Mødedokument
6.3.2012
BETÆNKNING
om evaluering af det sjette miljøhandlingsprogram og fastsættelse af prioriteringer for det syvende miljøhandlingsprogram – Et bedre miljø for et bedre liv
( 2011/2194(INI) )
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Jo Leinen
PR_INI
INDHOLD
Side
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING..................................................3
BEGRUNDELSE.......................................................................................................................16
UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi.....................18
UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget...................................................23
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET..........................................26
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om evaluering af det sjette miljøhandlingsprogram og fastsættelse af prioriteringer for det syvende miljøhandlingsprogram – Et bedre miljø for et bedre liv
( 2011/2194(INI) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Det 6. miljøhandlingsprogram – Endelig vurdering" ( COM(2011)0531 ),
– der henviser til artikel 191 og 192 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som vedrører bevarelse, beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed og miljøkvaliteten,
– der henviser til Rådets (miljø) konklusioner af 10. oktober 2011 om vurdering af det 6. miljøhandlingsprogram og vejen frem: På vej til det 7. miljøhandlingsprogram,
– der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport om miljøtilstanden "State and Outlook 2010" (SOER 2010),
– der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs tekniske rapport nr. 15/2011 om omkostningerne ved luftforurening fra industrianlæg i Europa,
– der henviser til Kommissionens meddelelse "EUROPA 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst"( COM(2010)2020 ),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020" ( COM(2011)0244 ),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" ( COM(2011)0112 ),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Køreplan til et resourceeffektivt Europa" ( COM(2011)0571 ),
– der henviser til Kommissionens hvidbog "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" ( COM(2011)0144 ),
– der henviser til Kommissionens forslag om den næste flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 ( COM(2011)0398 ),
– der henviser til Kommissionens forslag om reformen af den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og samhørighedspolitikken,
– der henviser til forretningsordenens artikel 48,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Regionaludviklingsudvalget ( A7-0048/2012 ),
A. der henviser til, at det nuværende sjette miljøhandlingsprogram udløber den 22. juli 2012;
B. der henviser til, at det sjette miljøhandlingsprogram i et årti har dannet de overordnede rammer for miljøpolitikken, og at miljølovgivningen i denne periode er blevet konsolideret og stort set afsluttet, samt at miljølovgivningens vedtagelse efter den fælles beslutningsprocedure har øget dens legitimitet og har bidraget til at skabe en følelse af ejerskab; der dog henviser til, at medlemsstaterne og Kommissionen ikke altid har handlet i overensstemmelse med dette program, og at det havde visse mangler, som det er nødvendigt at tage fat på;
C. der henviser til, at opfyldelsen af målsætningerne i det sjette miljøhandlingsprogram har været varierende, idet visse mål er blevet nået (klimaændringer og affald), mens andre ikke er blevet nået (luft, bymiljø og naturressourcer), og at opfyldelsen af andre mål afhænger af den fremtidige gennemførelsesindsats (kemikalier, pesticider og vand), idet der stadig eksisterer en række udfordringer, og der kræves en yderligere indsats;
D. der henviser til, at manglende gennemførelse af fællesskabsretten på miljøområdet for så vidt angår kontrol med luftforurening, vand- og spildevandsbehandling, affald og naturbeskyttelse har bragt resultaterne af det sjette miljøhandlingsprogram i fare;
E der henviser til, at målet om at standse nedgangen i biodiversitet inden 2010 ikke er blevet opfyldt på grund af manglende politisk og finansiel opbakning;
F. der henviser til, at det i Det Europæiske Miljøagenturs rapport om miljøtilstanden "State and Outlook 2010" (SOER 2010) påpeges, at der fortsat er store udfordringer på miljøområdet, som vil få betydelige følger, hvis der intet gøres;
G. der henviser til, at visse aspekter af miljølovgivningen bør tages op til revision, og at navnlig miljøkonsekvensvurderinger bør gøres mere uafhængige i direktivet om vurdering af virkningerne på miljøet;
H. der henviser til, at miljøforringelse – luftforurening, støj, kemikalier, dårlig vandkvalitet og nedbrydning af økosystemerne – udgør en vigtig faktor for stigningen i kroniske sygdomme; der henviser til, at en ambitiøs EU-dagsorden for miljøbeskyttelse derfor er et centralt element i en effektiv forebyggelse af sygdom og dårligt helbred;
I. der henviser til, at der stadig er store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til miljøkvalitet og folkesundhed;
1. understreger, at det er meget vigtigt, at der så hurtigt som muligt vedtages et syvende miljøhandlingsprogram, således at man kan adressere de miljømæssige udfordringer, der ligger forude; opfordrer derfor Kommissionen til uden forsinkelse at forelægge et forslag til et syvende miljøhandlingsprogram;
2. mener, at det nye syvende miljøhandlingsprogram skal indeholde en uforbeholden beskrivelse af de miljømæssige udfordringer, som EU står over for, herunder stadig hurtigere klimaændringer, beskadigelse af økosystemerne og stigende overforbrug af naturressourcer;
3. fremhæver i lyset af de nuværende udfordringer for bæredygtighed, som EU står over for, at miljøhandlingsprogrammerne som overordnede instrumenter bidrager til at garantere den nødvendige koordinering af de forskellige fællesskabspolitikker; mener navnlig, at det i det kommende årti vil være endnu mere afgørende at adressere miljømæssige spørgsmål i en mere sammenhængende og integreret tilgang, der tager hensyn til forbindelserne mellem dem, og som udfylder de resterende huller, idet der ellers er fare for, at der opstår uoprettelige skader;
4. mener, at det syvende miljøhandlingsprogram bør give et positivt billede af fordelene ved en streng miljøpolitik for at styrke den offentlige opbakning og den politiske vilje til at handle;
5. er af den opfattelse, at det syvende miljøhandlingsprogram bør fastsætte konkrete mål for 2020 samt fastlægge en klar ambitiøs vision for miljøet i 2050 med henblik på at skabe en høj livskvalitet og trivsel for alle inden for sikre miljøgrænser;
6. mener, at tidsplanen for det syvende miljøhandlingsprogram bør afpasses efter den flerårige finansielle ramme efter 2013 og Europa 2020-strategien; understreger imidlertid, at der sandsynligvis vil blive truffet vigtige beslutninger på andre politikområder med betydelige konsekvenser for miljøet inden vedtagelsen af det syvende miljøhandlingsprogram;
