på vegne af myndighederne i den selvstyrende region De Kanariske Øer, har anmodet om midlertidig suspension af satserne i den fælles toldtarif ved indførsel af visse industrivarer til De Kanariske Øer med henblik på at styrke det lokale erhvervslivs konkurrenceevne og stabilisere beskæftigelsessituationen på øerne, der udgør EU's mest afsidesliggende regioner.

 

Med henblik på at sikre, at de varer, der indføres toldfrit, uanset om der er tale om råmaterialer, dele, komponenter og investeringsgoder, ikke fordrejer konkurrencen, vil der blive ført kontrol med deres endelige anvendelse, for at sikre at de anvendes af lokale virksomheder på øerne. Hvad angår investeringsgoder, skal de anvendes af lokale virksomheder på øerne i mindst to år, før de frit kan sælges til virksomheder andre steder i EU. Endvidere skal råmaterialer, dele og komponenter anvendes til industriel forarbejdning og vedligeholdelse på De Kanariske Øer for at kunne blive omfattet af toldsuspensionen.

 

Virkningerne af disse tiltag kan ikke vurderes, idet de udgør en integreret del af en række foranstaltninger, der har til formål at håndtere disse øers specifikke problemer. Tiltagene vil imidlertid påvirke EU's egne ressourcer/indtægter.

 

Virkningerne ved den foreslåede suspension vil tydeligvis blive begrænset til de pågældende regioner og vil hjælpe lokale SMV og landbrugere med at foretage investeringer og skabe arbejdspladser i dette afsidesliggende område. Under den nuværende økonomiske afmatning kan nødvendigheden af at træffe specifikke foranstaltninger for at stimulere den økonomiske aktivitet og stabilisere beskæftigelsen på mellemlang sigt harmonere godt med den europæiske økonomiske genopretningsplan og de foranstaltninger, der er nødvendige for at imødekomme de særlige problemer, som består i EU's mest afsidesliggende regioner.

 

På baggrund af ovenstående og nødvendigheden af at træffe alle foranstaltninger, der kan understøtte den økonomiske genopretning, forslår ordføreren, at dette forslag vedtages uden ændringer.

 

PROCEDURE

Titel

Midlertidig suspension af de autonome satser i den fælles toldtarif ved indførsel af visse industrivarer til De Kanariske Øer

Referencer

KOM(2011)0259 – C7-0146/2011 – 2011/0111(CNS)

Dato for høring af EP

30.5.2011

 

 

 

Korresponderende udvalg

Dato for meddelelse på plenarmødet

REGI

7.6.2011

 

 

 

Rådgivende udvalg

Dato for meddelelse på plenarmødet

BUDG

7.6.2011

IMCO

7.6.2011

 

 

Ingen udtalelse

Dato for afgørelse

BUDG

23.5.2011

IMCO

11.7.2011

 

 

Ordfører

Dato for valg

Danuta Maria Hübner

21.6.2011

 

 

 

Forenklet procedure – Dato for vedtagelse

5.10.2011

Behandling i udvalg

5.10.2011

 

 

 

Dato for vedtagelse

5.10.2011

 

 

 

Dato for indgivelse

17.10.2011