7. understreger, at det syvende miljøhandlingsprogram bør skabe de rette rammer for at sikre tilstrækkelig finansiering, bl.a. til innovation, forskning og udvikling, og at finansiering af miljømæssige mål, i samspil med LIFE, og fuldstændig integrering af miljøbeskyttelse bør være en vigtig del af den næste flerårige finansielle ramme, reformen af den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik, samhørighedspolitikken og Horisont 2020; mener navnlig, at EU bør tillade, at der skabes nye finansieringskilder for miljøhandlingsprogrammet, f.eks. via mobiliseringen af markedsinstrumenter, miljøafgifter og betalinger for økosystemtjenester;
8. mener, at det syvende miljøhandlingsprogram bør danne de overordnede rammer, der gør det muligt at tage fat på både vedvarende og nye udfordringer på miljøområdet og med hensyn til bæredygtighed, hvor der på behørig vis er taget højde for allerede eksisterende og planlagte foranstaltninger;
9. mener, at det syvende miljøhandlingsprogram for det kommende årti bør sikre, at EU's miljømæssige valg er tilstrækkeligt klare og forudsigelige for de nationale og lokale forvaltninger, borgerne, virksomhederne og investorerne; mener, at dette overordnede EU-program bør sende et stærkt politisk signal til resten af verden og bidrage til at etablere en international miljøforvaltning;
10. opfordrer Kommissionen til at basere sit kommende forslag til det syvende miljøhandlingsprogram på følgende tre prioriteringer:
- gennemførelse og styrkelse
- integration
- den internationale dimension;
11. mener, at mange af målene i det sjette miljøhandlingsprogram er velformulerede, men er også klar over, at mange af dem langtfra er opfyldt; ønsker derfor, at flere af disse målsætninger overføres til det syvende miljøhandlingsprogram;
12. ønsker at understrege betydningen af at lade forsigtighedsprincippet være det ledende princip i EU's miljøpolitik;
Gennemførelse og styrkelse
13. konstaterer med bekymring, at gennemførelsen af miljølovgivningen stadig er utilstrækkelig; mener, at fuldstændig gennemførelse og håndhævelse på alle niveauer samt yderligere styrkelse af centrale prioriteringer på miljøområdet og andre politikprioriteringer i tilknytning hertil – klimaændringer, biodiversitet, ressourcer, miljø og sundhed samt social- og beskæftigelsespolitikker, energi, bæredygtig transport, bæredygtigt landbrug og udvikling af landdistrikter – er afgørende; understreger derfor behovet for en klar og sammenhængende miljølovgivning på grundlag af evalueringer af den offentlige politik og udnyttelse af de indhøstede erfaringer;
14. understreger, at nøje overholdelse af EU's miljølovgivning er en traktatmæssig forpligtelse og et kriterium for anvendelsen af EU-midler i medlemsstaterne;
15. fremhæver, hvor vigtigt det er at oplyse borgerne om miljøpolitikken for derved at involvere dem i politikkernes positive resultater; opfordrer derfor til, at der gøres en større indsats på dette område i det kommende handlingsprogram, da institutionerne ikke alene kan skabe et bedre miljø for et bedre liv uden opbakning fra samfundet;
Klimaændringer
16. mener, at det syvende miljøhandlingsprogram bør sikre, at klima- og energipakken gennemføres i fuldt omfang, og at den styrkes;
17. mener, at det syvende miljøhandlingsprogram bør afspejle behovet for bindende mål for energieffektivitet og/eller energibesparelser, da dette vil bidrage til bekæmpelse af klimaændringer og til miljøbeskyttelse; understreger betydningen af en fleksibel fællesskabsramme for at sikre, at de foreslåede energieffektivitetsforanstaltninger tager behørigt hensyn til de særlige forhold i hver medlemsstat;
18. mener, at det syvende miljøhandlingsprogram også bør føre debatten videre end til 2020 og overveje midtvejsmål for emissionsreduktioner, energieffektivitet og vedvarende energikilder frem til 2030;
19. mener, at det syvende miljøhandlingsprogram også bør adressere emissioner fra skibe og andre emissioner end CO2;
20. mener, at tilpasning til klimaændringer på passende måde bør behandles i det syvende miljøhandlingsprogram under hensyntagen til regionernes forskellige behov og på grundlag af EU's kommende tilpasningsstrategi; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et ambitiøst forslag til en reform af EU's lovgivning om plantesundhed med henblik på effektivt at bekæmpe spredning af invasive arter og skadelige organismer, hvoraf visse er et resultat af klimaændringerne;
21. anerkender de yderligere fordele ved øget produktion af vedvarende energi med hensyn til nedbringelse af forureningen og de sundhedsmæssige virkninger, forudsat at produktionen af ikke-vedvarende energi dermed rent faktisk begrænses;
22. anbefaler øget støtte til regionale klimarobuste strategier med lave CO2-emissioner og mindre klimaprojekter i SMV'er, ngo'er og lokale myndigheder under klimaindsatsunderprogrammet, der er omfattet af det nye LIFE-program, som Kommissionen har foreslået;
Effektiv og bæredygtig anvendelse af ressourcer
23. minder om, at der er et meget stort behov for en absolut begrænsning af ressourceforbruget; opfordrer Kommissionen til at fortolke begrebet ressourceeffektivitet bredt, således at det omfatter alle ressourcer; påpeger, at disse omfatter f.eks. energimæssige og ikke-energimæssige naturlige ressourcer som f.eks. vand, økosystemer og biodiversitet; opfordrer også Kommissionen til at medtage bæredygtig materialeforvaltning og bæredygtighed inden for produktion og forbrug under området ressourceeffektivitet;
24. mener, at det syvende miljøhandlingsprogram bør være medvirkende til at opnå det langsigtede mål, nemlig at reducere det økologiske fodaftryk med 50 % inden for de kommende 20 år; understreger, at EU's uforholdsmæssigt store økologiske fodaftryk underminerer de regionale og globale perspektiver for naturlige økosystemer, som kan sikre livsgrundlaget for menneskeheden i tilstrækkelig grad;
25. mener, at målene for køreplanen til et ressourceeffektivt Europa i fuldt omfang bør indgå i det syvende miljøhandlingsprogram;
26. opfordrer Kommissionen til allerede at anvende – og forbedre – de eksisterende indikatorer for ressourceeffektivitet, hvor sådanne findes, og uden forsinkelse fastsætte mål i nært samarbejde med medlemsstaterne og alle andre interesserede parter og til så hurtigt som muligt at udvikle nye indikatorer og mål, hvor der er et behov herfor, således som det kræves i køreplanen; opfordrer Kommissionen til – under hensyntagen til de begrænsninger, der er forbundet med flagskibsindikatoren for ressourceproduktiviteten – hurtigst muligt at definere en indikator for materialeforbrug ved hjælp af en livscyklusbaseret tilgang, som integrerer skjulte strømme, dvs. miljøbelastningernes potentiale for at blive flyttet uden for EU og forskydninger af mangler og afhængighed;
27. mener, at det syvende miljøhandlingsprogram bør omfatte udviklingen af en lovgivningsmæssig ramme for indarbejdelse af begrebet kaskadeanvendelse af ressourcer i de relevante politikker, navnlig politikken for bæredygtig produktion, og dermed sikre, at vores knappe råstoffer udnyttes fuldt ud;
28. mener, at det syvende miljøhandlingsprogram bør indeholde målsætninger for, hvordan man behandler bymiljøet, hvor størstedelen af de europæiske borgere lever, hvor mere end to tredjedele af CO2-emissionenerne forekommer, og som påvirker miljøet i væsentlig grad, og at programmet bør udstikke retningslinjer for, hvordan integreret miljøplanlægning, bæredygtig mobilitet, livskvaliteten og folkesundheden i byerne kan fremmes, samtidig med at der tages hensyn til subsidiaritetsprincippet;
29. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, med henblik på at gennemføre strategier til mindskelse af forurening i byområder, at undersøge mulighederne for at opstille EU-rammer til støtte for en gradvis gennemførelse af mobilitetsplaner i europæiske byer, indrette procedurer og finansielle støttemekanismer på europæisk plan med sigte på at gennemføre mobilitetsaudit af byområder, udarbejde mobilitetsplaner og opstille en EU-resultattavle for mobilitet i byområder;
30. mener, at det syvende miljøhandlingsprogram bør sikre, at målene om bæredygtigt og økologisk forbrug og bæredygtig og økologisk produktion i køreplanen nås i fuld udstrækning, f.eks. med hensyn til grønne og bæredygtige offentlige indkøb i overensstemmelse med principperne om gennemskuelighed og loyal konkurrence; opfordrer til, at der udvikles en produktpolitik, der omfatter hele produktets livscyklus, og hvori der indgår dyrevelfærdsvenlige produktionsmetoder; opfordrer Kommissionen til, når den harmoniserede europæiske metode til beregning af et produkts miljømæssige fodaftryk er afsluttet, at sikre, at der heri indgår yderligere oplysninger til forbrugerne om produkters miljøvirkning ud over de eksisterende ordninger (miljømærke, energimærke, organisk certificering osv.); opfordrer Kommissionen til at udvide anvendelsesområdet for direktivet om miljøvenligt design og revidere gennemførelsen heraf;
31. mener, at det syvende miljøhandlingsprogram bør opfordre til oprettelsen af ordninger, som fremmer efterspørgslen efter genanvendte materialer, navnlig når disse indgår i færdigvarer;
32. er af den opfattelse, at det syvende miljøhandlingsprogram bør sikre, at affaldslovgivningen gennemføres i fuldt omfang, herunder overensstemmelse med affaldsbehandlingshierarkiet, samtidig med at der sikres sammenhæng med andre EU-politikker; mener, at programmet bør fastsætte mere ambitiøse mål for forebyggelse, genanvendelse og genvinding, herunder et nettofald i affaldsproduktionen, ingen forbrænding af affald, der er egnet til genvinding eller kompostering med hensyn til hierarkiet i affaldsrammedirektivet, og et strengt deponeringsforbud for separat indsamlet affald samt sektorbestemte mål for ressourceeffektivitet og pejlemærker for proceseffektivitet; minder om, at affald også er en ressource og ofte kan genanvendes, hvorved der sikres en effektiv brug af ressourcer; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan indsamlingen af affald fra forbrugsvarer kan gøres mere effektiv, både ved at udvide princippet om udvidet producentansvar og gennem retningslinjer for forvaltning af genindvindings-, indsamlings- og genbrugssystemer; understreger behovet for at investere i genanvendelse af råstoffer og sjældne jordarter, eftersom minedrift, raffinering og genanvendelse af sjældne jordarter kan have alvorlige konsekvenser for miljøet i tilfælde af mangelfuld forvaltning;
33. mener, at de mål, der allerede er fastsat i flere direktiver om affaldsindsamling og -sortering, bør uddybes yderligere og fastsættes efter den mest omfattende og bedst tænkelige genvinding af materialer i hver af genanvendelsens faser, nemlig indsamling, demontering, forbehandling og genanvendelse/forædling;
34. mener, at det syvende miljøhandlingsprogram bør tage højde for bestemmelserne i den kommende plan for EU's vandpolitik og understreger værdien af en mere koordineret tilgang til vandprisfastsættelse; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme adgangen til løsninger omkring vandmangel, genvinding af vand og udvikling af alternative kunstvandingsteknikker og til at fremme optimeringen af de på hinanden følgende anvendelser af vand fra vandcyklussen, herunder genvinding af vand til landbrugs- og industriformål, hvor dette er muligt, og genvinding af de næringsstoffer og den energi, der findes i spildevand;
35. opfordrer medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig og effektiv gennemførelse af vandlovgivningen og er af den opfattelse, at det for at sikre overholdelsen af vandrammedirektivet og direktivet om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser er nødvendigt at træffe foranstaltninger for at genetablere flodernes naturlige bredder og genbeplante de tilgrænsende områder;
36. opfordrer Kommissionen til at inddrage alle relevante interessenter i udformningen af mål, der bør sikre en bæredygtig arealanvendelse i det syvende miljøhandlingsprogram; opfordrer Kommissionen til at fastlægge kritiske spørgsmål omkring arealanvendelse som f.eks. tabet af delvis naturlige levesteder og ændret anvendelse af jord af høj værdi som følge af dyrkning af bioenergiafgrøder; understreger i denne forbindelse behovet for bæredygtighedskriterier for biomasse og biobrændstoffer, som også adresserer spørgsmålet om indirekte ændringer i arealanvendelsen;
37. mener, at det er nødvendigt, at det syvende miljøhandlingsprogram beskæftiger sig med de europæiske politikkers konsekvenser uden for EU, og opfordrer derfor Kommissionen til at gå videre med spørgsmålet om at mindske EU's arealmæssige fodaftryk i tredjelande, navnlig ved at beskæftige sig med de indirekte virkninger af ændringer i arealanvendelsen, som skyldes biobrændstoffer og biomasse til energi, og til at medtage en målsætning om, at intet areal af høj miljømæssig værdi omlægges til nye anvendelser for at producere afgrøder til EU;
Biodiversitet og skovbrug
38. understreger betydningen af, at der handles nu, med henblik på at bringe EU på rette spor, så EU i fuldt omfang kan opfylde sit eget overordnede 2020-mål for biodiversiteten og sine globale forpligtelser med hensyn til beskyttelse af biodiversiteten, da vi ikke har råd til at fejle igen, samt af at der afsættes tilstrækkelige midler til bevaring af Natura 2000-nettet; mener, at vanskelighederne med at nå det fastsatte mål for 2010 nødvendiggør en grundig undersøgelse af de metoder, der hidtil er blevet anvendt; er af den opfattelse, at det er nødvendigt at gennemføre integrerede strategiske undersøgelser, herunder undersøgelser af de forhold, der muligvis har konsekvenser for de beskyttede områder, og at disse undersøgelser bør indgå i byplanlægningen og følges op af uddannelses- og oplysningskampagner om betydningen af lokale naturressourcer og bevaringen heraf;
39. mener, at målsætningerne med EU's biodiversitetsstrategi for 2020, herunder målene og foranstaltningerne heri, i fuldt omfang bør indgå i det syvende miljøhandlingsprogram som et middel til at sikre programmets fulde gennemførelse; mener, at visse foranstaltninger bør styrkes på kort sigt, således at biodiversiteten behandles mere tydeligt på alle politikområder, og at yderligere foranstaltninger er nødvendige (f.eks. for at genoprette forringede økosystemer) med henblik på rent faktisk at nå 2020-målet; understreger, at det syvende miljøhandlingsprogram vil udgøre en magtfuld ramme til støtte for vedtagelsen af de nødvendige juridiske og finansielle instrumenter, startende med garanteret finansiering af Natura 2000;
40. understreger betydningen af at mobilisere økonomisk støtte både fra EU og medlemsstaterne fra alle tænkelige kilder og udvikle innovative finansieringsmekanismer for at sikre en tilstrækkelig grad af støtte til biodiversitet;
41. opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2012 at offentliggøre en meddelelse om den nye europæiske skovbrugsstrategi, at foreslå effektive foranstaltninger til forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaterne i forbindelse med skovbrugsanliggender samt at opfordre til en rationel anvendelse af skovbrugsressourcerne og bæredygtig skovforvaltning;
42. anbefaler, at der rettes større fokus på skovene i den nye fælles landbrugspolitik ved at fremme agroskovbrug og en politik for udvikling af landdistrikter baseret på bæredygtige landskaber;
43. opfordrer til, at der indføres en ny fællesskabsforordning om forebyggelse af brande, og foreslår, at samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område i det mindste styrkes;
Miljømæssig kvalitet og sundhed
44. mener – da dårlige miljøforhold i væsentlig grad påvirker sundheden og medfører store omkostninger – at det syvende miljøhandlingsprogram navnlig bør:
- fortsætte med at omfatte målet i det sjette miljøhandlingsprogram om, at kemikalier inden 2020 kun fremstilles og anvendes på måder, som ikke har en betydelig negativ indvirkning på helbredet og miljøet
- tage fat på luftens kvalitet – herunder indeluftens kvalitet – og dens påvirkning af sundheden
- tackle spørgsmål omkring støj og de sundhedsmæssige følger heraf
- sikre, at der udformes særlige foranstaltninger i forbindelse med nye trusler mod menneskers og dyrs sundhed, som i øjeblikket ikke imødegås i tilstrækkelig grad, undersøge, hvordan menneskers og dyrs sundhed påvirkes af nye udviklinger som f.eks. nanomaterialer, hormonforstyrrende stoffer eller kemiske stoffers kombinationsvirkninger, på baggrund af videnskabelige studier og almindeligt accepterede definitioner, hvis sådanne foreligger
- omfatte foranstaltninger til beskyttelse af børns helbred mod miljøforurening på baggrund af WHO's Europa-Parma-erklæring om miljø og sundhed fra marts 2010
- skabe overensstemmelse med den anden handlingsplan for miljø og sundhed;
45. understreger, at det syvende miljøhandlingsprogram bør indeholde specifikke mål for at sikre, at de europæiske borgeres helbred ikke længere undermineres af forurening og farlige stoffer i 2020;
46. mener, at der i fuldt omfang bør tages hensyn til de metoder, der anvendes i forbindelse med risikovurdering af kemikalier, med prioritering af alternativer til dyreforsøg; mener også, at det syvende miljøhandlingsprogram bør sikre, at der vedtages en EU-dækkende strategi for en reducering af antallet af dyr, der anvendes til sikkerhedsforsøg, samtidig med at der sikres en høj livskvalitet for mennesker og dyr i EU;
47. mener, at der kræves et helhedssyn på miljø og sundhed, som sætter forsigtighedsprincippet og forebyggelse af risici i centrum og navnlig tager hensyn til sårbare grupper som fostre, børn og unge;
48. mener, at der bør gøres en indsats for at fokusere på forebyggende foranstaltninger, forsigtighedsforanstaltninger og fremme af miljøvenlige aktiviteter på EU-plan på forsknings-, innovations og udviklingsområdet med henblik på at mindske forekomsten af sygdomme som følge af miljøpåvirkninger;
49. mener, at det syvende miljøhandlingsprogram bør adressere transportspørgsmålet ved at fremme yderligere investeringer i miljøvenlige transportsystemer samt foreslå løsninger til at tackle trængselsproblemer, CO2-emmissioner og mikropartikler;
50. understreger betydningen af, at det syvende miljøhandlingsprogram lægger stor vægt på den fortsatte udfasning af kviksølv, både i og uden for EU;
51. opfordrer medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig og korrekt gennemførelse af EU's miljølovgivning samt af de vedtagne politikker og strategier og garantere tilstrækkelig kapacitet og tilstrækkelige finansielle midler til fuld gennemførelse, også i sparetider, idet en manglende gennemførelse eller en ufuldstændig gennemførelse af EU's miljølovgivning ikke blot er ulovlig, men også langt dyrere for samfundet på lang sigt;
Håndhævelse
52. anser det for meget vigtigt at styrke Den Europæiske Unions netværk for gennemførelse og håndhævelse af Fællesskabets miljølovgivning (IMPEL) og opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om, hvordan dette eventuelt kan gøres;
53. opfordrer Kommissionen til systematisk at foretage forudgående kontrol af overensstemmelsen med al relevant fællesskabslovgivning, navnlig på området samhørighedspolitik, inden der tildeles nogen form for støtte;
54. mener, at det er vigtigt, at det syvende miljøhandlingsprogram betragtes som et instrument til kommunikation med de europæiske borgere, så det kan mobilisere disse borgere, bl.a. med henblik på at gennemføre de vedtagne politikker i praksis;
55. opfordrer Kommissionen til at forstærke sin rolle som "traktaternes vogter" for at sikre korrekt inkorporering, gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivningen i alle medlemsstater; anbefaler, at de lokale myndigheder i større grad deltager i hele processen i forbindelse med fastlæggelse af miljøpolitikken for at forbedre den generelle gennemførelse af lovgivningen, bl.a. ved etablering af team, der skal gennemføre miljølovgivningen på regionalt og lokalt niveau; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, hvilken rolle Det Europæiske Miljøagentur kunne spille i forbindelse med gennemførelse i national ret og implementering;
Integration
56. er af den opfattelse, at miljøhensyn får større betydning i andre sektorpolitikker, og at miljøpolitikken derfor i højere grad bør indarbejdes i andre politikområder;
57. opfordrer Kommissionen til at udvikle indikatorer, så man bliver i stand til at måle forbedringer af en sådan indarbejdning af miljøhensyn;
58. er af den opfattelse, at målene i køreplan 2050 kun kan nås, hvis der gennemføres strategier, der supplerer hinanden, herunder vurdering af landbrug, genplantning af skove og indførelse af politiske incitamenter til innovation og hurtig gennemførelse af sol-, geo- og havenergi;
59. opfordrer Kommissionen til i sit forslag til det syvende miljøhandlingsprogram at medtage en samlet liste over alle eksisterende miljørelaterede mål for de forskellige politikområder, navnlig klimaændringer, biodiversitet, transport, energi, landbrug, fiskeri og samhørighedspolitik, og undersøge dem i forbindelse med hinanden, så der kan foretages en passende sammenligning, og det sikres, at målene er sammenhængende;
60. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med revisionen af VVM-direktivet og direktiv 2001/42/EF at sikre, at de bidrager til en bæredygtig arealanvendelse som en kritisk ressource i EU, og også til at udvide miljøkonsekvensundersøgelsernes omfang, så de ikke blot dækker store projekter, samtidig med at kriterierne for sådanne undersøgelser strammes og udvides til også at omfatte begrebet kaskadeanvendelse af ressourcer og analyser af den fulde livscyklus;
61. opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til en procedure, der sikrer miljøkonsekvensvurderingers upartiskhed og uafhængighed, først og fremmest ved at afvikle alle direkte forhold mellem projektudviklere og de instanser, der foretager vurderingen;
62. opfordrer til, at der skabes en rimelig balance mellem nødvendigheden af at bekæmpe klimaændringerne og standse eller modvirke tabet af biodiversitet og det syvende miljøhandlingsprogram, for at EU kan nå EU 2020-målene og undgå unødige omkostninger, der er en følge af klimaændringer og tab af biodiversitet; understreger i den forbindelse vigtigheden af samhørighedspolitikken i tiden efter 2013; understreger desuden, i et forebyggelsespolitisk perspektiv, nødvendigheden af at betragte omkostninger som investeringer i fremtiden og nye arbejdspladser samt at iværksætte informations-, bevidstgørelses- og andre kampagner, der kan gøre det muligt at udveksle bedste praksis på alle niveauer; fremhæver nødvendigheden af en bedre anvendelse af teknisk bistand på nationalt, regionalt og lokalt plan for at fremme den administrative kapacitet, hvor det er nødvendigt; mener, at der er behov for en effektiv matchning af forsknings- og innovationsmål med lokale og regionale udviklingsbehov;
63. er af den opfattelse, at målene i køreplan 2050 kun kan nås, hvis der gennemføres strategier, der supplerer hinanden, herunder vurdering af landbrug, genplantning af skove og indførelse af politiske incitamenter til innovation og hurtig gennemførelse af sol-, geo- og havenergi;
64. er af den opfattelse, at det syvende miljøhandlingsprogram bør indeholde en streng og detaljeret plan både på EU-plan og nationalt plan for udfasning af alle miljøskadelige støtteordninger senest i 2020, f.eks. støtteordninger, der påvirker biodiversiteten, således at Nagoyaforpligtelserne kan opfyldes;
65. mener, at det syvende miljøhandlingsprogram bør behandle skattereformforanstaltninger for at øge medlemsstaternes indsats med hensyn til at omlægge beskatningen fra arbejde til naturressourcer og forurenende stoffer;
66. mener, at det syvende miljøhandlingsprogram bør sikre, at miljøhensyn ud over de nuværende hovedindikatorer for klimaændringer og energi medtages i det europæiske semester; opfordrer navnlig Kommissionen til at medtage ressourceeffektivitetspolitikken i den form, den er fastsat i køreplanen for ressourceeffektivitet, og til via det europæiske semester at overvåge, hvordan medlemsstaterne følger op på de landespecifikke henstillinger;
67. understreger, at regionale og lokale myndigheder, ngo'er, det akademiske miljø samt civilsamfundet og den private sektor har en vigtig rolle med hensyn til at fremme og gennemføre en effektiv miljøpolitik i hele EU;
68. mener, at det for at opnå meningsfulde resultater er nødvendigt at sikre programmernes gennemførelse på regionalt og lokalt plan og inddrage alle interesserede parter i processen; anmoder om, at man er særligt opmærksom på situationen for regioner og territorier med særlige geografiske særtræk, f.eks. ø- og bjergområder samt tyndt befolkede områder; bifalder Kommissionens forslag om at styrke anvendelsen af VVM- og SMV-vurderinger i lokale og regionale beslutningsprocesser;
69. understreger, at det syvende miljøhandlingsprogram bør sikre fuldstændig gennemførelse af Aarhuskonventionen, navnlig med hensyn til adgang til domstolsprøvelse; understreger i denne forbindelse, at der er et presserende behov for at vedtage direktivet om adgang til klage og domstolsprøvelse; opfordrer Rådet til at opfylde sine forpligtelser i henhold til Aarhuskonventionen og vedtage en fælles holdning om det tilsvarende forslag fra Kommissionen inden udgangen af 2012;
70. er af den opfattelse, at det syvende miljøhandlingsprogram bør tage sigte på at støtte udviklingen af alternative modeller til at måle vækst og velstand "ud over BNP";
71. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme den grønne økonomi på globalt plan og til at integrere miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter såsom nedbringelse af fattigdom;
72. understreger, at det nuværende økonomiske klima øger behovet for at orientere EU's borgere om, at miljøbeskyttelse ikke er uforenelig med bæredygtig økonomisk og social udvikling; opfordrer til fremme af succesfulde projekter og udbredelse af oplysninger til offentligheden om gennemførligheden af miljøvenlig økonomisk udvikling i områder med en vigtig natur- og kulturarv såsom Natura 2000-nettet;
73. minder om, at det syvende miljøhandlingsprogram bør tilvejebringe de rette rammer, så der kan sikres tilstrækkelig finansiering, herunder midler til innovation, forskning og udvikling;
74. er af den opfattelse, at LIFE+-programmet bør forvaltes af Kommissionen med vægt på internationale innovations- og kvalitetsprojekter, der fremmer SMV'er og F&U-institutioner og prioriterer bevarelsen af biodiversiteten med en systematisk og helhedsorienteret tilgang og landbrugsteknologier, der er forenelige med bevarelsen af jorden og fødekæden i dyrenes økosystemer; mener, at EU's LIFE+-program bør udbredes til alle europæiske regioner med det formål at fremme innovative praksisser på lokalt plan samt øge kendskabet til og gennemslagskraften af programmets afsnit om miljøpolitik og -forvaltning;
75. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med det kommende forskningsrammeprogram at udvikle et forsknings- og innovationsprogram, der sigter mod nye materialer og ressourcer, som fremover kan erstatte eksisterende råmaterialer, som der er mangel på;
Den internationale dimension
76. mener, at det syvende miljøhandlingsprogram bør have som mål at indarbejde miljøhensyn i alle EU's forbindelser udadtil, navnlig for så vidt angår udviklingsbistand og handelsaftaler, med henblik på at fremme miljøbeskyttelse i tredjelande; opfordrer indtrængende EU til at fremme fælles programmering af miljørelaterede forskningsaktiviteter med Unionens naboer;
77. opfordrer Kommissionen til i sit forslag at medtage et mål om, at EU i fuldt omfang skal støtte det arbejde omkring miljøregnskaber, som bliver gjort af FN, Verdensbanken og Det Europæiske Miljøagentur, så at der kan indføres et harmoniseret miljøregnskabssystem på internationalt plan; glæder sig over de forpligtelser, der er indgået i EU's biodiversitetsstrategi for at forbedre kendskabet til økosystemer og økosystemtjenester i EU (som i tilfældet med skove); opfordrer medlemsstaterne til at udveksle erfaringer og sammenligne metoder vedrørende økosystemregnskaber;
78. mener, at det syvende miljøhandlingsprogram bør sikre, at EU's internationale forpligtelser, navnlig som led i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og biodiversitetskonventionen, gennemføres i rette tid;
°
° °
79. opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage resultaterne af Rio+20-konferencen om grøn økonomi og styrkelse af international miljøforvaltning i det syvende miljøhandlingsprogram;
80. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
BEGRUNDELSE
Et bedre miljø for et bedre liv
Et sundt miljø og et højt miljøbeskyttelsesniveau er forudsætninger for at sikre livskvaliteten og bevare økosystemernes stabilitet.
Miljøhandlingsprogrammer har styret udviklingen af EU's miljøpolitik siden begyndelsen af halvfjerdserne. De har været en stærk drivkraft bag vedtagelsen af en stærk EU-miljølovgivning, navnlig på områder som f.eks. luft, vand, affald og klima.
Beskyttelse af vort miljø øger livskvaliteten navnlig ved at sikre økosystemerne og deres tjenester, standse tabet af biodiversitet, sikre bedre luftkvalitet og mindre støj samt ved at skabe arbejdspladser og vækst og ved at sikre nuværende og fremtidige generationers trivsel.
Det nuværende sjette miljøhandlingsprogram, der var det første, som blev vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure, udløber i juli 2012. I den endelige vurdering af programmet, der blev offentliggjort den 31. august 2011, blev det konkluderet, at det sjette miljøhandlingsprogram i det store og hele har dannet de overordnede rammer for miljøpolitikken, og at miljølovgivningen i kraft heraf er blevet konsolideret og stort set afsluttet, samt at miljølovgivningens vedtagelse efter den fælles beslutningsprocedure har øget dens legitimitet og har bidraget til at skabe en følelse af ejerskab til senere politikforslag.
Vi er dog stadig langt fra en tilfredsstillende situation, når det gælder miljøets tilstand. Videnskabelig dokumentation viser klart, at business as usual ikke er en mulighed, da det lægger for meget pres på Jordens evne til at opfylde behov for ressourcer eller økosystemtjenester eller absorbere forurening. En hurtig indsats fra alle interessenters side er nødvendig med henblik på en overgang til en bæredygtig fremtid.
Det er derfor meget vigtigt at vedtage et syvende miljøhandlingsprogram så hurtigt som muligt for at muliggøre denne overgang til en bæredygtig fremtid, sikre kontinuitet og undgå huller.
Selv om Kommissionen på det seneste har offentliggjort flere enkeltdokumenter og køreplaner, er vi, hvad formen angår, overbevist om, at et syvende miljøhandlingsprogram bør danne en stærk overordnet ramme, der vil sikre sammenhængen. Programmet bør sikre, at alle eksisterende miljørelaterede 2020-mål for de forskellige politikområder medtages og undersøges i forbindelse med hinanden.
Det kommende syvende miljøhandlingsprogram bør desuden fastlægge en klar ambitiøs vision for 2050 for at give alle interessenter et langsigtet perspektiv.
Vi foreslår, at det kommende syvende miljøhandlingsprogram fokuserer på følgende tre aspekter:
- gennemførelse og styrkelse af miljølovgivningen
- indarbejdning af miljømål i alle sektorpolitikker
- miljøbeskyttelsens internationale dimension.
Vi opfordrer derfor Kommissionen til så hurtigt som muligt at forelægge sit forslag til et syvende miljøhandlingsprogram og til at tage hensyn til vore forslag som beskrevet i nærværende initiativbetænkning.
9.2.2012
UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
om evaluering af det sjette miljøhandlingsprogram og fastsættelse af prioriteringer for det syvende miljøhandlingsprogram
( 2011/2194(INI) )
Ordfører for udtalelse: Cristina Gutiérrez-Cortines
FORSLAG
Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger betydningen af at integrere miljømæssige mål i alle EU's politikker; understreger behovet for at overføre brede tematiske strategier til robust lovgivning med klare mål og tidsplaner, som kan sikre, at det syvende miljøhandlingsprogram baner vejen for EU, således at det økologiske fodaftryk halveres inden 2030;
2. opfordrer kraftigt Kommissionen til i forbindelse med evalueringen af VVM-direktivet og direktiv 2001/42/EF strengt at anvende kriterier for beskyttelse af landskaber og det naturlige miljø, når der udvælges områder for energi, industri og andre faciliteter; er af den holdning, at Kommissionen bør opstille indikatorer for at vurdere deres mulige negative indvirkning og bør sikre fuld opmærksomhed på artiklerne om beskyttelse af kultur- og naturarv i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
3. understreger, at det syvende miljøhandlingsprogram bør indeholde konkrete og målbare mål, en detaljeret tidsplan samt mekanismer til overvågning af gennemførelsen, herunder indikatorer og resultattavler, som sikrer opfyldelsen af målene i såvel EU som i medlemsstaterne;
4. mener, at EU bør yde større støtte til forskning, innovation og udvikling for på mellemlang sigt at øge teknologiens tilgængelighed og resultater, da dette er afgørende for at opnå en mere effektiv anvendelse af ressourcerne, øge energieffektiviteten samt bevare EU's konkurrenceevne;
5. mener, at køreplanen for et råstofeffektivt Europa i det syvende miljøhandlingsprogram skal bør omsættes i konkrete handlinger;
6. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med det kommende forskningsrammeprogram at udvikle et forsknings- og innovationsprogram, der sigter mod nye materialer og ressourcer, som fremover kan erstatte eksisterende råmaterialer, som der er mangel på;
7. understreger behovet for at investere i genanvendelse af råmaterialer og sjældne jordtyper, eftersom minedrift, raffinering og genanvendelse af sjældne jordtyper kan have alvorlige konsekvenser for miljøet i tilfælde af mangelfuld forvaltning;
8. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme den grønne økonomi på globalt plan og til at integrere miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter såsom nedbringelse af fattigdom;
9. anmoder om, at Natura 2000 finansieres gennem den flerårige finansielle ramme 2014-2020, og at der indføres nye forvaltningsmetoder, der muliggør indgåelse af aftaler med ejere og den private sektor og at finde anvendelser, der er forenelige med og frugtbare for bevarelsen af levesteder og biodiversitet; opfordrer til at øge bestræbelserne på at integrere biodiversitetspolitikken på andre politiske områder;
10. mener, at landskabers æstetiske og visuelle kvaliteter i passende grad bør tages i betragtning i habitatdirektivet og Natura 2000-nettet for som at fortolke disse programmer;
11. understreger, at det nuværende økonomiske klima øger behovet for at orientere EU's borgere om, at miljøbeskyttelse ikke er uforenelig med bæredygtig økonomisk og social udvikling; opfordrer til fremme af succesfulde projekter og udbredelse af oplysninger til offentligheden om gennemførligheden af miljøvenlig økonomisk udvikling i områder med en vigtig natur- og kulturarv såsom Natura 2000-nettet;
12. mener, at det er nødvendigt at finde nye ordninger for jordlovgivning i overensstemmelse med medlemsstaternes kriterier ved at iværksætte foranstaltninger med henblik at undgå katastrofer, forebygge oversvømmelser og skabe et gennemsigtigt og klart indre marked hvad angår jordforurening;
13. er af den opfattelse, at målene i køreplan 2050 kun kan nås, hvis der gennemføres strategier, der supplerer hinanden, herunder vurdering af landbrug, genplantning af skove og indførelse af politiske incitamenter til innovation og hurtig gennemførelse af sol-, geo- og havenergi;
14. er af den opfattelse, at LIFE+-programmet bør forvaltes af Kommissionen med vægt på internationale innovations- og kvalitetsprojekter, der fremmer SMV'er og F&U-institutioner og prioriterer bevarelsen af biodiversiteten med en systematisk og helhedsorienteret tilgang og landbrugsteknologier, der er forenelige med bevarelsen af jorden og fødekæden i dyrenes økosystemer; mener, at EU's LIFE+-program bør udbredes til alle europæiske regioner med det formål at fremme innovative praksisser på lokalt plan samt øge kendskabet til og gennemslagskraften af programmets afsnit om miljøpolitik og -forvaltning;
15. understreger, at en stærk europæisk forskning, udvikling og innovation er en forudsætning for miljøbeskyttelse samt social og økonomisk udvikling i EU;
16. opfordrer indtrængende Kommissionen til ved evalueringen af vandrammedirektivet (VRD), grundvandsdirektivet og Blue Print-programmet at bevare en videnskabelig og systemisk tilgang, under hensyntagen til vandkredsløb, forholdet mellem vand og land, bekæmpelsen af ørkendannelse og behovet for gennemsigtighed og effektivitet i forvaltningen af vand.
17. anmoder Kommissionen om at give en mere detaljeret beskrivelse af opnåede resultater og faktiske hindringer for en korrekt og fuldstændig gennemførelse af handlingsplanens mål;
18. mener, at EU-institutionerne i vurderingen af foranstaltninger til bekæmpelse af klimaforandring i passende grad bør tage græsplæners rolle i opsamlingen af CO2 i betragtning;
19. er af den opfattelse, at det syvende miljøhandlingsprogram også bør gælde for emissioner fra søfartssektoren og ikke-CO2-relaterede emissioner;
20. anmoder om, at der lægges særlig vægt på mål og handlinger for leveforholdene i byer, særlig hvad angår støj og luftkvalitet;
21. opfordrer til at gennemføre strategier til mindskelse af forurening i byområder, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge mulighederne for at opstille EU-rammer til støtte for en gradvis gennemførelse af mobilitetsplaner i europæiske byer; opfordrer til at indrette procedurer og finansielle støttemekanismer på europæisk plan med sigte på at gennemføre mobilitetsaudit af byområder, udarbejde mobilitetsplaner og opstille en EU-resultattavle for mobilitet i byområder;
22. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forpligte sig til at gennemføre integrerede strategier, der gør det muligt at identificere de naturlige værdier og naturarven i alle geografiske områder samt de nødvendige foranstaltninger med henblik på naturbevarelse, hvilket skal ske under hensyntagen til det særlige økosystem, der er nødvendigt for bevarelse af biodiversiteten og arter på området for landbrug og vand, og opfordrer til at træffe øvrige nødvendige minimumsforanstaltninger;
23. opfordrer Kommissionen til at gennemføre en konsekvensanalyse af vandafsaltningsanlæg, hvis energiomkostninger og ødelæggende virkninger skader havbunden og biodiversiteten;
24. er af den opfattelse, at Kommissionen bør indføre bindende kriterier for kvalitet og sporbarhed i fødevare- og landbrugsaftalerne med tredjelande;
25. understreger, at det syvende miljøhandlingsprogram bør være mere ambitiøst og føre til bindende lovgivning, idet der bør fastsættes klare mål med definerede tidsplaner og indikatorer til måling af fremskridt, herunder et nærmere angivet tidspunkt for programmets midtvejsevaluering;
26. konkluderer, at integreringen af miljøovervejelser i andre relevante politikområder, såsom energi, landbrug, fiskeri, transport, forskning, samhørighedspolitik og regionaludvikling, bør være en hovedprioritet i det syvende miljøhandlingsprogram.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse | 6.2.2012 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 51 0 4 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Gabriele Albertini, Amelia Andersdotter, Josefa Andrés Barea, Jean-Pierre Audy, Ivo Belet, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Dimitrios Droutsas, Christian Ehler, Vicky Ford, Norbert Glante, Robert Goebbels, András Gyürk, Jacky Hénin, Kent Johansson, Romana Jordan, Krišjānis Kariņš, Béla Kovács, Philippe Lamberts, Marisa Matias, Judith A. Merkies, Rolandas Paksas, Vittorio Prodi, Herbert Reul, Michèle Rivasi, Jens Rohde, Paul Rübig, Amalia Sartori, Salvador Sedó i Alabart, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Ioannis A. Tsoukalas, Claude Turmes, Marita Ulvskog, Kathleen Van Brempt, Alejo Vidal-Quadras, Henri Weber | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Antonio Cancian, António Fernando Correia De Campos, Françoise Grossetête, Cristina Gutiérrez-Cortines, Jolanta Emilia Hibner, Yannick Jadot, Seán Kelly, Bernd Lange, Werner Langen, Marian-Jean Marinescu, Zofija Mazej Kukovič, Morten Messerschmidt, Vladko Todorov Panayotov, Mario Pirillo, Silvia-Adriana Ţicău | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 | Marta Andreasen, Michael Theurer | |||
28.2.2012
UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget
til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
om evaluering af det sjette miljøhandlingsprogram og fastsættelse af prioriteringer for det syvende miljøhandlingsprogram
( 2011/2194(INI) )
Ordfører for udtalelse: Vasilica Viorica Dăncilă
FORSLAG
Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. anerkender, at klimaændringer, tab af biodiversitet og overforbrug af naturressourcer er udfordringer, som påvirker alle EU-borgere, og at der skal gøres en indsats på alle forvaltningsniveauer for at afbøde virkningerne heraf; er af den opfattelse, at det er nødvendigt at sikre synergier mellem på den ene side samhørighedspolitikken og på den anden politikkerne for miljø, sundhed og fysisk planlægning og at forbedre samarbejdet mellem lokale myndigheder og regioner, på tværs af landegrænser og i makroregioner, for at der kan opnås en afbalanceret udvikling, der omfatter såvel by- og forstadsområder som skovarealer og landdistrikter; understreger det potentiale, der ligger i bæredygtig arealanvendelse, og finder, at foranstaltningerne i forbindelse med enhver ændring i en påtænkt arealanvendelse, navnlig med henblik på indførelse af monokulturer og produktion af biobrændstoffer, bør underkastes en nøje analyse;
2. anser det for særligt vigtigt at forbedre samarbejdet mellem de nationale, lokale, regionale myndigheder, lokalsamfundsgrupper og andre interessehavere med henblik på at tilskynde til offentlig-private partnerskaber, der kan sikre en bedre anvendelse af EU's lovgivning om affaldsforvaltning; henstiller til vedtagelse af en lokal udviklingsmetodologi baseret på lokale partnerskaber, navnlig for projekter forbundet med by- og landdistriktsmæssige og grænseoverskridende spørgsmål; opfordrer til anvendelse af EU-støtte - hvor det er nødvendigt - til oprettelse af integrerede affaldshåndteringssystemer; understreger nødvendigheden af at sikre et snævert samarbejde med universiteter, forskere, virksomheder og andre interesserede aktører med henblik på hurtig udarbejdelse af innovative teknologier, der kan øge genanvendelsen af affald og ressourceeffektiviteten, forbedre planlægningen for at mindske virkningerne af udvindingen af mineraler og aggregater samt skabe alternative affaldsdeponeringssystemer, der er miljøvenlige og fuldt ud opfylder kravene i affaldsrammedirektivet;
3. opfordrer til, at der skabes en rimelig balance mellem nødvendigheden af at bekæmpe klimaændringerne og standse eller modvirke tabet af biodiversitet og det syvende miljøhandlingsprogram, for at EU kan nå EU 2020-målene og undgå unødige omkostninger, der er en følge af klimaændringer og tab af biodiversitet; understreger i den forbindelse vigtigheden af samhørighedspolitikken i tiden efter 2013; understreger desuden, i et forebyggelsespolitisk perspektiv, nødvendigheden af at betragte omkostninger som investeringer i fremtiden og nye arbejdspladser samt at iværksætte informations-, bevidstgørelses- og andre kampagner, der kan gøre det muligt at udveksle bedste praksis på alle niveauer; fremhæver nødvendigheden af en bedre anvendelse af teknisk bistand på nationalt, regionalt og lokalt plan for at fremme den administrative kapacitet, hvor det er nødvendigt; mener, at der er behov for en effektiv matchning af forsknings- og innovationsmål med lokale og regionale udviklingsbehov;
4. anser det for nødvendigt at forbedre samarbejdet mellem lokale myndigheder og regioner samt på tværs af landegrænser (navnlig i samarbejdet med tredjelande) gennem oprettelse af fælles indsatsgrupper, der skal arbejde for at forebygge store forureningsulykker og andre natur- eller menneskeskabte katastrofer og dermed undgå langtidsvirkningerne heraf; anmoder Kommissionen om at sikre, at der udarbejdes lovgivning om en bæredygtig kemisk industri;
5. understreger, at der skal sikres en synlig og konsekvent integration af miljøpolitikkerne i alle sektorpolitikker, og at det påhviler de lokale, regionale og nationale myndigheder at løfte denne vigtige opgave; fremhæver, at det for at nå EU's mål er vigtigt at sikre, at de territoriale myndigheder og nationale repræsentanter inddrages i konciperings- og beslutningsprocesserne vedrørende politikkernes udformning og gennemførelse; understreger vigtigheden af, at der er overensstemmelse mellem specifikke regionale og lokale forhold og de strategier, der kræves for at gennemføre disse politikker;
6. understreger behovet for økonomisk støtte fra EU på lokalt, regionalt og nationalt plan for at tackle de komplekse miljømæssige udfordringer og risici, der spiller ind; understreger nødvendigheden af at tilskynde til udvikling af regionale, lokale og grænseoverskridende projekter/programmer, som er tæt forbundet med bevaring af biodiversiteten i de pågældende områder, og fremhæver betydningen af at involvere ngo'er, den akademiske verden og såvel den offentlige som den private sektor i processen til bevaring og genopretning af biodiversiteten;
7. mener, at det for at opnå meningsfulde resultater er nødvendigt at sikre programmernes gennemførelse på regionalt og lokalt plan og inddrage alle interesserede parter i processen; anmoder om, at man er særligt opmærksom på situationen for regioner og territorier med særlige geografiske særtræk, f.eks. ø- og bjergområder samt tyndt befolkede områder; bifalder Kommissionens forslag om at styrke anvendelsen af VVM- og SMV-vurderinger i lokale og regionale beslutningsprocesser;
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse | 28.2.2012 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 38 0 3 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Luís Paulo Alves, Catherine Bearder, Jean-Paul Besset, Victor Boştinaru, John Bufton, Salvatore Caronna, Nikos Chrysogelos, Ryszard Czarnecki, Francesco De Angelis, Tamás Deutsch, Rosa Estaràs Ferragut, Danuta Maria Hübner, Filiz Hakaeva Hyusmenova, María Irigoyen Pérez, Seán Kelly, Mojca Kleva, Constanze Angela Krehl, Petru Constantin Luhan, Riikka Manner, Iosif Matula, Erminia Mazzoni, Ana Miranda, Wojciech Michał Olejniczak, Younous Omarjee, Monika Smolková, Ewald Stadler, Csanád Szegedi, Nuno Teixeira, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák, Hermann Winkler, Joachim Zeller, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Vasilica Viorica Dăncilă, Ivars Godmanis, James Nicholson, Elisabeth Schroedter, László Surján, Michael Theurer, Patrice Tirolien, Giommaria Uggias | |||
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse | 29.2.2012 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 50 8 1 | ||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer | János Áder, Elena Oana Antonescu, Pilar Ayuso, Paolo Bartolozzi, Sandrine Bélier, Sergio Berlato, Lajos Bokros, Martin Callanan, Nessa Childers, Yves Cochet, Chris Davies, Esther de Lange, Anne Delvaux, Bas Eickhout, Edite Estrela, Jill Evans, Karl-Heinz Florenz, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Nick Griffin, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Cristina Gutiérrez-Cortines, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Dan Jørgensen, Christa Klaß, Jo Leinen, Peter Liese, Kartika Tamara Liotard, Zofija Mazej Kukovič, Linda McAvan, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Gilles Pargneaux, Andres Perello Rodriguez, Mario Pirillo, Pavel Poc, Frédérique Ries, Anna Rosbach, Oreste Rossi, Kārlis Šadurskis, Carl Schlyter, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Theodoros Skylakakis, Bogusław Sonik, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Åsa Westlund, Glenis Willmott, Sabine Wils | |||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere | Gaston Franco, Riikka Manner, Judith A. Merkies, Vittorio Prodi, Kathleen Van Brempt, Andrea Zanoni | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 | Hynek Fajmon | |||